September 2012 PAKKE 6 GITTERDRAGER- KLAP- OG BUEBROER (FÆLLESBROER MED BANEDANMARK) BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 12
UF af Lillebælt, Gl. Lillebæltsbroen Gl. Lillebæltsbroen er en nord-syd orienteret vej- og sporbærende bro, som blev indviet den 14. maj 1935. Broen danner forbindelse mellem Fyn og Jylland over Lillebælt. Broen er beliggende på landevej (Rute 161), hvor der er en årsdøgnstrafik på ca. 10.500 køret øjer (år 2007). Maksimal tilladelige hastighed på broen er 60 km/t. Broen fører regional- såvel som international togtrafik over Lillebælt via Middelfart - Fredericia. Bygværket består af en cantileverbro med 5 brofag over farvandet Lillebælt og 8 brofag over l and fordelt med 3 buefag på Fynssiden (Landfag Fyn) og 5 buefag på Jyllandssiden (Landfag Jylland). Cantileverbroen har et midterfag med 220 m spændvidde, et fag på hver side af dette med en spændvidde af 165 m og endelig de to fag nærmest kysten med en spændvidde af 137,5 m. Landfagene, der slutter til jorddæmningerne inde på land er udført som jernbetonbuer med en spændvidde på 23-46 m. Den samlede længde af hele bygværket er 1.177,8 m. Side 2 af 12
Broens tværsnit består af en to-sporet jernbane og af en vej med 5,6 m kørebane fordelt på ét spor i hver retning og en 2,14 m bred kombineret gang- og cykelsti i tilslutningsfagene. I gennemsejlingsfagene er der ligeledes 5,6 m bred kørebane, mens den kombinerede gangog cykelsti her er 3,83 m bred. Vejdirektoratet deler broen med Banedanmark, der står for det generelle vedligehold. Dog har Vejdirektoratet ansvaret for drift og vedligehold af den vejbærende overbygning, der overfører vej- og fortovstrafikken, dvs.: 1. Kørebaneplade fra undersiden af de tværgående vejdragere under brodækket samt udkraget fortovsplade og opad. I tilslutningsfagene er det fra undersiden af betonpladen, som understøttes af søjler. 2. Inspektionsvogne (drift og vedligehold varetages af Banedanmark på vegne af Vejdirektoratet) Side 3 af 12
UF af Guldborgsund, Kong Frederik IX s Bro Kong Frederik IX's Bro er en øst-vest orienteret vej- og sporbærende klapbro, som blev indviet den 14. maj 1963. Broen skaber forbindelse mellem Nykøbing Falster (Falster) og Sundby (Lolland) over farvandet Guldborgsund. Broen er beliggende på hovedvej 9, hvor der er en årsdøgnstrafik på ca. 19.500 køretøjer (år 2006). Maksimal tilladelig hastighed på broen er 60 km/t. Broen fører såvel regional (Vordingborg - Nykøbing F - Rødby eller Nakskov) som international (Skandinavien/Nordtyskland via færgerute Rødby-Puttgarden) togtrafik over Guldborgsund. Broen består af 14 kontinuerte fag, der hver har en spændvidde på ca. 20 m. Det 6. fag regnet fra øst er et klapfag. Den totale længde af overbygningen er 295 m imellem vederlagene. Tog- og vejtrafikken er adskilt, så de afvikles på to separate parallelle broer med ca. 2 meters indbyrdes afstand. Vejtrafikken forløber på den nordlige bro, mens togtrafikken forløber på Side 4 af 12
den sydlige bro. Broerne er understøttet på separate mellemunderstøtninger, dog er klappille, anslagspille og landfæster fælles for de to broer. Broens piller er understøttet ved direkte fundering på havbunden - dog med undtagelse af bropille nr. 13-1 og nr. 13-2 (sidste pillerække før det vestlige vederlag), som er funderet på 30x30 cm jernbetonpæle. Endevederlagene er ligeledes pælefunderede. Brofagene er statisk projekteret som simpel understøttede. Den nordlige overbygnings tværprofil er opdelt, så der længst mod syd (ved siden af banen) er en 2,4 m bred cykelsti. Ved siden af cykelstien følger en 7 m bred kørebane (2 spor i østgående retning), en 4,3 m bred midterrabat, en 7 m bred kørebane (2 spor i vestgående retning), en 2,4 m bred cykelsti samt et 1,8 m bredt fortov. I de faste fag har jernbane- og vejbroen separat underbygning, og brodelene betragtes derfor som to selvstændige broer. Banedanmark og Vejdirektoratet foretager selv drift, eftersyn og vedligehold på deres egen brodel, som indebærer