Servicefællesskabet for Geodata Notat Den fælles ejendomsreference anvendt til identifikation af ejendomstypen: "Bygning på lejet grund" Udvalget til nytænkning af ejendomsdannelsen 2007 Udarbejdet af: Arbejdsgruppen vedr. ejendomsidentifikation. Status: Indstillet af arbejdsgruppen Version: 1.0 Dato: 25. maj 2007 Udskrevet: 30. marts 2009 Peter Lindbo Larsen Fil: Notat Bygning på lejet grund v1.0.doc
Dokument historie Version Bemærkning Dato Initialer 0.1 Dokumentstruktur og initialt input 16. jan. 2007 PLS 0.2 Review i sekretariatet 23. jan. 2007 PLS 0.3 Review i arbejdsgruppen Udkast til kap. 1 5. feb. 2007 PLS 0.4 Udkast til: Anbefalinger for det videre arbejde 7. marts 2007 PLS 0.5 Arbejdsgruppens bemærkninger indarbejdet 11. maj 2007 PLS 0.6 Flere rettelser og præciseringer 15. maj 2007 ANO/KVH 0.7 Review i arbejdsgruppen 22. maj 2007 PLS 1.0 Rev. af anbefalinger 25. maj 2007 PLS INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. REGISTRERINGEN AF BYGNING PÅ LEJET GRUND 3 2.1 REGISTRERING I TINGBOGEN 3 2.1.1 Anledning til registrering 4 2.1.2 Krav til bygningens identifikation 4 2.2 REGISTRERING I ESR OG BBR 5 2.2.1 Anledningen til registrering 5 2.2.2 Krav til bygningens identifikation 6 2.3 CENTRALE PROBLEMSTILLINGER 6 2.4 STATISTIK 7 3. FORSLAG TIL SIKRING AF SAMSTEMMENDE IDENTIFIKATION AF BYGNING PÅ LEJET GRUND I E-TL OG ESR/BBR 7 3.1.1 Procedurens forudsætninger 8 3.2 FORSLAG TIL PROCEDURER 8 3.2.1 Oprettelse i tingbog 8 3.2.2 Oprettelse i ESR 9 4. INITIALTILDELING AF EJENDOMSREFERENCER 9 5. ANBEFALINGER FOR DET VIDERE ARBEJDE 9 5.1.1 Afstemning af ESR og tingbogens registreringer 9 5.1.2 Fremadrettede aktiviteter 10 BILAG 1: KOMMISSORIUM FOR ARBEJDSGRUPPE VEDR. EJENDOMSIDENTIFIKATION 11-2 -
1. Indledning Udvalg til nytænkning af ejendomsdannelsen (Nytænkningsudvalget), under Servicefællesskabet for Geodata, nedsatte i maj 2005 arbejdsgruppen vedr. fælles ejendomsidentifikation. Arbejdsgruppens kommissorium er gengivet i bilag 1. Arbejdsgruppens hidtidige anbefalinger er formuleret i to notater: Løsningsskitse til en fælles ejendomsidentifikation, november 2005. Infrastrukturmodel for fælles ejendomsreference, september 2006. Såvel Nytænkningsudvalget som Servicefællesskabet har tiltrådt løsningsskitsens principper, mens infrastrukturmodellen alene er behandlet og tiltrådt af Nytænkningsudvalget. EBST har udarbejdet et udkast til ændring af BBR-loven, som pålægger økonomiog erhvervsministeren at udforme en entydig fælles ejendomsreference og stille den til rådighed for registrering af oplysninger om ejendomme. Lovforslaget er baseret på arbejdsgruppens anbefalinger. Målgruppen for dette notat er arbejdsgruppens opdragsgivere: Nytænkningsudvalget og Servicefællesskabet samt EBST som ansvarlig for ejendomsreferencens implementering. Det bemærkes, at notatet skal ses som en forlængelse af arbejdsgruppens tidligere arbejder/notater. Nærværende notat behandler alene den del af ejendomsreferencens infrastrukturmodel, som vedrører tildeling af ejendomsreferencer til ejendomme af typen: bygning på lejet grund. 2. Registreringen af Bygning på lejet grund Reglerne omkring registreringen af ejendomstypen bygning på lejet grund er ikke entydige. Bygning på lejet grund er understøttet af såvel ESR som tingbogen. Desværre er der i de to registre forskellig betydning af begrebet bygning på lejet grund. Dette kan selvsagt give anledning til forvirring og misforståelser. Bygning på lejet grund kan være registret i alle kombinationer i forhold til tingbogen og ESR. Såvel ESR som tingbogen indeholder bygninger, som alene forekommer i ESR hhv. tingbog. Tilsvarende findes der bygninger, som er kendt i begge registre. Endvidere vil der være bygninger på lejet grund, som ikke er registreret i noget ejendomsregister, sådan vil det også være fremover. Bygninger som udgør foreningsmængden af tingbogens og ESR s bygningsejendomme er relevante i forhold til ejendomsreferencen. 