Skanderborg Gruppe Lederdrejebog
Indholdsfortegnelse Forord:... 5 DET DANDSKE SPEJDERKORPS... 6 Spejderløftet:... 6 Motto:... 6 Skanderborg Gruppe... 8 Vision:... 8 Hjemmeside:... 8 Historie:... 9 Spejdermetoden:... 10 Spejdermetodens 8 elementer... 10 Oplevelser... 10 Learning by doing... 10 Patruljeliv... 10 Friluftsliv... 11 Værdier... 11 Medbestemmelse og ansvarlighed... 11 Aktiviteter og færdigheder... 12 Samfundsliv... 12 Alkohol- og rygepoliti... 13 Handlingsplan 2018... 15 At udvikle friluftsliv ved:... 15 At udvikle ledelse ved:... 15 Gruppens»røde tråd«... 16 FamilieSPEJD... 17 Arbejdet bygger på... 17 Færdigheder... 17 Lejrliv... 17 Udrustning... 18 Færdighedsmærker... 18 Forløbsmærker... 18 Kilometermærker... 18 Mikro-grenen... 19 Arbejdet bygger på... 19 Færdigheder... 19 Lejrliv... 19 Udrustning... 20 Færdighedsmærker... 20 Forløbsmærker... 20 Kilometermærker... 20 Mini-grenen... 21 Arbejdet bygger på... 21 Lære.... 21 Færdigheder... 21 Lejrliv... 21 Udrustning... 22 Færdighedsmærker... 22 Forløbsmærker... 22 Kilometermærker... 22 Junior-grenen... 23 Arbejdet bygger på... 23 Træne.... 23 2
Lejrliv... 23 Begyndende planlægning... 23 Ture med oppakning og overnatning... 24 Udrustning... 24 Færdighedsmærker... 24 Forløbsmærker... 24 Kilometermærker... 24 Spejder-grenen (Troppen)... 25 Arbejdet bygger på... 25 Mestre.... 25 Færdigheder... 25 Lejrliv... 25 Udrustning... 26 Færdighedsmærker... 26 Forløbsmærker... 26 Kilometermærker... 26 Senior-grenen (Klanen)... 27 Arbejdet bygger på... 27 Genopfriskning.... 27 Færdigheder... 27 Lejrliv... 27 Udrustning... 27 Færdighedsmærker... 27 Forløbsmærker... 27 Kilometermærker... 27 Årets gang i Skanderborg gruppe... 28 Grupperådsmødet... 29 Arrangementet... 29 Program:... 29 Hvad er grupperådet?... 29 Programskitse:... 30 Tænkedag... 32 Fælleskab... 32 Sct. Georgsdag... 33 Program... 33 Historien om Sct. Georg... 33 Sommerafslutning... 36 Oprykningstur... 37 Alle spejdere medbringer:... 37 Forældre og søskende medbringer:... 37 Priser for deltagelse:... 37 Program:... 37 Vandretur... 39 Så er det bare på med vandreskoene... 40 Lederturen... 41 Ny leder i gruppen... 42 Den ny leder... 42 Huskeliste... 42 Hvad forventer vi... 42 Skanderborg værdier... 42 Din lederrolle... 42 Afstemning af forventninger... 42 3
Hvad er vigtigt... 42 Ledererklæring og Børneattest... 42 Eventuelt... 43 Forventninger til ny leder... 43 Ledersamtalen... 44 Hvor/Hvordan?... 44 Hvor ofte?... 44 Samtalen... 44 Din lederrolle... 44 Afstemning af forventninger / lederroller... 44 Hvad er vigtigt... 44 Evaluering siden sidst... 44 Evt. handlingsplaner... 45 Eventuelt... 45 Din egen udvikling... 46 Ind & Udmeldelse... 47 Udmeldelse... 47 Flag og fanereglement... 48 Faner... 48 Flagreglement... 48 Flagets udseende:... 48 Flagstangen og flagets størrelse:... 48 Flagning:... 48 Behandling af flaget:... 48 Flagning på halv stang:... 49 Der flages på halv stang:... 49 Flagning med Dannebrog sammen med andre nationers flag:... 49 Indvielse af faner:... 49 Faner ved spejderfester:... 49 Faner i kirken:... 49 Telefonnumre:... 50 Færdighedsmærker:... 51 Indmeldelse... 47 4
Forord: Dette hæfte er tænkt som en indgang til Skanderborg Gruppe, der skal hjælpe lederne med at holde fokus på det gode spejderarbejde samt afstemme forventningerne grenene imellem (»den røde tråd«). Kom hjemmefra - tag på kursus kom ud og mød andre ledere. Det gør slet ikke ondt. Du risikerer kun at komme til at udvikle dig! Denne bog er derfor ment som et dynamisk stykke papir, der skal vendes hvert år i lederkredsen samt når som helst det er nødvendigt at justere. Udarbejdet af Lederne, Skanderborg gruppe. 2009 Revideret april 2018 5
DET DANDSKE SPEJDERKORPS DDS er en del af den verdensomspændende spejderbevægelse med medlemmer i over 130 lande. DDS arbejde er baseret på den internationale spejderbevægelses grundlæggende principper og ide om at udvikle børn og unge både fysisk, intellektuelt, socialt, åndeligt, følelsesmæssigt og kreativt. Alt dette fremgår af DDS formål der lyder:»det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.«dds har en spejderlov, et spejdeløft og et motto. Spejderloven er enkle leveregler, som spejdere og ledere skal forholde sig til, den lyder: Den der er med i spejdernes fællesskab, gør sit bedste for: at finde sin egen tro og have respekt for andres, at værne om naturen, at være en god kammerat, at være hensynsfuld og hjælpe andre, at være til at stole på, at høre andres meninger og danne sine egne, og at tage medansvar i familie og samfund. Spejderløftet:»Jeg lover at holde spejderloven«, ved at aflægge spejderløftet forpligter vi os til at gøre vores bedste efter spejderloven. Motto:»Vær beredt.«som leder i DDS er det dit job at skabe rammerne for spejderarbejdet, således at du støtter og vejleder børnene og de unge i deres udvikling. Ved at vise dem tillid og stille dem over for udfordringer af stigende sværhedsgrad, giver du dem mulighed for at prøve sig selv af og blive bedre til at fungere sammen med andre mennesker. I»arbejdsgrundlaget«, der er en del af DDS grundlov, står beskrevet, at vi skal søge at skabe et spændende og udviklende miljø for spejderne, samt give mulighed for at fremme samarbejdsevnen og arbejdsglæden gennem gruppevirksomhed (patruljer). Endvidere skal spejderne få kendskab til naturen, så de får lyst til at værne om den. På denne måde skal du tilstræbe, både gennem teoretisk og praktisk arbejde, at opøve viden, færdigheder og holdninger hos spejderne, så de bliver i stand til at påtage sig et ansvar. 6
7
Skanderborg Gruppe Gruppen har hovedsæde på Vestermølle, Oddervej 80 M, 8660 Skanderborg. Gruppen er en blandet drenge- og pigegruppe, der efter korpsets vejledende aldersfordeling bestræber sig på at kunne opnå medlemmer i alle grengrupper. I øjeblikket er vi fordelt således: FamilieSpejd 3-6 år ifølge med forældre Mikro 6-7 år (0 1 klasse) Mini 7-10 år (2-3 klasse) Junior 10-12 år (4-5 klasse) Spejder (trop) 12-16 år (6-9 klasse) Senior (klan) 16-23+ Vision: At være byens bedste spejdergruppe. Hjemmeside: www.skanderborg.spejder.dk Gruppen er som hovedregel åben for alle. Lederne sætter i fællesskab grænserne for, hvad man kan klare i de enkelte grene i forhold til leder ressourcer. Der er ikke sat tal på antallet af ledere i forhold til antallet af børn idet det dog tilstræbes at der er 1 leder/hjælper pr. 8 børn i mini og mikro grenen. Gruppens»røde tråd«skal gøre at det konstant skal føles spændende at være spejder. At man oplever at der er nye udfordringer, hver gang man rykker op (oplevelserne kommer løbende). Her er det vigtigt, at også spejderne ved at der kommer nye udfordringer og tilbud senere i spejderlivet. Det er gruppens holdning, at patruljearbejdet sættes i fokus, med en stigende grad af selvstændighed. Patruljesystemet er grundstenen i spejderarbejdet under DDS, og under hele spejder tiden skal systemet styrkes og udbygges. Gruppen