Forretningsudvalget 24.10.17 Dagsorden Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé 5 8800 Viborg www.rammeaftaler.viborg.dk Dato: oktober 2017 Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf. 41 71 99 98 mesm@viborg.dk Dato: Den 24. oktober 2017 Sted: Kl. 9.00-11.00 Viborg Rådhus Prinsens Alle 5 8800 Viborg Lokale: Lokale M1.4 Deltagere: Forretningsudvalget: Jesper Thyrring Møller (formand) Kenneth Koed Nielsen Hans Henrik Gaardsøe Steiner Eggen Kristensen Lone Rasmussen Lotte Henriksen Søren Liner Christensen Ann-Britt Wetche Eva Glæsner Bjarne Hansen Karen Toft Kristine Brodam Maria Eeg Smidt Hedensted Kommune Norddjurs Kommune Viborg Kommune Randers Kommune Skanderborg Kommune Aarhus Kommune Herning Kommune Region Midtjylland KKR-konsulent, KKR Midtjylland Viborg Kommune, formand for takstgruppen Sekretariat for rammeaftaler Sekretariat for rammeaftaler Sekretariat for rammeaftaler (referent) Afbud: Helle Bro Holstebro Kommune
Dagsorden til møde i Forretningsudvalget 1. Godkendelse af dagsorden og referat 3 1.1 Godkendelse af dagsorden 3 1.2 Godkendelse af referat 3 2. Beslutningspunkter 4 2.1 Anbefalinger til et styrket samlet krisecentertilbud i Midtjylland 4 2.2 Genoptræning for borgere med psykisk sygdom hvordan implementerer vi 5 lovgivningen på området? 5 2.3 Kommunikationsområdet kortlægning og videndeling 6 2.4 Forslag til samarbejdsaftale med DAS Nord på spiseforstyrrelsesområdet 8 2.5 Ledelsesinformation evaluering af proces 9 2.6 Udmøntning af regler i relation til Takstfilen 10 2.7 Notat om indgangstakst og progression 11 2.8 Status for brugen af Ungementorordningen ved Hammel Neurocenter 12 2.9 Opfølgning på drøftelse af manglende fleksibilitet på botilbudsområdet 13 2.10 Drøftelse af input til Region Midtjyllands Årsplan 2018 (psykiatriplanen) 14 2.11 Revideret udkast til kommissorium for Advisory Board for Sølund 14 3. Orienteringspunkter 16 3.1 Status for planlægning og behovsvurdering ift. de særlige psykiatripladser 16 3.2 Status vedr. proces for KKR målsætninger på psykiatriområdet 17 3.3 Orientering om udpegning til arbejdsgruppe om tvangsindlæggelser 18 3.4 Mødeplan 2018 18 4. Punkter til næste møde 20 4.1 Punkter til næste møde i DASSOS 20 4.2 Eventuelt 20 2
1. Godkendelse af dagsorden og referat 1.1 Godkendelse af dagsorden Ved Jesper Thyrring Møller Godkendelse af dagsorden til Forretningsudvalgets møde den 24. oktober 2017. At dagsordenen godkendes 1.2 Godkendelse af referat Ved Jesper Thyrring Møller Godkendelse af referat fra Forretningsudvalgets møde den 26. april 2017. At referatet godkendes. 1: Referat fra Forretningsudvalgets møde den 26. april 2017 3
2. Beslutningspunkter 2.1 Anbefalinger til et styrket krisecentertilbud i Midtjylland Ved Hanne Ahrens, direktør i Silkeborg kommune og formand for arbejdsgruppen, Lene Hornstrup, centerchef for Social, Handicap og Psykiatri i Struer kommune, Dorte Fritzemeier. Leder af Silkeborg krisecenter og Ingelise Allentoft, leder af Aarhus krisecenter. Arbejdsgruppen vedr. krisecentrene i Midtjylland præsenterer på dagens møde anbefalingerne til et styrket krisecentertilbud i Midtjylland. Overordnet set anbefaler arbejdsgruppen, at der udarbejdes en forløbsbeskrivelse af samarbejdet mellem kommuner og krisecentre med fokus på den helhedsorienterede indsats. På den måde sikres det, at de fremtidige indsatser i udsatte familier kommer til at fremstå meningsfuld, helhedspræget, retfærdigt og sammenhængende for såvel det enkelte familiemedlem som for familien som helhed. Der skal i forløbene være fokus på familiens ressourcer og muligheder. Derudover har arbejdsgruppen identificeret en række konkrete indsatsområder: Forebyggelse og efterværn Videndeling og fælles praksis Boliger Overgange Anbefalingerne indeholder både konkrete anbefalinger til handling og anbefalinger, der kan være til inspiration og danne grundlag for udbygning af samarbejdet mellem kommuner og krisecentre. Forud for arbejdet med anbefalingerne har arbejdsgruppen indsamlet data fra de midtjyske krisecentre om kapacitetsudnyttelsen. Dette er vedlagt som bilag ( 3). Sagens forløb I 2016 udvidede enkelte krisecentre i Midtjylland deres kapacitet. Foranlediget heraf har Forretningsudvalget drøftet kapacitetsudvikling og generelle problematikker på krisecentrene (FU, 5.10.16). DASSOS har nedsat en arbejdsgruppe, der har haft til opgave at analysere krisecenterområdet med henblik på at pege på løsningsforslag og mulige alternativer til kapacitetsudvidelser (DA, 23.1.17). Arbejdsgruppen fremlægger deres konklusioner på dagens møde. 2: Rapport med anbefalingerne til et styrket samlet krisecentertilbud i Midtjylland 3: Data fra de midtjyske krisecentre om kapacitetsudnyttelsen At Forretningsudvalget: Drøfter de konkrete anbefalinger Drøfter hvilke initiativer, der skal iværksættes på baggrund af rapporten Drøfter sagens videre forløb 4
