Kortlægning af udvalgte cetificeringsmetoder forud for valg af tyske DGNB standard



Relaterede dokumenter
Bæredygtigt byggeri og certificeringer. Bygherreforeningen, 4. september, 2012 Vibeke Grupe Larsen, arkitekt MAA Viegand Maagøe

Bæredygtighed. Vibeke Grupe Larsen, arkitekt MAA, DGNB Consultant, Projektchef Viegand & Maagøe

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC)

VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK

Bæredygtighedscertificering Baggrund og Status

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

DGNB Fokus på kommunalt byggeri og proces v. Mette Qvist, Green Building Council DK

Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI. De digitale dage, UCN Hvem er jeg?

Buddingevej Et DGNB Byggeri

Gladsaxe Company House Danmarks første DGNB-guldcertificerede kontorhus

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Evalueringsrapport af bæredygtigheds-kursus

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

Er Danmark i verdenseliten indenfor bæredygtigt byggeri?

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER

Miljøindikatorer - for bygninger

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder

Get Up, Green Up COWI

DGNB Bygherreforeningen. DGNB Juliane Münch Drees & Sommer Nordic Drees & Sommer

ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING 2011/09/26 ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING

DNV Gødstrup. Bilag Miljøplan

DGNB Eksisterende kontorbygninger NBE formiddagsmøde d. 13. september Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll

DGNB Bæredygtigheds-certificering Temamøde om bæredygtigt byggeri, SDU 30. sep Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

Bæredygtighed i energirenovering

»DGNB-certificering og hospitalsbyggeri

SOLCELLER OG GRØNNE CERTIFICERINGER I DANSK BYGGERI

Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems (GBCS)

Byggeri med et formål. Bæredygtigt byggeri.

Green Building Council Denmark. DGNB Danmark erfaringer og fremtid v. Mette Qvist

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

Arkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet

BYGGEBRANCHEN KAN BLIVE BÆREDYGTIGERE

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Tilpasning af DGNB til dansk bygge- og miljølovgivning. Harpa Birgisdottir Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut

Active House - AktivHus Danmark Active House - AktivHus Danmark/Brian Møinichen Wendin/VELUX Danmark A/S

Arbejdsmiljø og bygherreansvar. AaK Bygninger stiller krav til arbejdsmiljø i de kommunale projekter v/bygningschef Peter Munk, Aalborg Kommune

Notat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme

»DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer. Jens Rolin

Selskabet skal på et forretningsmæssigt grundlag forestå udviklingen af selskabets arealer samt forestå havnedrift i Københavns Havn.

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

PensionDanmark Ejendomme

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Bæredygtighed og Facilities Management

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

Udbud og bæredygtigt offentligt byggeri

Green Building Council Medlemsmøde Onsdag den 25. juni Mette Qvist, Direktør, Green Building Council

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi

RENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING

Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Vi larmer og støver. - Information om byggeriet Frederiks Plads

Miljøvaredeklarationer - EPD

NOV 2015 / HANS ANDERSEN

Energirenovering. Videncenter for energibesparelser i bygninger. 27. november NCC præsentation Videncenter for energibesparelser i bygninger

DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017

Company House 3, Skejby. Auditor: Frank Skov Jensen NCC Property Development. Stand-in: Nikolaj Hertel NCC Property Development

Tine Steen Larsen, lektor, Aalborg Universitet

Bæredygtige certificeringssystemer. 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College Vejleder: Claus Tejsner

InnoBYG forårskonference Totaløkonomisk bæredygtighed som beslutningsgrundlag

DGNB-CERTIFICERET BYGGERI DANSK TAGPAP. Sådan bidrager Phønix Tag Materialer til certificeringen af bæredygtige bygninger.

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

EMNE: REBUS branchemøde om det nye IndeklimaVurderings-værktøj, IV20 STED: Teknologisk Institut, Århus DATO:

Arkitektur i verdensklasse Design med viden

Myndigheders behov og krav til universiteternes forskningsbaserede myndighedsbetjening

Transkript:

Kortlægning af udvalgte cetificeringsmetoder forud for valg af tyske DGNB standard Temadag i Københavns Kommune, 25.11.11 Lavenergistandarder og certificering af byggeri Vibeke Grupe Larsen VGLCPH / Viegand & Maagøe Bygningers performance -målbarhed 1

Bygningers performance -målbarhed Kan arkitektur måles? Hvad er det vi måler? Def. af undersøgelsesobjekt / parametre Hvordan måler vi? Metoder kvantitative og / eller kvalitative Hvem måler vi for? Målgruppe resultaternes anvendelse > designkriterier eller evaluering 2

Kilde: Tove Malmqvist Forskare, Fil. dr., Avdelningen för Miljöstrategisk analys - fms Institutionen för Samhällsplanering och miljö, Skolan för Arkitektur och samhällsbyggnad, KTH, Stockholm Mange LCA Green guide to specification BVD Passive house BR10 CO2 neutralitet Få Produktion/ byggevarer Komponente r/systemer Byggeri Ejendomsudvikling Planlægning 3