arbejder på i videst muligt omfang at skabe kontakt ud af huset til bl.a. divisionen, lejre og andre grupper. Det er vigtigt for spejderen at forstå, at det ikke kun er»hos os på Vestermølle«der sker noget, men at spejderiet er en del af et stort fællesskab. Gruppeledelsen består af et forældrevalgt grupperådsamt en til to gruppeledere, en repræsentant for lederne og 3 unge. Gruppeledere og bestyrelsesformand tegner gruppens profil udadtil ved fællesarrangementer og sørger for at varetage den daglige ledelse af gruppen, via ledermøder og ledersamtaler samt sørger for kontakten ud ad til, bl.a. til division og korps. Grenledelsen består af den daglige ledelse i grenene, hvor en ansvarlig grenleder i samarbejde med assistenterne selvstændigt varetager arbejdet i den enkelte gren under hensyntagen til gruppens formål. Ledelsen i grenene bygger på en synlig ledelse med højest mulig grad af forældrekontakt, således at forældrene føler sig hjemme i hytten. Gruppen opfordrer alle ledere til, i videst muligt omfang, at deltage på kurser, da det er med til at krydre spejderlivet for den enkelte, samt give fornyet inspiration og energi til det videre spejderarbejde i gruppen. 8
Historie: 1907 Baden-Powell stifter spejderbevægelsen i England 1909 Hartvig Møller opretter den første spejderpatrulje i Danmark 1910 Det Danske Spejderkorps (DDS) grundlægges 1910 Den første pigespejderpatrulje i Danmark 1936 1. Skanderborg Trop for drengespejdere oprettes 1937 1. Skanderborg Trop for pigespejdere oprettes 1968 Spejdergården indvies 1973 DDS og DDP sammenlægges 1976 1999 Pige og drengetroppene i Skanderborg sammenlægges og deles i to grupper. Illerup Å gruppe og Skanderup gruppe Illerup Å gruppe og Skannerup gruppe bliver lagt sammen og får navnet Skanderborg gruppe 2006 27/1 Skanderborg gruppe har 70 års jubilæum 2011 27/1 Skanderborg gruppe har 75 års jubilæum 2036 27/1 Skanderborg gruppe har 100 års jubilæum 9
Spejdermetoden: Spejdermetoden er DDS samlede»pædagogik«som vi arbejder ud fra i DDS og Skanderborg, den beskriver de aktiviteter spejderne arbejder med, arbejdsformen og ledelsen af arbejdet. Vi tilstræber at tilrettelægge spejderarbejdet ud fra disse 8 elementer, således at vi med tiden kommer rundt om dem alle. Spejdermetodens 8 elementer Oplevelser Learning by doing Patruljeliv Friluftsliv Værdier Medbestemmelse og ansvarlighed Aktiviteter og færdigheder Samfundsliv Oplevelser Programmet udformes således: at det foregår i et spændende og udviklende miljø at aktiviteterne er afvekslende og byder på oplevelser at evnen til at betages og undres stimuleres at det skaber begejstring, er sjovt og appellerer til fantasien at glæden ved at gennemføre og afslutte et projekt er større end udsigten til belønning at spejderne ser og vurderer resultatet af deres arbejde Learning by doing Programmet udformes således: at spejderen lærer gennem handling og efterfølgende refleksion at rammerne for arbejdet er kendetegnet ved råderum og frihed inden for klare værdier og holdninger at spejderne involverer sig aktivt i at skabe programmet og aktiviteterne at spejderne gennem deres handlinger samler erfaringer, som kan danne grundlag for videre udvikling og anvendelse at lederen vælger sin metode og ledelsesstil i overensstemmelse med spejderens modenhed over for opgaven Patruljeliv Programmet udformes således: at der lægges op til længerevarende arbejdsfællesskaber i patruljer, sjak, gruppeledelser etc. 10
at der lægges op til samarbejde mellem patruljer, samarbejde i andre gruppesammenhænge og samarbejde i større enheder at der skabes en vekselvirkning mellem samarbejdet i patruljen og den enkeltes egen udfoldelse og fordybelse at spejderne lærer at samarbejde at spejderne føler tryghed i og oplever sig selv som en nødvendig del af patruljen at spejderne lærer at respektere og gøre brug af patruljemedlemmernes forskelligheder, herunder også at den enkelte kan have skiftende roller og funktion i forskellige situationer at spejderne lærer at blive ledet af, at deltage i ledelse af og at lede jævnaldrende spejderkammerater Friluftsliv Programmet udformes således: Kammeratskab at spejderen bliver begejstret for at færdes i naturen at en væsentlig del af spejderlivet foregår i naturen på naturens egne vilkår at spejderen oplever naturens mangfoldigheder at spejderen får lejlighed til at opleve både den bynære, den dyrkede og den vilde natur at spejderen får kendskab til naturens kræfter og muligheder, men også dens følsomhed at spejderen engageres aktivt i at værne om naturværdier, såvel i Danmark som ude i verden Tage Ansvar Friluftsliv Sjov og Udfordring Værdier Programmet udformes således: at spejderbevægelsens værdier formidles via det daglige spejderarbejde at lederen fremstår som et godt eksempel at spejderlov, spejderløfte og motto synliggøres at det fremmer den åndelige udvikling at det indbyder til refleksion og holdningsdannelse ved f.eks.: o traditioner og ceremonier o fortællinger og fantasirammer o oplevelse af det danske kulturlandskab og indlevelse i historie o mulighed for deltagelse i gudstjenester, samtaler og debatter mellem spejdere og ledere, mellem spejdere indbyrdes og mellem ledere indbyrdes om spejderidéen og om etiske, moralske og religiøse spørgsmål Medbestemmelse og ansvarlighed Programmet udformes således: at spejderne i takt med stigende modenhed motiveres til at søge større og større indflydelse på og dermed påtage sig større og større ansvar for programlægning, herunder valg af projekter og aktiviteter samt gennemførelsen og vurderingen af programmet 11
at spejderne har reelle valgmuligheder i overensstemmelse med deres interesser og evner, at der er plads til individuelle aktiviteter for de spejdere, der ønsker det at spejderne oplever og forstår konsekvenserne af medbestemmelse samt egne valg og handlinger at spejderen motiveres til at påtage sig et større og større ansvar Aktiviteter og færdigheder Programmet udformes således: at det bygger på spejdernes interesser at det er alsidigt, med mange forskellige emner og med lette og svære aktiviteter inden for hvert emne at spejderen lærer praktiske færdigheder, som kan gøre gavn, skabe glæde og spænding eller danne identitet også uden for spejderbevægelsen at spejderen lærer livsfærdigheder i form af bl.a. gå-på-mod samt evne til samarbejde, problemløsning og selvmotivering at spejderens holdninger og evner bliver udfordret at aktiviteterne opleves som en del af en helhed, hvorved spejderne ser meningen med og sammenhængen i spejderarbejdet at lederne engagerer sig i aktiviteterne og er aktive sammen med spejderne Samfundsliv Programmet udformes således: at der er en gensidig påvirkning og sammenhæng mellem spejderarbejdet og det øvrige samfund at der gennem en forståelse af samfundsforhold gives grundlag for stillingtagen hertil at der arbejdes med good-turn og hjælpsomhed i det daglige spejderarbejde, og at der - for de større spejdere - gennemføres tjeneste-projekter at spejderne er aktive i lokalsamfundet at der gennem samvær og kontakt med spejdere fra andre lande skabes grundlag for forståelse af forskellige kulturer og en global bevidsthed 12
