Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark

Kyst- og naturturisme - Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Kyst- og naturturisme -Turismens økonomiske betydning i Kystdanmark Udgivet af VisitDenmark Februar 2014 ISBN: 978-87-87393-97-3 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Denmark Media Center Forfatter: Paul Lubson Økonom i VisitDenmark E-mail: pl@visitdenmark.com VisitDenmark 2014 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Indhold SAMMENFATNING... 1 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR KYSTDANMARK... 1 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I KYSTDANMARK... 4 1.1 REGION SYDDANMARK HAR DET STØRSTE TURISMEFORBRUG I KYSTDANMARK... 4 1.2 STØRST FORBRUG FRA INDENLANDSK TURISME I KYSTDANMARK... 6 1.3 FERIETURISME STØRRE END FORRETNINGSTURISME... 7 1.4 FERIEHUSOVERNATNINGER STØRSTEDELEN AF FORBRUGET... 8 1.5 DETAILHANDEL FYLDER MERE I KYSTDANMARK... 10 KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER... 12 2.1 VÆRDITILVÆKSTEN OVER LANDSGENNEMSNITTET... 12 2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER... 13 2.3 TURISME SKABER OVER 70.000 JOB I KYSTDANMARK... 14 2.4 TURISMEN SKABER JOB I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER... 15 2.5 SKATTEINDTÆGTER PÅ 17,9 MIA. KR.... 17 2.8 TURISTER I KYSTDANMARK SKABER VÆRDI OG ARBEJDSPLADSER I HELE LANDET... 20 KAPITEL 3. METODE OG DATAKILDER... 22 4.1 DATAKILDER... 22 4.2 EFTERSPØRGSELSKILDER... 25 4.2 ÆNDRINGER I METODEN SIDEN 2010... 28

Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Kystdanmark Kystdanmark er Danmark uden de fire største byer, dvs. Kystdanmark er Danmark uden København By og Omegn, Odense Kommune, Aarhus Kommune og Aalborg Kommune. Turisterne i Kystdanmark brugte i alt 51,5 mia. kr. i 2011. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget knap 25,1 mia. kr. i værditilvækst, 17,9 mia. kr. i skatteindtægter og over 71.000 job i Kystdanmark i 2011. Herved står turismen bag 3,0 pct. af al værditilvækst og 4,4 pct. af alle job i Kystdanmark. Effekten af turismeforbrug er stor, viser rapporten. Når regionen opnår én million kroner i ekstra turismeforbrug er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,4 job (årsværk), 490.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 350.000 kr. 1 Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Kystdanmark og Kystdanmarks fem regioner og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten at: Kystdanmark står for 63 pct. af Danmarks turismeforbrug. I selve Kystdanmark har Syddanmark det største turisme forbrug på 15,5 mia. kr, hvilket er 30 pct. af det samlede forbrug i Kystdanmark. Feriegæster bærer den største del af forbruget i Kystdanmark, og herunder er den største post fra overnattende i lejet feriehus. Danske gæster står for 61 pct. af turismeforbruget, mens udenlandske gæster står for de resterende 39 pct. af Kystdanmarks samlede turismeforbrug. Tyskland står for 19 pct. af forbruget, mens Sverige står for 7 pct. og Norge står for 6 pct. af turismeforbruget. Turismen som erhverv i Kystdanmark ligger over landsniveau med en andel på 2,1 pct. af områdets samlede udbud af varer og tjenester, hvor andelen for hele landet er 1,9 pct. 1 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende Kystdanmarks regioner og kommuner til gode f.eks. går nogle af skatteindtægterne til staten. 1

I alt Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Oversigtstabel 1. Kystdanmarks regioner, 2011 Turismeforbrug, mio. kr. 51.458 8.415 8.513 15.453 12.193 6.884 Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 2,1 2,7 1,9 2,1 1,7 2,7 Største markeder, 2011 Danmark 31.288 4.998 5.597 9.473 7.393 3.827 Tyskland 9.541 545 950 3.767 3.002 1.277 Norge 3.416 1.840 587 381 204 404 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2011 Hotel forretning 10.251 929 1.078 3.088 3.702 1.454 Lejet feriehus 7.502 1.288 906 2.897 1.837 575 Hotel ferie 3.438 507 390 1.230 679 632 Note 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i kommunen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Kystdanmark. Den afledte beskæftigelse af turismeforbrug er 71.251 arbejdsplader, hvilket er 4,4 pct af den den samlede beskæftigelse i Kystdanmark. Dette er højere end andelen af den samlede beskæftigelse på landsplan (4,3 pct.). Der er dog stor variation blandt Kystdanmarks regioner. Den af turismeforbruget afledte værditilvækst i Kystdanmark er 25,1 mia. kr., hvilket er 3,0 pct. af den samlede værditilvækst. Dette er også højere end på landsplan, hvor værditilvæksten afledt af turismen er på 39,7 mia. kr., hvilket udgør er 2,6 pct. af den samlede værditilvækst. Det turismeafledte skatteprovenu i Kystdanmark er på i alt 17,9 mia. kr., hvoraf 4,8 mia. kr. er personskatter og 13,1 mia. udgøres af moms, vare- og selskabskatter. 2