2.2 Genoptræning for borgere med psykisk sygdom hvordan implementerer vi lovgivningen på området? Ved Anders Kjærulff, Næstformand i KOSU Anders Kjærulff, direktør i Silkeborg Kommune og næstformand i KOSU deltager i punktet og indleder punktet med en status for arbejdet med at udmønte lovgivningen omkring genoptræning for borgere, der har været indlagt på en psykiatrisk afdeling. Baggrund 1. januar 2015 trådte "Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus" og "Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner" i kraft. Bekendtgørelsen og vejledningen er en del af Sundhedsloven. Det fremgår heraf, at hospitalerne kan henvise borgere, der udskrives fra en psykiatrisk afdeling, til ambulant genoptræning i kommunerne. Kommunerne udfører og finansierer genoptræningen. Det er en betingelse, at borgeren på udskrivningstidspunktet har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, der relaterer sig til den aktuelle hospitalskontakt. Hospitalet henviser patienten til ambulant genoptræning via en genoptræningsplan. Der udarbejdes i dag kun i meget begrænset omfang genoptræningsplaner til borgere efter indlæggelse på en psykiatrisk afdeling i Region Midtjylland. For at styrke implementeringen af denne del af lovgivningen er der behov for i fællesskab på tværs af kommuner og region at identificere i hvilke situationer, der kan udarbejdes en genoptræningsplan til patienter med psykisk sygdom. En tværsektoriel arbejdsgruppe har derfor i regi af sundhedsaftalesamarbejdet udarbejdet en række forslag til eksempler på genoptræning af målgruppen. Udfordringer i udmøntning af lovgivningen I forlængelse af arbejdet med at finde eksempler på, hvornår der kan gives genoptræning til borgere, der har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, er der identificeret en række udfordringer, der skal håndteres: Tydelighed omkring forskellen mellem genoptræning og sociale indsatser Formålet med genoptræning er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. I forhold til borgere med psykisk sygdom kan det dog være vanskeligt at skelne mellem henholdsvis genoptræning af funktionsevnen (især kognitivt, emotionelt og socialt), og så de sociale indsatser, som gives efter Serviceloven. En central forskel er dog, at det er hospitalet, der henviser til genoptræning efter Sundhedsloven, mens sociale indsatser efter serviceloven er et kommunalt myndighedsområde, som hospitalerne ikke kan henvise direkte til. Koordinering af indsatser internt i kommunerne Borgere, der udskrives fra en psykiatrisk afdeling, vil ofte have behov for flere indsatser end genoptræning. Der fordrer en tæt koordinering af indsatser til borgeren på tværs af fx beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet. 5
Kompetencer Der kan være behov for kompetenceudvikling blandt de medarbejdere, der skal udføre genoptræning af borgere med psykisk sygdom. Volumen og økonomi Det forventes, at antallet af genoptræningsplaner til borgere med psykisk sygdom vil stige. Der er behov for at estimere omfanget af opgaven samt de økonomiske konsekvenser. Den videre proces Med henblik på at sikre sammenhængende forløb for borgere, der efter udskrivning fra en psykiatrisk afdeling har behov for genoptræning, vil det være hensigtsmæssigt, at Region Midtjylland og kommunerne i regionen har en fælles tilgang til opgaven. Det er derfor aftalt med Region Midtjylland, at den videre udmøntning af lovgivningen skal aftales nærmere. Da der er væsentlige snitflader mellem kommunens opgaver i forhold til genoptræning af borgere med psykisk sygdom og øvrige sociale indsatser, foreslås det, at en repræsentant fra DASSOS udpeges til at indgå i dette arbejde sammen med en repræsentant fra KOSU. Endeligt forslag til udmøntning af lovgivningen på området skal behandles i Sundhedsstyregruppen samt Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland. At Forretningsudvalget: Tager status på arbejdet med genoptræning for borgere med psykisk sygdom til efterretning Udpeger en repræsentant fra DASSOS, som indgår i det videre arbejde med en fælles ramme for udmøntning af lovgivningen om genoptræning i forhold til borgere med psykisk sygdom 2.3 Kommunikationsområdet kortlægning og videndeling Ved Jesper Thyrring Møller Kommunikationsområdet er udvalgt som et særligt fokus- og udviklingsområde i Rammeaftalen 2017. Kommunerne har aftalt, at man vil arbejde videre med kommunikationsområdet for at sikre fortsat rationel drift forenet med hensynet til kommunikationscentrenes økonomiske og faglige bæredygtighed. Forretningsudvalget har i første omgang aftalt, at der skal foretages en kortlægning af tilbuddene. Formålet er at vurdere, om der er behov for at igangsætte tiltag eller videndeling inden for kommunikationsområdet. Det er denne kortlægning, der fremlægges i dag. Resultater fra kortlægningen Kortlægningen indeholde en beskrivelse af de forskellige kommunikationscentre i Midtjylland, samt en simpel oversigt over hvilke ydelser, de tilbyder. I arbejdet med kortlægningen har tilbagemeldingerne fra kommunikationscentrene været, at der foregår god videndeling mellem centrene og i de enkelte fagsøljer. I forhold til målgrupper og ydelser, så peger kommunikationscentrene samlet set på, at borgere med følger af hjernerystelser er en voksende målgruppe. Kommunale eksempler I kortlægningen er også medtaget tre eksempler på kommunal varetagelse af dele af kommunikationsområdet. 6