Alkohol- og rygepoliti DDS Skanderborg gruppe Alkohol- og rygepolitik DDS Skanderborg gruppe Oddervej 80M 8660 Skanderborg Tlf. 28 59 12 02 gl@skanderborg.spejder.dk www.skanderborg.spejder.dk Skanderborg, den 8.januar 2015 DDS-Skanderborg alkoholpolitik Udgangspunktet er taget i Alkoholpolitik for Det Danske Spejderkorps. Baggrunden er at vi som ledere, er rollemønstre for de børn vi har ansvaret for, og at vi har et ansvar for at indtagelsen af alkohol ikke bliver et bindeled til aktiviteterne hos DDS-Skanderborg. Sådan gør vi hos DDS-Skanderborg Vi indtager normalt ikke alkohol ved spejderaktiviteter. Undtagelser På ture og lejre, kan alkohol være en del af aftenlederhyggen. DDS-Skanderborg accepterer ikke synligt berusede medlemmer og gæster ved vores aktiviteter. Seniorer og ledere Det accepteres at seniorer (fyldt 16 år) og ledere drikker alkohol ved senior- /lederarrangementer i et sådan omfang, at andre ikke føler sig generede, og at det sker på en sådan måde, og i et sådan omfang at det på ingen måde virker skadende for DDS-Skanderborg gruppes omdømme. Ansvar Bestyrelsen skal løbende revurdere og arbejde med holdninger til alkohol, samt holde øje med at retningslinjerne bliver fulgt. For de forskellige arrangementer er det arrangementsledelsen der er ansvarlig for at retningslinjerne efterleves. Vedtaget på bestyrelsesmødet, den 8. januar 2015 13
DDS-Skanderborg rygepolitik Udgangspunktet er taget i DDS rygepolitik er vedtaget af korpsledelsen den 15. marts 2009. Baggrunden er, at vi som ledere er rollemønstre for de børn vi har ansvaret for, og at vi har et ansvar for at rygning ikke bliver forbundet med aktiviteterne hos DDS-Skanderborg gruppe. Sådan gør vi hos DDS-Skanderborg gruppe DDS-Skanderborg gruppe er som udgangspunkt røgfri. Dette gælder både ledere og seniorer. Evt. rygning skal foregå uden for arrangementets område. Forældre Ved arrangementer hvor der deltager forældre (fx Familie SPEJD) gælder samme regler for forældre. Ansvar Bestyrelsen skal løbende revurdere og arbejde med holdninger til rygning, samt holde øje med at retningslinjerne bliver fulgt. For de forskellige arrangementer er det arrangementsledelsen der er ansvarlig for at retningslinjerne efterleves. Vedtaget på bestyrelsesmødet, den 8. januar 2015
Handlingsplan 2018 At udvikle børn leder børn- unge leder unge ved: Succeskriterier: At de 7 områder i spejdermetoden er fundamentet i spejderarbejdet Lave forsøg med møder pa tværs af grenene. At arbejde ud fra patruljesystemet, hvor patruljen som udgangspunkt er den kendte trygge ramme for spejderarbejdet. Patruljeleder/ assistent (PL/PA) bruges aktivt i alle grene afpasset efter alder. Spejderne får indflydelse på møderne, fra emner til planlægning. At udvikle et godt og trygt fællesskab i patruljen, hvor alle tager ansvar og dermed bliver gode til at løfte i flok så alle spejderne udvikler sig. Learning by doing, også laerning af det der går galt De ældste kan lære de yngste f.eks. kniv, sav og økseregler At udvikle friluftsliv ved: Succeskriterier : At få vores nye bålplads til at være et attraktivt samlingssted for hele gruppen. Nytænke programmet for Set. Georgs dagen med bålpladsen som ramme. Arbejde med mad over bål. At fortsætte vores gode aktive friluftsliv, hvor det at være ude er et naturligt middel men ikke et rigidt mål for spejderarbejdet. Det er naturligt for alle spejdere at være klædt på til at være ude. Lave gode sov ude oplevelser for alle grene. Opleve naturen pa alle årstider med brug af både søen og skoven. Tage mærker som kræver udeliv. Gå med rygsæk (Julemærkemarch). At udvikle ledelse ved: Succeskriterier: At vi udvikler forældresamarbejdet i gruppen. Forældre får mulighed for at tilmelde sig deltagelse på gruppeture. Hjemmesiden er det naturlige førstevalg for at blive opdateret på tider og kontakter. Det gode samarbejde mellem ledere og bestyrelse fortsætter At tage ansvar og deltage i leder fællesskabet, bl.a. nytårskur, kursusdeltagelse, Voksenløb mm At gøre det nemt at være ny leder ved at opleve god sparring med de andre ledere, så alles kompetencer kendes af alle. Forventningsafklaring både i grenen og med gruppelederne. 15
Gruppens»røde tråd«arbejdet i Skanderborg Gruppe skal koordineres, de forskellige afdelinger imellem, så spejderne oplever en udvikling, der hele tiden passer til deres evner og færdigheder. Til hjælp for dette har vi i Skanderborg lavet»den røde tråd«. Brugen af DDS arbejdsstof vil langt hen ad vejen sikre en rød tråd i vores arbejde, da stoffet, metoder og emner er valgt ud fra de enkelte aldersgrupper, men det er også vigtigt at lederne i gruppen har en god fornemmelse af hvad de andre afdelinger laver og forventer når spejderne rykker op.»den røde tråd«og samarbejdet mellem grenene skal på en enkel måde sikre at vi bygger videre på den viden, de færdigheder og de holdninger spejderen har igennem hele hans/hendes spejdertid (fra gren til gren). Hvad forventer vi i de enkelte grene? Hvad laver vi? osv. 16
FamilieSPEJD Aldersgruppe 3-6 år (sammen med forælder) Navn: Møder: Arbejdet bygger på Gruppen, begyndende patruljearbejde, hvor børnene lærer tilhørsforholdet til en patrulje. Lederorienteret arbejde. Færdigheder FamilieSPEJD må ikke anvende sav eller økse. Alle skal kende til reglerne for færdsel på is Førstehjælp: Kunne skaffe hjælp Knob: Råbåndsknob Orientering: Lærer verdenshjørner og højre/venstre. Ture og løb: Har altid leder med på løb/ture kender eget navn kan baderegler Vandring: Arbejdsstoffet følges med vandremærker gradueret til de enkelte grene Flaghejsning: Alle skal kunne deltage Lejrliv Som for alle andre i gruppen skal deres personlige grej mærkes med navn og gruppe (forældrene har dette ansvar), husk info til forældrene om at de ikke må medbringe upraktisk og dyrt tøj. FamilieSPEJD sover, som oftest, i hytte, men kan sagtens overnatte i telt, alt efter lederresurser. De er altid på lejr med ledere, som er ansvarlige for planlægning og økonomi. Båltænding og madlavning er på lederbasis. Trangia eller sprit må ikke bruges af børnene. Pakkeliste skal altid udleveres så forældrene kan pakke rigtigt til turen. Forældrene skal opfordres til at børnene altid skal være med til at pakke deres lejrudrustning. FamilieSpejd kan tage på hike, hvis det er lette ture uden overnatning og de forventes at kunne gå 5 km uden oppakning. Normalt må FamilieSpejd ikke medbringe mobiltelefon. På større lejre deltager forældre. 17
Fra lederside gøres det opmærksom på om der må komme slik med på lejren og under hvilke vilkår, sæt gerne en beløbsgrænse, så ingen føler sig underlegen. Udrustning Fælles udrustning: er på grenbasis, lederne pakker. Personligt udstyr: Muligvis sovepose og service. Færdighedsmærker Krible-krable mærket (marts september) Haletudse mærket (april august) Kniv-bål-knob mærket (hele året) Høst mærket (april oktober) Skovens dyr (hele året) Forløbsmærker Ingen Kilometermærker 5 km 18
