Tema: Alt det gode ved det gamle Gamle sorter er andet og mere end nostalgi. De gemmer på en mangfoldighed af smage og egenskaber, som moderne sorter slet ikke kan hamle op med. Tekst og foto: Maren Korsgaard, hortonom Gamle sorter nævnes ofte som synonym for noget godt. Alting var jo bedre i gamle dage: Somrene var varmere, sneen var dybere, og jordbærrene sødere. Minder kan normalt ikke genopleves, men vi er så heldige, at mange gamle frugt- og bærsorter stadig eksisterer og kan gensmages. For eksempel er det muligt at smage æblet Rød Kortstilk, som menes at stamme helt tilbage fra romertiden, altså et æble, som de romerske kejsere måske også har nydt. Eller at fråse i italienske sveskeblommer, præcis som vores tiptipoldeforældre gjorde det. Moden skifter og ensrettes Er de gamle sorter så værd at gøre plads til i haven? Nogle sorter er det rene guld, mens andre har mere skjulte kvaliteter. For moden skifter også inden for frugtsorter. Et standardæble er i dag sødt, sprødt, rødt, uden særlig smag og ikke for stort. Engang var det bedste æble stort, krydret og med syrlig smag, for det var nemt at lave til en dejlig grød. Det fine ved de gamle sorter er, at de repræsenterer en enorm mangfoldighed. Man finder utallige smage og smagskombinationer, farver, former, størrelser og sæsoner i de gamle sorter. Der er virkelig noget for enhver smag ikke kun supermarkedssmagen.
En mangfoldighed af sorter giver glæde til både øje og gane. Gamle sorter bevares Der bliver gjort meget for at bevare de gamle sorter, så fremtidige generationer også får mulighed for at sætte tænderne i en mangfoldighed af frugter, bær og grøntsager. Det sker blandt andet på Pometet i Taastrup. Historiens vingesus kan næsten blæse en omkuld, når man går blandt de gamle frugtsorter i Pometets samling. Her dyrkes og passes over 2.000 historiske frugt- og bærsorter for eftertiden. Pometets samling er Danmarks nationale frugt- og bærgenbank, og det er en del af den nordiske genbank NordGen. Danske pæregener til New Zealand En genbank har til opgave at bevare værdifulde gener for eftertiden. Opgaven er også at bidrage til at få generne i spil igen ved at levere genmateriale til nye sorter. Pometet har for eksempel leveret pollen fra Rød Pære fra Samsø til newzealandske forædlere, som ville skabe pærefrugter med rødt kød. NordGen gemmer på alle de kulturplanter, vi normalt spiser. De fleste arter af for eksempel kornsorter og grøntsagssorter kan opbevares som frø, og kun af og til bliver de dyrket for at få friske frø. 783.000 frøprøver i permafrost Frøene opbevares blandt andet på Svalbard i Global Seed Vault et frostlager bestående af tre frøhaller, der er sprængt ind i klippen, hvor der er permafrost. Her lagres fødevarefrø fra hele verden. I øjeblikket er der over 783.000 frøprøver på lager. Men de vegetativt formerede planter som kartofler, humle, peberrod, rabarber og frugt- og bærsorter bliver opbevaret ved at dyrke dem. Frøene af disse arter bliver jo til nye sorter, så man kan kun opbevare generne ved at dyrke planten. Der eksperimenteres dog også med opbevaring af knopper i flydende kvælstof. Knopperne kan så siden tøs op og okuleres på en grundstamme og blive til et nyt træ. Metoden er dog endnu usikker. Vær med til at bevare gamle sorter Du kan selv være med til at bevare gamle sorter ved at dyrke dem. Pometets sorter kan købes som podekviste ved bestilling senest i december hvert år. Bestilling sker via www.pometet.dk Flere planteskoler har specialiseret sig i at opformere gamle sorter, bl.a. www.blomstergaardenvedviborg.dk, www.de-gamle-sorter.dk og www.assens-planteskole.dk Landbrugsmuseet Gammel Estrup har frugttræssalg på deres årlige æbledag. Se www.gl-estrup.dk Foreningen Frøsamlerne dyrker og udveksler frø af gamle sorter, især af grøntsager og blomster. Foreningen har bl.a. et adoptionsprogram, hvor man kan få ansvaret for at holde en sort i live. Læs mere om foreningen på side 38. 32 oktober 2013 haven
