RemS Brugervejledning

Region Hovedstaden Koncern Miljø RemS Brugervejledning Beslutningsstøtteværktøj for valg af afværgestrategi overfor jord- og grundvandsforurening. Remediation Strategy for Soil and Groundwater Pollution RemS. RemS er udarbejdet af NIRAS i samarbejde med Gitte Lemming, DTU Miljø. Version 2.0. Marts 2011.

Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 6 SUMMARY 9 1 INDLEDNING 11 1.1 HVORFOR REMS? 11 1.2 EKSEMPEL PÅ ANVENDELSEN AF REMS 11 1.2.1 Case 11 2 BRUGERVEJLEDNING 13 2.1 INTRODUKTION (ARK 0) 13 2.2 SAMMENFATNING (ARK 1) 14 2.2.1 Overblik over beslutningsparametre 14 2.2.2 Tildeling og vægtning af scorer på beslutningsparametre 15 2.3 FORURENINGSBESKRIVELSE (ARK 2) 16 2.4 AFVÆRGESTRATEGIER (ARK 3) 20 2.4.1 Vurdering af funktion og afledte effekter 22 2.5 LCA-INDDATA (ARK 4) 23 2.6 LCA-RESULTATER (ARK 5) 25 2.6.1 Screeningsparametre 25 2.6.2 Normalisering og vægtning 26 2.7 CARBON-FOOTPRINT (ARK 6) 29 2.8 OMKOSTNINGER (ARK 7) 30 2.8.1 Nutidsværdiberegning 31 2.8.2 Successiv kalkulation 32 2.9 TIDSPLAN (ARK 8) 35 2.10 VÆRDI AF BESKYTTET GRUNDVANDSRESSOURCE (ARK 9) 36 2.10.1 Grundvandsressourcen 37 2.10.2 Værdisætning 38 2.11 SKJULTE ARK 41 3 INDDATA TIL REMS 43 3.1 INTROARK 43 3.2 FORURENINGSBESKRIVELSE 43 3.3 AFVÆRGESTRATEGIER 44 3.4 LCA-INDDATA 44 3.5 OMKOSTNINGER 44 3.6 TIDSPLAN 45 4 REFERENCER 47 3

BILAG 1. Principper for LCA screening - Målsætning - Afgrænsning - Opgørelse - Vurdering - Følsomhedsvurdering 2. Datablade for teknikker - Processer der indgår i LCA screeningsberegninger - Enhedspriser 3. Dokumentation af enhedsprocesser 4. Miljøpåvirkninger. Eksempel på dokumentationsbilag fra LCA screeningsberegning (print fra ark 5) 5. Skemaer til dataindsamling til LCA screeningsberegning Tilknyttede regneark: RemS_Version_2.0 RemS_Eksempel med case fra brugervejledning 4

Forord Region Hovedstaden, Videncenter for Jordforurening og Miljøstyrelsen har foranlediget, at der er udviklet et beslutningsstøtteværktøj (RemS) for valg af afværgestrategi over for jord- og grundvandsforureninger. Det foreliggende beslutningsstøtteværktøj sammenstiller forventninger til oprensningseffektivitet, miljømæssige påvirkninger, omkostninger og tid og kan anvendes som støtte for valg og kombination af afværgeteknikker over for jord- og grundvandsforurening på en given lokalitet. Målgruppen for værktøjet er medarbejdere hos såvel regionerne som de rådgivere, der er knyttet til planlægning, projektering og udførelse af afværgeprojekter. Det er hensigten at resultaterne fra brugen af værktøjet skal kunne anvendes som dokumentation for anbefalinger i planlægnings- og projekteringsfaserne og som sådan også indgå som grundlag for den politiske beslutningsproces hos regionerne. RemS er udarbejdet af Klaus Weber og Nils Wodschow fra NIRAS med bistand fra Gitte Lemming fra DTU. Arbejdet er udført i perioden august 2008 til juni 2009 og har været fulgt af en følgegruppe bestående af: Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen, Christian Munk Andersen, Videncenter for Jordforurening, Kim Sørensen, Region Hovedstaden Carsten Bagge Jensen, Region Hovedstaden Mads Terkelsen, Region Hovedstaden, Martin Christian Stærmose, Region Sjælland, Jesper Bach Simensen, Region Nordjylland, Helle Lisbeth Larsson, Region Midtjylland, Lone Dissing, Region Syddanmark samt Gitte Lemming, DTU Miljø - Institut for Vand og Miljøteknologi. Følgegruppen har givet ideer og konstruktiv kritik til projektet. Supplerende faciliteter er tilføjet i efteråret 2009 og i 2010. 5

Sammenfatning Miljøstyrelsen, Videncenter for Jordforurening samt Region Hovedstaden har foranlediget, at der er udviklet et værktøj til støtte for valg og kombination af afværgeteknikker overfor jord- og grundvandsforurening på en given lokalitet. Den engelske titel er Remediation Strategy for Soil and Groundwater Pollution RemS. RemS er opbygget i Excel regneark og sammenstiller forventningerne til: afværgestrategiers oprensningseffektivitet, afledte lokale effekter af oprensningen, ressourceforbrug og miljøeffekter som følge af afværgeaktiviteterne, omkostningerne samt tidsforbruget. På baggrund af en inddatering af den overordnede geologi og en forureningsbeskrivelse skal brugeren identificere mulige afværgestrategier, som kan imødekomme behovet for oprensning. I tilknytning hertil skal brugeren give en lokalitetsspecifik vurdering af de alternative afværgestrategiers oprensningseffektivitet og afledte lokale effekter, herunder nabogener. Denne vurdering foretages systematisk med en tildeling af scorer for de enkelte parametre. På basis af den inddaterede forureningsbeskrivelse og de opstillede afværgestrategier giver RemS et forslag til en opgørelse af anlægsaktiviteternes omfang. Såfremt brugeren har bedre viden herom, kan opgørelsen korrigeres af brugeren. På baggrund af opgørelsen af anlægsaktiviteternes omfang gennemfører REMS både en livscyklusscreening af ressourceforbrug og miljøeffekter samt et 1. estimat på omkostningerne til gennemførelsen af de alternative afværgestrategier. Resultaterne af livscyklusscreeningen vises for de væsentligste energi- og materiale ressourcer samt emissioner til atmosfæren, potentielle toksiske effekter samt genereringen af affald ved gennemførelsen af de alternative afværgestrategier. Alternativt hertil vises resultatet som samlet energiforbrug og carbon footprint. Omkostningsestimatet inkluderer en nutidsværdiberegning for fremtidige omkostninger til eksempelvis drift af afværgeforanstaltninger, hvorved projekter med forskellige betalingsforløb gøres sammenlignelige. Ydermere kan brugeren benytte successiv kalkulation, der synliggør usikkerheder på omkostningsestimater og identificerer kilderne hertil. Endelig inkluderer værktøjet en sammenstilling af tidsplanerne for de alternative afværgestrategier for såvel etablerings- som driftsperioder. I et sammenfattende regneark sammenstilles alle overordnede beslutningsparametre. Hver parameter tildeles en score, der er relativ for en indbyrdes sammenligning mellem strategier. Endelig sker der en sammenregning af alle delscorer til én samlet score for hver afværgestrategi. Herved identificeres det bedste valg af afværgestrategi under de givne beregningsforudsætninger. Vægten at 6

bidraget fra hver beslutningsparameter til den samlede score kan tilpasses brugerorganisationens/brugerens ønsker. 7

8

Summary The Capital Region of Denmark, Information Centre on Contaminated Sites - DANISH REGIONS and the Danish EPA have - in collaboration with NIRAS and DTU Environment developed a decision support tool Remediation Strategy for Soil and Groundwater Pollution (RemS) to assist in the planning and projecting phase when remedial techniques and strategies are decided on a specific site. RemS combine the most important decision parameters: Technical performance (remediation efficiency, uncertainty level and time); Local secondary effects (positive and negative); Resource consumption and environmental impacts from the remediation activities derived from a life cycle screening; Costs; Timetable. Basic results from the site investigations comprising geological stratigraphy, aquifers and a characterisation of the pollution (constituents, affected areas, layers, aquifers, mean and max concentrations and free phase product) are entered in a simple model. Potential remediation strategies are defined by combining techniques or treatment trains that are assumed to be applicable to meet the remediation goals in the source zone and the plume area. RemS return a proposed inventory of the construction and operation activities in terms of site specific default values of used energy and material resources during the remediation process. A life cycle screening is performed automatically using LCA unit processes that convert the inventory into an overview of the consumption of resources and environmental impacts in a life cycle perspective. Environmental impacts consist of emissions to air, potential toxic effects and waste production. Results are also returned as the total energy consumption (GJ) and the carbon footprint (tonnes CO 2-eq ). The same inventory is also input for a site specific estimate of costs for the alternative remediation strategies. The default inventory can with a quick review of key input parameters - be used for screening estimates or if the user has better knowledge a more detailed inventory to perform more precise LCA and cost assessments. The cost estimates uses net present values to discount future costs. This allows a comparison of alternative strategies with different payment profiles over time (relevant for long term operation). The discount rate can be altered in order to make sensitivity analysis. A time saving methodology called Successive Calculation use an input data set, which comprises the most optimistic, the most likely and the most pessimistic input values. The Successive Calculation returns results as mean values with a standard deviation and an overview of the most important uncertain unit costs and time of operation. 9

10 Finally all decision parameters are summarized in a score system for an easy identification of the best remediation strategy. The score system can be adjusted according to the users needs by weighting each of the decision parameters.

1 Indledning 1.1 Hvorfor RemS? RemS er et beslutningsstøtteværktøj, der kan anvendes i planlægningsfasen for oprensningsprojekter i forbindelse med jord og grundvandsforurening på en given lokalitet. Efterfølgende kan værktøjet anvendes i en projektoptimering, hvor alternative løsningsforslag kan sammenlignes på strateginiveau, på teknikniveau og på enkeltaktiviteter. RemS er et akronym for den engelske titel Remediation Strategy for Soil and Groundwater Pollution. Mere eller mindre bevist indgår en række parametre i beslutningsprocessen for valg af en afværgestrategi. Mest afgørende er det naturligvis, at den valgte oprensningsmetode er tilstrækkelig effektiv i forhold til oprensningsmålet. Derudover har omkostningen og tidsforbruget i reglen også en væsentlig betydning. I takt med at samfundet i stadig højere grad efterspørger betragtninger om bæredygtighed i bygge- og anlægsprojekter er det relevant også at have fokus på de ressourceforbrug og de miljøpåvirkninger som afværgeaktiviteterne indebærer såvel lokalt som de bidrag, der er til de regionale og globale effekter. RemS er en cost effectiveness baseret metode, der synliggør og samordner de væsentligste beslutningsparametre for vurderingen af bæredygtigheden ved valg af afværgestrategi. 1.2 Eksempel på anvendelsen af RemS Der er i det følgende givet en gennemgang af inddata og faciliteter til beslutningsstøtte baseret på en tænkt case. Eksempler på inddatering i RemS er vist med udsnit af skærmbilleder. Det udfyldte eksempel foreligger som separat regneark. 1.2.1 Case Undersøgelser har vist, at overfladespil og lækage fra oplag af trichlorethylen (TCE) ved Grønneby Metalvarefabrik har medført en omfattende forurening af jord og grundvand, som det fremgår af figur 1.1. 11

Figur 1.1 Konceptuel model for geologi, hydrogeologi og forureningsspredning. Der er tilsyneladende sket fri fase TCE spredning til et sekundært grundvandsmagasin. Herudover er der formodning om et begyndende gennembrud til primært grundvandsmagasin. Spredningen af fri fase TCE har givet anledning til en omfattende fanedannelse omfattende: En poreluftforurening i umættet zone, der på sigt kan true nærliggende beboelse og måske også udgør en trussel for lokale enkeltindvindingsanlæg. En grundvandsforurening af det sekundære grundvand, der strømmer i retning af Lilleby Å. Grundvandsforureningen kan ved lækage til det primære grundvandsmagasin tillige true dels nærliggende enkeltindvindingsanlæg og indvindingsboringer til et nærliggende vandværk. Kapitel 2 er en brugervejledning for RemS, der tager udgangspunkt i ovenstående eksempel. I kapitel 3 er der i oversigtsskemaer anført behovet for inddata og deres videre anvendelse i RemS. 12

2 Brugervejledning 2.1 Introduktion (ark 0) Indledningsvis inddateres stamdata for lokaliteten i arket Intro. Et udsnit af introarket er vist i figur 2.1. Figur 2.1 Inddatering af stamdata Stamdata for sagen registreres på dette ark. Stamdata kopieres automatisk til de øvrige ark og udskrifter. Stamdata omfatter: Lokalitetsnavn Lokalitetsnummer/ID Miljømyndighed Bruger (navn eller initialer) Organisation/firma (rådgiver eller lign.) Dato for udarbejdelse af estimat Projektstart (regningsmæssig startdato) 13

