Specialisering. Klart ansvar for de svageste. Nyt tankesæt om specialisering på social- og specialundervisningsområdet

Relaterede dokumenter
Klart ansvar for de svageste

Klart ansvar for de svageste

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

ViSP. Næstved d. 29. april 2015

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Det fremadrettede perspektiv

Finansiering. Klart ansvar for de svageste. Finansieringsmodel for det højt specialiserede socialog special-undervisningsområde

Syn & Hjerne den 6. og 7. september 2017

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Videnscenter for Specialpædagogik

DH bemærkninger til region Midtjyllands redegørelse

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Klart ansvar for de svageste. Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde. Målgrupper. Borgere med særlige behov

Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune

Forskellige behov forskellige indsatser

K O M M I S S O R I U M F O R H O V E D S T A D R E G I O N E N S T A S K F O R C E V E D R Ø R E N D E S P I S E F O R S T Y R R E L S E R

Sammenhængende børnepolitik

Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Målbillede på socialområdet

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af CTI-metoden

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014.

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Ydelsesbeskrivelse for døgntilbud

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

KOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på kompleksitet i sygeplejen. Sidsel Vinge projektchef

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Kvalitetsstandard for tilbud af behandlingsmæssig karakter efter Lov om Social Service 102

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de årige børn og unge

1 Indledning. 2 Shared care

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Rammeaftale

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD

I N D S T I L L I N G S S K E M A

FORVALTNINGSREVISION PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE FOR VOKSNE HEDENSTED KOMMUNE

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Målbillede for socialområdet

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

Evaluering af kommunalreformen

Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Udkast maj Ældrepolitik

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Det gode liv. Strategi for udvikling og specialisering. Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer

Godkendelse af proces for arbejdet med inklusion samt organiseringen af specialtilbudsviften på 0-6 års området

Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet

En introduktion til kompetencecentrene

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Alternativer til enkeltmandsprojektet. Fagligt og økonomisk forsvarlige særforanstaltninger for borgere med problemskabende adfærd

EVIDENSBASERET PRAKSIS. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell,

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

NOTAT. Afdækning af unge år - politikområde 14, det specialiserede voksenområde

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Dagtilbuddet på Sødisbakke har i denne form eksisteret i årtier og er i høj grad bygget op omkring

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien

De tre faglige sessioner

Frokostordninger i daginstitutioner

Målbillede på socialområdet

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen.

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

De enkelte kommuners høringssvar skal ses som et supplement hertil.

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Workshop DSKS 09. januar 2015

HVAD KARAKTERI- SERER DEN KOM- PLEKSE Sidsel Vinge projektchef BORGER? KLs ældrekonference 2018 Kolding

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Sociale partnerskaber

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv

Forslag til organisationsmodel for ny Socialafdeling

Høringssvar vedr. lov om ændring af anvendelse af tvang i psykiatrien mv., sundhedsloven og forskellige andre love

tilbud, der både er ambulant tilbud og tilbud til voksne

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Organisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland

Socialudvalgets arbejdsgrundlag

Notat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik


Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

Transkript:

Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Specialisering Nyt tankesæt om specialisering på social- og specialundervisningsområdet

Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Specialisering Nyt tankesæt om specialisering på social- og specialundervisningsområdet Danske Regioner 2012 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner ISBN elektronisk: 978-87-7723-758-4

Specialisering Nyt tankesæt om specialisering på social- og specialundervisningsområdet Hvad er et specialiseret socialtilbud? Hvad vil det sige at have et specielt behov? Hvordan bør graden af specialisering balanceres hensigtsmæssig i forhold til nærheden i tilbuddet, således at borgerne får et tilbud af højeste kvalitet? I dette oplæg opstilles en række generiske principper for graduering i forhold til specialisering på social- og specialundervisningsområdet 1. Oplægget skal ses som et led i at skabe rammerne for en mere velovervejet og systematisk indsats på socialområdet og derved opnå bedre kvalitet for brugerne af de sociale tilbud. At arbejde evidensbaseret vil sige, at man sikrer velovervejet, systematisk og eksplicit anvendelse af den aktuelt bedste viden om, hvilke metoder og indsatser, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse af hvilke ressourcer. Med inspiration fra evidenstankegangen er formålet med dette oplæg at skabe forudsætninger for evidens og dermed kvalitet i de sociale ydelser - ved at kvalificere terminologien og specialiseringstankegangen på socialområdet. Arbejdet er et nødvendigt skridt på vejen til at påvirke traditionerne på socialområdet mod en i højere grad evidensbaseret kultur, hvilket regionerne anser for en betydningsfuld opgave. Forståelse og identificering af det specialiserede Specialisering skal i denne sammenhæng forstås som en samfundsmæssig funktion, der skal opfylde et bestemt behov. Tankegangen er, at specialisering består af tre elementer. For det første det specielle behov, der udløser funktionen. For det andet den specialiserede ydelse, som kan ses som specialiseringens praktiske udtryk. Og for det tredje de betingelser, der må være opfyldt for, at funktionen fungerer, det vil sige betingelserne for at opretholde og udvikle specialiseringen2 2. Tankegangen er skitseret nedenfor: 1 Herefter socialområdet 2 Tankegangen er inspireret af Socialpædagogernes analyse Specialisering på det socialpædagogiske område specielle behov, specialiserede tilbud og specialiseringsbetingelser i den socialpolitiske diskussion fra april 2007 3 DANSKE REGIONER 2012

