GRÆSMARKSPLANTER er > > TORBEN S. FRANDSEN SEGES For alle sortssøg med arterne alm. rajgræs hybrid rajgræs rajsvingel og strandsvingel gælder følgende: Der er tilført kvæl i handelsgødning efter Natur Erhvervstyrelsens normer græs uden kløver. I gennemsnit er der tilført cirka 380 kg kvæl ha i handelsgødning. Måleblandingerne er på vægtbasis sammensat af 60 procent tetraploide og 40 procent diploide rajgræssorter. erne i måleblandingerne fremgår af tabellens fodnoter. Udsædsmængden af diploide sorter er 22 kg ha og af tetraploide sorter 30 kg ha. er af alm. rajgræs tredje I tredje giver de to afprøvede tidlige sorter et lavere udbytte end måleblandingen. I den middeltidlige gruppe er det største udbytte høstet i sorterne Bargizmo og Ecrin. I den sildige gruppe giver Barflip Valmiron og Saqui det største udbytte. I den tidlige gruppe er der afprøvet to sorter. I de afprøvede sorter er der høstet et signifikant lavere udbytte af og afgrødeenheder end i måleblandingen. I den middeltidlige gruppe er der afprøvet seks sorter af alm. rajgræs og en sort af hybrid rajgræs Sabella der har den laveste organisk energikoncentration og giver det mindste udbytte af og afgrødeenheder. erne Bargizmo og Ecrin kombinerer det største udbytte af afgrødeenheder med en høj døjelighed af organisk og et højt energiindhold. I den sildige gruppe (afgræsningstyperne) indgår ti sorter. en Barflip har den bedste kombination af udbytte af afgrødeenheder organisk og energikoncentration. Udover Barflip giver sorterne Saqui og Valmiron et markant større udbytte af afgrødeenheder end måleblandingen. I tabel 2 ses en samlet oversigt over enkelte afgræsningsegenskaber udbytte af afgrødeenheder og energikon erne Bargizmo Ecrin Saqui Valmiron og Barflip klarer sig med hensyn til persistens udbytte og foderværdi særdeles godt. I 2016 er der gennemført to søg med 18 sorter af alm. rajgræs og hybrid rajgræs. Et søg er gennemført på JB 6 og vandet med 175 mm og et på JB 1 er vandet med 90 mm. er gennemført med fire slæt. Se tabel 1. Begge søg er gennemført søgsmæssigt korrekt. I søget på Sjælland JB 6 har plantebestanden ved vækstperiodens begyndelse været utilfredsstillende i flere sorter og udbytteniveauet er meget lavt hvor søget er kasseret. I tabel 1 ses udbytterne og kvalitetsparametrene fra søget på JB 1. FOTO: TORBEN S. FRANDSEN SEGES Billedet er taget i søget i det tidlige år 2016 i Vestjylland hvor sorterne afprøves i tredje. Selv om vinteren 2015 til 2016 har været mild ses stor skel på sorternes persistens. Til venstre ses en sort af hybrid rajgræs og til højre en sort af alm. rajgræs med bedre persistens. 344 GRÆSMARKSPLANTER er
TABEL 1. Slætsøg med sorter af alm. rajgræs tredje. (S Art Karakter Tør- Gram kg Ploidi vin- over Udb. og merudb. ha rå- udbytte pro- tein råtring af pro- tein grønt 2016. Tidlige sorter 1 søg Måleblanding alm. rajgræs D/T 5 224 164 133 463 718 773 624 147 401 897 753 100 Arvicola alm. rajgræs T 4 210 169 140 430 749 790 638-27 -63-189 -145 81 Bijou alm. rajgræs T 3 215 169 143 434 719 785 629-20 -53-147 -118 84 2016. Middeltidlige sorter 1 søg Måleblanding 4) alm. rajgræs D/T 6 218 163 129 450 694 767 614 152 428 933 771 100 Garbor alm. rajgræs T 5 216 159 163 440 740 792 642-16 -30-74 -28 96 Sabella hyb. rajgræs D 1 220 180 137 432 695 766 621-35 -132-281 -226 71 Bargizmo alm. rajgræs D 8 205 155 150 456 739 782 632 28 138 227 215 128 Kubus alm. rajgræs T 4 209 171 127 444 726 782 630-16 -49-139 -98 87 Ecrin alm. rajgræs D 8 201 161 140 462 722 774 623 29 135 197 176 123 Youpi alm. rajgræs T 3 215 161 160 433 723 783 629-21 -49-117 -80 90 Tribal alm. rajgræs T 4 218 174 165 411 735 794 642-20 -81-174 -116 85 2016. Sildige sorter 1 søg Måleblanding 5) alm. rajgræs D/T 6 219 169 136 455 711 773 623 156 422 923 774 100 Resista alm. rajgræs D 6 215 161 128 479 688 753 606 06 47 85 48 106 Barpasto alm. rajgræs T 3 204 168 125 461 678 756 603-28 -50-163 -157 80 Marniere alm. rajgræs T 2 199 175 138 414 730 790 633-26 -48-180 -140 82 Saqui alm. rajgræs D 7 215 152 161 451 722 778 627 16 105 210 182 124 Nashota alm. rajgræs T 3 207 164 146 446 724 782 628-21 -24-101 -78 90 Valmiron alm. rajgræs D 8 206 161 137 471 726 771 623 29 137 227 191 125 Rossera alm. rajgræs D 6 228 161 157 447 715 775 627-03 -5 27 28 104 Valerio alm. rajgræs T 4 211 174 130 443 703 773 620-14 -34-103 -90 88 Barflip alm. rajgræs D 8 208 160 141 457 759 793 643 29 131 228 222 129 Dromara alm. rajgræs T 5 214 160 140 465 679 761 607-07 15 12-10 99 LSD 49 D = diploid T = tetraploid. Skala 0-10 0 = dårlig overvintring og 10 = god overvintring. Betty Karatos Kimber Mathilde. 4) Arsenal Kentaur Novello Option. 5) Ambrose Foxtrot Licarta Polim. centration i de år sorterne har været i afprøvning. erne er nu færdigafprøvede. er af alm. rajgræs rajsvingel hybrid rajgræs og strandsvingel andet Sweety der er en strandsvingel giver det største udbytte af og afgrødeenheder men sorten har den laveste organisk og energikoncentration. I 2016 er gennemført tre søg med 11 sorter af alm. rajgræs en rajsvingel en strandsvingel og en hybrid rajgræs. To søg er gennemført på JB 1 hvoraf det ene er vandet med 90 mm og et søg på JB 6 er vandet med 175 mm. er gennemført med fire slæt. Se tabel 3. Udbytteniveauet i 2016 er tilfredsstillende og ensartet. Overvintringen er tilfredsstillende i alle sorter. Der er i gennemsnit af søgene høstet 897 afgrødeenheder ha i den middeltidlige måleblanding og 864 afgrødeenheder ha i den sildige måleblanding. I den middeltidlige gruppe er afprøvet tre sorter af alm. rajgræs en strandsvingel en rajsvingel og en hybrid rajgræs. erne af alm. rajgræs har den bedste kombination af organisk og energikoncentration og er på niveau med måleblandingen. I sorterne af hybrid rajgræs rajsvingel og strandsvingel er organisk og energikoncentration lavere end i alm. rajgræs og den er lavest i strandsvingel. Rajsvingelsorten Fedoro og strandsvingelsorten Sweety giver et signifikant større udbytte af og afgrødeenheder end måleblandingen. GRÆSMARKSPLANTER er 345
