HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 22. oktober 2010

Lukkede døre HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 22. oktober 2010 Sag 181/2010 (1. afdeling) M (advokat Karen Marie Jespersen) mod F (advokat Kirsten Lindahl) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Viborgs 1. afdeling den 22. januar 2010 og af Vestre Landsrets 4. afdeling den 29. april 2010. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Jytte Scharling, Marianne Højgaard Pedersen, Michael Rekling og Hanne Schmidt. Påstande Appellanten, M, har påstået byrettens dom stadfæstet, således at A og B skal have bopæl hos hende. Indstævnte, F, har påstået stadfæstelse af landsrettens dom. Anbringender M har anført, at det vil være bedst for børnene, hvis de får bopæl hos hende, da hun har været og fortsat er den primære omsorgsperson for begge børn. Børnene, der er 4 og 6 år, har tilbragt størstedelen af deres liv sammen med hende, og deres vante omgivelser er derfor hos hende. De har ingen særlig tilknytning til faderens nuværende bopæl eller særlig social kontakt til kammerater, skole eller børnehave.

- 2 - F har anført, at det vil være bedst for børnene at kunne forblive i de vante omgivelser, herunder deres nuværende institutioner. Børnene er tæt knyttet til ham, hans nye samlever og dennes børn. Supplerende sagsfremstilling Den 26. juli 2010 har Statsforvaltningen Midtjylland efter anmodning fra M truffet en ny afgørelse om samværet. Det hedder i statsforvaltningens brev af 26. juli 2010 bl.a.: Du har søgt om samvær med B og A. Du har søgt om fortsættelse af den midlertidige 7/7-deleordning, medens bopælssagen behandles i Højesteret. Begrundelse Vi har lagt vægt på, at børnene ifølge landsrettens dom af 29. april 2010 skal have bopæl hos faderen, og at A skal begynde i skolen efter sommerferien. Det er den børnesagkyndiges oplysning og vurdering, at overgangen fra børnehave til skole er en kritisk forandringsproces for et barn, og det er afgørende vigtigt, at barnet får gode betingelser for at falde til og blive velintegreret i den nye sociale sammenhæng. Kontakter til klassekammerater og klasselærer skal etableres i løbet af de første uger, og siden hen løbende udbygges, således at barnet hurtigst muligt oplever trygheden ved at høre til i et socialt netværk, hvor børnene gensidigt anerkender og respekterer hinanden. Et sådant mål er ikke foreneligt med, at barnet starter op i to forskellige børnehaveklasser. Barnet vil med stor sandsynlighed ikke have kapacitet til samtidig at integrere sig i to forskellige sociale miljøer. Samtidig må man også forvente, at klassekammeraterne vil møde barnet med et forbehold, fordi barnet blot opleves som en gæst i klassen. Risikoen vil være stor for, at barnet ikke vil føle sig hjemme i nogen af klasserne, og dermed vil barnets trivsel og udvikling blive bragt i fare. Vi finder, at dette hensyn er så tungtvejende, at det ikke kan tilsidesættes under hensyn til afklaring af bopælsspørgsmålet i Højesteret, som vil finde sted efter A skolestart. Vi finder endvidere, at det er bedst for børnene, at de følges ad på samvær. Vi mener derfor, at det vil være bedst for A og B, at en 7/7-deleordning ikke fortsættes. Samværsordningen er fastsat i overensstemmelse med forældrenes enighed herom i det tilfælde, at en deleordning ikke bestemmes. Dog har Statsforvaltningen som følge af forældrenes uenighed herom truffet afgørelse om hyppigheden af weekendsamværet. Statsforvaltningen finder, at det er bedst for børnene indtil videre at have weekendsamvær med mor 2 ud af 3 weekender. Vi har herved lagt vægt på omfanget af det hidtidige samvær samt børnenes alder.

