Fadl 2014 Den lille grønne for studenterundervisere
2
Indholdsfortegnelse Forord 4 Studenterundervisere fortæller... 6 Underviser i anatomi og histologi på 4. semester på KU 6 Underviser i histologi på 2. semester på AU 7 Underviser på bachelordelen på SDU 8 SUL 11 Kontaktoplysninger 11 Sådan søger du job 12 Aarhus 12 Odense 12 København 12 Aalborg 12 Generelt for universiteterne 12 Løn og ansættelsesforhold 13 Studenterstudievejleder: 13 Instruktor og hjælpelærer: 13 Undervisningsassistent: 13 Studentermedhjælp: 13 Præparatfremstiller: 13 Demonstrator: 13 Overenskomst 14 Ansættelseskontrakt 14 Opsigelsesvarsel 14 Løn 14 Lønudbetaling 14 Feriegodtgørelse 15 Kursusdeltagelse 15 Pensionsbidrag 15 Arbejdstimetal mv. 15 Sygdom 15 Barns 1. og 2. sygedag 15 Barsel 15 Skatteforhold, fradragsmuligheder og SU 16 Fradrag 16 Godkendelse af fradrag 16 SU 16 Satser for fribeløb 2014 18 Nyttige adresser 19 3
Forord Overvejer du at blive studenterunderviser, studievejleder eller præparatfremstiller? Eller er du allerede ansat på dit universitet? Denne guide er lavet som en hjælp til alle medicinstuderende ansat på universiteterne, og således under FADLs overenskomst for universitetsansatte. Studenterundervisergruppen (SUG) er en gruppe under FADLs Hovedforening, og vi er således sammensat af repræsentanter fra de forskellige universiteter. Både i Aarhus, Odense og København er mange medicinstuderende ansat i forskellige stillinger på deres universitet, og vi arbejder i SUG på at forbedre deres forhold samt oplyse om de krav, man har som universitetsansat. Vi forhandler vores overenskomst i samarbejde med de Studenteransattes Landsforbund (SUL), som repræsenterer alle andre universitetsstuderende i Danmark. Vi har endvidere et tæt samarbejde med SUL i forbindelse med sager omkring overenskomstbrud m.m. Vi håber, at denne folder kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, man som universitetsansat kan have, eller blot give dig inspiration til at søge job på dit universitet. Vi i FADLs studenterundervisergruppe ønsker dig held og lykke med dit arbejde. Amina Nielsen Nardo-Marino Formand for studenterundervisergruppen sug@fadl.dk 4
Studenterundervisere fortæller... I det følgende kan du læse tre lægestuderendes egne erfaringer som studenterundervisere. Der er både gode råd og spændende oplevelser at hente fra henholdsvis en studenterunderviser fra Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. 5
Underviser i anatomi og histologi på 4. semester på KU Af Gitte Hedermann Pedersen, stud.med. Københavns Universitet 6 Jeg har været studenterunderviser siden foråret 2011. Jeg underviser 4. semesters studerende i mave-tarmkanalens-, hjertets- og lungernes anatomi og histologi. Lige siden jeg startede på medicinstudiet har jeg haft ambitioner og en drøm om at blive underviser, da jeg synes, det er super fedt at formidle og kommunikere og jeg mener, at det er en vigtig kundskab at kunne som kommende læge. Jeg søgte jobbet grundet et opslag i MOK og blev herefter indkaldt til samtale, hvor jeg blev bedt om at lave en mindre præsentation i anatomi således, at vi lavede en fiktiv undervisningssituation. Herefter var jeg så heldig at blive ansat og har fra begyndelsen undervist to hold. Man får en timeløn som inkluderer halvandens times forberedelse. Dvs. når jeg underviser i en dobbelttime i fx lungernes makroskopiske anatomi, som jeg kan gentage for det andet hold, bliver jeg betalt for seks timers forberedelse i alt. Dette er absolut at foretrække, da det er naivt at tro, at man kan gøre det på mindre tid. Første gang jeg underviste brugte jeg nok samlet et døgn på at forberede en dobbelttime men nu, tredje gang, kan jeg gøre det nogenlunde indenfor den tidsramme, som jeg bliver betalt for. Så selvom det på sigt er en fed tjans, så kan det ikke betale sig de første par gange, man gør det så man skal gøre det fordi man har lyst! Jeg synes, at det er meget lærerigt for en selv at være underviser. De spørgsmål der stilles udfordrer ens faglige kompetencer, hvilket jeg synes er sjovt. Det er desuden en udfordring at opbygge undervisningen på en måde, hvor man får aktiveret flest mulige. Personligt foretrækker jeg en dynamisk undervisningssituation, hvor det fungerer mere som en dialog fremfor en forelæsning. Nogen gange lykkes det selvfølgelig bedre end andre gange, men øvelse gør mester. Lige fra første dag som ung læge i KBU får man medicinstuderende med som påhæng, og dette fortsætter langt ind i ens lægeliv. Herved bliver man tvunget til at undervise sine kommende kolleger, så jeg mener bestemt, at et job som underviser er det hele værd. Man er på den måde mere vant til og nærmest uddannet til at formidle. Vi ved jo selv, hvor inspirerende det er, at være i klinik som medicinstuderende og møde en fantastisk formidler. Derfor kan jeg på det varmeste anbefale at blive underviser.