TABEL 2. er af alm. rajgræs 2014 2015 og 2016 Art Ploidi kløver Kar. ha slidstyrke 1. 2014 2. 2015 3. 2016 1. 2014 2. 2015 3. 2016 Afgræsningssøg Slætsøg græs Antal søg 1 1 4 4 1 4 4 1 Måleblanding ha 1140 969 753 Måleblanding alm. rajgræs D/T 8 10 625 636 624 100 100 100 Arvicola alm. rajgræs D 8 10 632 649 638 105 104 81 Bijou alm. rajgræs T 8 10 631 656 629 103 103 84 Måleblanding ha 1154 1022 771 Måleblanding 4) alm. rajgræs D/T 8 8 624 650 614 100 100 100 Garbor alm. rajgræs T 7 8 632 655 642 103 102 96 Sabella hyb. rajgræs D 8 10 598 620 621 94 90 71 Bargizmo alm. rajgræs D 8 9 628 653 632 101 107 128 Kubus alm. rajgræs T 8 10 623 636 630 99 94 87 Ecrin alm. rajgræs D 8 10 635 650 623 102 100 123 Youpi alm. rajgræs T 8 10 642 656 629 104 96 90 Tribal alm. rajgræs T 8 10 632 660 642 103 96 85 Måleblanding ha 1164 990 774 Måleblanding 5) alm. rajgræs D/T 8 8 633 646 623 100 100 100 Resista alm. rajgræs D 8 10 618 650 606 103 109 106 Barpasto alm. rajgræs T 8 8 623 656 603 99 94 80 Marniere alm. rajgræs T 8 9 629 661 633 103 96 82 Saqui alm. rajgræs D 8 8 626 653 627 103 110 124 Nashota alm. rajgræs T 8 9 637 659 628 104 104 90 Valmiron alm. rajgræs D 8 8 619 641 623 99 106 125 Rossera alm. rajgræs D 8 10 630 647 627 101 100 104 Valerio alm. rajgræs T 8 10 625 654 620 98 102 88 Barflip alm. rajgræs D 8 10 633 662 643 99 104 129 Dromara alm. rajgræs T 7 7 633 657 607 103 110 99 D = diploid T = tetraploid. Bedømt i 2.. Skala 0-10 10 = meget kløver og god slidstyrke. Betty Karatos Kimber Mathilde. 4) Arsenal Kentaur Novello Option. 5) Ambrose Foxtrot Licarta Polim. I den sildige gruppe (afgræsningstyperne) er syv sorter af alm. rajgræs. I de prøvede sorter er indholdet og organisk på et ensartet og højt niveau med eller lidt under måleblandingen. Der er ikke signifikant skel på udbyttet af eller afgrødeenheder. Afgræsningsegenskaber ernes afgræsningsegenskaber er undersøgt på et økologisk areal hvor de er udsået sammen med hvidkløver. En stor del af udbyttet afgræsses og den overskydende produktion bjærges ved slæt. Forsøget er anlagt på JB 1 og er uvandet. I 2016 har afgræsningstrykket været så højt i vækstperioden at det ikke har været muligt at høste vraggræs i søget. Se tabel 4. Overvintringen er vurderet til at være ensartet og høj i alle sorter uanset ploidi i græsset. Stængeldannelse er en uønsket egenskab ved afgræsning. Især sorten af hybrid rajgræs har en større tendens til stængeldannelse. Målingerne af græshøjden efter afgræsning viser sorternes egnethed til afgræsning idet mængden ved en høj græshøjde må betragtes som vraggræs der ikke udnyttes og dermed er tabt. Strandsvingelsorten Sweety og nummersorten LMG LFD-62594 har begge den højeste græshøjde i oktober. Ved vækstperiodens ophør bedømmes græssets slidstyrke og opmeringen af enårig rapgræs. Mængden af enårig rapgræs er et indirekte udtryk hvor godt en sort dækker jorden og dermed udkonkurrerer det uønskede rapgræs. I den middeltidlige gruppe er det rajsvingelsorten Fedoro og sorten af hybrid rajgræs Proteus og i den sil 346 GRÆSMARKSPLANTER er
TABEL 3. Slætsøg med sorter af alm. rajgræs rajsvingel hybrid rajgræs og strandsvingel andet. (S Art Ploidi Karakter overvintring Tør Gram kg Udb. og merudb. ha udbytte af 2016. 3 søg middeltidlige sorter Måleblanding alm. rajgræs D/T 10 184 165 112 482 733 767 620 178 1075 897 100 Praetorian alm. rajgræs D 9 188 164 99 498 711 751 606 03 25 00 100 DLF LFT-44446 alm. rajgræs T 9 187 168 112 478 724 766 618 02-11 -12 99 Sweety strandsvingel H 10 202 157 63 547 644 692 553 78 556 317 135 Fedoro rajsvingel T 10 187 151 90 525 692 732 588 15 200 112 112 Matenga alm. rajgræs T 10 187 161 118 482 721 761 615 07 74 53 106 Proteus hybrid rajgræs T 10 190 153 112 493 677 736 590-05 53-03 100 LSD 14 124 89 2016. 3 søg sildige sorter Måleblanding 4) alm. rajgræs D/T 9 179 166 103 490 732 766 619 172 1039 864 100 DLF LFD-62533 alm. rajgræs D 10 185 166 91 502 721 753 610 08 48 24 103 LMG LFD-62594 alm. rajgræs D 9 182 171 92 496 741 765 621 09 22 23 103 Redding alm. rajgræs D 9 185 169 98 493 720 756 612 06 17 05 101 DLF LFT-41350 alm. rajgræs T 9 175 162 107 486 728 764 615-09 -34-33 96 Ensilvio alm. rajgræs D 9 186 166 94 499 732 760 614 08 52 37 104 Estrada alm. rajgræs T 9 180 165 114 476 743 774 624-17 -97-81 91 Quadriga alm. rajgræs T 9 179 166 113 475 733 769 621-02 -13-06 99 LSD 15 ns ns D = diploid T = tetraploid H = hexaploid. Skala 0-10 0 = dårlig overvintring og 10 = god overvintring. Arsenal Kentaur Novello Option. 4) Ambrose Foxtrot Licarta Polim. TABEL 4. Afgræsningssøg med sorter af alm. rajgræs rajsvingel hybrid rajgræs og strandsvingel andet. (S Art Ploidi Karakter overvintring kløver stængeldannelse Græshøjde 4) cm Enårig rapgræsplanter m 2 2016. 1 søg middeltidlige sorter Måleblanding 5) alm. rajgræs D/T 10 9 20 7 5 Praetorian alm. rajgræs D 10 9 03 7 4 DLF LFT-44446 alm. rajgræs T 10 9 20 8 4 Sweety strandsvingel H 10 10 00 10 3 Fedoro rajsvingel T 10 10 20 7 8 Matenga alm. rajgræs T 10 10 08 8 5 Proteus hybrid rajgræs T 10 10 40 8 8 2016. 1 søg sildige sorter Måleblanding 6) alm. rajgræs D/T 10 10 05 7 5 DLF LFD-62533 alm. rajgræs D 10 8 08 8 8 LMG LFD-62594 alm. rajgræs D 10 8 00 10 1 Redding alm. rajgræs D 10 9 00 9 4 DLF LFT-41350 alm. rajgræs T 10 10 02 8 7 Ensilvio alm. rajgræs D 10 9 00 7 5 Estrada alm. rajgræs T 10 10 02 9 4 Quadriga alm. rajgræs T 10 10 08 8 5 D = diploid T = tetraploid H = hexaploid. Skala 0-10 10 = god overvintring og 100 dækning af kløver. I oktober. 4) Målt med plademåler. 5) Arsenal Kentaur Novello Option. 6) Ambrose Foxtrot Licarta Polim. dige gruppe er det sorterne DLF LFD-62533 og DLF LFT- 41350 der har flest planter af enårig rapgræs. er af alm. rajgræs rajsvingel hybrid rajgræs og strandsvingel første I Dorella der er en hybrid rajgræs er høstet et større udbytte af og afgrødeenheder men kun udbyttet af er signifikant større end måleblandingens da energikoncentrationen er lavere. I 2016 er gennemført fire søg med seks sorter af alm. rajgræs to sorter af rajsvingel en strandsvingel og en hybrid rajgræs. Et søg er gennemført på JB 1 vandet med 90 mm et på JB 2 vandet med 25 mm et på JB 3 vandet med 90 mm og et søg på JB 6 er vandet med 175 mm. To søg er gennemført med fire slæt og to med fem slæt. Se tabel 5. Udbytteniveauet i 2016 er meget højt tilfredsstillende og ensartet. Overvintringen er tilfredsstillende i alle sorter. Der er i gennemsnit af søgene høstet cirka 1340 afgrødeenheder ha i den tidlige måleblanding 1395 afgrødeenheder ha i den middeltidlige måleblanding GRÆSMARKSPLANTER er 347
TABEL 5. Slætsøg med sorter af alm. rajgræs rajsvingel hybrid rajgræs og strandsvingel første. (S4) Art Ploidi Karakter overvintring Tør Gram kg Udb. og merudb. ha 2016. 4 søg tidlige sorter Måleblanding alm. rajgræs D/T 10 171 144 125 486 750 774 621 2302 1602 1340 100 Melspring alm. rajgræs D 10 174 144 130 485 749 776 623 059 38 34 103 LSD ns ns ns 2016. 4 søg middeltidlige sorter Måleblanding 4) alm. rajgræs D/T 10 167 145 127 478 747 775 621 2425 1670 1395 100 Perun rajsvingel T 10 168 140 120 497 695 743 592 080 116 29 102 Fabiola alm. rajgræs D 10 170 144 120 485 749 773 620 046 42 33 102 LMG FAF-3004 strandsvingel H 10 180 151 75 533 662 709 563 039-36 -157 89 Dorella hybrid rajgræs T 10 171 135 141 493 683 740 592 067 171 70 105 Mischa alm. rajgræs D 10 176 147 108 494 724 760 605-140 -116-129 91 Cangou alm. rajgræs D 10 180 143 130 475 753 778 623-035 -03 02 100 AberWolf alm. rajgræs D 10 178 146 151 466 765 790 638 007-06 34 102 LSD ns 143 107 2016. 4 søg sildige sorter Måleblanding 5) alm. rajgræs D/T 10 171 150 129 473 758 783 628 2463 1646 1392 100 Evocative alm. rajgræs D 10 177 145 120 484 760 781 625 007 64 46 103 Diagram rajsvingel D 9 176 160 78 519 692 730 584-042 -128-199 86 LSD ns ns 170 D = diploid T = tetraploid H = hexaploid. Skala 0-10 hvor 0 = dårlig overvintring og 10 = god overvintring. Betty Karatos Kimber Mathilde 4) Arsenal Kentaur Novello Option. 5) Ambrose Humbi 1 Licarta Polim. udbytte af og 1392 afgrødeenheder ha i den sildige måleblanding. I den tidlige gruppe er afprøvet en sort af alm. rajgræs. I den middeltidlige gruppe er afprøvet fire sorter af alm. rajgræs en strandsvingel en rajsvingel og en hybrid rajgræs. erne af alm. rajgræs har den bedste kombination af organisk og energikoncentration og er på niveau med måleblandingen. I sorterne af hybrid rajgræs og rajsvingel er organisk og energikoncentration lavere end i alm. rajgræs og den er lavest i strandsvingel. Dorella der er en hybrid rajgræs giver det største udbytte af og afgrødeenheder. Kun merudbyttet af er signifikant større end måleblandingens. I den sildige gruppe (afgræsningstyperne) er afprøvet en sort af alm. rajgræs og en rajsvingel af rajgræstypen. I sorten af alm. rajgræs er indholdet og organisk på niveau med måleblandingen. Rajsvingelsorten Diagram har den laveste foderværdi og signifikant lavere udbytte af afgrødeenheder end måleblandingen. Resultatet ses i tabel 5. Afgræsningsegenskaber ernes afgræsningsegenskaber er undersøgt på et økologisk areal hvor de er udsået sammen med hvidkløver. En stor del af udbyttet afgræsses og den overskydende produktion bjærges ved slæt. Forsøget er anlagt på JB 1 og er uvandet. I 2016 har afgræsningstrykket været højt i vækstperioden helt frem til oktober og det har ikke været muligt at høste vraggræs i søget. Se tabel 6. Andelen af hvidkløver er vurderet til at være ensartet og høj i alle sorter uanset ploidi i græsset. Stængeldannelse er en uønsket egenskab ved afgræsning. Da afgræsningstrykket har været meget højt er der ikke registreret betydende skel i stængeldannelsen mellem sorterne ved bedømmelsen i begyndelsen af august hvor stængeldannelse er særligt generende afgræsning og i oktober. Målingerne af græshøjden efter afgræsning viser sorternes egnethed til afgræsning idet mængden ved en høj græshøjde må betragtes som vraggræs der ikke udnyttes 348 GRÆSMARKSPLANTER er
TABEL 6. Afgræsningssøg med sorter af alm. rajgræs rajsvingel hybrid rajgræs og strandsvingel første. (S5) Art Ploidi Karakter overvintring kløver stængeldannelse Græshøjde 4) cm Enårig rapgræsplanter m 2 2016. 1 søg tidlige sorter Måleblanding 5) alm. rajgræs D/T 10 9 1 10 12 Melspring alm. rajgræs D 10 9 0 10 12 2016. 1 søg middeltidlige sorter Måleblanding 6) alm. rajgræs D/T 10 9 2 10 12 Perun rajsvingel T 10 9 1 10 12 Fabiola alm. rajgræs D 10 9 0 10 12 LMG FAF-3004 strandsvingel H 10 9 0 10 12 Dorella hybrid rajgræs T 10 9 1 10 12 Mischa alm. rajgræs D 10 9 0 10 12 Cangou alm. rajgræs D 10 9 0 10 12 AberWolf alm. rajgræs D 10 9 0 10 12 2016. 1 søg sildige sorter Måleblanding 7) alm. rajgræs D/T 10 9 0 10 12 Evocative alm. rajgræs D 10 9 0 10 12 Diagram rajsvingel D 10 9 0 10 12 D = diploid T = tetraploid H = hexaploid. Skala 0-10 hvor 10 = god overvintring og 100 dækning af kløver. I oktober. 4) Målt med plademåler. 5) Betty Karatos Kimber Mathilde. 6) Arsenal Kentaur Novello Option. 7) Ambrose Humbi 1 Licarta Polim. og dermed er tabt. Der er ikke registreret skel mellem de afprøvede sorter. Ved vækstperiodens ophør bedømmes græssets slidstyrke og opmeringen af enårig rapgræs. Der er ikke registret betydende skel mellem de afprøvede sorter og måleblandingen. Mængden af enårig rapgræs er et indirekte udtryk hvor godt en sort dækker jorden og dermed konkurrerer med det uønskede rapgræs. Der er ikke registreret skel mellem sorterne. er af timoté og rødsvingel tredje Timotésorten Barpenta har tendens til højere organisk og energikoncentration end målesorten Dolina. Udbyttet af afgrødeenheder er dog ikke signifikant større. I 2016 er gennemført to søg med en ny sort af timoté og en af rødsvingel. Et søg på JB 1 er vandet med 90 mm og et søg på JB 6 er vandet med 175 mm. Der er tilført kvæl i handelsgødning efter NaturErhvervstyrelsens normer græs uden kløver. I gennemsnit er tilført cirka 380 kg kvæl ha i handelsgødning. Udsædsmængden af timoté har været 20 kg og af rødsvingel 18 kg ha. er gennemført med fire slæt. Se tabel 7. I timotésorten Barpenta er organisk og energiindholdet lidt højere end målesortens. I rødsvingelsorten Reverent er organisk og energiindholdet på samme niveau som målesorten. De prøvede sorter giver ikke et signifikant større udbytte end deres målesort. I tabel 8 ses en samlet oversigt over holdstal udbytte af afgrødeenheder og energikoncentration i de år sorterne har været i afprøvning. erne er nu færdigafprøvede. TABEL 7. Slætsøg med sorter af timoté og rødsvingel tredje. (S6) Karakter overvintring Tør Gram kg Udb. og merudb. ha udbytte af 2016. 2 søg med timoté Dolina 10 196 149 48 556 702 73 580 198 1329 1037 100 Barpenta 10 199 150 55 548 723 745 602 02 03 42 104 LSD ns ns ns 2016. 2 søg med rødsvingel Gondolin 10 240 160 74 561 645 696 563 201 1258 951 100 Reverent 10 234 156 70 557 658 701 566-10 -29-03 100 LSD ns ns ns Skala 0-10 0 = dårlig overvintring 10 = god overvintring. GRÆSMARKSPLANTER er 349