Silkeborg Kommune har hjemtaget en del af kommunikationsydelserne på både syns- og høreområdet og har oprettet et synsteam og et høreteam med uddannede synskonsulenter og hørekonsulenter. I Odder og Skanderborg kommune har man oprettet Hørevejledning og Høreomsorg. Her er ydelserne i høj grad om råd og vejledning til borgere med høreapparat, samt mindre tekniske justeringer. De kommunale indberetninger Kommunerne har i de kommunale indberetninger til Rammeaftalen 2017 særskilt vurderet på Kommunikationscentrene beliggende i den midtjyske region. Tilbagemeldingerne viser, at kommunerne primært benytter det kommunikationscenter, der geografisk ligger tættest på. Undtagelsen er dog Institut for Kommunikation og Handicap, som halvdelen af kommunerne anvender. Tilbagemeldingerne viser også, at kommunerne oplever, at: Der er sammenhæng mellem kommunikationscentrenes kapacitet Kommunikationscentrene besidder relevante kompetencer og anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Kommunikationscentrene anvender relevant velfærdsteknologi Sagens forløb Kommunikationsområdet er et fælles udviklingsområde i Rammeaftale 2017. DASSOS ønsker at der skabes videndeling og erfaringsudveksling på området og har bedt Forretningsudvalget komme med konkrete bud på, hvordan der kan skabes videndeling (DA, 23.1.17). Forretningsudvalget aftalte på mødet 22. marts, at der igangsættes en kortlægning af kommunikationsområdet. På baggrund af kortlægningen vil Forretningsudvalget vurdere, om der er behov for at igangsætte tiltag eller videndeling inden for kommunikationsområdet. 4: Kortlægning af Kommunikationsområdet At Forretningsudvalget: Drøfter og godkender kortlægning af Kommunikationsområdet Drøfter om der er behov for at igangsætte tiltag eller videndeling inden for kommunikationsområdet som følge af kortlægningen Kortlægningen samt Forretningsvalgets beslutning vil efterfølgende blive forelagt DASSOS til orientering på mødet den 15. november 2017. 7
2.4 Forslag til samarbejdsaftale med DAS Nord på spiseforstyrrelsesområdet Ved Jesper Thyrring Møller Socialstyrelsen er i gang med at følge op på den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser, der blev udmeldt som en del af Rammeaftale 2016. I den forbindelse har Socialstyrelsen bedt de nordjyske kommuner om at beskrive, hvordan de vil tilrettelægge og organisere højt specialiserede matrikelløse indsatser til borgere med svære spiseforstyrrelser. Herunder muligheden for at etablere et formaliseret samarbejde med tilbud, der kan levere en højt specialiseret indsats. I og med at der kun er ét højtspecialiseret tilbud i Nordjylland til svært spiseforstyrrede har den administrative styregruppe i Nordjylland (DAS) henvendt sig til DASSOS for at undersøge muligheden for at lave en samarbejdsaftale mellem de 2 styregrupper. Samarbejdsaftalens indhold Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre de nordjyske kommuners forsatte tilgængelighed til den ekspertise, der er i Midtjylland i forhold til borgere med spiseforstyrrelser, som har behov for socialt rehabiliterende matrikelløse ydelser. Samtidig har samarbejdsaftalen et eksplicit fokus på at udbrede viden om denne ekspertise således, at samtlige nordjyske kommuner kender de muligheder, der er for at trække på matrikelløse tilbud i Midtjylland. Samarbejdsaftalen vil ikke medføre bindinger på tilbuddenes kapacitet og tilbudsvifte ligesom den ikke medfører økonomisk bindende konsekvenser for hverken midtjyske tilbud eller de nordjyske kommuner. Samarbejdsaftalen har følgende indhold: De nordjyske kommuner har mulighed for at trække på kompetencer og ekspertise ved de midtjyske tilbud, som aftalen omhandler, på lige fod med de midtjyske kommuner. Såfremt driftsherrerne beslutter, at ændre væsentligt på de matrikelløse indsatser, herunder lukke eller ændre kapaciteten, adviseres DAS (de nordjyske kommuner) på lige fod med DASSOS (de midtjyske kommuner). Etablerer driftsherrerne nye matrikelløse ydelser eller kompetencer, adviseres DAS, såfremt driftsherren vurderer, at ydelserne eller kompetencerne er relevante for de nordjyske kommuner. Såfremt de nordjyske kommuners behov ændrer sig markant i forhold til matrikelløse indsatser til målgruppen, så aftales det at DAS kontakter DASSOS eller de enkelte tilbud. Samarbejdsaftalen har været i høring hos de højtspecialiserede midtjyske tilbud, der indgår i aftalen, med henblik på om beskrivelsen af deres indsatser er retvisende, samt om tilbuddene kan tilbyde oplæring/undervisning af de nordjyske tilbud. Sagens forløb DAS Nordjylland har den 21. august 2017 sendt en forespørgsel til DASSOS om en samarbejdsaftale på spiseforstyrrelsesområdet. DASSOS blev orienteret herom på møde den 23. august 2017. Forslag til samarbejdsaftalen er sendt til kommentering og godkendelse i Forretningsudvalgene i Nord og Midt, hvorefter den vil kunne forelægges til endelig godkendelse i begge styregrupper til november. 5: Forslag til samarbejdsaftale mellem DAS og DASSOS vedr. borgere med spiseforstyrrelser At Forretningsudvalget: Godkender forslag til samarbejdsaftale mellem DAS og DASSOS vedr. borgere med spiseforstyrrelser med henblik på, at aftalen kan forelægges til endelig godkendelse i DASSOS den 15. november 2017 8