Underviser i histologi på 2. semester på AU Af Annika Andersen, Aarhus Universitet Jeg er nu i gang med mit 3. semester som underviser på 2. semester i histologi. Jeg er blevet ansat for længere og længere perioder af gangen, men det betyder ikke noget for mig, da jeg alligevel skal ansøge om at få undervisningstimer hvert semester. Der ansøges om studenterundervisere i slutningen af hvert semester, hvor man udfylder en ansøgning, hvor der spørges til karakter i det pågældende fag og hvilket semester man er på. Jeg vedhæfter informationen om de forskellige fag der undervises i, som man får i forbindelse med ansøgningen til denne mail. Man underviser som regel kun i et fag af gangen, men enkelte elever underviser flere steder. Jeg ved, at der er julefrokoster på anatomi for undervisere, og udover løn og kontakten til lektorer og professorer får man selvfølgelig øvelsen i at præsentere videnskab for en større forsamling ud af at være studenterunderviser. bare skulle fremlægge for min egen klasse. Nu tænker jeg slet ikke over det. Da jeg startede med at undervise gjorde jeg det pga. pengene og fordi det var en god udfordring for mig. Det er først nu 3. gang jeg underviser at jeg kan slappe af og rent faktisk nyder arbejdet. Det er utrolig dejligt, og jeg håber for alle, at de selv får samme erfaring. Derudover er det mega fedt, at jeg kender alle kroppens celler i detaljer og holder min grundviden ved lige. Jeg kan både bruge min erfaring som læge når jeg skal fremlægge patientcases og forskning men også generelt i livet. Jeg har selv fået meget ud af at undervise. Det gælder specielt, at jeg har lært at fremlægge for mange mennesker uden at være nervøs, og jeg kan improvisere og være rolig når jeg underviser, hvor jeg i starten havde svært ved at tage det med ro, selv når jeg 7
Underviser på bachelordelen på SDU Af Suganya Ganesalingam, stud.med. Syddansk Universitet Som medicinstuderende på Syddansk Universitet i Odense kan man erhverve sig det privilegium at undervise yngre medicinstuderende på bachelordelen af studiet. Studenterundervisere eller instruktorer som vi også bliver kaldt - er ældre medicinstuderende, der tager sig af en del af holdundervisningen for de yngre studerende og dermed er med til at influere deres uddannelse. Jeg begyndte på medicinstudiet i februar 2008, og efter at have haft bevægeapparatets anatomi (på 2. semester) ønskede jeg selv at undervise i emnet. Samtidig kunne jeg få et studierelevant arbejde som jeg også gik og manglede. Jeg indsendte derfor en uopfordret ansøgning om at undervise i bevægeapparatets anatomi til en start, og det fik jeg mulighed for i december 2009. Siden har jeg udvidet mine undervisningsemner til også at inkludere dissektion, hjertets anatomi og embryologi, hjernenerver, PTH og vitamin D s fysiologi samt reproduktionsanatomi. Arbejdet er opbygget således, at man skriver sig ind på de emner af holdundervisningen man gerne vil undervise i. Når man har fået tildelt sine emner, begynder man at strukturere sin undervisning med vejledning fra de respektive forelæsere. I Odense er hvert semester delt op i hold på 25-30 studenter, og afhængig af semestrets størrelse er der 5-6 hold pr. semester. Hvis man underviser i fx fysiologi, genetik eller farmakologi, får man et helt hold ad gangen. Man skal med andre ord kun gentage sit stof 5-6 gange. Hvis man vælger at undervise i anatomi, er hvert hold yderligere delt op i 3 grupper, derved skal man altså gentage sit stof 3 gange pr. hold. Tit gør man dette over 2 dage. Det er naturligvis nogle lange dage, og det kan blive trættende at høre