Øverst tv.: Filippa er dejligt både som spise- og madæble og til most. Æblerne hænger yderst på grenene, og derfor skal træet stå i læ for ikke at tabe æblerne. Øverst th.: Rød ananas modner over flere uger i august-september. Det er et skønt spiseæble. Nederst tv.: Ringkloster Kammerjunker er et dejligt spiseæble hele efteråret. Nederst th.: Ribston er mor til det højt skattede Cox Orange og er mættet med den krydrede Cox-smag. Ribston er et vinteræble. Kærligheden til gamle æbler ruster ikke Ældre sorter af æble smager af mere end de nye, og som en bonus holder mange af dem helt til foråret. Ældre kan fortælle, at det store æbletræ i haven var lige så stort, da de var børn. Frugttræer kan blive meget gamle, og dermed har flere generationer ofte et nært forhold til det samme træ. Æbletræet Filippa blev sået af en pige ved navn Filippa helt tilbage omkring 1880. Dette modertræ lever endnu, omend lidt forkrøblet. En alder på 133 år er altså mulig for et æbletræ, og givetvis står der æbletræer i Danmark, som er endnu ældre. De sejlivede æbletræer er nok baggrunden for, at adskillige gamle æblesorter stadig er i frisk erindring hos mange mennesker. Nævn Rød Ananas, og de fleste, der er fyldt 50 år, vil få mundvand og glade minder om varme høstdage, knækket fra et saftigt, sprødt og kridhvidt æblekød og smagen af sødt, syrligt og mandel. Rød Ananas er et tysk sensommeræble fra 1860, der stadig står i mange gamle danske haver. I fugtige år får sorten skurv, og den går nemt i vekselbæring, så den kun giver en ordentlig høst hvert andet år, men smagen er uforlignelig. Filippa er en sundere sort, men den skal stå i læ, for ellers falder frugterne ned, før de er modne. De gule æbler har en helt speciel krydret smag og holder til foråret. Ribston er engelsk og fra 1709. Det har den mest intensive Cox -aroma, der findes, og er modersorten til Cox Orange. Det lille, rustorange æble modner i oktober og holder sig til marts. Træet er følsomt over for kræft, men er ellers sundt. Det duftende efterårsæble Ringkloster Kammerjunker er ikke så kendt. Det stammer fra herregården Ringkloster ved Skanderborg fra ca. 1800. Æblet er sødt og velsmagende, og træet er sundt. w oktober 2013 haven 33
Øverst tv.: Gråpære er oftest nemmest at samle op fra plænen, for træerne bliver store. De er fortrinlige som spisepærer og til henkogning. Øverst th.: Herrepære er ikke så robust, men har fantastisk smag og saftighed. Nederst th.: Den danske pære Rød Pære fra Samsø er, som navnet antyder, rød, også i kødet. Ø f Herrelækre pærer L Der findes kun få danske gamle pæresorter, men en del ældre indvandrerpærer smager uovertruffet. Blandt dem Herrepære. G v P æretræer kan blive gamle, men både kræft, gitterrust og pærebladgalmider kan svække træerne så meget, at de aldrig når alderdommen. Rød Pære fra Samsø er en af få danske pæresorter. Navnet er stort set det eneste, vi ved om den. Pæren er rød både i skræl og kød og meget tidlig. Allerede midt i juli er den moden. Som al sommerfrugt holder den kun få dage. De ældste pæretræer i landet er nok af sorten Gråpære en frugtbar fransk sort 34 fra begyndelsen af 1600-tallet. Gråpære er længe om at komme i bæring, men bliver til et stort, smukt træ med masser af frugt. Pæren er lille, sød, krydret og saftig. Den modner i september og har kort holdbarhed. Den er supergod til henkogning. Går man efter smag, er en moden Herrepære uovertruffen. Den velsmagende belgier stammer fra starten af 1800-tallet. Den kan få både skurv og svampesygdommen monilia og kan gå i vekselbæring, så den kun giver godt hvert andet år. Men smagen er det værd. Den modner midt i september og holder kun kort. En sundere sort er franske Pierre Corneille. Den har søde, saftige, aromatiske frugter, der modner i september-oktober og holder en måneds tid. Pierre Corneille er fra sidst i 1800-tallet. oktober 2013 haven Tema gamle sorter.indd 34 06/09/13 14.16 B o t t D k g n e