Figur 1 specialisering som samfundsmæssig funktion Specielle behov (borgeren) Betingelser for opretholdelse og udvikling af specialisering Specialiseret ydelse (tilbuddet) Betydningen af specialisering ligger gemt i sammenspillet mellem de tre elementer. I det følgende beskrives de tre elementers karakteristika. Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle karakteristika for de enkelte elementer behøver at være til stede samtidig, for at et behov eller en ydelse kan kaldes specialiseret, og ikke alle betingelser skal være opfyldt for at undgå afspecialisering. Det specielle behov eller borgere, som siges at have et specielt behov, er karakteriseret ved ikke at kunne omfattes af almensystemet, og at behovet er ekstremt, det vil sige, at der er tale om en lidelse i svær grad. Samtidig kan det specielle betyde, at borgeren tilhører en lille gruppe med sjældne former for vanskeligheder, eller at borgeren er blandt samfundets svageste. Det specielle kan ligeledes udmøntes i, at behovet er komplekst, fordi der er tale om flere vanskeligheder på én gang, eller at der er behov for behandling i nær tilknytning til sundhedsvæsenet. Den specialiserede ydelse kan være et tilbud, der kræver en særlig viden, og det kan være komplekst, det vil sige vanskeligt at udøve. Samtidig kan det betjene borgere fra flere kommuner eller regioner og involvere flere forskellige sektorer og faggrupper. Det specialiserede tilbud kan ligeledes betyde, at tilbuddet er en individuel ydelse, der er tilpasset den enkelte. Der kan også være tale om en omkostningstung ydelse, som er orienteret mod en helhed af behov. En række betingelser skal være til stede for at opretholde og udvikle specialisering. Det kræver en afgrænset målgruppe med sammenlignelige behov både, hvad angår vanskelighedernes art og deres sværhedsgrad. Samtidig er rammerne for faglig sparring mellem medarbejderne, der arbejder med de specialiserede tilbud, vigtig for udviklingen af specialisering. Forudsætningen for specialisering i et tilbud er et stabilt økonomisk fundament, der muliggør langsigtet planlægning og udvikling. Der kræves i tilknytning hertil en vis volumen i tilbuddet såvel som i optageområdet. Det betyder, at optageområdet skal have en vis geografisk størrelse for, at specialisering kan opretholdes og udvikles. 4 SPECIALISERING NYT TANKESÆT OM SPECIALISERING PÅ SOCIAL- OG SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET

Figur 2 karakteristika for det specialiserede Det specielle behov Den specialiserede ydelse behovet ikke dækkes i almensystemet behovet er ekstremt man tilhører en lille gruppe mennesker med sjældne former for vanskeligheder, er blandt samfundets svageste eller tilhører en uhomogen gruppe behovet er komplekst, fordi, der kan være tale om flere vanskeligheder behovet kan være behandlingskrævende kræver en særlig viden betjener borgere fra flere kommuner/re gioner og involverer forskellige sektorer og faggrupper er tilpasset den enkelte borger er omkostningstungt orienteret mod en helhed af behov Betingelser en afgrænset målgruppe et fagligt miljø økonomisk stabilitet volumen i tilbuddet og optageområdet passende geografisk størrelse Flere specialiseringsniveauer En klar niveauinddeling af de sociale ydelsers specialiseringsgrad kan medvirke til at sikre høj faglig kvalitet og helhed i ydelserne under hensyn til en effektiv ressourceudnyttelse. Af den nedenfor skitserede figur ses den specialiseringstankegang, som regionerne ser for sig. Selve placeringen af ydelserne i de tre (fire medtaget almenområdet) kategorier tager udgangspunkt i følgende faktorer: forekomst: målgruppens størrelse og omfanget af det behov, der skal dækkes, det vil sige volumen kompleksitet: opgavens faglige kompleksitet ressourceforbrug: der skal tages hensyn til samfundsøkonomiske, driftsøkonomiske og personalemæssige forhold, herunder eventuelt samarbejde mellem flere kommuner/regioner 5 DANSKE REGIONER 2012

