RETTEN I ODENSE - 5.afdeling Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 13. juni 2017 i sag nr. BS 5-1848/2016: Klaus Ewald Kongensgade 38 5000 Odense C mod Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K Sagens baggrund og parternes påstande Sagsøgte, Advokatnævnet, afsagde kendelse den 16. september 2016, hvorved sagsøger, advokat Klaus Ewald, blev pålagt sanktion for tilsidesættelse af god advokatskik ved at befinde sig i en interessekonflikt. Denne sag drejer sig om prøvelse af kendelsen og vedrører spørgsmålet om, hvorvidt advokaten har tilsidesat god advokatskik ved at repræsentere en mand i dennes sag mod en tidligere samlever, efter at advokaten 2 år tidligere havde haft et kortvarigt klientforhold til mandens tidligere samlever og uden at have indhentet samtykke fra denne. Advokat Klaus Ewald, har nedlagt påstand om, at Advokatnævnets kendelse af 16. september 2016 ophæves, subsidiært at den af Advokatnævnet fastsatte bøde på 20.000 kr. ændres til en af retten fastsat mindre sanktion. Advokatnævnet har nedlagt påstand om stadfæstelse af Advokatnævnets kendelse af 16. september 2016. Oplysningerne i sagen Advokatnævnet afsagde den 16. september 2016 følgende kendelse: "K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Klaus Ewald, Odense C. Klagens tema: [Klager] har klaget over, at advokat Klaus Ewald har tilsidesat god advokatskik ved at befinde sig i en interessekonflikt.
Side 2/11 Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 8. juni 2016. Sagsfremstilling: Advokat Klaus Ewald har oplyst. at han den 25. februar 2014 registrerede en sag med [klager] som klient vedrørende forholdet til faderen til hendes ældste børn. I forbindelse med registreringen af sagen afholdt han et eller to møder med [klager], og der var desuden tale om en sporadisk telefonisk kontakt. Advokat Klaus Ewald sendte ikke nogen regning i sagen. [Klager] har herudover oplyst, at advokat Klaus Ewald ydede bistand i sagen, og at advokat Klaus Ewald ligger inde med hendes sagsakter i forbindelse hermed. Advokat Klaus Ewalds nuværende klient, [X], der efterfølgende var [klagers] samlever, mødte advokat Klaus Ewald første gang i forbindelse med et møde sammen med [klager], hvilket er baggrunden for, at [X] for nylig kontaktede ham for at få juridisk bistand, som bl.a. vedrører en tvist om forældremyndighed og samvær vedrørende [klagers] og [X ] fælles børn. Den 30. maj 2016 skrev [klager] bl.a. følgende i en e-mail til advokat Klaus Ewald: "Jeg skriver til dig da jeg er blevet oplyst du fortsat har [X] som værende din klient og ligeledes at du agter at give møde i statsforvaltningen under onsdagens møde vedr. bopæl forældre myndighed og samvær. Jeg skal gøre opmærksom på at du og dit firma, som du selv nævnte i fogedretten har været advokat for mig i og omkring sagerne vedr Min store datter [Y] ligesåvel som du derved ligger inde med personfølsomme oplysninger omkring mig og ovennævnte sag. Jeg skal hermed informere dig om at jeg finder at du er inhabil i denne sag og stiller mig faktisk undrende overfor du ikke selv ifølge god advokat skik vælger at trække dig på ovennævnte grundlag." Advokat Klaus Ewald svarede den 31. maj 2016: "Din mail af gd giver anledning til at bemærke, at jeg har registreret en sag med dig som klient tilbage for over 2 år siden i forhold til spørgsmalet om dit 3. særbarn, som du har en anden end [X]. Da jeg ikke hørte mere fra dig, valgte jeg at henlægge sagen i februar 2014. Jeg har alene afholdt et eller to møder med dig i relation til et kompleks, der ikke vedrører [X], hvor til kommer, at vi har været i telefonisk kontakt. Der er
