Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Idrætsvej 3, 6580 Vamdrup

Den Selvej. Institution Arena Syd, Vamdrup Kultur- & Fritids Idrætsvej 3 6580 Vamdrup Att.: Brian G. Larsen 27. oktober 2014 615680_14_012 Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Idrætsvej 3, 6580 Vamdrup Efter aftale med Brian G. Larsen har Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg den 8. oktober 2014 gennemført fugt- og mikrobiologisk undersøgelse af gulv i hal 1 og 2 på adressen Idrætsvej 3, 6580 Vamdrup. Til stede ved undersøgelsen var Brian G. Larsen og halassistent Lars Nielsen, samt en mand fra forsikringen (Goritas) og den lokale murer. Undersøgelsen blev udført af Rebekah Abana, Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg. Baggrund Se rapport nr. 615680_14_011 Formål Ifølge aftale med kunden havde undersøgelsen følgende formål: At undersøge hvorvidt tilstedeværelsen af skimmel er generel på hele halgulvet eller begrænset til lokale områder At vurdere årsag den konstaterede skimmelsvampeforekomst At anbefale udbedrende foranstaltninger Data og informationer Rekvirenten har oplyst følgende: Efter fugt og mikrobiologisk undersøgelse den 12. september 2014 er trægulvet i hallen taget op og fjernet, så det rå betongulv ligger blotlagt. Der er endnu ikke skimmelsaneret i hallen Rekvirenten har udleveret følgende: Det blev under undersøgelsen fundet tegningsmateriale til at understøtte evt. tvivlspørgsmål om konstruktionsopbygningerne. Analyse- og målemetoder Analysemetoder er beskrevet i resultatbilag 1 og 2. Målemetoder er beskrevet i bilag 3. Sammenfatning Der er konstateret skimmel på betongulv i halbygning.

Det vurderes, at skimmelen er opstået på baggrund af konstruktionsfejl og dermed fugtindtrængning fra terræn. Den tilstedeværende skimmelsvampeforekomst kan have negativ indflydelse på indeklimaet, hvorfor de udbedrende foranstaltninger bør gennemføres hurtigst muligt. Besigtigelse og undersøgelser Dobbelthallen (hal 1 og 2) er opført af betonvægge-sandwichelementer og betongulv Det er oplyst, at faldstammer som er er placeret i hjørnerne af hallen tidligere er blevet trykprøvet, men der er ikke fundet lækager herved. Troxler-målinger på betongulv langs sydvendte ydermur viser tælletal på 21 Murer borer ned i betongulvet ved den sydvendte betonydervæg Temperatur og relativ luftfugtighed i betongulvet er målt til 17 ºC/89,6 % RH (målingen formodes en anelse forhøjet idet hullet lige er boret) Der ses ingen kantisolering mellem fundament og betondæk Murer borer ned i betongulvet ved skillevæg ud mod gang Her ses heller ingen kantisolering Figur 1: Blotlagt betongulv i hallen 615680_14_012 Side 2

Figur 2: Der er ingen kantisolering at se Figur 3: Hulboring ved sydvendt ydervæg Figur 4: Detaljetegning af skillevægsfundament i hallen tegnet med kantisolering Aftryks- og MycoMeterprøve 1 er udtaget på betongulv midt på hallen Aftryks- og MycoMeterprøve 2 er udtaget på betongulv ved faldstamme ved sydøst-vendt hjørne i hallen Aftryks- og MycoMeterprøve 3 er udtaget på betongulv ved faldstamme ved nordvestvendt hjørne i hallen (ved revne) Aftryks- og MycoMeterprøve 4 er udtaget på betongulv ved faldstamme ved vestvendt facade 615680_14_012 Side 3