Figur 3 specialiseringsgraduering på socialområdet Det højt specialiserede Det moderat specialiserede Det let specialiserede Almenområdet Ovenstående figur skitserer regionernes forståelse af socialområdet. Trekanten skal illustrere, at målgruppens størrelse bliver mindre jo højere specialiseringsgraden er. Det specialiserede socialområde omfatter de tre øverste dele af trekanten. På det almene socialområde er kommunerne eneste aktør, og tilbuddene omfatter fx almindelige børnehaver og vuggestuer samt folkeskoler. Regionerne betragter det specialiserede socialområde ud fra en rehabiliteringstankegang. Ud fra denne forståelse handler den specialiserede sociale indsats om at hjælpe mennesker med nedsat funktionsniveau til bedst muligt at genetablere hverdagen med størst mulig selvhjulpenhed. Det betyder samtidig, at indsatsen kan være mere eller mindre midlertidig og af varierende intensitet, for at den enkelte borger genetablerer funktionsniveauet. Det let specialiserede tilbud Under det let specialiserede socialområde ligger langt den overvejende del af de specialiserede sociale tilbud. De er karakteriseret ved at være opgaver, der i dag overvejende varetages af kommunerne. Det kunne fx være bofællesskaber, værksteder mv., hvor målgruppen oftest er stor i antal og bred i den forstand, at der er tale om forskelligartede, mindre specialiserede behov, hvorfor der er grundlag for, at den enkelte kommune kan oprette og drive et tilbud. Tilbuddene skal bidrage med og støtte borgeren i de mest basale livs- og hverdagsfunktioner. Der kan være behov for en mindre behandlingsmæssig eller specialpædagogisk støtte. 6 SPECIALISERING NYT TANKESÆT OM SPECIALISERING PÅ SOCIAL- OG SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET

Det moderat specialiserede tilbud De moderat specialiserede tilbud er kendetegnet ved i udgangspunktet at ligne ovennævnte, blot er målgruppens størrelse og bredde mere snæver end i den let specialiserede kategori. Samtidig kræves en højere faglig ekspertise, idet målgruppen har mere komplekse behov. Dermed er grundlaget for at oprette og drive et tilbud for den enkelte kommune mindre, og der kan være behov for et samarbejde mellem flere kommuner for, at både kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse sikres. Tilbuddene skal supplere formålene med særlige indsatser, som fx socialkompenserende indsatser og/eller specialpædagogiske/behandlingsmæssige indsatser. Eksempler kunne være botilbud eller beskyttet beskæftigelse til personer med mere komplekse behov. Det højt specialiserede tilbud De højt specialiserede ydelser er tilbud, hvor der kræves en høj faglig ekspertise. Målgruppen for disse tilbud er små og har helt særlige behov. Det betyder, at opretholdelsen og udviklingen af tilbuddene kræver et geografisk større område end kommunegrænser og måske endda regionsgrænser, for at kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse sikres. De tilbud, der i dag benævnes som lands- og landsdelsdækkende tilbud, hører som eksempel under denne kategori, men der er langt flere tilbud, end dem regionerne nu varetager, der kan klassificeres som højt specialiserede. Det højt specialiserede tilbud kan være af midlertidig karakter, hvor borgeren bliver udredt og modtager intensiv støtte og/eller undervisning i en tidsafgrænset periode. Ofte vil borgerens behov efter det højt specialiserede, intensive forløb kunne varetages på et lavere specialiseringsniveau. Dog vil nogle grupper have behov for højt specialiseret, intensiv indsats en meget stor del af deres liv. Specialisering den rette vej til kvalitet Specialiseringstankegangen er ikke værdineutral det er en særlig tilgang til social- og specialundervisningsområdet. Når fokusset rettes mod specialisering, nedtones det på den anden side i forhold til hensynet til nærhed og rummelighed i tilbuddet. Det er et bevidst valg. For regionerne er den rette specialiseringsgrad og anvendelse af den aktuelt bedste viden en forudsætning for høj kvalitet i de sociale tilbud. Der er behov for et specialsystem, som retter koncentreret fokus mod en gruppe borgere, som har et behov, der kræver et specialiseret fokus for at blive imødeset. Det betyder, at regionerne prioriterer specialisering og tilpasning af tilbuddene til den enkelte borgere højere end nærhed og rummelighed i tilbuddet på dette område. Nogle borgere har meget sammensatte behov, som kræver indsatser fra en vifte af instanser. Selvom der skal holdes et skarp blik på specielle behov, og det specialiserede tilbud skal være til stede, er det vigtigt også at have øje for det hele menneske med mangeartede behov. På den måde kræves der koordination og overblik for, at sammenhængen i tilbuddet sikres. Det er en opgave, som regionerne ser som en særlig udfordring, når specialisering sættes i højsædet. 7 DANSKE REGIONER 2012

Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø T 35 29 81 00 F 35 29 83 00 E regioner@regioner.dk www.regioner.dk