Side 3/11 således ikke foretaget nogen egentlig sagsbehandling fra min side i dette andet sagskompleks. Allerede fordi der er tale om en anden problemstilling end det der oprindeligt var årsagen til vores klientkontakt, så er der ikke tale om nogen inhabilitet fra min side. Her til kommer, at du jo selv har valgt at blive repræsenteret af en anden advokat end mig i den verserende sag med [X], så har du jo valgt mig fra som personlig rådgiver. Jeg ligger ikke inde med nogen personfølsomme oplysninger vedrørende dig og ville i givet tilfælde forholde tavshed omkring dem også i forhold til min nuværende klient. Jeg kan godt skelne og til din betryggelse, så ligger din tidligere sag på mit fjernarkiv og jeg har ikke tænkt mig at betale for at få den ind på kontoret på ny, da det er uden interesse for den verserende sag. Jeg må derfor afvise din beskyldning om inhabilitet." Parternes påstande og anbringender: Klager: [Klager] har påstået, at advokat Klaus Ewald har tilsidesat god advokatskik ved at befinde sig i en interessekonflikt. [Klager] har til støtte herfor særligt gjort gældende, at advokat Klaus Ewald har bistået hende i en sag vedrørende hendes store børn, og at advokat Klaus Ewald ligger inde med alle hendes sagsakter, mens han nu bistår hendes efterfølgende - nu tidligere samlever i en tvist om bopæl og forældremyndighed i forhold til de tidligere samlevendes yngste børn. Den seneste kontakt, som hun har haft med advokat Klaus Ewald, var i februar 2016, hvilket han dog, jf. e-mail af 31. maj 2016, mener ikke er tilfældet. Indklagede: Advokat Klaus Ewald har påstået frifindelse og har til støtte herfor særligt gjort gældende, at der ikke har været nogen egentlig videre retsrepræsentation i forhold til [klager], og at der aldrig blev sendt nogen regning til [klager], i og med at klientforholdet var så overfladisk. Som anført i e-mailen af 31. maj 2016 til [klager], så ligger han ikke inde med nogen personfølsomme oplysninger. Under alle omstændigheder har han udvist tavshed omkring det tidligere sagskompleks, der vedrører helt andre problemstillinger, end der er på nuværende tidspunkt, idet den nuværende sag, hvor han repræsenterer [klagers] efterfølgende samlever [X], vedrører forholdet til [klagers] og [X ] yngste børn. [Klager] har i forbindelse med nuværende tvist med [X] valgt at lade sig repræsentere af en anden advokat end ham. [Klager] har således i et længere forløb været repræsenteret af anden juridisk og personlig rådgiver, en kollega i [bynavn 1].
Side 4/11 Klagen kan ikke opfattes som andet end [klagers] frustration over, at hun ikke er i stand til at opnå en fornuftig omgangstone og aftale med [X]. Det bør i hvert fald ikke afskære [X] fra at benytte advokat Klaus Ewald som advokat. Advokatnævnets behandling: Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer. Nævnets afgørelse og begrundelse: Det følger af retsplejelovens 126, stk. l, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Advokatnævnet bemærker indledningsvis, at sagen er meget dårligt oplyst særligt omkring den rådgivning, som fandt sted i 2014. Advokatnævnet lægger til grund, at sagen omhandlede spørgsmål om forældremyndighed eller samvær i forhold til [klagers] ældste børn med en anden mand end [X], og at advokat Klaus Ewald oprettede en sag, som indeholdt elementer af forældreegnethed og forældrenes personlige forhold. En advokat må ikke påtage sig en sag, såfremt advokaten herved bringer sig i en interessekonflikt eller nærliggende risiko herfor. På baggrund af det for Advokatnævnet oplyste, finder nævnet, at det ikke kan udelukkes, at [klager] med føje kan frygte, at fortrolige oplysninger, som hun gav til advokat Klaus Ewald i forbindelse med rådgivningen i 2014, kan benyttes i den sag, hvor advokat Klaus Ewald nu repræsenterer hendes tidligere samlever, [X], og som bl.a. omhandler forældremyndighed og samvær til de yngste børn. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke har betydning for vurderingen af, om der foreligger en interessekonflikt, om rådgivningen i 2014 havde en overfladisk karakter, hvis [klager] har givet oplysninger til advokat Klaus Ewald, som er fortrolige, og som kan benyttes i den sag, som advokat Klaus Ewald nu varetager fra [X]. Det har ej heller betydning for vurderingen af en interessekonflikt, at advokat Klaus Ewald har tilkendegivet, at han vil iagttage sin tavshedspligt om oplysninger, som han fik fra [klager] i 2014, ved varetagelsen af sagen for [X], idet interessekonfliktreglerne netop har til formål at sikre, at en klient ikke skal frygte, at information givet til en advokat senere kan benyttes mod vedkommende. Advokatnævnet finder herefter, at advokat Klaus Ewald ved at have påtaget sig at repræsentere [X] i tvisten om bl.a. forældremyndighed og samvær til de børn, som [X] har sammen med [klager], uden at på forhånd at have indhentet [klagers] samtykke hertil, har bragt sig i en interessekonflikt eller nærliggende risiko herfor. Advokatnævnet finder på den baggrund, at advokat Klaus Ewald har
Side 5/11 tilsidesat god advokatskik. jf. retsplejelovens 126, stk. 1. Advokatnævnet pålægger som følge af det anførte og henset til, at advokat Klaus Ewald i 2010 og 2012 er pålagt sanktioner for tilsidesættelse af god advokatskik, advokat Klaus Ewald en bøde på 20.000 kr. i medfør af retsplejelovens 147 c, stk. l. Advokat Klaus Ewald kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens 147 d. Herefter bestemmes: Advokat Klaus Ewald pålægges en bøde til statskassen på 20.000 kr...." Sagen er den 14. oktober 2016 indbragt for retten i medfør af retsplejelovens 147d. Forklaringer Advokat Klaus Ewald har forklaret, at han fra 2012 havde haft [X] som klient. I begyndelsen af 2014, vist i februar, kontaktede [X] ham påny, fordi dennes daværende samlever [klager] havde en tvist med sin tidligere samlever omkring forholdet til et barn. De holdt et møde på hans kontor, hvor [klager] kort redegjorde for, hvad der havde været af korrespondance overfor 1-2 myndigheder, idet hun blandt andet oplæste nogle passager derfra, og hvor hun kortfattet fortalte, hvordan situationen var i forhold til den tidligere samlever. Samtalen varede under 1 time, måske 30 minutter. Han tilkendegav overfor [klager], at han umiddelbart ville lade sin daværende kollega i firmaet, advokat [A], køre sag videre, hvis der var behov for juridisk bistand. Han kunne ikke give nogen reel rådgivning, og ud fra den korrespondance, hun forelagde ham, kunne han kun rose hende for hendes evne til at formulere sig. Et møde registreres altid med et journalnummer, og sagen blev oprettet i [A s] navn, da han havde mere forstand på det pågældende emne, og også bedre havde tiden, idet han selv beskæftiger sig mest med straffesager. I lange perioder havde han glemt alt om [klager], men hun ringede i hvert fald 2 gange til ham, og han erindrer ikke, hvad det vedrørte, bortset fra, at hun var "gået under jorden" i forhold til den tidligere samlever. Hun havde en anden advokat, men ringede alligevel til ham. Det havde den overfladiske karakter, som nævnt, så derfor blev der ikke fremsendt regning. Han er godt klar over, at det ikke kan udelukkes, at man derved kan komme i en interessekonflikt.
