Turismens økonomiske betydning i Vejle 2014

Turismens økonomiske betydning i Vejle 2014 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse

Turismens økonomiske betydning i Vejle Kommune 2014 Udarbejdet af: VisitDenmark for VisitVejle August 2016 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: VisitVejle Forfatter: Charlotte Rømer Rassing Analytiker, Viden & Analyse i VisitDenmark E-mail: crr@visitdenmark.com VisitDenmark 2016 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN... 1 TURISMEN I KRONER OG ØRER... 1 RAPPORTENS STRUKTUR ET OVERBLIK... 1 ET TURISMESATELLITREGNSKAB... 1 DATAÆNDRINGER OG NYE RESULTATER IFT. TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING 2013... 1 SAMMENFATNING... 3 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR VEJLE KOMMUNE... 3 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR VEJLE KOMMUNE: UDDYBENDE RESUMÉ... 4 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I VEJLE KOMMUNE... 5 1.1 TURISMEFORBRUG I VEJLE KOMMUNE ER PÅ GODT 1,6 MIA. KR.... 5 1.2 NAVNLIG DANSKE TURISTER BIDRAGER TIL TURISMEFORBRUGET... 7 1.3 FERIE- OG FORRETNINGSTURISME ER LIGE VIGTIGE FOR VEJLE KOMMUNE... 8 1.4 VALG AF OVERNATNINGSFORM... 9 1.5 TURISTERNE BRUGER FLEST PENGE PÅ LOKAL TRANSPORT... 9 KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER... 11 2.1 TURISMEN SKABER GODT 810 MIO. KR. I VÆRDITILVÆKST I VEJLE KOMMUNE... 11 2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER... 13 2.3 TURISME SKABER GODT 1.700 FULDTIDSJOB I VEJLE KOMMUNE... 14 2.4 BESKÆFTIGELSE SKABT I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER... 15 2.5 SKATTEINDTÆGTER PÅ KNAP 550 MIO. KR. AFLEDT AF TURISMEN... 15 2.6 TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER PÅ 3,9 PCT.... 16 KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET... 17 3.1 STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN FRA 2014-2015... 17 3.2 FERIEHUSENE I VEJLE KOMMUNE... 18 3.3 FLEST OVERNATTEDE PÅ HOTEL OG CAMPING I 2015... 18 3.4 FREMGANG I ANTALLET AF SÅVEL DANSKE SOM UDENLANDSKE OVERNATNINGER... 19 3.5 HVER ANDEN OVERNATNING FORETAGES I JUNI, JULI OG AUGUST... 19 KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER... 21 4.1 EFTERSPØRGSELSKILDER... 24 4.2 LINE-MODELLENS BEREGNING AF TURISMENS AFLEDTE EFFEKTER... 26 4.3 DATAÆNDRINGER, METODE OG RESULTATER... 27 BILAG... 30 BILAG 1A. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, VEJLE KOMMUNE, 2014... 30 BILAG 1B. FORRETNINGSTURISMEFORBRUG FORDELT PÅ KOMMUNER, SORTERET EFTER TURISMEFORBRUG, REGION SYDDANMARK, 2014... 31 BILAG 1C. FORRETNINGSTURISMEFORBRUG FORDELT PÅ KOMMUNER, SORTERET EFTER TURISMEFORBRUG, DE 10 STØRSTE KOMMUNER, 2014... 32

Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Vejle Kommune i 2014. Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i kommunen og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i flere brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i Vejle Kommune med udgangspunkt i de pr. august 2016 mest aktuelle nøgletal. Rapportens struktur et overblik Foruden de første to centrale kapitler om turismens betydning indeholder rapporten data om udvikling i overnatninger og kapacitet til og med 2015 fra Danmarks Statistik. Undervejs holdes Vejle Kommunes tal op mod de regionale og nationale nøgletal. Rapportens kapitel 4 gennemgår i detaljer den anvendte metode. Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for turismesatellitregnskaber. I et satellitregnskab opgøres omsætningen med udgangspunkt i efterspørgselssiden - altså baseret på køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE beskriver rapporten desuden de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen. Rapporten følger den internationale definition af turisme. Turister defineres som den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, der normalt ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. overnatninger på små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Dataændringer og nye resultater ift. turismens økonomiske betydning 2013 Rapporten afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2013, udgivet i 2015. Fra 2013 til 2014 er der sket nogle få ændringer, der har en vis betydning og understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes år efter år. Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 4. 1

Her skal de blot nævnes helt kort: Der er implementeret nye døgnforbrug for de vigtigste kommercielle overnatningsformer fra Turistundersøgelsen 2014. I forhold til 'Turismens økonomiske betydning 2013' er døgnforbrugene på de fleste overnatningsformer steget. Således er turismeomsætningen i bl.a. feriecentre, lejede feriehuse, på camping og især hotel-ferie øget. Den udenlandske turismeomsætning i 2014 er kunstigt lavere end i 2013, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne størrelsen af den udenlandske turismeomsætning i denne rapport med turismeomsætningen fra 2013-rapporten. Dette skyldes en metodeændring. I de seneste år har CRT lagt yderligere turismeforbrug til, der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser. En af de poster, CRT lægger til, er turisternes udgifter til langdistancetransport, indenrigsflyvninger, broafgifter, færgebilletter, rejsearrangører m.m. I alt udgør den udenlandske del af dette samlede beløb omkring 3 mia. kr. I år er dette beløb dog skaleret ned, så det udenlandske turismeforbrug svarer til det forbrug fra udenlandske turister, som VisitDenmark leverer som rejseposten på betalingsbalancen. [1] Tidligere er den udenlandske turismeomsætning i Danmark blevet opgjort til at ligge på et højere niveau end disse turismeindtægter på rejseposten på betalingsbalancen. Nu er der overensstemmelse mellem tallene. [1] Tallet findes ikke selvstændigt, da Danmarks Statistik lægger indtægter fra udenlandske pendlere og studerende til svarende til rundt regnet 5 mia. kr. Når posten når til selve nationalregnskabet er der yderligere lagt til fx forbrug knyttet til udenlandske ambassader i Danmark, udenlandske militærudgifter i Danmark osv. 2

Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Vejle Kommune Turisterne i Vejle Kommune brugte i 2014 for i alt godt 1,6 mia. kr. i løbet af deres ophold i kommunen og foretog knap 620.000 registrerede overnatninger i 2015. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget godt 810 mio. kr. i værditilvækst 1, knap 550 mio. kr. i skatteindtægter og godt 1.700 job i 2014. Turismen står bag 2,9 pct. af al værditilvækst, 3,9 pct. af det samlede skatteprovenu og 3,3 pct. af alle job i Vejle Kommune. Turismeforbruget har positiv betydning for den økonomiske aktivitet. Når Vejle Kommune opnår én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter: 1,1 job (årsværk), 500.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 330.000. kr. 2 Oversigtstabel 1. Vejle, 2014 Turismeforbrug i Vejle, mio. kr. 1.638 Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 2,0 Største markeder, 2014 Danmark 1.288 Sverige 78 Tyskland 67 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2014 Hotel forretning 380 Hotel ferie 185 Camping 79 Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2014 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. 813 Andel af Vejle Kommunes samlede værditilvækst, pct. 2,9 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk 1.748 Andel af alle Vejle Kommunes beskæftigede, pct. 3,3 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. 547 Turismens andel af samlet provenu i Vejle Kommune, pct. 3,9 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter. 1 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Det svarer til BNP i basispriser ekskl. produktskatter og -subsidier. 2 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende kommunen til gode fx går nogle af skatteindtægterne til staten. 3

Den turismeøkonomiske betydning for Vejle Kommune: Uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Vejle Kommune og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i kommunen og betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at: Med en andel på 79 pct. udgør danske turister hovedparten af turismen i Vejle Kommune målt på turismeforbrug i 2014. Danskernes andel er over niveauet i Region Syddanmark (66 pct.) og i landet som helhed (61 pct.). Udlandet tegner sig for 21 pct. af turismeforbruget i Vejle Kommune. Ses nærmere på de udenlandske turister i Vejle Kommune, er det svenske og tyske marked størst med hhv. 5 pct. og 4 pct. af det samlede turismeforbrug svarende til hhv. 22 pct. og 19 pct. af det totale udenlandske turismeforbrug i kommunen. Turismen som erhverv i Vejle Kommune har samme betydning for kommunen som i Region Syddanmark. I såvel Vejle Kommune som Region Syddanmark tegner turismeomsætningen sig således for 2,0 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester. 45 pct. af turismeforbruget i Vejle Kommune stammer fra turister, der overnatter på kommercielle overnatningsformer, mens de resterende 55 pct. stammer fra turister, der overnatter på ikke-kommercielle overnatningssteder (inkl. endagsbesøgende). Turismeforbruget i Vejle Kommune fordeler sig stort set ligeligt mellem ferie- og forretningsrejsende. En større del af forbruget i Vejle kommer således fra erhvervsturister, end tilfældet er i regionen og Danmark samlet set. Med 69 pct. af det samlede forbrug lægger turisterne i Vejle Kommune en relativ stor del af turismeforbruget inden for typiske turismeprodukter: overnatning, restaurant, lokal transport, rejseservice samt kultur og forlystelser. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Vejle Kommune og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Turisternes overnatninger på hotel og camping fylder relativt mest i Vejle Kommune med andele på hhv. 47 pct. og 38 pct. af det samlede antal kommercielle overnatninger. Overnatningstallene opgør kommercielle overnatninger på overnatningsformerne hotel, campingpladser og lystbådehavne, hvorimod rapportens opgørelse af turismeforbruget og de samfundsøkonomiske effekter i kommunen ser på alle overnatningsformer. Der er positiv vækst i antallet af kommercielle overnatninger i Vejle Kommune. I 2015 foretog turisterne således 7,4 pct. flere overnatninger i kommunen sammenlignet med året før. Den positive udvikling har især fundet sted inden for overnatningsformerne camping og lejet feriehus. Feriehus udgør dog fortsat en mindre andel af det totale antal overnatninger i vejle Kommune. Antallet af såvel danske som udenlandske overnatninger er gået frem fra 2014 til 2015 med hhv. 5,8 pct. og 10,5 pct. Det er især tyske og norske overnatninger samt overnatninger fra andre lande, som er steget. 4

Kapitel 1. Turismeforbruget i Vejle Kommune Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Vejle Kommune. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismeforbrug i Vejle Kommune er på godt 1,6 mia. kr. Det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark var 19,1 mia. kr. i 2014. Turisterne i Vejle Kommune havde i den periode et samlet turismeforbrug på godt 1,6 mia. kr. svarende til knap 10 pct. af det samlede turismeforbrug i regionen. Figur 1.1 illustrerer den geografiske fordeling af turismeforbruget i Region Syddanmarks kommuner. Figur 1.1 Turismeforbruget i Region Syddanmarks kommuner Tabel 1.1 opdeler turismeforbruget i kommercielle overnatningsformer samt ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsturisme for Vejle Kommune og samtlige af Region Syddanmarks kommuner sammenholdt med det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i hver kommune. 5

Når der ses på turismeomsætningen, fylder Varde Kommune mest i Region Syddanmark efterfulgt af Odense Kommune. Her ligger turismeforbruget på hhv. 2,1 mia. kr. og 1,7 mia. kr. Vejle Kommune ligger med 1,6 mia. kr. på en tredjeplads. Turismeforbruget i Vejle Kommune tegner sig for 2,0 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenesteydelser. Turismeforbrugets relative størrelse i forhold til andre brancher ligger dermed på niveau med Region Syddanmark (2,0 pct.) og landet som helhed (1,9 pct.). Fanø er den kommune i Region Syddanmark, hvor turismen betyder mest. Her fylder turismeforbruget hele 28,1 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenesteydelser. Omvendt er Vejen Kommune med en andel på 0,6 pct. den kommune, hvor turismen betyder mindst. Figur 1.2 illustrerer turismens andel af det samlede udbud i regionen Figur 1.2 Turismens andel af det samlede udbud i Regionen Syddanmark Turister, der overnatter på ikke-kommercielle overnatningsformer (inkl. endagsrejsende), fylder mest i Vejle Kommune. Med et turismeforbrug på knap 900 mio. kr. tegner disse turister sig for 55 pct. af det samlede turismeforbrug i Vejle Kommune. 6

Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmark, 2014 I alt Turismeforbruget Kommerciel overnatning Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende Samlet udbud mio. kr. Turismeandel af samlet udbud Danmark 94.723 48.386 46.337 4.862.979 1,9 Region Syddanmark 19.100 10.409 8.691 960.264 2,0 pct. Varde 2.066 1.714 352 38.119 5,4 Odense 1.742 741 1.001 133.711 1,3 Vejle 1.638 739 899 80.607 2,0 Kolding 1.552 731 821 80.567 1,9 Billund 1.344 907 437 41.420 3,2 Tønder 1.306 769 537 31.840 4,1 Sønderborg 1.279 622 657 60.676 2,1 Esbjerg 1.177 583 594 127.096 0,9 Middelfart 884 430 454 25.394 3,5 Haderslev 780 341 439 32.346 2,4 Fredericia 769 294 474 77.348 1,0 Aabenraa 673 234 439 50.667 1,3 Nyborg 636 297 339 19.087 3,3 Svendborg 606 318 288 32.968 1,8 Langeland 520 427 93 6.972 7,5 Fanø 484 386 99 1.723 28,1 Faaborg-Midtfyn 398 212 187 29.836 1,3 Assens 338 161 177 24.718 1,4 Nordfyns 327 185 142 15.777 2,1 Kerteminde 252 128 124 14.788 1,7 Vejen 199 100 99 31.210 0,6 Ærø 130 90 40 3.394 3,8 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. *Andelen baserer sig på Region Nordjylland, hvor Morsø Kommune ligger. 1.2 Navnlig danske turister bidrager til turismeforbruget Turismen i Vejle Kommune er kendetegnet ved en stor andel danske gæster. Danskerne står således for 79 pct. af turismeomsætningen eller 1,3 mia. kr., mens de udenlandske gæster tegner sig for 21 pct. svarende til 350 mio. kr. Udenlandske turisters forbrug fylder relativt set mere i Vejle Kommune end i Region Syddanmark og landet som helhed. Sverige er det største udenlandske marked i Vejle Kommune med et turismeforbrug på knap 80 mio. kr. svarende til 5 pct. af den samlede turismeomsætning i kommunen. 7

Med 5 pct. af omsætningen betyder det tyske marked markant mindre for Vejle Kommune end tilfældet er i Region Syddanmark samlet set og landet som helhed. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Vejle, 2014 Turismeforbrug Fordeling af Vejles turismeforbrug Fordeling af Region Syddanmarks turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug mio. kr. pct. I alt 1.638 100 100 100 Danmark 1.288 79 66 61 Udlandet 350 21 34 39 Sverige 78 5 3 7 Tyskland 67 4 19 11 Norge 40 2 3 6 Italien 21 1 0 1 Finland 20 1 0 0 Holland 17 1 1 1 Øvrige lande 107 7 7 13 Bilag 1A udspecificerer Vejle Kommunes turismeforbrug på endnu flere nationaliteter. Der kan det ses, at turisterne i Vejle Kommune fra øvrige lande bl.a. kommer fra Storbritannien, Belgien og Luxembourg samt USA. 1.3 Ferie- og forretningsturisme er lige vigtige for Vejle Kommune Af tabel 1.3 fremgår det, at turismeforbruget i Vejle Kommune både foretages af ferie- og forretningsturister. Såvel ferieturisterne som forretningsturisterne har et turismeforbrug på omkring 820 mio. kr. Danskerne står med 92 pct. af omsætningen for næsten al forretningsturisme i Vejle Kommune. Det skal her nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endagsforretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Danske feriegæster står med 530 mio. kr. for 65 pct. af ferieturismeforbruget i Vejle Kommune. Tilsvarende står udenlandske feriegæster med 287 mio. kr. for 35 pct. af alt ferieturismeforbrug. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Vejle Kommune, 2014 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 1.638 821 100 817 100 Danmark 1.288 758 92 530 65 Udlandet 350 63 8 287 35 8

1.4 Valg af overnatningsform I Vejle Kommune er det samlede turismeforbrug godt 1,6 mia. kr. Heraf tegner turister, der overnatter på kommercielle overnatningsformer, sig for knap halvdelen (45 pct.). Andelen er lidt lavere end regions- og landsgennemsnittet på hhv. 54 pct. og 51 pct. Med en andel på 27 pct. bliver den største andel af turismeforbruget forbrugt af endagsturister på forretningsrejse. Dette er markant højere end i Region Syddanmark og landet som helhed, hvor andelen ligger på hhv. 16 pct. og 13 pct. Også forretningsturister, der overnatter på hotel, har stor betydning for Vejle Kommune og relativt set større betydning end i regionen og landet som helhed. Omvendt tegner turister i lejet feriehus sig for en mindre andel af det samlede turismeforbrug i Vejle Kommune (4 pct.), end tilfældet er i Region Syddanmark (18 pct.) og i landet som helhed (13 pct.). Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Vejle Kommune, 2014 Turismefor brug Fordeling for Vejle Kommune Fordeling for Region Syddanmark Fordeling for hele landet mio. kr. I alt 1.638 100 100 100 Kommercielle 739 45 54 51 Hotel ferie 185 11 10 15 Hotel forretning 380 23 14 14 Feriecentre 2 0 3 2 Camping 79 5 6 5 Vandrerhjem 18 1 1 1 Lejet feriehus 72 4 18 13 Lystbåde 3 0 1 1 Festival 0 0 1 1 Bondegårde 0 0 0 0 Krydstogt 0 0 0 0 pct. Ikke-kommercielle 899 55 46 49 Eget feriehus 54 3 5 7 Lånt sommerhus 5 0 1 1 Familie/venner 220 13 9 10 Endagsturister - ferie 180 11 14 18 Endagsturister - forretning 440 27 16 13 1.5 Turisterne bruger flest penge på lokal transport En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: turismekarakteristiske 9

produkter (turismerelaterede erhverv), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ikke-turismespecifikke produkter (andre produkter), som omfatter alle andre produkter. I Vejle Kommune fordeler 69 pct. af turismeforbruget sig inden for turismeprodukterne: overnatning, restaurant, lokal transport, rejseservice samt kultur og forlystelser. Andelen er markant højere end på landsplan, hvor den ligger på 51 pct. (fremgår ikke af tabel 1.5). Forbruget på turismeprodukter i Vejle Kommune bliver hovedsageligt brugt på lokal transport (34 pct.) og overnatning (18 pct.). Fordelingen af frobruget viser, at Vejle Kommune har en høj andel af erhvervsturister, der typisk bruger mange penge på overnatning og bespisning. Inden for lokal transport bidrager danskerne med hele 96 pct. af forbruget i Vejle Kommune. Det laveste forbrug inden for turismeprodukter i Vejle Kommune bliver brugt på kultur og forlystelser (2 pct.), hvor forbruget ligger 27 mio. kr. 17 pct. af turismeforbruget i Vejle Kommune bliver lagt i detailhandlen. Sammensætningen af de udenlandske turisters forbrug er noget anderledes end danskernes med en lavere andel på turismeprodukter på 53 pct. sammenlignet med den danske andel på 73 pct. Omvendt bruger udenlandske turister en større andel inden for detailhandel sammenlignet med danske turister. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Vejle Kommune, 2014 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 1.638 100 1.288 100 350 100 Turismeprodukter 1.131 69 945 73 186 53 Heraf: Overnatning 302 18 220 17 82 23 Restaurant 168 10 108 8 61 17 Lokal transport 554 34 530 41 23 7 Rejseservice 80 5 63 5 17 5 Kultur og forlystelser 27 2 25 2 2 1 Detailhandel 281 17 181 14 100 29 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 113 7 71 5 42 12 Benzin og andet brændstof 99 6 77 6 22 6 Andet 69 4 33 3 36 10 Andre produkter 226 14 161 13 64 18 10

Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA) sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af job, værditilvækst og skatter, der er i Vejle Kommune. De samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i kommunen. Omvendt kan turismeforbruget i en given destination være anledning til effekter i form af fx skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i det pågældende område. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdssted, mens skatteindtægter følger arbejdstagers bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel 4. 2.1 Turismen skaber godt 810 mio. kr. i værditilvækst i Vejle Kommune En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, hotellerne er blevet vedligeholdt, og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. Den turismeskabte værditilvækst i Vejle Kommune udgjorde i 2014 i alt 813 mio. kr. inkl. afledte effekter, jvf. tabel 2.1. Turismens andel af den samlede værditilvækst er på 2,9 pct. for Vejle Kommune. Dette er under gennemsnittet for Region Syddanmark (3,4 pct.) og landet som helhed (3,3 pct.). 11

Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2014 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark 55.146 1.680.251 3,3 Region Syddanmark 10.942 321.020 3,4 pct. Varde 1.280 11.517 11,1 Odense 848 52.175 1,6 Vejle 813 28.351 2,9 Kolding 809 27.115 3,0 Tønder 762 10.120 7,5 Sønderborg 740 19.861 3,7 Billund 712 15.953 4,5 Esbjerg 578 37.986 1,5 Haderslev 478 11.770 4,1 Middelfart 445 9.098 4,9 Fredericia 437 17.954 2,4 Aabenraa 411 17.988 2,3 Langeland 379 2.373 16,0 Fanø 356 575 61,8 Svendborg 352 12.031 2,9 Nyborg 322 6.067 5,3 Faaborg-Midtfyn 270 9.665 2,8 Nordfyns 246 5.376 4,6 Assens 216 8.780 2,5 Kerteminde 196 4.885 4,0 Vejen 161 10.166 1,6 Ærø 131 1.215 10,8 12

2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet - ikke kun i turismeerhvervene. Af Vejle Kommunes samlede turismeafledte værditilvækst på 813 mio. kr. stammer 268 mio. kr. (33 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er lidt højere end regions- og landsgennemsnittet på hhv. 27 pct. og 29 pct. Godt halvdelen af værditilvæksten i Vejle Kommune stammer fra turisternes forbrug i andre brancher (51 pct.), der dækker en bred vifte af erhverv fx ejendomsmæglere, bolig-/husleje og erhvervsservice. Andelen er lidt under niveauet i Region Syddanmark (54 pct.), men på niveau med landsgennemsnittet. 16 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Vejle Kommune stammer fra detailhandlen, hvilket er på samme niveau som i Region Syddanmark, men lidt lavere end landsgennemsnittet på 20 pct. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i området. Effekten af én million kr. i turismeforbrug giver anledning til 500.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i Vejle Kommune er således 0,50. Den tilsvarende multiplikator for hele landet er lidt højere, nemlig på (0,58). Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Vejle Kommune, 2014 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Vejle Kommune Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 813 100 100 100 Turismeerhverv 268 33 27 29 Heraf: Overnatningssteder 85 10 7 7 Restauranter og værtshuse 77 10 9 10 Transportvirksomheder 56 7 6 6 Rejseservice 13 2 1 1 Kultur, forlystelser og sport 37 5 4 4 Detailhandel 133 16 19 20 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 2 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 17 2 2 3 Andre 115 14 17 17 Andre brancher 412 51 54 51 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 98 12 16 14 Erhvervsservice 77 9 9 9 Andre 236 29 29 29 pct. 13

2.3 Turisme skaber godt 1.700 fuldtidsjob i Vejle Kommune Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser. Det kaldes turismeskabte årsværk, da antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen i Vejle Kommune skaber gennem direkte og afledte effekter 1.748 årsværk, hvilket er 3,3 pct. af kommunens samlede antal årsværk. Dette er under regions- og landsgennemsnittet på hhv. 4,1 pct. og 4,2 pct. Relativt set er beskæftigelsen i Vejle Kommune således mindre afhængig af turismen end tilfældet er i Region Syddanmark og landet som helhed. Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2014 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark 114.900 2.765.137 4,2 Region Syddanmark 22.671 559.398 4,1 pct. Varde 2.315 21.962 10,5 Odense 1.819 97.996 1,9 Vejle 1.748 52.712 3,3 Kolding 1.664 50.209 3,3 Sønderborg 1.598 34.398 4,6 Billund 1.552 17.615 8,8 Tønder 1.490 17.513 8,5 Esbjerg 1.218 57.266 2,1 Haderslev 1.061 23.515 4,5 Fredericia 1.036 25.822 4,0 Middelfart 915 16.501 5,5 Aabenraa 853 29.422 2,9 Svendborg 753 23.706 3,2 Langeland 716 4.676 15,3 Nyborg 664 11.411 5,8 Fanø 650 1.048 62,0 Faaborg-Midtfyn 592 18.476 3,2 Nordfyns 517 9.447 5,5 Assens 466 15.133 3,1 Kerteminde 396 8.822 4,5 Vejen 377 19.422 1,9 Ærø 268 2.325 11,5 14

2.4 Beskæftigelse skabt i turismeerhverv og andre brancher Turismen skaber med 874 årsværk 50 pct. af områdets job afledt af turismeforbruget (jvf. tabel 2.4) inden for de typiske turismeerhverv. Sammenlignes andelen med de tilsvarende andele for hele Region Syddanmark og hele landet, er konklusionen, at turismeforbruget i Vejle Kommune skaber en større andel job i turismeerhvervet end tilfældet er i Region Syddanmark og landet som helhed. Modsat skaber turismeforbruget relativt set en mindre andel jobs inden for detailhandlen i Vejle Kommune end i Region Syddanmark og landet som helhed. Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Vejle Kommune er denne multiplikator 1,1 i 2014. For hver million kr., der bliver brugt af turister i området, bliver der skabt 1,1 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget medregnes. Turismen er stort set lige så beskæftigelsesintensiv i Vejle Kommune som i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,2 job af en million kr. i turismeforbrug. Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Vejle Kommune, 2014 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Vejle Kommune Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 1.748 100 100 100 Turismeerhverv 874 50 43 44 Heraf: Overnatningssteder 279 16 11 11 Restauranter og værtshuse 424 24 23 22 Transportvirksomheder 78 4 4 5 Rejseservice 31 2 2 2 Kultur, forlystelser og sport 61 3 3 5 Detailhandel 320 18 23 23 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 28 2 2 2 Andre 291 17 21 21 Andre brancher 555 32 34 33 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 25 1 2 2 Erhvervsservice 155 9 9 8 Andre 375 21 23 23 2.5 Skatteindtægter på knap 550 mio. kr. afledt af turismen I Vejle Kommune skaber turismen offentlige indtægter på 547 mio. kr. Heraf går 326 mio. kr. eller 60 pct. til vareskatter, herunder især moms. Personskatterne beløber sig til 221 mio. kr. (40 pct.), hvoraf godt halvdelen går til kommuneskatter. Person- og vareskatter har stort set samme fordeling i Vejle Kommune som i Region Syddanmark og landet som helhed. pct. 15

Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Vejle Kommune, 2014 Vejle Kommune Region Syddanmark Danmark mio. kr. I alt 547 100 100 100 Personskatter 221 40 38 38 Statsskatter 74 13 12 13 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 32 6 5 5 Kirkeskatter 3 1 1 1 Kommuneskatter 112 21 19 19 Vareskatter 326 60 62 62 Selskabsskatter 28 5 5 6 Vareafgifter/punktafgifter 79 14 17 16 Moms/merværdiafgift 219 40 40 40 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12 pct. 2.6 Turismeafledte skatteindtægter på 3,9 pct. Af tabel 2.6 fremgår det, at turismen skaber 3,9 pct. af det samlede skatteprovenu i Vejle Kommune, hvilket er under regionsgennemsnittet på 5,2 pct. og landsgennemsnittet på 5,0 pct. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,33. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Vejle Kommune, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på 330.000 kr. For hele landet ligger multiplikatoren på 0,41, hvilket betyder, at Vejle Kommune placerer sig lidt under gennemsnittet. Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Vejle Kommune, 2014 Turismeafledte skatter og afgifter Vejle Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 547 3,9 5,2 5,0 Personskatter 221 2,6 3,3 3,3 Statsskatter 74 2,1 2,8 2,7 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 32 3,2 4,1 4,1 Kirkeskatter 3 2,7 3,4 3,5 Kommuneskatter 112 2,8 3,5 3,5 Vareskatter 326 5,9 7,9 7,6 Selskabsskatter 28 4,6 4,8 3,9 Vareafgifter/punktafgifter 79 5,4 8,3 8,0 Moms/merværdiafgift 219 6,4 8,5 8,5 16

Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Dette kapitel omhandler udviklingen i kapaciteten i Vejle Kommune, dvs. kapaciteten og antallet af overnatninger i kommunen jvf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Opgørelsen af overnatninger omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik. Kapitlet vedrører år 2015 og udviklingen siden 2008. Antallet af registrerede overnatninger i Vejle Kommune udgør kun en delmængde af alle overnatninger i kommunen. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte feriehuse m.m. kan ikke gøres op. 3.1 Stigning i overnatningskapaciteten fra 2014-2015 Tabel 3.1 viser kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik. Tallene dækker ikke samtlige overnatningssteder; bl.a. er vandrerhjem ikke er med. Samlet set er overnatningskapaciteten i Vejle Kommune steget med godt 17.000 sengepladser fra 2014 2015. Stigningen i overnatningskapaciteten har fundet sted inden for camping og lystbådehavne, mens kapaciteten på hotellerne i Vejle Kommune er faldet med knap 2.000 sengepladser. For antallet af lystbådehavne (der her af diskretionsårsager er lagt sammen med camping) er udviklingen behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Havne, der gennem en længere tid ikke har indberettet, fjernes løbende fra statistikken. Det er derfor muligt, at kapaciteten reelt er højere end den fremgår af tabel 3.1, ligesom udviklingen i overnatninger kan være følsom og reelt afspejle, hvor mange eller hvilke havne, der indberetter. Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Vejle Kommune 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Antal senge I alt 72.176 62.362 65.242 71.937 71.637 72.161 66.455 83.871 Camping 2 og lystbådehavne 50.047 37.431 39.636 41.808 41.790 42.003 36.195 55.413 Hoteller 22.129 24.931 25.606 30.129 29.847 30.158 30.260 28.458 Antal indberettende virksomheder 3 I alt 26 25 25 27 26 26 26 25 Hoteller 13 13 13 14 13 13 13 12 Camping og lystbådehavne 11 10 10 11 11 11 11 11 1: Opgjort pr. juni. Kapaciteten på vandrerhjem er ikke opgivet. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 17