bropiller, lejer, brodrager, kantbjælker og rækværker. Derudover efterser Vejdirektoratet også dilatationsfuger og belægning på kørebane og fortov. I klapfaget er en stor del af konstruktionen fælles for begge broer pga. fælles underbygning. De fælles konstruktionselementer omfatter klap- og anslagspille (inkl. belægning samt rækværk på pilleender), vejklapper, klappilledæk på vejbro, lejer og bevægelige dele samt brohus. Konstruktionselementer, der er fælles for begge broer, administreres af Banedanmark, og udgifterne her fordeles 50-50 % mellem Banedanmark og Vejdirektoratet. Driftsog vedligeholdelsesaktiviteter på de fælles konstruktionselementer i gangsættes og styres af Banedanmark med baggrund i vedligeholdelsesbudget aftalt med Vejdirektoratet. I klapfaget efterser Banedanmark også baneklappen inkl. fuger samt rækværk mod banen. Vejdirektoratet efterser selv belægninog fuger i kørebane, cykelsti, fortov og midterhelle samt rækværk mod vej i klapfaget. Landfæsterne efterses af Vejdirektoratet, men udgifterne til vedligehold deles efter en fordelingsnøgle tilsvarende arealet der hører til hver bro og deles midt mellem de to broer. For vejbroen omfatter Vejdirektoratets område: - Alle piller inkl. bundsikringsmateriale (dog ekskl. klappille og anslagspille) - Broens landfæster (dvs. fløje, skråninger og endeunderstøtninger, kystsikring) er fælles, og skillelinjen for Banedanmarks henholdsvis Vejdirektoratets andel går midt mellem de to broer - Lejer - Kantbjælker - Rækværker - Vejbelægning i både faste fag og klapfag - Dilatationsfuger Side 5 af 12
- Afvandingssystem - Trapper - Vejbelysning (drift og vedligehold varetages af Banedanmark på vegne af Vejdirektoratet) - Bomme og skilte (drift og vedligehold varetages af Banedanmark på vegne af Vejdirektoratet) Side 6 af 12
UF af Masnedsund, Masnedsundbroen Masnedsundbroen er en nord-syd orienteret vej- og sporbærende klapbro, som blev indviet i 1937. Broen danner sammen med Storstrømsbroen forbindelse mellem Falster og Sjælland. M asnedsundbroen forbinder Masnedø og Sjælland over Masnedsund. Broen er beliggende på landevej 153, hvor der er en årsdøgnstrafik på ca. 5.100 køretøjer (år 2 006). Maksimal tilladelig hastighed på broen er 60 km/t. Der er forbud mod færdsel med køretøjer med en totalvægt på over 10 tons på broen. I særlige tilfælde kan der dog gives dispensation. Broen fører såvel regional (Vordingborg - Nykøbing F - Rødby, - Gedser eller - Nakskov) som international (Skandinavien/Nordtyskland via færgeruter Rødby- Puttgarden eller Gedser-Warnemünde) togtrafik over Masnedsund. Broen består af 6 kontinuerte fag, hvor det 4. fag regnet fra nord er et klapfag med en længde på 32,75 m. Der er således 5 faste brofag fordelt med 3 nord for og 2 syd for klapfaget. De 4 faste fag har hver en spændvidde på ca. 32,5 m, og det sidste har en spændvidde på 37,7 m. Side 7 af 12
Selve klappen er 27,15 m lang, og desuden er der et klappilledæk henover klappillen med en spændvidde på 11,2 m. Klapfagets kontravægt er fast beliggende under kørebanen og er skjult af klappillen. Den totale længde af overbygningen er 201 m imellem vederlagene. Overbygningen stiger 0,3 % fra Sjælland mod Masnedø. Broens tværsnit består af en étsporet jernbane og af en vej med en 5,6 m bred kørebane fordelt med ét spor i hver retning samt en fortovsplade, der bærer dobbeltrettet gang- og cykelsti. Bredden af fortovspladen er 2,4 m. Vejdirektoratets ansvarsområder: Vejdirektoratet har ansvaret for drift og vedligehold af den vejbærende overbygning, der overfører vej- og fortovstrafikken. Den vejbærende overbygning omfatter fortovsplade inkl. ribber og den underliggende sekundære længdedrager samt kørebaneplade og de underliggende 3 sekundære længdedragere, herunder: - Kørebaneplade - Fugtisolering - Kantbjælker - Rækværker - Vejbelægning i både faste fag og klapfag. - Dilatationsfuger - Afvandingssystem - Trapper - Vejbelysning (drift og vedligehold varetages af Banedanmark på vegne af Vejdirektoratet) - Bomme og skilte (drift og vedligehold varetages af Banedanmark på vegne af Vejdirektoratet) -Inspektionsvogne (drift og vedligehold varetages af Banedanmark på vegne af Vejdirektoratet) Banedanmark har ansvaret for resten af broen. Side 8 af 12