Side 6/11 I 2016 fik [klager] og [X] en indbyrdes tvist, som vedrørte samværet mellem deres to fællesbørn, idet de nu var gået fra hinanden. Der var berammet et fogedretsmøde, hvor [klager] var repræsenteret af en advokat fra [bynavn 1], hvilket han godt var klar over. [Klager] var også godt klar over, at han repræsenterede [X]. Fogedmødet blev afholdt før den 30. maj 2016 og endte godt med en aftale mellem parterne til [X ] fordel. Han var ikke med i Statsforvaltningen, da sagen ikke nåede så langt. Han havde overvejet, om der var en interessekonflikt på baggrund af mødet og telefonsamtalerne i 2014, men resolverede, at han ikke var inhabil. Han lå ikke inde med personfølsomme oplysninger. Han har sidenhen rekvireret sagsomslaget fra fjernarkivet, og der ligger kun selve omslaget. Han havde et længerevarende og bestående klientforhold til [X] og følte ikke, at han havde haft et klientforhold til [klager]. Han er enig i, at han ikke har medvirket til tilstrækkelig oplysning af sagen overfor Advokatnævnet. [X] har forklaret, at han blev klient hos Klaus Ewald den 14. februar 2012. Han sad inde og havde brug for hjælp, hvorfor han kontaktede advokaten, som han havde hørt var god. Han havde på daværende tidspunkt et forhold til [klager], som har 4 børn, hvoraf han er far til de to yngste. I januar eller februar 2014 havde de et møde med Klaus Ewald. Den næstældste af [klagers] piger var blevet flyttet ned til sin far og [klager] havde i den anledning skrevet til kommunen og ville gerne have bistand fra en advokat. Der blev afholdt et møde hos advokaten, hvor han, [klager], et af deres fællesbørn og advokaten var til stede. [Klager] medbragte 10-12 papirer stilet til kommunen, som hun ville have advokaten til at godkende, inden hun sendte det. Klaus Ewald sagde, at han ikke havde tid, men at en anden advokat, advokat [A], på kontoret havde tid, og at denne ville kontakte [klager]. Han tror, at advokat [klager] ringede en enkelt gang, men de har ikke haft møde med ham. Ham bekendt talte [klager] ikke efterfølgende med advokat Klaus Ewald, hverken personligt eller telefonisk. Der blev ikke udleveret nogen papirer til advokaten på mødet, som varede 30-45 minutter. Advokaten sagde til [klager], at hun skrev godt selv og ikke behøvede en advokat. Den 19. april 2016 gik han og [klager] fra hinanden. Et efterfølgende fogedmøde omhandlede, hvor børnene skulle bo. De var også uenige om forældremyndigheden. På fogedmødet indgik de forlig om en samværsaftale. Advokat Klaus Ewald deltog ikke i møde med Statsforvaltningen derefter. Bopælsretten blev afklaret i statsforvaltningen. Han og [klager] talte ikke specielt godt sammen i maj/juni 2016. To dage før en sag skulle behandles i Ankestyrelsen i juni 2016, fik han at vide, at [klager] havde klaget over advokat Klaus Ewald, hvorfor
Side 7/11 advokaten måtte udtræde i sagen. Han har snakket med [klager] om sagen i september 2016, hvor de kom på talefod igen. Hun har sagt, at det var på baggrund af fogedretsmødet, hvor udfaldet var til hans fordel, at hun ikke ville have, at Klaus Ewald var hans advokat, idet hun hellere selv ville have haft ham som advokat. [Klager] har brugt advokat [B] fra [bynavn 2] og [advokatfirma 1] fra [bynavn 3] i sagen mod den tidligere samlever. Parternes synspunkter Advokat Klaus Ewald har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med følgende i sit påstandsdokument af 15. maj 2017: "Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, at det bør lægges til grund, at der ikke forelå nogen rådgivning tilbage i 2014 mellem [klager] og sagsøger, idet [klager] blot havde brug for at have en advokat at falde tilbage på, såfremt det blev nødvendigt i forhold til [klagers] tidligere samlever. at sagsøger afholdt et enkelt møde med [klager] den 24.2.2014, hvorefter sagsøger førte ca. 4 telefonsamtaler, hvor hun uopfordret kontaktede sagsøger over en periode på omkring et år efter det første mødes afholdelse. Der var tale om kortvarige telefonsamtaler, som ikke mundede ud i nogen egentlig rådgivning, idet [klagers] situation var for vanskelig til at sagsøger kunne råde hende under