Mikro-grenen Aldersgruppe 6-8 år (0 1 klasse) Navn: Møder: Arbejdet bygger på Gruppen, begyndende patruljearbejde, hvor børnene lærer tilhørsforholdet til en patrulje. Lederorienteret arbejde. Færdigheder Mikroer må ikke anvende sav eller økse. Lejrliv Alle skal kende til reglerne for færdsel på is Førstehjælp: Vabler plastre og kunne ringe 1-1-2 Knob: Sløjfe og råbåndsknob Pionering: Hjælpe lidt til Signalering: Begynder med tegn og bogstaver. Skal have meget lederhjælp Orientering: Lærer verdenshjørner og højre/venstre. Kan følge mærket rute. Deltage i løb med lederstøtte Ture og løb: Har altid leder med på løb/ture kender eget navn, adr. og telefonnummer kan baderegler Vandring: Arbejdsstoffet følges med vandremærker gradueret til de enkelte grene Flaghejsning: Alle skal kunne deltage og kunne synge»der er ingen ting der maner«som for alle andre i gruppen skal deres personlige grej mærkes med navn og gruppe (forældrene har dette ansvar), husk info til forældrene om at de ikke må medbringe upraktisk og dyrt tøj. Mikroer sover, som oftest, i hytte, men kan sagtens overnatte i telt, alt efter lederresurser. De er altid på lejr med ledere, som er ansvarlige for planlægning og økonomi. Båltænding og madlavning er på lederbasis. Trangia eller sprit må ikke bruges af børnene. Pakkeliste skal altid udleveres så forældrene kan pakke rigtigt til turen. Forældrene skal opfordres til at børnene altid skal være med til at pakke deres lejrudrustning. Mikroer kan tage på hike, hvis det er lette ture uden overnatning og de forventes at kunne gå 5 km uden oppakning. Normalt må mikroer ikke medbringe mobiltelefon. 19
På større lejre etablerer lederne en BANK, hvor børnene kan indsætte et på forhånd aftalt beløb. Fra lederside gøres det opmærksom på om der må komme slik med på lejren og under hvilke vilkår, sæt gerne en beløbsgrænse, så ingen føler sig underlegen. Udrustning Fælles udrustning: er på grenbasis, lederne pakker. Personligt udstyr: Vi forventer at de som minimum har sovepose og service. Færdighedsmærker Klar dig selv Forløbsmærker Klar dig selv (basis) Udeliv (basis) Kilometermærker 5 og 10 km 20
Mini-grenen Aldersgruppe: 9-10 år (2-3 klasse) Navn: Møder: Arbejdet bygger på Lære. Arbejder i faste patruljer med ledervalgt PL/PA. Let patruljearbejde Færdigheder Minier må selvstændigt anvende kniv, samt sav under opsyn. Db. halvstik, tømmerstik Let lejrindretning (skraldestativ, fedtfælde o. lign.) Arbejder med let førstehjælp med små snitsår, brandsår, vabler o. lign. Alle skal kende reglerne for færden på is Har prøvet morse og meget simple koder Kender verdenshjørnerne / leger med kompas og begynder let kortlæsning. Kan gå på afmærkede løb/ruter evt. med lederstøtte. Kan gå på lette markerede løb uden leder. Kan undtagelsesvis cykle på ture med ledere. Alle skal kunne deltage i flaghejsning (sang: Der er ingen ting der maner). Lejrliv Som for alle andre i gruppen skal deres personlige grej mærkes med navn og gruppe (forældrene har dette ansvar), husk info til forældrene om at de ikke må medbringe upraktisk og dyrt tøj. Minier sover ofte i telt, som de begynder at træne i at slå op patruljevis. De er altid på lejr med ledere, som er ansvarlige for planlægning og økonomi, men hvor børnene inddrages. Begyndende træning i båltænding og madlavning, under ledertilsyn. Bruger hverken trangia eller sprit Pakkeliste skal altid udleveres så forældrene kan pakke rigtigt til turen. Forældrene skal opfordres til at børnene altid skal være med til at pakke deres lejrudrustning. Ture(hike) med overnatning. 10-20 km evt. med kærre. Normalt må minier ikke bruge mobiltelefon. BANK, med mindre det er en lille weekendtur. På større lejre skal der sættes en beløbsgrænse Fra lederside gøres det opmærksom på om der må komme slik med på lejre og under hvilke vilkår. Sæt gerne en beløbsgrænse, så ingen føler sig underlegen. 21
Udrustning Fælles udrustning: er på grenbasis, lederne pakker. Personligt udstyr: vi forventer at de som minimum har en god sovepose og service. De opfordres til at have lille rygsæk og kniv. Færdighedsmærker Kniv Bål Telt Pioner Klar dig selv Forløbsmærker Orientering (basis) Udeliv (Basis udvidet) Kilometermærker 10 og 15 km 22
Junior-grenen Aldersgruppe: 10-12 år (4-5 klasse) Navn: Møder: Arbejdet bygger på Træne. Egentligt patruljearbejde med udnyttelse af PL/PA-funktionen. Delvis selvstændig patrulje, under tilsyn Færdigheder Juniorer må anvende kniv, sav og økse Flagknob, Dick turpin, vinkel- og krydsbesnørring Let lejr pionering. A-bukke og lette kombinationer Hjerte-lunge-redning med stabilt sideleje. Mindre læsioner og kulde- / varmekendskab Alle skal kende reglerne for færden på is Arbejder med koder og lærer morsenøglen Lærer kompaskurser, deltager i løb efter kort og evt. lette O-løb uden ledere. Kan deltage på ture og løb uden ledere, men under opsyn. Kan cykle på ture Alle skal kunne flagknob og udføre selve flaghejsningen. Lejrliv Som for alle andre i gruppen skal deres personlige grej mærkes med navn og gruppe (forældrene har dette ansvar), husk info til forældrene om at de ikke må medbringe upraktisk og dyrt tøj. Sover i Patruljetelt - Bør under let vejledning kunne slå teltet op. - Overnatning i bivuak - Hjælper til med planlægning og lejerindretning Kan selv tage på lejr under lederovervågning Begyndende planlægning - Økonomi i enkeltstående tilfælde, under ledervejledning Bør selv kunne lave bål og let madlavning under ledertilsyn Kan under vejledning og ledertilsyn bruge trangia (sprit håndteres kun af leder) 23
Pakkevejledning jf. ovenstående. Forældre opfordres til at børnene altid skal være med til at pakke lejrudrustning. Ture med oppakning og overnatning, 20-30 km Mobiltelefon gradueres efter lejrtype. - Lederne bestemmer, hvis mobil medtages mistes fællesskabet. - Forældre gøres bekendt med at der intet ansvar er fra lederside. BANK, med mindre det er en lille weekendtur. På større lejre skal der sættes en beløbsgrænse Fra lederside gøres det opmærksom på om der må komme slik med på lejre og under hvilke vilkår. Sæt gerne en beløbsgrænse, så ingen føler sig underlegen. Udrustning Fælles udrustning: Hver patrulje har selvstændig lejrudrustning Personligt udstyr: Rygsæk og»normal«lejrudrustning med vandrestøvler / gode gå sko. Færdighedsmærker Der følges op på kniv Sav Økse Bål Telt Pioner Førstehjælp Forløbsmærker Pioner (Basis) Udeliv (udvidet) Orientering (udvidet) Kilometermærker 20 og 30 km 24
Spejder-grenen (Troppen) Aldersgruppe: 12-16 år (6-9 klasse) Navn: Møder: Patruljer: Bjørne Gepard Panter Puma Ulve Arbejdet bygger på Mestre. Selvstændigt patruljearbejde, hvor patruljen danner grundlaget for spejderarbejdet. Bør selv kunne planlægge, tilrettelægge og gennemføre patruljearbejde med eks. ledergodkendelse Færdigheder Spejderne følger op på kniv, økse og sav og der tillægges vedligeholdelse samt flækøkse. 5-10 forskellige knob og besnørringer Middel-svært pionerarbejde Førstehjælpsmærket på PL/PA niveau. Ellers hjerte-lunge-redning Alle skal kende reglerne for færden på is Kan anvende morsenøgle (lys og lyd) samt større koder. Træner kort og kompas og deltager i selvstændige løb. Kan deltage i selvstændige ture med ledergodkendelse og evt. opsyn Alle skal kunne flagknob og udføre selve flaghejsningen. Lejrliv Som for alle andre i gruppen skal deres personlige grej mærkes med navn og gruppe (forældrene har dette ansvar), husk info til forældrene om at de ikke må medbringe upraktisk og dyrt tøj. Sover ofte i telt/bivuak og kan selv slå det op. - Bør selv kunne planlægge lejerindretning under ledervejledning Kan selv tage på lejr med ledergodkendelse og evt. tilsyn Bør selv kunne planlægge, delvist med ledergodkendelse. Kan overskue begrænset økonomi. Bør kunne administrere et bål samt madlavning Skal lære at bruge trangia og håndtere sprit til trangia under ledertilsyn Pakkeliste bør være et fast indslag i vores blad så alle forældre ved hvor de kan finde den. Ved specielle arrangementer bør forældreinformation sendes med børnene hjem. - Bør kunne pakke selv. Forældre opfordres til at tjekke/hjælpe. 25
Ture med oppakning og overnatning 30 km og derover Mobiltelefon gradueres efter lejrtype. Lederne bestemmer, hvis mobil medtages mistes fællesskabet. Forældre gøres bekendt BANK og selvjustits På større lejre sættes en beløbsgrænse. Fra lederside gøres det opmærksom på om der må komme slik med på lejre og under hvilke vilkår. Sæt gerne en beløbsgrænse, så ingen føler sig underlegen. Udrustning Fælles udrustning: Hver patrulje har selvstændig lejrudrustning Personligt udstyr: God rygsæk, god sovepose og liggeunderlag, service samt vandrestøvler. PL/PA bør have kompas. Færdighedsmærker Der følges op på knivbevis og savbevis, der tillægges vedligeholdelse Bål Telt Pioner Trangia Forløbsmærker BRO (udvidet) Orientering (udvidet) Pioner (udvidet) Udeliv (ekspert) Klar dig selv (ekspert) Kilometermærker 30, 50 og 75 km samt 1000 km til spejder på et år. 26
Senior-grenen (Klanen) Aldersgruppe: 16-23 år (efter 9 klasse) Navn: Møder: Arbejdet bygger på Genopfriskning. Fælles ledelse med baggrund i patruljearbejdet (sjak). Fælles ledelse og udførelse af patruljearbejde/planlægning med reference til styrelse/ledelsen. Færdigheder Lejrliv Udrustning Fælles udrustning: Personligt udstyr: Færdighedsmærker Førstehjælp (mellem niveau, 12 timer) Forløbsmærker BRO Senior / leder Pioner (ekspert) Udeliv (ekspert) Orientering (ekspert) Kilometermærker 100 km og 2000 km til spejder på et år. 27
Årets gang i Skanderborg gruppe Traditioner og ceremonier er med til at skabe kontinuitet og er med til at give os en fælles identitet. Hvad laver vi så i et typisk år? Herunder er kort beskrevet hvad vi laver igennem året i Skanderborg gruppe, både fælles og i de enkelte grene. Skal vendes en gang hvert år. Ledermøder hver 1. torsdag i måneden undtagen i juli. Bestyrelsesmøder 2. torsdag i marts, juni, september, december. AUG SEP OKT NOV Oprykningstur Korpsrådsmøde Spejderhjælp DEC JAN FEB MAR Nytårskur: Sty+L Grupperådsmøde: Gruppetur: GR STY+F Nytårstur: T Tænkedag d. 22. APR MAJ JUN JUL Sct. Georgsdag: GR Vandretur: GR Sommerlejre Divisionsturnering Sommerafslutning Valdemarsdag MK=mikro, M=mini, J=junior, T=trop, S=senior, L=ledere, STY=styrelse, F=forældre, GR=gruppen Hver gren skal tilstræbe at have mindst en weekend/overnatning pr halvår. 28
Grupperådsmødet Arrangementet Program: Velkomst (af formanden) Sang Grupperådsmøde / aktivitet for børnene o Årsberetning, kan laves som et billede/film show Sang Spisning Opvisning/andet Sang Farvel Hvad er grupperådet? Forældrene ( 15.2) Forældrerepræsentanterne vælges fortrinsvis blandt forældre til medlemmer under 15 år. Formand og kasserer vælges blandt forældrerepræsentanterne. Enkelte andre interesserede kan også vælges. Gruppens ledere kan ikke vælges under dette punkt selvom de også er forældre Unge ( 15.3) Unge vælges blandt medlemmer og ledere, der er fyldt 15 år men ikke 24 år på valgtidspunktet. (I modsætning til tidligere må unge i bestyrelsen altså være ledere eller assistenter). Er en gruppe så uheldig, at man ikke har kandidater i denne kategori fordeles pladserne ligeligt mellem forældre og ledere Ledere ( 15.4) Lederne i bestyrelsen vælges blandt ledergruppens medlemmer. Dog er gruppelederen sikret en plads. Har gruppen mere end 1 gruppeleder har kun den ene en sikret plads. Alle øvrige ledere i bestyrelsen skal vælges Gruppen er en del af Det Danske Spejderkorps, men er samtidig en selvstændig»juridisk enhed«. Grupperådet består af forældre til medlemmer under 18 år, medlemmer, der er fyldt 15 år og øvrige medlemmer af bestyrelsen. De formelle krav til grupperådsmødet fremgår af lovenes 12-16. Gruppen skal følge korpsets love, men ellers er grupperådet gruppens øverste myndighed. Der skal afholdes grupperådsmøde hvert år inden den 1. marts, og dette møde er gruppens»generalforsamling«. Grupperådet skal foretage de væsentlige beslutninger om gruppens fremtid, og skal derfor have forelagt planer for indeværende år, f. eks beslutningsgrundlag om gruppens udvikling, spejderarbejde mv. og naturligvis gruppens regnskab og budget. På rådsmødet vælges gruppens bestyrelse. Denne består af 3 forældre (bestyrelsesformand og kassereren samt evt. øvrige forældre), 3 unge samt 3 ledere. 1 plads er forbeholdt en gruppeleder. Der skal være en ligelig fordeling af pladserne mellem forældre, unge og ledere. Grupperådet vælger også gruppens fem repræsentanter til divisionsrådet og to repræsentanter til korpsrådet. Herudover vælges en revisor og en revisorsuppleant. 29
Kun medlemmer af grupperådet er stemmeberettigede, men alle interesserede har adgang til mødet. Grupperådet skal endvidere godkende gruppens regnskab og budget samt have forelagt gruppens planer for det kommende år og godkende disse. Regnskabet skal være underskrevet af alle bestyrelsens medlemmer og af revisoren og skal (sammen med tilhørende status og budget) være udsendt sammen med mødeindkaldelsen. Indkaldelsen til grupperådsmødet skal udsendes senest 3 uger før mødet. Indkaldelsen skal være skriftlig og indeholde dagordenen, men ellers er der ingen lovkrav til formen. For at sikre at alle grupperådets medlemmer får indkaldelsen, vil det være en god ide at udsende den pr. post. Det er en god ide at gøre mødet til et festligt aften- eller weekendarrangement, hvor spejderne og deres søskende måske også er med - det kan motivere andre til at være med. Husk blot at arrangere aktiviteter for børnene, mens det egentlige grupperådsmøde foregår. Husk også, at alle grupperådets medlemmer skal have mulighed for at deltage - derfor er det nok bedst ikke at fjerne sig for langt fra hjembyen. Der skal udarbejdes