Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)



Relaterede dokumenter
Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang - Særlige udfordringer ved apopleksi-forløb

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den involverende stuegang - Særlige udfordringer ved stroke-forløb. Efter Apopleksi

Den involverende stuegang - Særlige udfordringer ved apopleksi-forløb

Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS

Den involverende stuegang - Særlige udfordringer ved stroke-forløb

Patient- og pårørendeinddragelse ved Den Involverende Stuegang, DIS

Rehabilitering i Danmark - status og perspek5ver

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode

Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi?

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade

Regionshospitalet Horsens

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Ambulanceassistent elev Den generelle studieplan del 2 5.praktikperiode

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Fra Stuegang til. Konsultation for Indlagte

Velkommen til. Medicinsk sengeafsnit 4

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Senior- og værdighedspolitik

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Senior- og værdighedspolitik

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende!

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.

Velkommen til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Kvalitetsstandard for genoptræning

Senior- og værdighedspolitik

Introduktion til refleksionskort

Opgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive

I dagvagt på hverdage varierer fremmødet mellem 6-8 personer og i weekender 5-6 i fremmøde. I aftenvagt er der altid 4 og i nattevagt 2.

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Introduktion til refleksionskort

Aarhus Universitetshospital

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen


Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Manual for fælles beslutningstagning

Kvalitetsstandard for genoptræning

Velkommen til Rehabiliteringen - en del af Specialområde Hjerneskade i Region Midtjylland

Temadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Kommunikation, dokumentation og vejledning

Hjerneskadehus arbejdspapir, april 2017

Godkendt klinisk undervisningssted - Neurologisk afdeling 5. semester

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

VÆRD AT VIDE. Neuroenhed Nord Brønderslev

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient

Neurologisk Afdeling 652

Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

VÆRD AT VIDE. Neuroenhed Nord Frederikshavn

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

K V A L I T E T S P O L I T I K

Velkommen til Urologisk Afdeling

Morsø Afklaringscenter. December 2018

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Godkendt klinisk undervisningssted Neurologisk Afdeling, Hillerød og Frederikssund, NOH 6. semester

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?

SERVICEDEKLARATION SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Distrikts og lokalpsykiatrien

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Online KOL-rehabilitering

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Døgnrehabilitering i Syddjurs Kommune - Midlertidige døgnpladser

Patient Ekspert Panel

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Afsnit G2 Vordingborg

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014

KVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Kontaktpersonfunktionen:

Samarbejde om og i psykoterapi

Transkript:

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

På Hippokrates tid kunne den teknologi, der lå i lægekunsten, beskrives som relationen mellem læge og patient Første stuegange: 1757 åbnede Frederiks Hospital, og hermed fik de studerende mulighed for klinisk undervisning, der foregik ved, at professoren gik rundt til undervisningsegnede patienter ledsaget af de studerende

Definitioner Behandlerteam: Læge, plejepersonale, ergoterapeut, fysioterapeut, logopæd og neuropsykolog, der er tilknyttet og kontaktansvarlige i det pågældende patientforløb. Pårørende: Den eller de personer patienten ønsker inddraget. Ifald patienten er ude af stand til selv at ytre ønske, involveres de personer der har haft tættest personlig relation til patienten forud for aktuelle indlæggelse. Tværfaglighed: To eller flere professioner (behandlerteam) udveksler observationer, viden og erfaring, samarbejder og lærer om, af og med hinanden, således at kvaliteten af udredning, pleje, behandling og rehabilitering ydes med høj kvalitet.