2.5 Ledelsesinformation evaluering af proces Ved Bjarne Hansen, formand for takstgruppen Takstgruppen har gennemført et større oprydningsarbejde i takstfilen, i forbindelse med udarbejdelse af ledelsesinformation til DASSOS. Ledelsesinformationen er efterfølgende udarbejdet på baggrund af indberetninger fra kommunerne og Region Midtjylland. Processen omkring udarbejdelse af ledelsesinformationen har været lang og meget tidskrævende på grund af mange rettelser og justeringer. De mange rettelser og justeringer skyldes dels at der er gennemført en kvalitetssikring af data og dels at kommunerne og regionen fortsætter med at have rettelser til takstfilen på områder der burde være afsluttet i forbindelse med regnskabsårets afslutning. Sekretariat for Rammeaftaler er af den opfattelse, med erfaring fra den netop afrapporterede ledelsesinformation, at det er nødvendigt at indføre perioder, hvor takstfilen bliver låst for rettelser. Sekretariatet foreslår at tage udgangspunkt i indberetningen af regnskabet den 1. maj. De følgende måneder maj og juni kan herefter bruges på kvalitetssikring og fra den 1. juli til 1. november kan takstfilen være låst for rettelser. Ledelsesinformationen tilgår DASSOS på august mødet og består af et notat med observationer og opmærksomhedspunkter samt følgende under bilag: Takstudvikling baseret på regnskabstal Takstudvikling baseret på budgettal Opgørelse af over- / underskud Belægningsoversigt Pladsoversigt Ledelsesinformationen kan tilgås via dette link Sagens forløb På sidste DASSOS møde blev det endelige materiale med ledelsesinformation for 2016 fremlagt (DA, 23.1.17). Det blev besluttet, at Forretningsudvalget evaluerer proces og drøfter forventninger til kvalitet af ledelsesinformation på dagens møde med henblik på aftaler om procedurer i forbindelse med fremtidig ledelsesinformation. At Forretningsudvalget: Evaluerer den udarbejdede ledelsesinformation med hensyn til, om det er de rigtige elementer, der indgår og forventninger til detaljeringsniveau i afrapporteringen Godkender, at ledelsesinformation fremlægges én gang årligt på første møde i DASSOS efter sommerferien Godkender forslag om perioder på året, hvor takstfilen er låst for rettelser med henblik på at sikre bedre sammenhæng mellem opgaven og ressourceforbruget ved udarbejdelse af ledelsesinformationen (mål og midler) og den generelle vedligeholdelse af takstfilen 9
2.6 Udmøntning af regler i relation til Takstfilen Ved Bjarne Hansen, formand for takstgruppen Særligt vedrørende selvejende institutioner i relation til den aftalte 3 %Takstreduktion i perioden fra 2015 2018 Børne- og socialministeriet kom den 10. april med en nye vejledning nr. 9347 af 28/03/2017 til Serviceloven. Det fremgår af afsnit 23 i vejledningen at private tilbud, herunder selvejende institutioner, der har indgået en driftsaftale med kommunale og regionale driftsherre ikke er omfattet af Rammeaftalen. Takstgruppen har på møde den 18. maj 2017 aftalt at takstfilen opdateres, så det fremgår hvilke tilbud der ikke længere kan være en del af Rammeaftalen. Der er dog ikke fuldstændig enighed herom, hvorfor nogle selvejende institutioner fortsat står opført som værende en del af Rammeaftalen. I forhold til opgørelse af takstudviklingen (baseret på budget), som var udgangspunktet for DASSOS aftale om en 3 % takstreduktion fra 2015-2018, er der følgende muligheder for håndtering af selvejende institutioner: A. at der i dokumentationen for takstudviklingen korrigeres for tilbud der fra 2017 ikke længere må indgå i Rammeaftalen. Korrektionen foretages ved at indregne den økonomiske konsekvens i række J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastet her i takstfilen. B. at der i dokumentationen for takstudviklingen ikke korrigeres for tilbud der fra 2017 ikke længere må indgå i Rammeaftalen, dvs. disse tilbud indgår ikke i takstudviklingen C. Kommunerne vælger selv om de vil korrigere for tilbud der fra 2017 ikke længere må indgå i Rammeaftalen Struer Kommune har sendt brev til Forretningsudvalget, vedlagt som bilag, hvor deres holdning til ovenstående beskrives. Særlig vedrørende 5 % reglen i styringsaftalen om, at tilbud med 5 % eksternt salg er omfattet af Rammeaftalen. Der er blandt kommunerne og regionen usikkerhed om hvordan 5 % reglen skal administreres. Det fremgår af kapitel 2 i Styringsaftalen 2017 at kun specialiserede tilbud hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren er en del af rammeaftalen. Sekretariatet gør opmærksom på at der i til Styringsaftalen 2018 er anført følgende: For at opnå stabilitet i hvilke tilbud der det ene år