Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur Kapitel 4, s

Transkript

1 Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur Kapitel 4, s At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid på at læse, men man har ikke fået noget ud af det. Du kan undgå den situation ved at vide noget om læsemetoder, ved at lære noget om hvordan man bliver en bedre læser, og om hvordan man kan arbejde med at blive bedre til at huske det man har læst. Før du læser en tekst, er det vigtigt at tænke over Hvorfor skal jeg læse denne tekst? Hvad er det jeg skal bruge teksten til i undervisningen? I hvor høj grad skal jeg kunne forstå hvad jeg læser. Er det væsentlige at få overblik, eller er det væsentlige at forstå detaljer? Skal jeg bare forstå og kunne gengive hoved ideerne i teksten? Eller skal jeg kunne gengive teksten i detaljer, fx kunne gøre rede for sprogbrug og argumentation? Det er meget vigtigt at gøre sig disse overvejelser fordi de bestemmer den læsemetode du skal vælge. Forskellige læsemetoder Læsemetoderne er hjælp til at læse alle tekster - både romaner, fagbøger, artikler og internettekster. Ligegyldigt hvilken læsemetode du anvender, så læs altid med papir og blyant ved hånden. Reaktionsskrivning er en særlig form for skrivning mens man læser - derfor beskriver vi den sidst i afsnittet. Overblikslæsning Målet med overblikslæsning er at danne sig et hurtigt overblik ved at læse fx forord, indholdsfortegnelse, kapiteloverskrifter, konklusion osv.

2 Side 2 af 7 Blad teksten - eller hele bogen - igennem for at lære den at kende så du fx bliver opmærksom på om der er gloser eller noter bag i bogen, op samlende sider eller stikordsregister. Du kan bruge overblikslæsning fx i forbindelse med materialeindsamling til projektarbejder og større skriftlige opgaver. Skimning Skimning kaldes også for diagonallæsning eller lynlæsning. Målet med skimning er at få et lidt mere detaljeret overblik end man får ved overblikslæsning. Ofte er det et forløb at læse en tekst Først skal man orientere sig i teksten vha. skimning eller hurtiglæsning Dernæst vælger man dele ud som man læser med grundig læsning Lad øjet feje ned over siderne, læs centrale ord, men ikke hele sætninger. Skimning anvender man fx når man søger materiale på internettet, eller hvis man kigger på stillingsannoncer i en avis. Hurtiglæsning Målet med hurtiglæsning er på en forholdsvis hurtig måde at få et overblik over tekstens indhold. Læs alt, men uden at stoppe op fx ved ord du ikke forstår. Metoden er egnet til at samle gammelt stof op, og den kan anvendes til at udvælge hvilke dele man skal læse grundigere (se Grundig læsning næste side). Normallæsning Målet med normallæsning er at læse for at forstå og kunne gengive tankegangene i det man læser. Normallæsning er den mest almindelige form for læsning. Man kan sige at man hele tiden reagerer på teksten (se Reaktionsskrivning på næste side). Hvis man skal lære en tekst så godt at kende at man læser den på denne måde, skal man efter endt læsning kunne svare på følgende tjekliste. Tjekliste Når du har læst en tekst, er der sædvanligvis en række faglige spørgsmål du bør være opmærksom på:

3 Side 3 af 7 Men generelt bør du kunne svare på Har jeg forstået teksten? Hvad er det eventuelt jeg ikke har forstået? Har jeg slået ord og begreber jeg ikke forstår, op i ordbog eller andet sted? Hvilket emne eller hvilken problemstilling handler teksten om? Hvad er formålet med teksten? Hvad skal teksten bruges til i undervisningen? Grundig læsning Målet med grundig læsning - det bliver også kaldt intensiv læsning - er at man virkelig skal forstå en tekst i hver detalje så man kan bruge det læste, fx hvis man skal kunne gengive det. Slå alle ord og begreber som du ikke forstår, op. Tag noter. Skriv alt ned du ikke forstår, så du senere kan få det forklaret. Grundig læsning anvender man fx når man læser digte i dansk eller fremmedsprog, eller når man skal læse vanskeligt stof i fx matematik, fysik og kemi. Efter 'grundig læsning' skal man være i stand til at redegøre for tekstens indhold. At skrive når du læser Reaktionsskrivning Reaktionsskrivning er at skrive sine reaktioner på en tekst ned mens man læser fx en roman. Målet er at få udførlige noter så man efterfølgende kan arbejde med teksten. Se eksemplet på næste side. Noter Man husker langt bedre når man også skriver noter. Tag derfor noter når du læser: hvis det er muligt, er det godt at skrive enkelte noter i teksten - det kan være ved understregning eller ved at skrive i margen hvis du ikke kan skrive i teksten, kan det være en god ide at anvende små farvede, selvklæbende sedler du kan også skrive noter på et papir - men husk at skrive hvor noterne hører til endelig kan du kombinere metoderne