Definitioner Behandlerteam: Læge, plejepersonale, ergoterapeut, fysioterapeut, logopæd og neuropsykolog, der er tilknyttet og kontaktansvarlige i det pågældende patientforløb. Pårørende: Den eller de personer patienten ønsker inddraget. Ifald patienten er ude af stand til selv at ytre ønske, involveres de personer der har haft tættest personlig relation til patienten forud for aktuelle indlæggelse. Tværfaglighed: To eller flere professioner (behandlerteam) udveksler observationer, viden og erfaring, samarbejder og lærer om, af og med hinanden, således at kvaliteten af udredning, pleje, behandling og rehabilitering ydes med høj kvalitet. Tværfaglighed kræver systematik og organisering for at sikre, at dét hver enkelt udøver gør overfor en og samme problemstilling eller patient, sker på en sådan måde, at alle tiltag er tilpasset hverandre og ikke modvirker hinanden.

Apopleksienheden Stuegang Tværfaglig konference Tværfaglig samtale Patient og pårørende Mål og plan Samtaler

Inddragelse - Involvering Patient empowerment - a process to help people gain control, which includes people taking the initiative, solving problems, and making decisions, and can be applied to different settings in health and social care, and self management Den Motiverende Samtale - tager udgangspunkt i personens ressourcer og egne forslag til løsninger. En grundpille i samtaleformen handler om forståelse og empati for personens situation og opfattelse. Der tages altid et respektfuldt udgangspunkt i personens egne værdier og ønsker. Den Motiverende Samtale bygger derfor på inddragelse og empowerment af personen. Anerkendende tilgang

Formålet med den involverende stuegang (DIS) efter IPLS princip at apopleksipatienter i rehabiliteringsforløb og deres pårørende (ifald patienten ønsker det), får maksimal indsigt og medinddragelse på eget forløb i en så ligeværdig proces som muligt at patienten og den/de pårørende er involveret -sammen med behandlerteamet -i informationsudveksling, udrednings-, argumentations-, overvejelses-, og beslutningsproces at opstille og prioritere langsigtede mål, samt mål og planer for den næste uge

I denne proces sikres direkte information anderkendelse af, at patienten er ekspert på sit eget liv og at pårørende er vigtige samarbejdspartnere at patient og pårørende er medinddraget i beslutningsprocesser og prioriteringer at patienten som deltager i hele processen -selv kan bestemme hvilke områder der skal prioriteres at der forventningsafstemmes, således at der er fælles grundlag for et godt samarbejde mellem behandlerteamet og patient og pårørende

Patient og pårørende informeres ved ankomst til rehabiliteringsafsnittet om at DIS afholdes en gang om ugen på et fast tidspunkt, fast ugedag og varer 30 min. De opfordres til at samle ikke akutte problemstillinger til IPLS stuegang. Igangsat 1.2 2012

Mødeplan Før DIS Hver faggruppe forbereder sig monofagligt Der afholdes ingen formøder, tavlemøder eller lignende, idet patient og pårørende deltager i informationsudveksling, udrednings-, argumentations-, overvejelses- og beslutningsproces -Undtagelser er selvfølgelig hvis der er sket noget akut og uventet der kræver orientering

Mødeplan DIS Mødeleder er den behandlingsansvarlige læge Det er mødelederens ansvar at byde velkommen at informere om indhold og form, herunder at patienten kan frabede sig denne stuegangsform at tiden overholdes Det er alle fagpersoners ansvar at mødet forløber på en positiv og anerkendende måde at patient og pårørende medinddrages

DIS Tilstede Pt. accept ja nej Siden sidst Mål og Plan opfyldt? Ja, delvist, nej Aktuelle funktionsniveau Fysisk Mobilisering, herunder faldtruet? Forflytning, Toiletbesøg, Personlig hygiejne, Påklædning, Spisning Kognitivt Tale ind-check-ud, Kommunikation, Neglekt, Øvrige skjulte handicap Mentalt Psykisk, Depression, Grådlabilitet, Krise Socialt Findes oplysninger om bolig, netværk, tidligere niveau osv? Plan Justering af mål og forventninger. Tværfaglige Mål 1. 2. 3. Planlægning af hjemmebesøg og samtaler med kommunen, kontakt til andre instanser. Medicinske problemstillingerernæring, Komplikationer, Smerter, Risikofaktorer, Behandling, Medicinen justeres i EPM og fremdateres (standard 7 dage)

