Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD BESTEMMER EU?

Relaterede dokumenter
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN NEJ TIL MAASTRICHT- TRAKTATEN

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU?

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ VÆRE MED I EU?

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN EU'S HISTORIE

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEMOKRATI FORMER

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIKERENS ARBEJDE

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN KONTROL MED REGERINGEN

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM BESTEMMER HVAD?

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FRA IDÉ TIL LOV

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ STEMME?

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN REGERIN GEN

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITISK PÅVIRKNING

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI?

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FOLKETINGS

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FINANS LOVEN

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN POLITIK OG MEDIER

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING

Projektarbejde vejledningspapir

Spørgeskema. Undersøgelse af vaner og holdninger

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

BRUGERORIENTERET INNOVATION NABC

Tables BASE % 100%

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

LÆRERVEJLEDNING EU & JAGTEN PÅ KEMIKALIERNE

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

Teksten her er en tekstversion af den store projektopgave, som også ligger i en flash-udgave i Laboratoriet.

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

Pædagogisk værktøjskasse

Hvem er du? Hvad synes du om snus/cigaretter/vandpibe/ecigaretter?

HVAD BETYDER MANGFOLDIGHED?

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Demokrati. [Foto udeladt]

Undervisningsbeskrivelse

Klassens egen grundlov O M

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

Undervisningsbeskrivelse

- Danske værdier for dig og mig

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

GODE RÅD TIL MØDELEDER

Årsplan Samfundsfag 9

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

Workshop De gode spørgsmål

Undervisningsbeskrivelse

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Demokrati og medborgerskab. Sidste dag i forløbet Vi opsummerer og gør klar til fremlæggelse H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg

Skoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side FREMSTILLING

Lærervejledning til OPFINDELSER

PROJEKT OUTLINE. Krav til projektugen. Klima og bæredygtigt forbrug. Projektbeskrivelse

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER

Ideer til sproglige aktiviteter.

Guide til lektielæsning

Samarbejde og inklusion

Gruppe 1: Jer der har valgt emneområde

Skriv de ord, du kan se på billederne:

Historie 8. klasse årsplan 2018/2019

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009.

Studieplan Samfundsfag C

Undervisningsbeskrivelse

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter

Fabulous Fiction gennemførelsen

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.

Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar.

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.)

At en film er humoristisk betyder, at den er sjov og måske lidt fjollet eller skør. Ulvene og fårene i filmen kan snakke.

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Du skal se en film med en god historie: Elefantens cykel

Studieplan for Hf-faget Samfundsfag B

Undervisningsbeskrivelse

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

DDK Specialeworkshop #3, november 2015

Demokrati og medborgerskab. Med fokus på integration SO. November 2017 H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

Undervisningsbeskrivelse

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

READ SAMMEN OM LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET LÆSEKONTRAKT

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur Kapitel 4, s

Transkript:

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD BESTEMMER EU?

HVAD BESTEMMER EU? INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. Hvad kan EU bestemme? 2. Hvilke områder bestemmer Danmark over? 3. EU og din hverdag 4. Hvorfor blev Danmark tvunget til at åbne for salget af energidrikke? BESKRIV DINE HOLDNINGER (ARK 3) 1. For eller imod? 2. Hvad burde landene i EU samarbejde om? 3. Hvad burde landene i EU ikke samarbejde om? LAV DIN EGEN UNDERSØGELSE (ARK 4) 1. Start med en brainstorm 2. Skriv undersøgelsesspørgsmål 3. Gennemfør din undersøgelse PRÆSENTER DIN UNDERSØGELSE (ARK 5) ORDBOG (ARK 6)

HVAD BESTEMMER EU? ARK 1 SIDE 1 INTRO Opgaverne her hører til filmen HVAD BESTEMMER EU? og hæftet HVAD ER EU? Målet med dem er, at du lærer om, hvad EU har indflydelse på i din hverdag. 1. FØR DU SER FILMEN 1.1 Vurder dig selv Hvor meget ved du om, hvad EU bestemmer? Sæt kryds. 1.2 Tænk og skriv Hvad får disse ord dig til at tænke på? Skriv dine tanker ned.