Foto: florainfo/bp Foto: gap photos/jo Whitworth Øverst tv.: Italiensk Sveske fra 1800-tallet har en smag i særklasse. Th.: Grøn Reine Claude er sød og saftig den perfekte spiseblomme. Nederst tv.: Kræger er en fællesbetegnelse for en blommeart, der giver små, søde blommer. De vokser vildt i det sydlige Danmark. Her en blå kræge fra Tåsinge. Lækre italienere og søde fynboer Gamle blommesorter er blandt verdens mest velsmagende. Blommer er efterhånden sjældne i danske haver, og det er synd. I flere måneder kan blommetræer give saftige, aromatiske oplevelser, og her er gamle sorter helt på toppen. Italiensk Sveske hører for eksempel til i topklassen inden for blommesmag. Den modner sidst i september og er en klassisk sveskeblomme: blåviolet, dugget og aflang. Italiensk Sveske er, som navnet mere end antyder, italiensk. Den er kendt siden 1800-tallet. Fra Frankrig har vi fået den søde, saftige og aromatiske Grøn Reine Claude. Den stammer fra 1600-tallet og er opkaldt efter dronning Claude. Blommen er lille, rund og grøngul. Træet er ret robust, men kan være længe om at bære. Grøn Reine Claude smager langt bedre end Oullins Reine Claude, som også er grøngul, men stor. Ud over sorter er også gamle danske blommearter værd at prøve. Kræger er en småfrugtet blommeart, som vokser vildt i Syddanmark. De kan være blå, små og runde og minde om slåen blot med en sød frugt. Eller de kan være gule og kaldes for havreblommer eller spilling. Fælles for dem er, at de danner krat med deres mange rodskud og ofte findes i læhegn ved gamle haver. Blommerne er fortrinlige til syltetøj, saft og vin. w oktober 2013 haven 35
Øverst tv.: Risager er, så vidt vides, den eneste dansk forædlede solbærsort. Den har blanke bær, der smager sødt og aromatisk. Øverst th.: Rondom er en sund gammel ribssort. Midten tv.: Den gamle sort Hvid Hollandsk er stadig i handlen. Den er dejlig sød og lige til at spise fra busken. Nederst tv.: Meeker er robust. De små til middelstore bær smager dejlig kraftigt af hindbær. Nederst th.: Gamle stikkelsbærsorter er ofte følsomme over for stikkelsbærdræber. Men Whitesmith er ret robust over for sygdomme. Bær er lækker havenostalgi Solbær, ribs, stikkelsbær og hindbær er svære at finde i gamle sorter, men de kan være jagten værd. Gamle sorter af bærbuske fylder kun lidt i mands minde. Godt nok kan bærbuske blive gamle ribsbuske måske 50 år men sortsforskellene er ikke så synlige som hos de større frugter. Jeg kender ikke nogen, der ville svømme hen i glade barndomsminder over navne som Rød Spansk Ribs, Hvid fra Versailles (ribs), Lee s Prolific (solbær), Früheste von Neuwied (stikkelsbær) eller Victoriahindbær. De nævnte sorter blev anbefalet i 1911 af Hans Gram i Praktisk Vejledning i Frugtavl. Det er heller ikke så let at få fat i de gamle bærbusksorter længere. I Pometets samling er der cirka 50 gamle sorter af ribs og cirka 125 gamle stikkelsbærsorter, men ingen gamle sorter af hindbær eller solbær. De gamle hindbær- og solbærsamlinger blev ramt af mider og virus, der er fatale for buskene, og som er vanskelige at undgå. Solbær Nogle ældre sorter af solbær kan stadig købes i planteskolerne. Det gælder blandt andre solbærsorten Risager. Sorten er resultatet af en dansk forædling foretaget på forsøgsstationen i Hornum i ca. 1960. Risager er datter af den finske sort Brødtorp. Risager modner