- 3 - Forklaringer M og F har til brug for Højesteret afgivet supplerende forklaringer den 4. oktober 2010. M har supplerende forklaret, at hun er startet som kundemedarbejder i X Bank i Y. Arbejdspladsen ligger 20 km fra H-by. Hun er ansat på fuld tid. Hendes arbejdstid er fra kvart i ni til lidt over fire. Hun arbejder dog til kvart over seks om torsdagen. Hun har ingen karriereplaner. Hun bor stadig sammen med D. De har et hus på 180 kvadratmeter. Der er fire børneværelser og et soveværelse. Børnene har derfor hver deres værelse. De har stadig Ds børn, H på 15 år og G på 11 år, på samvær. H har en 7/7 ordning, og G er på samvær hver anden weekend. De går begge på Z-skolen, som ligger 200 meter fra hendes bopæl. Det er her, A og B skal gå i skole, hvis hun får bopælsretten. A og B har det godt sammen med D, H og G. Forholdet mellem dem bliver bedre og bedre. A og B ser op til H. H tager sig af drengene og hjælper til derhjemme. G er god til at lege med drengene. De er bl.a. fælles om deres kaniner. B og A har også et godt forhold til Es børn, K og L. Oprindeligt havde hun og F en 8/6 ordning, men den blev ændret til en 7/7 ordning, da hun flyttede til H-by. Hun hentede på det tidspunkt børnene i børnehaven ved to-tiden, mens F hentede børnene i H-by den efterfølgende fredag omkring klokken seks. 7/7 ordningen stoppede den 9. august 2010. Hun havde på det tidspunkt orlov. Hun var derfor rigtig meget sammen med børnene. Hun kom i den lokale børnehave sammen med børnene en gang ugentligt, og de legede i skoven. Hun har nu A og B på samvær to ud af tre weekender. Hun henter dem om fredagen ved firetiden, og F henter dem igen ved syv tiden om søndagen. Hun har indtil videre haft drengene på samvær seks ud af ni weekender. Hun havde drengene på sommerferie i uge 26, 28 og 30. De var bl.a. i sommerhus på Falster. A har sagt, at han savner hende, og at han ikke kan forstå, at han ikke skal være noget mere sammen med hende. B har sagt, at han hellere vil være i børnehaven i H-by eller i den gamle børnehave frem for den nye børnehave. Det har han sagt til hende, hver gang han har været på samvær. Både A og B har et godt netværk i H-by. Det har de fået gennem den lokale børnehave. A har en god ven, der også hedder B, som bor i nærheden af hende og D. A har også gået til fodbold. Hun og D ser desuden Ds familie en gang om ugen. A er seks år. Han kan godt lidt at spille fodbold, og i skolen bytter han fodboldklistermærker. A kan godt lide at drille sin lillebror. B er glad for musik og dans. Hun har meldt ham til mu-