sig selv. Man skal også være opmærksom på, at ens arbejdstider kan ligge oven i ens egen undervisning. De nævnte er faktisk de eneste mindre gode ting ved arbejdet, jeg kan komme i tanke om, og heldigvis kan man ved tilvænning og planlægning minimere disse. Det gode ved at være studenterunderviser er, at man får rigtig godt styr på mange emner fra bachelordelen, som er en stor fordel senere på uddannelsen. Man får også lært at formidle et kompliceret og svært stof til forskellige slags studenter. Det er samtidig rart at have et studiejob, der også er studierelevant. 8
Den erhvervede erfaring som studenterunderviser er jeg sikker på man får brug for senere som læge. Man lærer at formidle et stof til mange forskellige slags mennesker nogen kan man tage detaljerne med, mens andre skal have stoffet formidlet på en lidt anderledes måde for at lette forståelsen. Dette er ikke forskelligt fra kommunikationen med patienter, hvor vi som læger skal forsøge at formidle et svært og indviklet stof på en simpel og forståelig måde. Da der i Odense ikke afholdes ansættelsessamtaler for studenterundervisere, skal man være opmærksom på, at ens karakterer og hvor langt man er på studiet er vigtige bestemmelsesfaktorer for, om man får jobbet eller ej med andre ord skal man ikke regne med at blive anatomiunderviser, hvis man kun lige har bestået faget. Det fag der vægtes højst, er naturligvis det fag man ønsker at undervise i. Hvis man er glad for at undervise og formidle, og gerne vil søge en stilling som studenterunderviser, bør man holde øje med stillingsopslag, som man kan finde i de respektive fakulteters blade og hjemmesider; i Odense er disse hhv. Sund&Hed samt BlackBoard. Man kan også vælge, som jeg selv gjorde, at indsende en uopfordret ansøgning til den ansvarshavende sekretær. 9
10
Her kan du kontakte SUL og høre mere om fagforeningen: E-mail: post@sul.nu Facebookfanside: www.facebook.com/fagforeningensul Hjemmeside: www.sul.nu Administrationsadresse: SUL c/o DSF Danske Studerendes Fællesråd H.C. Andersens Boulevard 51, st. tv. 1553 København V Mange hilsn er o lykke i dit arb g held og ejde. Tenna von C appeln, Formand for SU L på vegne a f SUL s bestyre lse. 11
Sådan søger du job Det kan godt være en jungle at finde stedet hvor alle stillinger slås op. Her kommer derfor en lille hjælp: Aarhus For at finde stillingsopslag på studenterundervisere: health.au.dk/aktuelt ledige stillinger videnskabelige stillinger Efter at have været ansat som studenterunderviser et semester, kommer man på en mailliste og får stillingsopslag direkte i mailboxen. Odense Hold øje med: Blackboard learn s forside my announcements Der bliver stillinger indenfor anatomi, histologi og fysiologi slået op af fakultetssekretæren på Sundhedsvidenskabeligt fakultet. Se også i Sund&Hed opslag og stillinger København Se f.eks. stillingsopslag her: www.icmm.ku.dk undervisning ansøgningsskema og i ugebladet mok. Aalborg Indtil videre anvender Aalborg Universitet ikke studenterundervisere. Der vil på sigt blive anvendt studenterundervisere, og det er derfor en god idé at holde sig orienteret på AAUs hjemmeside med ledige stillinger. Generelt for universiteterne Der kan godt gå lidt tid fra ansættelsesfristen til du får svar. Behovet for instruktorer afhænger af semesterplanlægningen, og det bliver ofte først færdige tæt på semesterstart. Medicinstuderende har ofte også mulighed for at undervise andre steder end på eget studie f.eks. på tandlægestudiet, kosmetologskolen, fysioterapeutskolen m.fl. Ovenstående er kun vejledende, og kun til stillingsopslag vedr. studenterundervisning. 12