4 Læs mere i afsnittet At tage noter s. 71 i At lære. Side 4 af 7

5 Side 5 af 7 At læse til eksamen At læse til mundtlig eksamen kræver mere end blot at læse pensum igennem. Eksamenslæsning kræver viden om hvilke krav der stilles til eksamen: Hvad skal jeg kunne? at du har styr på din læse- og notatteknik en grundig tilrettelæggelse af eksamenslæsningen: Lav en plan over din eksamenslæsning Hvad skal jeg kunne? Det kan være vanskeligt at finde ud af hvad man egentlig skal kunne til eksamen. Hvad er det man får gode karakterer for? Det er vigtigt at I i klassen får drøftet dette igennem. Spørg endelig jeres lærer. Måske kan det også være en ide i samarbejde med læreren at udarbejde en huskeliste på tavlen. I nogle fag findes der beskrivelser af hvordan opgaverne til den skriftlige eksamen bliver vurderet. Bed jeres lærer om en kopi af disse beskrivelser. Diskuter evt. afsnittet på s. 99 i At lære om de forskellige niveauer med læreren. Når du ved hvad du bliver bedømt ud fra, er det langt lettere at forberede en eksamen. Få styr på dine noter En del af eksamenslæsningen består i at læse sine noter igennem. Men noter er tit ustrukturerede. Sørg derfor for at skabe struktur i dine noter, sæt dem i en overskuelig orden. Dette arbejde er med til at give dig et overblik over stoffet. I øvrigt er de redigere de noter som regel guld værd i forberedelsestiden (se afsnittet At tage noter s. 71 i At lære). At sætte orden i sine noter er et stort og krævende arbejde. Se næste side.

6 Side 6 af 7 Lav en plan Skriv op hvad du skal læse på hvilke tidspunkter. Husk at læseplanen skal være realistisk - ellers duer den ikke! Vær opmærksom på hvornår du læser bedst. Hvis du føler dig mest frisk om morgenen, bør du læse rigtig meget fra morgenstunden. Hvis du føler dig mest oplagt om aftenen, bør du læse mest om aftenen. Vær også opmærksom på at det ikke er realistisk at læse 14 timer på en dag. Skab dig koncentrerede læseperioder, og husk at holde pauser undervejs. I nogle tilfælde er det nødvendigt at læse på to fag samtidig fordi eksamenerne ligger kort tid efter hinanden. I sådanne tilfælde er det ekstra vigtigt med en grundig plan. Sørg fx for at du på en formiddag kun læser et fag. Du kan evt. opdele din læsedag i formiddag, eftermiddag og aften - og så fordele læsningen på fagene derefter. Sorter noterne, og sæt dem i overskuelig orden. Hvis du har noter du ikke forstår eller ikke kan læse, kan du få hjælp af andre elever eller læreren. Sæt fx noterne i ringbind. Måske kan det være en idé med faneblade som kan tydeliggøre inddeling efter emner. Dernæst bør du bearbejde noterne. At bearbejde noterne er en væsentlig del af eksamensforberedelsen, og den er i praksis en udbygning af dine noter. Bemærk at hvis I repeterer til eksamen i de sidste undervisningstimer, er det en virkelig god forberedelse at bearbejde dine noter. Når du læser noterne igennem i forbindelse med eksamenslæsningen, vil du opleve at en række noter er ufuldstændige, uforståelige eller dårlige (husk at du måske har skrevet nogle af noterne i begyndelsen af forløbet). Derfor bør du udbygge dine noter med flere noter som led i eksamenslæsningen. Du bør så at sige færdigbearbejde dine noter. Når du går i gang med eksamenslæsningen, har du fået et større overblik over faget fordi du har været hele undervisningsforløbet igennem. Dermed er du i stand til at forbinde noterne med hinanden, og derfor bør du tilføje henvisninger fra nogle noter til andre når du færdigbearbejder dem.

7 Side 7 af 7 Læsegrupper Det kan være en fordel i løbet af eksamenslæsningen at mødes med andre klassekammerater. Aftal forinden præcis hvad I skal tale om når I mødes. Brug hinanden til at få svar på det I ikke forstår. I en læsegruppe er det helt afgørende at I tvinger hinanden til at formulere jer tydeligt og forståeligt. Dette gør I bl.a. ved hele tiden at gøre opmærksom på om I forstår hinanden. Hvis én eller flere i gruppen ikke forstår det en anden siger, er det ikke klart nok formuleret. Husk at man kun kan forklare og fremlæggestof klart og tydeligt hvis man virkelig har forstået det! Hvis du vil læse mere Skrivehåndbogen. Red. Eva Heltberg & Christian Kock. Gyldendal s : Læsestrategier s. 264: Reaktionsskrivning Studieteknik og arbejdsvaner. Af Eva Heltberg. Gyldendal Kapitel 5: Læseteknik Kapitel 8: Eksamen Studiemetoder. Af Hanne Heimburger. Frydenlund Du kan også finde interessant materiale på hjemmesiden for Formidlingscentret på Københavns Universitet: