Regionshuset Viborg. Dato Sagsbehandler Kristoffer Stegeager Tel Sagsnr.

Relaterede dokumenter
1. Godkendelse af Temagruppens rolle og opgaver

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Dagsorden. 1) Ajourføring på hospitaler og i almen praksis (ans. Kristoffer Stegeager)

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Revideret rammeaftale

Rammeaftale. om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder. Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning

Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Dagsorden. Regionshuset Viborg

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

Beskrivelse af governance for tværsektoriel sundheds-it i Region Midtjylland

Sundheds it under sundhedsaftalen

1. Godkendelse af Temagruppens rolle og opgaver

Temagruppen om forebyggelse. Dagsorden til møde i Temagruppen om forebyggelse

Trondheim 22. september Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Elektronisk kommunikation på sundhedsområdet set fra kommunerne. Status og udfordringer

Sundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel. 10. April 2014

Rammeaftale om anvendelse af korrespondancebrevet mellem hospitaler og kommuner i Region Midtjylland

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

REFERAT AF MØDE I ARBEJDSGRUPPEN VEDR. AKUTOMRÅDET 3. JUNI 2015 nedsat under Temagruppen BPTR

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Retningslinjerne fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med

KKR-digitaliseringsmøde

Dato behandles tværsektorielt er mindre end oprindeligt antaget (se notat).

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

It kommunikation mellem sygehus, kommune og almen praksis. Mette Brøsted Nielsen

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Den politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplan

Analysen giver et overblik over, hvor det tværsektorielle samarbejde kan it-understøttes med de allerede eksisterende standarder.

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

Den Tværsektorielle Grundaftale

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Tidlig Indsats på Tværs

Analyse af akutte og ambulante forløb Behov og muligheder for beskedbaseret kommunikation mellem sygehuse og kommuner

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

Workshop DSKS 09. januar 2015

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Forslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011

3. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb under 48 timer


Analyse af det akutte og ambulante område

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Kommunikation og samarbejde ved Stationære behandlingsforløb (somatik og psykiatri)

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2011

Perspektiver, udfordringer og eksempler på telemedicin

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen (1.dec 2014)

Bilag. Region Midtjylland. Godkendelse af Benyttelsesaftaler for Region Nordjylland/Region Midtjylland - Region Syddanmark/Region Midtjylland

Temagruppen for voksenpsykiatri. Referat af møde i temagruppen for voksenpsykiatri

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Understøttelse af elektronisk kommunikation på psykiatri- og socialområdet

Projektkommissorium for Sygehus-hjemmeplejeprojektet.

Referat fra møde i arbejdsgruppen vedr. genoptræning den 3. september 2015

Til Hjerneskadesamrådet. Referat fra møde i Hjerneskadesamrådet den 11. juni /. Deltagere: Se vedlagte deltagerliste

1. møde national sygehuskommune. Dorthe Skou Lassen MedCom

Implementeringsplan og status for Sundhedsaftalen Horsens Kommune

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2

Områder som har positiv betydning for patientsikkerheden i det tværsektorielle samarbejde

Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011

3. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb under 48 timer

Referat. 2. Godkendelse af referat og opfølgning fra sidste mødefra møde den 31. oktober. Regionshuset Viborg

8. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb og Socialpsykiatrien

Temaer for mit oplæg:

4. Møde hjemmepleje-sygehus pilotgruppen MedCom7. IT-Strategi og Sam:Bo i Region Syddanmark

Samarbejde på tværs Primærsektorkonferencen 31. oktober 2018

Arbejdsgruppens opgaver:

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge,

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010

Høringen blev gennemført i oktober måned og der er modtaget svar fra godt 78 % af regionens praksis.

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Udvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland

Det overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er:

4. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb over 48 timer

Høringsvar til praksisplanen

Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Referat fra møde i. Implementeringsgruppen vedrørende Sundheds-IT og digitale arbejdsgange. Tirsdag den 8. december 2015 kl

National implementering af telemedicinsk sårvurdering

Baggrundsnotat om samarbejdet med kommunerne inden for psykiatrien

Analyser af psykiatrien

Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner

Referat Møde i Økonomi- og opfølgningsgruppen 2. marts 2016 kl Mødelokale F1, Regionshuset Viborg

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

SAM:BO aftalen. Mandag d. 23. september v/projektleder Susanne Magaard, Klinisk IT Psykiatrien

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.