3.2 Feriehusene i Vejle Kommune I Vejle Kommune var der i alt 1.235 feriehuse i 2015 ifølge BBR. 3 Dog er det ikke dem alle, der udlejes. Tilsvarende var der 23.343 feriehuse i Sydjylland. Ifølge Sommerhusundersøgelsen 2014 4 er 41,2 pct. af feriehusene i Sydjylland i gennemsnit tilgængelige for udlejning. Hvert sommerhus må ifølge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket antages at være den potentielle udlejningskapacitet. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i landsdelen med de faktisk udlejede uger, estimeres den gennemsnitlige kommercielle kapacitetsudnyttelse i Sydjylland til 50 pct. Landsdelens udnyttelsesprocent er dermed noget højere sammenlignet med landet som helhed, hvor udnyttelsesprocenten estimeres til 38 pct. Samlet set er belægningen af feriehuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle feriehusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af statistikken. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem feriehusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse feriehuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få feriehuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af feriehuse koncentrere sig omkring højsæsonen. En mindre del af overnatningskapaciteten og dermed turismeomsætningen i Vejle Kommune udgøres af feriehuse. I tabel 3.2 er udviklingen i antallet af udlejede feriehusuger i Vejle Kommune vist. Der har været vækst på 15 pct. i antallet af udlejede feriehusuger i Vejle Kommune fra 2014-2015. I 2015 lå niveauet på det hidtil højeste i den betragtede periode fra 2008-2015. Tabel 3.2 Udlejning af feriehusuger, Vejle Kommune 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Vejle Kommune 2.287 1.776 1.969 2.126 2.146 1.875 2.017 2.326 Kilde: Danmarks Statistik. 3.3 Flest overnattede på hotel og camping i 2015 I 2015 blev der foretaget knap 620.000 kommercielle overnatninger i Vejle Kommune inkl. feriehusovernatninger. Det er en stigning på knap 43.000 overnatninger eller 7,4 pct. i forhold til 2014. Vejle Kommune følger således og mere til - den positive udvikling, der ses i hele Danmark. Overnatninger på hotel og camping dominerer i Vejle Kommune med hhv. 298.000 og 217.000. overnatninger eller hhv. 47 pct. og 38 pct. af det samlede antal overnatninger i 2015. Inden for samtlige overnatningsformer var der en vækst fra 2014-2015. Relativt set var væksten særlig markant inden for camping og feriehuse med vækstprocenter på hhv. 16,4 og 14,3. 3 www.statistikbanken.dk/bol01. 4 Danmarks Statistik. 18

Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Vejle Kommune 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Udvikling Fordeling 2014 - i 2015 2015 (pct.) (pct.) I alt 631 586 627 658 609 607 575 618 100 7,4 Hotel 271 254 290 317 301 302 296 298 47 0,6 Camping 259 254 248 247 216 220 187 217 38 16,4 Feriehus 75 54 65 70 71 63 67 77 11 14,3 Lystbådehavne og vandrerhjem 26 25 23 24 22 22 26 26 4 1,6 3.4 Fremgang i antallet af såvel danske som udenlandske overnatninger Tabel 3.4 viser, at den positive udvikling i antallet af overnatninger fra 2014-2015 er drevet af en positiv udvikling i såvel danske som udenlandske turisters overnatninger. Antallet af danske overnatninger er steget med 5,8 pct., og antallet af udenlandske overnatninger er steget med 10,5 pct. Ses nærmere på de udenlandske overnatninger, har de største relative stigninger fundet sted fra det norske og tyske marked med vækstrater på hhv. 19,2 pct. og 10,9 pct. Antallet af svenske og hollandske overnatninger er faldet med hhv. 5,4 pct. og 1,0 pct. fra 2014-2015. Overordnet set foretages godt hver tredje overnatning i Vejle Kommune af en udenlandsk turist. De største udenlandske markeder er Sverige og Tyskland med hhv. 47.000 og 45.000 overnatninger (hhv. 8 pct. og 7 pct. af det samlede antal overnatninger). Dernæst følger Norge og Holland med hhv. 6 pct. og 4 pct. af det samlede antal overnatninger. Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Vejle Kommune 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Fordeling 2015 (pct.) Udvikling 2014-2015 (pct.) I alt 631 586 627 658 609 607 575 618 100 7,4 Danmark 418 404 409 433 410 408 383 406 66 5,8 Udlandet 212 182 218 226 199 198 192 212 34 10,5 Sverige 39 42 48 55 55 53 50 47 8-5,4 Tyskland 56 35 46 51 43 38 41 45 7 10,9 Norge 37 34 42 39 28 34 32 38 6 19,2 Holland 37 29 32 28 19 23 23 23 4-1,0 Andre lande 44 41 50 53 54 50 46 59 10 27,1 3.5 Hver anden overnatning foretages i juni, juli og august Turismen i Vejle Kommune er sæsonbetonet, når blikket rettes mod overnatningernes fordeling over månederne; 51 pct. af overnatningerne foretages i sommermånederne juni, juli og august. Navnlig overnatninger på campingpladser er sæsonbetonede, mens forretningsturismen er noget mindre sæsonbetonet. 19