et kort referat fra mødet. Referatet skal underskrives af formanden og af dirigenten. Senest to måneder efter skal referatet sendes til alle grupperådets medlemmer, for eksempel gennem gruppens blad. Referatet kan også være nødvendigt, når I skal dokumentere valg af formand og kasserer over for pengeinstitutter og offentlige myndigheder. Referat og et eksemplar af det godkendte regnskab sendes til divisionscheferne til orientering senest 14 dage efter mødet. Programskitse: Dagsorden for det ordinære grupperådsmøde ( 14) skal mindst omfatte: A. Valg af dirigent og referent B. Beretning fra bestyrelsen og ledergruppen. (evt. som billede/film show på storskærm) C. Væsentlige beslutninger om gruppens fremtid, herunder 1. forelæggelse af planer for indeværende år 2. beslutninger i øvrigt om gruppens udvikling, spejderarbejde mv. og 3. vedtagelse af budget for indeværende år, herunder fastsættelse af medlemskontingent 4. behandling af indkomne forslag F. Fastsættelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer (under hensyntagen til 17.2.) G. Valg til bestyrelsen af 1. bestyrelsesformand, kasserer og eventuelt øvrige forældre 2. unge samt 3. ledere, herunder mindst en gruppeleder 4. Evt. søkyndigt medlem 5. Valg af suppleanter H. Valg af gruppens to medlemmer af Korpsrådet I. Valg af gruppens fem medlemmer af divisionsrådet J. Valg af revisor og en revisorsuppleant 30
K. Beretning fra større arrangementer tilknyttet gruppen, (jf. 54.) L. Eventuelt Fremlæggelse af årsregnskab og status for det foregående år til godkendelse. 31
Tænkedag Afholdes grenvis så tæt på den 22. februar som muligt. DDS udsender temamateriale hvert år. Tænkedag markeres hvert år af spejdere på hele jorden. Det er altid den 22. februar - den dato hvor både Lord og Lady Baden-Powell havde fødselsdag. På Tænkedag sætter man ofte fokus på netop det, at man er spejder. Ideen med Tænkedag begyndte med, at spejdere over hele verden sendte fødselsdagshilsner til parret på deres fødselsdag. Lady Baden-Powell foreslog så i stedet, at man frem for at sende postkort til dem, skulle man bruge dagen på at tænke på alle andre der er spejdere og samle penge ind til spejderarbejde rundt i verden. Lord og Lady Baden-Powell (1929) Fælleskab Du er spejder i din patrulje og i en gruppe - men også i et fællesskab, der går hele jorden rundt. Der er flere millioner spejdere - fordelt på stort set alle lande. Alle spejdere arbejder ud fra de samme principper i spejderloven. Det betyder, at uanset om vi er spejdere her i Danmark eller i fjerne lande - og uanset hvilken gud vi måske tror på - så har vi et fælles formål om at udvikle børn og unge til selvstændige individer, der efter bedste evne skal tage medansvar både i familie og samfund - og lokalt og globalt. I DDS afholdes vi hvert år Tænkedag på selve dagen - det vil sige den 22. februar - hvor vi sætter fokus på spejder ideen og spejdere i andre lande. Derudover giver vi typisk 2 kr. pr. år hvor man har været spejder. Vi samler pengene ind i en særlig fond, der støtter spejderarbejdet rundt om i verden. Det er en alle tiders chance for med handling at vise, at man tænker på sine spejdervenner i hele verden. 32
Sct. Georgsdag Alle i gruppen møder d.23. april til Sct. Georgsdag. D e t e r p å d e n n e d a g a t v i u d d e l e r å r s s t j e r n e r o g m ø d e k n a p p e r. Historien om Sct. Georg Georgius, som han hed, blev født i år 303 efter Kristi fødsel i Kappadokien i Lilleasien. Da han var fyldt 17 år blev han soldat i kavaleriet, og der gik snart ry om hans dygtighed, og han blev berømt for sin tapperhed og gode dyder. Han kom vidt omkring. En dag kom han til den lille by Salem i Lykien, helt ude ved Middelhavets kyst. Ved Salem huserede et skrækkeligt uhyre, en grådig drage. Mange mænd havde prøvet at fælde den, men uden held, og man havde derfor sluttet en aftale med dragen. Den skulle vogte landet mod til gengæld at få to får, hver dag. En dag slap fårene op, og dragen forlangte et menneske i stedet. Det måtte man også gå med til, og hver dag måtte efter lodtrækning en af beboerne gå til dragen. Den dag Georgius kom til Salem havde loddet truffet kongens datter. Der var stor fortvivlelse i landet. Kongen kundgjorde at den der ville kæmpe med dragen og dræbe den, skulle få prinsessen og det halve kongerige. Men ingen havde lyst. Da Georgius ankom var prinsessen allerede på vej til dragens tilholdssted, en sump uden for byen. Da han blev klar over hvilken skæbne der ventede den unge prinsesse, besluttede han at kæmpe mod dragen. Efter en voldsom kamp, hvorunder dragen udsendte ild gennem næsebor og mund, og som næsten havde kostet Georgius livet, fældede han dragen; men da kongen tilbød ham den udlovede belønning, afslog han. Gud alene havde æren sagde han. Denne historie er hentet fra www.spejder.dk/drager. Program Tid Hvad Ansvar 18.30 Opstilling afdelingsvis Velkomst og orientering om dagens program Grenledere Båltænding: Mathias og Lis GL 18.35 Spejderlov og løfte: en gennemgang af Spejderloven Inden vi afgiver spejderløftet, bliver hver gren bedt om at komme med eksempel hvordan vi gør i forhold til spejderloven: - at finde sin egen tro og have respekt for andres, og tage medansvar i familie og samfund - at værne om naturen - at være en god kammerat - at være hensynsfuld og hjælpe andre og at høre andres meninger og danne sine egne - at være til at stole på Gildebrødre står på post, og oplyser om deres del af spejderloven. I alt 5 mand 1 gildebror tager 1 gren med til deres post og starter. Lederne der følger med deres gren styrer en snak om, hvordan det ses i deres gren. Hver post tager 5 min incl gang til næste post. Løbet foregår på plænen omkring 19.05 Vi samles ved bålpladsen og sidder samlet afdelingsvis flagstangen grenledere 33
19.10 Fornyelse af spejderløftet: afdelingsvis siger vi spejderløftet? i kor, starter med de ældste og slutter med de yngste Sct. Georgs gildet giver flødebolle når man går tilbage fra løfteaflæggelse. GL koordinerer rækkefølgen Grenledere styrer Foregår omkring bålet 19.20 Forberede sketchs med sagnet om Sct. Georg Foregår omkring bålet Sketchs med sagnet om Sct. Georg, hvor alle afdelinger opfører hver sin del af sagnet om Sct. Georg 19.40 Afslutning GL 20.00-21.00 De ældste grene fortsætter med eget program Grenledere 34
Så er det blevet tid til at vi samles og holder Sct. Georgsdag, dagen hvor vi aflægger spejderløftet og får års stjerner og mødeknapper. Hvornår: 23. April kl. 18:00 19:30 Hvor: Påklædning: Uniform Program: Opstilling med standere og faner Sang: Skt. Georg på vers (102) Sct. Georgsbudskabet Aflæggelse af spejderløftet Uddeling af Årsstjerner Sang: Alverden kalder det væmmeligt (79) Forfriskninger 35
Sommerafslutning 36