Murer borer huller i betongulvet i nærheden af hullerne til badmintonnet Temperatur og relativ luftfugtighed i betongulvet er målt til 20 ºC/89 % RH (målingen formodes en anelse forhøjet idet hullet lige er boret) Figur 5: Der er revne i betongulvet ved nordvestvendt hjørne Vurdering På grundlag af de foretagne undersøgelser samt givne data og informationer kan Instituttet udtale følgende: Af skemaet i bilag 1 fremgår det, at der er konstateret bygningsrelateret skimmelsvampevækst på betongulv midt (plade 1), på betongulv ved faldstamme i sydøstvendt hjørne (plade 2), på betongulv ved nordvest-vendt hjørne af hallen (plade 3) samt på betongulv midt i hallen (plade 4) Af skemaet i bilag 2 fremgår det, at niveauet for skimmelsvampeforekomst på betongulvet ved nordvestvendt hjørne af hallen (prøve 3) samt midt på halgulvet ved vestvendt facade (prøve 4) ligger over normalt baggrundsniveau. Det vurderes, at den tilstedeværende skimmelsvampevækst på betondæk i hallen er forårsaget af indtrængende fugt fra terrænet til fundamentet og videre til betondækket. Årsagen til den videre indtrængen fra fundament til betondæk er sandsynligvis, at fugtspærren mellem fundament og ydervæg afsluttes ved murafslutningen over betondæk, og at en manglende kantisolering ikke hindrer fugten i at trænge længere ind i betondækket. Den ophobede fugt i betondækket under trægulv, i kombination med organisk materiale fra støv og snavs, har ført til den nuværende skimmelforekomst. 615680_14_012 Side 4

Med de udtagne skimmelprøver, kan det konstateres, at der generelt er skimmel på overfladen af betondækket i større eller mindre grad, hvorfor det anbefales at hele gulvet afrenses. Den udførte konstruktion stemmer ikke overens med tegningsmaterialet idet at der er indtegnet kantisolering på tegningen. Teknologisk Institut gør opmærksom på, at påvirkning fra skimmelsvampe kan give helbredsgener, jf. Sundhedsstyrelsens udgivelser: Helbredsproblemer ved fugt og skimmelsvampe i bygninger om udredning og diagnostik hos alment praktiserende læger, version 1.1, udgivet december 2006. Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvampevækst. Anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning, version 1.0, udgivet juni 2009. Udbedringsforslag Langs alle ydervægge og bærende skillevægge skal der i betondækket nedhugges en rille på minimum 5 cm i bredden og i dybden ned til det underliggende lag. Herefter skal der nedlægges 2 cm kantisolering og efterstøbes med beton. Det blotlagte betondæk og det nederste af de omgivende vægge (ca. ½ meter op ad væggene) afrenses med tørdamp efter MicroClean-metoden, eller svitses med gasbrænder. Inden pålægning af nyt trægulv anbefales det, at påbrænde en membran på betondækket: Når klaplag er opfugtet i dybden vil udtørring, uanset opfugtningsårsag, tage lang tid, ofte ½-1 år eller mere. Såfremt opfugtning skyldes fugtopstigning fra terræn under betonen, vil udtørring med blivende resultat selvsagt ikke være mulig. Fugten vil løbende afgives opad, hvilket indebærer, at en ny gulvkonstruktion udlagt på et op-fugtet klaplag har risiko for at blive opfugtet til et niveau, hvor skimmelvækst igen kan udvikle sig. Udskiftning og reparation af gulvkonstruktionen vil i så fald være spildt. Det kan ikke anbefales at udlægge en fugtspærrende plastmembran på et op-fugtet klaplag under en ny gulvkonstruktion, da den relative luftfugtighed under plastmembranen hurtigt vil blive meget høj (95-100 %). Det betyder, at der igen udvikles omfattende skimmelvækst i laget mellem plastmembran og klaplag. Skim-melvækst her vil kunne give indeklimagener, da plastmembraner reelt ikke kan udlægges 100 % tæt. Der kommer små huller i forbindelse med gang på membranen under udlægning, og tætte samlinger mod tilstødende bygningsdele er svære at udføre. I sådanne sammenhænge anbefales derfor én af følgende løsninger: 1. Nyt terrændæk Det eksisterende klaplag hugges op, og nyt forskriftsmæssigt udført terrændæk opbygges. 2. Membranløsning: 615680_14_012 Side 5

