Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes det Privatlægernes Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) at nå til enighed om en ny treårig forhandlingsaftale, der løber fra den 1. september 2014 til den 31. august 2017. PLO s repræsentantskab har godkendt forhandlingsaftalen, og den er sendt til afstemning hos medlemmerne, der godkendte den med 57 % af stemmerne for og 40 % imod, mens 3 % af medlemmerne stemte hverken for eller imod. Nedenstående er en redegørelse for forhandlingsaftalen med medfølgende bilag som PLO og RLTN har opnået enighed om. Overenskomstens betydning for borgerne Det stor nybrud i denne overenskomst er, at der på landsplan årligt i aftalen er afsat 400 mio. kr. til decentrale forhandlinger. Det betyder, at hver region og samtlige kommuner i den pågældende region kan forhandle decentralt sammen med PLO. De første 200 mio. kr. skal dog anvendes til allerede eksisterende opgaver, som fx sygebesøg. De øvrige 200 mio. kr. skal anvendes primært til ældre borgere med kroniske lidelser og til borgere med lettere psykiske lidelser. Det er i praksisplanudvalget at indsatsen for disse målgrupper skal planlægges. Den nuværende overenskomst indeholder en forpligtelse for de praktiserende læger til at gennemføre patienttilfredshedsundersøgelser mindst hvert tredje år. Efter den 1. september 2014 er de praktiserende læger, via sundhedsloven, forpligtet til at offentliggøre resultaterne af disse undersøgelser på praksisniveau. Dette vil give borgerne bedre grundlag for at beslutte, hvilken praktiserende læge de ønsker at være tilknyttet, primært i forbindelse med lægeskift. Der er faglig konsensus om, at almen praksis fortsat skal behandle patienter med kronisk sygdom i proaktive og planlagte forløb. Det indebærer bl.a. at Denne akt er unddraget aktindsigt i henhold til offentlighedslovens 7 og forvaltningslovens 12 jævnfør dog offentlighedslovens 11 og forvaltningslovens 12
almen praksis tager initiativ til at sikre en effektiv behandlingsindsats og fokusere på egenomsorg og patientrettet forebyggelse. Den styrkede indsats muliggøres bl.a. ved fokus på aktiv dialog om patienten med relevante aktører. Dette er en styrkelse af de praktiserende lægers rolle som medansvarlig for borgernes sundhed og forebyggelse af sygdom. Det fremgår ikke, om patienter med kronisk sygdom også omfatter borgere med psykisk sygdom. Parterne er enige om, at der gennemføres en oplysningskampagne for borgerne om, hvordan egen læge bruges mest hensigtsmæssigt. Kampagnen skal blandt andet oplyse borgerne om brugen af e-konsultationer, hvad en konsultation omfatter, herunder muligheden for flere emner pr. konsultation, muligheden for sygebesøg, samt vigtigheden af at melde afbud. Overenskomstens betydning for det kommunale sundhedsområde Aftalen fastlægger, at der med afsæt i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) skal udvikles en model for kvalitetsudvikling i almen praksis, hvor brugen af datafangst og kvalitetsparametre får en central rolle. Parterne er enige om, at almen praksis skal indgå i, og akkrediteres efter, en version af DDKM, der er tilpasset forholdene i sektoren. Med aftalen skal almen praksis deltage i akkrediteringen efter den danske kvalitetsmodel. Modellen skal tage sit udgangspunkt i den dataopsamling, der allerede sker via datafangst samt fra patienttilfredshedsundersøgelser. De praktiserende læger bliver honoreret for akkrediteringen med 10.000 kr. pr. læge, når arbejdet iværksættes og yderligere 10.000 kr., når de er blevet akkrediteret første gang. Tre af sundhedsområdets fem afdelinger blev akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel i juni 2013 og betragter DDKM som en godt redskab til at sikre god kvalitet i sundhedsydelserne. Intentionerne med den nye sundhedslov om ændrede rammer for almen praksis er blandt andet at skabe mere sammenhæng og koordination i sundhedsindsatsen i feltet mellem kommuner, regioner og praktiserende læger. Et vigtigt instrument til at sikre dette er nedsættelse af de nye praksisplanudvalg, der skal udarbejde de kommende praksisplaner. Der er enighed om, at der i forhandlingsaftalen og overenskomsten sker en tydeliggørelse af den lægelige forpligtelse i forhold til: 1)tilgængelighed for kommunerne vedrørende svage borgere, der ikke selv kan henvende sig til lægen, 2)sygebesøg og 3)medicinhåndtering. Konkretiseringen af disse forpligtelser sker i praksisplanen. Parterne er enige om, at hovedformålet med indførelsen af datafangst i almen praksis er kvalitetsudvikling og forbedret patientbehandling. Herudover finder parterne det vigtigt, at kvalitetsdata fra almen praksis også medvirker Side 2
