STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
|
|
|
- Dorte Hedegaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele
2 BAGGRUND Stor og stabil grovfoderproduktion er essentielt for kvægbruget Raj- og strandsvingel samt rødkløver har fået stor udbredelse Højt udbytte ift. rajgræs og hvidkløver Begrænset viden om mælkeproduktionsværdi Formål: At opnå viden omkring foderoptagelse og mælkeproduktionsværdi af rajsvingel, strandsvingel og rødkløver
3 PROJEKT: OPTIMAL MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER Samarbejde mellem Foulum, SEGES og DLF AP1) Metaanalyse på eksisterende data AP2) Produktion af ensilager til forsøg AP3) Intensive produktionsforsøg AP4) Produktionsforsøg i praksis AP5) Foderoptagelse i NorFor AP6) Variation i fytoøstrogen indhold mellem rødkløversorter
4 METAANALYSE PÅ EKSISTERENDE DATA Forsøg med sammenligning af forskellige græsmarksafgrøder Kun fodring med græs eller bælgeplanter ingen majs! Kun grovfoderet er ændret TMR: konstant kraftfoder:grovfoder forhold samt ens kraftfodersammensætning Separat tildeling af kraftfoder: samme mængde udfodret Data for foderoptag, mælkeydelse samt indhold af fedt og protein som minimum
5 GRÆS VS. BÆLGPLANTER 62 forsøgsled, 18 forsøg, 16 publikationer Græs: rene græsser eller blandinger af forskellige græsarter Bælgplanter: hvidkløver, rødkløver eller lucerne 52 ud af 62 forsøgsled med organisk stof fordøjelighed
6 GRÆS VS. BÆLGPLANTER Græs Bælgplanter P-værdi Foderoptag (kg TS/dag) 18,2 19,6 <0,001 Mælkeydelse (kg/dag) 24,6 26,1 <0,001 Fedt (%) 4,04 3,89 0,002 Protein (%) 3,16 3,11 0,008 EKM (kg/dag) 24,4 25,2 0,013 Effektivitet (EKM/TS optag) 1,34 1,30 0,08 Organisk stof fordøjelighed (%) 70,3 68,1 0,017
7 GRÆS VS. SPECIFIKKE BÆLGPLANTER 86 forsøgsled, 25 forsøg, 20 publikationer 76 ud af 86 forsøgsled med organisk stof fordøjelighed Græs Hvidkløver Rødkløver Lucerne AL-MABRUKETAL. 204 x x ANDERSENETAL. 208 x x BERTILSON&MURPHY203A x x x BERTILSON&MURPHY203B x x x BRODERICKETAL. 20A x x BRODERICKETAL. 20B x x BRODERICKETAL. 20C x x BRODERICKETAL. 201B x x BRODERICKETAL. 207B x x CASTLETAL. 1983C x x DEWHURSTETAL. 203A x x x x DEWHURSTETAL. 203B x x x HALMEMIES-BECHET-FILEETAL x x HOFMANETAL. 197A x x HOFMANETAL. 197B x x MORBYETAL. 209 x x OROZCO-HERNANDEZETAL. 197 x x ROGERSETAL x x ROGERSETAL x x STRAHANETAL. 1987B x x THOMASETAL x x TUORIETAL. 202 x x VANHATALOETAL. 208 x x VANHATALOETAL. 209 x x WEIS&SHOCKEY191 x x
8 GRÆS VS. SPECIFIKKE BÆLGPLANTER Græs Hvidkløver Rødkløver Lucerne P-værdi Foderoptag (kg TS/dag) 18,7 a 19,9 abc 19,9 b 20,9 c <0,001 Mælkeydelse (kg/dag) 26,1 a 29,5 c 27,2 b 27,6 b <0,001 Fedt (%) 3,99 c 3,72 ab 3,81 b 3,94 ac <0,001 Protein (%) 3,16 b 3,18 b 3,07 a 3,13 b <0,001 EKM (kg/dag) 25,7 a 28,0 b 26,0 a 26,9 b <0,001 Effektivitet (EKM/TS optag) 1,36 1,40 1,31 1,31 0,09 Organisk stof fordøjelighed (%) 71,1 bc 73,3 c 69,1 b 65,9 a <0,001
9 Alm. rajgræs Hundegræs Timoté Engsvingel Strandsvingel Rajsvingel Hvidkløver Rødkløver Lucerne SPECIFIKKE GRÆSSER 78 forsøgsled, 24 forsøg, 17 publikationer Al-Mabruketal. 204 x x Baxteretal. 1986a x x Baxteretal. 1986b x x Bertilson&Murphy203a x x x Bertilson&Murphy203b x x x Brodericketal. 20a x x Brodericketal. 20b x x Brodericketal. 20c x x Brodericketal. 201b x x Brodericketal. 207b x x Castletal. 1983c x x Dewhurstetal. 203a x x x Dewhurstetal. 203b x x Hofmanetal. 197a x x Hofmanetal. 197b x x Morbyetal. 209 x x Orozco-Hernandezetal. 197 x x Rogersetal x x Rogersetal x x Strahanetal. 1987a x x Strahanetal. 1987b x x x Thomasetal x x Tuori etal. 202 x x Weis&Shockey191 x x