Løn og ansættelsesforhold Løn og overenskomstforholdene for studenterundervisere er vedtaget som en fællesoverenskomst mellem Finansministeriet, Studenterundervisernes Landsforbund og FADL. Den omfatter følgende stillingsbetegnelser: Studenterstudievejleder: Ved studenterstudievejleder forstås studerende, der er ansat til, i samarbejde med andre personalegrupper, at varetage vejledningsopgaver i relation til studerende og potentielle studerende. Vejledningsopgaver omfatter efter institutionens nærmere bestemmelse bl.a. vejledning i optagelse af studerende, tilrettelæggelse af studieforløb, beskæftigelsesmuligheder, studieordning og eksamensregler, herunder dispensationer, meritoverførsler, studieophør, særlige beskæftigelsesmuligheder efter afsluttet uddannelse samt økonomiske og sociale forhold i forbindelse med uddannelsen. Studievejledningen omfatter endvidere deltagelse i studieorienterende møder arrangeret af de regionale studievalgcentre. Instruktor og hjælpelærer: Stillingerne som instruktor og hjælpelærer anvendes, hvor den studerende varetager opgaver, der supplerer undervisning på adjunkt-, lektor- eller professorniveau eller tilsvarende niveau. til kandidatniveau, som også kan opnås på anden måde end ved kandidateksamen. Studentermedhjælp: Ved studentermedhjælp forstås studerende, der er ansat til at varetage praktiske opgaver på studiesale, IT-rum, biblioteker mv., at holde opsyn med samlinger mv. eller at vedligeholde materiel, prøver mv. til brug i undervisning og forskning mv. Præparatfremstiller: Ved præparatfremstiller forstås studerende ansat til fremstilling, nummerering, beskrivelse, montering og vedligeholdelse af præparater til studiesamlinger mv. ved de sundhedsvidenskabelige fakulteter. Demonstrator: Ved demonstrator forstås studerende, der bistår ved undervisningen på universiteternes medicinsk-anatomiske institutter. Ansættelse som demonstrator forudsætter, at den studerende har bestået første år af en relevant bacheloruddannelse. Undervisningsassistent: Stillingen som undervisningsassistent anvendes, hvor den ansatte selvstændigt varetager undervisningsopgaver eller undervisning, der supplerer undervisning på adjunkt-, lektor- eller professorniveau eller tilsvarende niveau. Ansættelse som undervisningsassistent forudsætter normalt et fagligt niveau svarende 13
Overenskomst Et overblik over den gældende overenskomst for 2011-2013 ses nedenfor: Ansættelseskontrakt Du skal have en ansættelseskontrakt, hvis dit arbejde strækker sig over 4 måneder eller, hvis ansættelsen må påregnes at svare til et semesters undervisning eller derover. Du har krav på at modtage en kopi af din ansættelseskontrakt forud for ansættelsens begyndelse. Ansættelseskontrakten skal som udgangspunkt indeholde følgende: Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, stilling, jobkategori Ansættelsesforholdets begyndelsesog evt. sluttidspunkt Den gældende løn Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid Opsigelsesvarsel Ansættelsesforholdet kan inden for ansættelsesperioden fra den ansattes side opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned og fra institutionens side med 2 måneders varsel til udgangen af en måned. Løn Nedenstående løntabel viser dine aktuelle lønninger som universitetsansat lægestuderende pr. 1. april 2012. Som undervisningsassistent, instruktor eller hjælpelærer er din løn 2,5 gange timelønssatsen, når forberedelsestiden er inkluderet. Ansættelsesområde Lønsats 2,5 x Pension Undervisningsassistent 229,91 574,8 10,20 Instruktor, hjælpelærer og demonstrator 203,44 508,6 9,10 Studenterstudievejleder 181,26 3,20 Studentermedhjælp 152,27 2,70 Præparatfremstiller 176,40 3,10 Kvalifikationstillæg 2,90 0,05 Lønudbetaling For studerende ansat med fast arbejdstimetal udbetales lønnen månedsvis bagud. 14