Kystdanmark Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Oversigtstabel 2, Samfundsøkonomiske, afledte effekter, 2011 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. 25.059 3.983 4.180 7.407 6.141 3.349 Andel af samlet værditilvækst, pct. 3,0 3,7 2,7 3,0 2,7 3,9 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk 71.251 11.542 11.492 22.535 16.994 8.687 Andel af alle Sydvestjyllands beskæftigede, pct. 4,4 5,9 3,5 4,7 3,7 5,0 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. 17.887 3.100 3.167 4.997 4.235 2.388 Turismens andel af samlet provenu, pct. 4,0 4,3 3,3 4,2 3,7 5,7 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter Denne rapport slutter af med i afsnit 2.8 at undersøge, hvilket effekt turismeforbrug i Kystdanmark har på storbyerne og omvendt. Konklusionen er at turisme ikke er et isoleret fænomen, som kun foregår det sted, som turisterne har besøgt, men at det rammer på tværs af landet. Storbyerne nyder godt af turister, som besøger Kystdanmark og omvendt, Kystdanmark nyder også godt af storbybesøgene. 3

Kapitel 1. Turismeforbruget i Kystdanmark Kystdanmark er Danmark uden de fire største byer. Det vil i denne rapport sige Danmark uden København By og Omegn, Odense Kommune, Aarhus Kommune og Aalborg Kommune. Det betyder, at tal for de fem regioner i denne rapport ikke indeholder de fire store byer. Dermed er Nordjylland uden Aalborg, Midtjylland er uden Aarhus, Syddanmark er uden Odense, mens det som resterer af Hovedstaden er Nordsjælland og Bornholm. Med udgangspunkt i VisitDanmarks turismesatelitregnskab tegner dette kapitl et billede af, hvor stort turisternes samlede forbrug er i Kystdanmark og Kystdanmarks fem regioner. Herunder kortlægges markedernes og overnatningsformernes bidrag til forbruget, og der gives svar på, hvordan forbruget er fordelt på produkter. Skrevet op på punktform, så stilles følgende tre spørgsmål i dette kapitel: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Syddanmark har det største turismeforbrug i Kystdanmark Det samlede turismeforbrug i Kystdanmark udgør 51,5 mia. kr., hvoraf de kommercielle overnatningsformer står for 27,8 mia. kr., mens ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende står for et forbrug på 23,6 mia. kr. Dette betyder, at turismen i Kystdanmark står for 2,1 pct. af udbuddet, hvilket er lidt højere end på landsplan, hvor turismen udgør 1,9 pct. af det samlede udbud. Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel i Kystdanmark og Kystdanmarks regioner, 2011 Kommerciel overnatning Turismeforbruget Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark 43.634 38.813 82.447 4.443.453 1,9 Kystdanmark 27.838 23.619 51.458 2.473.200 2,1 Nordsjælland og Bornholm 3.229 5.186 8.415 315.774 2,7 Sjælland 3.804 4.709 8.513 454.237 1,9 Syddanmark 9.503 5.950 15.453 749.917 2,1 Midtjylland 7.485 4.708 12.193 700.683 1,7 Nordjylland 3.818 3.066 6.884 252.589 2,7 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. 4

Figur 1.1. Turismeforbruget i Kystdanmark. Vi ser nu på de enkelte regioners turismeforbrug. Som nævnt før, så er de fire storbyer taget ud af regionerne, så i denne rapport er fx Midtjylland uden turismeforbruget i Aarhus kommune. Syddanmark er den region, som har det største turismeforbrug af de fem regioner i Kystdanmark. Det samlede turismeforbrug i Syddanmark er 15,5 mia. kr., hvoraf de kommercielle overnatningsformer står for 9,5 mia. kr., mens de ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende står for et forbrug på 6,0 mia. kr. Turismen står sammenlagt for 2,1 pct. af det samlede udbud i Syddanmark. Midtjylland har et samlet turismeforbrug på 12,2 mia. kr., hvoraf de kommercielle overnatningsformer står for 7,5 mia. kr., mens de ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende står for et forbrug på 4,7 mia. kr. Turismen står sammenlagt for 1,7 pct. af det samlede udbud i Midtjylland. Det ses, at Midtjylland er den eneste af Kystdanmarks regioner, hvor turismeforbrugets andel på 1,7 pct. af det samlede udbud er mindre end landsgennemsnittet på 1,9 pct. af det samlede udbud. 5

Sjælland har et samlet turismeforbrug på 8,5 mia. kr., hvoraf de kommercielle overnatningsformer står for 3,8 mia. kr., mens de ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende står for et forbrug på 4,7 mia. kr. Turismen står sammenlagt for 1,9 pct. af det samlede udbud i Sjælland. Sjælland kendetegnes sammen med Hovedstaden (dvs. Nordsjælland og Bornholm) ved at de ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende fylder mere end de kommercielle overnatningsformer. Hovedstaden, som når vi taler om Kystdanmark, består af Nordsjælland og Bornholm, har et samlet turismeforbrug på 8,4 mia. kr., hvoraf de kommercielle overnatningsformer står for 3,2 mia. kr., mens de ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende står for et forbrug på 5,2 mia. kr. Turismen står sammenlagt for 2,7 pct. af det samlede udbud i regionen. Det er her og i Nordjylland, at turismeforbruget fylder mest af det samlede udbud. Nordjylland har et samlet turismeforbrug på 6,8 mia. kr., hvoraf de kommercielle overnatningsformer står for 3,8 mia. kr., mens de ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende står for et forbrug på 3,1 mia. kr. Turismen står sammenlagt for 2,7 pct. af det samlede udbud i Nordjylland. 1.2 Størst forbrug fra indenlandsk turisme i Kystdanmark Turismen i Syddanmarks kommuner er særligt kendetegnet ved danske gæster, der samlet står får 61 pct. af turismeomsætningen eller 31,3 mia. kr. Dette er 2 pct. point mere end landsgennemsnittet. Tyskland er største udenlandske marked med et turismeforbrug på 9,5 mia. kr. svarende til 19 pct. af den samlede omsætning. Tyskerne i Kystdanmark står således for en 5 pct. point højere andel af turismeforbruget end, hvad tilfældet er i hele landet (13 pct.). Dette er ingen overraskelse. Tyskland er vores vigtigste nærmarked og vores største udenlandske marked i kystområderne og især i feriehusene. Kystdanmark ser stort set intet til fjernmarkederne, der har København, som deres primære destination. Sverige, Norge og Holland er de næststørste udenlandske markeder i regionen med hhv. 7, 6 og 1 pct. af omsætningen. De norske og svenske turister har en større betydning på landsplan, hvor Sverige står for 8 pct. af forbruget og Norge står for 7 pct. af omsætningen og svenskere fylder 8 pct. Til gengæld er Hollands andel af det samlede turismeforbrug den samme i Kystdanmark, som den er på landsplan. 6

Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2011 Turismeforbrug Fordeling af Kystdanmarks turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug Mio. kr. Pct. I alt 51.458 100 100 Danmark 31.288 61 59 Udlandet i alt 20.170 39 41 Tyskland 9.541 19 13 Sverige 3.416 7 8 Norge 2.976 6 7 Holland 628 1 1 Storbritannien 555 1 2 USA 426 1 2 Øvrige lande 2.628 5 9 Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. Mio. kr. Pct. I alt 8.415 100 8.513 100 15.453 100 12.193 100 6.884 100 Danmark 4.998 59 5.597 66 9.473 61 7.393 61 3.827 56 Udlandet i alt 3.417 41 2.916 34 5.980 39 4.799 39 3.056 44 Tyskland 545 6 950 11 3.767 24 3.002 25 1.277 19 Norge 1.840 22 587 7 381 2 204 2 404 6 Sverige 295 4 566 7 550 4 598 5 967 14 Holland 42 1 78 1 280 2 175 1 54 1 Storbritannien 44 1 160 2 127 1 153 1 71 1 USA 134 2 69 1 109 1 55 0 59 1 Øvrige lande 517 6 507 6 768 5 611 5 225 3 1.3 Ferieturisme større end forretningsturisme Af tabel 1.3 ses, at størstedelen af turismeforbruget i Kystdanmark skyldes ferierejser. I 2011 var ferieturismeforbruget således 39,3 mia. kr. svarende til 76 pct. af det samlede turismeforbrug, mens forretningsrejser med et forbrug på 12,2 mia. kr. stod for de resterende 24 pct af det samlede turismeforbrug. Forretningsturismen fylder mest i Syddanmark med 31 pct. af forbruget, mens den fylder mindst i Nordjylland med 13 pct- af forbruget. Det skal bemærkes, forretningsturisme traditionelt er centreret omkring byerne. Da vi taget de fire største danske byer ud af regnskabet i denne publikation, som tegner et billede af Kystdanmark, så fjener vi dermed også en større mængde forretningsturisme. Billedet kan derfor ændre sig, hvis man kigger på regionerne inkl. de fire store byer. Disse tal kan findes i Turismens økonomiske betydning 2011. Danskerne står med 93 pct. for næsten al forretningsturisme i Kystdanmark. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger 7

om udenlandske endags-forretningsrejsende 2 (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Ser man på ferierejser, så er fordelingen mellem dansk og udenlandsk turismeforbrug næsten lige. Det danske forbrug på 20,0 mia kr. fylder 51 pct. af det samlede forbrug, mens udlandet forbruger for 19,3 mia. kr. Tabel 1.3. Turistforbrug i Kystdanmark fordelt på formål og Danmark/udlandet I alt Forretningsrejser Ferierejser Kystdanmark mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 51.458 12.184 100 39.274 100 Danmark 31.288 11.336 93 19.952 51 Udlandet 20.170 847 7 19.322 49 Nordsjælland og Bornholm I alt 8.415 2.112 100 6.303 100 Danmark 4.998 2.018 96 2.980 47 Udlandet 3.417 94 4 3.324 53 Sjælland I alt 8.513 1.451 100 7.062 100 Danmark 5.597 1.338 92 4.259 60 Udlandet 2.916 113 8 2.803 40 Syddanmark I alt 15.453 4.742 100 10.711 100 Danmark 9.473 4.430 93 5.043 47 Udlandet 5.980 312 7 5.668 53 Midtjylland I alt 12.193 2.979 100 9.214 100 Danmark 7.393 2.765 93 4.628 50 Udlandet 4.799 213 7 4.586 50 Nordjylland I alt 6.884 901 100 5.983 100 Danmark 3.827 786 87 3.041 51 Udlandet 3.056 115 13 2.941 49 1.4 Feriehusovernatninger størstedelen af forbruget Set i forhold til turismens overnatningsformer i Kystdanmark kommer størstedelen af turismeforbruget i regionen fra turister, der overnatter på i lejet feriehus (20 pct.). Den næststørste post er skabt af hotelovernatninger med forretning som formål (15 pct.). Sammenlagt står de kommercielle overnatningsformer for et forbrug på 27,8 mia. kr., hvilket er 54 pct. af turismeforbruget, mens den ikke-kommercielle del står for et forbrug på 23,6 mia. kr. eller 46 pct. af det samlede forbrug. Under den ikke-kommercielle turisme er familie/venner besøg den post, der fylder mest efterfulgt af ophold i eget feriehus. 2 En ny undersøgelse af endagsrejsende vil være færdig i første halvdel af 2014 8

