Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg og Rehabilitering NOTAT Til Henrik Appel Esbensen Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel Esbensen (A) vedrørende visitation af borgere til plejehjem. Medlem af Borgerrepræsentationen Henrik Appel Esbensen (A) har i e-mail den 11. januar 2017 stillet spørgsmål til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om borgere med hjerneskader på plejehjem. 02.02.17 Sagsnr. 17-0027099 Dokumentnr. 17-0027099-5 Sagsbehandler Spørgsmål Jeg har fået denne henvendelse. Er der mulighed for at få besvaret borgerens kritik 1. Hvordan er virkeligheden i dag? 2. Har borgeren ret i sin kritik? 3. Er der en beskrevet praksis som jeg kan få tilsendt? 4. Er det korrekt at der ikke er tilknyttet psykologer til tilbud hvor folk bliver indskrevet på traumer? Videresendt henvendelse: Hvad vil Københavns kommune gøre for at sikre, at kommunens plejehjem dækker hjerneskadedes behov? Det er praksis i Københavns kommune, at borgere med behov for en plejehjemsplads placeres rundt om på kommunens plejehjem uden hensyn til, at borgerne kan have helt forskellige behov afhængig af, hvilke sygdomme, de er ramt af. Det betyder, at personer med en hjerneskade, som har medført fx lammelse af den ene side og problemer med hukommelsen, placeres sammen med demensramte. Uanset problemer med hukommelsen vil en hjerneskadet ofte kunne kommunikere med omgivelserne næsten som før hjerneskaden. Medens en demensramt ofte vil have meget svært ved at kommunikere med omgivelserne. Har en hjerneskadet udelukkende demensramte i sine nærmeste omgivelser, vil det gøre ensomheden endnu dybere og afgørende svække livskvaliteten for en i forvejen hårdt ramt gruppe. Borgere, som er haft en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen, vil have plejebehov som er direkte afledt af disse lidelser. Det stiller særlige krav til personalet, som derfor har behov for uddannelse og oplæring, som dækker denne gruppes behov. Hvis personalet ikke har den nødvendige forståelse for følgerne af hjerneskader kan patienterne/beboerne ofte blive anset for krævende og støde på negative reaktioner hos personalet. Angsten kan for en hjerneskadet være altgennemtrængende og fuldstændigt ødelægge patientens få tilbageblivende muligheder for et Center for politik og ledelse Københavns Rådhus Vær. 83 I Stuen 1599 København V Telefon 3366 3366 www.kk.dk
nogenlunde liv. Netop her er der behov for personale med forudsætninger for at takle, hvad der kan virke som krævende og negativ adfærd. Lige så vigtigt er det med passende terapi. I dag har kommunens plejehjem ikke mulighed for at tilbyde enkelt- eller gruppeterapi. Ikke engang samtalegrupper for borgere med nogenlunde samme skader er der mulighed for i dag alene af geografiske grunde. Handicaptransport er dyrt og besværligt. De manglende muligheder øger lidelserne hos en i forvejen hårdt ramt gruppe. Borgere, som har været ramt af en blodprop i hjernen eller af en hjerneblødning, kan ofte genoptrænes til et liv med mere selvbestemmelse. Men det kræver en langvarig og intensiv genoptræning, som ikke indgår i plejehjemmenes tilbud. I stedet skal hver enkelt skadet transporteres til et centralt træningscenter. Det er dyrt og besværligt. Hvis denne type hjerneskadede i højere grad blev samlet på bestemte plejehjem, eller blot på bestemte afdelinger ville genoptræningen i højere kunne varetages af personale på stedet, ex ved at fysioterapeuter skiftede arbejdssted i løbet af ugen. Uanset hvilken sygdomsramt gruppe, der er tale om, skal der være det nødvendige personale også på ydertidspunkterne og i weekenden. Det er ex dybt uetisk, at en enkelt nattevagt skal varetage plejen af 35 