Pak Papir. Peterson Packaging vinder på fællesskabet. Faglig styrke:

Relaterede dokumenter
Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Pak Papir. Det viser, at de vil noget med mig. Brian uddanner sig: Læs også: Strejke på Smurfit Kappa. Årskonference: Sats på uddannelse

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

Gør en forskel for fællesskabet

Tips og ideer til dig som tillidsvalgt

3/2018. Østjylland FRA DANMARK TIL USA. Forskel på fagforeninger UNGDOMSARBEJDE. Flere unge i Forbundet

Pak Papir. Der er grund til optimisme. To jubilarer taler ud. Postkort fra Samsø. Per og Tove er et godt makkerpar. Nr 4.

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

Velkommen til 3F - din fagforening

1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen)

NYHEDSBREV NR. 4 af december F-medlemmer i regioner

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

Styrk din platform som TR

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Vigtige datoer i den kommende tid:

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

PÅ 3F UNGDOMSKURSER FÅR DU: udvidet dit netværk. udviklet dig som person. ny viden

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

Vores gode danske arbejdsforhold er ikke kommet af sig selv. Det har krævet, at arbejdere før os i generationer

Stem om din nye overenskomst

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

Kendelse i faglig voldgift (FV ):

BLIV MEDLEM AF HK STAT DET BETALER SIG

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

1/2018. Østjylland. Pålægsfabrikken DEFCO flytter, men bliver i lokalområdet. Arbejdsmiljøkonference: Inspirerende input og gode grin

4/2018. Lillebælt-Fyn ARLA KORSVEJENS MEJERI HAR DU FÅET NYT JOB? Succes med klubarbejdet. Opdater dine oplysninger

Stem om din nye overenskomst

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

I dette nummer: Seniorklub Syd. Gode medlemstilbud: Program for 2019

Nyhedsbrev Oktober 2010

25-års jubilarer i københavn Af: StilladsInformation

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

Varenummer: Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen

I dette nummer: Gode medlemstilbud: Formanden har ordet; - Lysene tændes - År 2018 er ved at være gået - Lukkedage i december og januar

Nordsjælland. Nyt fra afdelingen. Den 11. nov. Medlemsskaber der bør overflyttes... Lene Lindberg Formand i Foa Nordsjælland mail:

Urafstemning. Information om aftalen

Beretning. Regnskab. Formandens beretning afholdes mundtligt og udleveres på skrift efter ønske. Beretning fra faglig afdeling.

GUIDE TIL NYE ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

OPLÆG TIL KONTAKT FORLØBET MED NYVALGTE TR

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Din overenskomst dit valg

indmeld dig her

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

Protokollat med Tilkendegivelse. Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund for A og B. mod

DANSK METAL MEKANIKER I DANSK METAL

Midt Vestjylland. Ansigt til ansigt med mega-slagteri. Ny fagforenings-taktik på arbejdspladserne. NNF sætter fokus på arbejdsmiljøet SIDE 2 SIDE 3

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde

Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant

Besøget på Arbejdermuseet

Fællesskab, fordele og faglig bistand

APRIL 2011 ÅRGANG 7, NUMMER

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke?

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Skal du skifte fagforening?

HK-medlemmer har flere muligheder

HK Kommunal skal snart forhandle nye overenskomster til OK18

Bestyrelsens beretning 2012

Bo Henriksen Faglig medarbejder - Roskilde Tlf.: mobil: Fagligt område: Transport, Lager, Vikar, Vaskeri, Industri, Post

3/2016. Østjylland. De fik Århus Festuge ind i deres gamle flæskehal Det laver de i dag efter Hammel-lukning Færre står uden job i Østjylland

Pak Papir LEDER. Nr juni branchebladet for emballage og papir

Skal jeg strejke, hvis konflikten kommer?

Fællesskab, fordele og faglig bistand

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

Skal jeg strejke, hvis konflikten kommer?

Gentlemen s Finest. Forretningsorden. Snaregade 12, København K finest.dk finest.dk

Bestyrelsen. - Regnskab - Budget - Medlemsliste - Udsender giro kort. - Referat fra møder - Kontakt med webmaster (CIF.dk) - Møde ordstyrer.

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Gentlemen s Finest. Forretningsorden. Snaregade 12, København K finest.dk finest.dk

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

Kvindernes Internationale Kampdag: Kampen om Ligeløn

Referat fra generalforsamling i Træ og Møbelgruppen Torsdag den 7. februar 2013, 3F Midtjylland, Birk Centerpark 4, i Herning.

Erhvervskvinder Kolding

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Seniorordning - en fordel for alle

I dette nummer: Info om gode medlemstilbud og aktiviteter. For elever og unge medlemmer af FOA under 31 år

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR

Guide til tillidsrepræsentanten pa en konfliktramt arbejdsplads

Konfliktguide - hvad betyder det i praksis?

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

Nedsatsyn.dk ønsker alle vore læsere et godt og lykkebringende nytår.