Gennemgående for alle ark har de anvendte farver en betydning, som er forklaret i figur 2.2. Figur 2.2 Signaturforklaring for baggrundsfarver, der anvendes i RemS Hvide celler: Inddatering mulig Blå baggrund: Låste celler. Ingen inddatering Gule ceiler: Inddatering er obligatorisk og skal ske via valgliste (markér celle og tryk på pil til højre for celle) Grå celler: Autoudfyldte celler. Kan overskrives Røde celler: Kvalitetskriterium er overskredet Røde celler med prikker: Kvalitetskriterium er overskredet, men muligvis ikke relevant i pågældende delmiljø Rød skravering: Kvalitetskriterium eksisterer ikke for den pågældende analyseparameter Røde celler og rød skravering vedrører alene alarmsignaler for koncentrationsniveauer i forhold til kvalitetskriterier på de pågældende stoffer, der beskrives i ark 2. 2.2 Sammenfatning (ark 1) 2.2.1 Overblik over beslutningsparametre Dette ark gengiver de overordnede beregningsresultater. Et udsnit er vist i figur 2.3. Der sker ikke egentlig inddatering i dette ark. Dog er der mulighed for at justere på vægtningen af scorer på beslutningsparametre. Dette beskrives nærmere i afsnit 2.2.2. 14

Figur 2.3 Sammenfatning af beslutningsparametre Sammenfatningsarket er en matrice, der sammenstiller de mulige afværgestrategier (A-D) der defineres i ark 3 med de overordnede beslutningsparametre: Funktion forventninger til oprensningseffektivitet (Ark 3) Lokale afledte effekter (Ark 3) Miljøpåvirkninger baseret på en LCA screening (Ark 5) Energiforbrug og Carbon-Footprint (Ark 6) Omkostninger (Ark 7) Tid (Ark 8) Værdi af beskyttet grundvandsressource (Ark 9) Ovenstående parametre gennemgås nærmere i de respektive ark. 2.2.2 Tildeling og vægtning af scorer på beslutningsparametre De nævnte beslutningsparametre har ikke samme enhed og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes. Dette er ikke nyt, idet man altid bevist eller ubevist - har afvejet fordele og ulemper ved alternative løsningsmodeller på et problem. Som beslutningsstøtte er det her muligt men ikke nødvendigt at anvende et scoresystem, hvor de enkelte beslutningsparametre tildeles en score, der efterfølgende sammenvejes til én samlet score for hver afværgestrategi. Herved kan alternative afværgestrategier sammenlignes på en simplificeret, men systematisk måde. 15

Tildelingen af scorer for vurderingen af den forventede oprensningseffektivitet og de afledte lokale effekter udføres manuelt i ark 3 og overføres automatisk til ark1. Tildelingen af scorer for beslutningsparametrene miljøpåvirkninger, omkostninger og tid foregår automatisk, når der foreligger minimum 2 alternative afværgestrategier. Der er i kommentarer i ark 1 givet en detaljeret beskrivelse af, hvordan de enkelte scorer beregnes. Betydningen af de enkelte beslutningsparametre vil i reglen variere fra projekt til projekt. Dertil kommer, at der kan være politiske forudsatte krav til i hvor høj grad en beslutningsparameter bør have indflydelse på det endelige valg af afværgestrategi. For at imødekomme dette behov for en brugertilpasset sammenvejning af de enkelte beslutningsparametre, er der mulighed for at justere på den relative vægtning af de enkelte beslutningsparametre. Figur 2.4 Mulighed for justering af procentuel vægtning af scorer på de respektive beslutningsparametre Denne justering af vægtningen kan foretages dels indenfor hver gruppe af parametre (eksempelvis mellem ressourceforbrug og emissioner) dels mellem grupperne funktion, lokale afledte effekter, miljøeffekter, omkostninger og tidsplan. En vejledende standard vægtning mellem beslutningsparametre ligger i ark 1. Dette skal kun opfattes som et generelt forslag. 2.3 Forureningsbeskrivelse (ark 2) Arket Forureningsbeskrivelse kan anvendes til at give overblik over den aktuelle geologi og forurening. Derudover indgår data fra ark 2 som inddata for automatiske beregninger af et 1. estimat på en LCA screening og omkostninger for de afværgestrategier, der vælges i ark 3. Anvendelsen af ark 2 kán udelades såfremt brugeren gennemfører en revision LCA inddata i ark 4 (bør udføres under alle omstændigheder) og en revision af det økonomiske estimat i ark 7. 16

Ved at anvende ark 2 inddrages de lokalitetsspecifikke forhold i beregningen. Typisk er det oplysninger om areal og dybde af forurening i umættet og mættet zone, der anvendes i en lokalitetsspecifik skalering af projektets omfang med henblik på et bedst muligt 1. estimat på LCA screening og omkostninger. Der anvendes en simpel og stramt struktureret konceptuel model ved beskrivelsen af geologien og forureningen på lokaliteten. Med den faste struktur kan der ikke opnås samme detaljeringsgrad, som man normalt vil forvente for en miljøteknisk analyse. Beskrivelsen er opdelt i et kildeområde og et faneområde. Figur 2.5 og tabel 2.1 illustrerer hvordan en forurening inddateres i den konceptuelle model. Figur 2.5 Eksempel med en forurening med TCE fra en virksomhed Tabel 2.1 Forureningsbeskrivelse i den konceptuelle model i ark 2 Delmiljø Forurening i kildeområde Forurening i faneområde Inde-/udeklima Inde-/udeluft Inde-/udeluft Terrænnær jord Jord Jord Umættet zone underjord 1 Jord Poreluft Sekundært grundvand Vand Vand Mættet zone underjord 2 Jord Jord Primært grundvand Vand Vand Undersøgelsesdata eller estimerede data inddateres i en simpel 6 lags model, der omfatter inde-/udemiljø, jordlag og grundvandsmagasiner, der fælles benævnes delmiljøer. 17

De fornødne data til karakteriseringen af forureningspåvirkningen af inde- /udeklima, jord, poreluft og grundvand i de respektive delmiljøer fremgår af tabel 3.2 i kapitel 3. Figur 2.6 Inddatering i arket Forureningsbeskrivelse Et udsnit af arket Forureningsbeskrivelse er vist i figur 2.6. Data for arealets følsomhed, jordart, forureningstyper og eventuel tilstedeværelse af fri fase produkt skal vælges fra valglister (vist som gule celler for obligatoriske valg). Øvrige data indskrives i hvide og grå felter. I de grå felter ligger der formler, der giver forslag til inddata. Disse bør korrigeres ved overskrivning, når der foreligger bedre viden. Betydningen af det terrænnære jordlag kan defineres af brugeren. Den nedre afgrænsning af dette lag eksempelvis være svarende til anvendelsesdybden, øvre lag med immobil forurening eller overjordslag med muldholdige jordarter. 18

I det omfang delmiljøer ikke er relevante udfyldes de ikke. Underjord 2 kan godt opfattes som den jordmatrice, der udgør grundvandszonen, men laget kan også opfattes som et vandstandende lag mellem 2 grundvandsmagasiner. Såfremt brugeren har behov for at gendanne formler i de grå celler eller tilbagestille hele arket kan det ske med følgende knapper øverst på arket: Områdevis genskab formler : Genskaber formler i markerede celler Alle formler : Genskaber formler i alle grå celler, men bevarer øvrige inddata Nulstil ark : Genskaber alle formler og sletter alle inddata i ark 2 For mobile forureninger skal kildeområdet opfattes som områder, hvor nedsivning af opløst og fri fase forurening kan ske. Faneområdet omfatter den del af forureningen, der spredes som poreluftforurening i umættet zone og som en grundvandsforurening med opløste stoffer. Ikke/lav mobile forureninger eksempelvis tungmetaller og tjærestoffer kan forekomme i kombination med de mobile forureninger og kan inddateres i såvel kilde- som faneområde. I angivelsen af påvirkede arealer behøver der ikke nødvendigvis at være et fysisk sammenfald af forureninger i samme område. I forbindelse med forureningsbeskrivelsen skal brugeren for hvert delmiljø udpege hvilken af de angivne forureninger, der vil være afgørende for omfanget af eventuelle afværgeforanstaltninger. Forureninger med en prioritering 1 vil indgå i de videre automatiserede estimater på en LCA screening og omkostninger for de valgte afværgestrategier. 19

2.4 Afværgestrategier (ark 3) I toppen af Afværgestrategier gives der et stikordsresumé over geologi og forurening i de forskellige delmiljøer. På basis heraf skal brugeren ved afkrydsning i rækken Afværge påkrævet selv angive hvilke delmiljøer, hvor afværge bør gennemføres. Figur 2.7 Valg af afværgestrategier Herefter skal bruger selv vurdere hvilke kombinationer af afværgeteknikker, der samlet imødekommer behovet for afværge. Der skal altså opnås match mellem 20

krydser ud for hver teknik (manuel placering af krydser) og behovet/målet med oprensningen. De enkelte teknikker skal vælges ud fra valglister (i de gule celler). Denne information kopieres automatisk rundt på andre ark. En teknik må kun vælges én gang pr. strategi, idet der ellers vil opstå konflikt i udregning af forbrug, omkostninger mv. De teknikker der p.t. er indarbejdet i RemS omfatter: 1. Opgravning/opboring og ekstern biologisk rensning 2. Spunsvæg 3. Afværgepumpning (P) 4. Aktiv ventilation (SVE) 5. Flerfase ekstraktion (DPE) 6. Kemisk oxidation inklusiv overfladeaktivt stof (S-ISCO) 7. Stimuleret reduktiv deklorering (SRD) 8. Behandlingsanlæg (vand og luft) 9. Soil mixing med nul valent jern (ZVI) 10. Naturlig nedbrydning (NA) 11. Passiv ventilation (PSVE) 12. Termisk ledningsevne opvarmning (ISTD) 13. Dampoprensning (SEE) 14. Elektrisk modstandsopvarmning (ERH) Endelig er der sidst i valglisten en teknik der benævnes Specifikke forbrug, der indebærer mulighed for en direkte inddatering af energiforbrug (elektricitet og diesel) og materialeforbrug (eksempelvis beton, asfalt, PVC, PE, stål, rustfrit stål, aktivt kul, bentonit og sand/grus). Dette muliggør addering af supplerende forbrug, der ikke er indeholdt i standard teknikkerne. Det kan eksempelvis være borede brønde, der fyldes med beton for at sikre stabiliteten af en udgravning, en adgangsvej med stabilgrus, udlægning af asfalt eller andet. Brugeren skal selv opgøre de forventede forbrug i absolutte mængder, fx m 3 beton. Opgravning inkluderer ekstern biologisk jordrensning af forurening med lettere olieprodukter. Andre forureninger kan med tilnærmelse simuleres med denne teknik. Det bemærkes, at LCA beregningen inkluderer, at halvdelen af den del af jorden, der køres til jordrensning, efterfølgende bliver deponeret. Dette bidrager beregningsmæssigt til et betydeligt bidrag til volumenaffald. Den resterende del forudsættes genbrugt, hvorved dette ikke bidrager til miljøeffekter. Kemisk oxidation inkluderer mulighed for at anvende natriumpersulfat som oxidationsmiddel i kombination med natriumhydroxid til aktivering eller kaliumpermanganat som oxidationsmiddel. Ydermere overfladeaktivt stof (Verusol) tilvælges. Stimuleret reduktiv deklorering inkluderer mulighed for at anvende sojabønne emulsion (EOS) eller natriumformat (der kemisk ligner natriumlactat) som substrat. Som bakteriekultur anvendes KB1. Behandlingsanlæg kan tilvælges teknikker, hvor der foregår vandrensning via olieudskiller, stripning af vand med INKA beluftningsanlæg eller vandrensning ved 21

filtrering gennem aktivt kul. Dertil kan luftbehandling ved filtrering gennem aktivt kul tilvælges. Teknikker som i anlægsteknisk henseende ligner ovennævnte vil tilnærmet kunne vurderes på baggrund af eksisterende teknikker. 2.4.1 Vurdering af funktion og afledte effekter Til højre på arket Afværgestrategier jf. figur 2.8 skal brugeren give en vurdering af de enkelte afværgestrategiers funktion (forventning til oprensningseffektivitet og sikkerhed for effekt) og de afledte lokale effekter, herunder nabogener. Figur 2.8 Vurdering af oprensningseffektivitet og afledte effekter 22

