Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Relaterede dokumenter
Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilens resultater

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Sundhedsprofilens resultater

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Den Nationale Sundhedsprofil

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUOC Team Udvikling og Sundhed

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Hvordan har du det? 2017

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv


Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Forvaltning/område: Sygedagengeområdet

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Hvordan har du det? 2010

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

Odder Kommunes sundhedspolitik

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

SSU Temadag om sundhed

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Orientering om Sundhedsprofil 2017 og Børne- og Unge Sundhedsprofil 2017

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

NOTAT. Allerød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen

Sundhedspolitik

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

LIFE. En målrettet indsats. September Willis Towers Watson. All rights reserved.

Tre paradokser i den danske folkesundhed

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

FOA-medlemmernes sundhed

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Udviklingsplan Sundhed for alle

Mødesagsfremstilling

Transkript:

Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage og 1758 borgere har svaret. Det giver en svarprocent på 70,3 %.

Struktur for oplæg Disposition: Levetid Udvikling over tid Sammenlignet med andre lande Social ulighed i forhold til indkomst Årsager Rygning Fysisk aktivitet Alkohol Mental sundhed Sygelighed Udvikling over tid Social ulighed Social Ulighed Uddannelsesbaggrund Tilknytning til arbejdsmarked Kilder: Sundhedsprofil Region Syddanmark 2017 Hvordan har du det? Oplæg - Lektor Peter Lund Kristensen, Region Syddanmark Oplæg Direktør Morten Grønbæk, Statens Institut for Folkesundhed, Syddanmarks Universitet Link: https://www.regionsyddanmark.dk/wm358400 Nyt: Brug af Sociale medier Ensomhed Drøftelse Frem mod ny Sundhedspolitik

Hvem lever længst? (Den sociale ulighed)

Middellevetid og risikofaktorer Hvad har vi hørt? Middellevetiden er stigende over tid. Danmark har lavere middellevetid end de lande vi normalt sammenligner os med. Social ulighed indkomstniveau spiller ind på middellevetiden. De største risikofaktorer er rygning, fysisk aktivitet, alkohol og mental sundhed.

Sammenlignet med Assens Kommune Assens Kommune 31,3 % Assens Kommune 19,0 % Assens Kommune 20,5 % Assens Kommune 18,3 % Assens Kommune 5,5%

Rygning blandt 16-24 årige

Region Syddanmark sammenlignet med Assens Kommune Assens Kommune ( ) 23,1 % 20,5 % 20,5% Assens Kommune ( ) 12,8 % 10,0 % 11,3% Assens Kommune 10,2 % 8,2% ( )

Hvem er det der ryger? (Den sociale ulighed)

Rygning Hvad har vi hørt? Rygning er den største risikofaktor. Antallet af rygere er stagneret. Der er flere unge, der begynder at ryge. Social ulighed uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarked

Region Syddanmark sammenlignet med Assens Kommune Assens Kommune ( ) 21,3 % 18,8 % 15,3% Assens Kommune ( ) 24,5 % 22,7% Assens Kommune ( ) 8,3% 8,9 % 5,5%

Hvem er det der drikker alkohol? (Den sociale ulighed)

Alkohol Hvad har vi hørt? Alkoholindtaget er faldet i alle aldersgrupper også blandt de unge. Sammenlignet med de nordiske lande er alkoholforbrug højere i Dk. Social ulighed uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarked dog er det for + 65 år omvendt.

Region Syddanmark sammenlignet med Assens Kommune Assens Kommune ( ) Assens Kommune ( ) 17,0 % 17,6 % 18,3% 17,1 % 20,1 % 21,6% Assens Kommune ( ) 14,2 % 19,2 % 19,0%

BMI>30

Hvem får ikke motion nok og er ramt af svær overvægt? (Den sociale ulighed)

Hvem spiser usundt? (Den sociale ulighed)

Motion, Kost og overvægt Hvad har vi hørt? Seks ud af 10 Mænd og halvdelen af kvinderne er overvægtige 20 % er svært overvægtige (alle aldersklasser) Flere syddanskere har et usundt kostmønster er fysisk inaktive Social ulighed uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarked

Region Syddanmark Assens Kommune 2017 Ændring fra 2010 22,1-1,0 22,2 2,5 16,7 1,1 15,6-0,3 9,1 1,2 (fra 2013) 6,0 1,3 4,9-0,8

Hvem er syge? Den sociale ulighed

Den Sociale ulighed

Assens Kommune ( ) 9,0 % 9,6 % 12,9% Assens Kommune ( ) 11,8 % 13,6 % 16,0%

Den sociale ulighed

Hvem er mest stresset? (Den Sociale ulighed)

Mental Sundhed Hvad har vi hørt? Den mentale sundhed er blevet dårligere i alle aldersgrupper i særdeleshed blandt de unge kvinder. Kvinder har i alle aldersgruppe dårligere mentalt helbred end mænd. Social ulighed uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarked - Mennesker uden for arbejdsmarkedet er fx mest stressede.

Ensomhed Hvem føler sig ensom?

Hovedpointer i Sundhedsprofil 2017 Rygning er stagneret og flere unge begynder at ryge. Alkoholindtag er faldet i alle aldersgrupper. Den mentale sundhed bliver dårligere i alle aldersgrupper i særdeleshed blandt de unge kvinder. Seks ud af 10 mænd og halvdelen af kvinderne er overvægtige. 20 % er svært overvægtige - Svær overvægt stiger i alle aldersklasser. Flere syddanskere har et usundt kostmønster og er fysisk inaktive. Stor social ulighed både på adfærd og sygelighed. Sygefravær skyldes især psykiske lidelser < 6mdr, rygsygdomme, migræne og slidgigt. 20 % af alle sygedage skyldes rygproblemer. Flere kvinder end mænd ønsker at ændre adfærd

DRØFTELSE

Hvad skal vi bruge resultaterne til? Resultaterne skal bruges som udgangspunkt for det kommende arbejde med en ny Sundhedspolitik (prioritering). Der indhentes målgruppespecifikke data for Assens Kommune understøttende for Sundhedspolitik. Sundhedsprofilen suppleres med undersøgelser for børn og unge under 16 år. I april kommer der nye Forebyggelsespakker fra Sundhedsstyrelsen. I april kickstartes den administrative forberedelse af Sundhedspolitikken (30-40 medarbejdere) Udvikling af Sundhedspolitikken bør som minimum forankres på tværs af SSU og UBF. Ny Sundhedspolitik Assens Kommune