Transkript:

Pak Papir Nr. 4. sept. 2017 Faglig styrke: Peterson Packaging vinder på fællesskabet Læs også: - Smurfit Kappa skal tilbage på sporet - Nyt vederlag til tillidsfolk - Din grafiske fritidsulykkesforsikring branchebladet for emballage og papir

Honorar til tillidsfolk i branchen Smurfit Kappa i Kolding: - Vi skal tilbage på sporet Sagen om skriftlige advarsler til tillidsfolk er endnu ikke løst. Der skal dialog til, og vi byder gerne op til dans, siger Jørn Thomsen fra 3F i Kolding. Trods tre mæglingsmøder, er der endnu ikke sket nogen udvikling i sagen om skriftlige advarsler til to tillidsmænd på Smurfit Kappa i Kolding. LO har derfor sendt et klageskrift til den faglige voldgift. De skriftlige advarsler faldt den 30. maj i år. Årsagen var, at de under en afstemning om de foreløbige resultater af lokale lønforhandlinger, bad alle, der ikke var medlem af 3F, om at forlade kantinen, hvor afstemningen foregik. Det fik virksomhedens direktør, Ole Møller Hansen, til at uddele skriftlige advarsler til to tillidsrepræsentanter og kalde handlingen for grov mobning og chikane. 3F: En overreaktion Jørn Thomsen, faglig sekretær i 3F Kolding kalder ledelsens reaktion for urimelig. - Det er en usædvanlig sag, som vi ikke har set før. Reaktionen var alt for voldsom, ikke mindst for en førstegangsforseelse. Der skal en meget stærk grund til så hård en straf, så der er blevet skudt langt over målet, siger Jørn Thomsen. - Tillidsrepræsentanterne er valgt af folkene på fabrikken. De skal samarbejde på en svær post. Det nytter ikke at skyde på dem. Så skyder man på alle de ansatte, mener Jørn Thomsen. Sagen kunne være undgået Han vurderer, at konflikten let kunne have været undgået. - Jeg er ikke i tvivl om, at man kunne have løst problemet gennem dialog. Vi har prøvet at forhandle, men indtil videre har vi ikke kunne rokke ved noget, siger den faglige sekretær. Advarslerne er ikke det eneste, 3F og ledelsen på Smurfit Kappa er uenige om. Efter episoden gik kollegerne nemlig i strejke i seks dage. Den tabte arbejdstid skal nu indhentes dog med hviledage i henhold til arbejdsmiljøloven. Ledelsen på Smurfit Kappa valgte at lægge en hviledag på en hverdag så de ansatte mistede en dagsløn. Det har nu dannet grundlag for endnu en faglig sag. - Der tegner sig et mønster, desværre. Det vil vi gerne være med til at rette op på. Partnerne må tilbage på sporet, og vi vil gerne være med til styrke dialog og samarbejde, siger Jørn Thomsen. Han vurderer, at der er faldet mere ro på gemytterne på fabrikken. - Men uroen ligger og ulmer, så længe sagen kører, og det er ikke fremmende for noget, siger den faglige sekretær. Ole Møller Hansen, der er administrerende direktør for Smurfit Kappa, er også formand for Emballageindustriens Arbejdsgiverforening. - Det er et uheldigt signal, når konflikten bliver skærpet. Hvis vi skal følge den danske model, skal der mere dialog til. Vi byder gerne op til dans, fastslår Jørn Thomsen. Jeg er ikke i tvivl om, at man kunne have løst problemet gennem dialog Jørn Thomsen faglig sekretær i 3F Kolding 2 Pak & Papir 4 / sept 2017 Pak & Papir 4 / sept 2017 3