2.1 Registrering i tingbogen Tingbogen giver hjemmel til, at en ejer af en bygning opført på en grund tilhørende en anden, kan få oprettet et særskilt blad i tingbogen til bygningen og få tinglyst rettigheder herover. Tinglysningsloven indeholder ingen definition af begrebet bygning. De bygninger som accepteres som bygninger på lejet grund er typemæssigt fastlagt af retspraksis, der har godkendt tinglysning på bygninger og bygværker/tekniske anlæg på matrikuleret og/eller umatrikuleret areal, herunder bygninger på søterritoriet. - 3 -
Tinglysningen sondrer ikke mellem alm. bygninger (f.eks. kontor, lager, beboelse mv) og tekniske anlæg (silo- og tankanlæg mv.). I tingbogens forstand falder begge former for bygværker under begrebet bygning. Afgørende for at kunne karakteriseres som en bygning er, at der er tale om et anlæg, der er forankret i grunden og som er indrettet med henblik på varig forbliven på stedet. Som eksempler på bygninger der accepteres kan angives: tekniske anlæg, andre typer af anlæg, både- og gangbroer, vindmøller, opklodsede pølsevogne på torvearealer, ålegårdsrettigheder og badeanstalter. 2.1.1 Anledning til registrering En bygning på lejet grund bliver selvstændig identificerbar ejendom (ejet blad), når bygningen har været omsat (tinglyst skøde), og/eller der er tinglyst rettigheder f.eks. pant i bygningen. Tinglysningsmyndigheden har ikke pligt til at oprette et særskilt ejendomsblad eller på anden måde lade ejendomsretten tinglyse, medmindre der skal foretages en egentlig tinglysning. Ejendomsretten bevares alligevel. Østre Landsret har i en kendelse fra november 2004 endda afvist at en bygningsejer kunne få oprettet et særskilt blad til bygningen i et tilfælde, hvor denne alene ønskede at kunne dokumentere sin ejendomsret, men hvor der i øvrigt ikke var anmeldt et dokument til tinglysning. En sådan tinglysning betragtes som værende overflødig og derfor afviselig, idet tinglysningsregistret ikke er et ejerregister over bygninger. Hvis en ejer ikke har fået tinglyst rettigheder på et særskilt bygningsblad i tingbogen, bevarer denne alligevel sin ejendomsret til bygningen og denne kan ikke tilsidesættes af hverken grundejerens kreditorer eller dennes aftaleerhververe. Har bygningen ikke eget blad identificeres den via den ejendom (matr. nr. eller umatrikuleret areal), hvorpå den er beliggende (f.eks. via en tinglyst lejekontrakt). Derimod kan grundejerens kreditorer ekstingvere den brugsret, som bygningens ejer har til grundstykket og denne bliver derfor ofte tinglyst i form af en lejekontrakt på grundstykket. I visse tilfælde undlader bygningsejeren at lade lejekontrakten tinglyse, f.eks. hvis der er tale om at udlejer er staten eller en kommune. Tingbogens registreringer af bygning på lejet grund er ikke komplet, det skyldes dels at der ikke er krav om tinglysning, og at tinglysning af adkomst i visse tilfælde betragtes som overflødig. 2.1.2 Krav til bygningens identifikation Der er ingen specifikke identifikationskrav vedr. bygning på lejet grund. Den ny tinglysningslov giver dommeren mulighed for at kræve en skitse fra en landinspektør til brug for bygningens stedfæstelse og identifikation. Skitsen vil kun blive krævet, når bygningen har en vis værdi, eller når der findes flere bygninger på grunden. I forbindelse med tinglysning af rettigheder over bygningen, skal denne identificeres, hvilket sker ved hjælp af beskrivelse af bygningen, billeder eller lignende. Bygningen tildeles et bygningsnummer, som identificerer bygningen på den samlede faste ejendom, hvorpå den er beliggende. Tingbogens bygningsnummer må ikke forveksles med BBR s bygningsnummer. - 4 -
Tingbogens øvrige identifikationer omfatter: Matrikelbetegnelsen, kommunenummer, ejendomsnummer, ejendomsadressen og ejers navn (fremadrettet i den digitale tingbog er oplysningerne baseret på CPR/CVR). Eksempel: Bygning nr. 1 på matr.nr. 27v Tjæreby By, Vor Frue (retskreds 18, kodetjæ0027v), Roskilde Kommune, kommunenr. 265, ejendomsnummer 142443, Hangarvej D 12, 4000 Roskilde. Jens Ottesen er anført som ejer, og der er to pantehæftelser i bygningen. Ved søgning i tingbogen skal vælges mellem søg på grunden (GR) eller søg på bygning (BY). Søges der alene på ejerlav og matr.nr., vil tingbogen oplyse, hvilke ejendomstyper der kan søges på, i dette tilfælde ejendomstype GR eller BY. For ejendomstypen GR er Københavns Lufthavne angivet som ejer. Grunden er ikke pantsat. Der er tinglyst fire servitutter, hvoraf den ene vedrører lejekontrakt vedrørende grunden. 2.2 Registrering i ESR og BBR Registreringen af bygning på lejet grund i ESR hænger sammen med bygningens registrering i BBR. Oplysninger om ejendomstype og ejere findes i ESR, mens BBR indeholder beskrivelser af de fysiske bygværker. BBR differentierer mellem bygninger og tekniske anlæg. I henhold til BBR-loven er der krav om registrering af bygninger. Den nye BBR-lov giver mulighed for registrering af tekniske anlæg, men stiller ikke krav herom. BBR sondrer ikke mellem bygning på lejet grund og øvrige bygninger. ESR og BBR er bundet sammen af et fælles ejendomsnummer. I det tilfælde hvor bygningens og grundens ejer er den samme, deler bygning og grund ejendomsnummer. Er ejerne forskellige (bygning på lejet grund) oprettes bygningen som særskilt ejendom i ESR med eget ejendomsnummer og særlig artskode. 2.2.1 Anledningen til registrering Når kommunen bliver opmærksom på, at der er en bygning på lejet grund almindeligvis i forbindelse med en byggesag vil kommunen tildele bygningen et ejendomsnummer i ESR (og BBR). Herefter er det vurderingsmyndighedens opgave at tage stilling til, hvorvidt ejendommen skal vurderes eller forbigås. Enkelte bygninger på lejet grund kan opstå efterfølgende, f.eks. hvis de bliver opdaget af vurderingsmyndigheden i marken. Ifølge bygningsreglementet er kolonihavehuse ikke omfattet af kravet om byggesagsbehandling, hvorfor der er risiko for, at bygningen på lejet grund ikke får tildelt et ejendomsnummer, da bygningen ikke kommer til kommunens kendskab. Ejendomme, som man ikke har kendskab til hos vurderingsmyndigheden, vil i sagens natur ikke blive vurderet. Der er ingen fælles regler/procedurer for registrering af bygning på lejet grund i ESR. Derfor er kommunernes registrering af bygning på lejet grund i ESR ikke entydig. Der er forskellig praksis i kommunerne, og det vides at nogle kommuner slet ikke registrerer kolonihavehuse, måske fordi det forventes, at vurderingsmyndigheden alligevel forbigår ejendommen. Andre kommuner har - 5 -
skelet til vurderingslovens bestemmelse om, at bygninger med en værdi under 100.000 kr ikke skal vurderes, og anvendt det som kriterium for oprettelse af selvstændige ejendomme. Dette hænger sikkert sammen med at kommunerne tidligere var sekretariat for vurderingen. 2.2.2 Krav til bygningens identifikation I ESR registreres bygning på lejet grund som selvstændig ejendom med eget ejendomsnummer, og ejendommen klassificeres ved tildeling af en af artskoderne: bygning på matrikel, bygning på umatrikuleret areal/havneareal/jernbaneareal. ESR identificerer bygninger på lejet grund på følgende måde: Artskode, kommunenummer, ejendomsnummer og matrikelbetegnelse. Herudover findes oplysninger om ejers navn (via CPR/CVR) og ejendommens adresse (via CPRadressekoder). Kommunerne skal i medfør af BBR-loven registrere alle bygninger, herunder bygninger på lejet grund i BBR. I BBR identificeres bygninger ved: Kommunenummer, Ejendomsnummer, bygningsnummer og beliggenhedsadresse. Siden 1999 har enhver BBR-bygning desuden fået tildelt en entydig 16 cifret tekniske nøgle (bygningsident), som forbliver uændret i modsætning til BBR s bygningsnummer. Eksempel: Den i afsnit 2.1.2 beskrevne bygning på lejet grund er i ESR/BBR bl.a. registreret således: ESR: Artskode 03 Bygning på matrikel (lejet grund), benyttelseskode 43 Ren forretning på fremmed grund, kommunenr. 265 Roskilde kommune, ejendomsnr. 142443, matr.nr. 27v Tjæreby By, Vor Frue, Hangarvej D 12, 4000 Roskilde, ejer Jens Otto Ottesen, 2900 Hellerup. BBR: Bygning nr. 1 + en lang række andre oplysninger, der ikke er interessante i denne sammenhæng. Grunden er i ESR registreret således: Artskode 01 Andre matrikler på ejendommen, benyttelseskode 34 Erhvervsejendom af speciel karakter, kommunenr. 265 Roskilde kommune, ejendomsnr. 119085, matr.nr. 27v m.fl. (i alt 62 matrikelnumre) Tjæreby By, Vor Frue, Lufthavnsvej 20-26, 4000 Roskilde, ejer Københavns Lufthavne A/S, Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup, CVR 14707204. I forbindelse med grunden er der i BBR registreret en række bygninger. Ovennævnte bygning på matr.nr. 27v indgår ikke heri. 2.3 Centrale problemstillinger I forhold til den fremadrettede tildeling af fælles ejendomsreference til bygning på lejet grund er der fem hovedproblemstillinger: Manglende fælles retningslinier for registrering i ESR Forskellige opfattelser i ESR og tingbog af begrebet bygning på lejet grund Forskellige regler for identifikation/afgrænsning af bygninger i tingbog og ESR/BBR. Forskellige anledninger til registrering i tingbog og ESR. Manglende registrering af bygninger i BBR. - 6 -
Manglen på fælles regler for registrering af bygning på lejet grund i ESR er en væsentlig årsag til kommunernes uensartede håndtering af denne ejendomstype. En forudsætning, for at der kan etableres formelle procedurer til koordination af registreringen, er at såvel tinglysning som kommunerne anvender standardiserede metoder. Der er i vurderingslovens 39 lovhjemmel til at stramme op på den kommunale praksis ved at indføre et fælles regelsæt, men hjemlen udnyttes ikke. Tinglysningsloven (TL) fastslår i 19, at bygning på lejet grund er en bestemt fast ejendom, hvorfor den omfattes af TL s øvrige bestemmelser. Ellers indeholder TL få regler om, hvad der kan opfattes som en bygning på lejet grund, hvorfor grænserne herfor fastsættes i retspraksis. ESR/BBR s bygningsbegreb er en delmængde af tingbogens bredere bygningsdefinition. For at hindre dobbelttildeling af ejendomsreferencer er det nødvendigt at indføre en entydig procedure, som sikrer, at kommune og tinglysning i den konkrete sag hver især undersøger om ejendommen er oprettet og tildelt ejendomsreference i hhv. ESR og tingbog. Tilsvarende skal der være sikkerhed for, at ESR/BBR og tingbogen refererer til de samme bygninger. Et kortbilag vil øge sikkerheden i bygningernes identifikation. 2.4 Statistik I dag indeholder tingbogen ca. 22.000 bygninger på lejet grund. I ESR er der et tilsvarende antal. Af gode grunde kendes mørketallet ikke. På årsbasis er der i tingbogen en tilvækst på ca. 100 bygninger på lejet grund. I den nye tinglysningslov har tinglysningsdommeren (Tinglysningsretten i Hobro) mulighed for at kræve kortmateriale, udarbejdet af en landinspektør, ved oprettelse af et blad til en bygning på lejet grund. Fremadrettet må det derfor forventes, at bygningen vil være stedfæstet på ejendommen via kortmaterialet. I enkelte tilfælde, hvor bygningen ikke repræsenterer nogen egentlig værdi, vurderes det, at kortmateriale ikke vil blive krævet. Antallet af sager, hvor tinglysningen ikke vil kræve opmåling af landinspektør skønnes til at være under 10 per år. 3. Forslag til sikring af samstemmende identifikation af bygning på lejet grund i e-tl og ESR/BBR Arbejdsgruppen har opstillet flere forslag til formalisering af kommunernes og tinglysningens samarbejde omkring registrering af bygning på lejet grund. I den forbindelse har arbejdsgruppen konkluderet, at det er en seriøs udfordring at udvikle regler/anbefalinger for samarbejdet, når kommunerne ikke kan forpligtes til at agere i overensstemmelse med anbefalingerne uden særlig lovgivning. På det foreliggende grundlag skønnes det ikke muligt udelukkende at basere samarbejdet på formaliseret elektronisk dataudveksling. Inden for rammerne af den nuværende lovgivning foreslår arbejdsgruppen en automatiseret dataudveksling i de tilfælde, hvor ejendommen på forhånd er registreret i ESR/BBR. Det giver tinglysningsmyndigheden mulighed for at foretage en automatisk kontrol af de registrerede data om bygningen. I de øvrige tilfælde, hvor bygningen ikke er registreret i ESR/BBR foreslås en manuel baseret procedure for koordination af kommunens og tinglysningsmyndighedens arbejde. - 7 -
3.1.1 Procedurens forudsætninger Proceduren er fremadrettet, dvs. at den forudsætter at ESR og e-tl er afstemt og initialtildelingen af ejendomsreferencer er gennemført. Kommunen har ansvaret for registrering af bygninger i BBR og bygninger på lejet grund i ESR. I situationer hvor ESR ikke udviser de korrekte ejerforhold for en bygning på lejet grund, skal kommunen i forbindelse med tinglysningen have mulighed for at vurdere om, der er grundlag for registrering. I de tilfælde hvor den automatiske fremgangsmåde ikke kan anvendes er kommune og tinglysningsmyndighed indstillet på at konsultere hinanden forud for oprettelse af bygning på lejet grund i hhv. ESR/BBR og tingbog. Tinglysningen skal kunne gennemføres uden krav om kommunens medvirken. 3.2 Forslag til procedurer Der sondres mellem oprettelse af bygning på lejet grund i tingbog og i ESR 3.2.1 Oprettelse i tingbog Procedure for tinglysning af bygninger hvor landinspektøropmåling kræves: 1. Anmelder indsender til e-tl et dokument vedr. rettigheder til bygning på lejet grund. Landinspektørens opmåling og dokumentation for bygningens registrering i ESR eller erklæring om manglende registrering medsendes. 2. Er bygningen registreret i ESR, anvender e-tl bygningens allerede tildelte ejendomsreference og tinglysningsprocessen fortsætter uden orientering af kommunen. 3. Er bygningen ikke selvstændigt registreret i ESR, tildeler e-tl bygningen en ejendomsreference og tinglysningsprocessen fortsætter. Kommunen underrettes om tinglysningen via e-tl. Kommunen vurderer om der er tale om en bygning eller et teknisk anlæg og registrerer dette i såvel ESR/BBR. Det forventes at omkring 90% af tingbogens tilvækst af bygninger på lejet grund kan behandles efter ovenstående procedure. De resterende 10% håndteres som beskrevet nedenfor. Procedure for tinglysning af bygninger, hvor der ikke vil blive krævet landinspektøropmåling: 1. Anmelder indsender til e-tl et dokument vedr. rettigheder til bygning på lejet grund. 2. E-TL undersøger om bygningen er registreret i ESR/BBR. 3. Er bygningen registreret i ESR, anvender e-tl bygningens allerede tildelte ejendomsreference og tinglysningsprocessen fortsætter uden kommunens medvirken. Er der tvivl om bygningens identifikation, tager tinglysningsmyndigheden e-tl kontakt til kommunen. 4. Er bygningen ikke selvstændigt registreret i ESR, tildeler e-tl bygningen en ejendomsreference og tinglysningsprocessen fortsætter. Kommunen underrettes om tinglysningen via e-tl. Kommunen vurderer om der er tale om en bygning eller et teknisk anlæg og registrerer dette i såvel ESR/BBR. I de situationer hvor kommunen ikke har bygningen eller det tekniske anlæg registreret i ESR/BBR anbefaler arbejdsgruppen, at kommunerne følger tingbogens - 8 -
registrering op med registreringer i ESR/BBR. Dette vil sikre en konsistent registrering af bygning på lejet grund. 3.2.2 Oprettelse i ESR Procedure for oprettelse af bygning i ESR efter advis fra e-tl: 1. Er der grundlag for at oprette bygningen i ESR sker dette og den af e-tl tildelte ejendomsreference tilknyttes ESR-bygningen. Procedure for oprettelse af bygning som selvstændig ejendom i ESR/BBR på grundlag af byggesag eller lign.: 1. Kommunen undersøger om bygningen er registreret i e-tl. 2. Er bygningen registreret i e-tl anvender kommunen den af e-tl tildelte ejendomsreference. 3. Er bygningen ikke registreret i e-tl tildeler kommunen bygningen en ejendomsreference. 4. Initialtildeling af ejendomsreferencer Inden en bygning på lejet grund tildeles en fælles ejendomsreference skal der være sikkerhed for ejendommens registrering i tingbog og ESR. Det antages, at det vil være muligt maskinelt at matche en stor del af tingbogens og ESR s registreringer på alternative ejendomsidentifikatorer: Matrikelbetegnelse, ejendomsnummer, adresse og ejeroplysninger. Ejendomme med samstemmende identifikatorer kan efter givne kriterier maskinelt tildeles en fælles ejendomsreference. Afhængigt af antallet af ikke matchede ejendomme fastlægges særlige procedurer for tildeling af ejendomsreferencer til disse ejendomme. Ansvaret for udarbejdelsen af de detaljerede regler og retningslinier for ejendomsreferencens implementering, herunder tildeling af ejendomsreferencer til eksisterende ejendomme, beror hos EBST. 5. Anbefalinger for det videre arbejde 5.1.1 Afstemning af ESR og tingbogens registreringer Som et led i forberedelserne af tingbogens datakonvertering til e-tl sker der en samkøring af tingbogens data med ESR. Formålet med denne samkøring er at overføre visse oplysninger, herunder adresser og ejernes CPR/CVR-numre, fra ESR til e-tl. I den forbindelse har e-tl udviklet metoder til maskinelt at matche de to registres oplysninger. Denne match suppleres med manuel sagsbehandling af en række tilfælde, hvor der ikke er fuldstændig overensstemmelse mellem ejendomsdata eller ejerdata i de to registre.. Arbejdsgruppen anbefaler, at initialtildelingen af ejendomsreferencer til bygninger på lejet grund tager udgangspunkt i den maskinelle afstemning af ESR og tingbog. I de tilfælde, hvor der er sikkerhed for at de to registre identificerer de samme bygninger på lejet grund, kan der ske en automatisk tildeling af ejendomsreferencer til disse bygninger. På nuværende tidspunkt kendes matchraten mellem ESR s og tingbogens registreringer ikke. - 9 -
