Klimatilpasning i praksis Vintermøde om jord og grundvandsforurening 9.-10. marts 2010 Vingstedcentret
Klimatilpasning i praksis Hvilke klimaændringer kan vi forvente? Rambøll Overfladevand, kloakker og renseanlæg, GrontMij- CarlBro Nye vilkår for vandforsyning, grundvandsbeskyttelse, nedsivning af forurenede stoffer, ALECTIA Det åbne land, ORBICON Tekniske anlæg, COWI Fysisk planlægning, NIRAS Tværfaglig klimastrategi + Spørgsmål til workshopdeltagere
Klimaændringer i Danmark i perioden 2071-2100 Scenarium LAND Årsmiddeltemperatur Vintertemperatur Sommertemperatur Årsnedbør Vinternedbør Sommernedbør Maximum døgnnedbør Middelvind Max. vandstand ved østkysten Max. stormstyrke A2 +3,1 ºC +3,1 ºC +2,8 ºC +9 % +43 % 15 % +21 % +4 % +1,96 +1 m +10 %
Større variation Temperatur Nedbør Havvandspejl Vind
Spørgsmål 1 Synes du klimaprognoserne er sikre nok til at vi skal starte klimatilpasning nu?
Sikring af huse, veje baneanlæg og andre tekniske installationer Temperatur: mindre opvarmning af hus, mere køling, solkurver, mindre saltning af veje, bakterier i vand Nedbør/Hav: oversvømmelse, fugt, hævning, kortslutning, svigtende bæreevne, diger Vind: Tagskader, træk, afskærmning, stormfald (skilte og signaler), vindenergi Sol: blød tagpap, blød asfalt, akk. ældning, solenergi
Overfladevand, kloakker og renseanlæg
Overfladevand, kloakker og renseanlæg Regn By Overfladevand Kloak Rense-anlæg Grundvand Recipienter Regnvand Let forurenet overfladevand, f.eks. fra tage Noget forurenet overfladevand f.eks. fra veje Stærkt forurenet overfladevand, f.eks. fra fælleskloak Renset afløbsvand, dog ikke 100 % rent Hold på vandet lokalt!
Overfladevand, kloakker og renseanlæg Fra det udforudsete til det planlagte: Kloakken skal ikke håndtere ekstremer det skal beredskabet og byplanlæggerne ved at reducere og forsinke regnvand
Horsens efter stormflod år 2071
Spørgsmål 2 Horsens efter stormflod år 2071: Skal vi opgive dele af byen?
Vandforsyning, grundvandsbeskyttelse, nedsivning af forurenende stoffer Nedbør/ grundvandsspejl Temperatur Hav - opland reduceres? - bæredygtig indvinding - kvalitetsproblemer (nitrat?, pesticider) - indsivning - ledningsnet (bakterier) - afgrøder (vækstsæson) - saltvand
Det åbne land Landbrug Erosion Afgrødetab Udvaskning N,P,Pest Vanding Dræning Hold på vandet!
Spørgsmål 3 Kan vi få landbruget til at producere mere, holde på vandet og levere rent vand ud af rodzonen?
Det åbne land Vandløb og søer Brinkerosion Sedimentering Udtørring Biologi Pesticider Grøde/tilgroning Oversvømmelser
Det åbne land Terrestrisk natur Våd natur fremmes Næringsstofberigelse Pres på den tørre natur Nåletræer under pres Skov som grundvandsbeskyttelse Forøgelse af biomasse
Fysisk planlægning (NIRAS) Udfordring for udførelse af klimatilpassede tiltag: Tværgående indsats mellem kommunale sektorer og selskaber Respekt for andres fagområder Kommunale sektorer og politikere skal føle ejerskab bag planerne Mangler økonomiske virkemidler (opkøb af arealer/jordbytte). I dag kun frivillige aftaler Planlov tillader ikke konkrete krav til befæstelsesgrad, tagtyper mv. ( kun ud fra æstetisk vinkel) Udfordring at få overblik via separat klimaplan: Hvor kan vand tilbageholdes, hvor oversvømmes arealer, hvor sikres vandkvalitet? Visualisering, prioriteringer, politiker inddragelse, forpligtende visioner
Spørgsmål 4 Gode klimaløsninger kræver udstrakt samarbejde på tværs af sektorer. Tror du den nuværende måde vi har organiseret os på kan løfte opgaven?
Udfordringer og innovative spørgsmål Udfordringer: Genskabelse af naturlig regnvandsforsinkelse gennem landbrugslandet Etablering af vådområder, vandbremser (små lavninger, grøfter, læhegn, styrbare dræn). Viadukter, langs/under veje i byer Dialog og samarbejde mellem landmænd, myndigheder og EU Mere viden om virkemidler Udnyttelse af naturmæssige og rekreative potentialer i uberørt og intensivt brugt natur Innovative spørgsmål: Løsning af kvalitetsmæssige problemer ved lokal nedsivning af regnvand. afgrøde footprint, som omfatter vand, kulstof, miljøhensyn, bæredygtighed på lang sigt, dvs. hensyntagen til jordens kommende knaphed på mad og andre ressourcer. Kan der dyrkes alternativt, f.eks. på tage, drivhuse i byer?
Spørgsmål 5 Vi tænker traditionelt: nedsivning, bortledning, tilbageholdelse. Kan vi gøre andet??