FAGLIGT SAMMENHOLD FAGLIGT SAMMENHOLD Det faglige sammenhold overlevede på trods Peterson Packaging i Randers har oplevet 50 år med op- og nedture. Nu opruster virksomheden igen. Det gælder også den faglige styrke. FAKTA OM VPK-PETERSON PACKAGING Virksomheden begyndte som Neopac i 1967. Siden blev den en del af Smurfit-Kappa og fra 2006 Peterson Packaging. Da fabrikken var på sit højeste, var der over 300 ansatte. I 2016 købte den belgiske bølgepapkoncern VPK-Packaging, Petersons fabrikker i Norden og VPK-Peterson har derfor i dag fabrikker i Danmark, Sverige og Norge. Da Johnny Sørensen startede på emballagefabrikken Neopac i Randers midt i 70 erne, var det ikke et sted, man bare kom ind uden videre. - Jeg startede fra nul. Der var rift om pladserne på virksomheden, og man skulle helst kende nogen med forbindelser. Jeg havde flere familiemedlemmer heroppe, fortæller Johnny. Der var penge nok i branchen, løn og arbejdsvilkår var gode, og der var en stærk faglig klub. - Alle kendte hinanden. Det var én stor familie, og der var en masse sociale arrangementer, der var med til at holde sammenholdet oppe, siger Johnny. I kantinen kan man stadig se dusinvis af sportspokaler fra en tid, hvor virksomhedens sportsklub spillede en vigtig social funktion. Siden har Johnny haft 40 års jubilæum, og i september i år kunne den faglige klub på Peterson Packaging, som virksomheden hedder i dag, fejre sit 50 års jubilæum. Der har været flere bump på vejen. Gennem årene har virksomheden, som så mange andre grafiske firmaer, oplevet, at konkurrencen blev skærpet. Så sent som for tre år siden, anede de ansatte ikke, om de var købt eller solgt. Der var for få ansat på fabrikken i Randers, og det samme gjaldt Petersons afdeling i Næstved. Det endte med, at fabrikken i Næstved lukkede. Siden er antallet af kartonnagearbejdere på fabrikken i Randers steget fra 50 til 122. De producerer ordrer på op til 100.000 kasser til kunder som Arla, Rynkeby og Tulip. Investerer millioner Samtidig opruster Peterson både i Randers og på tre andre fabrikker i Skandinavien gennem køb af nye maskiner. Ikke mindre end 25 millioner euro vil virksomheden investere i de fire fabrikker. Det kan både ses og høres i fabrikshallen, hvor lyden af rockbandet Volbeat blander sig med de mange andre lyde fra maskiner og trucks. Det er fire-fem midlertidige tyske kolleger, der har skruet godt op for radioen. De er i gang med at installere og finpudse en ny og moderne stansemaskine med firefarvet tryk på størrelse med en mindre banegård i provinsen. En serie hurtige gaffeltrucks snor sig ud og ind mellem hinanden med blinkende blå baklys, som dansede de ballet til Volbeatnummeret I nabohallen arbejder en god håndfuld kartonnagearbejdere på den 100 meter lange og 40 år gamle bølgepapmaskine, der tydeligvis er fra en anden tidsalder, men stadig arbejder på fuld tryk. Ifølge tavlen, der hænger i loftet, når den snart 100.000 stykker i dagens akkord. Mellem jul og nytår bliver den største del af bølgepapmaskinen skiftet ud, og maskinen bliver forlænget med flere meter. - Det er jo dejligt, at der bliver investeret i fabrikken. Det viser, at Peterson tror på os, siger tillidsrepræsentanten Lone Michelsen Det er en helt anden følelse end dengang for 4-5 år siden, da krisen kradsede. - Vi vidste, at vi risikerede et salg. Vi kunne jo se, at der var underskud, og at det ikke kunne gå i længden. Så der faldt en sten fra mit hjerte, da vi fik at vide at vi ikke skulle lukke. Men samtidig var vi bedrøvede på vegne af kollegerne i Næstved, fortæller Lone Michelsen. Tog et opgør med fagforeningens magt Den faglige klub har bevaret sin styrke og sin 100 procents organisering, både i nedgangsperioden og med de nye ansættelser. Men der har været kampe nok undervejs. I 1999 tog den daværende ledelse et opgør med fagforeningens magt. Man opsagde lokalaftalen, og det resulterede i en seks måneders lang konflikt. - På det tidspunkt satte den faglige klub dagsordenen. Der var rigtig gode aftaler. Vi kunne kræve 39 mand fri, hvis vi havde et arrangement, og alle ansættelser og afske- 4 Pak & Papir 4 / sept. 2017 Pak & Papir 4 / sept. 2017 5

FAGLIGT SAMMENHOLD FAGLIGT SAMMENHOLD - Alle er medlem af fagforeningen. Det bliver der ikke stille spørgsmålstegn ved. Hvis du vil være med i fællesskabet, skal du også betale til det, forklarer Hans Christian Johansen. digelser gik gennem den faglige klub. Firmaets ledelse talte til tider om, at man havde afgivet ledelsesretten, fortæller Jan Guldmann, der gennem næsten 10 år selv har været tillidsmand på det daværende Neopac. - Det blev en lang konflikt, som satte sig spor mange år efter, og det endte med, at vi tabte og måtte genforhandle aftalerne. Alligevel stod klubben sammen både under og efter, siger Jan Guldmann. - De prøvede at knække den faglige styrke i branchen, supplerer Johnny. - Men det lykkedes ikke. Det var et miljø med meget solidaritet. Vi støttede også minearbejderne i England, bryggeriarbejderne og mange andre. Der var altid indsamlinger, husker han. Ofte stod klubben for prøveafstemninger op til Folketingsvalg og folkeafstemninger om EU-spørgsmål. Direktøren på Neopac fik eksempelvis en prop, da han en morgen på forsiden af Randers Amtsavis kunne læse, at Neopac stemmer nej. Det var han ikke helt enig i! Ville undgå ny konflikt Hans Christian Johansen, der ligesom Johnny sidder i klubbestyrelsen, arbejdede dengang på virksomheden SCA i Stevnstrup uden for Randers. - Neopac sendte opgaverne videre til os, og vi gjorde alt for ikke at skulle lave arbejdet og ende som skruebrækkere, men det var ikke altid muligt, siger Hans. Der havde tidligere været lange, landsdækkende sympatikonflikter blandt andet i 1979 men de havde tæret så meget på forbundet og drænet fagforenings- og forbundskasserne i et omfang, så man holdt sig fra at bruge det våben sidenhen. De senere år har det været småt med strejkedage. Da firmaet igen opsagde de lokale aftaler i 2009, lå konflikten fra 99 i baghovedet, også hos ledelsen. - Den ønskede for alt i verden at undgå en gentagelse af konflikten og et halvt års strejke. Det var medvirkende til, at parterne fandt en forhandlingsløsning i allersidste øjeblik, mener Jan Guldmann. Da kvinderne skulle køre trucks Det er dog ikke det eneste punkt, hvor man har kunne se forandringer gennem årene. Da tillidsrepræsentant Lone Michelsen begyndte på Neopac, blev hun sammen med fire andre de første kvindelige truckførere. - Vi gik en del kvinder arbejdsløse på det tidspunkt, og vi var nogle stykker, der fik truckcertifikat på AMU gennem fagforeningen, siger Lone. Der var ikke udelt begejstring blandt de mandlige truckførere for at sige det mildt. Det var lige før, mændene strejkede i protest over, at kvinder skulle køre trucks på fabriksgulvet. - Det var svært at komme ind og blive accepteret. Men når man først var blevet gode venner med én, blev man hurtigt accepteret. Samtidig var mange ting meget nemmere på en arbejdsplads med mange mænd, end på nabovirksomheden Esselte, hvor jeg var tidligere. Dér var der 300 kvinder, og det gav nogle helt andre problemer med snak og brok, griner Lone. Der var altid et fagligt møde Hans Christian Johansen blev ligesom flere andre ansat efter, at virksomheden SCA i Stevnstrup uden for Randers lukkede i 2010. - Det er en god arbejdsplads at komme ind på. Den lignede det, som jeg kom fra. Et sted med stærk faglig organisering. Da jeg i sin tid startede i Stevnstrup, gik der lang tid, før jeg fik en fuld 14 dages løn. Der var altid et fagligt møde, husker Hans med et smil. Han er makker med Johnny Sørensen ved en roterende stanse- og trykmaskine 6 Pak & Papir 4 / sept. 2017 Pak & Papir 4 / sept. 2017 7

FAGLIGT SAMMENHOLD FAGLIGT SAMMENHOLD Da Lone Michelsen begyndte på fabrikken, var de mandlige truckførere langt fra begejstrede for at få kvindelige kolleger. Det blev de. og er lige nu i gang med at lave små æsker til et svensk kosmetikfirma. For enden af båndet stabler en robot æskerne på paller. - Ah. Så gør den det kraftsstejleme igen! udbryder Hans midt i sin fortælling om dagens opgaver. Robotten har klokket i det, og stablen af æsker er væltet. Hans får stoppet maskinen og hopper ind i buret for at får styr på rodet. Kort efter kører maskinen igen. Det er langt fra alle, der kommer udefra, som har samme ballast og erfaring som Hans. En af de yngre kolleger er Denis Offenbach, der blev ansat i april 2014. - Jeg havde aldrig været i branchen før, men det var nemt at falde til. Det er, hvad jeg kalder for en familievirksomhed. Mange er i familie med hinanden, og man kender hinanden godt. Man ved, hvad de andre tænker, forklarer Denis, før han fodrer sin maskine med endnu et lag pap. De nye bliver en del af fællesskabet På grund af væksten på fabrikken, har der de seneste år været mange nye kolleger Lone, Johnny og Hans er med til at holde det faglige arbejde på Peterson Packaging levende. nogle direkte fra skolen - der skulle uddannes, både i arbejdet og det faglige sammenhold. En positiv udvikling, men også en risiko i en tid, hvor antallet af uorganiserede og medlemmer af gule foreninger stiger mange steder. Alligevel har opbakningen været stor. - Vi har gjort meget ud af at snakke med dem om fagforeningen og hvordan, vi gør tingene her, siger Lone Michelsen. Det har givet pote: - Alle er medlem af fagforeningen. Det bliver der ikke stille spørgsmålstegn ved. Hvis du vil være med i fællesskabet, skal du også betale til det, siger Hans. Men det resultat er ikke kommet af sig selv. - Som tillidsrepræsentant tager jeg imod alle nye og oplyser, hvad det betyder at være fagligt organiseret. I samarbejde med afdelingen har vi afholdt oplysningsmøder for alle nye, fortæller Lone. Det handler blandt andet om at fortælle om, hvad man får for pengene, forklarer hun. For eksempel modtager alle kartonnagearbejderne en bonus på 3-4.000 kroner om året som en efterladenskab af en gammel forsikringsordning, man var nødt til at ændre ved en forhandling. - Men man gjorde det på en måde, så de fremtidige kolleger fik glæde af en bonus, og ikke kun dem, der var der dengang. Det er konkret solidaritet, og det kan de nye folk jo mærke, siger Jan Guldmann. De nyansatte begynder på en startløn på 138,65 kr. men stiger i løbet af højst to år til 161 kroner i timen. Det faglige arbejde betyder, at klubbens generalforsamling i den gule murstensbygning ved siden af fabrikken er velbesøgt også af de yngre og nye kolleger. - Sidst kom der så mange, at vi tænkte hold da op, mon de vil overtage foreningen? Men de var bare interesserede og ville være med, griner Lone. - Der skal ikke meget til, før det smuldrer. Men vi har holdt ved fagligt, både i medgang og modgang. -Jeg havde aldrig været i branchen før, men det var nemt at falde til. Mange er i familie, og man kender hinanden godt, siger Denis, der kom til virksomheden i 2014. 8 Pak & Papir 4 / sept. 2017 Pak & Papir 4 / sept. 2017 9

Fuengirola, Spanien Din grafiske fritidsulykkesforsikring Samtlige grafiske medlemmer er omfattet af en fritidsulykkesforsikring, som er 100 % betalt af arbejdsgiverne gennem de to grafiske overenskomster. Skal du på ferie i vinterhalvåret? Der er stadig ledige uger i feriefondens lejlighed i Sydspanien. Sommeren i Danmark har ikke budt på meget sol og varme, og nu nærmer den lidt køligere og mørke vintertid sig. Der er naturligvis ingen garanti for fuld sol hver dag i Spanien, men trænger du til en tur til et sted med mulighed for et lidt lunere vintervejr til afveksling, så kunne en tur til feriefondens nye ferielejlighed ved stranden i Fuengirola, nær Malaga i Spanien, måske vække interesse. Der er stadig ledige uger hen over vinteren, så fra december til og med februar måned er der masser af mulighed for en uge eller to sydpå, væk fra det kolde nord. Prisen for en uges lån, der går fra søndag kl. 15.00 til søndag kl. 10.00, er 3.500 kr., inkl. slutrengøring og en linnedpakke med sengetøj og håndklæder m.v. Låner man lejligheden i to uger, er prisen 2.500 kr. for uge 2, altså i alt 6.000 kr. Jul og nytår Da juleaften og nytårsaften i år falder på søndage, har vi i den periode lavet skiftedag hhv. torsdag den 21. december og torsdag den 28. december, sidstnævnte uge med slutdato torsdag den 4. januar 2018 kl. 10,00. (Uge 51/2017 til uge 1/2018). Er du interesseret i at låne Feriefondens nye lejlighed, kan du kontakte René Jensen på mail, rene.jensen@3f.dk og angive dit navn, adresse, telefonnummer og fødselsdato samt hvilken uge, du er interesseret i. Skriv Fuengirola udlån i emnefeltet. Opholdet starter søndag i ugen før den ønskede uge. Ønsker du eksempelvis uge 50, starter opholdet fra søndag den 10. december. Du vil hurtigst muligt herefter modtage bekræftelse eller afslag på den ønskede uge. Det sker pr. mail. Lejligheden til 4 personer, er på 71 m² fordelt på 2 soveværelser med dobbeltseng, stue, køkken og 2 badeværelser med bruser. Der er vaskemaskine i lejligheden. Der er gratis internet. Lejligheden ligger i første række fra stranden, og altanen på 18 m² har 180 grader direkte udsigt over Middelhavet. Lejligheden ligger nogle få hundrede meter fra Metrostationen Torreblanca på linjen mellem Fuengirola og Malaga lufthavn. Transporttiden er ca. 30 minutter. Rygning og dyr er ikke tilladt i lejligheden. Det betyder, at du som medlem har en gratis ekstra dækning, hvis du skulle komme til skade i din fritid, og er så uheldig at få udgifter til tandlægeregning fra en tandskade, eller hvis din skade ender med, at du vurderes til at have fået en mén grad på mindst 5%. Sker dette, vil du få hjælp fra denne fritidsulykkesforsikring enten til dækning af tandlægeregningen - eller ved at du får en kontant udbetaling, svarende til størrelsen på din tilkendte mén grad. Begge forsikringer er tegnet i forsikringsselskabet ALKA. Du skal dog vide, at ALKA ikke ved, at du er omfattet af denne forsikring, og heller ikke kan se det via dit cpr-nummer. Hvis du ikke selv gør opmærksom på den ekstra forsikring mister du dermed en mulig dækning herfra. Det skyldes at forsikringen er tegnet for en gruppe af medlemmer, og ikke via det enkelte medlems cpr. nummer. Derfor skal du ved en skade ALTID oplyse til ALKA, at du er grafisk medlem og har denne ekstra forsikring. Dette gælder altså også, hvis du er dækket af fritidsulykkesforsikringen i 3F, og anmelder din skade på nettet. Hvis du ikke selv gør opmærksom på den ekstra forsikring mister du dermed en mulig dækning herfra. Man kan nemlig godt få dækning fra flere forsikringer, hvis man kommer til skade. Når du oplyser ALKA, at du er dækket af denne ekstra grafiske forsikring vil ALKA kontakte forbundet, og her få bekræftet, at du som medlem er omfattet. ALKA vil herefter sikre, at du ved en senere udbetaling får penge fra begge forsikringer. Hvis du arbejder på en virksomhed omfattet af Den Grafiske Overenskomst har din forsikring følgende police. nr.: 1015909214 Hvis du arbejder på en virksomhed omfattet af Emballageoverenskomsten har din forsikring følgende police. nr.: 20 014523030 Er du uden arbejde bruges den forsikring, som var gældende på din seneste arbejdsplads. Forsikringen stopper, når man når pensionsalderen. Forsikringen har en ulykkessum på: Emballageoverenskomsten på kr. 231.000 Den Grafiske Overenskomst på kr. 249.000 Ved dødsfald grundet ulykke/selvmord er dækningen kr. 11.050. Kontakt altid din tillidsrepræsentant eller lokale afdeling, hvis du har spørgsmål til forsikringen, så du kan sikre dig en mulig erstatning. Der er udarbejdet en fin lille folder på hver af de 2 forsikringer. Den kan du få ved henvendelse til din lokale afdeling. Hold ferie på Samsø til halv pris Prisen på færgebilletten er her i efteråret nedsat til under ½ pris, så du har nu chancen for en ekstra billig ferie i de 24 grafiske sommerhuse på Samsø. Er du samtidig efterlønner eller pensionist (og registreret som emballagearbejder) kan du i perioden frem til påsken 2018 endda også leje sommerhuset til ½ pris. 10 Pak & Papir 4 / sept. 2017 Der er fortsat ledige huse i næsten alle uger (undtaget er dog ugen omkring nytår), så skynd dig at kontakte feriebyen og hør om mulighederne. Kontakt skal rettes til formanden for feriehusene, Jan Guldmann på telefon 30 67 63 40 eller mail jan.guldmann@3f.dk Pak & Papir 4 / sept. 2017 11

Vederlag til tillidsfolk i branchen Lokale lønstigninger Resultatet af de lokale lønforhandlinger spænder vidt, og ikke alle er kommet i mål endnu Som noget nyt blev der ved overenskomstforhandlingerne indført et vederlag til registrerede tillidsfolk, som er ansat på virksomheder, der er omfattet af Emballageoverenskomsten. Dette vederlag udgør en årlig betaling på kr. 2.500 pr. tillidsrepræsentant, som er valgt i henhold til Emballageoverenskomsten, uanset antallet af valgte tillidsrepræsentanter på virksomheden. Vederlaget udbetales dermed til tillidsfolk såvel fra 3F som HK. TR-vederlaget udbetales gennem den lokale 3F afdeling, som modtager pengene fra en arbejdsgiverfinansieret fond, og det giver dermed den enkelte afdeling en god mulighed for at videregive beløbet gennem en personlig kontakt med den valgte tillidsrepræsentant, og ikke blot indsætte beløbet på den valgtes bankkonto. Denne mulighed har for forhandlingsudvalget haft stor betydning under forhandlingerne. Beløbet udbetales årligt pr. 1. marts - her i 2017 dog senere grundet opstarten. Men i løbet af oktober måned vil alle valgte tillidsfolk høre nærmere fra deres lokale 3F-afdeling om beløbet for 2017. Foråret er typisk den tid på året, hvor der forhandles løn på de enkelte virksomheder. I år er man flere steder kommet senere i gang end vanligt med forhandlingerne, fordi man afventede de centrale overenskomstforhandlinger. Derfor er der ikke indgået aftaler alle steder endnu. På det seneste brancheudvalgsmøde blev der orienteret om resultatet af de forskellige afsluttede lokalforhandlinger. Gennemgående er der lavet flerårige aftaler, både på industriområdet og på emballageområdet. De 2-årige aftaler ligger på et niveau af 4,50 5,00 kr. over de næste 2 år mens de 3-årige spænder mere bredt, fra 4,50 kr. til 10,00 kr. over de 3 år. Af bløde aftaler er der blandt andet aftalt indtræden i sundhedsordning og betalte fridage, der lægges i forbindelse med påskedagene. Din overenskomst er nu trykt færdig Du kan downloade den på 3f.dk. Søg efter emballageoverenskomst 2017 eller grafisk overenskomst 2017, så finder du et link, du kan downloade fra. Vil du have den i hard-copy skal du kontakte din lokale 3Fafdeling. Kursuskonference 2017 Så er det nu, du skal tilmelde dig branchens årlige kursus/konference. Kursus-konferencen for papir- og emballageområdets tillidsrepræsentanter og kontaktpersoner finder sted i dagene 13. 15. november på Langsøhus i Silkeborg, og der vil være plads til 60 deltagere. Selve programmet vil som vanligt blive fastlagt, når deltagerkredsen er kendt, men de nye muligheder for aftalt uddannelse vil utvivlsomt blive en del af indholdet over de 3 dage kursuskonferencen finder sted. Som nævnt er der plads til 60 faglige repræsentanter for de 3 overenskomstområder - emballagearbejdere på enten emballageoverenskomsten eller den grafiske overenskomst, og papirarbejderne på industrioverenskomsten. Kursuskonferencen er et af efterårets højdepunkter inden for branchens arbejde. Der er læring, erfaringsudveksling og fælles oplevelser, der styrker den enkelte tillidsrepræsentant og kontaktperson i det faglige virke. Interesserede skal tilmelde sig via deres lokale 3F-afdeling. Tilmelding skal ske inden den 27. september 2017. Praktiske informationer Kursuskonferencen starter med frokost på Langsøhus mandag den 13. november kl. 12.30. Selve konferencen starter op kl. 13.30. For deltagerne vil der være indkvartering på Langsøhus fra mandag eftermiddag. Konferencen slutter med frokost onsdag den 15. november. 3F betaler selve kursets udgifter. Øvrige udgifter i forbindelse med arbejdstab, transport etc. vil være i henhold til de gældende FIU-regler. 12 Pak & Papir 4 / sept. 2017 12 Pak & Papir Pak Pak & & Papir 4 3 / sept. / juli 2017 13 3 / juli 2017

Bliv klogere på fremtidens personalepolitik Grafisk Industri og Medie Kartel, GIMK, afholder konference med titlen Vigtige personalepolitikker på din arbejdsplads. Konferencen finder sted i Middelfart onsdag den 11. oktober 2017 og behandler blandt andet Persondataforordningen, der træder i kraft til maj 2018. Hvilke forholdsregler skal iagttages med de nye databeskyttelsesregler? Hvordan udarbejder vi personalepolitikker og værktøjer, som kan håndtere det meget omfattende regelsæt? Konferencen vil også komme ind på seniorpolitikker på arbejdspladsen. Dagen vil slutte med et fagpolitisk indspark fra en hemmelig gæst, inden der samles op på dagens konference ved 16.00 tiden. Konferencens målgruppe er først og fremmest det grafiske områdes tillidsvalgte, Samarbejdsudvalgs- og A/S bestyrelsesmedlemmer, men er der plads, vil også øvrige fagligt aktive kunne deltage. Konferencen holdes: Onsdag den 11. oktober 2017, kl. 10.00 16.00 på Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart Kartellet vil stå for udgifterne i forbindelse med konferencen, herunder forplejning, men ikke for eventuelt arbejdstab og transport. Tilmelding skal foregå gennem din lokale 3F afdeling hurtigst muligt. Husk, der er begrænset antal pladser og der er rift om dem, så hurtig tilmelding anbefales. Konferencen holdes i et samarbejde mellem 3F Industrigruppen, 3F Transportgruppen, HK/Privat, Dansk El-forbund og Dansk Metal, som tilsammen udgør GIMK. Program: Persondataforordningen træder i kraft maj 2018 V/ Klara Elisabeth Hoffritz, advokat HK/ Privat Hvilke forholdsregler skal iagttages med de nye databeskyttelsesregler? Hvordan udarbejder vi personalepolitikker og værktøjer, som kan håndtere det meget omfattende regelsæt? Seniorpolitikker på arbejdspladsen, hvordan gør vi det? V/ Sanne Vængebo Mogensen, arbejdsmiljøkonsulent Arriva Danmark A/S Vi har ved OK-2017 fået ret til seniorfrihed. Men hvordan skal seniorpolitikken se ud på vores arbejdsplads og hvordan får vi det? Den hemmelige gæst Et fagpolitisk indlæg til afslutning af GIMK konferencen Cykel-pris til CCL Labels i Randers - Husk cykelhjelmen! Jeg lover at se lige så sjov ud som dig! På CCL Labels i Randers er det ikke bare sundt at cykle på arbejde. Det er også en kærkommen lejlighed til at give hinanden en gang gas. Faktisk cykler de så meget, at de vandt førstepræmien i Randers Kommunes kampagne Vi cykler til arbejde. Med prisen fulgte et gavekort til Værket i Randers Helle Andersen var holdkaptajn og indtastede cykelresultaterne i forårets kampagne. Hun cykler på arbejde hver dag også når der ikke er kampagner. - Det er altid godt med frisk luft. Og så er det både den sundeste og den nemmeste måde for mange af os at komme på arbejde, siger hun. - Især i medvind og solskin og når det ikke regner, tilføjer kollegaen Unna Skov tørt. For nyligt måtte fabrikken lukke i utide, da flere hundrede professionelle cykelryttere skulle passere CCL Labels som led i cykelløbet Post Nord Danmark Rundt. Det imponerede ikke de randrusianske cykelpiger. På CCL har de deres egne cykelstjerner. Pak&Papir nummer 4/2017 ISSN 1601-7102 Pak&Papir udgives af Papir- og Emballagebranchen i 3F. Ansvarshavende redaktør: René Jensen. Adresse: Pak&Papir Kampmannsgade 4 Postboks 392 1790 København V Telefon 70 300 300 Telefax 88 92 01 19 E-mail: rene.jensen@3f.dk Layout og teknik: Rasch Grafisk 33337676 Fotos: Joan Dall Tryk: Stibographic, 8700 Horsens Papir: 100g cyclus print, dansk genbrugspapir. Redaktionen påtager sig ikke noget ansvar for manuskripter, billeder, tegninger eller andet materiale, der indsendes uopfordret. Udgivelsesdag 22. september Nummer 5 udkommer 24. november Deadline 7. november. Pak Papir Helle Andersen, Ulla Poulsen og Unna Skov cykler til arbejde på CCL Labels hver dag. 14 Pak & Papir 4 / sept. 2017 Pak & Papir 4 / sept. 2017 15

Pak&Papir Kampmannsgade 4 1790 København V Magasin Post MMP 46626 PP DANMARK - lige et øjeblik Den gule tåge har ramt vores branche Hvis vi dyrker fællesskabet, vil det stadig lykkes at holde 100 procent organisering på vores arbejdspladser. Der er ved at være en tendens til, at arbejdspladserne er begyndt at acceptere, at der er kollegaer som ikke er medlem af en fagforening, men at de vælger et medlemskab af en fagforretning til et billigere kontingent. Hvorfor nu denne debat? Vi ved vel alle, og gør alle et stykke arbejde for at sikre, at vores overenskomst stadig hører til blandt de bedste. Vi har en opgave, som landsbrancheklub, til at reagere, når der er ved at ske en udvikling, der kan ende med, at vores kolleger rammes af dårlige løn og arbejdsvilkår. Arbejdsgiverne skal også overholde hovedaftalen Det er tankevækkende, at en stor hæderkronet virksomhed inden for bølgepap har omkring 15-20 procent uorganiserede kolleger, og at direktøren på virksomheden tilsyneladende vælger at bakke de uorganiserede op i deres beslutning. Når ledelsen vælger sådanne tiltag, er det min opfattelse, at så bryder krigen ud, og vi må kæmpe sammen og sende signaler til arbejdsgiverne, om, at de også har en forpligtelse til at overholde hovedaftalen. De har ledelsesretten, og vi har retten til at organisere på arbejdspladserne. Vi formår i Horsens, at fastholde 100 procent medlemskab af 3F/HK og hvordan gør vi så det? Vi har et godt og brugbart samarbejde med vores ledelse, og vi accepterer, at de har ledelsesretten. De hjælper og udviser forståelse for, at vi står sammen vedrørende organisering af nye kolleger. De nye mødes af en tillidsrepræsentant Den første dag, nye kolleger møder på vores arbejdsplads, Schur, modtages vedkommende af dennes værkfører og tillidsrepræsentant og inden for de første par timer får kollegaen en rundvisning og en lang snak med tillidsrepræsentanten. Der følges løbende op på samtalen og vi sørger for at man falder godt til i fællesskabet. Vi har alle en opgave i gruppen for at man føler sig velkommen. Ved denne samtale bliver det gjort klart, at hvis kollegaen ønsker at arbejde sammen med vi andre i 3F gruppen, kræver det et medlemsskab af vores fagforening. Den nye kollega har lov til at sige nej tak, der er ingen tvang. Ved et nej vil samarbejdet ikke kunne foregå, og dermed vil et ansættelsesforhold blive meget vanskeligt Der er endnu ikke forekommet problemer på denne konto på Schur, og jeg tror det er fordi, vi er gode til at byde nye kolleger velkommen og sørger for, at vi fastholder de gamle medlemmer. Et samlet fællesskab giver grobund for, at vi opnår gode resultaler, og at alle bidrager til, at vores arbejdspladser kan fastholde produktionen i Danmark. Men tilbage til den gule tåge, som bevæger sig ind over emballagebranchen. Hvad kan vi gøre, for at hjælpe vores kollegaer, på de virksomheder, hvor organisering er skredet? Vi skal i brancheudvalget sikre, at alle arbejdspladser har en faglig klub og støtte dem økonomisk og fagligt i deres arbejde. De afdelinger, som har emballagearbejdspladser, skal sørge for, at der er et samarbejde mellem arbejdspladserne. Her må branchen støtte med økonomi, hvis afdelingerne ikke selv kan løfte opgaven. Vi må tilføre noget økonomi til de faglige klubber, så klubberne kan samle til faglige og sociale tiltag. Der skal tages kontakt til de arbejdspladser, hvor det sejler angående organiseringen, og vores tillidsvalgte skal mærke, at sammenholdet får et løft. Der skal laves flere samlinger og konferencer, hvor vi udveksler erfaringer osv. Jeg tror på, at vi i fremtiden skal være mere fremme i skoene, og at fællesskabet skal i højsædet. Kollegerne på arbejdspladserne skal mærke, at hele branchen bakker op, ikke kun med store ord, men med handling. Dette er nogle tiltag, som skal sættes på programmet og diskuteres på næste årsmøde i branchen. Vi har alle en opgave, at få branchen tilbage på rette vej. Fællesskabet gør stærkt. Af Jørn Lau, tillidsrepræsentant på Schur Pack i Horsens