Tildeling af ejendomsreferencer til de bygninger på lejet grund, der ikke umiddelbart kan identificeres som værende identiske i ESR respektive e-tl, skal ske manuelt, f.eks. som beskrevet ovenfor. Løsning af opgaven kræver, at der er et formaliseret samarbejde mellem de involverede myndigheder. Det anbefales, at EBST tager initiativet til etablering af samarbejdet. 5.1.2 Fremadrettede aktiviteter Registrering af bygning på lejet grund forudsætter lovhjemmel. Tinglysningsloven hjemler mulighed for at registrere såvel bygninger som tekniske anlæg, herunder siloer og tankanlæg. Vurderingsloven er udgangspunktet for at kommunerne og SKAT registrerer bygninger på lejet grund som selvstændig vurderingsejendomme; mens tekniske anlæg betragtes som driftsmidler som ikke vurderes selvstændigt. I medfør af BBR-loven er der krav om, at kommunerne registrerer bygninger, mens registrering af tekniske anlæg er frivillig. Der er således tværgående lovhjemmel til registrering af bygninger, men ikke til tekniske anlæg. Det konstateres samtidigt, at den nuværende lovgivning ikke har regler, der kan anvendes til at sikre en konsistent registrering af ejendomstypen: bygning på lejet grund i ESR og e-tl. Der er behov for regler svarende til hvad der gælder for registrering af samlede faste ejendomme. Her er der lovregler, der fastslår at matrikelmyndigheden har ansvaret for basisregistreringen, som er grundlaget og forudsætningen for, at der kan tinglyses rettigheder på ejendommen. På den baggrund indstiller arbejdsgruppen at: Der arbejdes videre med at få etableret lovregler, som sikrer, at registreringen af bygning på lejet grund fremover sker i ESR/BBR forud for tinglysning. Der, indtil lovprocessen er gennemført, tildeles ejendomsreferencer i overensstemmelse med notatets procedurer. Kommunerne efter de nye lovregler gennemførelse pålægges at registrere bygninger, herunder tekniske anlæg, på lejet grund i ESR/BBR. Fremover sker tildelingen af fælles ejendomsreference i forbindelse med registreringen i ESR/BBR som en forudsætning for tinglysning. - 10 -
Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. ejendomsidentifikation 29. april 2005 Udkast til kommissorium for en arbejdsgruppe vedr. ejendomsidentifikation Baggrund Foreløbige undersøgelser synes at vise, at der kan sættes navn på 20 25 forskellige typer af ejendomme. De forskellige ejendomstyper findes i tingbogen og matriklen som ejendomsretlige enheder, men der findes også en del ejendomstyper i den kommunale forvaltning vedrørende fast ejendom som økonomiske/administrative enheder. En række myndigheder identificerer og administrerer fast ejendom uden at der synes at være en overordnet koordination af definition og identifikation af de forskellige typer af fast ejendom. De nuværende identifikationer har udviklet sig sektorspecifikt med baggrund i den enkelte myndigheds tradition og administrative behov. Forskelligheden i identifikation af ejendomstyper betyder, at de anvendte identifikationer er uhensigtsmæssige i forhold til digital forvaltning, hvor udveksling af data mellem aktørerne på ejendomsområdet vanskeliggøres og der opstår usikkerhed om troværdigheden af data. Desuden er det i dag vanskeligt at få overblik over, hvor oplysninger om de forskellige typer af fast ejendom er