Bilag til Kommunikationsaftalen

Historie Strukturreformen af 2007

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Notat om belægning på de psykiatriske sengeafsnit

KOMMUNAL FINANSIERING Susanne Brogaard, Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

Transkript:

Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Notat vedr. input til MedCom10 MedCom har igangsat arbejdet med planlægning af MedCom10, da MedCom9-programmet udløber ved udgangen af 2015. MedCom10- programmet indeholder de opgaver, som MedCom skal varetage i perioden 2016-2017. I forbindelse med udarbejdelse af programmet har MedCom bedt om input fra regionerne; eksempelvis med input fra de regionale sundhedsaftaler. Dette notat indeholder en ikke-prioriteret liste over input til arbejdsprogrammet. Input er indhentet fra Temagruppen for Behandling, Pleje, Træning og Rehabilitering og de regionale medlemmer af Teamgruppen for sundheds-it og digitale arbejdsgange. Dato 05.08.2015 Sagsbehandler Kristoffer Stegeager Tel. +45 7841 2202 kristoffer.stegeager@stab.rm.dk Sagsnr.: 1-01-72-21-14 Side 1 Generelt Sundhedsvæsenet befinder sig i en transitionsperiode, hvor ambulante patientforløb erstatter hospitalsindlæggelser. Udviklingen gælder både somatikken of psykiatrien. Med udviklingen følger et stigende behov for rettidig og præcis kommunikation mellem sektorerne, som igen stiller krav til gode og fleksible løsninger, som kan understøtte klinikerne i at skabe gode og sammenhængende patientforløb. MedCom har en vigtig opgave i løbende at identificere og komme med løsninger på kommunikative barriere mellem sektorerne, så itunderstøttelsen ikke modarbejder det tværsektorielle samarbejde om patienten. Eksempler på behov er udveksling af patientdata eller lovpligtige behandlingsplaner i psykiatrien og på kræftområdet. Det skal defineres, hvordan MedCom kan indgå, så der kan udvikles en fælles funktionalitet, som sammenbinder praksissystemerne med nyudviklinger fx Horsens på forkant, START9, TOBS (og mange andre stand alone systemer). Der bør i den forbindelse aftales et åbent vindue med praksisleverandørerne, hvor de forpligter sig til at indgå i et antal nyudviklingsprojekter efter nærmere aftale med regioner og MedCom.

Afviste regninger skaber konstant et dårligt samarbejdsklima mellem Region Midtjylland og praksis. Ifølge Praksisadministrationen skyldes mange af de afviste regninger lægernes praksissystemer. Regionerne har ikke i dag et forum, hvor de mødes med praksissystemerne og drøfter udfordringer og løsninger. MedCom driver Praksisleverandørforum og har til opgave at certificere praksisleverandørsystemerne, hvorfor MedCom også bør indgå i arbejdet med at kvalitetssikre afregningsdelen. Dette er ikke mindst relevant når det fælles regionale/kommunale afregningssystem (Praksys.dk) går i drift i 2016. Hospital-praksis Side 2 a) Dynamisk henvisning Der eksisterer fortsat et stort potentiale for at forbedre samspillet mellem almen praksis og hospitalerne omkring indlæggelse og udskrivelse. Den dynamiske henvisning medvirker til at sikre at alle nødvendige oplysninger er indeholdt i en henvisning. Der har tidligere været arbejdet på at udvikle en sådan standard, hvorfor det bør undersøges, hvorvidt der eksisterer tekniske udfordringer eller om der mangler aftaler med PLO om implementering? Hospital-hjemmepleje a) Kommunikation vedr. akut-ambulante kontakter Etableringen af akutmodtagelserne baserer sig på Sundhedsstyrelsens anbefalinger til en styrket akutstruktur fra 2007 og udgør dermed et centralt omdrejningspunkt i moderniseringen af det danske sygehusvæsen. Et væsentligt mål med at etablere akutmodtagelser er at opnå bedre kvalitet i de akutte patientforløb og mere effektive patientforløb. Flere patienter skal færdigbehandles i akutmodtagelserne, og færre skal indlægges. Principielt skal alle patienter, der modtager akut hospitalsbehandling siden 1. januar 2014 rapporteres til Lands Patient Registeret som akutambulante. Den akutambulante kontakt udgør en unik selvstændig hospitalskontakt, som afsluttes ved viderevisitering til andet afsnit, ved indlæggelse i normeret seng, eller når patienten går hjem fra afsnittet. Borgeren kan optræde som akutambulant i op til 72 timer, inden hospitalet skal træffe beslutning om en indlæggelse. Alle regioner har dog udfordringer med, hvordan man mest hensigtsmæssigt registrerer patienter i akutmodtagelserne. Ofte