TABEL 8. er af timoté og rødsvingel 2014 2015 og 2016 1. 2014 2. 2015 3. 2016 1. 2014 ha 2. 2015 3. 2016 Timoté målesort ha 1091 937 1037 Dolina 588 578 580 100 100 100 Barpenta 599 580 602 95 97 104 Rødsvingel målesort ha 1127 1092 951 Gondolin 549 538 563 100 100 100 Reverent 559 554 566 100 101 100 af engsvingel andet Engsvingelsorten Hyperbola har en lidt højere organisk og energikoncentration end målesorten I 2016 er gennemført to søg med en ny sort af engsvingel. Et søg på JB 1 er vandet med 90 mm og et søg på JB 6 er vandet med 175 mm. Der er tilført kvæl i handelsgødning efter NaturErhvervstyrelsens normer græs uden kløver i gennemsnit cirka 380 kg kvæl ha i handelsgødning. Udsædsmængden af engsvingel har været 20 kg ha. er gennemført med fire slæt. Se tabel 9. I den nye sort Hyperbola er der tendens til lidt højere organisk og energiindhold og et udbytte på samme høje niveau som i målesorten. er af hvidkløver rødkløver og lucerne andet I hvidkløver er der i de to småbladede sorter Jura og Klement høstet et større udbytte end i deres målesort Rivendel men merudbyttet er ikke signifikant. Blandt sorterne af rødkløver er der i alle de afprøvede sorter men især sorten Spurt høstet et større udbytte af og afgrødeenheder end i deres målesorter men merudbyttet er ikke signifikant. De afprøvede sorter af lucerne tegner sig et lidt større udbytte end deres målesort Daisy men merudbyttet er ikke signifikant. Der er høstet normale udbytter af i de tre arter af græsmarksbælgplanter i betragtning af tredje. På grund af arternes skellige døjelighed gødskning og antal slæt kan arternes udbytte af afgrødeenheder ikke sammenlignes direkte i disse søg. I 2016 er gennemført to søg med fem sorter af hvidkløver fire sorter af rødkløver og to sorter af lucerne. Et søg på JB 1 er vandet med 90 mm og et søg på JB 6 er vandet med 175 mm. Til hvidkløver og rødkløver er der tilført 50 kg kvæl ha i handelsgødning. Parcellerne med lucerne har ikke fået tilført kvæl. erne af hvidkløver er afprøvet i en blanding af 7 kg hvidkløver og 16 kg sildig alm. rajgræs ha. erne af rødkløver er afprøvet i renbestand med en udsædsmængde på 10 og 13 kg ha henholdsvis diploide og tetraploide sorter. Lucerne er afprøvet i renbestand med en udsædsmængde på 30 kg ha. Se tabel 10. I hvidkløver høstes der fem slæt årligt. De fleste af de prøvede sorter har et indhold og organisk på niveau med målesorterne hvilket også kommer til udtryk i energikoncentrationen. De småbladede sorter Jura og Klement giver igen i tredje et større udbytte af afgrødeenheder end deres målesort Rivendel men merudbyttet er ikke signifikant. Det gennemsnitlige proteinindhold i de afprøvede sorter er 223 procent. TABEL 9. Slætsøg med sorter af engsvingel andet. (S7) Karakter overvintring Tør Gram kg Udb. og merudb. ha udbytte af 2016. 2 søg Laura 10 225 159 65 539 673 717 573 221 1394 1076 100 Hyperbola 10 217 164 58 532 692 729 581 06-02 13 101 LSD ns ns ns Skala 0-10 0 = dårlig overvintring 10 = god overvintring. 350 GRÆSMARKSPLANTER er
TABEL 10. Slætsøg med sorter af hvidkløver rødkløver og lucerne tredje. (S8) Karakter Tør- Gram kg Blad- Ploidstørrelse vin- over Udb. og merudb. ha udbytte råproteiker suktring af 2016. 2 søg med hvidkløver Silvester st - 10 158 227 63 281 535 771 578 205 903 698 100 Rivendel s - 9 161 226 61 298 515 751 562-20 -82-83 88 Jura s - 10 166 208 74 314 530 751 564-19 -07-23 97 Calimero st - 10 156 231 58 286 529 767 574-08 -50-44 94 Klement s - 10 158 224 57 295 529 760 561-14 -50-59 92 Apis st - 10 160 223 63 273 499 763 566-09 -24-33 95 Merlyn m - 10 159 230 60 270 512 770 572 01-08 -14 98 LSD ns ns ns 2016. 2 søg med rødkløver Rajah - D 9 171 198 55 311 402 708 495 175 884 591 100 Taifun - T 10 143 199 45 322 401 700 485 38 184 107 118 Titus - D 10 144 195 53 326 389 692 489 35 189 115 119 Kalyke - D 10 159 194 53 326 388 691 487 26 149 87 115 Spurt - D 10 154 197 65 326 428 705 512 42 213 165 128 Atlantis - T 9 140 200 54 325 404 700 496 34 159 106 118 LSD ns ns ns 2016. 2 søg med lucerne Daisy - - 10 211 165 30 454 353 599 420 228 1384 782 100 Creno - - 10 211 167 28 463 346 589 417 08 32 13 102 SW Nexus - - 10 221 169 34 453 365 601 438 08 13 41 105 LSD ns ns ns Bladtype: s = smalbladet m = mellem st = storbladet. D = diploid T = tetraploid. Skala 0-10 0 = dårlig overvintring 10 = god overvintring. TABEL 11. er af hvidkløver rødkløver og lucerne 2014 2015 og 2016 Bladstørrelse Ploidi 1. 2014 2. 2015 3. 2016 ha 1. 2014 2. 2015 3. 2016 Hvidkløver målesort ha 1223 716 698 Silvester st - 626 584 578 100 100 100 Rivendel s - 633 599 562 98 94 88 Jura s - 619 580 564 100 97 97 Calimero st - 626 577 574 100 102 94 Klement s - 631 592 561 97 98 92 Apis st - 617 579 566 96 103 95 Merlyn m - 611 585 572 86 106 98 Rødkløver målesort ha 1015 880 591 Rajah - D 523 535 495 100 100 100 Taifun - T 511 507 485 107 109 118 Titus - D 504 500 489 105 102 119 Kalyke - D 496 506 487 102 101 115 Spurt - D 512 512 512 106 108 128 Atlantis - T 510 514 496 107 111 118 Lucerne målesort ha 635 777 782 Daisy - - 388 423 420 100 100 100 Creno - - 369 441 417 117 113 102 SW Nexus - - 395 440 438 111 107 105 Bladtype: s = smalbladet m = mellem st = storbladet. D = diploid T = tetraploid. Skala 0-10 0 = dårlig overvintring 10 = god overvintring. I rødkløver høstes fem slæt årligt. Alle de afprøvede diploide sorter giver større udbytte end målesorten Rajah men kun sorten Spurt har og energikoncentration på et højere niveau end målesorten. I den tetraploide sort Atlantis er der tendens til en bedre foderværdi end i målesorten Taifun. Det største udbytte af og afgrødeenheder er høstet i sorten Spurt men skellene er ikke signifikante. I lucerne høstes kun tre slæt årligt. I de prøvede sorter er organisk og energikoncentration på cirka samme niveau som målesorten. Der er høstet et ikke signifikant større udbytte af og afgrødeenheder i sorterne Creno og SW Nexus. Resultatet ses i tabel 10. I tabel 11 ses en samlet oversigt over holdstal udbytte af afgrødeenheder og energikoncentration i de år sorterne har været i afprøvning. erne er nu færdigafprøvede. GRÆSMARKSPLANTER er 351