svækkede beboere både for personalet og for beboerne. Svar Ad. 1 og 2 Hvordan er virkeligheden i dag? Har borgeren ret i sin kritik? Borgeren ridser følgende problemstillinger op: a.personer med en hjerneskade, som har medført fx lammelse af den ene side og problemer med hukommelsen, placeres sammen med demensramte. Det er rigtigt, at det forekommer, at demente og hjerneskadede borgere bor dør om dør på et plejehjem. Borgere, der bor på plejecentre er anvist efter en faglig vurdering af den enkelte borgers individuelle behov og ønsker. Ved udskrivning fra hospitalet vurderer udskrivningskoordinator hvorvidt borger skal godkendes til plejehjem. Godkendes borger til plejehjem, skal borger som udgangspunkt vente i eget hjem i ventetiden. Borgere som har behov for genoptræning kan modtage genoptræningen enten i det lokale sundhedshus. Hvis borgeren ikke kan komme til sundhedshuset, kan terapeuterne levere genoptræningen i borgeren hjem efter en individuel faglig vurdering. Side 2 af 5
Borgeren kan også anvises til et midlertidigt døgnophold, såfremt borger i den mellemliggende ventetid ikke kan opholde sig i eget hjem, men har behov for døgnpleje. Skønnes det ved udskrivelse fra hospital, at borger kan profitere af rehabilitering, for derefter at vende tilbage til egen tilpasset bolig, kan borger enten udskrives til eget hjem med tilknyttet ambulant genoptræningsforløb, eller visiteres til et rehabiliteringsophold på et midlertidigt døgnophold. Udskrives borger med en erhvervet hjerneskade fra hospital med en genoptræningsplan på avanceret niveau, kan borger anvises til Hjerneskade- og Rehabiliteringscenter, såfremt borger har haft en fremgang på hospitalet og er motiveret for at deltage aktivt i rehabiliteringen herunder genoptræningen. b.har en hjerneskadet udelukkende demensramte i sin nærmeste omgivelser, vil det gøre ensomheden endnu dybere og afgørende svække livskvaliteten for en i forvejen hårdt ramt gruppe. På plejecentrene er medarbejderne uddannet i at støtte og pleje borgerne ud fra en vurdering af deres individuelle behov og i at tilpasse tilbuddene sammen med borgeren, så indsatsen imødekommer behovene. Medarbejderne har i den daglige pleje og omsorg opmærksomhed på borgerens psykiske situation og sociale liv, så tilbud om aktiviteter og deltagelse i hverdagslivet på plejecentret indgår i den indsats, borgeren tilbydes på plejecentret. Da der ofte er en del borgere med demens på plejecentrene, er der opmærksomhed på at støtte alle borgere i muligheden for at indgå i meningsfulde sociale relationer. c.hvis personalet ikke har den nødvendige forståelse for følger af hjerneskader kan patienterne/beboerne ofte blive anset for krævende og støde på negative reaktioner hos personalet. Ledelsen på plejecentret har til opgave at sikre, at de fornødne faglige kompetencer er til stede og at medarbejderne har fokus på og forståelse for den enkelte borgers situation og behov. Alle borgere bliver i forbindelse med indflytning på plejecentret tilbudt en sygeplejefaglig og en terapeutfaglig vurdering, bl.a. med henblik på at kunne målrette en passende træningsfaglig indsats. Generelt arbejdes der på plejecentre med en rehabiliterende tilgang til borgerne, og der afholdes jævnligt tværfaglige konferencer, hvor plejemedarbejdere, sygeplejersker, aktivitetsmedarbejdere og terapeuter i fællesskab drøfter de enkelte borgeres situation, bl.a. med henblik på at understøtte borgeren bedst muligt. d.lige så vigtigt er det med passende terapi. I dag har kommunens plejehjem ikke mulighed for at tilbyde enkelt- eller gruppeterapi Side 3 af 5
Der findes i dag ikke et specifikt tilbud til borgere i plejebolig om samtaleterapi. Borgerne kan evt. via egen læge henvises til Psykolog. Derudover er medarbejderne på plejecentrene generelt optaget af den enkelte borgers behov for kontakt og samtale. Det gælder både sygeplejerskerne og den enkelte borgers kontaktperson i dagligdagen. e.det kræver en langvarig og intensiv genoptræning, som ikke indgår i plejehjemmenes tilbud. I stedet for skal hver enkelt skadet transporteres til et centralt træningscenter. Det er dyrt og besværligt. Hvis denne type hjerneskadede i højere grad blev samlet på bestemte plejehjem eller blot på bestemte afdelinger ville genoptræningen i højere grad kunne varetages af personale på stedet. Hvis en borger vurderes at have behov for en genoptræningsindsats efter en hjerneskade, er det fysio - og ergoterapeuter fra det lokale sundhedshus, der tilbyder genoptræning på plejecentret. Såfremt der er problemstillinger i forbindelse med hjerneskaden kan Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret tilbyde et supervisionsforløb til den terapeut, som varetager genoptræningen på plejecentret. Det drejer sig typisk enkle og ukomplicerede problemstillinger i relation til hjerneskaden. I nogle tilfælde er der behov for genoptræning på et avanceret niveau. Det omfatter typisk funktionsevnenedsættelser med betydning for flere livsområder fx nedsat orienteringsevne, opmærksomhed, koncentration, hukommelse af betydning for patientens daglige livsførelse og mulighed for at fungere selvstændigt og/eller på samme vilkår som tidligere. I de tilfælde er det kommunens Hjerneskade- og rehabiliteringscenter, der forestår genoptræning i borgerens plejebolig (KK har typisk 1-2 af sådanne forløb årligt). I yderst sjældne tilfælde på sker genoptræningen på Hjerneskade- og Rehabiliteringscenteret. Kommunen har ikke et samlet plejebolig tilbud eller afdeling i en plejebolig for borgere med hjerneskade. Ad. 3 Er der en beskrevet praksis, som jeg kan få tilsendt? Generelt er tilbuddene til borgerne også borgere i plejebolig individuelt tilrettelagt i tråd med de politisk vedtagne kvalitetsstandarder. Af kvalitetsstandarden Ældre i København fremgår: Når du er flyttet ind i din plejebolig, vil plejecentrets personale i samarbejde med dig udarbejde en døgn- og ugeplan, som beskriver, hvordan du og personalet på plejecentret skal samarbejde, så du får den dagligdag, du ønsker. Kommunen vil fortsat have fokus på dine muligheder for at være aktiv og støtte dig i at klare så mange ting som muligt selv. Du vil få tilbudt forskellige former for træning. Side 4 af 5
Er borgeren udskrevet fra hospitalet med en genoptræningsplan, får borger på plejecenter en første undersøgelse/samtale med terapeuten fra Sundhedshuset, som sammen med borger fastsætter mål for forløbet. Arbejdsgangen ligger beskrevet i omsorgssystemet og terapeutens tilgang til borgeren bygger på det nationale forløbsprogram for voksne med erhvervet hjerneskade. Ad 4. Er det korrekt, at der ikke er tilknyttet psykologer til tilbud hvor folk bliver indskrevet på traumer? Som nævnt ovenfor findes der i dag ikke et specifikt tilbud til borgere i plejebolig om samtaleterapi eller psykologhjælp. Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret understøtter den terapeut, som varetager genoptræningen for borgere, der efter udskrivelse fra hospitalet efter en hjerneskade har brug for genoptræning. Såfremt der er tale om avanceret genoptræning er det kommunens Hjerneskade- og rehabiliteringscenter, der forestår genoptræning enten i borgerens bolig (også plejebolig) eller på Hjerneskade- og Rehabiliteringscenteret. De har siden 2015 haft en neuropsykolog, og fra 1. februar 2017 starter yderligere to neuropsykologer på centret. Lars Gregersen /Merete Røn Christensen Side 5 af 5