- 4 - sik. Han er stædig og vil gerne have sin vilje. Både A og B kan lide at lege i skoven og lege med deres kaniner. De er begge gode til at passe kaninerne og tage ansvar for dem. De har et godt forhold til hinanden og er gode til at lege sammen. De slås engang imellem. Drengene er alderssvarende, velfungerende og trives. Hun mener dog, at de er påvirket og mærket af situationen mellem hende og F. Hun kan mærke, at drengene er mere tryghedssøgende, efter de har stoppet 7/7 ordningen. De bruger begge ble om natten. A begyndte at tisse i sengen, efter de blev skilt. De skal sove med ble hos F. Hun prøver at få A til at sove uden ble, men der sker stadig uheld. Hun tror, det skyldes, at det har været kaotisk for A at starte i 0-klasse, da han har haft en svær skolestart. Han var ked af at gå i skole, og han havde det svært med de nye omgivelser. Han kendte ingen på skolen, og det var meget nyt for ham både i forhold til kammeraterne og lærerne. Hun havde taget fri fra arbejde for at hjælpe ham med skolestarten. A var inden skolestarten interesseret i at gå i skole og klar til det i forhold til sin alder. Som forberedelse lavede de opgaver sammen, som A var god til. Hun har ugentlig kontakt med skolerne og børnehaven. Det går bedre med drengene i deres skole og børnehave. B er startet i ny børnehave. Hun var ikke med til opstarten, da F ikke havde orienteret hende om, hvilken børnehave B skulle skifte til. Hun havde forinden haft telefonisk kontakt med F, der havde smidt røret på. Hun havde derefter kontaktet Fs mor, der ikke kunne oplyse hvilken børnehave B skulle starte i. Hun kontaktede derfor den gamle børnehave, hvor en pædagog oplyste, at B muligvis skulle starte i Y børnehave. Y børnehaven havde henvist hende til pladsanvisningen, der igen havde henvist hende til F. Hun havde efterfølgende sendt F en sms, og han havde svaret, at hun godt vidste, hvor B skulle starte, nu hvor hun havde truet Y børnehave med bål og brand. Hun fik efterfølgende oplyst af en pædagog ved Y, at de ikke havde den opfattelse, at hun havde truet dem med bål og brand. Det blev aftalt, at hun skulle mødes med pædagogen og lederen af børnehaven. Det var et godt møde, og de blev enige om at samarbejde. B vidste heller ikke, at han skulle starte i ny børnehave efter sommerferien. Han havde derfor ikke tid til at forberede sig på skiftet, og han fik en svær start i børnehaven. Han kendte ingen af de øvrige børn. Han fik heller ikke en ordentlig afslutning i sin gamle børnehave. Det var planen, at der skulle ske en opsplitning på alder i den gamle børnehave, men det ville ikke få betydning for B, da han skulle være sammen med de samme børn og pædagoger. Det er derfor hendes opfattelse, at B er taget ud af den gamle børnehave for, at F kunne få ham tættere på sin bopæl. Hun har fået oplyst, at B har bidt en i børnehaven.

- 5 - Der blev holdt møde på statsforvaltningen den 26. juli, hvor hun foreslog, at de fortsatte 7/7 ordningen, indtil sagen var afgjort. A kunne i overgangsperioden være tilknyttet to skoler. Hun synes ikke, at det er optimalt, at A og B skal skifte skole/børnehave igen, men hun tror, at hun kan give dem begge en god og blid start. B kender børnehaven i H-by, og A har sin gode ven B. De vil derfor ikke få et knæk. Både A og B har nemt ved at få venner og nye legekammerater, da de begge er udadvendte. Hendes arbejdsgiver har lovet hende, at hun kan få fri den første uge og efterfølgende få fri efter behov, så hun kan give børnene en god start. F og hun kan godt samarbejde. De kan godt være i samme lokale og tale pænt til hinanden. Hun er sikker på, at deres samarbejde vil blive endnu bedre, når der er en afklaring på bopælsspørgsmålet. Hun tror ikke, at de vil ende i statsforvaltningen, når først rammerne er på plads. Deres nye partnere, E og D, er ligeledes indforstået med at samarbejde. Hvis børnene får bopæl hos hende, synes hun, at F skal have børnene på samvær to ud af tre weekender. Hun vil være meget fleksibel. Hun mener, at A og B er mest knyttet til hende, hvorfor drengene skal have bopæl hos hende. Hun har haft barselsorlov og har haft et års orlov sammen med børnene. Hun har overskud og tid til at tage sig af børnene, da hun kun har de to at tage sig af. Hun har boet i H-by i femten måneder, og børnene har ikke større tilknytning til S-by, da de i dag bor fem km fra deres tidligere bopæl og er i nye omgivelser med nye venner og pædagoger. Det er stadig hende, der har den tætteste kontakt til børnene. Det har ikke ændret sig på to måneder. F har supplerende forklaret, at han arbejder som filialchef i banken i J. Han kan tilrettelægge sit arbejde, som det passer ham. Han arbejder som regel fra kvart i ni til fire. E er gruppeleder i banken i S-by. De er begge fuldtidsansatte. A var ikke forberedt på at starte i skolen, da han ikke kunne komme med en klar udmelding til A før i slutningen af juli, hvor de modtog afgørelsen fra statsforvaltningen. A var derfor uforberedt på skiftet, og han fik en hård opstart i skolen. Den første halvanden uge var A meget ked af det, når han blev afleveret i skolen, men det gik stille fremad. Han startede også i SFO. Han går til fodbold hver tirsdag. Han har indtil videre været af sted tre gange. Skolen ligger 700 meter fra deres bopæl. De har boet der siden oktober 2008. Det var her børnene boede, mens de havde deleordningen. A har haft to forskellige hverdage. Hjemme hos ham skulle han op og af sted om morgenen og hjem igen om eftermiddagen, mens han gik derhjemme, når han var hos M.