Feriegodtgørelse Til ovennævnte lønninger ydes feriegodtgørelse med 12,5 pct. Kursusdeltagelse Til studenterstudievejledere, der med tjenestestedets godkendelse deltager i grunduddannelsen, ydes der i uddannelsesugen timebetaling for det antal timer, studenterstudievejlederen deltager i grunduddannelsen. Der kan dog maksimalt ydes betaling for 37 timer. For ansatte, der efter tjenestestedets godkendelse deltager i kurser, ydes der timebetaling for det antal timer den pågældende deltager i kurset, dog maksimalt 7,4 timer pr. dag. Barns 1. og 2. sygedag Du har ret til hel eller delvis frihed uden lønafkortning på dit barns to første sygedage, såfremt der ved ansættelsen er aftalt en undervisningsperiode på min. 4 måneder, eller hvad der svarer til et semesters undervisning. Barsel Læs om de gældende barselsregler i barselspjecen på fadl.dk. Som mand/far har du ret til fravær i to sammenhængende uger efter fødslen eller efter modtagelsen af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen. Pensionsbidrag Ansættelsesmyndigheden indbetaler fra 1. april 2009 et pensionsbidrag på 1,78 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes eget bidrag. For lægestuderende indbetales pensionsbidrag til Lægernes Pensionskasse. Arbejdstimetal mv. Der tildeles normalt 1 1/2 times forberedelse pr. undervisningstime. Sygdom Du har ret til din sædvanlige løn under sygdom, hvis der fra ansættelsen er aftalt en undervisningsperiode på min. 4 måneder eller hvad der svarer til et semesters undervisning. Sygdom kan kræves dokumenteret ved lægeattest. 15
Skatteforhold, fradragsmuligheder og SU Som studenterunderviser er der en række fradragsmuligheder, som du skal være opmærksom på. FADL udarbejder hvert år en skattevejledning, der ligger på FADLs hjemmeside. Fradrag Du har ret til befordringsgodtgørelser mellem din sædvanelige bopæl og arbejdsstedet, så fremt du har mere end tolv kilometer til arbejde. Der er ikke mange andre muligheder for at opnå fradrag gennem arbejde på universiteterne. Der er mulighed, for at få fradrag for de udgifter der er nødvendige for, at kunne varetage arbejdet. Disse udgifter kaldes øvrige lønmodtagerudgifter (felt 58). Sådanne udgifter kan bl.a. være udgifter til fagbøger og IT-udstyr. Det er vigtigt, at f.eks. fagbøgerne eller IT-udstyret er nødvendigt for, at du kan varetage dit arbejde. Bøger der kun er studierelevante kan der ikke opnås fradag for. Der er en bagatelgrænse for lønmodtagerudgifter. Denne grænse betyder, at der kun opnås fradrag for udgifter over 5.500 kr. Det vil sige, at du skal købe fagbøger for mere end 5.500 kr., og der opnås kun fradrag for beløbet over 5.500 kr. Godkendelse af fradrag I visse tilfælde kan det være en god ide at ændre sin forskudsopgørelse, således at fradragene har virkning øjeblikkeligt, i stedet for at du skal vente til næste år med at få penge tilbage. Er du i tvivl, om du har ret til et fradrag, kan du via SKAT få et bindende ligningssvar for kr. 300 på, om skattevæsenet vil godkende dine fradrag. FADL kan hjælpe dig med at udforme et sådant bindende ligningssvar. SU Som studenterunderviser har du mulighed for at tjene en del penge. Det er vigtigt at være opmærksom på størrelsen af dit fribeløb. Fribeløbet er den mængde penge, som du må tjene ved siden af din SU i løbet af et helt år. Hvis du overskrider dit fribeløb, kan du risikere at skulle betale SU tilbage. Størrelsen af dit fribeløb afhænger hovedsagelig af antallet af måneder, du har fået SU, men SU-lån og andet spiller også ind. Hvis du i løbet af året ser, at du kommer til at overskride fribeløbet, er det en god idé at melde SU fra i en eller flere måneder. En anden mulighed er at få arbejdsgiveren til 16