Tabel 1.4a. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Kystdanmark 2011 Turismeforbrug Fordeling for Kystdanmark Fordeling for hele landet mio. kr. pct. I alt 51.458 100 100 Kommercielle 27.838 54 53 Hotel ferie 3.438 7 10 Hotel forretning 7.502 15 20 Feriecentre 1.421 3 2 Camping 3.339 6 5 Vandrerhjem 413 1 1 Lejet feriehus 10.251 20 13 Lystbåde 458 1 1 Festival 958 2 1 Bondegårde 46 0 0 Krydstogt 13 0 0 Ikke-kommercielle 23.619 46 47 Eget feriehus 5.908 11 8 Lånt sommerhus 1.279 2 2 Familie/venner 6.447 13 13 Endagsturister - ferie 5.303 10 13 Endagsturister - forretning 4.682 9 11 Ser man nærmere på Kystdanmarks regioner, så er overnatning i lejet feriehus det største post i Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. I Sjælland er den største post ophold i eget sommerhus, mens det i Nordsjælland og Bornholm derimod er endagsrejsende, der er den største post. Som allerede nævnt, så er Sjælland samt Nordsjælland og Bornholm de regioner, hvor de ikke-kommercielle overnatninger og endagsrejsende fylder mere i turismeforbruget end de kommercielle overnatninger. 9

Tabel 1.4b. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Kystdanmarks regioner 2011 Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 8.415 100 8.513 100 15.453 100 12.193 100 6.884 100 Kommercielle 3.229 38 3.804 45 9.503 61 7.485 61 3.818 55 Hotel ferie 507 6 390 5 1.230 8 679 6 632 9 Hotel forretning 1.288 15 906 11 2.897 19 1.837 15 575 8 Feriecentre 99 1 309 4 478 3 119 1 416 6 Camping 287 3 550 6 1.201 8 688 6 613 9 Vandrerhjem 59 1 77 1 131 1 92 1 55 1 Lejet feriehus 929 11 1.078 13 3.088 20 3.702 30 1.454 21 Lystbåde 50 1 66 1 191 1 94 1 55 1 Festival 0 0 419 5 277 2 255 2 7 0 Bondegårde 0 0 9 0 11 0 18 0 8 0 Krydstogt 11 0 0 0 0 0 0 0 2 0 Ikke-kommercielle 5.186 62 4.709 55 5.950 39 4.708 39 3.066 45 Eget feriehus 1.207 14 1.542 18 918 6 1.314 11 928 13 Lånt sommerhus 203 2 327 4 264 2 296 2 189 3 Familie/venner 1.037 12 1.278 15 1.667 11 1.543 13 922 13 Endagsturister - ferie 1.915 23 1.018 12 1.256 8 414 3 700 10 Endagsturister - forretning 824 10 545 6 1.845 12 1.142 9 326 5 1.5 Detailhandel fylder mere i Kystdanmark En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. I Kystdanmark bliver 44 pct. af turismeforbrug lagt på turismeprodukterne. Produkterne fylder dermed mindre af det samlede turismeforbrug i Kystdanmark, end når man ser på Danmark som helhed, da andelen af for hele Danmark er 51 pct. Dette skyldes primært, at overnattende på hotel som helhed og især hotelovernatninger med forretning som formål har et højt forbrug af turismeprodukter, og disse dominerer turismen i de store byer 3. Turisterne bruger 22,4 mia. kr. på turismeprodukterne. Heraf lægger danskerene 16,6 mia. kr., mens udlandet lægger 5,9 mia kr. på turismeprodukter. Dermed kommer detailhandlen til at fylde mere i turismeforbruget i Kystdanmark end i Danmark som helhed. Turisterne placerer 33 pct. af turismeforbruget i detailhandlen, hvoraf 9,4 mia. kr. kommer fra danskerne og 7,4 mia. kr. kommer fra udlandet. 3 Se Turismens økonomiske betydning 2011, side 7, tabel 1.1.1 10

Det ses, at de danske turister lægger en større andel af deres forbrug på turismeprodukter (53 pct.) end udlandet (29 pct.). Dette skyldes, at der er en større andel af forretningsturisme blandt danskerne. Forretningsturister har et lavt forbrug i detailhandlen, mens størstedelen bliver lagt på overnatningsstedet, på restaurant og på transport. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Kystdanmarks regioner, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 51.458 100 31.288 100 20.170 100 Turismeprodukter 22.448 44 16.593 53 5.855 29 Overnatning 8.563 17 6.964 22 1.599 8 Restaurant 5.785 11 2.849 9 2.936 15 Lokal transport 6.583 13 5.632 18 951 5 Rejseservice 833 2 631 2 202 1 Kultur og forlystelser 683 1 516 2 166 1 Detailhandel 16.855 33 9.470 30 7.385 37 Føde- og drikkevarer samt tobak 8.404 16 4.452 14 3.952 20 Benzin og andet brændstof 4.332 8 3.138 10 1.194 6 Andet 4.119 8 1.880 6 2.239 11 Andre produkter 12.155 24 5.225 17 6.930 34 Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. Turismeforbrug i alt 8.415 100 8.513 100 15.453 100 12.193 100 6.884 100 Turismeprodukter 3.458 41 3.410 40 7.617 49 5.352 44 2.610 38 Overnatning 1.246 15 1.197 14 3.077 20 2.081 17 962 14 Restaurant 863 10 1.057 12 1.664 11 1.313 11 888 13 Lokal transport 1.119 13 912 11 2.401 16 1.547 13 604 9 Rejseservice 110 1 93 1 300 2 243 2 87 1 Kultur og forlystelser 120 1 151 2 175 1 167 1 69 1 Detailhandel 3.149 37 3.226 38 4.469 29 3.412 28 2.599 38 Føde- og drikkevarer samt tobak 1.869 22 1.829 21 1.896 12 1.479 12 1.331 19 Benzin og andet brændstof 571 7 842 10 1.231 8 997 8 691 10 Andet 709 8 556 7 1.342 9 936 8 577 8 Andre produkter 1.808 21 1.877 22 3.367 22 3.429 28 1.674 24 11

Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i i Kystdanmark. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet. Det skal bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel 4. Dette kapitel vil først se på, hvad selve forbruget i Kystdanmark samlet skaber af samfundsøkonomiske effekter. Derefter slutter det af med at beskrive, hvilke effekter forbruget i Kystdanmark skaber uden for Kystdanmark. 2.1 Værditilvæksten over landsgennemsnittet En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). I dette kapitel kigger vi på værditilvæksten genereret af de samlede effekter af turismeforbruget, dvs. både de direkte effekter og de afledede effekter, som er beregnet med LINE-modellen. Turismeforbruget i Kystdanmark skaber en værditilvækst på 25,1 mia kr., hvilket er 3,0 pct. af den samlede værditilvækst i Kystdanmark. På landsplan har værditilvæksten skabt af turismeforbrug en andel på 2,6 pct. af den samlede værditilvækst. Turismen betyder derfor mere i Kystdanmark. Det ses, at i Kystdanmark har turismen den højeste andel af den samlede værditilvækst i Nordjylland (3,9 pct.) efterfulgt af Nordsjælland og Bornholm (3,7 pct.). Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Kystdanmarks regioner, 2011 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark 39.717 1.524.795 2,6 Kystdanmark 25.059 823.236 3,0 Nordsjælland og Bornholm 3.983 108.809 3,7 Sjælland 4.180 155.064 2,7 Syddanmark 7.407 246.188 3,0 Midtjylland 6.141 227.152 2,7 Nordjylland 3.349 86.023 3,9 pct. 12

Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af Kystdanmarks samlede turismeafledte værditilvækst på 25,1 mia. kr. stammer 7,2, mia. kr. (29 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er relativt set en smule under Danmark set som helhed (32 pct.). Blandt turismeerhvervene i Kystdanmark stammer 12 pct. fra overnatningsstederne, mens 8 pct. stammer fra restauranter og værtshuse. Transportvirksomheder samt kultur, forlystelser og sport har nogenlunde samme andel i Kystdanmark som i hele Danmark. 19 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Kystdanmark kan tilskrives detailhandlen, hvilket er 1 pct. point højere end niveauet for Danmark. Det skal nævnes, at den største gruppe med 52 pct. er andre brancher, der dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje 4, erhvervsservice 5 og andre herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Kystdanmarks regioner, 2011 Fordeling for Turismeafledt værditilvækst Kystdanmark Danmark mio. kr. I alt 25.059 100 100 Turismeerhverv 7.172 29 32 Overnatningssteder 2.941 12 13 Restauranter og værtshuse 2.027 8 9 Transportvirksomheder 1.039 4 5 Rejseservice 140 1 1 Kultur, forlystelser og sport 1.025 4 4 Detailhandel 4.848 19 18 Råolie-, naturgas og olieindustri 52 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 582 2 2 Andre 4.215 17 16 Andre brancher 13.039 52 50 Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 3.602 14 12 Erhvervsservice 1.726 7 7 Andre 7.711 31 31 pct. 4 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå i turismeerhvervet. 5 Dækker bl.a. over udlejning af biler. 13

Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 3.983 100 4.180 100 7.407 100 6.141 100 3.349 100 Turismeerhverv 1.164 29 1.200 29 2.282 31 1.649 27 878 26 Overnatningssteder 444 11 385 9 1.098 15 686 11 328 10 Restauranter og værtshuse 310 8 374 9 584 8 461 8 297 9 Transportvirksomheder 206 5 200 5 282 4 229 4 122 4 Rejseservice 21 1 19 0 57 1 23 0 20 1 Kultur, forlystelser og sport 183 5 222 5 261 4 250 4 109 3 Detailhandel 900 23 942 23 1.279 17 1.029 17 698 21 Råolie-, naturgas og olieindustri 8 0 14 0 13 0 11 0 6 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 120 3 149 4 147 2 112 2 54 2 Andre 772 19 779 19 1.120 15 906 15 637 19 Andre brancher 1.919 48 779 49 3.846 52 3.463 56 1.773 53 Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 451 11 519 12 1.025 14 1.109 18 498 15 Erhvervsservice 280 7 282 7 541 7 409 7 214 6 Andre 1.188 30 1.238 30 2.280 31 1.944 32 1.062 32 Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i regionen. Her viser analysen, at effekten af en million kr. i turismeforbrug er anledning til 487.000 kr. i værditilvækst. Multiplikatoren for værditilvækst i Kystdanmark er således 0,49. 2.3 Turisme skaber over 70.000 job i Kystdanmark Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen skaber Kystdanmark gennem direkte og afledte effekter 71.251 årsværk, hvilket er 60 pct. af landets turismeskabte årsværk. I Kystdanmark var der i 2011 1.628.41 fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne skabte 4,4 pct. af Kystdanmarks samlede beskæftigelse. Dette er 0,1 pct. point over, hvad turismen skaber i Danmark som helhed. Syddanmark er den region, hvor turismens har skabt flest job. Syddanmark får 22.535 af de i alt 71.251 job, som turismen har skabt i Kystdanmark. Herefter kommer Midtjylland med 16.994 skabte job. Syddanmark og Sjælland har begge nydt af ca. 11.500 jobs, mens turismens har skabt 8.687 jobs i Nordjylland. 14