vides det ikke på forhånd, om en patientkontakt er et ambulant besøg, der afsluttes inden for nogle timer. Eller om patienten indlægges. Dette medfører stor variation i registreringspraksis i akutmodtagelserne. Det medfører samtidig en række udfordringer i forhold til samarbejdet mellem hospital og kommuner om de akutambulante patienter. Den elektroniske kommunikation mellem hospitaler og kommuner ift. akutambulante kontakter modsvarer det, man kender fra ambulante kontakter. Det betyder, at der ikke sendes indlæggelses- eller udskrivningsadviser fra hospital til kommuner i forbindelse medborgerens kontakt med hospitalsvæsenet. Side 3 Set fra et kommunalt perspektiv så er det problematisk, at en borger kan opholde sig på hospitalet i op til 72 timer uden at kommunen ved, hvor borgeren befinder sig. Det kan både medføre et ressourcespild fx ved manglende afbestilling af mad. Og i yderste konsekvens, så er kommunerne forpligtiget til at igangsætte en eftersøgning, når borgeren har været væk i 48 timer. Akut-afdelingerne på hhv. HE Vest og AUH har på den anden side fremført, at de ofte står og mangler informationer fx om borgerens funktionsevne/habituelle tilstand, som er indeholdt i den indlæggelsesrapport, der automatisk sendes fra kommune til hospital, når kommunen modtager et indlæggelsesadvis. En løsning kunne være at udvikle en akutambulant -advis, der sendes fra MidtEPJ til borgerens hjemkommune, og som er sat op til at udløse en automatisk indlæggelsesrapport fra det kommunale elektroniske omsorgssystem. På denne måde vil kommunen have et overblik over, hvor borgeren befinder sig, og samtidig vil hospitalet få oplysninger om borgerens habituelle tilstand. Det vil dog medføre en ny arbejdsopgave i kommunen, da der vil være behov for, at alle indkomne akutambulante -adviser behandles og at der fx tages stilling til, om der skal sendes en manuel indlæggelsesrapport. Da registreringen akutambulant også anvendes til de tidligere skadestuekontakter, så vil kommunen modtage advis er, som vedrører skader/sygdomsforhold af mindre karakter fx mindre sårskader. Disse vil sandsynligvis blive opfattet som irrelevante. Der er samtidig behov for, at MedCom medtænkes tidligere i arbejdet med nye registreringsformer, da ændringer ofte har stor betydning for det tværsektorielle samarbejde i klinikken.

b) Udvikling af en fleksibel kommunikationsstandard mellem hospitaler og kommuner Samarbejdet mellem region og kommuner udvikler sig løbende og med den seneste sundhedsaftale er fokus i højere grad på udvikling af et fælles sundhedsvæsen med borgeren i centrum. Fokus er gået fra regler og instrukser til udvikling af nye og bedre patientforløb. Dermed er der opstået et behov for en kommunikationsstandard, som kan modelleres, så det er muligt at sende strukturerede data mellem hospital og kommune, som samtidig kan tilpasses de nye samarbejdsformer mellem hospitaler og kommuner om at sikre sammenhængende patientforløb. FMK MedCom har været projektansvarlige for at udrulle FMK i kommunerne og i praksissektoren og ligger derfor inde med en række data på fx anvendelsesgraden i almen praksis og speciallægepraksis. Til at understøtte det videre implementeringsarbejde bør MedCom bistå med analyser af fx ajourføringsgraden af FMK i almen praksis ved elektive/akutte indlæggelser. Det skal ske i samarbejde regionerne, der har data på MedCom har fortsat en funktion med at indsamle erfaringer i forhold til korrekt anvendelse af FMK og sprede disse til regioner, kommuner og praksis. Ift. Det Danske Vaccinationsregister (som er integreret i FMK) skal MedCom sikrer at data kan hentes fra praksis' journal, så der ikke skal finde en dobbelt registering sted hvor digital signatur skal anvendes til ekstern registrering (selve DDV registreringen). Praksis vil sandsynligvis betragte den ekstra registrering som en ny opgave, hvilket vil medføre ekstra udgifter for regionerne. Side 4 Telemedicin c) Telemedicinsk sårvurdering Der bør indarbejdes et udviklingsprojekt, hvor almen praksis direkte via praksissystemerne kan tilgå pleje.net d) Modning af telemedicinsk infrastruktur Videreudvikling af webpatient bør prioriteres højt og mere fokus på fælles implementering i tæt samarbejde med regionerne. Udvikling af videofunktionalitet til almen praksis til bredere formål fx akutpladser, satellitpraksis, teletolkning m.m. bør prioriteres højt. Implementeres i samarbejde med regionerne.