- 6 - Han boede sammen med M i den nordlige del af byen, hvor B også tidligere gik i børnehave. B skiftede efter sommerferien børnehave. Det var en beslutning, som han traf for at afbøde for fremtidens slag sammenholdt med de omstruktureringer, der var på vej i den gamle børnehave. Han drøftede også skift af børnehave med en af Bs tidligere pædagoger, da der skulle ske strukturændringer i den gamle børnehave. Hun anbefalede, at B skiftede børnehave, da der alligevel skulle ske et skift, når han skulle starte i skolen. Bs skift skete samtidigt med A skolestart, hvilket virkede naturligt. Skolen, hvor A går på, ligger i forlængelse af børnehaven. Han mente desuden, at det er nemmere at skifte som fireårig end som seksårig. Beslutningen omkring Bs børnehaveskift blev ikke drøftet med M, da han ville undgå en konflikt. Han vidste, at uanset hvad han sagde, så ville det blive skudt ned af M, da han kendte Ms svar på forhånd. Han kan ikke genkende Ms historie omkring skiftet, da han ikke smed telefonrøret på. Det havde han ikke noget incitament til at gøre. Han videregiver informationer omkring børnene, når de taler sammen. Han ville selv tage beslutningen. Han så to år ud i fremtiden, og han valgte, hvad han mente, var bedst for B. Han har ikke fortrudt beslutningen, efter han har set hvordan A har håndteret skoleskiftet. B er glad for at gå i børnehaven. B vil gerne besøge den gamle børnehave, hvor han har en kæreste. De har derfor planlagt en farveltur til den gamle børnehave. Han kan godt forstå, hvis B gerne vil i børnehave i H-by, da det altid sker sammen med M - prøvelsen ligger jo i at være i børnehave alene. B og A er begge glade for at gå i henholdsvis børnehave og skole. Der blev afholdt møde i statsforvaltningen den 26. juli, hvor M foreslog, at A skulle gå i to skoler. Statsforvaltningen oplyste, at det ville være skadeligt for A, da det er vigtigt, at børn får etableret gode venskaber i 0-klasse. Statsforvaltningen valgte herefter at fastsætte samvær i to ud af tre weekender. A og B er meget forskellige. A er meget følsom. Han har brug for bekræftelse og at blive mindet om, at han kan noget. Han har nogle barrierer og er usikker. Det er derfor, han har haft det svært ved skoleskiftet. Han er god til at give den gas på fodboldbanen. B har et temperament, der minder om sin fars. Han er en glad dreng, der danser og synger. De hører ofte Rasmus Seebach om aftenen, men B går også for sig selv for at nyde musikken. B er engang imellem med til fodbold. De cykler en del for at forbedre Bs fysik. Han skal dog skubbe lidt til ham for at få ham i gang med at cykle. De bruger begge ble om natten. A vil ikke altid

- 7 - have en ble på, og han sov uden ble på i sidste uge, hvor han ikke tissede i sengen. B vil som regel gerne have ble på, men han forsøger dog at få ham til at sove uden. Han havde ingen ble på i sidste uge, og han tissede ikke i sengen. Begge drenge omtaler huset i S-by som deres hjem. Det kan mærkes, at de er kommet et år mere i S-by end i H-by. Det er ikke kun i forhold til de fysiske rammer, men også fordi de har fælles fodslag. Både A og B er knyttet til Es børn, K på fire år og L på syv år. De ser sig selv som en samlet søskendeflok. De driller hinanden og griner sammen. Der er ingen jalousi eller komplikationer, som der kan være med en teenager. De er meget selvhjulpne. De startede den 1. september med en større ombygning af huset. De bor derfor i øjeblikket i en campingvogn i haven. De forventer at være færdige den 1. november. Der bliver efter ombygningen børneværelser til alle fire børn. Både A og B har været på samvær med K og Ls far. De har et godt samarbejde med Es eksmand. De har desuden et godt netværk. Es forældre bor i nærområdet, og de har en ung pige på 19 år til at hente børnene. Typisk hver anden torsdag. Til at starte med hentede han børnene sammen med hende. Drengene kan rigtig godt lide hende. De fik kontakt til hende gennem Es forældre. Hun går på gymnasiet. Hans egen familie bor i Randers, og de hjælper også gerne til. Det vil være katastrofalt for drengene, hvis der skal ske endnu et skifte. Især nu hvor det går rigtig godt. Det vil ikke være i børnenes tarv. Især ikke for A. På nuværende tidspunkt er kammeratskaberne dannet. Han mener endvidere, at M ikke længere er den primære omsorgsperson for drengene. Det er længe siden, at M gik på barsel med børnene. Højesterets begrundelse og resultat Tre dommere Peter Blok, Jytte Scharling og Hanne Schmidt udtaler: Det må som anført af byretten lægges til grund, at begge forældre har deltaget i pasningen, opdragelsen og omsorgen for børnene, dog således at M har været den primære person i relation til disse opgaver. I overensstemmelse hermed blev der i perioden fra samlivsophævelsen i efteråret 2008, indtil M den 1. september 2009 flyttede til H-by, etableret en ordning, hvor børnene boede 8 ud af 14 dage hos M. På denne baggrund og efter sagens oplysninger i øvrigt finder vi, at begge børn må antages at have en stærkere tilknytning til M end til F. Når henses til, at børnene kun er 6 og 4 år, kan der efter vores opfattelse ikke heroverfor lægges afgørende vægt på børnenes tilknytning til familiens oprindelige lokalområde i S-by og til

- 8 - daginstitutionerne i dette område, og der er ikke grundlag for at antage, at børnene har en væsentligt stærkere tilknytning til det lokalområde i S-by, hvor F nu bor, end til det lokalområde i H-by, hvortil M er flyttet. Vi finder, at der heller ikke kan lægges afgørende vægt på, at A i august 2010 er begyndt i skole i S-by, og at B på samme tidspunkt er flyttet til en ny børnehave i S-by. Efter en samlet vurdering finder vi herefter, at det må anses for bedst for børnene, at de får bopæl hos M, jf. forældreansvarslovens 17, stk. 1, sammenholdt med 4. Vi stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom. Dommerne Marianne Højgaard Pedersen og Michael Rekling udtaler: Efter forældrenes samlivsophævelse i september 2008 har begge forældre bevaret en tæt tilknytning til børnene i kraft af samværsordningen. Det var Ms beslutning om et år senere at flytte fra S-by til sin nye samlever i H-by, der medførte, at denne ordning ikke kunne opretholdes i samme omfang. Vi finder, at der ikke foreligger oplysninger, der giver grundlag for at bedømme, hvem af forældrene børnene er mest knyttet til. Det forhold, at M har været børnenes primære omsorgsperson, er efter vores opfattelse ikke ensbetydende med, at børnene på nu 6 og 4 år har den tætteste følelsesmæssige tilknytning til hende. Vi finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte landsrettens bedømmelse af, at det er bedst for børnene, at de bevarer tilknytningen til de vante omgivelser i S-by, hvor de har boet, siden de blev født. Efter en samlet bedømmelse af oplysningerne i sagen stemmer vi for at stadfæste landsrettens dom. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. Thi kendes for ret:

- 9 - Byrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byret, landsret eller Højesteret til den anden part eller til statskassen.