Denne vurdering angives med et relativt scoresystem, hvor det mest gunstige udfald får værdien 3 og det dårligste udfald værdien 0. En guide for fastsættelsen af scorer er angivet i noter i teksthovedet på regnearket. For særlige forhold, der er af betydning for beslutningsprocessen, er der mulighed for at indskrive en kort kommentar, der overføres til Sammenfatningsarket (ark 1). 2.5 LCA-inddata (ark 4) I bilag 1 redegøres der nærmere for LCA screeningsmetoden. LCA-inddata omfatter inddatatabeller til en livscyklusscreening af de valgte afværgestrategier. Et eksempel på en inddatatabel er vist i figur 2.9. Figur 2.9 LCA-inddatatabeller Inddatatabeller oprettes automatisk for de afværgeteknikker som brugeren har valgt i ark 3. Inddatatabellerne viser de væsentligste nøgleparametre for en overordnet beskrivelse af afværgeprojektets omfang. 23

På baggrund af de viste nøgle-inddata genereres der for hver teknik et inddatasæt af enhedsenergi- og -materialeforbrug, som ligger til grund for LCA screeningsberegningerne. Dette inddatasæt er ikke synligt for brugeren, men teknikdatablade i bilag 2 beskriver hvilke aktiviteter, der medregnes i LCA screeningsberegningen og hvilke enhedsprocesser, der anvendes i de enkelte teknikker. Enhedsprocesser omregner enhedsenergi- og -materialeforbrug til ressourceforbrug og miljøeffektpotentialer. Anvendte enhedsprocesser er dokumenteret i bilag 3. For hver afværgeteknik er der i kolonnen Standard et inddatasæt for et standard projekt, dvs. et projekt af et almindeligt forekommende omfang. Eksempelvis er en standard ISTD oprensning baseret på opvarmning af et areal på 500 m 2 til 7 m s dybde. På basis af brugerens beskrivelse af den aktuelle geologi og forureningsudbredelse i ark 2 sker der i kolonnen Korrigeret en automatisk korrektion af inddata til LCA screeningen, som herved er relateret til de lokalitetsspecifikke forhold. I den næste kolonne Rettet af bruger bør brugeren rette inddata, hvis brugeren har en konkret viden eller forventning til omfanget af den nævnte aktiviteter/forbrug. I sidste kolonne angives automatisk de regningsmæssige værdier, der endeligt ligger til grund for LCA screeningen. De autokorrigerede data kán være stærkt afvigende fra de reelle forhold, hvorfor en konsekvent revision af brugeren er påkrævet. Stærkt afvigende data kan forekomme, hvis de aktuelle geologiske forhold dårligt lader sig indpasse i den konceptuelle model eller hvis brugeren har valgt ikke at udfylde ark 2. Bemærk at de brugervalgte korrigerede værdier i ark 4 nulstilles når én teknik erstattes med en anden teknik i ark 3. Der er i bilag 5 vedlagt skemaer til brug for dataindsamling til LCA screeningsberegningen. 24

2.6 LCA-resultater (ark 5) 2.6.1 Screeningsparametre RemS foretager automatisk en livscyklus screening, der som resultat giver afværgestrategiens miljømæssige påvirkning. Miljøpåvirkningen udtrykkes som en opgørelse af forbruget af ressourcer, der omfatter: Energiressourcer Metaller Sand og grus og effektpotentialet for: Emissioner til atmosfæren. Toksiske effekter på mennesker og miljø. Genereringen af affald. LCA screeningen omfatter samlet 13 ressource parametre og 11 miljøeffektpotentiale parametre. En oversigt over screeningsparametre er vist i tabel 2.2. Tabel 2.2 LCA screeningsparametre opdelt i ressourceforbrug og potentielle miljøeffekter Ressourceforbrug Miljøeffektpotentiale Globale energiressourcer Emissioner til luft Råolie kg Global opvarmning - GW ton CO 2 -eq Naturgas kg Forsuring kg SO 2 -eq Uran kg Fotokemisk ozondannelse kg C 2 H 4 -eq - Stenkul kg Næringssaltbelastning kg NO 3 -eq Brunkul kg Toksicitet Globale råmaterialer Persistent toksicitet agg1) m 3 jord/vand Aluminium kg Økotoksicitet vand, akut m 3 vand Jern kg Human toksicitet via luft m 3 luft Krom kg Affald Nikkel kg Fast affald ton Kobber kg Farligt affald kg Mangan kg Radioaktivt affald kg Molybdæn kg Slagge/aske kg Lokale ressourcer Sand og grus ton 1) Aggregeret toksicitet omfatter økotoksicitet, kronisk og human toksicitet, begge til jord og vand. 25

2.6.2 Normalisering og vægtning Ressourceforbruget og miljøeffektpotentialer beregnes som påvirkninger opgjort i absolutte mængder(fx kg olie eller ton CO 2 ). Videre sker der en beregning af normaliserede påvirkninger (normalisering i personækvivalenter) og som vægtede påvirkninger (de normaliserede påvirkninger vægtes i forhold til ressourceknaphed og reduktionsmål for miljøpåvirkninger). En oversigt over visningsformerne fremgår af tabel 2.3. Tabel 2.3 Oversigt over visning af LCA resultater Påvirkninger (tabeller) Normaliserede påvirkninger (diagrammer) Vægtede påvirkninger (diagrammer) Ressourceforbrug Absolutte forbrug [Vægt af råstof, kg/ton] Ressourceforbrug i forhold til den årlige produktion af råstoffet [PE] Normaliserede data vægtet med den reciprokke forsyningshorisont [PR] PE Personækvivalenter (person equivalent) PR Personreserven (person reserve) PET Personækvivalent, målsat (person equivalent, targeted) Normaliserings og vægtningsreferencer er specificeret i bilag 1. Miljøeffektpotentiale Absolutte effekter - Emissioner til luft [kg/ton] - Toksicitet [m 3 jord/vand/luft] - Affald [kg] Miljøeffekter i forhold til den gennemsnitlige årlige miljøeffekt pr. person [PE] Normaliserede data vægtet med politisk målsætning om reduktionsmål (globale eller lokale) [PET] Beregningsresultaterne kan vises i tabelform og printes som dokumentation fra ark 5. Dokumentationsbilaget fra LCA screeningsberegningen for den aktuelle case er vedlagt som eksempel i bilag 4. Påvirkninger opgjort som absolutte forbrug og absolutte effekter tjener til en dokumentation af påvirkningens størrelse, men denne kvantificering giver ofte ikke brugeren en fornemmelse af den relative størrelse. 26

Figur 2.10 Diagrammer med ressourceforbrug og miljøeffektpotentialer Normaliserede påvirkninger giver en relativ størrelse af projektets påvirkninger. Projektets påvirkninger sættes i forhold til den årlige påvirkning fra en gennemsnitlig persons årlige belastninger, hvorved enheden bliver personækvivalenter. Herved opnås en kvantificering som umiddelbart giver et indtryk af miljøbelastningernes størrelse. Ydermere muliggør den grafiske visning en visuel sammenligning af alternative afværgestrategier. Normaliseringsreferencen er en verdensborger for globale ressourcer og global opvarmning og en EU borger for øvrige miljøeffekter undtagen affaldsproduktion, idet der ikke findes EU normaliseringsreferencer herfor. For affaldsgenerering anvendes i stedet en normaliseringsreference baseret på dansk/svenske forhold. Vægtede påvirkninger giver i princippet mulighed for en vurdering af alvorligheden af ressourceforbruget og miljøeffekterne. Forbrug af ressourcer vises med en vægtningsfaktor, der er den reciprokke værdi af forsyningshorisonten for den økonomisk tilgængelige reserve af det pågældende råstof. Miljøeffekter vises med en vægtningsfaktor, der svarer til reduktionsmålet for den pågældende udledning, der er fastsat på EU-basis. Derudover er der i ark 5 mulighed for en brugertilpasset vægtning, der kan sammensættes af to bidrag. Hvis en organisation har valgt et sæt vægtningsfaktorer kan dette lægges ind som en lokal politisk vægtning. Hvis der er særlige lokalitetsspecifikke hensyn - fx et tæt bebygget boligområde - er der mulighed for at foretage en manuel vægtning af eksempelvis toksiske effekter. Resultater vises som barer, der kan vælges opdelt i projektet faser (etablering, drift, afvikling) eller opdelt i de enkelte teknikker, der indgår i den pågældende strategi. Ved valg af fase/teknik opdateres graferne med samme skala, hvorved det grafiske profil for de valgte strategier umiddelbart kan sammenlignes. 27

For afværgestrategier, der indebærer et væsentligt elektricitetsforbrug, kan valget af typen af elektricitet have stor betydning. Der er i ark 5 indbygget en valgfunktion for eltype ved hver strategi. Herved kan man umiddelbart se betydningen af valg af eltype. Ved at oprette to ens afværgestrategier kan betydningen af eksempelvis marginal elektricitet versus konventionel elektricitet sammenlignes. De eltyper der er til rådighed i RemS er vist i tabel 2.4. Den forudsatte eltype gengives på ark 1 Sammenfatning og ark 6 Carbon-Footprint. Tabel 2.4 Oversigt over valg af eltyper ved LCA screeningsberegning Eltype* Dansk elektricitet uden allokering af effekter til varmeproduktion. Svensk elektricitet Norsk elektricitet Benævnelse i valgliste* Electricity, DK Electricity, SE Electricity, NO Dansk elektricitet med allokering af Electricity, DK, 17% alloc. district heating 17% af effekterne til varmeproduktion. Central-, syd- og vesteuropæisk Electricity, UCTE elektricitet (excl. Norden), 22 lande EU elektricitet, EU medlemslande Electricity, EU27 samt Norge o.a., 27 lande Dansk marginal elproduktion baseret Electricity, natural gas (marginal) på naturgas. Dansk marginal elproduktion baseret Electricity, coal (marginal) på stenkul. Elektricitet baseret på vindkraft fra 2 Electricity, wind power, off shore, 2 MW MW vindmøller placeret på havet. Elektricitet baseret på vindkraft fra 800 Electricity, wind power, on shore, 800kW kw vindmøller placeret på land. * For præcisering af eltyper og forkortelser henvises til tabel 0 og 1A i bilag 3. I en optimering af afværgeprojekter bør man søge at minimere elektricitetsforbruget og så vidt muligt lægge elektricitetsforbruget udenfor elværkernes perioder med spidslast, der baseres på marginal elproduktion. 28

2.7 Carbon footprint (ark 6) Carbon-footprint kan betragtes som en forenklet livscyklusscreening, hvor der fokuseres på energiforbrug og potentialet for global opvarmning GWP. Carbon-footprint gengiver beregningsresultaterne for det samlede forbrug af energiressourcer [GJ] uanset hvordan den er produceret og den samlede emission af stoffer, der bidrager til den globale opvarmning [ton CO 2 ækvivalenter]. Figur 2.11 Diagrammer med samlet energiforbrug og CO 2 -ækv. emissioner De beregnede energiforbrug vises i 2 figurer for de alternative afværgestrategier. Den ene figur viser energiforbruget opdelt i fornybar og ikke fornybar energi. Den anden figur viser energiforbruget fordelt på de enkelte faser (etablering/drift/afvikling). De beregnede emissioner vises tilsvarende i 2 figurer for de alternative afværgestrategier. Den ene figur viser opdelingen på de forskellige teknikker, mens den anden figur viser fordelingen på henholdsvis etableringsfasen, driftsfasen og afviklingsfasen. Graferne opdateres ved klik på knappen Opdater diagrammer, der findes i det øvre venstre område. 29