er med og det andet år ikke er med, skal de 5 % ikke opgøres hvert år, men blot ses som en generel retningslinje. De tilbud der i 2017 er med i rammeaftalen, er som udgangspunkt også med i 2018. Ændringer foretages, hvis den enkelte driftsherre afgør, at der er sket væsentlige ændringer i forhold til 5 % grænsen, både hvad angår tilbud uden for og inden for rammeaftalen. Sekretariat for Rammeaftaler ønsker at forretningsudvalget tager stilling til hvordan reglen i praksis skal administreres og peger på følgende muligheder: i. Såfremt der ikke har været eksternt salg i de seneste 3 år, kan kommunerne og regionen tager tilbuddet ud af Rammeaftalen, året efter. ii. Såfremt der ikke har været eksternt salg i de seneste 3 år, kan kommunerne og regionen tage tilbuddet ud af Rammeaftalen, for de berørte år. Dvs. der korrigeres i takstfilen for de år hvor der ikke har været salg til andre. 10
6: Brev fra Struer Kommune At Forretningsudvalget: Med udgangspunkt i de tre opstillede scenarier A-B-C træffer beslutning om hvordan selvejende institutioner håndteres ift. opgørelse af takstudviklingen Med udgangspunkt i de to opstillede scenarier i og ii træffer beslutning om udmøntningen af reglen i styringsaftalen om at tilbud med mindre end 5% eksternt salg ikke er omfattet af Rammeaftalen. 2.7 Notat om indgangstakst og progression Ved Bjarne Hansen I forbindelse med løbende drøftelser i Den Administrative Styregruppe for Social Og Specialundervisningsområdet (DASSOS) er der blevet udtrykt ønske om en sammenligning af indgangstaksten på sociale botilbud beliggende i den midtjyske region. Med inspiration i Vejle Kommunes model for værdifuld specialisering, skal der tilsvarende ses på udviklingen i indgangstaksten på botilbud i den midtjyske region. Det er aftalt, at Skanderborg Kommune og Region Midtjylland udarbejder et kort notat herom. Notatet indeholder en analyse af udgifterne for de i 2014 dyreste voksne borgere, som har været indskrevet på døgntilbud i hele perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2017. Skanderborg Kommune og Region Midtjylland konkluderer på baggrund af analysen, at der kan dokumenteres prisprogression i forhold til indgangstaksten på botilbud, både når der ses på de dyreste indskrivninger og når der ses på 107-tilbud. Progression i forhold til indgangstaksten skal ses, som et tegn på, at borgeren over tid opnår en forbedret evne til at mestre sit eget liv og dermed får mindre behovet for støtte (og dermed går ned på en lavere takst). Og for sammenlignelige tilbud (case vedr. autismetilbud) er den umiddelbare konklusion, at der ikke kan konstateres nogen væsentlige forskelle i prisniveau. Sagens forløb Foranlediget af temadagen med Vejle Kommune om faglig udvikling og progression på handicapområdet, har Forretningsudvalget har på møde den 26. april 2017 anmodet om, at takstgruppen undersøger oplysninger om indgangstaksten / niveauet i Vejle Kommune, sammenholdt med tilsvarende tilbud i Midtjylland i det omfang, der er muligt. Det er efterfølgende blevet aftalt i takstgruppen at Skanderborg Kommune og Region Midtjylland udarbejder et kort notat her om (se bilag). 7: Notat fra Region Midtjylland og Skanderborg Kommune: Sammenligning af takster og udgifter på tværs af botilbud på det specialiserede socialområde. At Forretningsudvalget tager notatet til efterretning 11
2.8 Status for brugen af Ungementorordningen ved Hammel Neurocenter Ved Jesper Thyrring Møller Forretningsudvalget blev på møde den 22. marts 2017 orienteret om, at Hammel Neurocenter har oplevet faldende efterspørgsel efter ungementorer på hjerneskadeområdet efter DASSOS og KDnets beslutning om at videreføre ordningen med betaling efter forbrug. DASSOS har ved beslutningen om at fortsætte mentorordningen henstillet til, at Hammel Neurocenter løbende tilpasser sig behovet og justerer personaleressourcerne ud fra det faktiske forbrug. Hammel Neurocenter har fremsendt en status for kommunernes forbrug af ungementorordningen. Heraf fremgår det, at der perioden fra den 1. april til 1. september 2017 er igangsat i alt 20 forløb fordelt på 12 kommuner. Økonomisk forventes den samlede udgift til ungementorordningen i 2017 at beløbe sig til 460.000 kr. grundet barsel. Foreløbigt er 300.000 kr. dækket af indtægter fra de igangsatte mentorforløb (20 forløb à 15.000 kr.). Forudsat der ikke startes flere forløb op i 2017 forventes en ekstraudgift på 8.000 kr. (160.000 kr. /20) per igangsat forløb. Hammel Neurocenter anfører, at de samlede udgifter til ungementorordningen i 2018 forventeligt vil modsvare det fulde beløb, der lå til grund for beslutningen om at videreføre ordningen, dvs. 900.000 kr. til finansiering af løn og udgifter til 2 ungementorer. Der ønskes en drøftelse i Forretningsudvalget af, hvordan en sandsynlig økonomisk udfordring i 2018 og 2019 kan håndteres. Sagens forløb DASSOS og KD-net godkendte primo 2017, at ungementorfunktionen på Hammel Neurocenter pr. 1. april 2017 videreføres i en 3-årig periode ud fra en finansieringsmodel med betaling for løbende forbrug. Der er samtidig aftalt en kollektiv underskudsgaranti, som beregnes efter kommunernes forbrug af mentorordningen i det foregående år. DASSOS gives en årlig status på forbruget. 8: Status for ungementorfunktionen fra Region Midtjylland At Forretningsudvalget: Drøfter Region Midtjyllands status for forbruget af ungementorordningen (bilag) Drøfter årsager til kommunernes vigende efterspørgsel af ungementorordningen Drøfter kapaciteten i ungementorordningen set i lyset af forbrugsmønstret i 2017 og forventninger til forbruget i årene frem, med henblik på at ordningen gøres økonomisk bæredygtig 12