Oprykningstur Spejderåret er ved at være slut, der skal siges farvel til nogle og goddag til andre. Det sker på oprykningsturen. Senior, trop og junior mødes ved xxxx fredag d. xx. xxxxxx kl. xx:xx, hvor vi cykler til xxxxxxxx. Mini og Mikro mødes på xxxxxxxxxxxxx lørdag d. xx. xxxxxx kl. xx:xx, og kører til xxxxxxxxxxxxxx. Med sædvanlig velvillig hjælp fra forældre, vil al bagage blive transporteret til xxxxxxxxxxxxx. Sædvanen tro vil vi igen i år invitere forældre og søskende til en hyggelig spejdereftermiddag, samt aftensmad, søndag kl. xx:xx. Som noget helt nyt vil vi gerne invitere forældre og søskende til at overnatte fra lørdag til søndag. Senior og trop sover i telt, juniorer sover i shelteren og mikro/mini sover i patruljehytterne. Forældre medbringer selv telt (hvis i ikke har et finder vi ud af det.) Alle spejdere medbringer: Liggeunderlag, sovepose, skiftetøj, fornuftige sko, regntøj, bålkappe, viskestykke, spisegrej og evt. sovedyr + 1. rengjort og tomt syltetøjsglas Forældre og søskende medbringer: Kaffe/The, kage og spisegrej(også til aftensmaden). Hvis i overnatter så selvfølgelig også en sovepose, liggeunderlag / luftmadras og et telt. Priser for deltagelse: Senior, trop og junior: Mini og mikro: 0 kr. 0 kr. Forældre: Søskende: 50 kr. (hvis overnatning + 10 kr. til morgenmad) 25 kr. (hvis overnatning + 10 kr. til morgenmad) Forældre/lederhygge: 20 kr. (betales på turen) Kontaktperson ved evt. spørgsmål: GL XXXXX XXXXXX Program: Fredag: 18:30 afgang Teltslagning, natløb og hygge. Lørdag: 07:45 vækning 08:00 Flaghejsning 09:00 Morgenmad Spejderaktiviteter Mini/mikro ankommer 37
12:15 Frokost 14:00 Forældre ankommer Vi drikker kaffe og spiser kage 15:00 Fælles løb, ca. én time 17:00 Fælles aftensmad 19:00 Flag ned og lejrbål 20:00 Fælles oprykning Grenvis oprykning 22:00 Forældre/lederhygge Søndag: 08:00 Vækning 08:30 Flaghejsning 09:00 Morgenmad 10:00 Oprydning 11:30 Frokost 12:00 Mini/mikro afhentes af forældre, resten cykler hjem kl. 12:30. 38
Vandretur Gruppens vandretur afholdes ca. hvert 2. år. Ruten er 30 km lang. Skal der vandres 50 km gås ruten til xxxxxx, hvor der startes sammen med resten. Vandreturen 39
Så er det bare på med vandreskoene Vi mødes ved xxxxxxxx kl. xx.xx Lørdag den xx september 20xx har du, og dine forældre/bedsteforældre/søskende, mulighed for at gå 5 km - l0 km -20 km -30 km -50 km For dem der vil gå 50 km er der afgang fra xxxxx kl. xx.xx lørdag morgen. Der er mulighed for at overnatte i xxxxxx fra fredag aften. - aftales med xxxxxx mobilnr.: 111111111 Du skal medbringe: Madpakke Drikkedunk Ekstra strømper/sokker og T-shirt (evt. regntøj) Tlf. nr. på dine forældre, så du kan blive hentet ved Perlen når du er færdig med at gå. Det er vigtigt at du går i nogle sko som du befinder dig godt i - ikke nye sko - evt. løbesko. Vel mødt til en hyggelig vandredag Hilsen xxxxxx og xxxxxxxxx ------------------------------------------------------------------------------------------------- Tilmelding til vandretur Afleveres senest torsdag den xx. september 20xx. Jeg/vi vil gerne med på vandretur lørdag den xx. Sept.: Navn: Tlf.Nr: Tror jeg/vi vil gå: 5 km 10 km 20 km 30 km (50 km - kontakt xxxxxx) : min mor/far vil gerne" være" servicevogn (kontakt xxxxxxxx) : min mor/far vil gerne bage kage,(kontakt xxxxxxxxxx) 40
Lederturen Hvad er vigtigt, evaluering af det forgangne år, evt. handlingsplaner. Alle ledere, Styrelse + de unge over 16? 41
Ny leder i gruppen Den ny leder Ledersamtalen er en introduktion til den nye lederopgave/rolle. Ledersamtalen tages med en anden leder i grenen, eller gruppelederen. Samtalen har til formål at informere den nye leder om det nye job og afklare den nye leders og gruppens forventninger. Til stede ved samtalen er den nye leder, Gruppeleder(e) og bestyrelsesformanden. Evt. kan grenlederen for den gren den nye leder skal fungere i tages med. Huskeliste (Gennemgås med den nye leder) Formål: At huske at orientere om alle de praktiske ting i Skanderborg Gruppe o Hytteregler, nøgler m.v. o Hjemmesiden o Ledermøder o Uniform og lejrdeltagelse (gratis?) o Transport til/fra møder i division m.v. (gratis?) o Ledertræning (gratis) o Relevante materialer (denne bog, ) o Traditioner i Skanderborg o Hvem kan hjælpe dig o Trailer o Alkoholpolitik i gruppen o Rygepolitik i gruppen Hvad forventer vi (her i Skanderborg) Skanderborg værdier (gennemgang af Skanderborg gruppes værdier se side 7) Din lederrolle Formål: At sikre at den nye leder nemmere finder ind til sit nye lederjob, og får klarhed over jobbets indhold, samt finder det meningsfyldt og udfordrende og at han/hun ved at indsatsen påskønnes Afstemning af forventninger Formål: At få afstemt forventningerne mellem gruppen og den nye leder. Forventningerne kan være relateret til (men ikke begrænset til) planlægning, mødedeltagelse, engagement, ansvar og opgaver kort sagt alt. Hvad er vigtigt Formål: At få den nye leder til at reflektere over hvad spejderarbejdet vil sige og gøre ham/hende bevidste om, hvad der er vigtigt for dem i deres daglige spejderarbejde. Ledererklæring og Børneattest Ledererklæring og børneattest skal gennemgås og underskrives. 42
Begge blanketter sendestil Korpskontoret, når de er underskrevet af den nye leder / assistent / gruppehjælper og Bestyrelsesformanden. 36. Rigspolitichefen kan efter begæring til brug for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15 år, videregive oplysninger fra efterforskningsdelen om afgørelser, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af straffelovens 222, 222, jf. 224 og 225, og 235 samt om overtrædelse af 210 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år. Stk. 2. Videregivelse af oplysninger efter stk.1 kan kun ske efter samtykke fra den, oplysningerne angår. 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. I forbindelse med Rigspolitichefens videregivelse af oplysninger efter stk. 1 skal det tydeligt fremgå, at en uberettiget videregivelse af oplysningerne kan straffes. Stk. 4. Ved fremsættelse af begæring om videregivelse af oplysninger efter stk. 1 skal den af Rigspolitichefen udformede blanket til rekvisition af særlige oplysninger fra Det Centrale Kriminalregisteranvendes. Stk. 5. Ved skriftlig henvendelse til Rigspolitichefen kan en person få meddelelse om oplysninger, der er videregivet om den pågældende efter stk. 1. Eventuelt Formål: At give den ny leder lejlighed til at bringe alle emner op, som vedkommende skønner, er vigtige at få debatteret. Forventninger til ny leder Klare udmeldinger (ja/nej ikke måske). Afbud i god tid (afbud til alle i samme gren, aftales i den enkelte gren) Huske tilmelding til arrangementer 43