meget tidligt og har middelstore til små bær med lavt C-vitaminindhold og mild smag. Sorten er frugtbar og sund. Den engelske sort Baldwin fra 1800-tallet får middelstore og søde bær med et højt C-vitaminindhold og god aroma. Den modner meget sent omkring den 7. august. Busken er frugtbar, men meget modtagelig for skivesvamp. Boskoop Giant er en hollandsk solbærsort fra ca. 1880. Busken bærer ikke så meget, men bærrene er meget store, søde og aromatiske. De modner tidligt. Ribs Ribssorter findes i alle farver og størrelser: hvide, gule, stribede, rosa, postrøde, rødlilla og næsten sorte. I planteskolerne fås dog kun få af disse, men følgende tre gamle hollandske sorter sælges stadig. Hvid Hollandsk er fra 1800-tallet. Bærrene er hvide og små og modner meget tidligt. Som alle hvide ribs er de relativt søde og kan nydes direkte fra busken. Jonkheer van Tets er fra 1941. De røde bær modner meget tidligt og er middelstore og velfarvede. Rondom er fra 1934. De røde bær modner sent, og de er store og gode. Busken er sund og meget frugtbar. Den er god til saft. Stikkelsbær Gamle stikkelsbærsorter findes i hundredvis, men langt de fleste er meget følsomme for stikkelsbærdræber. Stikkelsbærdræber er en meldugsvamp, der angriber ribes-buske. Sygdommen kom først til Europa i år 1900 før da var det ingen sag at dyrke fine stikkelsbær i haverne. I dag går det også fint hvis man vælger sorter, der er robuste over for sygdommen, vander buskene godt og sparer på kvælstofgødningen. Følgende gamle sorter er gode og ret robuste mod stikkelsbærdræber: Whitesmith er en meget velsmagende engelsk sort fra sidst i 1700-tallet. De tidlige, store, hvidgrønne bær er søde og har krydret smag. Busken er meget frugtbar. Achilles er en rød, frugtbar stikkelsbærsort, beskrevet første gang i 1873. Bærrene er sene, store, brunrøde, svagt behårede og meget velsmagende. Hindbær Det er svært at opdrive gamle hindbærsorter, men man kan stadig finde sorten Preussen, der er en gammel tysk sort fra ca. 1915. Den er ikke så frugtbar, men de middelstore bær smager sødt og godt. De er bløde og safter let. En anden gammel sort, Meeker, er forædlet på Washington State University i 1967. Sorten giver middelstore bær, der er søde med en kraftig hindbærsmag. De modner over flere uger i juli. Planten er tornet og robust over for rodsygdomme. 36 oktober 2013 haven
Se de gamle sorter Du kan opleve gamle sorter i mange museumshaver og åbne samlinger i hele landet. Åbningstiderne fremgår af hjemmesiderne. Se frugttræer, bærbuske og druer på Pometet i Taastrup, www.pometet.dk Se køkkenurter, æbler, humle og stikkelsbær på Dansk Landbrugsmuseum, www.gl-estrup.dk Se æbler, pærer, blommer, kirsebær, kvæder m.m. på Blomstergårdens Pomet, www.gamlefrugtsorter.dk Se æbler, hasselnødder og valnødder i Rødding Æblets By i Salling, www.aebletsby.dk Se æbler i Wøldikes Æblehave i Himmerland, www.oster-hornum.dk/filesbase/ WoldikeUdvides.pdf Se frugttræer og bærbuske i Vorup Enge i Randers Regnskov, www.regnskoven.dk Se jordskok, peberrod, hyld og valnødder i Økologiens Have i Odder, www.ecogarden.dk Se æbler i Madam Bundsens haver ved Assens planteskole, www.assens-planteskole.dk Se rabarber, jordskok og peberrod på Institut for Fødevarer i Årslev på Fyn, www.dca.au.dk Se æbler på Malergården i Odsherred, www.nonnetit.dk Se køkkenurter og frugt og bær på Fuglebjerggaard i Helsinge, www.fuglebjerggaard.dk Se frugttræer og bærbuske på Frilandsmuseet i Lyngby, www.natmus.dk/ frilandsmuseet Se frugttræer og espaliertyper i Bernstorff Slotshave i Gentofte, www.bernstorffsparken.dk Se æbler på Melstedgård på Bornholm, www.bornholmsmuseum.dk Du kan også opleve 319 æblesorter virtuelt i æblenøglen på www.nordgen. org/nak oktober 2013 haven 37