2.8 Omkostninger (ark 7) Arket Omkostninger sammenstiller omkostningsestimater for de alternative afværgestrategier. Omkostningsestimaterne er specificeret på hver af de indgående afværgeteknikker og opdeles i faserne: Etablering - Undersøgelser, pilottests - Projektering og udbud (rådgivning) - Anlægsarbejder inklusiv indkøring Drift - Driftstid - Driftsomkostning pr. år Demontering - Afvikling Figur 2.12 Omkostningsestimater som nutidsværdiberegning RemS foretager automatisk et 1. estimat på omkostningerne til gennemførelsen af de definerede afværgestrategier. Estimatet er baseret på kvalificerede skøn af 30

omkostningerne til et relativt lille og et relativt stort afværgeprojekt for en typisk anvendelse af den pågældende teknik. Det aktuelle estimat på omkostningerne genereres ved en lineær interpolation med udgangspunkt en repræsentativ nøgleparameter, eksempelvis m 3 oprenset jord eller m 3 oppumpet eller behandlet grundvand. Der er i bilag 2 angivet enhedspriser for henholdsvis et lille projekt og et stort projekt for de respektive teknikker samt den styrende parameter for skalering af projektstørrelsen i forbindelse med genereringen af prisestimater. De automatisk genererede estimater på omkostninger bør kun anvendes som et indledende overslag, idet en konventionel dokumentation bør lægges til grund for en egentlig budgetlægning. Når brugerne har tilvejebragt bedre estimater end de automatisk genererede, kan de automatisk genererede estimater umiddelbart overoverskives. Såfremt brugeren ønsker at gendanne formler i celler, der anvendes til inddatering, herunder de automatisk genererede omkostningsestimater, kan dette ske ved trykknapperne: Genskab strategi : Sletter inddata i strategi og tilbagestiller formler Genskab område : Sletter inddata og tilbagestiller formler i markeret område Et markeret område kan være én celle, en område af flere celler eller hele arket. Det bemærkes, at prissætningen på de enkelte teknikker generelt vedrører entreprenøromkostninger, herunder omkostninger til laboratorieanalyser. Omkostninger til rådgivning prissættes som en fast procentuel tillægsomkostning. Årsagen hertil er, at rådgivningsomkostningen ofte ikke er specificeret på de enkelte teknikker, men afregnes for den samlede strategi. Brugerne kan dog vælge at ændre procenttillægget for rådgivning eller sætte det til 0 % og inkludere omkostninger til rådgivning under de specifikke teknikker. For projektering og udbud er der alene tale om en rådgivningsomkostning, der specificeres for hver afværgeteknik. 2.8.1 Nutidsværdiberegning Omkostningsestimatet inkluderer en nutidsværdiberegning for fremtidige omkostninger /1/. Dette muliggør en sammenligning af alternative projekter med forskellige betalingsforløb. I nutidsværdiberegningen anvendes en kalkulationsrente, der i forbindelse med samfundsøkonomiske vurderinger af miljøprojekter anbefales til 3,0 % /2/. Renten kan ændres af brugeren øverst til venstre på arket, hvorved følsomhedsanalyser for en afvigende rentesats let kan gennemføres. Ved følsomhedsberegninger anbefales beregninger med kalkulationsrenter på 1 og 5 %. Kalkulationsrentes betydning er illustreret i figur 2.13, hvor nutidsværdien af en fremtidig investering af 1.000 kr. er vist under forudsætning af en kalkulationsrente på henholdsvis 0 %, 1 %, 3 % og 6 %. Ved en kalkulationsrente på 3 % er nutidsværdien af en investering, der foretages om ca. 25 år (eller en miljøgevinst, der fremkommer om 25 år), ca. det halve af investeringen (eller gevinsten) på det 31

pågældende tidspunkt. For investeringer (eller gevinster) 80 år ude i fremtiden er nutidsværdien under 10 % af investeringen (eller gevinsten). Figur 2.13 Nutidsværdi som en funktion af kalkulationsrente og tid 1.000 900 800 700 0% 1% 3% 6% 1.000 Kr 600 500 400 300 200 100 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 År I ark 7 sættes beregningsåret som udgangspunkt til året for den forventede projektstart, der allerede er inddateret på Introarket (ark 0). Såfremt start af en fase eksempelvis anlægsarbejdet forventes udskudt kan dette anføres ved en korrektion af startåret for denne fase. Starttidspunktet for de efterfølgende faser konsekvensrettes automatisk. Såfremt der i en driftssituation indgår treatment trains kan dette simuleres ved at tidsforskyde de teknikker, der indgår heri. 2.8.2 Successiv kalkulation Omkostningsestimatet for hver af de alternative afværgestrategier baseres som udgangspunkt på en simpel kalkulation, hvor omkostningsestimater er baseret på mest sandsynlige enhedspriser, mængder og varigheder af drift. Der er imidlertid ofte en stor usikkerhed på estimater af pris og tid. Successiv kalkulation er en anerkendt metode, der bygger på Bayesiansk statistik, hvor det forudsættes at afvigelsen mellem en subjektivt skønnet værdi og den sande værdi kan behandles som en stokastisk variabel. I et estimat af pris eller tid kan man foretage en subjektiv vurdering af værdien som: Minimum Sandsynlig Maksimal Antages vurderinger over minimums- og maksimumsværdier at falde indenfor et 98 % konfidensinterval kan middelværdi, varians og spredning tilnærmet beregnes som følger /3/: 32

Min + 3* Sandsynlig + Maks Middelværdi ~ 5 Varians ~ Maks Min 5 2 Spredning = Varians Med en valgknap øverst til venstre i Omkostningsarket er det muligt at udvide estimatet med en successiv kalkulation, idet inddata for omkostninger og driftstider udvides til også at omfatte forventede minimums- og maksimumsværdier. Figur 2.14 Omkostningsestimater baseret på successiv kalkulation Der sker herved en beregning af en middelværdi og en spredning på de enkelte poster. Herved kan de væsentligste usikkerheder identificeres, hvorved det er muligt successivt at forfølge og nedbringe de væsentligste usikkerheder ved detailestimater, hvor det er nødvendigt. Herved kan man også undgå en unødig detaljering i beregninger, hvor usikkerheden er af underordnet betydning. 33

Minimums- og maksimumsværdier bør sættes konservativt. Herved genereres en spredning på både hver afværgeteknik og hver af, der synliggør hvor de største usikkerheder er. De beregnede omkostninger vises som en middelværdi og en spredning på de enkelte poster. En stor spredning er naturligvis begrundet i en stor usikkerhed. Dette giver mulighed for successivt at forfine sit omkostningsestimat, der hvor usikkerheden er størst. Det bemærkes, at spredninger på enkeltposter ikke umiddelbart kan summeres. Spredningen på hovedposter er baseret på beregningen af variansen på den pågældende hovedpost. 34

2.9 Tidsplan (ark 8) De valgte afværgestrategier overføres automatisk til Tidsplan fra ark 3. Figur 2.15 Inddatering af tidsplan Tidsplan oprettes indledningsvis ved valg mellem uge- og månedsvisning. Valget er blot en skalering af tidsplanen i forhold til om man ønsker en detaljering på ugebasis eller månedsbasis. Under tidsplanen for etablering er der en tidsplan for eventuel drift. Tilsvarende kan der for driftperioderne for hver strategi vælges måneds- eller kvartalsvisning. For hver teknik markeres afslutningen af etableringen med et s. Der må ikke være anden form for markering af aktiviteter i tidsplanen. For teknikker med en efterfølgende driftsperiode markeres dette yderst til højre med en afkrydsning. Efterfølgende angives den forventede afslutning af driftsperioden ligeledes med et s. Afslutning af den sidste aktivitet markeres med et s i cellen umiddelbart efter sidste aktivitet. Markeringen af s bruges til beregning af varighed af projektet i Sammenfatningsarket (ark 1) og er derfor nødvendigt for at tidsplanen indgår i den sammenfattende vurdering. 35

2.10 Værdi af beskyttet grundvandsressource (ark 9) Oprensning af forurenede grunde sker ofte med det formål at beskytte grundvandet. Derfor vil det være relevant at få kvantificeret miljøgevinsten ved at oprense eller beskytte grundvandet. Man skal være opmærksom på, at værdien af en grundvandsbeskyttelse er betinget af, at grundvandsressourcen ikke er truet af andre forureningskilder. Såfremt flere forureninger truer den samme grundvandsressource skal der på anden måde tages hensyn hertil i beslutningsprocessen. Ark 9 Grundvand giver mulighed for en kvantificering af miljøgevinsten på basis af et estimat over størrelsen af den beskyttede grundvandsressource (m 3 ) og en regningsmæssig enhedsværdi for det beskyttede grundvand (kr/m 3 ). Figur 2.16 Kapitalisering af værdien af grundvandsbeskyttelsen 36

2.10.1 Grundvandsressourcen Indledningsvist inddateres information om hvorvidt grundvandsressourcen er et indsatsområde for grundvandsbeskyttelse, om størrelsen af en eventuel grundvandsindvinding i området, samt hvorvidt der er tale om et sekundært eller et primært grundvandsmagasin. Denne information er alene af oplysende karakter og indgår ikke i de videre beregninger. 2.10.2 Grundvandstrussel Risiko for forureningspåvirkning af grundvandet Efterfølgende anføres i hvilket omfang forureningen på den aktuelle lokalitet udgør en trussel for grundvandsressourcen. Denne information anføres som en procentsats, der bør skønnes ud fra en risikovurdering af grundvandstruslen. Figur 2.17 Eksempler på forventet grundvandstrussel såfremt der ikke gennemføres afværgeforanstaltninger Figur 2.17 viser 2 eksempler på en forventet udvikling i forureningspåvirkningen af et grundvandsmagasin, hvis der ikke foretages afværgeforanstaltninger. Scenarium A illustrerer en lokalitet, hvor der vurderes at være en risiko for en svag forureningspåvirkning af grundvandet, svarende til en tangering af acceptkriterium. Vurderingen kan være baseret på en risikoberegning med en efterfølgende følsomhedsanalyse, der viser usikkerheden på vurderingen. Trusselsniveauet vil i RemS kunne angives som ~50 %. Scenarium B illustrerer en lokalitet, hvor der med stor sandsynlighed vurderes at være en risiko for en kraftig forureningspåvirkning af grundvandet. Trusselsniveauet bør i RemS angives som 100 %. Såfremt grundvandet allerede er forureningspåvirket over acceptkriterium anføres 100 %. Vandmængde der beskyttes/reddes Dernæst gives et estimat over størrelsen af den grundvandsmængde der forventes at kunne reddes eller beskyttes. Brugeren skal i den forbindelse vælge om den reddede/beskyttede grundvandsmængde skal opgøres som en grundvandsflux, der årligt beskyttes (m 3 /år) eller som en samlet mængde (m 3 ). Der bør argumenteres for valg af beregningsmetode på baggrund af de lokalitetsspecifikke forhold. Grundvandsfluxen kan eksempelvis estimeres som den grundvandsmængde, der vurderes at blive påvirket over acceptkriterium ved passage af det område, hvor der 37

sker nedsivning af forurening. Såfremt lokaliteten ligger i et indvindingsopland kan grundvandsfluxen alternativt vælges svarende til den årlige indvinding. Den samlede grundvandsmængde kan eksempelvis estimeres på baggrund af en vurdering/modellering af den maksimale rumlige udbredelse af en forureningsfane under hensyntagen til dispersion og nedbrydningsforhold (stationær situation). Der er mulighed for ved successiv kalkulation at kvantificere usikkerheden på skønnet over størrelsen grundvandsmængden. Brugeren kan således inddatere en skønnet minimumsmængde, en sandsynlig mængde og en maksimal mængde, hvorved der generes en middelværdi og en spredning for den beskyttede grundvandsmængde. Beregningsprincippet herfor er gennemgået i afsnit 2.8.2. Såfremt der ikke ønskes en usikkerhedsbetragtning anføres alene skønnet over den sandsynlige grundvandsmængde, der beskyttes. Resultatet angives i så fald med en spredning på 0 kr. 2.10.3 Værdisætning Enhedsværdi for beskyttet/reddet grundvand Som nævnt indledningsvist baseres værdisætningen på en regningsmæssig enhedsværdi (kr/m 3 ) for det beskyttede grundvand. Denne enhedspris er i sin natur afgørende for kapitaliseringen af værdien og er samtidig vanskelig at fastsætte præcist. Enhedsprisen kan indeholde flere komponenter, der kan omfatte grundvandets: brugsværdi, såfremt der sker grundvandsindvinding, optionsværdi for en eventuel fremtidig grundvandsindvinding samt eksistensværdi for mennesker og miljø. Brugsværdien og optionsværdien kan belyses ved estimater på enten at etablere en alternativ vandforsyning eller foretage rensning af grundvandet på vandværket (uagtet om dette er politisk acceptabelt). Eksistensværdien er etisk betinget og vil ikke kunne fastlægges præcist, idet opfattelsen af værdien af rent grundvand som en ressource for mennesker og miljø nu og i fremtiden er individuel. Dette ses eksempelvis som en implikation på holdningen til rensning af grundvand på vandværket som en afværgeforanstaltning. Der er ikke en anbefalet enhedsværdi for beskyttet/reddet grundvand, men man kan let gennemføre alternative beregningsscenarier. En skønnet omkostning til en alternativ vandforsyning kunne her være et minimumsscenarium. Kalkulationsrente I nutidsværdiberegningen af miljøgevinsten ved grundvandsbeskyttelsen anvendes som udgangspunkt samme kalkulationsrente som i estimatet for omkostningen til afværgeforanstaltninger. Kalkulationsrenten overføres derfor automatisk fra ark 7 til ark 9. Der er mulighed for umiddelbart at gennemføre en følsomhedsvurdering, idet brugeren kan inddatere en alternativ rente. Beregningsresultatet for den alternative rente vises umiddelbart. Den alternative rente tilbagestilles automatisk til den regningsmæssige rente når regnearket lukkes. Beregningsresultater med en alternativ rente kan derved ikke gemmes. 38