Tabel 3.5. Overnatninger fordelt på måneder, 2015, pct., Vejle Kommune Alle Hotel - forretning Hotel - ferie Camping jan. 3 7 4 0 feb. 3 6 4 0 mar. 5 9 4 1 apr. 7 8 5 8 maj. 11 8 7 14 jun. 11 9 11 14 jul. 27 8 31 39 aug. 13 8 13 17 sep. 7 11 6 5 okt. 6 11 6 1 nov. 5 10 5 0 dec. 3 5 4 0 I alt 100 100 100 100 20

Kapitel 4. Metode og datakilder Formålet med Turismens økonomiske betydning 2014 er at beregne det samlede turismeforbrug i destinationen samt afdække, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæftigelse, som forbruget forårsager. Rapporten følger internationale standarder for et turismesatellitregnskab og anvender den lokaløkonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter. Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Vejle Kommune. Dette indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jvf. nationalregnskabet. Ud over satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2014 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet neden for giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet og LINE-modellen. Overblik over rapportens metodiske grundlag For at give et komplet billede af turismen i destinationen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014 (VisitDenmark, 2016). Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for Danmarks økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, 21

vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for høj og vil blive nedjusteret. I det følgende beskrives, hvilke overordnede metoder og kilder, der anvendes i rapporten for at belyse turismen fra de to sider: Efterspørgsels- og udbudssiden. Efterspørgselssiden På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks Turistundersøgelse (2014). Der spørges i undersøgelsen ind til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der ligger til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform. Oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudssiden Oplysningerne fra udbudssiden dvs. fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1) turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, det private og offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K, bl.a. med input fra Danmarks Statistik. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau sjældent er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks Statistik bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning. Der er dermed betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug finder sted i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, 22

men der er endnu ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture fra overnatningskommunen til andre kommuner. En følge af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner, men med få overnatningsmuligheder - alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 23

4.1 Efterspørgselskilder 4.1.1 Kilder til antal overnatninger Komplet Overnatning Hotel Kommuner Totaltælling min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medlemmer Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet Landsdele Totaltælling gennem min. 25 udlejningsbureau disponible Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Danmark Statistik* 2014 Lille Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken huse Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister, og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling medl. af DL Indberetninger til Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Sommerhusundersøgelsen Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold v. familie og venner Danmarks Statistik 2014 Lille Danmarks Statistik* 2014 Lille Danmarks Statistik 2014 Lille Danmarks Statistik 2014 Lille Danmarks Statistik* 2014 Lille VisitDenmark, CNN/WOCO, Cruise Baltic 2011/2014 Lille Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2014 Medium Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskning Amter Stikprøve Transportvaneundersøgelsen National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende 2003 Stor DTU 2006-2010 Medium- Stor DTU 2006-2010 Medium- Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium * VisitDenmark opregner for små enheder Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 24

4.1.2 Kilder til forbrug Overnatningsform Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark indsamling 2014. Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Eget feriehus Amter Ferie- og forretningsrejsende Lånt feriehus Amter Turistundersøgelsen WOCO/CNN 2011 Medium Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Medium 2006 Medium 2014 Medium Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium Udenlandske Institut for endagsferierejsende National Undersøgelse grænseforskning 2003 Stor Danske Ferie- og Danmarks endagsferierejsende Amter forretningsrejsende Statistik 2004 Stor Dansk Beregnet fra Danmarks endagsforretningsrejsende National udbudssiden Statistik 2006 Stor Udlændinges ophold hos familie Ferie- og Danmarks Amter og venner i forretningsrejsende Statistik 2005 Medium Danmark Danskeres ophold Ferie- og Danmarks familie Amter forretningsrejsende Statistik og venner 2005 Medium *Opregnet til 2014-priser. Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 25

4.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter I rapporten anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA-standard, men et valg foretaget i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at opgøre turismens effekter på. Figuren neden for illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. Figur 4.2.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en noget mindre. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, vil købe råvarer og andet i andre virksomheder, som således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldt tekniske turismemultiplikator kan beregnes: Teknisk _ multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte 26