Ledersamtalen Den der stiller spørgsmål er måske en tåbe i 5 minutter, mens den der aldrig gør det forbliver en tåbe for livet. For at få en udbytterig samtale, er det vigtigt at begge parter er velforberedte. Specielt skal indkalder gøre sig klart hvad han/hun ønsker at opnå ved samtalen; er der særlige ting der ønskes sat i fokus, eller er der problemer der skal tages fat i. Vigtigt er det dog at holde samtalen åben, så der er mulighed for at komme ind på andre emner. Hvor/Hvordan? Spejdergården er en fin ramme, men det kan også være hjemme hos indkalder, vigtigst er det at man vælger et tidspunkt/sted hvor man ikke bliver forstyrret, da det er vigtigt med ro, for at holde fokus. Sørg for godt med the/kaffe på kanden, lidt til den søde tand og måske lidt levende lys, det er vigtigt at skabe en hyggelig og tryg stemning. Hvor ofte? Én gang om året vil nok være passende for de fleste, det vil f.eks. være en god måde at starte spejderåret op på. Samtalen Din lederrolle Formål: at sikre, at den enkelte leder finder sit lederjob meningsfyldt og udfordrende, at indsatsen påskønnes og at der er klarhed over jobbets indhold Afstemning af forventninger / lederroller Formål: At afstemme forventninger mellem lederne i grenen, og mellem GL erne og lederne. Forventninger kan være relateret til planlægning, engagement, mødedeltagelse (gren, gruppe division m.m.), uddelegering af ansvar/opgaver ALT. Hvad er vigtigt Formål: At få lederne til at reflektere over hvad spejderarbejde vil sige. At gøre lederne bevidste om hvad der er vigtigt for dem i deres spejderarbejde, og hvad der er vigtigt for Skanderborg Gruppe. Evaluering siden sidst Formål: At sætte fokus på nogle succes er, og der igennem at påskønne arbejdet. At blive klogere på det der gik mindre godt, og dermed gøre det bedre næste gang. At belyse årsagen til evt. spejderfrafald. 44
Evt. handlingsplaner Formål: at opsætte handlingsplaner/mål for den enkelte leder/gren. Hvad skal der sættes særligt fokus på? Eventuelt Formål: At give lederne lejlighed til at bringe alle emner op, som de skønner er vigtige at få debatteret. 45
Din egen udvikling 46
Ind & Udmeldelse Indmeldelse Ved indmeldelse betales et startgebyr på 150 kr. som betaling for»startpakke«. Når spejderen afleverer indmeldelse udleveres en»startpakken«med tørklæde, grenbog, knobbånd, sangbog, Spejdersports katalog samt rabatkort til spejdersport. Indmeldelsessedlen afleveres til kasserer kassereren, som opkræver startgebyret på kr. 150,00 og opretter dem som medlemmer i Blåt medlem og gemmer blanketter. Udmeldelse Ved udeblivelse i en måned (uden afbud) tager grenlederen kontakt til familien for at spørge til sygdom/udmeldelse. Grenledelsen giver kassereren besked, som så udmelder spejderen. Vi retter op i listerne efter hver oprykning 47
Flag og fanereglement Faner Danmarks-Samfundet uddeler faner til grupper efter ansøgning. Oplysning om, hvordan man søger, kan fås hos Danmarks-Samfundet, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf. 43 26 26 26. www.danmarks-samfundet.dk Flagreglement Her er medtaget de væsentligste retningslinier for brugen af Dannebrog. Læs mere i hæftet "Sådan bør man bruge Dannebrog, som kan købes hos Danmarks-Samfundet (25 kr.). Sagnet om Dannebrog fortæller, at det faldt fra himlen; under slaget ved Lyndanisse den 15. juni 1219 under Valdemar Sejrs korstog til Estland. Derfor er Valdemarsdag den 15. juni også Dannebrogs årlige festdag. Hvis sagnet er rigtigt, er Dannebrog verdens ældste flag. Flagets udseende: Korsets bredde er 1/7 af hele flagets bredde. Firkanterne nærmest standerliget (flagstangen) er kvadrater med sider på 3/7 af flagets bredde. Længden af de yderste firkanter er 5/4 af kvadraternes sider. Målene overholdes for faneduge, men hvis der er tale om flag, der udsættes for hårdt vejr, tillægger man ca. 3/4 korsbredde i totallængden. Den ekstra længde bruges til ombøjning og ny søm, når flaget flosser og skal repareres. Flagstangen og flagets størrelse: Flagstangen bør være forsynet med en flagknap. Flagstangen er hvid eller behandlet som en mast, den må ikke være kulørt. Flagets størrelse skal passe til flagstangens højde; flaget skal være ca. 1/5 af en fritstående flagstangs højde. Hvis flagstangen er anbragt på en høj eller en bygning, bør standerliget være større efter skøn i det enkelte tilfælde. Flagning: Flaget hejses kl. 08.00, dog aldrig før solopgang. Flaget tages ned ved solnedgang. Når I er på lejr og hejser flaget, kan I holde en kort samling omkring flagstangen og synge en passende flagsang eller morgensang. Mens flaget går til tops, kan I gøre spejderhilsen. På den måde viser I respekt for flaget. Behandling af flaget: Flaget må aldrig røre jorden. Det skal lægges sammen, så korset dækkes af dugen. Flaget bør aldrig lægges sammen i fugtig tilstand. 48
Flagning på halv stang: På visse mindedage og ved dødsfald flages på halv stang som tegn på sorg. Flaget hejses først til tops, hvor det bliver et øjeblik, derefter hales det så langt ned, at flagets underkant er midt på flagstangen. Der synges ikke, når flaget hejses eller hales ned. Der flages på halv stang: Ved dødsfald Ved begravelse (flaget hejses til tops efter bisættelsen) Langfredag Den 9. april (Danmarks besættelse kl. 12 hejses flaget til tops) Når flaget skal ned, hejses det først til tops, hvor det bliver et øjeblik, før det hales ned. Flagning med Dannebrog sammen med andre nationers flag: Ved arrangementer sammen med udenlandske spejdere, som har eget flag eller fane med, gælder særlige regler. Politiet giver tilladelse til at flage med andre nationers flag og oplyser om de særlige regler. Indvielse af faner: Når en ny fane tages i brug, er det skik symbolsk at slå tre søm i fanestangen ét for kongen/dronningen, ét for fædrelandet og ét for foreningen. De tre søm slås i stangens øverste ende. Højtideligheden bør være kort og enkel. Hvis fanen er en gave, afleveres den sammenrullet til formanden, der takker kort og giver fanen til fanebæreren med ordren "Rul fanen ud". Med fanestangen vandret ruller fanebæreren derefter fanen ud i et roligt tempo, gerne til musik, hvorefter fanebæreren stiller sig med front mod forsamlingen med fanen ved fod. Faner ved spejderfester: Mange grupper har fanen med ved spejderfester. Hvis I anbringer den i stativ inden festen, kræver det ingen fanevagt. I kan også føre fanen ind, mens alle rejser sig. Når fanen er kommet på plads, kan I anbringe den i stativ, eller spejderne kan skiftes til at være fanevagt. Faner i kirken: Ved alle former for kirkelige handlinger skal præsten og familien tillade, at fanen er til stede. Dernæst skal I sammen med præst/kordegn finde ud af, hvornår fanen skal ankomme og afgå, og hvor den skal placeres under højtideligheden. Ankomst og afgang kan ske under henholdsvis præludiet og postludiet eller fanen kan være på plads i kirken, før menigheden ankommer, og føres ud når kirken atter er tom. Vælger I det første, rejser menigheden sig og gør front, mens I langsomt fører fanen frem til den aftalte plads og når I fører den ud igen. Fanevagterne bør vælge tidspunkter under salmesangen til at afløse hinanden og i det hele taget optræde stilfærdigt. Aftal med præsten, om og hvordan I hilser med fanen. Dog bør fanen sænkes, når velsignelsen lyses. 49
Telefonnumre: Tilkald hjælp: 1-1-2 Politi: 1-1-4 Lægevagten Region Midt: 7011 3131 Lægevagten Region Syd: 7011 0707 Lægevagten Region Nord: 7015 0300 50