UF af Oddesund, Oddesundbroen Oddesundbroen er en nord-syd orienteret vej- og sporbærende klapbro, som blev indviet i 1938. Broen danner forbindelse mellem Thy og det øvrige Jylland over Oddesund. Broen er beliggende på landevejen (rute 11), hvor der er en årsdøgnstrafik på ca. 5900 køretøjer (år 2007). Maksimal tilladelige hastighed på broen er 60km/t. Oddesundbroen fører regional togtrafik over Oddesund på strækningen Struer- Oddesund (st. 116,6-112,3). Broen er en lavbro, der består fra øst mod vest af 3 krumme tilslutningsfag, 3 hovedfag af stålbuekonstruktion, et klapfag i stål og 3 lige tilslutningsfag. Længden af hovedfagene er ca. 70 m, mens de øvrige fag har en længde på ca. 35-41 m. Den totale længde af overbygningen er 473 meter. Broens tværsnit består af en étsporet jernbane og af en vej med 5,6 m kørebane fordelt på ét spor i hver retning og 2,5 m kombineret gang- og cykelsti i klapfaget og tilslutningsfagene. Side 9 af 12
I buefagene er der ligeledes 5,6 m kørebane og 2,5 m bred kombinerede gang- og cykelsti. Vejdirektoratets ansvarsområder: Vejdirektoratet har ansvar for drift og vedligehold af den del af overbygningen, der overfører vejtrafikken, herunder: - kørebaneplade fra undersiden af de langsgående vejdragere under brodækket og op - fugtisolering - kantbjælker - rækværker langs vejbroen Rækværker - vejbelægning i både faste fag og klapfag - dilatationsfuger - afvandingssystem - trapper - overfaldsplader - bomme og skilte (drift og vedligehold varetages af Banedanmark på vegne af Vejdirektoratet) - vejbelysning (drift og vedligehold varetages af Banedanmark på vegne af Vejdirektoratet) - inspektionsvogne (drift og vedligehold varetages af Banedanmark på vegne af Vejdirektoratet) Klapfaget vedligeholdes af Banedanmark, men Vejdirektoratet er ansvarlig for belægningen på kørebane og fortov. Side 10 af 12
UF af Storstrømmen, Storstrømsbroen Storstrømsbroen er en nord-syd orienteret vej- og sporbærende bro, som er opført i henhold til anlægsloven af 8, april 1932 og blev indviet den 26. september 1937. Broen danner sammen med Masnedsundbroen forbindelse mellem Falster og Sjælland, idet Storstrømsbroen forbinder Masnedø og Falster over farvandet Storstrømmen, som på brostedet har en bredde på ca. 3,6 km. Broen er beliggende på landevej 153, hvor der er en årsdøgnstrafik på ca. 5.100 køretøjer (år 2010). Maksimal tilladelig hastighed på broen er 50 km/t. Der er forbud mod fær dsel med køretøjer med en totalvægt på over 10 tons på broen. I særlige tilfælde kan der dog gives dispensation op til en vægtbegrænsning på 30 tons. Banedanmarks driftsperonale har i 2009 registreret ca. 5 gående pr. dag om vinteretn og ca. 1 0-15 pr. dag om sommeren. I år 2011 er der udført en tælling af cyklister og knallerter om sommeren, der viser at der i gennemsnit passerer ca. 58 cyklister/knallerter pr. dag. Dette tal må forventes at være væsentlig lavere om vinteren. Side 11 af 12
Broen fører såvel regional (Vordingborg - Nykøbing F - Rødby, - Gedser eller - Nakskov) som international (Skandinavien/Nordtyskland via færgeruter Rødby- Puttgarden eller Gedser-Warnemünde) togtrafik over Storstrømmen. Broen består af i alt 50 kontinuerte fag fordelt med 21 i de nordlige tilslutningsfag, 3 i buefag og 26 i de sydlige tilslutningsfag. Længden af de nordlige tilslutningsfag, buefagene og de sydlige tilslutningsfag er henholdsvis 1.259 m, 345 m og 1.553 m. Den samlede længde af hele broanlægget er 3,2 km bro og 400 m dæmning (på Falstersiden). Broens omfatter et banetrug med en etsporet jernbane og et vejtrug med en 5,6 m bred kørebane fordelt med ét spor i hver retning samt en fortovsplade, der bærer en dobbeltrettet gangog cykelsti. Bredden af fortovspladen er 2,4 m i tilslutningsfagene og 2,6 m i gennemsejlingsfagene. Side 12 af 12