2.9 Opfølgning på drøftelse af manglende fleksibilitet på botilbudsområdet Ved Lotte Henriksen (Aarhus Kommune) På DASSOS møde den 23. august 2017 blev konsekvenserne af en principafgørelse fra Ankestyrelsen vedr. afgrænsningen af servicelovens 108 og almenboliglovens 105 drøftet. Der var enighed om, at afgørelsen kan have store konsekvenser for tilrettelæggelsen af kommunernes botilbud og fleksibiliteten heri. I samarbejde med Aarhus og Holstebro Kommuner er der efterfølgende udarbejdet en henvendelse til KL, der belyser kommunernes problemstillinger ift. Ankestyrelsens principafgørelse og kommende lovændringer i almenboligloven, samt mangler i Økonomiaftalens forslag om mere fleksibel anvendelse af boliger og botilbud. Henvendelsen til KL har været rundsendt til kommentering i DASSOS forud for fremsendelsen til KL. På dagens møde i Forretningsudvalget gives status i sagen. Samtidig ønskes en drøftelse af evt. politisk involvering i de problemstillinger, der rejses i henvendelsen til KL (se bilag). Problemstillingerne omhandler: 1. At de foreslåede ændringer i almenboligloven ikke i tilstrækkeligt omfang imødekommer kommunernes udfordringer på området for længerevarende eller midlertidige botilbud, samt at der også efter at lovændringen gennemføres vurderes at være en mindre gruppe, hvis behov kun kan dækkes med et tilbud efter servicelovens 108. 2. At lovændringerne ikke løser udfordringen med, at mange borgere ikke har råd til at afholde lejeudgiften i en almen bolig. 3. At de kommende lovforslag i Økonomiaftalen ikke løser kommunernes udfordringer med, at det ikke er tilladt at anvende bygninger, der er opført efter almenboligloven til at yde et midlertidigt botilbud jf. servicelovens 107 (eller et længerevarende tilbud jf. 108) Sagens forløb Aarhus Kommune har rejst sagen om manglende fleksibilitet i lovgivningen på botilbudsområdet. Efter drøftelse i DASSOS er der udarbejdet en henvendelse til KL om sagen. 9: Henvendelse fra DASSOS til KL: Lovændringer på botilbudsområdet imødekommer ikke i tilstrækkelig grad kommunernes behov At Forretningsudvalget: Tager status i sagen til efterretning Drøfter ønsker til og mulighed for evt. politisk involvering i problemstillinger omkring manglende fleksibilitet i lovgivningen på botilbudsområdet 13
2.10 Drøftelse af input til Region Midtjyllands Årsplan 2018 (Psykiatriplanen) Ved Steinar Eggen Kristensen (Randers Kommune) Region Midtjylland er i gang med at udmønte Psykiatriplan 2017. Det sker ved, at regionen årligt udarbejder årsplaner til psykiatriplanen. I årsplanerne beskrives konkrete indsatser, som skal udmøntes inden for de mål- og strategispor, som er i psykiatriplanen. I arbejdet med årsplanen for 2018 har regionen inviteret kommunerne til at deltage i et seminar, hvor der arbejdes med mulige handlinger til årsplanen, som berører både region og kommuner. Kommunernes deltagelse er koordineret, så der sikres bred repræsentation fra voksen- og børnepsykiatrien, beskæftigelse, sygepleje/sundhed og misbrugsområdet. Forud for seminaret gives Forretningsudvalget mulighed for at drøfte Regionens foreløbige oplæg til Årsplan 2018 (se bilag) med henblik på at identificere centrale budskaber og strategiske spor med særlig betydning for kommunerne, som kan bringes ind på seminaret. Sagens forløb Regionsrådet vedtog Region Midtjyllands Psykiatriplan 2017 i foråret 2017. Psykiatriplanen er ikke afgrænset til en bestemt årrække. Hvert år udarbejdes årsplaner, som beskriver hvilke konkrete indsatser inden for psykiatriplanens mål- og strategispor, der skal arbejdes med. Regionen afholder et seminar den 30. oktober 2017, hvor kommunerne er inviteret til at bidrage til konkretiseringen af Årsplan 2018. 10: Region Midtjyllands Årsplan 2018 (oplæg) Psykiatriplan 2017 kan læses her At Forretningsudvalget drøfter centrale budskaber og strategiske spor med særlig betydning for kommunerne, der kan indgå i konkretiseringen af Region Midtjyllands Årsplan 2018 2.11 Revideret udkast til kommissorium for Advisory Board for Sølund Ved Lone Rasmussen (Skanderborg Kommune) Skanderborg Kommune har fremsendt følgende sagsfremstilling til behandling i Forretningsudvalget: I forbindelse med udarbejdelsen af Deloitte rapporten vedr. Sølund i 2015, som blev gennemgået på Forretningsudvalgsmøde i DASSOS den 29. september 2015, foreslog Skanderborg Kommune nedsættelsen af et Advisory Board for Landsbyen Sølund, hvilket Forretningsudvalget tilkendegav ville være et godt initiativ. Skanderborg Kommune udarbejdede til det kommende Forretningsudvalgsmøde et udkast til et kommissorium for et Advisory Board. Forud herfor var pågået en dialog med blandt andet Aarhus og Randers Kommuner om indholdet heraf. Udkast til kommissorium blev drøftet på møde i Forretningsudvalget den 1. april 2016. 14