10 Kg SPECIFIKKE GRÆSSER Foderoptag (kg TS/dag) Mælkeydelse (kg/dag) EKM (kg/dag)
11 REGRESSIONSANALYSE MED BLANDINGER 151 forsøgsled, 39 forsøg, 28 publikationer
12 Al-Mabruketal. 204 Andersenetal. 208 Arvidsonetal Baxteretal. 1986a Baxteretal. 1986b Bertilson&Murphy203a Bertilson&Murphy203b Brodericketal. 20a Brodericketal. 20b Brodericketal. 20c Brodericketal. 201b Brodericketal. 207b Castletal. 1983b Castletal. 1983c Dewhurstetal. 203a Dewhurstetal. 203b Gidlund2015 Halmemiesetal Harisetel. 198a Harisetel. 198b Heikiläetal. 192a Heikiläetal. 192b Heikiläetal. 192c Heikiläetal. 196 Hofmanetal. 197a Hofmanetal. 197b Morbyetal. 209 Orozco-Hernandezetal. 197 Rogersetal Rogersetal Steinshamn&Thuen208 Strahanetal. 1987a Strahanetal. 1987b Thomasetal Tuori etal. 202 Vanhataloetal. 206 Vanhataloetal. 208 Vanhataloetal. 209 Weis&Shockey191 Alm. rajgræs x x x x x x x x x x x x x x x 15 It. Rajgræs x x x 3 Hundegræs x x x 3 Timoté x x x x x x x x x x x x 12 Engsvingel x x x x x x x x x x 10 Strandsvingel x x 2 Rajsvingel x x x x x 5 Hvidkløver x x x x x x x x x x x x 12 Rødkløver x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 27 Lucerne x x x x x x x x x x x x 12 Ukrudt x x x 3
13 Kg REGRESSIONSANALYSE MED BLANDINGER Foderoptag (kg TS/dag) Mælkeydelse (kg/dag) EKM (kg/dag) 0
14 STRANDSVINGEL? Kun 2 forsøg fra én publikation fra 1987 indgår i metaanalysen 3 andre publikationer med strandsvingel Fisher et al. 1993: Hundegræs vs. strandsvingel Cherney et. al 2002: Substituerer lucerne med strandsvingel Cherney et. al 2004: Lucerne vs. hundegræs vs. strandsvingel
15 KONKLUSION METAANALYSE Der mangler viden omkring mælkeproduktionsværdien af forskellige græsser Nuværende viden viser ingen klare forskelle Højere foderoptag og mælkeydelse med bælgplanter i forhold til græs Gælder både hvidkløver, lucerne og rødkløver Rødkløver lavest af bælgplanterne på mælkeydelse og EKM, men stadig på niveau med eller bedre end græs
16 PRODUKTIONSFORSØG Bestemme foderoptag og mælkeydelse af græsmarksafgrøder under danske vækstforhold
17 PRODUKTIONSFORSØG
18 PRODUKTIONSFORSØG 1. slæt 2015, 21. maj og 3. juni TS % Aske g/kg TS Protein g/kg TS NDF g/kg TS Sukker g/kg TS ph OMD % Rajgræs, tidlig ,0 84,3 Rajsvingel ,1 83,3 Strandsvingel ,2 80,9 Rajgræs, sen ,1 81,4 Hvidkløver ,7 84,8 Rødkløver ,2 74,4
19 PRODUKTIONSFORSØG 32 køer 8 førstekalvskøer og 24 ældre køer 8 behandlinger 6 rene ensilager 50/50 sen rajgræs-hvidkløver 50/50 sen rajgræs-rødkløver Reduceret 8x8 romerkvadrat TMR med 70 % grovfoder Opstart medio november 2015
20 Tak for opmærksomheden!
21 Alm. rajgræs Hundegræs Timoté Engsvingel Strandsvingel Rajsvingel Hvidkløver Rødkløver Lucerne P-værdi SPECIFIKKE GRÆSSER Foderoptag (kg TS/dag) 17,6 a 18,3 ab 19,6 bcd 19,9 abc 16,9 ad 18,1 ab 19,3 bd 19,8 b 20,7 c <0,001 Mælkeydelse (kg/dag) 25,0 a 24,8 ab 26,7 abcd 24,3 abc 23,8 ab 24,3 ab 28,1 d 26 b 26,7 c <0,001 Fedt (%) 3,98 b 4,11 b 3,99 ab 4,13 ab 4,02 ab 4,15 b 3,7 a 3,81 a 3,94 b 0,015 Protein (%) 3,13 b 3,22 bc 3,14 abc 3,13 abc 3,24 bc 3,26 c 3,16 bc 3,06 a 3,13 b 0,003 EKM (kg/dag) 24,4 a 24,6 ab 25,9 ab 24,4 ab 23,5 ab 24,2 ab 26,6 b 24,7 a 26 b 0,004 Effektivitet (EKM/TS optag) 1,38 a 1,29 ab 1,34 ab 1,25 ab 1,29 ab 1,25 ab 1,39 a 1,28 b 1,27 b 0,04 Organisk stof fordøjelighed 70,4 bc 69,3 bc 68,5 abc 71,9 abc ,2 c 69,1 b 65,4 a <0,001