Den af turismen afledte beskæftigelse fylder 4,4 pct af den samlede beskæftigelse, hvilket er marginalt højere end på landsplan, hvor turismens afledte jobs fylder 4,3 pct. af den samlede beskæftigelse. Ser man på Kystdanmarks regioner, så er der stor variation i, hvor meget turismens afledte årsværk fylder af den samlede beskæftigelse. Højest er tallet i Bornholm og Nordsjælland (5,9 pct.), mens også er over landsgennemsnittet i Nordjylland (5,0 pct.) og Syddanmark (4,7 pct.). Til gengæld er andelen under landsgennemsnittet i Midtjylland og Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Kystdanmarks regioner, 2011 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark 119.449 2.804.562 4,3 Kystdanmark 71.251 1.628.041 4,4 Bornholm og Nordsjælland 11.542 195.515 5,9 Sjælland 11.492 324.736 3,5 Syddanmark 22.535 479.614 4,7 Midtjylland 16.994 454.991 3,7 Nordjylland 8.687 173.185 5,0 2.4 Turismen skaber job i turismeerhverv og andre brancher Ser man på hvilke brancher i Kystdanmark, som turismen skaber jobs i, så ses det, at der bliver skabt flest jobs i turismeerhvervene, hvor der bliver skabt 28.181 årsværk (40 pct.). Sammenlignes denne andel med den tilsvarende for hele landet (41 pct.), når man til konklusionen, at turismen i Kystdanmark relativt betyder en smule mindre for turismeerhvervene og tilsvarene en smule mere for detailhandel. Inden for turismeerhvervet skabes mest beskæftigelse på overnatningssteder (17 pct.), og dernæst på restauranter og værtshuse (14 pct.). Turismen skaber 17.037 årsværk inden for detailhandel, hvilket er 24. pct. af de årsværk, som turismen skaber i Kystdanmark. pct. 15

Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Kystdanmarks regioner, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Kystdanmark Fordeling for Danmark I alt 71.251 100 100 Turismeerhverv 28.191 40 41 Overnatningssteder 12.441 17 17 Restauranter og værtshuse 10.055 14 15 Transportvirksomheder 2.950 4 5 Rejseservice 781 1 1 Kultur, forlystelser og sport 1.965 3 3 Detailhandel 17.037 24 22 Råolie-, naturgas og olieindustri 83 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 1.047 1 1 Andre 15.907 22 21 Andre brancher 26.022 37 37 Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 778 1 1 Erhvervsservice 6.542 9 9 Andre 18.703 26 26 Beskæftigelses-multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Kystdanmark er denne multiplikator 1,4 i 2011. For hver million kr. der bliver brugt af turister, vil der således skabes næsten halvanden fuldtidsstilling i Kystdanmark, når de afledte effekter af forbruget regnes med. pct. 16

Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. årsværk pct. I alt 11.542 100 11.492 100 22.535 100 16.994 100 8.687 100 Turismeerhverv 4.115 36 4.327 38 9.288 41 6.942 41 3.520 41 Overnatningssteder 1.724 15 1.640 14 4.503 20 3.102 18 1.472 17 Restauranter og værtshuse 1.487 13 1.837 16 2.863 13 2.419 14 1.448 17 Transportvirksomheder 453 4 400 3 1.019 5 740 4 338 4 Rejseservice 101 1 69 1 336 1 199 1 77 1 Kultur, forlystelser og sport 350 3 381 3 566 3 482 3 185 2 Detailhandel 3.158 27 3.123 27 4.842 21 3.689 22 2.224 26 Råolie-, naturgas og olieindustri 15 0 16 0 22 0 19 0 12 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 176 2 233 2 295 1 226 1 117 1 Andre 2.967 26 2.874 25 4.526 20 3.445 20 2.095 24 Andre brancher 4.269 37 4.042 35 8.405 37 6.363 37 2.943 34 Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 121 1 141 1 205 1 217 1 94 1 Erhvervsservice 1.098 10 991 9 2.215 10 1.518 9 720 8 Andre 3.050 26 2.910 25 5.985 27 4.628 27 2.130 25 2.5 Skatteindtægter på 17,9 mia. kr. Dansk turisme skaber offentlige indtægter. Turismeforbruget i Kystdanmark skaber skatteindtægter på 17,8 mia. kr., hvor af 13,1 mia. kr. hentes ved vareskatte (73 pct.) og 4,8 mia. kr. henter ved personskatter (27 pct.). Sammenligner man Kystdanmark med hele landet, så ses det, at vareskatter relativt fylder mere i de samlede offentlige indtægter, hvilket er en følge af, at detailhandlen fylder mere i Kystdanmarks turismeforbrug end i hele landet. 17

Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Kystdanmark, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Kystdanmark Fordeling for Danmark I alt 17.887 100 100 Personskatter 4.758 27 30 Kommuneskatter 2.437 14 15 Kirkeskatter 77 0 0 sskatter (sundhedsbidrag) 777 4 5 Statsskatter 1.467 8 9 Moms, vare- og selskabsskatter 13.130 73 70 Moms/merværdiafgift 8.596 48 48 Vareafgifter/punktafgifter 3.523 20 16 Selskabsskatter 1.011 6 6 pct. Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 3.100 100 3.167 100 4.997 100 4.235 100 2.388 100 Personskatter 827 27 840 27 1.334 27 1.167 28 588 25 Kommuneskatter 419 14 429 14 687 14 599 14 304 13 Kirkeskatter 11 0 13 0 22 0 20 0 11 0 sskatter (sundhedsbidrag) 135 4 137 4 218 4 191 5 96 4 Statsskatter 263 8 261 8 407 8 358 8 177 7 Moms, vare- og selskabsskatter 2.273 73 2.327 73 3.663 73 3.068 72 1.800 75 Moms/merværdiafgift 1.451 47 1.536 48 2.450 49 1.948 46 1.211 51 Vareafgifter/punktafgifter 564 18 633 20 949 19 871 21 505 21 Selskabsskatter 257 8 158 5 263 5 248 6 84 4 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. *Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12 Igen kan der udregnes en multiplikator for, hvor meget en million kr. i turismeforbrug skaber. Det ses, at en million kr. i turismeforbrug skaber 348.000 kr. i skatteindtægter, hvilket giver en multiplikator på 0,35. 18

Danmark Kystdanmark Nordsjælland og Bornholm Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifters andele af samlede skatter og afgifter i Kystdanmarks regioner, 2011 pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. I alt 4,0 4,0 4,3 3,3 4,2 3,7 5,7 Personskatter 2,1 1,8 1,8 1,4 1,9 1,8 2,4 Kommuneskatter 2,2 1,9 2,0 1,5 2,0 1,9 2,5 Kirkeskatter 2,2 1,8 2,2 1,4 2,0 1,8 2,2 sskatter (sundhedsbidrag) 2,2 1,9 2,0 1,5 2,0 1,9 2,5 Statsskatter 1,8 1,6 1,5 1,3 1,7 1,5 2,2 Moms, vare- og selskabsskatter 6,6 7,5 8,9 6,5 7,3 6,6 10,6 Moms/merværdiafgift 7,8 8,5 10,2 7,0 8,5 7,5 11,6 Vareafgifter/punktafgifter 6,3 7,8 11,4 6,4 7,0 7,3 10,7 Selskabsskatter 3,2 3,5 3,9 4,0 3,3 2,9 4,8 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. VisitDenmark har til denne rapport af en særkørsel af LINE-modellen. Det er derfor muligt for os i dette afsnit at opdele de samfundsøkonomiske effekter af turismeforbruget på formålet med rejsen, dvs. på henholdsvis forretningsrejsende og ferierejsende. De forskellige former for overnatnings- og endagsbesøg kan deles op i forretningsrejsende og ferierejsende. Forretningsrejsende indeholder overnattende på hotel med forretning som formål, samt endagsrejsende med forretning som formål 6. De øvrige kategorier er ferierejsende. Forretningsrejsende står bag 5,5 mia. kr (22 pct.) af den samlede afledte værditilvækst på 25 mia. kr. i Kystdanmark, mens ferierejsende står for 19,6 mia. kr. (78 pct.). På landsplan står forretningsrejsende bag 25 pct. af den samlede værditilvækst, hvilket betyder, at ferierejsende står for 75 pct. Ferieturister betyder mere i Kystdanmark end resten af landet, når man ser på, hvor stor en andel de har af de afledte samfundseffekter. Dette gælder både for værditilvæksten, men også for de øvrige effekter omkring arbejdspladser og skatter, som vi kigger på nedenfor. Tabel 2.7 Værditilvækst afledt af turismen efter formål med rejsen (mio. kr.). Formål Kystdanmark Udenfor kystdanmark Hele Landet Forretning 5.459 4.379 9.838 Ferie 19.600 10.279 29.879 I alt 25.059 14.658 39.717 Forretningsrejsende står bag 17.395 årsværk eller 25 pct. af den samlede afledte beskæftigelse på 71.251 årsværk i Kystdanmark, og dermed står ferierejsende for de sidste 75 pct., hvilket er 53.856 årsværk. 6 Der er ingen tal for udenlandske endagsrejsende med forretning som formål, så denne kategori indeholder kun danskere. 19