På Forretningsudvalgets møde den 22. marts 2017 gav Skanderborg Kommune en kort status på arbejdet med Advisory Board og Forretningsudvalget anbefalede, at Skanderborg Kommune arbejdede videre med at skabe et Advisory Board i samråd med køberkommunerne. Skanderborg Kommune har nu udarbejdet et revideret udkast til et kommissorium for et Advisory Board, hvor der er foretaget præciseringer af formål og opgaver, samt ændringer i forhold til sammensætning og sekretariatsbetjening. Dette med henblik på en højere grad af match mellem de aktuelle behov for og Advisory Board'ets virke i forhold til den fremtidige udvikling af Landsbyen Sølund. 11: Revideret kommissorium for Advisory Board til udviklingen af Landsbyen Sølund På foranledning af Skanderborg Kommune indstilles det, at Forretningsudvalget: Drøfter og godkender revideret udkast til kommissorium for Advisory Board Videresender kommissoriet til orientering på næste DASSOS møde med anmodning om, at DASSOS udpeger 2 kommunale repræsentanter (direktør eller fagchef) samt socialdirektøren i Region Midt til Advisory Board (se bilag) 15
3. Orienteringspunkter 3.1 Status for planlægning og behovsvurdering ift. de særlige psykiatripladser Ved Steinar Eggen Kristensen (Randers Kommune), kommunal repræsentant i styregruppen for planlægningen af de særlige pladser i psykiatrien Region Midtjylland har valgt at gå hurtigt frem, med fuld og permanent etablering af de 32 pladser som er Midtjyllands "bloktilskudsandel" af de 150 pladser, der skal etableres i alt. Regionsrådet besluttede således den 27. september: At de 14 særlige pladser, som skal placeres i den midtvestlige del af regionen, placeres permanent i det nye psykiatriske center i Gødstrup, og som en konsekvens heraf forudsættes det, at den nuværende placering af Børne- og Ungdomspsykiatriens funktioner bibeholdes i Viborg og Herning/Gødstrup, At der på regionsrådsmødet i oktober fremlægges en sag, der tager stilling til placering af de 14 midlertidige særlige pladser. At et 16-sengsafsnit på Psykiatrisk Center i Skejby, som oprindeligt skulle have været et lavintensivt sengeafsnit, ændres til 16 særlige pladser i forbindelse med ibrugtagningen i efteråret 2018, At administrationen undersøger mulighederne for at etablere to særlige pladser i eksisterende rammer nærmere Beslutningen indebærer omlægning af eksisterende afdelinger og optageområder, og det er nu under afklaring i Regionen hvor stor en pladsudvidelse, som den fuldt udførte etablering af de 32 nye pladser resulterer i. Resultat af kommunal behovsvurdering Regionsrådets beslutning er truffet uden en behovsvurdering med inddragelse af kommunerne, og KKR Midtjylland besluttede på møde den 1. september 2017, at kommunerne i givet fald selv skal foretage en behovsanalyse. På denne baggrund har Sekretariat for Rammeaftaler gennemført en behovsanalyse i september 2017, hvor alle midtjyske kommuner er blevet bedt om at vurdere deres behov for de særlige pladser pr. 1.1.2018 og i årene frem. Resultatet af behovsvurderingen viser at de midtjyske kommuner: Samlet set vurderer nu og her behovet til at være ca. 19-23 borgere i målgruppen for de særlige pladser pr. 1.1.2018 Samlet set vurderer at der på sigt vil være ca. 32-47 borgere årligt i målgruppen for de særlige pladser i Midtjylland Kommunerne vurderer altså et behov, der er 8-9 pladser lavere end 32 pladser, hvis man baserer skønnet på antagelsen om, at borgerne er færdigbehandlet efter gennemsnitligt 6 måneder i disse pladser. Det er imidlertid vurderingen i flere kommuner, at der er vil være behov for længere ophold end gennemsnittet på 6 måneder. Dette opmærksomhedspunkt har DASSOS bl.a. adresseret i en henvendelse til KL. 16
Antager man i stedet, at borgerne er færdigbehandlet efter gennemsnitligt 9 måneder i disse pladser, ser det ud til, at de 32 pladser passer til kommunernes behov. Der gives på mødet en orientering om resultatet af behovsvurderingen samt status på styregruppens arbejde og drøftelser. Sagens forløb/baggrund Folketinget har besluttet, at der på landsplan skal etableres i alt 150 af særlige pladser i den regionale psykiatri. Pladserne forventes at stå klar den 1.1.2018. Region Midtjylland har etableret en projektorganisation omkring planlægningen af de særlige pladser bestående af en styregruppe og en koordinationsgruppe. Kommunernes repræsentanter er udpeget af DASSOS (23.8.17). Der gives løbende status til DASSOS og Forretningsudvalget om fremdriften i planlægningsarbejdet. 