registreret. Tilmed anvendes der forskellige koder for identifikation af fast ejendom i de enkelte ejendomsregistre, som brugeren skal have kendskab til for at kunne søge oplysninger. En række af de grundlæggende IT-systemer, hvor disse ejendomstyper opstår og vedligeholdes, skal i de nærmeste år gennemgå større forandringer eller moderniseringer. Formål Målet med arbejdsgruppens arbejde er at understøtte effektiv, sikker og sammenhængende digital forvaltning på ejendomsområdet, herunder i ejendomsdannelsen, ved nytænkning af identifikationerne af fast ejendom. Nytænkningen skal sigte mod at stille forslag til etablering af ny fælles identifikation af fast ejendom, der kan fungere som referencedata 1 på tværs af ejendomsdannelsen og skabe sammenhæng mellem ejendomstyperne, således at dannelse og anvendelse af ejendomsinformation i offentlig digital forvaltning sikres trods ejendomstypernes forskellige egenskaber og forskellige forvaltningsmæssige forankringer. Desuden skal fælles identifikationer sikre en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse i det fremtidige samspil mellem de involverede forvaltningsområder. Arbejdsgruppen skal fokusere på at udarbejde en operationel løsning, der omfatter en skitse til, hvordan løsning i praksis kan etableres på kort sigt, herunder placering 1 Der henvises til principperne for referencedata i Basisdata forståelsesramme og analysemodel til kategorisering af basisdata, november 2004, fra et udvalg under Servicefællesskabet for Geodata. - 11 -
af ansvar for styring og myndighedsansvar for tildeling og ændring af de fremtidige identifikationer. Implementering af fælles identifikationer skal desuden kunne gennemføres successivt under hensyntagen til de forskellige myndigheders omlægninger af deres nuværende IT-systemer. Det er ikke målet at stille forslag til ændring af de sektorspecifikke ejendomsidentifikationer, som efter den enkelte myndigheds ønsker kan fortsætte sideløbende. Opgaver Arbejdsgruppens opgaver omfatter følgende: - opsamling af de allerede udførte analyser af ejendomstyper samt beskrivelse af de problemer i forhold til digital forvaltning, som de nuværende identifikationer af fast ejendom medfører - afgrænsning af de ejendomstyper, der skal indgå i arbejdet - udarbejdelse af forslag til en eller eventuelt flere modeller for nye entydige identifikationer, der anvendes af alle myndigheder, der registrerer og forvalter fast ejendom, herunder en vurdering af overensstemmelse med den logiske datamodel for ejendomsdataområdet, og - udarbejdelse af forslag til en overordnet plan for implementering og anvendelse af fælles identifikationer på ejendomsdataområdet, herunder via gennemførelse af relevante standardiseringer i overensstemmelse med bestræbelserne i regi af Projekt Digital Forvaltning. Forslagene skal indeholde en vurdering af ressourceforbrug/økonomiske konsekvenser Medlemmer Arbejdsgruppen omfatter repræsentanter for følgende: - Erhvervs- og Byggestyrelsen - Justitsministeriet/Domstolsstyrelsen - Kommunernes Landsforening - Kort & Matrikelstyrelsen - Københavns kommune - Told & Skat - Aalborg Universitet, Inst. 20 KMS varetager sekretariatsopgaverne for arbejdsgruppen. Tidsplan 2 Igangsætning: Primo maj 2005 Afsluttes: Oktober 2005 Arbejdsgruppen skal aflevere en foreløbig afrapportering og plan for det videre arbejde til styregruppen for Servicefælleskabet for Geodata d. 31. maj. 2 Nytænkningsudvalget har ændret prioritering af opgaverne, hvilket betyder at den oprindelige tidsplan ikke længere er gældende. - 12 -