at indbetale dele af din løn på en arbejdsgiveradministreret ratepension maks. 50.000 kr. om året. I måneder, hvor du har meldt SU fra, har du mulighed for at tjene ekstra penge. De ekstra penge, du nu kan tjene, kan fordeles ud over hele året, og det skal derfor ses som et samlet beløb. Dine indtægter i forbindelse med fribeløb inkluderer din løn minus arbejdsmarkedsbidrag på otte procent, feriepenge der beskattes i år, dagpenge f.eks. sygedagpenge og barselsdagpenge, renter af formue, legater og honorarer. I modsætning tæller indtægter som boligsikring, ATP og arv ikke med, når du skal udregne din samlede indtægt i forhold til fribeløb. Dit standardfribeløb, hvis du går på en videregående uddannelse og modtager SU 12 måneder om året er 128.412 kr. Hvis du vælger at melde SU fra i en måned, mens du stadig studerer, bliver dit fribeløb i stedet 136.263 kr. 17
Oversigt over de forskellige satser for fribeløb pr. 2014: Laveste fribeløb Måneder hvor du får SU (også dobbeltklip og slutlån) på en videregående uddannelse 10.701 kr. per måned Mellemste og højeste fribeløb er det samme for studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Mellemste fribeløb Måneder hvor du er indskrevet på et uddannelsessted og vælger SU fra eller ikke har søgt SU. Måneder hvor du ikke får SU, fordi: du har orlov fra uddannelsen du er i lønnet praktik du er erklæret studieinaktiv 18.552 kr. per måned Højeste fribeløb Måneder hvor du ikke har ret til SU, fordi du: ikke er under uddannelse ikke har flere SU-klip til din igangværende uddannelse og samtidig ikke modtager slutlån får anden offentlig støtte, der skal dække leveomkostningerne i en periode, hvor du ellers kunne få SU endnu ikke er fyldt 18 år (det gælder indtil kvartalet efter, du er fyldt 18) går på en uddannelse, der ikke er godkendt til SU 35.708 kr. per måned og måneder, hvor du: vælger slutlån fra eller ikke har søgt om slutlån er under uddannelse som forsker efter kandidatniveau ikke er dansk statsborger og ikke er ligestillet med danske statsborgere er i praktik, under uddannelser på politiets grunduddannelse, der ikke giver ret til SU, eller har lønnet orlov fra denne uddannelse Nedsat fribeløb Gælder studerende, der får handicaptillæg 3.083 kr. per måned Forhøjelse af fribeløb - hvis du har børn under 18 år, stiger dit fribeløb med 26.832 kroner om året per barn. Lånt fra SU-styrelsens hjemmeside. 18
Hvis du er i tvivl eller har spørgsmål om din SU, så kontakt studievejledningen på din uddannelse, da de vejleder i SU-spørgsmål. Derudover kan du anvende regnemaskinen for fribeløb på Styrelsen for videregående uddannelser og uddannelsesstøttes hjemmeside. Ved at indtaste din indkomst og SU, udregner den, hvorvidt du har overskredet dit fribeløb og derved skal melde SU fra. Du finder regnemaskinen på www.su.dk/su/betingelser/maadutjene/ fribeloeb/sider/regnemaskine.aspx Nyttige adresser Nedenfor ses en samlet oversigt over steder, der henvises til i guidens tekst, eller som kan være nyttige før og under arbejdet som studenterunderviser: FADLs hjemmeside: fadl.dk - her kan du blandt andet finde hele overenskomsten, skattevejledningen, barselspjecen og ledige vikariater. FADLs Hovedforening: hf@fadl.dk, tlf. 88 18 49 00 Skats hjemmeside: skat.dk SU-styrelsens hjemmeside: su.dk 19