de givne omstændigheder. at der ikke har været modtaget hverken fortrolige oplysninger fra [klager] eller materiale fra samme, som kunne statuere en inhabilitet i forhold til sagsøgers senere hverv som advokat for [klagers] seneste samlever, [X]. at [klager] heller ikke har kunne påpege hvilke fortrolige oplysninger, der skulle have været tale om. at den tidligere repræsentation af [klager] fra sagsøgers side vedrørte helt andre problemstillinger end dem der aktuelt har været relevante i forhold til hendes seneste samlever, [X]. at det må lægges til grund, at [klagers] henvendelse til sagsøger her i 2014 vedrørte en tvist i forhold til [klagers] forrige samlever og fællesbarnet med denne, men den aktuelle repræsentation af [klagers] seneste samlever vedrørte en tvist omkring de børn, som [klager] efterfølgende har fået med
Side 8/11 sagsøgers klient, [X]. at [klager] i øvrigt under den nærværende sag ikke havde rettet nogen henvendelse til sagsøger, idet [klager] forudgående havde været repræsenteret af anden advokat fra [bynavn 1]. at den i sagen omhandlede klage ikke kunne opfattes som andet end [klagers] frustration over, at hun ikke var i stand til at opnå en fornuftig omgangstone, og aftale med samleveren [X]. at en nævnskendelse som udgangspunkt bør være konkret begrundet i en handling eller undladelse at det bestrides, at der foreligger konkrete handlinger eller undladelser som må anses for stridende mod god advokatskik at det til gengæld må anses for kritisabelt at Advokatnævnet lægger til grund, at sagen for så vidt angår omfanget af rådgivning er dårlig oplyst og at Advokatnævnet til trods herfor alligevel træffer en afgørelse uden at sikre sig at de konkrete omstændigheder herfor var til stede. Advokatnævnet burde af egen drift have undersøgt forholdene bedre under de foreliggende omstændigheder. at det ud fra en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder i sagen må anses for at være i overensstemmelse med god advokatskik, at sagsøger ikke indhentede [klagers] samtykke til repræsentationen af [X]fra [klager], idet det bør lægges til grund, at der hverken forelå en interessekonflikt eller en nærliggende risiko herfor. at det slutteligt bør lægges til grund, at Advokatnævnet ved den trufne kendelse har fortolket de advokatetiske regler i en grad, som må anses for at være urimelig og skadelig i forhold til sagsøger. at der fra sagsøgers side ikke blev foretaget nogen honorering i forhold til [klager], endvidere skal det gøres gældende at sagsøger ved antagelsen af klienten, [X] havde foretaget en vurdering af, om der forelå eller kunne foreligge en nærliggende risiko for en interessekonflikt i forhold til [klager], hvilket ikke var tilfældet. Til støtte for den subsidiære påstand gøres det for det tilfælde, at Byretten stadfæster Advokatnævnets kendelse for så vidt angår sanktionsspørgsmålet gældende: at bødestørrelsen er fastsat på baggrund af to tidligere afgørelser fra
Side 9/11 henholdsvis 2010 og 2012. at kendelserne fra 2010 og 2012 vedrører ulige artet tilsidesættelser af god advokatskik for henholdsvis en påtale i 2010 og manglende antal kursuspoint i 2012. at det bør lægges til grund, at bødestørrelsen som følge her af er uproportional i forhold til en eventuel forseelse. at sanktionsfastsættelsen i forhold til kendelsen af 16. september d.å. under alle omstændigheder skønsmæssigt bør nedsættes ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder." Advokatnævnets advokat har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med følgende i sit påstandsdokument af 15. maj 2017: "Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at det følger af Rpl. 