Tidsaspekter Nutidsværdiberegningen indebærer at værdien af grundvandsbeskyttelsen aftager jo længere tid det varer inden den ønskede effekt er opnået. Brugeren skal vurdere hvor mange år, der går fra start af afværgeindsats til den målsatte effekt på grundvandet er opnået (acceptkriterium). Det kan eksempelvis være antal år før grundvandskvalitetskriterium forventes at være overholdt. I nutidsværdiberegningen svarer dette til tidspunktet for hvornår miljøgevinsten af oprensningen opnås. I den forbindelse tages der udgangspunkt i beregningstidspunktet for nutidsværdien. Derudover anvendes tidspunktet for afværgeindsats som udgangspunkt for en vurdering af hvornår den ønskede effekt af afværgeforanstaltningen opnås. Beregningstidspunktet (årstal) er defineret i ark 0 Intro og gengives automatisk i ark 9. Start af afværgeindsats for strategi A-D er årstallet for etableringsfasen, der allerede er defineret i ark 7, hvor omkostningerne for de respektive afværgestrategier estimeres. Disse årstal gengives automatisk i ark 9. Figur 2.18 Eksempler på fastlæggelse af tid før effekt af afværgeforantstaltninger opnås. Tid efter indsats før effekt opnås skal vurderes af brugeren. Som en guide hertil er der i figur 2.18 vist 3 scenarier (I - III), der alle har fælles beregningstidspunkt i år 0 og start af afværgeindsats i år 1. 39

I scenarium I er grundvandet som udgangspunkt forureningspåvirket over acceptkriterium (stationær situation). Med en afværgeindsats i år 1 er der forventning om, at acceptkriterium opnås ca. 4 år efter indsats. I scenarium II er forureningspåvirkningen i udgangssituationen under kraftig udvikling, svarende til scenarium B i figur 2.17. Med en afværgeindsats i år 1 er der forventning om, at acceptkriterium opnås ca. 5 år efter indsats. I scenarium III er forureningspåvirkningen i udgangssituationen ligeledes under udvikling, men vil ikke medføre at acceptkriterium overskrides såfremt afværge gennemføres i år 1. Tiden efter indsats før effekt opnås er her ca. 2 år, idet acceptkriterium vil blive overskredet på dette tidspunkt hvis ikke afværgeindsatsen gennemføres. Oprensningseffektivitet Endelig skal brugeren anføre den forventede oprensningseffektivitet. Såfremt en afværgestrategi uanset tidsperspektiv vurderes tilstrækkelig effektiv til at opnå det målsatte acceptkriterium sættes oprensningseffektiviteten til 100 %. Der kan imidlertid være situationer, hvor en eller flere strategier ikke giver fuld sikkerhed for at den ønskede effekt kan opnås. I sådanne tilfælde er der her mulighed for at tildele de pågældende strategier en lavere vægtning gennem en lavere værdisætning af miljøgevinsten af grundvandsbeskyttelsen. Vurderingen bør have sammenhæng med vurderingen af oprensningseffektivitet i ark 3 Afværgestrategier. Beregning af nutidsværdi af beskyttet/reddet grundvand Nutidsværdien omfatter alene den årrække, der ligger efter at oprensningen forventes at være effektiv. Såfremt værdisætningen baseres på en fluxberegning bliver værdien af grundvandsbeskyttelsen beregnet som nutidsværdien af den årlige miljøgevinst fra det tidspunkt, hvor effekten af en afværgeindsats forventes at blive opnået. Eksempelvis kan en oprensning medføre, at kravet til grundvandskvalitet opfyldes 5 år efter oprensningen. I dette tilfælde beregnes miljøgevinsten som nutidsværdien af den fremtidige årlige miljøgevinst, der forventes fra år 5 efter oprensningen og i årene herefter (regningsmæssigt begrænset til 1.000 år efter oprensningen, men reelt nogle dekader frem i tiden afhængig af den valgte kalkulationsrente, jf. figur 2.13). Såfremt der vælges en samlet grundvandsmængde bliver værdien af grundvandsbeskyttelsen beregnet som nutidsværdien af den miljøgevinst, der opnås når effekten af afværgeindsatsen forventes at blive opnået. Eksempelvis kan en oprensning medføre, at kravet til grundvandskvalitet forventes opfyldt 5 år efter oprensningen. I dette tilfælde beregnes miljøgevinsten som nutidsværdien af den miljøgevinst, der forventes i år 5 efter oprensningen. I det følgende henvises til indeks (a) (d) i figur 2.16. Værdien af den beskyttede grundvandsressource V beregnes ved en fluxbetragtning som nutidsværdien (NPV) af den årlige grundvandsmængde (b), der beskyttes vægtet med risikoen for at grundvandsressourcen er truet og den forventede oprensningseffektivitet. V = a * d * NPV(b) 40

Værdisætningen af grundvandsbeskyttelsen er således direkte proportional med de angivne procentsatser for at den pågældende lokalitet reelt udgør en risiko for forureningspåvirkning af grundvandet (a) og den vurderede oprensningseffekivitet af de enkelte afværgestrategier (d). Spredningen på værdien af den beskyttede grundvandsressource V s er alene knyttet til usikkerheden på størrelsen af den beskyttede grundvandsressource (c). V s = a * d * NPV(c) Såfremt værdisætningen vedrører en samlet grundvandsmængde foretages beregning på samme måde, idet der som middelværdien af den beskyttede/reddede vandmængde anvendes (e) i stedet for (b) og spredningen herpå (f) i stedet for (c) i ovenstående formler. 2.11 Skjulte ark Der er skjult følgende ark: Inddata Enhedsprocesser Påvirkninger Normalisering og vægtning Lister Mellemregning Retab_formler (ark 2) Retab_omk_form (ark 7) I arkene findes de referencer, mellemregninger og LCA-data, der automatisk benyttes i de viste ark. Beregninger i hele excel-arket er primært baseret på direkte og indirekte referencer med opslag i lister. Derfor kan navne på afværgeteknikker kun ændres ét sted for ikke at miste referencen. Til ensretning af diagrammerne er der benyttet VBA-kodning (makroer). 41

42

3 Inddata til RemS I det følgende gives en oversigt over behovet for og anvendelsen af inddata. 3.1 Introark Stamdata (reference), [enhed] Anvendelse Lokalitetsnavn Lokalitetsnummer/ID Miljømyndighed Kopieres til alle ark Kopieres til alle ark Dokumentation Bruger [navn/initialer] Dokumentation Organisation/Firma Dokumentation Dato for udarbejdelse [dag, måned, år] Kopieres til alle ark Dato for planlagt projektstart [uge, år] Nutidsværdiberegning og tidsplan 3.2 Forureningsbeskrivelse Inddata (reference), [enhed] Anvendelse Overskridelse af kvalitetskriterium Forureningskomponenter (valg fra liste) x x x x Masseberegning Omkostningsestimat LCA screening Følsomhed, arealanvendelse (valg fra liste) x Geologi, jordarter (valg fra liste) x Areal af forureninger [m 2 ] x x Dybdeinterval [m] x x Koncentration, maksimum [mg/m 3, mg/kg, g/l] x Koncentration, middel [mg/m 3, mg/kg, g/l] x Fri fase (kildeområde) [kg] x x Prioritering af forureninger [-] x x 43

3.3 Afværgestrategier Inddata (reference), [enhed] Anvendelse Identifikation af mulige strategier Afværgeteknikker Oprensningseffektivitet (valg fra liste, jf. afsnit 2.4) Masse-/fluxreduktion (Score 0-3)* Kopieres til ark 1, 4, 5, 6, 7 og 8 do Obligatorisk for scoreberegning i ark 1 Sikkerhed for effekt (Score 0-3)* Afledte effekter (pos/neg) Æstetiske forhold/landskab Terrestisk/aquatisk økosystem Geokemiske. Mob. af stoffer Geotekniske. Fundering/sætninger Nabogener (Score 0-3)* (Score 0-3)* (Score 0-3)* (Score 0-3)* Støj/vibrationer (Score 0-3)* Valgfri for scoreberegning i ark 1 Valgfri for scoreberegning i ark 1 Støv og lugt (Score 0-3)* Øget trafik (Score 0-3)* (ulykkesrisiko) * Vurderingen af score er forklaret i noter ved de enkelte celler/kolonner 3.4 LCA-inddata På baggrund af forureningsbeskrivelsen og identificerede afværgestrategier gives et forslag til LCA inddata, der er begrænset til udvalgte nøgleparametre for hver afværgeteknik. Der er i bilag 5 vedlagt skemaer til brug for dataindsamling til LCA screeningsberegningen. For hver teknik er der angivet et standard datasæt, som alene skal betragtes som et vejledende datasæt for et projekt af normalt omfang. Kolonnen Rettet af bruger kan anvendes til de lokalitetsspecifikke data. 3.5 Omkostninger På baggrund af forureningsbeskrivelsen og identificerede afværgestrategier gives automatisk et 1. estimat på omkostningerne til gennemførelsen af de definerede afværgestrategier. Brugeren bør gennemgå estimatet kritisk. Dette estimat bør overskrives når konkrete lokalitetsspecifikke estimater/budgettal over projektøkonomien foreligger. Inddata er specificeret nedenfor: 44

Inddata (reference), [enhed] Anvendelse Etablering Undersøgelser, pilottests* Projektering og udbud (rådgivning) Anlægsarb. incl. Indkøring* Drift [1.000 kr] [1.000 kr] [1.000 kr] Driftstid [1.000 kr] Gengives i ark 1 Sammenfatning Gengives i ark 1 Sammenfatning Driftsomkostning pr. år* [1.000 kr] Afvikling Demontering* [1.000 kr] * Rådgivning er et procentuelt tillæg Gengives i ark 1 Sammenfatning Herudover bør starttidspunkter afstemmes med tidsplanen. 3.6 Tidsplan Inddata (reference), [enhed] Anvendelse Tidsplan for hver strategi Afværgeteknikkers etableringsperiode angives Afværgeteknikkers driftsperiode angives [uge eller måned] [måned eller kvartal] Gengives i ark 1 Sammenfatning 45

46

4 Referencer 1. Lynggård, P.: "Investering og financiering". Handelshøjskolernes Forlag. 2. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen (2000): Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter. 3. Lictenberg, S. (1974): "The Successive Principle", PMI-74, proc. 6-ann. Seminar, Project Managament Institute, Washington DC, 1974 p. 570-78. 4. Banestyrelsen rådgivning; HOH Vand og Miljø A/S; NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S; Revisorsamvirket / Pannell Kerr Forster (2000): Miljørigtig oprensning af forurenede grunde. EU LIFE Project no. 96ENV/DK/0016. København, Danmark. Udarbejdet for Banestyrelsen, DSB og Miljøstyrelsen. 5. Bayer, P.; Heuer E.; Karl U.; Finkel M. (2005): Economical and ecological comparison of granular activated carbon (GAC) adsorber refill strategies. Water Research 2005, 39 (9), 1719-1728. 6. Energinet.dk (2008): Miljørapport 2008. Baggrundsrapport. Online udgave, April 2008. 7. Frischknecht, R.; Jungbluth N.; Althaus H.-J.; Doka G.; Dones R.; Heck T.; Hellweg S.; Hischier R.; Nemecek T.; Rebitzer G.; Spielmann M.; Wernet G. (2007): Overview and Methodology. ecoinvent report No. 1. 2007, Swiss Centre for Life Cycle Inventories, Dübendorf, 2007. 8. Hauge, O. (2009): Personal communication with O. Hauge, RGS90 A/S, Copenhagen, Denmark, via telephone 21-01-2009. 47

Region Hovedstaden Koncern Miljø RemS Bilag til brugervejledning Beslutningsstøtteværktøj for valg af afværgestrategi overfor jord- og grundvandsforurening. Remediation Strategy for Soil and Groundwater Pollution RemS. RemS er udarbejdet af NIRAS i samarbejde med Gitte Lemming, DTU Miljø. Version 2.0. Marts 2011.

Bilagsfortegnelse 1 PRINCIPPER FOR LIVSCYKLUSVURDERING 4 2 DATABLADE FOR TEKNIKKER 9 2.1 GENERELT VEDRØRENDE LCA INDDATA 13 2.1.1 Undersøgelsesfasen 13 2.1.2 Etablerings- og driftsfasen 13 2.1.3 Efterkontrol 14 2.2 LCA INDDATA VEDRØRENDE DE ENKELTE TEKNIKKER 15 2.2.1 Opgravning/opboring og ekstern biologisk rensning Excavation/augering with off site biological treatment 15 2.2.2 Spunsvæg 16 2.2.3 Afværgepumpning (P) 17 2.2.4 Aktiv ventilation (SVE) 19 2.2.5 Flerfase ekstraktion (DPE) 20 2.2.6 Kemisk oxidation inklusiv overfladeaktivt stof (S-ISCO) 22 2.2.7 Stimuleret reduktiv deklorering (SRD) 23 2.2.8 Behandlingsanlæg (vand og luft) 25 2.2.9 Soil mixing med nul valent jern (ZVI) 27 2.2.10 Naturlig nedbrydning (NA) 28 2.2.11 Passiv ventilation (PSVE) 29 2.2.12 Termisk ledningsevne opvarmning (ISTD) 30 2.2.13 Dampoprensning (SEE) 31 2.2.14 Elektrisk modstandsopvarmning (ERH) 33 2.2.15 Specifikke forbrug 35 2.3 SPECIFIKKE AKTIVITETER 36 2.3.1 Transport 36 2.3.2 Boringer 36 2.3.3 Entreprenørarbejder 37 2.3.4 Øvrige materialeforbrug 37 2.4 ENHEDSPRISER 38 3 ENHEDSPROCESSER 43 4 MILJØPÅVIRKNINGER 53 5 DATAINDSAMLING TIL LCA SCREENINGSBEREGNINGER 59

1 Principper for livscyklusvurdering Livscyklusvurderingerne omsætter de miljømæssige udvekslinger fra opgørelsen til miljøpåvirkninger ved hjælp af miljøvurderingsmodeller (impact assessment models). Miljøvurderingsmodellen anvendt i RemS er EDIP97 metoden (Wenzel et al. 1997), som indeholder følgende kategorier af påvirkninger: Emissioner: Global opvarmning (ton CO 2 eq) Ozon- nedbrydning (kg CFC-11 eq) Fotokemisk ozondannelse (kg C 2 H 4 eq) Forsuring (kg SO 2 eq) Næringssaltbelastning (NO 3 eq) Toksiske påvirkninger: Affald: Human toksicitet via luft (m3 luft) Økotoksicitet, vand, akut (m3 vand) Persistent toksicitet Human toksicitet via vand (m 3 vand) Human toksicitet via jord (m 3 jord) Økotoksicitet, vand, kronisk (m 3 vand) Økotoksicitet, jord (m 3 jord) Fast affald (kg) Farligt affald (kg) Slagger/aske (kg) Radioaktivt affald (kg) Påvirkningskategorien Ozonnedbrydning er ikke medtaget i vurderingen. Brugen af ozon-nedbrydende gasser er udfaset som et resultat af internationale aftaler, og denne påvirkning er derfor af mindre betydning. Udover påvirkningskategorierne nævnt ovenfor indeholder EDIP97 metoden en mængdeopgørelse over forbruget af en lang række af de knappe ressourcer (energiråstoffer og metaller). 4

I RemS værktøjet er følgende ressourcer rapporteret: Råolie (kg) Naturgas (kg) Uran (kg) Stenkul (kg) Brunkul (kg) Aluminium (kg) Jern (kg) Krom (kg) Nikkel (kg) Kobber (kg) Mangan (kg) Molybdæn (kg) Som et supplement til EDIP97 vurderingen beregnes også det kumulative energiforbrug (the Cumulative Energy Demand - CED) (Frischknecht et al., 2007). Det kumulative energiforbrug angiver det totale energiforbrug igennem en hel livscyklus for en vare eller en service. Den omfatter såvel den direkte som den indirekte brug, det vil sige energi brugt til både produktion, råstofudvinding, transport, infrastruktur mv. I RemS er CED anført som energiforbrug (i GJ) i ark nr. 6 (Carbon Footprint). Normalisering og vægtning Resultaterne fra livscyklusvurderingen beregnes i forskellige enheder for de enkelte påvirkningskategorier, f.eks. kg CO 2 -ækvivalenter (global opvarmning) og kg C 2 H 4 - ækvivalenter (fotokemisk ozondannelse). Normalisering til personækvivalenter (PE) baseret på normaliseringsreferencer, der udtrykker den årlige baggrundspåvirkning fra en gennemsnitlig person, er en metode til at omsætte de forskellige påvirkninger til en fælles enhed. Dette muliggør en sammenligning af størrelsesordenen på tværs af kategorier. Til støtte for sammenligning og sammenlægning/stilling på tværs af påvirkningskategorier, kan de normaliserede påvirkninger også multipliceres med vægtningsfaktorer, der udtrykker den relative vigtighed af de forskellige miljøeffekter. Normalisering og/eller vægtning af miljøeffekterne i henhold til UMIP-metoden anvendes i RemS med opdaterede faktorer fra 2004 (LCA Center, 2005). Normaliseringsreferencen repræsenterer den årlige gennemsnitlige miljøpåvirkning fra en gennemsnitlig EU-borger for alle påvirkningskategorier undtagen kategorierne global opvarmning og affald. Global opvarmning er en global påvirkning og er derfor normaliseret til en gennemsnitlig verdensborger. Der forefindes ikke europæiske normaliseringsreferencer for affaldsproduktion, hvorfor RemS anvender danske/svenske normaliseringsreferencer for affaldsproduktion. Vægtningsfaktorerne i RemS er baseret på de politisk fastsatte mål for reduktion af de forskellige typer af emissioner på EU niveau (globalt niveau for global opvarmning). 5

I tabel 1 er vist en oversigt over normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer samt tilhørende referenceregion og år. Tabel 1. Normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer for miljøpåvirkninger anvendt i RemS (LCA Center, 2005) Impact category Unit Normalization reference Reference region (year) Weighting factor Reference region (year) Global warming kg CO 2-eq/pers/yr 8700 Global (1994) 1.1 Global (2004) Acidification kg SO 2-eq/pers/yr 74 EU15 (1994) 1.3 EU15 (2004) Eutrophication kg NO 3 - -eq/pers/yr 119 EU15 (1994) 1.2 EU15 (2004) Photochemical smog kg C 2H 4-eq/pers/yr 25 EU15 (1994) 1.3 EU15 (2004) Ecotoxicity water chronic m 3 water/pers/yr 352000 EU15 (1994) 1.2 EU15 (2004) Ecotoxicity water acute m 3 water/pers/yr 29100 EU15 (1994) 1.1 EU15 (2004) Ecotoxicity soil chronic m 3 soil/pers/yr 964000 EU15 (1994) 1 EU15 (2004) Human toxicity air m 3 air/pers/yr 3.1E+09 EU15 (1994) 1.1 EU15 (2004) Human toxicity water m 3 water/pers/yr 52200 EU15 (1994) 1.3 EU15 (2004) Human toxicity soil m 3 soil/pers/yr 127 EU15 (1994) 1.2 EU15 (2004) Bulk waste kg/pers/yr 1350 DK (1991) 1.1 DK (2000) Hazardous waste kg/pers/yr 20.7 DK (1991) 1.1 DK (2000) Radioactive waste kg/pers/yr 0.035 S (1989) 1.1 S (2000) Slags/ashes kg/pers/yr 350 DK (1991) 1.1 DK (2000) Normalisering og vægtning af ressourceforbruget foretages ligeledes ved anvendelse af EDIP metoden (LCA Center, 2005). Normaliseringsreferencerne repræsenterer det årlige ressourceforbrug for en gennemsnitlig verdensborger. Ressourceforbruget vægtes i henhold til ressourcens reciprokke forsyningshorisont. Tabel 2 lister de anvendte normaliserede referencer og vægtningsfaktorer for ressourceforbruget. Tabel 2. Normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer for ressourceforbrug anvendt i RemS (LCA Center, 2005) Resource Unit Normalization reference Reference region (year) Weighting factor a Reference region (year) Aluminium kg/pers/yr 4.516 Global (2004) 0.0068 Global (2004) Brown coal kg/pers/yr 264.1 Global (2004) 0.0039 Global (2004) Coal kg/pers/yr 601.6 Global (2004) 0.0080 Global (2004) Copper kg/pers/yr 2.27 Global (2004) 0.0309 Global (2004) Iron kg/pers/yr 97.66 Global (2004) 0.00781 Global (2004) Manganese kg/pers/yr 1.719 Global (2004) 0.0289 Global (2004) Molybdenum kg/pers/yr 0.022 Global (2004) 0.0162 Global (2004) Natural gas kg/pers/yr 353.3 Global (2004) 0.0150 Global (2004) Nickel kg/pers/yr 0.2188 Global (2004) 0.0226 Global (2004) Oil kg/pers/yr 604.4 Global (2004) 0.024 Global (2004) Uranium kg/pers/yr 5.631E-3 Global (2004) 0.0102 Global (2004) Chromium kg/pers/yr 0.8281 Global (2004) 0.0212 Global (2004) Sand, gravel b kg/pers/yr 3306 DK (1995) 0.004 DK (2000) a The weighting factor express the reciprocal of the supply horizon of each resource b A weighting factor for sand/gravel is not included in the EDIP methodology. Normalization reference and weigting factor is adopted from Banestyrelsen rådgivning et al. (2000). The default weighting factor for sand/gravel assumes a supply horizon of 250 years 6

REFERENCER Banestyrelsen rådgivning; HOH Vand og Miljø A/S; NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S; Revisorsamvirket / Pannell Kerr Forster (2000): Miljørigtig oprensning af forurenede grunde. EU LIFE Project no. 96ENV/DK/0016. København, Danmark. Udarbejdet for Banestyrelsen, DSB og Miljøstyrelsen. Frischknecht R.; Jungbluth N. (editors) et.al. (2007). Implementation of Life Cycle Impact Assessment Methods. ecoinvent report No. 3. Dübendorf, December 2007. LCA Center. 2005, List of EDIP factors downloaded from LCA Center Denmark 04-11- 2008 at http://www.lca-center.dk/cms/site.aspx?p=1595. Wenzel, H.; Hauschild M.; Alting L. (1997). Environmental assessment of products. - 1: Methodology, tools, and case studies in product development. Chapman & Hall, United Kingdom, 1997, Kluwer Academic Publishers, Hingham, MA. USA. 7

8

2 Datablade for teknikker En oversigt over teknikker (T1 T15), der indgår i RemS, fremgår af tabel 1. Heraf fremgår tillige oversigtligt hvilke enhedsprocesser, der anvendes i de enkelte teknikker (se forklaring i note under tabel). Derudover er der anført tidspunkt for den seneste opdatering af de enkelte enhedsprocesser i RemS. For dokumentationen af de enkelte enhedsprocesser henvises der til bilag 3. Tabel 1. Oversigt over teknikker og anvendelsen af enhedsprocesser i forbindelse med LCA screeningsberegninger (se note under tabel). T1 T2 T3 T4 T5 T6 T7 T8 T9 T10 T11 T12 T13 T14 T15 Se tabel for dokumentation Enhedsproces Seneste opdatering (mm.åå) Opgravning/opboring Spunsvæg Afværgepumpning Aktiv ventilation (SVE) Flerfase ekstraktion Kemisk oxidation (S-ISCO) Stimuleret reduktiv deklorering (SRD) Behandlingsanlæg (vand og luft) Soil mixing med nul valent jern (ZVI) Naturlig nedbrydning Passiv ventilation (SVE) Termisk ledningsevne opvarmning (ISTD) Dampoprensning (SEE) Elektrisk modstandsopvarmning (ERH) Specifikke forbrug 1A Electricity consumer mixes Electricity DK 06.09 m l l m m l d, j Electricity DK 06.09 m l l m m l d, (alloc.) j Electricity SE 06.09 m l l m m l d, j Electricity NO 06.09 m l l m m l d, j Electricity UCTE xx.08 m l l m m l d, j Electricity EU27 06.09 m l l m m l d, j 1B Electricity single production tech. Electricity, coal (marginal) Electricity, natural gas (marginal) Electricity, wind power, off shore, 2MW Electricity, wind power, on shore, 800 kw 11.10 m l l m m l d, j 11.10 m l l m m l d, j 11.10 m l l m m l d, j 11.10 m l l m m l d, j d, j d, j d, j d, j d, j d, j d, j d, j d, j d, j d, j d, j d, j d, j d, j d, j d, j d, j d, j d, j a a a a a a a a a a 9

Se tabel for dokumentation Enhedsproces Seneste opdatering (mm.åå) Opgravning/opboring Spunsvæg Afværgepumpning Aktiv ventilation (SVE) Flerfase ekstraktion Kemisk oxidation (S-ISCO) Stimuleret reduktiv deklorering (SRD) Behandlingsanlæg (vand og luft) Soil mixing med nul valent jern (ZVI) Naturlig nedbrydning Passiv ventilation (SVE) Termisk ledningsevne opvarmning (ISTD) Dampoprensning (SEE) Elektrisk modstandsopvarmning (ERH) Specifikke forbrug 2 Heating Heat boiler, 100kW 11.09 b 3 Transport Car, diesel 01.09 b b b b b b b b b b b b b b b Van < 3.5 t 01.09 b b b b b b b b Lorry 3.5-7.5 t 01.09 b b b b b b b b b b b b b b b Lorry > 32 t 01.09 b, b b f Aircraft, passenger 01.09 b b 4 Entrepreneurial works Hydraulic digger 01.09 e, 5 Plastics f e, g e e, i e e, i,j e, i,j e, j e e c, e c, e c, e b PVC, extruded 12.10 i l l, l, l b o m PVC, injection 12.10 d l l b moulding 6 Steel PE, extruded 01.09 e e e, l PE, injection moulding e, l, o e e l, m 01.09 l l, m e e e, l e e e b b Steel product, low alloyed Steel product, chromium steel 7 Activated carbon 01.09 h k, o 01.09 d, k l l, o l, m l l l, m l e e e b l e e e b Activated carbon production, coal mined in EU 11.10 b b, n b, n b, n b 10

Se tabel for dokumentation Enhedsproces Seneste opdatering (mm.åå) Opgravning/opboring Spunsvæg Afværgepumpning Aktiv ventilation (SVE) Flerfase ekstraktion Kemisk oxidation (S-ISCO) Stimuleret reduktiv deklorering (SRD) Behandlingsanlæg (vand og luft) Soil mixing med nul valent jern (ZVI) Naturlig nedbrydning Passiv ventilation (SVE) Termisk ledningsevne opvarmning (ISTD) Dampoprensning (SEE) Elektrisk modstandsopvarmning (ERH) Specifikke forbrug b 8 Remedial Amendments Emulsigied soybean 06.09 b oil, from US Bacterial culture, 06.09 b KB1, only transport Sodium persulfate 06.09 Na 2S 2O 8 Potassium 11.09 b permanganate KMnO 4 Methanol 06.09 CH 3OH Sodium formate 06.09 b HCOOH Sodium hydroxide 12.10 b NaOH VeruSOL 12.10 b Zero Valent Iron (microscale ZVI) 9 Construction materials Concrete, 01.09 d d, o 11.10 b d, l l, o Asphalt 01.09 l l l, l m Bentonite (Danish) 01.09 b b d, o d, o l, m d, o d, l c, d, e c, d, e c, d, e b Mikolit - bentonite (The Netherlands) 10 Sand/gravel 01.09 d e d d d d d b, d d d d d d b Gravel, no transport 01.09 f b Gravel incl. 50 km transport Gravel incl. 200 km transport 11 Soil treatment Biological treatment, 0.5 L diesel per ton Biological treatment, 1 L diesel per ton 01.09 b b b 01.09 06.09 f e e e e e e e e e e e e b 06.09 f 11

Noter a. Inddata i ark 4 LCA-inddata kombineret med valg af eltype i ark 5 b. Inddata i ark 4 LCA-inddata c. Funktion af areal d. Funktion af antal boringer e. Funktion af antal boremeter (undersøgelsesboringer, pumpeboringer, varmeboringer, moniteringsboringer o.l.) f. Funktion af jordmængde/jordvolumen g. Funktion af mængde spunsjern, der skal rammes h. Funktion af mængde spunsjern, der kasseres eller efterlades i. Funktion af ledningslængde/længde af ledningsgrav j. Funktion af tid (maskinarbejdstid, driftstid) k. Funktion af tid (levetid af anlæg) l. Funktion af luftflow m. Funktion af vandflow n. Funktion af forureningsmængde o. Fast inddata For de enkelte teknikker er der i det følgende givet en kortfattet beskrivelse af hvordan autokorrektionen af LCA inddata foregår for de enkelte inddataparametre. I tilknytning hertil er der beskrevet hvilke aktiviteter, der indgår i LCA screeningsberegningen. Generelle forhold og gennemgående aktiviteter som kørsel og borearbejde i forbindelse med miljøundersøgelser og efterkontrol er indledningsvist beskrevet i afsnit 2.1. For de enkelte teknikker er aktiviteter i øvrigt beskrevet i afsnit 2.2. Specifikke forhold vedrørende transport, boringer, entreprenørarbejde samt øvrige materialeforbrug er beskrevet i afsnit 2.3. Genereringen af automatiske omkostningsestimater for de enkelte teknikker er beskrevet i afsnit 2.4. 12

2.1 Generelt vedrørende LCA inddata I forbindelse med LCA inddateringen vil den regningsmæssige værdi af den enkelte inddataparameter som udgangspunkt baserer sig på brugerens inddata ( Rettet af bruger ). Hvis brugeren ikke har inddateret anvendes den automatisk korrigerede værdi. Hvis denne ikke er forberedt anvendes den anførte standardværdi. Aktiviteter der indgår i LCA screeningen kan enten reguleres direkte af brugeren via ark 4 LCA-inddata, være indirekte afhængig af andre parametre eller være medtaget som en fast komponent, der ikke kan ændres af brugeren. Den automatisk korrigerede værdi baserer sig typisk om arealet og dybden af forureningen i mættet og umættet zone, der er inddateret i ark 2 Forureningsbeskrivelse. Aktiviteter som transport til og fra lokaliteter, forundersøgelser samt efterkontrol undersøgelser er gennemgående aktiviteter for den overvejende del af teknikkerne og beskrives derfor generelt nedenfor. 2.1.1 Undersøgelsesfasen Miljøundersøgelser er inkluderet i de enkelte teknikker og inkluderer kørsel til og fra lokalitet samt etablering af filtersatte miljøtekniske boringer i 6 boredimension. Inddataparameter Kørsel, tilsyn Kørsel, borerig, lastbil mv. Boringer, 6" filtersat ø63 Dannelse af autokorrigeret værdi Standardværdien gange forholdet mellem standardareal og regningsmæssigt areal (proportionalværdi). Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Kørsel med personbil i forbindelse med tilsyn Kørsel for borerig, lastbil o.l. Beregningen antager fuldt udnyttet nyttelast (bruttovægt af køretøj). Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Filtersætning med ø63 PEH rør og bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Forsegling med 20 kg bentonit (Mikolit) pr. boring og afslutning i terræn med ø150 mm betonmufferør, jf. afsnit 2.3.2. 2.1.2 Etablerings- og driftsfasen Kørselsaktiviteter indgår gennemgående i de fleste teknikker. Inddataparameter Kørsel, tilsyn ved etablering Dannelse af autokorrigeret værdi Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Kørsel med personbil i forbindelse med tilsyn 13

Inddataparameter Kørsel, borerig, lastbil mv. Kørsel. Montørbil ved etablering Kørsel. Tilsyn v. drift og vedligeh. Kørsel. Montørbil ved drift og vedligeholdelse 2.1.3 Efterkontrol Dannelse af autokorrigeret værdi Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Kørsel for borerig, lastbil o.l. Beregningen antager fuldt udnyttet nyttelast (bruttovægt af køretøj). Kørsel med varevogn (< 3,5 tons bruttovægt) i forbindelse med tilsyn. Beregningen antager fuldt udnyttet nyttelast (bruttovægt af køretøj). Kørsel med personbil i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse. Kørsel med varevogn (< 3,5 tons bruttovægt) i forbindelse med tilsyn. Beregningen antager fuldt udnyttet nyttelast (bruttovægt af køretøj). Efterkontrol er inkluderet i en række teknikker. Efterkontrol inkluderer kørsel til og fra lokalitet samt etablering af boringer med udtagning af kontrolprøver. Boringerne filtersættes ikke. Inddataparameter Kørsel, tilsyn Efterkontrol (tid) Kørsel pr. måned. Monitering Kørsel, borerig, lastbil mv. Boringer, 6 uden filter Dannelse af autokorrigeret værdi Standardværdien gange forholdet mellem standardareal og aktuelt areal (proportionalværdi). Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Kørsel i forbindelse med tilsyn. Samlet kørsel i forbindelse med tilsyn for hele kontrolperioden. Kørsel for borerig, lastbil o.l. Beregningen antager fuldt udnyttet nyttelast (bruttovægt af køretøj). Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Forsegling med 20 kg bentonit (Mikolit) pr. boring, jf. afsnit 2.3.2. 14

2.2 LCA inddata vedrørende de enkelte teknikker 2.2.1 Opgravning/opboring og ekstern biologisk rensning Excavation/augering with off site biological treatment Vedrørende kørsel og borearbejde i undersøgelsesfasen henvises til afsnit 2.1.1. Inddataparameter Forudsætninger for beregninger Etablering Opgravning og/eller opboring Volumen af jord, der opgraves - Andel med små maskiner/trange forhold - Andel med opboring (stor snegl) Tillægsvolumen pga overlap ved opboring Transport og jordbehandling Kørsel. Tilsyn. Biologisk jordbehandling. (klasse 2-4) - Transport eksklusiv returkørsel Erstatningsmaterialer og indbygning Sand og grus (nye materialer) Dannelse af autokorrigeret værdi Sum af volumen af "prioritet 1" forureninger i overjord og i umættet zone (øverste 2 jordlag jf. ark 2). Standard tillæg er 20% som følge af overlap Sum af volumen af "prioritet 1" forureninger i overjord og i umættet zone (øverste 2 jordlag jf. ark 2). Standardværdien gange forholdet mellem standardvolumen og aktuelt volumen af jord, der opgraves (proportionalværdi). Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Se bemærkninger Jordhåndtering i forbindelse med opgravning og retablering, drift af plads mv. jf. afsnit 2.3.3. Tillæg til jordhåndtering jf. afsnit 2.3.3. Tillæg til jordhåndtering jf. afsnit 2.3.3. Opboring antages 3 gange så omfattende som opgravning. For andel der opbores regnes med et tillæg på 20% til jordtransport, jordbehandling og erstatningsmaterialer. Kørsel i forbindelse med tilsyn. Jordhåndtering på eksternt jordbehandlingsanlæg. Halvdelen svarende til 1.000 mg/kg let olieforurening og halvdelen svarende til 2.000 mg/kg let olieforurening. Transport af jord til jordbehandlingsanlæg på stor lastvogn (>32 tons bruttovægt) incl. returkørsel. Forbrug af sand og grus som funktion af opgravet jordmængde. Bemærkninger: Såfremt en del af den opgravede jord ikke skal køres til jordrensning, skal dette fradrag foretages i angivelsen af jordvolumen til jordrensning. Jordrensning omfatter alene biologisk jordbehandling på jordrenseanlæg i Danmark. Den anvendte enhedsprocesser er baseret på rensning af lettere olietyper som benzin, petroleum og gasolie. Såfremt der skal ske anden form for jordrensning bør dette bemærkes. 15

Anvendelse af genbrugsmaterialer af sand, grus eller nedknust beton kan ikke håndteres i RemS for indeværende. Såfremt der sker hel eller delvis retablering med genbrugsmaterialer (fx. godkendt genindbygning af klasse 2 jord) bør dette oplyses separat. Afdampning af forurenende stoffer til atmosfæren indgår ikke i LCA beregningen. I det omfang det forventes, at der vil ske slutdeponering af jord, bør dette bemærkes særskilt. Eventuel slutdeponering indgår ikke som volumenaffald i LCA beregningen. 2.2.2 Spunsvæg Vedrørende kørsel i undersøgelsesfasen henvises til afsnit 2.1.1. Inddataparameter Forudsætninger for beregninger Dybde af udgravning Undersøgelser (geoteknik) Etablering (nedramning eller nedpresning) Kørsel. Lastbil med rambuk t/r mv. Trapezvæg - kontinuert stålvæg Længde Rammedybde Stålprofil H profil (Københavner væg) Længde Rammedybde Centerafstand mellem profiler Stålprofil Samlet vægt af væg Dannelse af autokorrigeret værdi Antaget svarende til forureningens nedre afgrænsning i umættet zone for "prioritet 1" forurening i kildeområde, jf. ark 2. Antaget én geotekniske boring pr. 10 m spunsvæg. Boredybde til spunsdybde Antaget svarende til periferien af et cirkulært areal for "prioritet 1" forurening i kildeområde, jf. ark 2. Antaget 2,5 gange udgravningens dybde Som for trapezvæg Antaget 3,0 gange udgravningens dybde Sum af trapezvæg og/eller HE profilvæg. Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Filtersætning med ø25 pejlerør og bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Forsegling med bentonit (Mikolit), jf. afsnit 2.3.2. Transport med stor lastvogn (>32 tons bruttovægt) Se bemærkninger Se bemærkninger Entreprenørarbejde forudsat et tidsforbrug ved ramning på 5 tons væg/stålprofil pr. time. Brændstofforbrug jf. afsnit 2.3.3 16