Tabel 2.8 Arbejdspladser afledt af turismen efter formål med rejsen (Antal årsværk) Formål Kystdanmark Udenfor Kystdanmark Hele Landet Forretning 17.395 14.078 31.473 Ferie 53.856 34.120 87.976 I alt 71.251 48.198 119.449 Hernæst følger tabeller med de tre største former for skatteindtægter opgjort efter formål med rejsen. Det ses, at forretningsrejsende står for 1,5 mia. kr. af de afledte personskatter i Kystdanmark (31 pct.), mens ferierejsende står for 3,3 mia. kr. i personsskatter (69 pct.). Forretningsrejsende står med et samlet bidrag på 2,5 mia. kr. for 21 pct. af de 12,1 mia. kr. i vareskatter, der er afledt af turismen i Kystdanmark. Tabel 2.9 Personskatter afledt af turismen efter formål med rejsen (mio. kr.). Formål Kystdanmark Udenfor Kystdanmark Hele Landet Forretning 1.453 1.298 2.751 Ferie 3.305 2.455 5.760 I alt 4.758 3.753 8.511 Tabel 2.9 Vareskatter/punktafgifter afledt af turismen efter formål med rejsen (mio. kr.). Formål Kystdanmark Udenfor Kystdanmark Hele Landet Forretning 733 526 1.258 Ferie 2.790 557 3.348 I alt 3.523 1.083 4.606 Tabel 2.10 Moms/merværdiafgift afledt af turismen efter formål med rejsen (mio. kr.). Formål Kystdanmark Udenfor Kystdanmark Hele Landet Forretning 1.788 1.572 3.360 Ferie 6.808 3.224 10.032 I alt 8.596 4.796 13.392 2.8 Turister i Kystdanmark skaber værdi og arbejdspladser i hele landet Denne rapport har indtil nu kigget på, hvad turismen i hele landet skaber af effekter i Kystdanmark. Vi har set, at turismen har skabt en en værditilvækst på 39,7 mia. kr. og 71.251 arbejdspladser i Kystdanmark. De samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet. Disse interregionale effekter bliver fanget af LINE modellen og er emnet for dette kapitel. Dette kapitel viser, hvilken effekt turismeforbruget i Kystdanmark har udenfor Kystdanmark. 20

Turisterne har et samlet forbrug på 82,4 mia. kr. i Danmark. Indtil nu, så har denne rapport beskæftiget sig med effekten af dette samlede forbrug i Kystdanmark. For eksempel kan forbrug i København resultere i både værditilvækst og arbejdspladser udenfor København. Tildels så har virksomhederne i København brug for råvarer og andre materialer, som skal hentes udenfor København og til dels, så kan deres ansatte være bosat udenfor København. Det vil sige, at turismeforbrug i København har en effekt i Kystdanmark. Det omvendte gør sig også gældende. Turismeforbrug i Kystdanmark vil have en effekt i København. Turismeforbruget i Kystdanmark er på 51,5 mia. kr., og i dette afsnit ser vi på, hvilken effekt dette turismeforbrug har i selve Kystdanmark, og hvilket effekt turismeforbruget i Kystdanmark har udenfor kystdanmark. Effekten af turismeforbruget i Kystdanmark ses i tabel 2.10. Tabel 2.10 Effekt af turismeforbrug i Kystdanmark. Arbejdspladser (årsværk) Værditilvækst (mio. kr.) Skabt i Kystdanmark 56.631 19.255 Skabt udenfor Kystdanmark 16.190 3.299 I alt 72.803 22.554 Tabel 2.10 viser, at turismeforbruget på 51,5 mia. kr. i Kystdanmark samlet skaber 72.803 årværk. 16.190 af disse bliver skabt i storbyerne. Der er to ting, som er værd at hæfte sig ved her. For det første, så er effekten af turismeforbruget landsdækkende. Turister, der besøger Kystdanmark skaber 16.190 årsværk i storbyerne. For det andet, så er 72.803 årsværk et højere antal end de 71.125, som er antallet af årsværk at turismen som helhed skaber i Kystdanmark. Dette betyder, at Kystdanmark skaber flere jobs i storbyerne end, storbyerne skaber i Kystdanmark. Turismeforbruger på 51,5 mia. kr. i Kystdanmark skaber samlet en værditilvækst på 22,6 mia. kr., hvoraf der bliver skabt en værditilvækst på 19,3 mia. kr. i selve Kystdanmark og en værditilvækst på 3,3 mia. kr. udenfor kystdanmark. Her ses det, at storbyerne skaber større værditilvækst i Kystdanmark end, Kystdanmark skaber i storbyerne. Dette afsnit viser, at turisme har betydning i hele landet og ikke kun det sted, som turisterne har besøgt. Turisme skaber værdi og arbejdspladser på tværs af landet. Turisme i Kystdanmark har betydning i storbyerne ligesom, at turisme i storbyerne også gavner Kystdanmark. Turismen i Kystdanmark skaber værdi og arbejdspladser i storbyerne og omvendt. 21

Kapitel 3. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Kystdanmark. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2011 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for al og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011 (VisitDenmark, 2013). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke 22

overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden dvs. set fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og andet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med få overnatningsmuligheder, men mange attraktioner, kan have stor 23

tiltrækningskraft på turister, der overnatter eller bor i en anden kommune. Disse vil, alt andet lige, undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 24

4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medl. Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Landsdele Totaltælling min. 25 disponible huse Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Hotel Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmark Statistik* 2011 Lille min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge Overnatningsstatistikken Danmarks Statistik 2011 Lille Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling Indberetninger til medl. af DL Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Danmarks Statistik* 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik* 2011 Lille VisitDenmark og CNN/WOCO 2011 Medium Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskni ng 2003 Stor Amter Stikprøve Ferie- og Danmarks Statistik 2004 Stor Forretningsrejsende National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende * VisitDenmark opregner for små enheder. Danmarks Statistik 2006 Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium 25

Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Tabel 4.2 Kilder til forbrug Overnatnings-form Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Eget feriehus Lånt feriehus Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Amter Amter Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende WOCO/CNN 2011 Medium Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Medium 2006 Medium 2006 Medium Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium National Amter National Amter Amter * Opregnet til 2011-priser Undersøgelse Ferie- og forretningsrejsende Beregnet fra udbudssiden Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende Institut for grænseforskning Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Stor 2004 Stor 2006 Stor 2005 Medium 2005 Medium Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 26

Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes: Multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens 27