22 Alm. rajgræs It. Rajgræs Hundegræs Timoté Engsvingel Strandsvingel Rajsvingel Hvidkløver Rødkløver Lucerne Ukrudt REGRESSIONSANALYSE MED BLANDINGER Foderoptag (kg TS/dag) 17,5 17,9 18,3 19,2 18,8 17,1 18,5 19,1 19,2 20,2 15,9 Mælkeydelse (kg/dag) 24,9 23, ,8 21,8 24,5 25,2 27,8 25,5 26,1 19,8 Fedt (%) 4,11 4,05 4,25 4,14 4,31 4,18 4,27 3,89 4,01 4,13 5,6 Protein (%) 3,2 3,27 3,28 3,23 3,23 3,3 3,32 3,22 3,14 3,2 3,37 EKM (kg/dag) 24,7 23,5 25,5 25,7 22,4 24,9 25,8 26,8 24, ,1 Effektivitet (EKM/TS optag) 1,37 1,37 1,33 1,37 1,25 1,33 1,31 1,38 1,32 1,31 1,31
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele [email protected]
Optimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter
Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk
Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især
BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE
Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, [email protected] Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND
BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET
Fodringsdag, Herning, 12-09-2016 Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET ER VI BLEVET KLOGERE PÅ BETYDNINGEN AF MAJSENSILAGENS
(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation
(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs
med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken
Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger
GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG
bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret
Protein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER
PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER Lene Stødkilde-Jørgensen, Vinni Damborg, Jørgen Eriksen, Trine Dalsgaard, Søren Krogh Jensen Resultater fra projekterne Biovalue-SPIR, Multiplant, Biobase og SuperGrassPork
FASEFODRING MED PROTEIN
AARHUS UNIVERSITET - FOULUM, & NICOLAJ I. NIELSEN, SEGES UNI VERSITET HVORFOR NU FASEFODRING? Konceptet Høj tildeling af protein i tidlig laktation Lavere tildeling af protein i senlaktation Fordele Højere
Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017
Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer
God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller
God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte
FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE
Centrovice,Vissenbjerg, 3. februar 2015 AgriNord, Aalborg, 4. februar 2015 Heden & Fjorden Herning, 5. februar 2015 Rudolf Thøgersen Kvæg FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE DISPOSITION Fordøjelighed
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION
23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P
Græsmarkskonference 2015
Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver
Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold. Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum
Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold + Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum 29/5 6/6 22/5 22/5 14/5 Plantekongres AARHUS UNIVERSITET 2013 FK org. stof i de enkelte slæt Blanding 45
Proteinniveau til unge kvier
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion
I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter
I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed
Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.
Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret
Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én
ENDELIG! Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én Endelig; effektive fibre og høj foderværdi alt i én Årsagen til den store succes, som Barenbrugs NutriFibre har, er kombinationen af strukturgivende
GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden
GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES 2016 Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden DMS 3.0 VISER VEJEN TIL GODT GRÆS Krav DMS Værdi Biologi Analyse 2... 2. marts 2016 BIOLOGIEN 3... 2. marts 2016
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen
Den økonomisk bedste slætstrategi
Den økonomisk bedste slætstrategi Fordøjelighedens betydning for foderoptagelse og mælkeproduktion Martin Riis Weisbjerg Forskningscenter Foulum Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet
PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER
AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =
Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad
Fokus på vækst Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad Mogens Vestergaard & Martin Bjerring Aarhus Universitet/SEGES Undersøgelse
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen
Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Proteinkvalitet i græs og bælgplanter
Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres, Herning, 14. januar 2014 Hvad ønsker vi af græsmarksafgrøderne? Stort
Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase
Biobase Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:
HOLISTISK AFGRÆSNING. Sophie T. Madsen Grovfoderkonsulent, Økologisk VKST Økologisk Inspirationsdag, 15. November Økologisk
HOLISTISK AFGRÆSNING Sophie T. Madsen Grovfoderkonsulent, VKST Inspirationsdag, 15. November 2017 Dagsorden Oprindelse Hvad er holistisk afgræsning? Fodringspotentiale i højt græs Danske erfaringer og
GROVFODERSEMINAR 2016: OPTIMAL UDNYTTELSE AF MAJSENSILAGE
Vissenbjerg, 9. februar 2016 Herning, 10. februar 2016 Aalborg, 11. februar 2016 Rudolf Thøgersen og Nikolaj Hansen SEGES Kvæg GROVFODERSEMINAR 2016: OPTIMAL UDNYTTELSE AF MAJSENSILAGE SHREDLAGE IFØLGE
PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Foderets fordøjelse og omsætning
Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)
Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt
Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter
Vitminer, minerler og foderværdi f græsmrksrter Kren Søegrd, Søren K. Jensen og Jko Sehested Det Jordrugsvidenskelige Fkultet, Arhus Universitet Smmendrg Med det formål t undersøge mulighederne for selvforsyning
Producer mælk til under 1 kr. kiloet
Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF
Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark
Sidste nyt om ensilering
Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage
Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion
Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?
Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse
Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af
Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR