Myte - forløbsvejledning Af Anja Qvist Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af vejledningen for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau Undervisningsforløbet henvender sig til primært til eleverne i 5.-6. klasse. Tidsforbrug Omkring 10-12 lektioner: 8-10 lektioner til og med fasen Analysér (foregår i klassen) 3 lektioner til skrivning (konferencer med læreren ikke medregnet) Mål Målet med dette forløb er at give eleverne forståelse for mytens genretræk. Når eleverne kender genretrækkene, vil de have lettere ved at kunne genkende og analysere myter og skrive egne myter, hvor de giver udtryk for, at livets leves efter regler, som vi alle må følge. Metode Hvad ved du? Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren. Det skal de, fordi de får lettere ved at bygge videre på deres viden, når forforståelsen er aktiveret. Analysér Herefter skal de arbejde med modelanalyse, hvor de ved analyse af en eksempeltekst får indgående kendskab til genrespecifikke træk. 1
Planlæg Efter modelanalysen går eleverne videre til planlægningen af den tekst, de selv skal skrive. Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne igennem planlægningen og strukturerer deres svar. Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af egen tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren. I planlægningsfasen er der indlagt tre skrivekonferencer, hvor læreren vejleder eleven. Skriv Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Denne kan foregå i skoletiden eller derhjemme. Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev. Arbejdsform I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt samarbejde to og to, men der er lagt klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om eleverne skal arbejde alene/flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler. I Planlæg og Skriv arbejder elever som udgangspunkt alene, men de kan samarbejde, hvis læreren foretrækker det. 2
Faglige mål Forløbet og de faglige mål introduceres. Indledning og målsætning for forløbet Læreren introducerer genren og de faglige mål. Under introduktionen bør læreren omtale den relaterede genre sagnet, der både i form og indhold ligger så tæt op af myten, at de ofte omtales som én genre. For at skærpe elevernes genrebevidsthed er der her fokuseret på myten alene. Hvis eleverne skal arbejde med genrerne samtidig, skal der tages en række forbehold, hvilket kan forvirre eleverne. Til forskel fra sagnet deler myten fx de overnaturlige, magiske træk med eventyret og den fantastiske fortælling. Sagnet har til gengæld en kerne af historisk indhold, der kan relateres til en konkret historisk tid. Læreren skal også sikre sig, at eleverne er bevidst om, at myte i daglig tale bruges om falske historier, og at det ikke er den forståelse, der her lægges i genrebegrebet. Mål for forløbet Eleverne skal lære myte-genren at kende ved at læse og undersøge myter Eleverne skal lære at planlægge og skrive deres egen myte Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne målsætninger for forløbet. Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb? Er der noget du vil arbejde særligt med? Hvis klassen er vant til at arbejde med målsætning på skrift, kan eleverne udfylde en målsætningsaftale med læringsmål og dato, som de afleverer til læreren. 3
1. fase: Hvad ved du? Inden eleverne går til computeren, kan de i fællesskab tale om deres kendskab til genren. De kender formentlig allerede genren fra kristendom og fra filmatisering af de store myter. Når klassen i fællesskab får sat ord på den viden, eleverne allerede har om genren, forberedes de på det forestående arbejde. Arbejdet tager udgangspunkt i eksempelteksten En bytting, der stammer fra Bornholm. Teksten er valgt, fordi mange dansklærere i forvejen inddrager de bornholmske myter i undervisning bl.a. i forbindelse med skolerejser til Bornholm. På side A får eleverne praktiske informationer. Side B Hvad ved I om myter? Eleverne skal udfylde et VØL-skema. Hvis eleverne ikke kender til VØL-skemaet, forklarer læreren, hvad det bruges til og viser, hvordan man udfylder det. Om VØL-skema: I den første kolonne (V) skal eleverne notere, hvad de ved om emnet i forvejen. I den midterste kolonne (Ø) skal de skrive, hvad de ønsker at vide mere om. Den yderste højre kolonne (L), skal først udfyldes senere i forløbet. Her skal eleverne skrive, hvad de har lært. Eleverne får besked, når de skal arbejde i skemaet igen. På side C er der mulighed for opsamling i klassen, inden eleverne går videre med forløbet. Side D Hvad handler myten mon om? Eleverne laver førlæsningsaktiviteter. De skal forudsige mytens indhold ud fra illustrationen fra teksten. Side E Læs teksten Teksten ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen. Eleverne læser teksten ved computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Teksten kan læses på skærmen eller printes. Side F Tal om myten En bytting Eleverne skal svare på spørgsmål, hvor de med udgangspunkt i den konkrete myte forholder sig personligt til indholdet. Side G Tal om myter Eleverne taler generelt om myter og svarer på, hvem der fortæller myter og hvorfor. På side h er der mulighed for opsamling i klassen. 4
Side i Hvorfor er teksten en myte? Nu skal eleverne ind i teksten og finde de ting frem, de synes, kendetegner en myte og skrive dem i tankekortet. Da der være stor forskel på, hvor meget de enkelte elever kan byde ind med, er det vigtig at sammenligne elevernes svar i klassen efterfølgende (på side j), så eleverne enten får mulighed for at forklare deres besvarelser for de andre i klassen eller at lære af deres klassekammerater. 5
2. fase: Analyse Denne fase tager udgangspunkt i eksempelteksten Havets Moder, som er en grønlandsk myte. Læreren skal introducere eleverne til genrens træk og til fagsproget, som de selv skal bruge i deres analyse. På side a introduceres eleverne til fasen. Side B Lyt til din lærer Åbn pdf en Læreroplæg - Myte. Det ligger under Eksempeltekst i skuffen. Læreroplægget tager udgangspunkt i den tekst, som klassen arbejdede med i Hvad ved du?-fasen. På oplægget er der påtegninger med mytens genretræk. Teksten i marginen er de faglige begreber, som skal have fokus i oplægget. Eleverne skal både have kendskab til formålet med genren, til opbygningen, de sproglige træk og til andre kendetegn. NB! Det er også muligt selv at lave læreroplægget ud fra teksten uden påtegninger. Teksten, som ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen hentes da op på et whiteboard, og læreren markerer selv de steder i teksten, som omtales. På den måde ser eleverne gradvist en analyse vokse frem for 6
øjnene af sig, og læreren kan tilpasse sit oplæg til niveauet i klassen. Husk at gemme oplægget lokalt på computeren bagefter. Følgende emner bør omtales i læreroplægget Formål Formålet med myten har været på underholdende, dramatiseret vis at fortælle belærende historier om, hvordan mennesket bør leve sit liv, og hvilke konsekvenser det har, hvis ikke man følger de leveregler, der gælder i et samfund. Levereglerne i myten er i forløbet synonymt med tekstens budskab. Afsender En myte er en mundtlig fortælling, der er overleveret fra generation til generation. Den oprindelige afsender er derfor anonym. Myten er sidenhen blevet nedskrevet. Sprog Myterne benytter sig af et billedrigt sprog med udvalgte, detaljerede beskrivelser. En bytting er skrevet i nutidssprog. Myter, der er nedskrevet på et tidligere tidspunkt, kan have et mere gammeldags sprog. Layout Myten har en enkel opbygning med en overskrift og en én-spaltet tekst. Andre kendetegn Fortællingen udspiller sig i fortiden, men ikke i en historisk bestemt periode og ikke på et geografisk bestemt sted. Myten har flere overnaturlige træk. Den kan delvist foregå i et magisk univers, og der kan optræde overnaturlige væsner. Fx kan mennesker og dyr have magiske evner. Mytens hovedperson bliver udsat for en eller flere prøvelser og skal bevise, at han kan løse opgaven. En prøvelse er en prøve, der foregår vanskelige forhold og stor modgang. Side C Læs teksten Eleverne læser parvis myten og svarer på spørgsmål. I den efterfølgende klassesamtale er det vigtigt, at læreren bruger fagsproget, så eleverne hurtigt vænner sig til de nye betegnelser. Side D Få styr på teksten med hv-spørgsmål Eleverne skal svare på overordnede spørgsmål om mytens univers, budskab og oprindelse. Spørgsmålene får eleverne til at reflektere over deres umiddelbare indtryk af teksten. På side e lægges der op til opsamling i klassen. 7
Side F Undersøg tekstens overnaturlige træk På denne side går eleverne i dybden med det magiske, symbolske univers: hvor foregår mødet med Havets Moder, hvad går Den Blindes opgave ud på, hvilke bipersoner optræder i fortællingen? osv. På side g lægges der op til opsamling i klassen. Side H Tiden Myternes handling udspilles i en ikke nærmere bestemt fortid uden for den historiske tidsregning, typisk en mytisk urtid. Eleverne konkretiserer i denne øvelse deres fornemmelse for tekstens tidsmæssige placering. Målet er, at eleverne bliver bevidste om, at myterne er mundtlige overleveringer, der gennem tiden har mistet deres tidsbestemmelse, hvilket er medvirkende til at myterne også er vedkommende for folk i dag. På side i lægges der op til opsamling i klassen. Side J Prøvelser Eleverne undersøger den store prøvelse, som mytens hovedperson bliver udsat for. I Havets Moder skal hovedpersonen først forcere den brusende elv og dernæst frisere håret på Havets Moder. Det sidste er den egentlige prøvelse, hvilket ikke er en let opgave, da Havets Moder til at begynde med kæmper imod. Side K Budskab Eleverne arbejder her med fortolkning af teksten. Ved at besvare konkrete spørgsmål indkredser eleverne tekstens budskab. Havets Moder handler om, at mennesket ikke må blive for grådigt, og at det straffes for ikke at følge samfundets skikke, hvilket generelt er et centralt element i myterne. På side l lægges der op til opsamling i klassen. Side M Undersøg sproget - Beskrivelser På denne side skal eleverne arbejde med tekstens beskrivelser. Mytens beskrivende detaljer er med til at gøre fortællingen billedrig, dramatisk og levende for læseren. Målet med øvelserne er at gøre eleverne opmærksomme på detaljeringsgraden i udvalgte dele af teksten. Eleverne finder selv de gode beskrivelse og kan evt. tegne det indtryk, de får. På side n lægges der op til opsamling i klassen. Side O Sammenlign myterne I denne øvelse skal eleverne blive bevidste om ligheden mellem to myter, men også om forskellene. Eleverne skriver deres notater i sammenligningskort. Målet er at hæve abstraktionsniveauet fra den konkrete myte til genren generelt. På side p kan eleverne sammenligne deres svar i klassen. 8
Side Q Opsamling Som afslutning på analysen lægges der op til, at eleverne kan samle op på den viden, de har fået gennem arbejdet med faserne Hvad ved du? og Analysér. Eleverne henter VØL-skemaet i Hvad ved du?-fasens skuffe og diskuterer, hvad de har lært. Svaret skriver de i skemaets sidste spalte. 9
3. fase: Planlægning Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres egen myte med hjælp fra den interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på interaktivt whiteboard. Eleverne kommer med input, læreren tænker højt og skriver. For at det kan lade sig gøre, skal læreren vælge sig selv som profil i drop down-menuen i forløbet, besvare opgaverne sammen med eleverne og til slut dele opsamlingen på planlægningen med de relevante elever. Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejde på egen hånd. Hvis læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er dette også en mulighed. Assistenten består af tre dele, der guider eleverne gennem planlægning og skriveproces. Efter hver del er der mulighed for at afholde individuelle skrivekonferencer med eleverne. Oplægget til skrivekonferencen består af de besvarelser, eleven har lavet siden sidste konference. Svarene er altså tilgængelige på skærmen, men de kan også printes, hvis det er mere praktisk. Vejledningen kan altså både foregå ved skærmen og andre steder i klassen. Til allersidst, når eleven har skrevet den endelige myte, opfordres der til den fjerde og sidste skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer resultatet og diskuterer fremtidige skriveprojekter. Planlæg, del 1 Genretræk, leveregel og konsekvens Da der i praksis kan være en tidsmæssig afstand, fra eleverne har arbejdet med analysen af myterne, til de selv skal skrive, skal de som det første aktivere deres forforståelse. De skal derfor have fokus på mytens genretræk i den første øvelse. Herefter skal eleverne vælge den leveregel, de vil skrive om. De kan enten vælge en af de foreslåede leveregler eller finde på deres egen. På dette tidspunkt er eleverne klar til ridse indholdet i deres myte op i kort form. Skrivekonferencen Lærer og elev afklarer formålet med myten (klasseavis, skolebladet, højtlæsning, afleveringsopgave, skriveøvelse). Hvem er målgruppen, og hvordan kan man tage hensyn til det? Eleverne har inden konferencen truffet valg om den leveregel, de vil fokusere på og konsekvensen af, at man bryder reglen. I fællesskab gennemgår elev og lærer elevens svar. Lærerens opgave er at stille uddybende og opklarende spørgsmål, der hjælper eleven til at få et overblik over sit budskab. 10
Hvorfor har du valgt netop denne leveregel? Hvordan har levereglen indflydelse på dit eget liv? Planlæg, 2. del Personer, overnaturlige elementer, prøvelse og konsekvens I anden del skal eleverne beslutte, hvilke personer der skal optræde i teksten, om de skal have magiske evner og i så fald hvilke. De skal også tage stilling til, hvilket miljø handlingen skal foregå i, om de helt eller delvist vil benytte et overnaturligt univers, og hvilken prøvelse hovedpersonen skal udsættes for. Eleverne skal desuden beslutte sig for, hvilken konsekvens det får, når man bryder den regel, de har valgt at skrive om. Når de har gjort det, kan de lave et udkast til deres slutning. Skrivekonferencen Eleverne præsenterer deres valg for læreren. Læreren stiller som vejleder kritiske spørgsmål til elevens valg for at tvinge eleven til at overveje, om han/hun har truffet de mest hensigtsmæssige valg i forhold til tekstens handling. Hvad skal personen bruge sine magiske evner til? Kan personen have andre evner? Hvordan vil det påvirke historien, hvis der (ikke) er et overnaturligt univers? Har du oplevet, at en leveregel er blevet brudt hvad skete der? Hvordan kan du se, når nogle har lært noget af deres erfaringer? Konferencen skal forløbe som en samtale, hvor lærer og elev i fællesskab når frem til den bedste løsning for elevens tekst. Planlæg, del 3 Indledning, handlingsforløb og sprog I tredje del skal eleverne have overblik over den kronologiske opbygning af teksten. De skriver først selve indledningen og kan herefter skrive hændelserne i tekstens midte for at få overblik over deres handling. Eleverne skal også gå i dybden med udvalgte steder og/eller personer i teksten, som de vil beskrive detaljeret. Detaljeringsgraden skal være så høj, at man kan tegne steder/personen ud fra deres beskrivelse. Eleverne kan med fordel arbejde med at nuancere deres sprog i beskrivelserne ved at slå synonymer op i ordbogen eller på sproget.dk Skrivekonference Eleven medbringer print af sin beskrivelse og indledning. Læreren kan eventuelt lade en klassekammerat tegne ud fra beskrivelsen og inddrage tegningen i samtalen. Læreren stiller kritiske spørgsmål til elevens tekst for at bringe han eller hende videre i processen. 11
Hvad sker der, hvis du bytter rundt på kronologien? Hvordan viser du i teksten, at handlingen skrider frem? Hvorfor er det netop det sted/den person, du vil beskrive? Hvad mangler i din beskrivelse, for at man kan lave en god tegning? Er der overflødige oplysninger? Hvilket af de alternative ord fra ordbogen, kan du bedst lide? 12
4. fase: Skriv I fasen Skriv skriver eleverne deres myte og uploader teksten til sitet. Teksten lægger sig nu i deres skuffe. Herfra kan læreren finde den og skrive kommentarer i teksten. Læreren skal derefter gemme den kommenterede tekst på sin egen computer og uploade den til eleven i iskriv via skuffen i lærerdelen. Evaluering Hvis der igennem arbejdsprocessen med planlægningsassistenten er afholdt skrivekonferencer, skal den fjerde og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt færdig med sin tekst. Det er klart en fordel at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt med eleven, hvor eleven får mulighed for mundtligt at reflektere over og forholde sig til sin arbejdsproces og i samarbejde med læreren sætte mål op for næste skriveprojekt. Eleven har inden konferencen evalueret sin egen skriveproces i sitet. Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde konferencen personligt med eleven, kan læreren kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens vækstpunkter komme med forslag til, hvad eleven skal være opmærksom på i næste skriveprojekt. Formålet med denne skrivekonference: Læreren og eleven evaluerer sammen det færdige produkt Er du tilfreds med resultatet? Hvad fungerer godt? Hvad fungerer mindre godt? Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter Er der noget, du vil gøre anderledes næste gang, du skal skrive? Elevens evaluering gemmes som besvarelse i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan lærer og evt. elev orientere sig her. 13
Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 6. klasse Forløbet Myte dækker de fremhævede mål i skemaet feb-15 Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse* Sammenhæng Læsning læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge 1. 2. vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider gennemføre billed- og fuldtekstsøgning søgerelaterede læsestrategier teknikker til billed- og fuldtekstsøgning orientere sig i tekstens dele sammenholde teksters formål og indhold med læseformål rubrikker, billeder, diagrammer og grafik om teksters formål og om læseformål læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele læse ukendte ord i fagtekster om morfemer i danske ord om stavemåde og betydning af ord i fagtekster anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster udlede dele af ords betydning fra konteksten ord og udtryk, der forklarer nyt stof ordforståelsesstrategier gengive hovedindholdet af fagtekster anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold om fagteksters struktur om grafiske modeller vurdere teksters perspektiv på et emne vurdere teksters anvendelighed om metoder til sammenligning af teksters perspektiver om kriterier for teksters anvendelighed Fremstilling udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer 1. 2. bruge it- og tænkeredskaber til at få ideer tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons it- og tænkeredskaber til ideudvikling om fremstillingsproce sser konkretisere ideer gennem tænkeskrivning udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner om tænkeskrivning, brainstorm og mindmap synopse, manuskript og storyboard Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter kommenterende og forklarende fremstillingsformer om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet give og modtage respons respondere kriteriebaseret på virkemidler responsmetoder respons ud fra fastlagte kriterier anvende afsnit og sætte komma stave alle almindelige ord sikkert Korrektur Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering sætnings- og tekststruktur bøjningssystemer og ords oprindelse Præsentation og evaluering fremlægge sit produkt for andre revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktionsforlø b om modtagerforhold om revision af arbejdsproces og målsætning Fortolkning forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster 1. 2. læse med fordobling udtrykke en æstetisk teksts stemning om at læse på, mellem og bag linjerne om måder at udtrykke teksters stemning på undersøge fortællerpositioner undersøge teksters rum og tid fortællertyper om scenarier og tidsforståelser udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten sammenfatte sin fortolkning metoder til medskabende arbejde motiv og tema anmelde litteratur og andre æstetiske tekster vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid anmeldelsesgenrer måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid sætte teksten i forhold til andre værker sætte det læste i forhold til tekstens samtid intertekstualitet udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder Kommunikation kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer 1. 2. påtage sig roller i samtalesituationer tage forskellige roller i en styret debat Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur frie og formaliserede samtaleformer debatroller bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse skabe fælles fortællinger sammen med andre talerens virkemidler improvisation, manuskript, koreografi og scenografi vurdere konsekvensen af ytringer på internettet videndele og samarbejde via internettet muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet samarbejdsmulighed er på internettet indgå i sprogligt mangfoldige situationer kommunikere i enkle situationer med nordmænd og svenskere samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed ligheder og forskelle mellem dansk, norsk og svensk sprog Sproglig bevidsthed trække tråde fra et sprog til et andet iagttage en kommunikationssitua tion sprogets historie og sprogfamilier kommunikationsmod eller Alinea