Dyrkningssøg Såteknik til etablering af kløvergræs Der er i 2016 gennemført to søg at belyse betydningen af typen af såskær og rækkeafstand mellem skærene udbyttet af årsudlagt kløvergræs uden dæksæd. Der er i disse to søg ikke nogen signifikant effekt af hverken skærtype eller rækkeafstand på fremspiringsprocent eller udbytte. er begge anlagt på JB 2 med græsblanding nr. 45 der indeholder rajsvingel af rajgræstypen almindelig rajgræs samt hvid- og rødkløver. er i gennemsnit tilført 255 kg kvæl 27 kg fos 190 kg kalium og 62 kg svovl ha. er sået 21. april med en udsædsmængde på 28 kg ha. Der er høstet tre slæt i søgene. Begge søg er uvandet. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 12. Udbytteniveauet som gennemsnit af søgene er relativt lavt på kun 51 afgrødeenheder hvilket dels skyldes at sidste slæt i søgene er høstet 19. august så sensommervæksten er ikke målt dels en meget tør periode i maj og juni. Fremspiringsprocenten af græs er relativt lav i betragtning af at der er faldet over 30 mm nedbør de første ti dage efter såning. Fremspiringsprocenten af kløver er til gengæld relativt høj i de fleste behandlinger. tsættes. Slæt- og kvælstrategi i nye blandinger med kløvergræs tredje Tre års søg med slæt- og kvælstrategi i de nye slætblandinger viser at de største udbytter i såvel men især er opnået i de rødkløverbaserede blandinger 45 47 og 49. Udbyttet i afgrødeenheder som gennemsnit af tre er cirka 8 procent højere i blanding 49 end i blanding 35 men merudbyttet er ikke signifikant. Der skal tages fem slæt i disse blandinger at opnå tilstrækkeligt høj døjelighed til højtydende malkekøer. På fastliggende søgsarealer fra 2014 er der i 2016 gennemført to søg med fire skellige blandinger af græs og græsmarksbælgplanter. Formålet er at måle udbytte næringsindhold og persistens af de nye typer af blandinger. Det ene søg er placeret på JB 2 og det andet på JB 6. Begge søg er uvandet i 2016. STRATEGI For valg af den rigtige blanding til din bedrift Blandingen: > > skal passe til dyrkningsbetingelserne på arealet dvs. jordtype mulighed vanding og kvæl der er til rådighed > > skal give et stort udbytte af afgrødeenheder > > skal give et stort udbytte af protein > > skal matche den planlagte foderration med den valgte slætstrategi > > skal have en høj døjelighed af organisk på mindst 78 og 75 ved henholdsvis 0 og 50 procent bælgplanter > > skal have en høj persistens. TABEL 12. Såteknik til etablering af kløvergræs. (S9) Rækkeafstand Fremspirings græs kløver Forsøg 001 Forsøg 002 Tør Udb. og merudb. ha grønt Fremspirings græs kløver Tør Udb. og merudb. ha grønt 2016. 2 søg 125 cm slæbeskær 52 66 132 4960 655 558 47 27 179 3210 574 476 75 cm slæbeskær 37 60 129 30-12 -33 - - - - - - 125 cm skiveskær 38 60 128-40 -25-50 49 43 184-50 10 06 150 cm skiveskær 36 31 129 10-14 -15 44 33 189 170 66 64 165 cm skiveskær 37 35 133-460 -56-62 36 38 173 220 21 10 250 cm skiveskær 33 56 131-110 -20-26 26 27 165 180-13 20 LSD ns ns 352 GRÆSMARKSPLANTER Dyrkningssøg
TABEL 13. Slæt- og kvælstrategi i nye blandinger. (S10 S1 Blanding nr. Bælgplanteandel Gns. heraf heraf hvidkløver rødkløver Tør Gram kg Udb. og merudb. ha udbytte af 2016. 2 søg 35 21 21-174 170 112 445 695 762 618 196 1156 961 100 45 43 10 33 170 190 78 429 620 730 586 19-23 -74 92 47 43 3 40 157 190 86 424 610 729 585 28 23-32 97 49 14 2 12 176 162 84 503 639 709 577 20 181 77 108 LSD ns ns ns 2014-2016. Gennemsnit af 1. 2. og 3.. 2 søg 35 24 24-181 159 142 417 730 788 630 184 1162 984 100 45 37 13 24 165 167 127 404 666 761 605 35 152 84 109 47 49 11 38 153 177 110 381 609 747 581 62 227 102 110 49 26 12 15 176 167 103 439 652 742 592 48 229 123 113 LSD 25 136 ns Bælgplanteandel bergnet som vægtet gns. af 1.-3. slæt i 2014 og 1.-5. slæt i 2015/2016. blev etableret i året 2013 hvor de ikke blev høstet søgsmæssigt. I både 2014 2015 og 2016 er der kun anvendt kvæl i handelsgødning som søgsgødning. Blanding 35 45 og 49 er tilført 260 kg kvæl ha delt med 120 kg ha til første slæt 90 kg ha til anden slæt og 50 kg ha til tredje slæt. Blanding 47 er tilført 130 kg kvæl ha svarende til halvdelen af de øvrige blandinger. Der er høstet fem slæt i alle blandinger. I søgene gennemført i 2016 er der høstet meget store udbytter af afgrødeenheder og. Det største udbytte på cirka 10.400 foderenheder ha er høstet i blanding 49 og 2.240 kg ha er høstet i blanding 47 der kun er tilført 130 kg kvæl ha. Generelt er de største udbytter af høstet hvor rødkløver indgår som den ene græsmarksbælgplante i blandingen. Resultaterne ses i tabel 13. I tredje er det største udbytte af og afgrødeenheder høstet i blanding 49 men merudbyttet er ikke signifikant. Niveauet organisk og energikoncentration er generelt lavt i tredje og lavest i blanding 49. I gennemsnit af første til tredje som er den typiske varighed en kløvergræsmark i omdrift er de største udbytter opnået i blandinger hvor rødkløver indgår men merudbyttet er ikke signifikant. Den højeste organisk og energikoncentration er fundet i blanding 35 der består af almindelig rajgræs og hvidkløver. Udbytte ha og 115 110 105 100 95 90 85 80 75 70 65 60 Blanding tsættes Udbytte og organisk 35 45 47 49 Udbytte NEL20 ae Udbytte FIGUR 1. Udbytte af afgrødeenheder og samt døjelighed af organisk af de afprøvede blandinger som gennemsnit af første andet og tredje. Slættidspunkt første slæt i typer af kløvergræsblandinger tredje To søg med høsttider i typeblandinger af kløvergræs viser at udbyttet ved alle høsttider er størst i blanding 49 men denne blanding har også den laveste organisk ved alle slættidspunkter. For at opnå samme organisk skal blanding 45 og 49 høstes henholdsvis en og to uger tidligere end blanding 35. Hvorvidt dette også er gældende samme typeblandinger i første og andet kan disse søg ikke give svar på. 24 22 20 18 16 14 Udbytte ha GRÆSMARKSPLANTER Dyrkningssøg 353
De to søg er anlagt på JB 2 og 6 som del af søget Slæt og kvælstrategi i nye blandinger med kløvergræs tredje og er der etaget i typeblandingerne 35 45 og 49 i tredje. Begge søg er uvandet og der er gennemført tre høsttider omkring første slæt. Første høsttid 14 dage før normalt slættidspunkt normalt slættidspunkt og 14 dage efter normalt slættidspunkt. Slættidspunkter og resultater fremgår af tabel 14. viser at blanding 49 kun ved første slættidspunkt kan opnå organisk på 78 procent. Blanding 35 og 45 har organisk på et højere niveau og kan der høstes henholdsvis 7 og 16 dage senere og sat opnå samme niveau af organisk hvilket ses i figur 2. Udbytte ha 60 50 40 30 20 10 Slættidspunkt udbytte og organisk i typeblandinger i kløvergræs i 1. slæt 90 85 80 75 70 65 0 60 14-05 21-05 28-05 04-06 11-06 Udbytte ha organisk 35 45 49 35 45 49 organisk FIGUR 2. Slættidspunkt udbytte og organisk i typeblandinger i kløvergræs. De fuldt optrukne linjer viser udviklingen i udbytte i afgrødeenheder ha og de stiplede linjer viser udviklingen i organisk. Den røde stiplede linje indikerer organisk på 78 procent. FOTO: TORBEN S. FRANDSEN SEGES Græsmarksbelufteren fra A3N der er brugt i søget til den øverlige beluftning. Beluftningen kan medføre afgrødeskade som vist på billedet hvis jorden ikke er tilstrækkeligt afdrænet. Konklusionen med beluftning og undergrundsløsning i kløvergræs er: > > Ingen sikre merudbytter beluftning eller undergrundsløsning. > > Ingen markant ændring i indholdet af afgrødens indhold af mineraler. > > Ingen positiv effekt af gentagen beluftning. > > En øget mængde af større rødder i de øverste jordlag. TABEL 14. Slættidspunkt udbytte og organisk i typeblandinger i kløvergræs tredje. (S1 Beluftning og undergrundsløsning i kløvergræs Der er gennemført et søg i en femte års kløvergræsmark på JB 4 ved Aarhus Universitet Foulum hvor der praktiseres dyrkning af alle afgrøder i faste kørespor. Behandlingerne er etaget henholdsvis 17. september 2014 og 9. april 2015. Derudover er der tilføjet søgsled 7 hvor arealet der er beluftet i året 2015 er beluftet igen 14. april 2016. Den øverlige beluftning i cirka 15 cm dybde er etaget med en græsbelufter og den dybere undergrundsløsning i cirka 40 cm er etaget med en græsmarksgrubber. Begge maskiner er fra A3N. Jordfastheden er målt med penetrometer i april. Forsø Slættidspunkt dato Blanding 35 Blanding 45 Blanding 49 Udbytte Udbytte Bælgplanteandel Bælgplanteandel Bælgplanteandel Udbytte 2016. 2 søg 14/05/2016 20 111 844 38 139 828 12 193 780 28/05/2016 20 223 816 35 274 751 18 355 681 11/06/2016 0 404 692 20 503 633 3 581 602 354 GRÆSMARKSPLANTER Dyrkningssøg
TABEL 15. EFTERVIRKNING: Dyrkningssystemer i kløvergræs. (S1 Kløvergræs Gram kg Udb. og merudb. ha udbytte af 2016. 1 søg 1. Ubehandlet 236 170 171 92 501 674 733 603 190 1113 903 100 2. Efterår beluftning i 12 cm 238 170 156 109 504 669 733 600-14 19 11 101 3. Forår beluftning i 12 cm 217 168 163 88 508 663 727 593-08 08-08 99 4. Efterår og år beluftning i 12 cm 214 171 163 93 509 661 727 593-10 -05-19 98 5. Efterår grubning i 40 cm 188 170 171 74 516 661 721 590-04 -22-38 96 6. Efterår grubning i 40 cm og beluftning i 12 cm 216 167 168 78 512 661 723 589-05 -12-30 97 7. Forår beluftning i 12 cm 2015 & 2016 223 174 164 85 509 647 719 585-10 -15-39 95 LSD ns ns Målt med penetrometer i april. Jordfasthed Tør 0-25 cm kn m 2 get er tilført 279 kg kvæl 145 kg kali og 65 kg svovl i handelsgødning ha. Der er ikke anvendt husdyrgødning i søget. Forsøget er gennemført med fire slæt. Forsøgsplan og resultater er vist i tabel 15. Grubning giver en lavere jordfasthed selv 19 måneder efter behandlingen men ingen af behandlingerne påvirker afgrødens indhold af råaske eller udbytte og ændrer heller ikke afgrødens mineralindhold målt ved første eller tredje slæt. Forsøget afsluttes. Gødskning Kalium og svovl til kløvergræs > > TORKILD BIRKMOSE OG TORBEN S. FRANDSEN SEGES De senere år har mineralanalyser af kløvergræsensilage vist at 20 procent af prøverne har så lavt et indhold af blandt andet kalium og svovl at man kan have mistanke om at afgrøden har lidt af kalium- eller svovlmangel med udbyttetab til følge. Næringsmangel kan ofte afsløres ved udtagning og analyse af planteprøver i vækstsæsonen og eventuelle mangler kan afhjælpes. Erfaringerne med anvendelse af planteanalyser i slætgræs er dog begrænset. Forsøg gennemført i 2015 viste ingen merudbytte ved gødskning af tredje slæt med kalium og/eller svovl på baggrund af planteanalyser ved første slæt. Hypotesen er der at manglen optræder i højere grad i året ved første slæt. Der er i 2016 gennemført fem søg hvor der er udtaget planteanalyser henholdsvis ved begyndende vækst ti dage før ventet slæt og i bindelse med første slæt med henblik på at finde det optimale tidspunkt udtagning af planteprøver til identifikation af eventuel næringsmangel. TABEL 16. Kalium og svovl til kløvergræs. (S14) Kløvergræs til slæt Planteanalyser ved beg. vækst af Planteanalyser 10 dage før slæt af Planteanalyser ved slæt af N S K N S K N S K Tør Gram kg Udb. og merudb. ha 1. slæt 2016. 5 søg 1. Ubehandlet 454 026 278 253 017 225 207 019 178 162 133 176 430 749 794 648 61 458 396 2. 75 kg K 457 026 301 246 017 277 206 016 235 159 123 171 454 748 785 640-01 30 29-16 3. 30 kg S 446 033 268 256 026 228 220 025 200 163 125 183 442 749 791 647-03 10 17 11 4. 75 kg K + 30 kg S 438 032 307 263 024 301 224 024 271 157 122 180 447 768 797 649-02 27 28-22 Normalværdi 22-32 02-03 21-30 LSD ns 23 ns Nettomerudbytte ae. ha GRÆSMARKSPLANTER Gødskning 355
35 Kaliumindhold i kløvergræs på skellige tidspunkter 035 Svovlindhold i kløvergræs på skellige tidspunkter 30 030 Kaliumindhold 25 20 15 10 Svovlindhold 025 020 015 010 05 005 00 Ved beg. vækst 10 dage før slæt Ved slæt 000 Ved beg. vækst 10 dage før slæt Ved slæt Ubehandlet 75 kg K 75 kg K + 30 kg S Ubehandlet 30 kg S 75 kg K + 30 kg S FIGUR 3 og 4. Kløvergræssets indhold af kalium og svovl på skellige tidspunkter. Den stiplede linje indikerer det kritiske niveau af næringsferne. I ingen af de fem søg har indholdet været under det kritisk lave niveau i det tidlige år. En planteanalyse på dette tidspunkt ville der ikke have udset et udbyttetab. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 16. er gennemført i kløvergræs og søgsgødningen er tilført i det tidlige år som et supplement til den gødning som landmanden har tilført. Et søg er vandet med 50 mm og to søg med 90 mm. Resultatet af de første planteanalyser som er taget ved begyndende vækst i året er vist i figur 3 og 4. De har ikke vist tegn på hverken kalium- eller svovlmangel i nogen af leddene. De planteprøver som derimod er taget lige før høst af første slæt har vist et kritisk lavt niveau af kalium og svovl i det søgsled som ikke er tilført søgsgødning. Udtagning af planteanalyser ved begyndende vækst ser der ikke ud til at kunne anvendes til FOTO: KARSTEN A. NIELSEN Bælgplanter reagerer ofte kraftigt på kaliummangel. Symptomerne er hvidlige pletter på bladpladen mellem bladnerverne. udpegning af marker med risiko næringsmangel med de grænseværdier vi bruger i dag. Resultaterne af høst af første slæt har vist at der ikke er nettomerudbytte tilførsel af kalium men et lille nettomerudbytte tilførsel af svovl. Der er ingen effekt af den tilførte søgsgødning ved høst af anden slæt. tsættes i 2017. Se mere om kalium og svovl til kløvergræs i afsnit Økologisk dyrkning. Delt kvælgødskning til første slæt kløvergræs Proteinindholdet i første slæt kløvergræsensilage er ofte relativt lavt da bælgplanteandelen er lav og udbyttet relativt højt. Der er der gennemført tre søg at belyse om en deling af kvælfet til første slæt kan hæve proteinindholdet især i første slæt. Derudover er det undersøgt om fast eller flydende handelsgødning giver samme proteinindhold og udbytte. Der er som gennemsnit af de tre søg ikke opnået nogen effekt på indholdet af eller udbytte. De to søg er anlagt i blanding 35 med almindelig rajgræs og hvidkløver på JB 2 og 3 og et søg er anlagt 356 GRÆSMARKSPLANTER Gødskning
TABEL 17. Delt kvælgødskning ved første slæt kløvergræs. (S15) Kvælstrategi N i handelsgødning til 1. slæt v begynd. vækst 2-3 uger før 1. slæt Gram kg Bælg- 1. slæt plante- andel Tør Gram kg Udb. og merudb. ha 2016. 3 søg 1. 140 N i NS 27-4 140 171 23 150 184 81 453 690 756 613 237 1283 1061 100 2. 140 N i NS 27-3 (flyd) 140 162 22 154 174 88 457 685 753 608-20 -40-42 96 3. 100+40 kg N i NS 27-4 100 40 168 25 145 182 81 453 676 747 603-05 -06-23 98 4. 100+40 kg N i NS 27-3 (flyd) 100 40 161 27 150 174 87 449 684 754 606-19 -29-38 96 LSD ns ns ns udbytte af i blanding 45 med rajsvingel almindelig rajgræs samt hvid- og rødkløver på JB 4. Der er kun anvendt handelsgødning i søgene. er tilført 280 kg kvæl ha delt på 140 90 og 50 kg ha til henholdsvis første anden og tredje slæt. Der er høstet fire slæt. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 17. Der er som gennemsnit af søgene høstet et højt udbytte af både og afgrødeenheder men der er ingen effekt af behandlingerne på hverken proteinindhold i første slæt eller på udbyttet af første slæt eller det samlede udbytte. Dog ses en tendens til et lavere udbytte og proteinindhold hvor der er anvendt flydende gødning. Kvælstrategi i blandinger med kløvergræs første Det er velkendt at der er en negativ korrelation mellem tilført kvæl til kløvergræs og bælgplanteandelen. Det er imidlertid ukendt hvordan delingen af kvæl gennem vækstperioden påvirker udbytte og bælgplanteandel. Der blev der i 2015 anlagt tre søg med to kløvergræsblandinger til belysning af dette. De eløbige konklusioner er: > > Kvælresponsen er stort set ens i de to blandinger. > > Ved moderat kvælniveau (120 kg kvæl ha) er der tendens til at en stor mængde kvæl tidligt øger udbyttet af afgrødeenheder. > > Ved højere kvælniveauer har delingen af kvæl gennem sæsonen ikke påvirket udbyttet af afgrødeenheder. > > En stor mængde kvæl tidligt på sæsonen reducerer bælgplanteandelen mere end når kvælfet tilføres senere i sæsonen. I 2016 er der gennemført tre søg med to blandinger af kløvergræs blanding nr. 35 der er baseret på hvidkløver og alm. rajgræs og blanding nr. 45 der er baseret på hvid- og rødkløver samt alm. rajgræs og rajsvingel. Et søg på JB 1 er vandet med 90 mm et søg på JB 2 er vandet med 25 mm og et søg på JB 3 er uvandet. blev udlagt i året 2015 og gødet moderat. I 2016 er der kun anvendt kvæl i handelsgødning som søgsgødning. Der er høstet fire slæt i blanding 35 og fem slæt i blanding 45. Forsøgsbehandlinger og resultater fremgår af tabel 18. Der er høstet 9.300 og 10.300 foderenheder ha. i henholdsvis blanding 35 og 45 uden kvæltilførsel. Kvælresponsen tilførsel af 140 kg kvæl ha er som gennemsnit af blandingerne 16 foderenheder kg tilført kvæl. Ved tilførsel af 280 og 420 kg kvæl ha falder responsen til henholdsvis 13 og 10 foderenheder kg tilført kvæl. Bælgplanteandelen i begge blandinger er høj når der ikke tilføres kvæl men er halveret ved tilførsel af 140 kg kvæl ha. Der ses en tendens til at en stor mængde kvæl tidligt på sæsonen reducerer bælgplanteandelen mere end når kvælfet tilføres senere i sæsonen. tsætter. GRÆSMARKSPLANTER Gødskning 357
TABEL 18. Kvælstrategi i blandinger med kløvergræs første (S16) Blanding nr. Kg N ha Kg N til slæt 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Gns. Bælgplanteandel heraf hvidkløver heraf rødkløver Tør Gram kg Udb. og merudb. ha 2016. 3 søg 0 - - - - 53 53-157 189 90 367 641 764 596 218 1154 930 100 20 60 60-30 30-165 160 118 414 708 776 618-05 178 181 119 140 47 47 47-30 30-166 163 107 416 691 767 608 07 226 200 122 60 50 30-28 28-177 151 123 421 697 770 612-04 264 240 126 35 40 120 120-24 24-168 178 132 421 715 777 632 53 368 357 138 280 93 93 93-14 14-170 149 126 454 719 770 623 15 402 370 140 120 100 60-12 12-163 144 129 458 722 771 622 00 360 333 136 60 180 180-18 18-160 165 133 426 734 785 638 43 423 423 145 420 140 140 140-8 8-159 156 127 461 722 771 629 32 442 414 145 180 150 90-14 14-167 158 117 458 718 770 624 41 478 440 147 0 60 24 36 147 181 113 359 611 758 588 238 1313 1033 100 20 50 50 20 35 14 22 162 153 136 408 678 767 607-10 182 176 117 140 35 35 35 35 29 9 20 161 155 137 413 690 771 612-01 218 238 123 63 35 28 14 32 15 17 161 151 134 423 677 759 604 21 405 369 136 45 40 100 100 40 27 12 15 153 159 129 429 692 766 615 23 323 323 131 280 70 70 70 70 26 10 17 156 156 131 432 689 763 613 21 345 332 132 126 70 56 28 19 10 8 161 149 128 456 696 758 612 15 387 353 134 60 150 150 60 23 11 12 149 172 127 430 688 763 620 63 437 433 142 420 105 105 105 105 18 8 10 153 165 122 444 692 761 617 51 432 424 141 189 105 84 42 12 4 8 148 170 117 460 693 757 618 62 459 433 142 LSD 32 168 135 udbytte af Vanding af kløvergræs > > MATHIAS NEUMANN ANDERSEN AARHUS UNIVERSITET Effekten af udtørring til deficit fra 60 til 90 procent af den tilgængelige vandmængde på JB 1 og JB 4 i første til fjerde slæt i kløvergræs og græs er undersøgt i et overdækket søgsanlæg ved Aarhus Universitet Foulum. I kløvergræs har udtørring i de enkelte slætperioder haft lille effekt på årsproduktionen på grund af kompensatorisk vækst når der igen er blevet vandet op. Overraskende er den negative påvirkning af tørke noget større i rent græs fulgt af kløvergræsblanding 45 mens årsudbyttet i blanding 22 er upåvirket selv af kraftig tørke. Udbyttereduktionen er størst ved udtørring i anden og tredje slæt. Indholdet af samt organisk og energikoncentration stiger med udtørringen. Forsøget I 2012 blev der etableret et søg at belyse vandsyningens betydning udbytte og afgrødekvalitet i flerårig kløvergræs. Formålet var at styrke vidensgrundlaget styring af markvanding i kløvergræs. Forsøget blev gennemført af Aarhus Universitet i et parcelanlæg ved Foulum som overdækkes når det regner. Virkningen af udtørring blev undersøgt i kløvergræsblanding 45 på grovsandet jord (JB og sandblandet lerjord (JB 4) og kløvergræsblanding 22 på JB 1. JB 1 jorden stammer oprindeligt fra Jyndevad og JB 4 jorden fra Foulum. Alt vand blev tilført ved vanding. Kløvergræsblanding 22 på JB 1 jorden blev i 2014 og 2015 gødet med 350 kg kvæl ha på grund af dårlig kløverbestand mens kløvergræsblanding 45 blev gødet med 230 kg kvæl ha på begge jordtyper. Til sammenligning blev der endvidere anlagt nogle få parceller med alm. rajgræs og strandsvingel. På JB 1 blev græsserne gødet med 320 kg kvæl og på JB 4 med 280 kg kvæl ha. Effekter af tørke på udbyttet Effekten af tørke er udover udtørringsgrad især påvirket af jordtype og vejrhold. Den plantetilgængelige vandmængde på JB 1 er 57 mm mens den på JB 4 er 125 mm. Behandlingerne i søgsleddene (2 til 8) bestod i udtørring indtil henholdsvis 60 70 80 og 90 procent af den tilgængelige vandmængde var brugt i de fire slætperioder samt et søgsled ( der var fuldt vandet igennem årene. I tabel 19 ses udbyttet som gennemsnit af de tre søgsår (2013 til 2015) i de skellige behandlinger 358 GRÆSMARKSPLANTER Vanding af kløvergræs
TABEL 19. Tørudbytter i blanding nr. 45 og nr. 22 på JB 1 blanding 45 på JB 4 samt rajgræs og strandsvingel gennemsnit af 2013 til 2015. Gennemsnit af udtørringsgrader Led Tørke i slæt nr. JB 1 JB 4 JB 1 JB 4 Blanding nr. 45 Blanding nr. 22 Blanding nr. 45 Rajgræs Strandsvingel Rajgræs Strandsvingel Udbytte og merudbytte ha Udbytte og merudbytte ha Udbytte og merudbytte ha Udbytte og merudbytte ha Udbytte og merudbytte ha Udbytte og merudbytte ha Udbytte og merudbytte ha 2013-2015. 1 søg i overdækket anlæg på Forsøgscenter Foulum 1 Fuldt vandet 1103 100 1041 100 1271 100 2 1-46 96 28 103-01 100 3 2-104 91 12 101-83 93 1 Fuldt vandet 1018 100 1348 100 1119 100 1190 100 1137 100 1354 100 4 3-123 89 21 102-84 94 5 1+3-119 89-33 97-93 93-82 93-104 91-45 96-99 93 6 4-69 94 22 100-55 96 1 Fuldt vandet 1085 100 1117 100 1060 100 1229 100 1063 100 1419 100 7 1+2-03 100-26 98 8 2+3-26 98-131 88-185 83-243 80-277 74-184 91 Forsøgsled gennemført i 2013 og 2014. Forsøgsled gennemført i 2015. idet der er taget gennemsnit af de skellige udtørringsgrader i de enkelte slæt. Som det ses er årsudbyttet ikke voldsomt påvirket af udtørring og slet ikke i kløvergræsblanding 22 på JB 1. I blanding 45 er udbyttet kraftigst påvirket af udtørring i anden og tredje slæt. Ligeledes er udbyttet kraftigere påvirket når der udtørres både i første og tredje slætperiode (søgsled 5). Forsøget i kløvergræsblanding 45 på JB 1 måtte afsluttes efter tredje slæt i 2014 på grund af kraftige angreb af gåsebillelarver. Efter en mindre vækst i en tørkeperiode kommer der ofte en større vækst senere. Det kaldes kompensatorisk vækst. I søget ses dette i den efterfølgende slæt hvor den tidligere tørre parcel nu er fuldt vandet. Når udbyttet i denne parcel er større end i den altid fuldt vandede parcel er dette merudbytte lig med den kompensatoriske vækst. Den kompensatoriske vækst gør at udbyttetabet ved udtørring reduceres når der ses på produktionen over hele året. Udbyttetab kg ha Udbyttenedgang pga. udtørring 0-200 -400-600 -800-1.000-1.200-1.400-1.600-1.800-2.000 50 60 70 80 90 100 Udtørring () 1. slæt 2. slæt 3. slæt 1.+3. slæt Kg ha Kompensatorisk vækst i efterfølgende slæt 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 50 60 70 80 90 100 Udtørring (%) Udtørring i 1. slæt Udtørring i 2. slæt FIGUR 5 og 6. Til venstre ses udbyttetabet ved stigende udtørring de enkelte slæt. Til højre ses den kompensatoriske vækst i den efterfølgende slætperiode ligeledes ved stigende udtørring. GRÆSMARKSPLANTER Vanding af kløvergræs 359
I figur 6 ses at den kompensatoriske vækst i kløvergræs på JB 1 stiger med stigende udtørring i egående slæt. Den kompensatoriske vækst er størst efter tørke i årsvæksten. I kløvergræsblanding 22 er den kompensatoriske vækst så kraftig at den fuldstændig er i stand til at udligne det egående tab i udbytte som følge af tørke også selv om parcellerne gentagne gange blev udtørret til nær visnegrænsen. Parceller der har været stresset i første slætperiode tenderer endda at overgå de fuldt vandede i årsudbytte. Selv om de rene græsser også viste kompensatorisk vækst er det ikke i stand til udligne tabet i årsudbyttet. Resultaterne indikerer at tørken i kløvergræsset resulterer i højere kvæltilgængelighed fra jorden i efterfølgende slæt. Afgrødekvalitet ved tørke Den botaniske sammensætning af kløvergræsset bliver påvirket af tørke idet både andelen af rød- og hvidkløver falder ved udtørring. Se tabel 20. TABEL 20. Udbytte og botanisk sammensætning af kløvergræsblandinger Vand Kg ha Procent af Græs Rødkløver Hvidkløver 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 og 2014. 1 søg i overdækket anlæg på Forsøgscenter Foulum Blanding nr. 22 JB 1 Fuldt vandet 9.058 11.306 93 92 4 8 Udtørret 8.904 11.624 95 95 3 5 TABEL 21. Udtørringens indflydelse på kvalitetsparametre i kløvergræs. Gennemsnit af år og blandinger Vand råaske Gram kg 2013 og 2014. 1 søg i overdækket anlæg på Forsøgscenter Foulum JB 1 Fuldt vandet 101 173 102 739 589 Udtørret 98 191 102 748 603 JB 4 Fuldt vandet 102 168 102 728 572 Udtørret 93 177 110 726 573 Fordøjelighed af organisk og energikoncentrationen stiger med stigende udtørring hvilket ses i tabel 21. I året hvor indholdet er størst stiger indholdet kraftigt med stigende udtørring. Om sommeren er der meget lidt og her har tørke kun lille effekt. Mange vil vente det modsatte da en tørkepræget kløvergræs ser ud til at have en ringere kvalitet. Forklaringen er sandsynligvis at plantens udvikling hæmmes når udtørringen er kraftig. Det høje indhold i årsvæksten kan således tyde på at ikke bliver omdannet til plantevæv. Blanding nr. 45 JB 1 Fuldt vandet 11.478 10.578 88 60 9 35 2 5 Udtørret 10.249 9.867 89 72 8 24 2 3 Blanding nr. 45 JB 4 Fuldt vandet 13.208 13.727 82 46 15 45 3 9 Udtørret 12.597 12.959 85 55 12 38 2 6 Konklusion af søg med vanding af græs og kløvergræs er: > > Udtørring har lille effekt på årsproduktionen på grund af kompensatorisk vækst når der igen er blevet vandet op. > > Merudbyttet vanding er mindst ved første slæt på grund af kompensatorisk vækst i efterfølgende slæt når der igen er blevet vandet op. > > Fordøjelighed af organisk og energikoncentration stiger med stigende udtørring. 360 GRÆSMARKSPLANTER Vanding af kløvergræs