HVAD BESTEMMER EU? ARK 1 SIDE 2 2. MENS DU SER FILMEN Skriv ned: hvad du synes er vigtigt, og hvad du undrer dig over. Dine noter kan enten være stikord eller spørgsmål til noget i filmen. at du kan sætte filmen på pause, mens du skriver noter. 3. EFTER DU HAR SET FILMEN Gå så tilbage til øvelse 1.2 TÆNK OG SKRIV. Måske kan du tilføje noget, efter du har set filmen. Undersøg ord, du ikke forstod. Skriv deres betydning ind i ordbogsarket, som du finder bagest i opgavesættet. Del de spørgsmål, du har stillet til filmen, med resten af klassen. Prøv sammen at finde svar på dem.

HVAD BESTEMMER EU? ARK 2 SIDE 1 TJEK DIN FORSTÅELSE 1. HVAD KAN EU BESTEMME? Sæt kryds ved det udsagn, du mener er rigtigt. EU kan bestemme alt. EU kan bestemme på de områder, landene er ligeglade med. EU kan bestemme på de områder, hvor landene har givet EU magt til at bestemme gennem EU s traktater. 2. HVILKE OMRÅDER BESTEMMER DANMARK OVER? Nedenunder står en række forskellige politikområder. Sæt ring om dem, som Danmark selv bestemmer over. Find sammen med en makker og diskuter, hvorfor I har svaret, som I har. Til sidst kan I tjekke jeres svar i hæftet Hvad er EU? side 14-16.

HVAD BESTEMMER EU? ARK 2 SIDE 2 3. EU OG DIN HVERDAG Lav en liste med konkrete ting fra din hverdag, som EU bestemmer over. Du kan eventuelt tegne dine eksempler. 4. HVORFOR BLEV DANMARK TVUNGET TIL AT ÅBNE FOR SALG AF ENERGIDRIKKE? I Danmark var det i flere år forbudt at sælge energidrikke. Men EU krævede, at vi i Danmark gav butikkerne lov til at sælge dem. Find ud af, hvorfor Danmark ikke måtte forbyde salg af energidrikke. Du kan finde en forklaring ved at se filmen Hvad bestemmer EU? og læse hæftet Hvad er EU? side 6-7 og 12-13. Se godt efter, for svaret bliver ikke givet direkte. Skriv din forklaring ned.

HVAD BESTEMMER EU? ARK 3 SIDE 1 BESKRIV DINE HOLDNINGER 1. FOR ELLER IMOD? EU kan vedtage regler, som gælder i Danmark, selv om den danske regering har stemt imod. Er det ok? Begrund dit svar:

HVAD BESTEMMER EU? ARK 3 SIDE 2 2. HVAD BURDE LANDENE I EU SAMARBEJDE OM? Er der områder, som du synes at EU-landene burde samarbejde om, hvor de ikke gør det i dag? Begrund dit svar: 3. HVAD BURDE LANDENE I EU IKKE SAMARBEJDE OM? Er der områder i EU-samarbejdet i dag, som du ikke synes at Danmark skal samarbejde med de andre medlemslande om? Begrund dit svar:

HVAD BESTEMMER EU? ARK 4 SIDE 1 LAV DIN EGEN UNDERSØGELSE Du skal nu i gang med at lave din egen undersøgelse om, hvad EU bestemmer. Undersøgelsen skal bygge på noget, som du undrer dig over, formuleret som et spørgsmål. Det kunne f.eks. være: Bestemmer EU, om Danmark må forbyde energidrikke til børn? Kan EU lovgive om børneopdragelse? Og hvad er egentlig et overstatsligt samarbejde? Du kan også undersøge fordele og ulemper ved at være med i et overstatsligt samarbejde. Du kan vælge at lave undersøgelsen alene eller sammen med en makker. EKSEMPLER PÅ ET SPØRGSMÅL ELLER EN UNDREN: EKSEMPLER PÅ METODER OG KILDER. DU KAN: Et eksempel fra din hverdag: Hvilken efterskole er god for mig? SPØRGE nogle venner, som har været på efterskole. SØGE PÅ NETTET efter profiler på forskellige efterskoler. BESØGE et par efterskoler. Et eksempel om emnet: Hvilke fordele og ulemper er der ved at være med i et overstatsligt samarbejde? SØGE PÅ NETTET efter et politisk parti, der går ind for EU. GENNEMGÅ hvilke fordele, partiet ser ved medlemskabet. SØGE PÅ NETTET efter et politisk parti, der er imod EU. GENNEMGÅ hvilke ulemper, partiet ser ved medlemskabet. INTERVIEWE folk, der er i tvivl om Danmarks medlemskab af EU. Hvad handler deres tvivl om?

HVAD BESTEMMER EU? ARK 4 SIDE 2 1. START MED EN BRAINSTORM Du kan hjælpe dig selv på vej, ved at du og dine klassekammerater laver en brainstorm om: hvilke emner du kan undersøge, hvilke faglige begreber der er vigtige, hvilke kilder du kan inddrage, hvilke søgeord du kan bruge, når du søger på nettet, og hvordan du kan præsentere undersøgelsen i klassen. 2. SKRIV UNDERSØGELSES- SPØRGSMÅL For at din undersøgelse skal blive interessant, skal den være styret af spørgsmål, du godt vil have besvaret, eller ting, du undrer dig over. Derfor skal du lave 1-3 undersøgelsesspørgsmål. Du kan formulere dine spørgsmål ved hjælp af hv-ord, f.eks. HVAD, HVORFOR, HVORDAN, HVEM, HVOR og HVILKE. Start med at skrive så mange spørgsmål, som muligt. Til sidst vælger du så de mest interessante spørgsmål ud. at tage noter og skrive stikord, mens du gennemfører din undersøgelse. De er nemlig vigtige at have, hvis/ når du senere skal lave din præsentation af den. Du har lavet et godt undersøgelsesspørgsmål, når: det handler om noget, du ikke ved, det handler om noget, du undrer dig over, eller der indgår faglige begreber i dit spørgsmål. 3. GENNEMFØR DIN UNDERSØGELSE 1. Beslut først, hvilke kilder du vil bruge til din undersøgelse. Tænk kreativt. 2. Undersøg så kilderne for, hvad de kan sige om dit spørgsmål. Husk at tage stilling til, hvor troværdige dine kilder er. 3. Du er klar til at forberede præsen- tationen af din undersøgelse, når du kan sige, at dine undersøgelses- spørgsmål er besvaret.

HVAD BESTEMMER EU? ARK 5 SIDE 1 PRÆSENTER DIN UNDERSØGELSE Nu skal du forberede en præsentation af, hvad du fandt ud af i din undersøgelse. Det er vigtigt, at du overvejer, hvilken præsentationsform der vil virke bedst i forhold til at vise og forklare det, du fandt ud af og i forhold til, hvordan du gør din præsentation spændende for andre. Du kan godt kombinere flere præsentationsformer. Din lærer vil fortælle, hvor lang din præsentation skal være. Sådan kan du strukturere din præsentation: 1. Præsenter dine undersøgelsesspørgsmål og fortæl, hvorfor du har valgt netop dem. 2. Besvar undersøgelsesspørgs- målene ved hjælp af dine kilder. 3. Fortæl, hvordan du forholder dig til svarene. 4. Genfortæl dine vigtigste pointer. 5. Hør de andre i klassen, hvad de vil spørge dig om.

HVAD BESTEMMER EU? ARK 6 SIDE 1 ORDBOG Her kan du skrive, hvad ordene betyder. Du kan også selv tilføje flere ord. GRÆNSEOVERSKRIDENDE PROBLEM MAGT DIREKTIV OVERSTATSLIGT SAMARBEJDE MELLEMSTATSLIGT SAMARBEJDE BREXIT

HVAD BESTEMMER EU? ARK 6 SIDE 2