Tværsektorielle projektforslag e) Elektronisk Vandrejournal Fødeplanudvalget har gennemført en journalaudit på svangreomsorgen, der havde til formål at vurdere forhold vedrørende kvalitet og sammenhæng i sektorovergange hos førstegangsfødende kvinder. Audit involverede myndigheder og sundhedspersoner i kommunen, på hospitalet og i almen praksis. En af anbefalingerne i rapporten er at indføre en elektronisk vandrejournal, som skal kunne tilgås af alle fagpersoner. Det anbefales at den gravide også kan tilgå den elektroniske vandrejournal, og at der i den forbindelse udvikles en app, så den gravide kan se og følge forløbet der. App en bør give den gravide mulighed for at lave en udskrift af vandrejournalen, hvis de ønsker et minde. Side 5 Fødeplanudvalget har i behandlingen af den bemeldte journalaudit tilkendegivet: at det er væsentligt at løse kommunikationsproblemet mellem sektorerne, og at der udarbejdes fælles standarder for kommunikationen. Det skal tydeliggøres hvilke oplysninger, det er væsentligt at videregive. Derudover skal teknologien udvikles, så de relevante oplysninger automatisk hentes ind. En elektronisk vandrejournal er fortsat et meget stort ønske. f) Tværsektoriel webbaseret kommunikationsplatform (psykiatrien) En webbaseret platform hvor flere forskellige instanser (patient, pårørende, sygehus, praksis, beskæftigelsesafdelingen i en kommune, misbrugskonsulent, kriminalforsorgen, etc.) kan kommunikere omkring diverse patientrelaterede planer (koordinerings-, udskrivnings-, handle-, behandlingsplaner). Tanken er, at man stadig skal dokumentere i eget EPJ-system, og at de relevante data bliver fremvist på en fælles platform. Platformen kan også tænkes anvendt ved behandling i eget hjem fx IV-behandling. Eller til udveksling af de nye individuelle opfølgningsplaner for kræftpatienter, som skal udveksles på tværs af hospitaler, almen praksis og kommuner. Ønsker til udvikling i MidtEPJ g) Fremsendelse af fodstatusrapport fra praktiserende fodterapeuter til hospitalerne I seneste overenskomst mellem Danske Fodterapeuter og Danske Regioner er aftalt etablering af en national fodstatusdatabase, hvor resultaterne af årlig fodstatus på diabetespatienter opbevares med henblik på, at fodterapeuter kan hente seneste fodstatus, når

patienterne skifter fodterapeut. Fodstatusdatabasen er etableret og i drift. I den årlige fodstatus er der en række aftalte målinger og undersøgelsesresultater, som hidtil kun har været overført fra fodterapeuten til patientens praktiserende læge, men ikke videregivet til evt. ny fodterapeut. Overførslen sker med en specifik MedComstandard og har været i drift i en række år. Standarden er den samme, som anvendes til laboratoriesvar, men er udarbejdet som en speciel Fodstatus-profil R0130K. Årlig fodstatus bestilles af praktiserende læger eller sygehusafdelinger på diabetespatienter, hvor svarene sendes til rekvirenten. For sygehusafdelingerne udarbejdes henvisningen på REFHOST, da ingen sygehussystemer har udviklet henvisning til fodterapi. Udfordringen her er, at ingen sygehuse kan modtage elektroniske svar på årlig fodstatus i den anvendte standard, men må modtage disse på papir. AUH har fremsendt ønske om, at det bliver muligt at modtage den årlige fodstatusrapport elektronisk. Side 6 h) Integration med LÆ-blanket serveren LÆ101/105, som er den primært anvendte blanket ved henvendelser fra kommune til hospital, findes dog ikke som MedCom-standard. Der blev rekvireret ca. 72.000 LÆ-blanketter fra hospitalerne i 2012, LÆ101/105 udgjorde 2/3 af disse henvendelser, så helt præcis denne blanket vil det være givtigt at få integreret i MidtEPJ via MedComs blanket server. i) Vedhæftning af filer