Betondækket bevares og er pålægges en membran, som skal binde til underlaget. Der kan påbrændes/påklæbes en bitumenmembran, se afsnit A, eller påføres en flydende membran, se afsnit B. Der er en række fælles forudsætninger for valg af membranløsning, som skal være opfyldt: Betondækket skal have en planhed og en fasthed, som gør det muligt at etablere membranen uden lufthuller. Rester af lim samt evt. finspartel-lag skal fjernes. Herefter kan der være behov for udlægning af et afretningslag, f.eks. en fugtbestandig flydemørtel. Membraner lukker effektivt fugten nede, men det betyder samtidig, at fugtopstigning i eventuelt gasbeton- eller murede skillevægge og bagmure, som står på klaplaget/sokkelen, kan forøges betydeligt med omfattende skimmelvækst bag eventuelle tapeter, skabe og lignende til følge. Der skal derfor være en fungerende fugtspærre i ydervæggene og indervægge i niveau med eller lidt over betondækket, som man kan hæfte gulvmembranen fast til. Hvis en sådan mangler skal den etableres. A. Pap Der brændes en bitumenmembran med toplag på det opfugtede klaplag, fx: Icopal Base 500 P Gulvspærre (fra Icopal) eller Derbibrite NT (fra Derbigum). Alternativt hvis ikke der kan svejses - anvendes Icopal Base 410 P, som fuldklæbes med parketklæber. Denne løsning bør dog kun anvendes på etagedæk. Påbrænding/-klæbning skal ske efter producentens anvisninger mht. bl.a. underlag, vedhæftning og arbejdsmiljø. Ved påbrænding desinficeres betonoverfladen, og der skabes et iltfattigt lag mellem beton og pap. Vælges klæbning, bør betonoverfladen skimmelafrenses, inden klæbningen udføres. Membranerne kan sikres tilslutning til fugtspærrer ved brug af fugeskinner/klemmeskinner. Til tætning anvendes en acrylfugemasse til indendørs brug. B. Flydemembran Der anvendes en vandbaseret epoxy, med dokumenterede egenskaber som fx Mastertop P 621 og lagtykkelser iht. leverandørens anvisninger. Alternativt anvendes en bitumenbaseret smøremembran Zitano. Begge membraner påføres iht. leverandørens anvisninger. Det er vigtigt at betonoverfladen er jævn, ren, varm og tør inden arbejdets udførelse. Det anbefales at udføre en skimmelafrensning med tørdamp som f.eks. Microclean-metoden, inden membran påføres. Anvendes kemisk afrensning skal de kemiske rensemidler fjernes med rent vand, inden membran påføres. NB. Ved valg af membranløsning er det vigtigt, at en rådgiver eller Teknologisk Institut godkender det udførte arbejde, inden det nye gulv lægges. Hvis ikke membranen er udført korrekt, kan der i værste fald opstå nye fugt- og skimmelproblemer. Generelle anvisninger ved skimmelrenovering 615680_14_012 Side 6

I områder, hvor bygningsmaterialer udskiftes eller afrenses på grund af forekomst af skimmelsvampesporer er det i forbindelse med, at arbejdet udføres, vigtigt at sikre et højt niveau med hensyn til udluftning og rengøring samt at sikre, at skimmelmateriale ikke spredes til tilstødende lokaler. Normalt hindres spredning af skimmelmateriale ved etablering af undertryk i renoveringsområdet. Der henvises til vedlagte anvisning, Renovering efter skimmelangreb Råd til håndværkere, med hensyn til beskyttelse af personale, som forestår renovering og fjernelse af materialer, hvor der forekommer store koncentrationer af skimmelsvampesporer. I forbindelse med skimmelrenovering frigives der som regel store mængder skimmelmateriale fra de begroede overflader, som skal afrenses eller udskiftes. Dette vil kunne give gener hos personer, som uden værnemidler udfører arbejdet, og skimmelmaterialet vil samtidig kunne spredes til andre ikke-inficerede dele af bygningen eller nabobygninger. Det anbefales derfor, at skimmelrenovering udføres af firmaer med speciale inden for dette område, således at den fornødne personbeskyttelse sikres, samt at spredning af skimmelmateriale til andre dele af bygningen reduceres til et minimum, og den nødvendige rengøring afslutningsvis bliver udført. Efter renovering/istandsættelse er det vigtigt, at der gennemføres en grundig slutrengøring svarende til almindelig hovedrengøring. Rengøringen gennemføres 2 gange med 24-48 timers mellemrum for at opfange skimmelsvampesporer og mindre partikler, der er sedimenteret efter første rengøring og ophvirvling. I forbindelse med rengøringen bør der, så vidt det er muligt, gennemføres gennemluftning af rummene således, at luftbårne partikler i videst muligt omfang ventileres ud af bygningen. Herefter kan rummene tages i brug. Venlig hilsen Teknologisk Institut, Byggeri Rebekah Abana Konsulent Bygningskonstruktør BTH Direkte telefon Direkte telefax 72 20 24 96 72 20 20 19 E-mail raa@teknologisk.dk 615680_14_012 Side 7

