Bygherrerapport Hostrup Strand Udgravning af hustomter fra dolktid og ældre bronzealder. Sagsinfo SMS 974A Hostrup Strand Stednr. 13.10.04 sb. Lem sogn Rødding herred Viborg amt Udgravningsleder Inge Kjær Kristensen Museum Salling Kulturhistorisk Afdeling Arkæologi Østerrisvej 15 B 7840 Højslev Tlf.: 9753 5510 Kontortid: mandagtorsdag 9-13 ark.afd@skivemuseum.d k SMS 974A
Sagen opstod i slutningen af 2006, hvor Spøttrup kommune fremsendte forslag til kommuneplantillæg nr. 6 til Skive Museum. Lokalplanstillægget omfattede nye sommerhusområder bl.a. ved Hostrup Strand på et 14,7 ha stort areal. Der blev efterfølgende foretaget arkivalsk kontrol, og besigtigelse af det berørte areal. Der var ingen kendte fortidsminder på området, hvorfor indstillingen til prøvegravning alene blev begrundet i den topografiske placering, samt undergrundens beskaffenhed. I området mod nord og nordøst findes tre små høje sb. 74-75-76, Lem sogn og mod syd sb. 77. Fra en af højene stammer en guldring, der opbevares på Nationalmuseet (B 1041), desværre er fundforholdene meget uklare. Den 2/1 2007 henvendte lodsejerne, Jan G. Nielsen, Hostrupvej 38, 7860 Spøttrup og Søren Farsinsen, Brønddal 4, 7860 Spøttrup sig til museet. De ønskede et tilbud på prøvegravningen, så resultatet kunne indgå i en eventuel jordhandel. Der blev derfor udarbejdet et budget på de 14,7 ha, der blev godkendt af KUAS og sendt til lodsejerne den 16/1 2007. Den 16/10 2007 henvendte Arne Bisgård, Grundvadvej 3, Rødding sig til museet, da han ønskede at købe Søren Farsinsens 9,7 ha. Der blev derfor udarbejdet et nyt tilbud - nu med moms - og den 12/11 2007 modtog museet Arne Bisgårds accept af tilbuddet. Der blev foretaget en prøvegravning, der gik direkte over i en egentlig udgravning af et ca. 2500 m 2 stort areal. Undersøgelsen fandt sted i november 2007 med museumsmedarbejder Ole I. Jensen og undertegnede som daglig og ansvarlig leder. Topografi og undergrund Området er beliggende umiddelbart nord for det eksisterende sommerhusområde ved Hostrup Strand. Den østlige del af det berørte areal er et nogenlunde fladt plateau med mindre, lave terrænhævninger. Den vestlige del bestod af et klart afgrænset næs, der mod nord var sammenhængende med plateauet, men mod øst blev skilt fra plateauet ved en mindre slugt og mod vest danner Fæbæk en naturlig grænse. Der er med andre ord tale om et karakteristisk morænelandskab beliggende i en afstand af ca. 750 m fra Limfjorden. Næsset var klart afgrænset, undtagen mod nord, hvor det hænger sammen med det plane terræn. Bebyggelsen er beliggende på det lille næs højeste område ca. 24 m over havet. På undersøgelsestidspunktet var størstedelen af arealet i dyrkning, undtaget var det lille næs, hvor bebyggelsen fandtes.
Næsset med de nord-sydgående søgegrøfter. Set fra Ø. Næsset er omkranset af træer og det berørte areal var tilgroet med græs. Muldlaget var forholdsvist tykt. Undergrunden består af sand og gruset sand. Udgravningsmetode Med gravemaskine blev muldlaget afrømmet og hele feltet åbnet. Det viste sig, som ventet, at der var mange anlægsspor fra forskellige typer anlæg,- gruber, stolpehuller, ildsteder. Udgravningen blev derefter opmålt i 1:50 og målesystemet indmålt med GPS. Derefter blev hvert enkelt anlæg, der indgår i husene K1-5, udgravet og dokumenteret i tegninger. Fra et stort antal stolpehuller er udtaget materiale til naturvidenskabelige undersøgelser, især med henblik på datering med kulstof 14-metoden, samt undersøgelse af ressourceudnyttelse og landbrugshistorie, repræsenteret i jordprøverne som forkullede frø og planterester. Der blev også udtaget jordprøver til fosfatundersøgelser i forbindelse med hus K1. Udgravningens resultat Inden for det ca. 2500 m 2 store felt blev udgravet fem hustomter (benævnt K1-5) fra tre forskellige perioder af oldtiden. Den ældste hustomt (K2) er et toskibet hus med forsænkning. Huset er orienteret NØ-SV og har i østenden en 7 x 4,5 m stor nedgravning. Bevaringsforholdene gjorde, at forsænkningen kunne følges til en dybde i midten på 20 cm., men med aftagende dybde mod kanterne.
Halvdelen af forsænkningen i hus K2 er udgravet og i bunden ses ardsporene som svage mørkfarvede striber i undergrunden. I bunden ardspor i husets længderetning. Enkelte stolpehuller har indgået i konstruktionen, men stolpesætningen giver ikke en tydelig konstruktion. Der er fundet skår fra mindst fire forskellige lerkar og mange tilhuggede stykker flint. Huset kan dateres til dolktid på baggrund af skårene. Fra ældre bronzealder periode II-III stammer tre tre-skibede hustomter (K3, K4 og K5). De to af husene har formodentlig været i anvendelse på have samme tid og udgjort en lille gård med hovedhus (K4) og udhus (K3). Et hus (K5) har været bygget på næsten samme område som hovedhuset. Ud fra nedgravningerne kan det dokumenteres, at hus K5 er yngre end hus K4. Hustomterne er især daterede på konstruktionen, idet fundmaterialet er yderst sparsomt. Hovedhuset (K4) er 32,5 m langt og 6,5 m bredt, hvilket giver ca. 210 m2 under tag. Hustomt K4 er strategrafisk yngre end hus K5.
Datering: Huset dateres på konstruktionen til ÆBRA per II-III, hvilket ikke modsvares af skårmaterialet. Huset er bygget af ni, måske 11 sæt tagbærende stolper og har rundede gavle og vægge. Huset har ingen synlige indgange. I huset vestligste del ses fem kogegruber, mens yderligere 3 kogegruber ses indenfor husets omrids. Der er kun ganske få fund fra hustomten 3 sideskår, 2 flintafslag, samt opblæret ler. Der er udtaget jordprøver til naturvidenskabelig analyse og 14C-datering fra samtlige tagstolperne, samt kogegruberne. Udhuset (K3) er 15,5 m langt og 6 m bredt. Huset er orienteret parallellet med hovedhuset og er bygget efter de samme konstruktionsmæssige principper, to rækker af tagbærende stolper, stor afstand mellem vægstolperne og kogegrube i vestenden af huset.
Datering: Huset dateres på konstruktionen til ÆBRA per II-III, hvilket ikke modsvares af skårmaterialet. Det yngste hus (K1) stammer fra ældre bronzealders slutning eller begyndelsen af yngre bronzealder. Dette treskibede hus har været 16 m langt og 6,5 m bredt, hvilket giver omkring 105 m 2 under tag. Hustomten er af en lidt anden konstruktion, idet der nu er tale om tætstillede vægstolper og svagt rundede gavle. Af grundplanen fremgår det, at der har været indgang i husets vestligste del både i nord- og sydvæggen. Fire sæt tagstolper har båret taget og mellem de vestligste sæt ligger en kogegrube. Huset er alene dateret på konstruktionen, da der ikke er gjort fund af daterende oldsager. Fra dette hus, der ligger helt uforstyrret af andre nedgravninger, blev der udtaget materiale til forskellige naturvidenskabelige undersøgelser, bl.a. makrofossilanalyse, 14 C- datering og fosfatkartering.
Stolpehullerne, der indgår i hus K1 er markerede med pinde. Udgravningens perspektiv og fremtidigt arbejde med lokaliteten Husene fra Hostrup Strand SMS 974A vil indgå i Skive Museums forskningsarbejde omkring bebyggelsesspor fra SN/ÆBRA i Salling og Nordfjends. Højslev, d. 30/10 2008 Inge Kjær Kristensen
Tidstavle SMS 974A Hostrup Strand Forhistoriske perioder repræsenteret ved udgravningen er markeret med fed skrift. Jernalder Bronzealder Bondestenalder Vikingetid Germansk jernalder Romersk jernalder Førromersk jernalder Yngre bronzealder SMS 974A Ældre bronzealder SMS 974A Dolktid SMS 974A Enkeltgravskultur Tragtbægerkultur Tidlig tragtbægerkultur 1050 750 400 0-500 - 1000-1700 - 2400-2800 - 3300-3900 Ertebøllekultur - 5400 Yngre Jægerstenalder Kongemosekultur - 6800 Maglemosekultur ~- 9000 Ældre Jægerstenalder Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur ~- 12500
Litteratur om bronzealderen Bertelsen, J. B. et al 1996: Bronzealderens bopladser i Midt- og Nordvestjylland. Hornstrup, K. M. 2001: Jensen, Jørgen 2002: Jensen, Jørgen 2001: Bronzealderen 1700-500 f. kr. Rige gravfund, ritualer og bopladser. Skive kommunes historie, bd. 1. Fra Oldtiden til 1880 Danmarks Oldtid. Bronzealder 2.000-500 f. kr. Oldtiden i Danmark. Bronzealderen.