Kommende dansk ordning: Samarbejde mellem EBST og Danish Green Building Council EBST står for udarbejdelsen af grundlaget for en dansk certificeringsmetod DK GBC skal stå for driften af certificeringsordningen Sigtet er at der kan påbegyndes certificering af byggeri i 2011 EBST skal sikrer koordineringen af arbejdet i Certificeringsudvalget med andre myndigheder på området, fx Miljøstyrelsen, Energistyrelsen samt By og Landskabsstyrelsen 4

Kommende dansk ordning: Samarbejde mellem EBST og Danish Green Building Council Under certificeringsudvalget har SBi gennemført et udredningsprojekt, som skal levere input til drøftelserne i Certificeringsudvalget. EBST er medlem af DK GBC's styregruppe EBST har en plads i DK GBC Forretnings og økonomiudvalg i afklarings og implementeringsperioden. Målsætning med etablering af en certificeringsordning i Danmark Synliggøre egenskaber ved byggeriet, der ellers er usynlige Bedre byggeri højere kvalitet Udvikling og branding af den danske byggesektor Tiltrække investorer En ordning der bliver brugt 5

Tilpasningsprocessen Forhold til eksisterende lovgivninger og forskrifter Flytte markedet i f.t. minimumskrav LEED Amerikansk praksis / amerikanske standard Sammenlignelig over landegrænser BREEAM Europæisk (regional) praksis Udløser i DK kun point vedr. energi, når energiforbrug er lavere end BR DGNB Europæisk (regional) praksis, baseret på de tre søjler i bæredygtighed + lokalitet + proces + teknik / baseres endvidere på CEN standarder men er relativt uafprøvet og endnu kun på tysk. 6

Deutsches Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen German Sustainable Building Council Tyskland 2008 Ecological quality Economical quality Sociocultural & functional quality Technical quality Process quality Quality of location 7

LEED (Leadership in energy and environmental design) LEED skal gøre bæredygtighed mere håndgribeligt og sammenligneligt Bæredygtige bygninger kan opnås med fokus på forskellige områder, fx energi De allermest bæredygtige bygninger bliver nødt til at fokusere på alle faktorer LEED værktøjet skal bruges i samspil med økonomiske beregninger og almindelig sund fornuft Første gang 1998 Styres fra US Green Building Council 6 kategorier, mulighed for 106 points i alt P.t. Ingen vægtning af kategorier Kategorier: nybygning, renovering, råhus/regnskærm, interiørs (kommercielle), skoler, sundhed, boliger, bydel. 8

Score 40 49 points CERTIFICERET 50 59 points SØLV 60 79 points GULD 80 106 points PLATINUM LEED GOLD Green Lighthouse (Forrige version) A Opnåede points B Mulige point C VÆGTNING BÆREDYGTIG 5 14 22% BELIGGENHED VANDEFFEKTIVITET 3 5 8% ENERGI OG 16 17 27% ATMOSFÆRE MATERIALER OG 2 13 20% RESSOURCER INDEKLIMA 10 15 23% INNOVATION OG DESIGNPROCESS 4 5 Skal certificeres efter LEED standard Nuværende anslået: Gold niveau Mange point i energien Der arbejdes stadig på at opnå flere point Certificering i udstedes d i efteråret TOTAL 42 69 9

BREEAM (Building Research Establishment Environmental Assessment Method) Detførste system på verdensplan til at evaluere miljøforhold Kontorer (1990), boliger, skoler, handel, bebyggelser, sygehuse, fængsler, masterplanning P.t. Mest udbredte system på verdensplan Mere end 200.000000 bygninger er certificeret i UK Muterer! Dvs. under udvikling i forskellig klimatisk kontekst Nybygning 10

BREEAM (Building Research Establishment Environmental Assessment Method) Prædefinerede kriterier Mange kriterier med specifikke ydeevne krav Nogle kriterier mere subjektive, sværere at kvantificere Dækker ikke alle løsninger Dækker ikke alle bygningstyper P.t. overvejende UK fokus Credits Drift og opførelse 10 Energi 21 Vand 6 Byggegrund og grønne områder 10 Sundhed og komfort (indeklima) 14 Transport 10 Materialer 12 Affald 7 Forurening 12 11

Vægtning = total 1.00 Drift og opførelse 10 / 0.12 Energi 21 / 019 0.19 Vand 6 / 0.06 Byggegrund og grønne områder 10 / 0.10 Sundhed og komfort (indeklima) 14 / 0.15 Transport 10 / 0.08 Materialer 12 / 0.125 Affald 7 / 0,075 Forurening 12 / 0,10 Score Mindre end 30% Lig med eller mere end 30% Lig med eller mere end 40% Lig med eller mere end 50% Lig med eller mere end 70% Lig med eller mere end 85% UNCLASSIFIED PASS GOOD VERY GOOD EXCELLENT OUTSTANDING 12