Forestillinger/Udfordringer Tager for lang tid fagpersonerne bliver nødt til at afstemme holdninger Kognitivt dårlige patienter kan ikke deltage Kulturelle barrierer

Af umiddelbare gevinster kan nævnes Udtalt patient og pårørende tilfredshed Patienter tager ansvar og prioriterer Tidlig inddragelse af den/de pårørende Sparer tid på planlægning Højnet faglig kvalitet og gavnlig faglig sparring Styrket fagidentitet Vi arbejder alle mod fælles mål (inkl. Patient/pårørende), da alle er til stede til DIS og med til at definere målene Tidlig fokus på udskrivelse Fokus på neuropædagogik og almindelig høflig social interaktion!

Set udefra (5. Semester tværfaglig opgave, PH Metropol) Vi observerede, at kommunikationen primært foregik gennem patienten. Et eksempel på dette er, at lægen spørger patienten angående genoptræning af hånd. Patienten svarer og der til knytter ergoterapeuten sit faglige skøn. Lægen har i dette tilfælde brug for oplysninger fra ergoterapeuten, men spørger gennem patienten.

Fra Feed back møde med patienter og pårørende september 2013 Jeg følte virkelig, jeg var med i en lille projektgruppe, og man kunne vende nogle ting og diskutere dem, også hvor bølgerne gik højt ind imellem.

Fra Feed back møde med patienter og pårørende september 2013 Jeg følte virkelig, jeg var med i en lille projektgruppe, og man kunne vende nogle ting og diskutere dem, også hvor bølgerne gik højt ind imellem. Men jeg synes, det blev modtaget meget professionelt, man var god til blandt personalet at tage imod den feedback, som vi gav. Det var stærkt. Så man hele tiden prøvede at tilpasse, så patienten følte, at det her forløb er jeg en del af, og det er jeg med i.

Fra Feed back møde med patienter og pårørende september 2013 Jeg følte virkelig, jeg var med i en lille projektgruppe, og man kunne vende nogle ting og diskutere dem, også hvor bølgerne gik højt ind imellem. Men jeg synes, det blev modtaget meget professionelt, man var god til blandt personalet at tage imod den feedback, som vi gav. Det var stærkt. Så man hele tiden prøvede at tilpasse, så patienten følte, at det her forløb er jeg en del af, og det er jeg med i. Mellem stuegangene var der 100% ro på, fordi man lagde nogle delmål. [Navn] og personalet lagde nogle mål, og fordi jeg kender ham, så ved jeg jo, hvad der er vigtigt for ham at få trænet, så han kan gøre det, når han kommer hjem - og huske ham på, at du skal jo op af nogle trapper, selv om du bor i en stuelejlighed.

Fra Feed back møde med patienter og pårørende september 2013 Jeg følte virkelig, jeg var med i en lille projektgruppe, og man kunne vende nogle ting og diskutere dem, også hvor bølgerne gik højt ind imellem. Men jeg synes, det blev modtaget meget professionelt, man var god til blandt personalet at tage imod den feedback, som vi gav. Det var stærkt. Så man hele tiden prøvede at tilpasse, så patienten følte, at det her forløb er jeg en del af, og det er jeg med i. Mellem stuegangene var der 100% ro på, fordi man lagde nogle delmål. [Navn] og personalet lagde nogle mål, og fordi jeg kender ham, så ved jeg jo, hvad der er vigtigt for ham at få trænet, så han kan gøre det, når han kommer hjem - og huske ham på, at du skal jo op af nogle trapper, selv om du bor i en stuelejlighed. Jeg var faktisk imponeret, for jeg troede, jeg skulle sidde og høre nogle fagpersoner sige noget, jeg ikke forstod, men jeg synes virkelig, man blev inddraget og inkluderet.