til at styrke kvaliteten i de sundhedstilbud, der tilbydes patienterne generelt i sundhedsvæsenet, ligesom data skal give bedre mulighed for forskning. Parterne er enige om, at der er behov for at styrke efteruddannelsesområdet. På den baggrund indføres et system der, udover den nuværende selvvalgte efteruddannelse, også indeholder systematisk efteruddannelse. Den systematiske efteruddannelse etableres som et supplement til den eksisterende selvvalgte efteruddannelse og skal give alle praktiserende læger adgang til deltagelse i et struktureret, kontinuerligt og planlagt, livslangt efteruddannelsesforløb indenfor aftalte temaer med fokus på evidensbaseret medicin og med relevans for patienter og samfund. Den selvvalgte efteruddannelse vælges af den enkelte læge i henhold til den enkeltes kompetencebehov og skal understøtte, at den enkelte læge er fagligt opdateret. Den systematiske efteruddannelse vil dog være frivillig og efteruddannelsens emne vælges af den enkelte læge. Men det er klart en forbedring i forhold til tidligere. Overenskomsten betydning for det tværgående samarbejde Det fremgår af forslaget til den ny sundhedslov, at loven skal understøtte, at regionerne har den nødvendige kompetence og dermed mulighed for at leve op til deres forpligtelse til planlægning og sikring af tilbud i hele det behandlende sundhedsvæsen. Parterne er på baggrund af ovennævnte enige om, at kompetencen til at give tilladelse til etablering af satellitpraksis som supplement til det primære konsultationssted overgår til regionen. Praksisplaner skal fremover udarbejdes i praksisplanudvalget, hvor almen praksis er repræsenteret, men regionen har den endelige beslutningskompetence. Den konkrete tildeling/salg af ydrenumre til læger, herunder beslutning om placeringen af praksis, er således fremover omfattet af regionens kompetence. Ifølge sundhedslovens 227 gøres det efter den 1. september 2014 muligt for en region og private aktører at drive en klinik for almen lægebetjening. Parterne er enige om at se på om, der kan etableres et samarbejdsforum, hvor PLO og Danske Regioner i fællesskab kan søge indflydelse på prioritering af nye it-initiativer, der besluttes af centrale myndigheder. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af seks personer, tre udpeget af Danske Regioner og tre udpeget af PLO. Arbejdsgruppen skal inden udgangen af 2014 fremlægge et kommissorium til et fælles samarbejdsudvalg for it i almen praksis, som parterne herefter umiddelbart kan igangsætte. I forbindelse med de nye praksisplanudvalg vil et vigtigt fokusområde være at sikre større sammenhæng for patienter, som har samtidige forløb i flere sektorer, herunder patienter med psykiske lidelse, de ældre medicinske patienter samt patienter med kronisk sygdom. Side 3
Almen praksis skal have en styrket indsats over for patienter med kroniske sygdomme, hvor der skal være fokus på aktiv dialog om patienten med relevante aktører. Almen praksis ressourcer skal målrettes mod den medicinsk forebyggende indsats, identifikation af forebyggelsesbehov, indledende motiverende samtale og henvisning til kommunale sundheds- og akuttilbud, da kommunerne varetager den forebyggende indsats i form af fx rygestoptilbud, træningstilbud og generel patientuddannelse. Med praksisplanudvalgene og praksisplanerne er det sigtet, at samarbejdet om en række opgaver vedr. almen praksis, herunder gensidig tilgængelighed fastlægges lokale. Dette vil sikre, at opgaverne tilrettelægges og løses så de flugter med de lokale behov, så der skabes bedre sammenhæng og koordination i sundhedsindsatsen i feltet mellem de praktiserende læger og regioner og kommuner. Det skal være let for patienter, pårørende og samarbejdspartnere at komme i kontakt med almen praksis. Det gælder også i de situationer, hvor en kommune henvender sig på vegne af en borger, der ikke selv er i stand til at henvende sig til lægen. Der er gensidig forpligtelse til i relevante tilfælde at sørge for hurtig og fyldestgørende kommunikation mellem de relevante parter i sundhedsvæsenet. Regioner og kommuner sørger fx for hurtig, kort og relevant orientering af den praktiserende læge, når patienterne har været i kontakt med sygehusvæsenet eller kommunale sundhedstilbud, og de praktiserende læger sørger for hurtig og fyldestgørende orientering i relevante tilfælde, når borgerne har været tilset af en læge. IT skal bruges stadigt mere aktivt i almen praksis i kommunikation med patienter og det øvrige sundhedsvæsen og nye teknologiske muligheder tages løbende i brug. Overenskomsten betydning for det psykiatriske område For at understøtte at de nye praksisplanudvalg kommer godt fra start - blandt andet ift. at skabe mere sammenhæng og koordination i sundhedsindsatsen overfor ældre medicinske patienter og visse patienter med psykiske problemstillinger - er parterne enige om, at når der lokalt er indgået en praksisplan og i tilknytning hertil en underliggende aftale til praksisplanen mellem PLO, regionen og kommunerne i regionen, hvor indsatser omkring de forskellige former for sygebesøg (det som ikke omfattes af lægevagten) og visse indsatser for psykisk syge fastlægges, bortfalder ydelserne i den centrale overenskomst for sygebesøg i dagtiden ( 56,71, 72 og 89) og samtaleterapi ( 59), med tilhørende bestemmelser i 51 stk. 4 i den pågældende region. Side 4
Der mangler dog en udspecificering i forhold til målgruppen visse patienter med psykiske problemstillinger og begrebet samtaleterapi. Derudover efterlyses en tydeliggørelse af, hvad det betyder i praksis, at når visse indsatser for psykisk syge fastlægges, bortfalder ydelserne i den centrale overenskomst for sygebesøg i dagtiden og samtaleterapi. I kapitel 2 i aftalen er et underafsnit tilegnet perspektiver for de lokale aftaler om sygebesøg og indsatser for visse psykisk syge. Her står der, at parterne er enige om, at intentionen med de lokale aftaler er, at der skabes varige bæredygtige løsninger, der baserer sig på lægens kendskab til patienterne og de lokale behandlingstilbud. Den lokale aftale om sygebesøg og indsatser for visse psykisk syge giver mulighed for fleksible og dækkende løsninger med almen praksis, der udnytter den faglige kapacitet og den praktiserende læges helhedsorienterede tilgang til patienterne. Side 5