Sammenfattende redegørelse Lokalplan nr. 071 og Kommuneplantillæg nr. 012 for et besøgscenter ved Hammershus Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet af Arkitema Architects for Bornholms Regionskommune 1/5
Sammenfattende redegørelse Når offentlighedsfasen er slut, skal den ansvarlige myndighed sammenfatte og konkludere på de bemærkninger, der er kommet. Dette gøres i den sammenfattende redegørelse. Heri beskriver myndigheden også, hvordan der i planen er taget hensyn til bemærkningerne fra offentligheden, interesseorganisationer, berørte myndigheder m.fl. Den sammenfattende redegørelse er en beskrivelse af: Miljøhensyn integreret i planen Opfølgning af miljørapporten Udtalelser i offentlighedsfasen og hvordan de er taget i betragtning Planen i forhold til alternativer Overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger af planen Miljørapporten for Lokalplan nr. 071 og Kommuneplantillæg nr. 012 konkluderer, at de væsentligste miljøpåvirkninger er: Biologisk mangfoldighed Landskabspåvirkning / kystnærhedszone / visuel påvirkning Kulturhistoriske og arkæologiske værdier Visualisering fra miljørapporten 2/5
Miljøhensyn integreret i planen Det er undersøgt, hvorvidt Slotsgården kan rumme et opholdssted for flagermus (delvist undersøgt pr. ) og ligeledes, hvorvidt der i slugten ved det nye besøgscenter findes yngle- eller rastetræer for flagermus. Såfremt der er ynglesteder, og det skønnes, at der er langt til andre ynglesteder, vil der blive lavet kompensationer i form af sprækker/kasser el. lign. i det nye besøgscenter. Besøgscenter og placering af broen over Mølledalen er tilrettelagt, så det tilgodeser den naturlige og sårbare flora og faunas fortsatte, frie eksistens og spredning. Den samlede påvirkning af landskabet vurderes at blive mindre, da det nuværende besøgscenter rives ned, og det nye ikke kan ses fra Slotslyngvej. Den samlede indsigt til Hammershus og landskabet omkring bliver dermed forbedret. Lokalplanen tilgodeser de kulturhistoriske og arkæologiske værdier i forhold til broforbindelsen over Mølledalen, der med sin placering og nutidige formsprog ikke slører de historiske adgangsforhold. Stiforbindelser og adgangsvej anlægges under hensyn til det sårbare landskabs arkæologiske værdier og kulturhistoriske spor, herunder hulveje, og vil således ikke virke som forstyrrende anlæg for oplevelsen af landskabet og Hammershus. Opfølgning af miljørapporten Naturstyrelsen har redegjort tilstrækkeligt for, at de specifikke krav i Miljørapporten til hensyntagen til yngle- og rasteområder for flagermus er opfyldt. Der er lagt op til, at der kan fældes op til 1,75 ha skov. Fældning af træerne på dette areal vil ske i oktober, dvs. indenfor det lovlige tidsrum iflg. artsfredningsbekendtgørelsen. Træerne er eller vil inden da blive undersøgt for mulige yngle og rasteområder for flagermus. Findes sådanne vil der blive indhentet en dispensation fra Jagt- og Vildtforvaltningsloven. Først og fremmest redegøres dog tilfredsstillende for, at en skovning af arealet ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet eller gunstige bevaringsstatus for flagermusene. Det skyldes, at der er tale om få ældre træer i forhold til, at den omgivende skov er stor (200 ha ældre løvskov) og rig på gamle træer, som kan fungere som yngle- og rastesteder for flagermus. Det kan tilføjes, at den kommende benyttelse, besøgscentret, ikke vil udgøre en fremti- 3/5
dig trussel mod spredning/sammenhængen mellem levesteder, yngleog rasteområder eller væsentlig forstyrrelse af bestande og individer af flagermus. Naturstyrelsens redegørelse opfylder således på tilfredsstillende vis kravene i miljørapporten, ligesom der er redegjort tilfredsstillende for processen om beskyttelse af eventuelle bestande på Slotsgården. Den første undersøgelse af Slotsgårdens loft er foretaget i marts 2014. Denne suppleres med lytninger i juli 2014 for at vurdere, om lokaliteten kan være ynglested for flagermus. En redegørelse for forekomst af flagermus på Slotsgården leveres således, når sommerens undersøgelser er afsluttet. Der har ikke været behov for yderligere opfølgning af miljørapporten. Udtalelser i offentlighedsfasen Planforslagene har nu været i offentlig høring i otte uger. Ved høringens afslutning den 26. maj 2014 har kommunen modtaget seks høringssvar og en redegørelse fra Naturstyrelsen. Der er indkommet bemærkninger om tilpasning af den nye bebyggelse til området, herunder broens fremtræden og det rækværk, der etableres på denne og på taget af besøgscentret. Lokalplanen fastsætter, at rækværk etableres med et visuelt let udtryk i galvaniseret stål med lodrette runde tynde balustre og håndliste i stål. Broen og terrassen bliver udført som trædæk på stålsøjler. Der er ligeledes indkommet bemærkninger om, at bygningen burde placeres lavere i landskabet. Den højde i landskabet, som bygherren ønsker bygningen placeret i, holder sig overvejende under de sigtelinjer, som Bornholms Regionskommune tidligt i planlægningsprocessen anbefalede som maksimal højde for bygningsdele. Bygninger, der holdes under denne maksimale højde betyder, at man fra den meget benyttede udsigtsplads på Slotslyngsvej ikke vil kunne se den ny bygning, når man ser henover Mølledalen mod Hammershus. Bygherren har valgt at placere sit projekt så højt som muligt inden for denne begrænsning, dog sådan at det nødvendige rækværk langs bygningens trædæk/tag rager op i sigtelinjerne. Forudsat at dette rækværk udføres med et visuelt let udtryk vurderes det ikke at kunne ses fra Slotslyngsvej. Naturstyrelsen har indsendt en redegørelse for at de specifikke krav til hensyntagen til yngle- og rasteområder for flagermus som nævnt i foregående afsnit. 4/5
Planen i forhold til alternativer Lokalplanen er vurderet i forhold til 0-Alternativet, der udgøres af den nuværende situation, hvor Slotsgården fungerer som besøgscenter for Hammershus, og hvor området i øvrigt friholdes for ny bebyggelse og anlæg. Ved at fastholde besøgscenteret i sin nuværende form og beliggenhed virker Slotsgården forstyrrende i landskabet både som forgrund for Hammershus set fra Slotslyngvejen og som et utilpasset element i middelalderlandskabet med Hammershus som det altdominerende element. Det betyder også, at der ikke kan foregå den ønskede formidling af Hammershus, som yderligere kan underbygges af det enestående kig fra det nye besøgscenter mod Hammershus. Der er med miljørapporten og udtalelser i offentlighedsfasen ikke opstået ny viden, ændrer ved opfattelsen af, at alternativet vurderes at være væsentligt ringere i forhold til formidlingskvaliteten og den landskabelige oplevelse. Lokalplanen kan, såfremt det nye besøgscenter udformes og indpasses på harmonisk vis i landskabet, forbedre den samlede landskabelige oplevelse af området. Overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger af planen Overvågning af miljøpåvirkninger ved realisering af planerne tager efter lov om miljøvurdering af planer og programmer udgangspunkt i miljøvurderingens konklusioner for de væsentlige indvirkninger af miljøet. Der kan vælges et selvstændigt overvågningsprogram, eller byrådet kan beslutte, at eventuel overvågning skal indgå i kommunens generelle overvågning af miljømæssig karakter. Formålet med overvågningen er primært at blive klogere på det, der er gjort godt og skidt, så erfaringerne kan danne grundlag for kommende planer. I forhold til planerne for Hammershus besøgscenter vurderes der ikke at være behov for overvågning, ud over den overvågning af naturen i omgivelserne, som finder sted i de nationale overvågningsprogrammer NOVANA og DEVANO. 5/5