Bilag Bilag 1. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe Aftryksprøver Bilag 2. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe MycoMeter-test Bilag 3. Målemetoder Bilag 4. Renovering efter skimmelsvampeangreb - Råd til håndværkere 615680_14_012 Side 8

Bilag 1. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe Aftryksprøver 27. oktober 2014 Aftryksprøver er en kvalitativ undersøgelsesmetode, hvor det ved mikroskopisk analyse i laboratorium konstateres, hvilke slægter/arter af skimmelsvampe der findes på den undersøgte overflade. Ved brug af aftryksprøver i forbindelse med skimmelundersøgelser i bygninger inddeles skimmelsvampe i to overordnede grupper: Bygningsrelaterede svampe, som trives i bygningsdele, der er eller har været opfugtede og således indikerer, at der foregår eller har foregået vækst af skimmelsvampe i bygningen/bygningsdelen. Herefter kaldet bygningsrelaterede svampe. Luftbårne eller støvbundne skimmelsvampe, som er normalt forekommende i støv og luft og ikke indikerer skimmelvækst. Herefter kaldet støvsvampe. Dyrkningsresultater fra aftryksprøver fremgår af skema herunder. Dominerende svampe er fremhævet med fed skrift. Aftrykspladen udtaget ved besigtigelsen er analyseret i laboratoriet. Pladen indeholder et skimmelsvampemedium (V8-agar tilsat antibiotika). I laboratoriet er pladen inkuberet ved 26 C, hvorefter de fremvoksede skimmelsvampe er identificeret ved mikroskopi. Analyseresultater er givet i nedenstående skema. Dyrkningssvar, aftryksprøver udtaget den 8. oktober 2014 Pladenr. Prøveudtagningssted CFU Skimmelsvampe 1 Halgulv midt, gulvkonstruktion, beton >50 Aspergillus versicolor 1 Alternaria tenuissima ~30 Penicillium sp. 2 Halgulv faldstamme sydøst mod gang, gulvkonstruktion, beton >100 Penicillium sp. 5 Acremonium sp. 3 Halgulv faldstamme nordvest (v. revne), gulvkonstruktion, beton 4 Halgulv midt/vestvendt facade, gulvkonstruktion, beton >100 Aspergillus versicolor >50 Penicillium sp. ~40 Acremonium sp. 1 Mucor sp. 8 Acremonium sp. ~40 Aspergillus versicolor 12 Penicillium sp. 4 Scopulariopsis brevicaulis 615680_14_012 Side 9

Bilag 2. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe Mycometer -test Mycometer -testen er en kvantitativ undersøgelsesmetode, som viser, i hvilken udstrækning der foregår skimmelvækst på den undersøgte overflade. Testen er baseret på detektion og kvantificering af et enzym, som findes i både mycelium og sporer hos alle skimmelsvampe. Analyseresultater inddeles i 3 kategorier: A: Mycometer -værdi 25. Niveauet af skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau. B: 25 < Mycometer -værdi 450. Niveauet af skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes ophobning af svampesporer i støv og snavs eller tilstedeværelse af ældre udtørrede skimmelsvampe. C: Mycometer -værdi > 450. Niveauet af skimmelsvamp er langt over normalt baggrundsniveau. Resultatet i denne kategori måles på lokaliteter med højt niveau af skimmelsvamp (biomasse) og indikerer massiv vækst af skimmelsvamp. Analyseresultat, Mycometer -test udtaget den 8. oktober 2014 Prøvenr. Prøveudtagningssted Mycometer -værdi Niveau 1 Halgulv midt, gulvkonstruktion, 7 A beton 2 Halgulv faldstamme sydøst 19 A mod gang, gulvkonstruktion, beton 3 Halgulv faldstamme nordvest 221 B (v. revne), gulvkonstruktion, beton 4 Halgulv midt/vestvendt facade, gulvkonstruktion, beton 65 B 615680_14_012 Side 10

Bilag 3. Målemetoder Træfugt Fugtindholdet i træværket er målt med en elektrisk modstandsmåler, Protimeter Timbermaster med uisolerede 10 mm elektroder og isolerede 30 mm hammerelektroder. Angivne fugtighedsprocenter i træ skal ses i relation til, at trænedbrydende svampe generelt kan spire, og angreb således udvikles, når træets fugtindhold overskrider 20 %, og at der ved fugtighedsprocenter over 15-17 % dels er risiko for vækst af skimmelsvampe, dels er betingelser for, at svampeangreb under udvikling kan fortsætte væksten. Luftfugtighed Relativ luftfugtighed (%RF) og lufttemperatur ( C) er målt med en Lufft C200/C210 fugtmåler. Fugt i støbte og murede materialer Fugtmåling med GANN-systemet Fugtindholdet i murede og støbte materialer er vurderet på baggrund af værdier fra måling med kapacitiv fugtmåler, GANN, Hydromette UNI 1. Tælletal afhænger af arten af overfladen og skal vurderes på grundlag af variationer hen over ensartede overflader. Tælletallene afhænger meget af graden af opfugtning tæt på selve overfladen. Ved vurdering af resultaterne kan overfladen generelt karakteriseres som tør ved tælletal mindre end 60. Tælletal over 100 indikerer, at der er en begyndende opfugtning på overfladen. Fugtmåling med TROXLER-systemet Måleprincip Ved TROXLER-systemet udsendes en stadig strøm af hurtige neutroner fra en kalibreret neutronkilde ind i den aktuelle konstruktion. I materialet reflekteres neutronerne ved sammenstød med atomkernerne i materialerne på samme måde som billardkugler. Hvis atomkernerne er tunge, reduceres hastigheden af neutronerne kun lidt, men hastigheden reduceres kraftigt ved sammenstød med de lette brintkerner, der er bundet i vand. 615680_14_012 Side 11

Apparatet tæller kun de langsomme neutroner, der reflekteres, og det vil i det væsentligste kun være de neutroner, der har haft sammenstød med brint i vandform, men det kan også være refleksioner fra brint bundet i materialer som tagpap, isolering m.m. Den udsendte neutronstrøm varierer kraftigt, som f.eks. tætheden af bilerne på en vej, og andelen af reflekterede neutroner varierer tilsvarende kraftigt. Ved at måle over et vist tidsinterval og registrere gennemsnittet, vil variationen blive formindsket. Jo længere tidsinterval, jo mindre vil variationen i registreringen være. Tidsintervallet kan indstilles, så det passer til opgaven, og der opnås en beskeden variation i registreringen og dermed en tilstrækkelig repeterbarhed af målingen. I en tør konstruktion kan indholdet af brint være stort eller lille afhængig af de materialer, der indgår. Forudsat et ensartet materiale vil variationen af vandindholdet og dermed variationen af de reflekterede neutroner være meget lille. Varierer vandindholdet i den aktuelle konstruktion, vil dette derfor medføre en kraftig variation af den reflekterede strøm af neutroner. Antallet af de reflekterede, langsomme neutroner måles og giver et udslag, der kaldes tælletallet. En kraftig variation af tælletallet kan i det væsentligste kun skyldes en kraftig variation i vandindholdet, når det forudsættes, at den givne konstruktion er homogen, og når tidsintervallet for målingen er korrekt valgt. Afhængig af materialet måler TROXLER-udstyret fugt i op til 100-150 mm's dybde i de fleste emner. Målingerne beskriver forholdene på undersøgelsestidspunktet. Tælletal afhænger af materialesammensætning og dimensioner og skal vurderes på grundlag af variationer hen over ensartede overflader. Der kan således ikke gives generelle retningslinjer for vurdering af tælletal. 615680_14_012 Side 12

Bilag 4. Renovering efter skimmelsvampeangreb Råd til håndværkere Svampesporer indeholder stoffer, der kan fremkalde allergi og være giftige. Skimmelsvampe kan også udsende flygtige stoffer (muglugt), der dannes og frigøres, når svampene vokser. Nogle af disse stoffer kan være generende. Skimmelsvampe og sporer kan være til stede, også uden at man kan se det med det blotte øje! Teknologisk Institut anbefaler derfor, at man følger en række minimum sikkerhedskrav, når man renoverer og fjerner materialer fra rum, som er angrebet af skimmelsvampe. Forholdsregler Ved renovering af bygninger angrebet af skimmelsvampe, er det vigtigt at tage visse forholdsregler for at beskytte sig mod de store mængder partikler (svampesporer), som frigøres fra skimmelsvampe. Derfor bør den, der udfører arbejde i bygninger med vækst af skimmelsvampe bære: Støvtæt heldragt i svær bomuld eller støvtæt korttidsbeskyttelsesdragt (engangsdragt), type 5, som beskytter mod sundhedsfarlige partikler. Til dragten tætsluttende handsker og fodtøj. Friskluftudstyr med overtryksventilering til ansigtsmaske, batteridrevet ventilator med filtre mindst som P3/A2-filtre. Ved store angreb anbefales helmaske. Eventuelle sikkerhedsbriller. For at begrænse støvudviklingen (støv kan indeholde store mængder sporer), kan det være nødvendigt at etablere støvvæg med eventuelt sluse, så sporerne ikke spredes til andre dele af bygningen. Ved rengøring er det ligeledes vigtigt at begrænse støvudviklingen. Det anbefales, at der bruges støvsuger med mikrofilter (fx HEPA-filter), samt at vandrette flader afvaskes. Ved store og meget omfattende skimmelsvampeskader kan der være behov for yderligere sikkerhedsforanstaltninger. Se By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Koch & Nielsen, 2003). Vil du vide mere Kontakt Teknologisk Institut, Fugt og Indeklima på tlf.: 72 20 20 96 (Sjælland) og 72 20 10 96 (Fyn og Jylland) Senest opdateret marts 2014 615680_14_012 Side 13

Vejledende sikkerhedsforanstaltninger ved renovering (By og Byg Anvisning 205: tabel 7, Koch & Nielsen, 2003) Areal med skimmelvækst * ) < 0,25 m 2 0,25-3 m 2 > 3 m 2 Personale kvalifikationer. Instruktion. Instruktion. Professionelle. Personlige værnemidler. Handsker og briller. Åndedrætsværn. Handsker og briller. Beskyttelsesdragt. Friskluftforsyning. Afskærmning af arbejdsområde. Ingen tiltag, dog lukkes alle døre. Afskærmning kan være nødvendig. Evt. lukning af døre med tape. Komplet afskærmning. Undertryk ** ). Sluse. Rømning af arbejdsområde. Rømning af nærmeste omgivelser. Ja. Ja. Ja. Nej. Nej. Ja. Støvdæmpende foranstaltninger under renovering. Støvsugning med mikrofilter. Støvsugning med mikrofilter. Støvsugning med mikrofilter*** ) og opstilling af luftrenser. Bortskaffelse af forurenet materiale. I forseglet plastsæk. I forseglet plastsæk. I forseglet plastsæk. Deponering af forurenet materiale. Ingen specielle krav. Ingen specielle krav. Ingen specielle krav. * ) I tabellen er opdelingen efter areal af skimmelvækst foretaget ud fra almindelig rumstørrelse, ca. 15-20 m 2. Skimmelvækst i badeværelsesfuger, vinduer, vindueskarme og ved køkkenborde er ikke omfattet af renovering, men hører under almindelig rengøring. ** ) Undertryk anvendes ved støvende aktiviteter (fx nedrivning, mekanisk rensning). Det skal sikres, at man ikke suger forurening fra ikke-rensede områder til arbejdsområdet. *** ) Mikrofilteret bør være testet iht. EUROVENT4/4-metoden eller mærket DOP, som betyder, at filtret ved test med Dioctylphtalat har en højere sværtningsgrad end 98 %. 615680_14_012 Side 14