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik at sagsøger har handlet i strid med god advokatskik ved at påtage sig at repræsentere [X] i tvisten om blandt andet forældremyndighed og samvær til de børn, som [X] har sammen med [klager], uden på forhånd at have indhentet [klagers] samtykke hertil. Derved har sagsøger bragt sig i en interesse- konflikt eller nærliggende risiko for samme at det er uden betydning for sagsøgers advokatansvar, hvorvidt sagsøger tog sig betalt for sin rådgivning til [klager] at sagsøgers professionelle virke som advokat indebærer en daglig standpunktsrisiko, herunder i forhold til Rpl. 126, stk. 1, idet det påhviler sagsøger at sikre, at enhver handling eller undladelse til enhver tid overensstemmer god advokatskik at det således ikke er relevant for denne sags afgørelse, hvorvidt sagsøger har vurderet risikoen for interessekonflikt ved sagens påtagelse; men alene, hvorvidt sagsøgers angivne vurdering var korrekt. Om sanktionen: at den af sagsøgte i forhold til forseelsen udmålte bøde på kr. 20.000 er passende udmålt, jf. Rpl. 147c, stk. 1. Det afvejede hensyn til forbrugerens interesser i at advokatstanden lever op til god skik og til lige behandling af advokater medfører, at Advokatnævnet fastsætter sine sanktioner med udgangspunkt i sagens
Side 10/11 omstændigheder og med hensyntagen til, hvorvidt det er et førstegangstilfælde, eller der foreligger et eller flere fortilfælde. Der arbejdes således med et normalbødeområde, hvor normalbøder for en overtrædelse i førstegangstilfælde udløser en bøde på kr. 10.000. I grovere tilfælde udløser en bøde i et førstegangstilfælde kr. 20.000 eller mere. Det er nævnets faste praksis, at der skal være forskel på sanktionen for den advokat, der blot en enkelt gang forser sig og den advokat, der gentagne gange gør det. Nævnets klare udgangspunkt er derfor at tillægge tidligere sanktioner, som udgangspunkt meddelt indenfor de seneste 5 år, gentagelsesvirkning, - uanset forseelsernes eventuelle forskelligartethed, med en for- dobling af den seneste bøde. Sagsøger er 4. oktober 2010 og 22. november 2012 pålagt sanktioner for god advokatskik." Rettens begrundelse og afgørelse Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at advokat Klaus Ewald har haft et fast klientforhold til [X] fra 2012 til 2016. Det må endvidere lægges til grund, at advokat Klaus Ewald i starten af 2014 havde et møde med [klager] og [X] med henblik på at rådgive [klager] i en sag om forældremyndighed og samvær vedrørende [klagers] tidligere samlever. Efter mødet havde advokat Klaus Ewald og [klager] mindst en telefonsamtale, hvis indhold der ikke er oplyst om. Forud for den 30. maj 2016 repræsenterede advokat Klaus Ewald [X] i en fogedsag, med [klager] som modpart, og som vedrørte bopæl og samvær vedrørende [klagers] og [X ] fællesbørn. Både mødet mellem [klager] og advokat Klaus Ewald i 2014 og advokat Klaus Ewalds repræsentation af [X] i fogedsagen mod [klager] i 2016 omhandlede blandt andet samvær og måtte derfor vedrøre oplysninger af personfølsom karakter, herunder om blandt andet familieforhold. Uanset at der ikke er ført bevis for, at der i 2014 forelå en egentlig rådgivning af [klager], finder retten på baggrund af det anførte, at advokat Klaus Ewalds repræsentation af [X] i 2016 konkret var egnet til at skabe en interessekonflikt, hvorfor [klagers] samtykke hertil var påkrævet. Da dette samtykke ikke forelå, og da advokat Klaus Ewald ikke udtrådte af sagen, finder retten, at advokat Klaus Ewald har tilsidesat god advokatskik. Advokat Klaus Ewald er tidligere, den 4. oktober 2010 og 22. november
Side 11/11 2012, pålagt sanktioner for tilsidesættelse af god advokatskik. Uanset, at disse sanktioner vedrørte uligeartede tilsidesættelser af god advokatskik, finder retten, at en sanktion på 20.000 kr. er passende. Herefter tages Advokatnævnets påstand om stadfæstelse af Advokatnævnets kendelse af 16. september 2016 til følge. Efter sagens udfald skal advokat Klaus Ewald betale sagens omkostninger med 10.000 kr., som vedrører Advokatnævnets udgift til advokatbistand. Der er herved lagt vægt på sagens værdi, karakter og hovedforhandlingens varighed og at Advokatnævnet er momsregistreret. Thi kendes for ret: Advokatnævnets kendelse af 16. september 2016 stadfæstes. Sagsøger, advokat Klaus Ewald, skal inden 14 dage betale 10.000 kr. til sagsøgte, Advokatnævnet, i sagsomkostninger. Beløbet forrentes efter rentelovens 8a. Kristine Bro Holbech kst.dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Odense, den 13. juni 2017. Lene Andersen, kontorfuldmægtig