BREEAM Fiktiv case A Opnåede points B Mulige point C % (A/B) D Vægtning C Score (CxD) DRIFT / OPFØRELSE 7 10 70% 0,12 8,40% SUNDHED OG KOMFORT (INDEKLIMA) 11 14 79% 0,15 11,79% ENERGI 10 21 48% 0,19 9,05% TRANSPORT 5 10 50% 0,08 4,00% VAND 4 6 67% 0,06 4,00% MATERIALER 6 12 50% 0,125 6,25% AFFALD 3 7 43% 0,075 3,21% BYGGEGRUND OG GRØNNE OMRÅDER 4 10 40% 0,10 4,00% FORURENING 5 12 42% 0,10 4,17% TOTAL 54,87% + INNOVATION 1% TOTAL 55,87% 13

DGNB 14

Anvendelighed, transformerbarhed, arealeffektivitet 17 Termisk komfort, vinter 18 Termisk komfort, sommer 19 Indeklima / hygiejne VOC, luftkvalitet, mikrobiologi, ventilationsfrekvens 20 Akustisk kvalitet lydniveau og rumlyd 21 Visuel Komfort dagslys, udsyn, blænding (ved dagslys og kunstlys), kunstlys, 22 lysfordeling, farvekvalitet Brugers indflydelse på eget nærmiljø / brugervenlighed 23 Eksteriør kvalitet Tagformer, balkon, loggia, atrium, nære udearealer, ly, læ, 24 skygge, rekreative nærarealer Sikkerhed 25 Tilgængelighed 26 Areal / volumenminimering 27 Egnethed til omdannelse 28 Offentlig tilgængelighed / åbenhed mod omgivelserne 29 Cykler 30 Arkitektkonkurrence / arkitekturpris 31 Kunst 32 15

Global opvarmning lca indikator 1 Nedbringning af ozon lca indikator 2 Nedbringning af fotokemisk ozon lca indikator 3 Nedbringning af forsuring lca indikator 4 Nedbringning af kvælstofudledning lca indikator 5 Risiko på lokalt miljø klimaforandringer, 6 humantoksikologi, økotoksikologi, påvirkninger af luftvejssygdomme og andre påvirkninger på helbred Træ / Bæredygtig brug af ressourcer 8 Pi Primærenergiforbrug, if ikke fornyelig lca indikator 10 Totalt primærenergiforbrug og % fornyelig heraf lca 11 indikator Forbrug af drikkevand og mængde af spildevand 14 Brug af arealer 15 16

LCC 16 Anvendelighed, transformerbarhed, arealeffektivitet 17 17

Brandforhold 33 Støj, isolering 34 Klimaskærmens kvalitet m.h.t. Performance og fugt 35 Vedligeholdelses og rengøringsvenlighed 40 Demonterbarhed og genbrugspotentiale 42 18

Forudsætninger (programmering, aftale om mål, konkurrence, energiforbrug) Integreret design (teamsammensætning, kvalifikationer, proces, brugerinddragelse) Integreret design Optimering og kompleksitet (koncepter for Sikkerhed & Sundhed, energi, vand, dagslys, affald, monitorering, fleksibilitet, rengøringsvenlighed, drift, ekstern KS og afprøvning af alternativer) Udbud med synlig fokus på energi / Bæredygtighed 46 Manualer for optimeret anvendelse og drift facilities management og bruger. 47 Bæredygtig byggeplads minimering af affald, støj, støv og anden miljøpåvirkning KS i prækvalifikation af entreprenører 49 KS i udførelse 50 Samordnet Idriftsættelse af byggeri og bygningsinstallationer 51 43 44 45 48 19

Risici i mikroklima (jordskælv, skovbrande, tørke, jordskredssejr, tsunami, oversvømmelse, ekstreme temperaturer, laviner, vulkaner, storm + teknologisk påvirkning (flytrafik mm) o. lign.) Påvirkninger fra omgivelser til bygning (luftkvalitet, støj, jordkvalitet (forurening), elektromagnetisme (antenner, master mm), bymæssighed/landskab (kvalitativt), radon) 56 57 Herlighedsværdi / attraktion, synergi potentiale, kriminalitet, tilstand 58 Tilgængelighed til transport (nærmeste station, nærmeste offentlig transport, cykelstier) Nærliggende attraktive faciliteter (gastronomi, butikker, parker, åbne pladser, uddannelse, offentlige kontorer, sygehuse, sportsfaciliteter, underholdning, service (post, bank, skrædder, skomager, låsesmede, apotek mm) Forsyning/afledning/infrastruktur (energinet, sol/skygge (i.f.t aktivsolenergi) IT, regnvandsnedsivning) 59 60 61 Bygninger opføres ikke for at være bæredygtige eller m.h.p. at reducere energiforbruget. Bygninger opføres for at tilføre værdi til det, som mennesker foretager sig, ønsker sig og har behov for at udføre (Closing the Loop: Benchmarks for Sustainable Buildings, Susan Roaf (RIBA) 20