12: Regionsrådets beslutning i sagen om Godkendelse af permanent placering af 32 særlige pladser i psykiatrien At Forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning 3.2 Status vedr. proces for KKR målsætninger på psykiatriområdet Ved Lotte Henriksen (Aarhus Kommune) og Steinar Eggen Kristensen (Randers Kommune), DASSOS repræsentanter i styregruppen vedr. KKR målsætninger for psykiatrien KKR Midtjylland har på møde den 1. september 2017 anmodet KOSU og DASSOS om at udarbejde en procesplan, der sikrer, at KKR Midtjylland i begyndelsen af den kommende valgperiode får forelagt forslag til fælles indsatser og målsætninger for psykiatriområdet. Den nedsatte styregruppe er i gang med at udarbejde en proces, der muliggør et kommunalt udspil på en dialog om fremtidens indsats og organisering i den nært placerede psykiatri /nær-psykiatrien, hvor Region Midtjylland, PLO-M mv. inviteres ind. Da der på sidste DASSOS møde blev udtrykt bred opbakning til at psykiatrien gøres til overordnet tema for næste års KKR politiker konference, vil konferencen blive et centralt element i den samlede procesplan for det kommende KKR målsætningsarbejde. Af denne grund er planlægningsopgaven for konferencen overgået til styregruppen vedr. KKR målsætninger for psykiatrien. Konferencen afholdes den 7. marts 2018 kl. 16-19. Sagens forløb KKR Midtjylland har gennem en længere periode temasat og drøftet udviklingen på psykiatriområdet. Kommunerne har i sommeren 2017 udarbejdet en kortlægning af bevægelser og udfordringer i indsatsen til borgere med psykiske lidelser (DASSOS, 23.8.17). KKR har nu anmodet DASSOS og KOSU om i fællesskab at tilrettelægge en proces, der skal munde ud i fælles indsatser og målsætninger for psykiatriområdet. At Forretningsudvalget tager styregruppens status til efterretning 17
3.3 Orientering om udpegning til arbejdsgruppe om tvangsindlæggelser Ved Jesper Thyrring Møller Direktionen i Region Midtjylland og politidirektørerne for de tre midtjyske politikredse har igangsat et arbejde, der skal bidrage til at nedbringe antallet af tvangsindlæggelser i Midtjylland. DASSOS har via formanden udpeget 2 repræsentanter fra kommunerne til at deltage i en tværgående arbejdsgruppe med deltagelse af Region Midtjylland, Midtjyllands Politi, almen praksis og en brugerorganisation på psykiatriområdet. Fra kommunerne er følgende udpeget til at deltage i arbejdsgruppen: Helene Gildebro, der er ansat som sygeplejefaglig kvalitets- og udviklingskonsulent på psykiatriområdet i Favrskov Kommune Majken Geiger, der er afdelingsleder for psykiatri og misbrug i Samsø Kommune Arbejdsgruppen skal analysere, hvilke faktorer der bidrager til at skabe en stigning i antallet af tvangsindlæggelser og komme med anbefalinger til, hvordan antallet af tvangsindlæggelser kan nedbringes i Midtjylland. Arbejdsgruppens arbejde forventes at forløbe fra oktober 2017 til maj 2018. DASSOS vil blive orienteret om arbejdsgruppens anbefalinger, når arbejdet er afsluttet. At Forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning 3.4 Mødeplan 2018 Ved Jesper Thyrring Møller Mødeplanen for DASSOS og Forretningsudvalget i 2018 er fastsat, og der er udsendt kalenderinvitationer til DASSOS medlemmer til følgende datoer: 7/2 kl. 9-12 DASSOS 7/3 kl. 16-19 KKR politiker konference ( januarkonference ) 4/4 kl. 9-12 Forretningsudvalget 8/5 kl. 9-12 DASSOS 15/8 kl. 9-12 DASSOS 2/10 kl. 9-11 Forretningsudvalget 27/11 kl. 9-12 DASSOS Af hensyn til introduktionen af nye politiske udvalg afholdes KKR s årlige politikerkonference ( januarkonferencen ) den 7. marts 2018. Nærmere information følger. Forretningsudvalgets sammensætning Da der afholdes valg i efteråret 2017, skal KD-net i forlængelse af KKR s konstituering fastlægge formandsposter for de forskellige fælleskommunale styregrupper på møde den 2. februar 2018. Da der er KD-net, der udpeger medlemmerne til Forretningsudvalget, vil KD-net ligeledes drøfte sammensætningen, således at beslutningen om at reducere Forretningsudvalget fra 9 til 5 medlemmer pr. 1.1.2018 kan effektueres. 18
Som besluttet skal repræsentationen afspejle både den størrelsesmæssige og geografiske forskellighed i Midtjylland. Forretningsudvalget gøres åben for udskiftning hvert 2. år. At mødeplanen for DASSOS og Forretningsudvalget 2018 tages til efterretning 19
4. Punkter til næste møde 4.1 Punkter til næste møde i DASSOS Ved Jesper Thyrring Møller Næste møde i DASSOS er den 15. november 2017 kl. 9.00-12.00 i Regionshuset Viborg. Punkter til mødet kan meldes ind til Sekretariat for Rammeaftaler senest den 26. oktober 2017. Følgende sager forventes dagsordenssat: Fastlæggelse af procesplan for arbejdet med Rammeaftale 2019-2020 Forslag til kommissorier/plan for udviklingsområderne i Rammeaftale 2018 Status på planlægningen af de særlige pladser i psykiatrien Samarbejdsaftale med DAS Nordjylland på spiseforstyrrelsesområdet til godkendelse Status på Region Midtjyllands psykiatriplan, årsplan 2018 Procesplan for KKR målsætninger på psykiatriområdet Orientering fra KL s Koordinationsforum Det indstilles, at Forretningsudvalget: Tager den foreløbige sagsoversigt til efterretning, og Drøfter, om der er andre sager til dagsordenen 4.2 Eventuelt 20