Inddataparameter Dannelse af autokorrigeret værdi Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Optrækning af spunsvæg Entreprenørarbejde forudsat et tidsforbrug ved optrækning på 5 tons væg/stålprofil pr. time. Brændstofforbrug jf. afsnit 2.3.3. Efterladt andel af væg og andel af væg, der skrottes regnes som forbrug af stål. Bemærkninger: Bruger skal angive den anvendte type spunsvæg som vægt/m 2 væg. I reglen anvendes kun én af de angivne vægtyper. For den vægtype der ikke anvendes, angives en længde på 0 m. 2.2.3 Afværgepumpning (P) Vedrørende kørsel i undersøgelsesfasen henvises til afsnit 2.1.1. For kørsel i etablerings- og driftsfasen henvises til afsnit 2.1.2. Inddataparameter Forudsætninger for beregninger Areal af kilde+fane i sekundært magasin Dybde til bund af fane i sek. mag. Areal af fane i primært magasin Dybde til bund af fane i prim. mag. Undersøgelser Boringer, sek. magasin, 6" filtersat ø63 Dannelse af autokorrigeret værdi Aktuelt areal af "prioritet 1" forurening i sekundært grundvandsmagasin (beregnet som samlet areal i kildeområde og faneområde, jf. ark 2) Aktuel maksimal dybde til bund af vandforurening i kildeområde eller faneområde, jf. ark 2 Aktuelt areal af "prioritet 1" forurening i primært grundvandsmagasin (beregnet som samlet areal i kildeområde og faneområde, jf. ark 2) Aktuel maksimal dybde til bund af vandforurening i kildeområde eller faneområde, jf. ark 2 Standardværdien gange forholdet mellem standard areal af kilde + fane og aktuelt areal af kilde + fane (proportionalværdi). Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Filtersætning med ø63 PEH rør og bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Forsegling med 20 kg bentonit (Mikolit) pr. boring og afslutning i terræn med ø150 mm betonmufferør, jf. afsnit 2.3.2. 17

Inddataparameter Boringer, prim. magasin, 8" filtersat ø 110 Etablering og drift Driftstid Pumpesystem: Sekundært=0, Primært=1 Pumpesystem sekundært grundvand Pumpeboringer, 10" filtersat ø125 mm Samlet pumpeydelse Pumpeledning, ø75 PVC Elforbrug for råvandspumper Samlet elforbrug for hele driftstiden Pumpesystem primært grundvand Pumpeboringer, 12" filtersat ø160mm Samlet pumpeydelse Pumpeledning, ø110 PVC Dannelse af autokorrigeret værdi Standardværdien gange forholdet mellem standard areal af kilde + fane og aktuelt areal af kilde + fane (proportionalværdi). Bruger skal vælge pumpning fra sekundært (0) eller primært magasin (1) Beregning baseret på lineær interpolation mellem et elforbrug på 1,5 kw ved 2,5 m3/h og 2,5 kw ved 7 m3/h. Beregning baseret på elforbrug svarende til Grundfos SP3A-15 og SP8A-15. Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Filtersætning med ø110 PEH rør og bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Forsegling med 30 kg bentonit (Mikolit) pr. boring og afslutning i terræn med ø200 mm betonmufferør, jf. afsnit 2.3.2. Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Filtersætning med ø125 PEH rør og bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Forsegling med 50 kg bentonit (Mikolit) pr. boring, jf. afsnit 2.3.2. Afslutning i terræn med 1 m ø1250 betonbrønd. Forbrug af pumper, rustfrit stål med levetid 5 år. Forbrug af ø75 PVC Elforbrug som funktion af vandflow Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Filtersætning med ø160 PEH rør og bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Forsegling med 100 kg bentonit (Mikolit) pr. boring, jf. afsnit 2.3.2. Afslutning i terræn med 1 m ø2000 betonbrønd. Forbrug af pumper, rustfrit stål med levetid 5 år. Forbrug af ø110 PVC 18

Inddataparameter Elforbrug for råvandspumper Samlet elforbrug for hele driftstiden Dannelse af autokorrigeret værdi Beregning baseret på lineær interpolation mellem et elforbrug på 1,5 kw ved 2,5 m 3 /h og 2,5 kw ved 7 m 3 /h. Beregning baseret på elforbrug svarende til Grundfos SP3A-15 og SP8A-15. Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Elforbrug som funktion af vandflow. Bemærkninger: På hver teknik er der indregnet 1 m 2 in situ støbt beton (fast mængde) til diverse afslutninger. Såfremt der skal foretages vandbehandling skal behandlingsanlæg tilvælges som en separat teknik. 2.2.4 Aktiv ventilation (SVE) Vedrørende kørsel i undersøgelsesfasen henvises til afsnit 2.1.1. For kørsel i etablerings- og driftsfasen henvises til afsnit 2.1.2. For efterkontrol henvises til afsnit 2.1.3. Inddataparameter Forudsætninger for beregninger Areal af oprensningsområde i umættet zone Dybde til top af gasfane Dybde til bund af gasfane Samlet poreluftvolumen, der oprenses Undersøgelser Dannelse af autokorrigeret værdi Aktuelt areal af "prioritet 1" forurening i sekundært grundvandsmagasin (beregnet som samlet areal i kildeområde og faneområde, jf. ark 2) Aktuel dybde til top af poreluftforurening i umættet zone, jf. ark 2. Aktuel dybde til bund af poreluftforurening i umættet zone, jf. ark 2. Aktuelt volumen og en luftporøsitet på 0,3 Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Etablering og drift Ventilationsboringer - ø63mm Antaget 1 ventilationsboring pr. 200 m2 areal af poreluftforureningsfanen. Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Filtersætning med ø63 PEH rør og bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Forsegling med 20 kg bentonit (Mikolit) pr. boring, jf. afsnit 2.3.2. Afslutning i terræn med 1 m ø1250 betonbrønd. Gravning af 25 m ledningsgrav pr. ventilationsboring. 19

Inddataparameter Dybde af ventilationsboringer Antal luftskifter i formationen Driftstid Alternerende drift, andel af drifttid Luftflow under ventilering Samlet driftseffekt pr. år Dannelse af autokorrigeret værdi Antages svarende til den nedre afgrænsning af den regningsmæssige værdi af poreluftforurening, der oprenses. Svarende til antal luftskifter for det samlede poreluftvolumen, driftstiden og evt. alternerende drift. Beregning baseret på lineær interpolation mellem et elforbrug på 12.500 kwh/år ved 100 m3/h og 25.000 kwh/år ved 200 m3/h. Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Materialeforbrug (som funktion af luftflow) til anlæg omfattende PVC rør, PE, stål, rustfrit stål samt beton og asfaltbelægninger. Elforbrug som funktion af luftflow Bemærkninger: Såfremt der skal foretages luftbehandling skal behandlingsanlæg tilvælges som en separat teknik. 2.2.5 Flerfase ekstraktion (DPE) Vedrørende kørsel i undersøgelsesfasen henvises til afsnit 2.1.1. For kørsel i etablerings- og driftsfasen henvises til afsnit 2.1.2. Inddataparameter Forudsætninger for beregninger Areal af kilde i sekundært magasin Oprensningsdybde i sekundært magasin Oprensningsdybde i primært magasin Undersøgelser Boringer, sek. magasin, 6" filtersat ø63 Dannelse af autokorrigeret værdi Aktuelt areal af "prioritet 1" forurening i sekundært grundvandsmagasin (beregnet som samlet areal i kildeområde, jf. ark 2). Aktuel dybde til mættet zone i kildeområde, jf. ark 2. Aktuel dybde til top af primært magasin i kildeområde i kildeområde, jf. ark 2. Standardværdien gange forholdet mellem standard areal af kilde + fane og aktuelt areal af kilde + fane (proportionalværdi). Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Filtersætning med ø63 PEH rør og bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Forsegling med 20 kg bentonit (Mikolit) pr. boring og afslutning i terræn med ø150 betonmufferør, jf. afsnit 2.3.2. 20

Inddataparameter Boringer, prim. magasin, 8" filtersat ø 110 Etablering og drift Pumpesystem Driftstid Pumpeboringer ~ ø63 mm Samlet pumpeydelse luft Samlet pumpeydelse vand Elforbrug for vakuumpumpe Dannelse af autokorrigeret værdi Standardværdien gange forholdet mellem standard areal af kilde + fane og aktuelt areal af kilde + fane (proportionalværdi). Antallet af pumpeboringer antages til 1 stk. pr. 100 m 2. Den samlede pumpeydelse beregnes som antal af pumpeboringer x pumpeydelse pr. boring. Pumpeydelsen pr. boringer antages til 10 m 3 /time Den samlede pumpeydelse beregnes som antal af pumpeboringer x pumpeydelse pr. boring. Pumpeydelsen pr. boringer antages til 0,25 m 3 /time Beregning baseret på lineær interpolation mellem et elforbrug på 2,5 kw ved 50 m3/h (luft) og 4 kw ved 100 m3/h (luft). Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Filtersætning med ø110 PEH rør og bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Forsegling med 30 kg bentonit (Mikolit) pr. boring og afslutning i terræn med ø200 betonmufferør, jf. afsnit 2.3.2. Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Filtersætning med ø63 PEH rør og bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Forsegling med 20 kg bentonit (Mikolit) pr. boring, jf. afsnit 2.3.2. Afslutning i terræn med 1 m ø1250 betonbrønd. Materialeforbrug (som funktion af luftflow) til anlæg omfattende PVC rør, PE, stål, rustfrit stål samt beton og asfaltbelægninger. Elforbrug som funktion af luftflow Beregningen er baseret på elforbrug svarende til en Sterling væskeringspumpe. Bemærkninger: Såfremt der skal foretages luft- eller vandbehandling skal behandlingsanlæg tilvælges som en separat teknik. 21

2.2.6 Kemisk oxidation inklusiv overfladeaktivt stof (S-ISCO) Vedrørende kørsel i undersøgelsesfasen henvises til afsnit 2.1.1. For kørsel i etableringsfasen henvises til afsnit 2.1.2. For efterkontrol henvises til afsnit 2.1.3. Inddataparameter Dannelse af autokorrigeret værdi Forudsætninger for beregninger Areal af oprensningsområde Aktuelt areal af "prioritet 1" forurening i sekundært grundvandsmagasin (beregnet som areal i kildeområde jf. ark 2) Tykkelse af oprensningsinterval Dybde til bund af fane i sek. mag. Dybde til bund af fane i prim. mag. Undersøgelser og tests Boringer, sek. magasin, 6" filtersat ø63 Aktuel tykkelse af sekundært grundvandsmagasin i kildeområde, jf. ark 2 Aktuel maksimal dybde til bund af fane i sekundært magasin i kildeområde eller faneområde, jf. ark 2 Aktuel maksimal dybde til bund af fane i primært magasin i kildeområde eller faneområde, jf. ark 2 Standardværdien gange forholdet mellem standard areal af kilde og aktuelt areal af kilde (proportionalværdi). Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Filtersætning med ø63 PEH rør og bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Forsegling med 20 kg bentonit (Mikolit) pr. boring og afslutning i terræn med ø150 betonmufferør, jf. afsnit 2.3.2. Boringer, prim. magasin, 8" filtersat ø 110 Etablering og drift Flyrejse tur/retur Antal injektioner (I alt ved flere gange) Injiceringstid (I alt ved flere gange) Natriumpersulfat (Na2S2O8) - oxidationsmiddel Natriumhydroxid (NaOH) - 25% opl. - aktivering Standardværdien gange forholdet mellem standard areal af kilde og aktuelt areal af kilde (proportionalværdi). 1 stk. pr. 10 m 2 oprensningsområde Antal uger (afrundet) ved 50 m injicering pr. arbejdsdag forudsat en injiceringsdybde til bund af forurening i sekundært magasin.. Antaget 10 kg natriumpersulfat pr. ton jord Antaget 1,2 l NaOH 25% opløsning pr. kg natriumpersulfat. Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Filtersætning med ø110 PEH rør og bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Forsegling med 30 kg bentonit (Mikolit) pr. boring, jf. afsnit 2.3.2. Afslutning i terræn med 1 m ø1250 betonbrønd. Passagertransport med fly Injicering med minirig og brug af kompressor (injiceringstid). Bistand fra rendegraver (5 timer pr. pumpeboring), jf. afsnit 2.3.3. Forbrug af oxidationsmiddel Forbrug af aktiveringsmiddel 22

Inddataparameter Kaliumpermanganat (KMnO4) - oxidationsm. VeruSOL koncentreret overfladeaktivt stof Dannelse af autokorrigeret værdi Antaget 10 kg kaliumpermanganat pr. ton jord Antaget 75 liter VeruSOL (koncentreret) pr. ton oxidationsmiddel Evt. pumpning og recirkulering Pumpeboringer ~ ø63 mm 1 stk. pr. 100 m 2 oprensningsområde (afrundet) Pumpeboringer ~ ø110 mm 1 stk. pr. 100 m 2 oprensningsområde (afrundet) Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Forbrug af oxidationsmiddel Forbrug af overfladeaktivt stof Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Filtersætning med ø63 PEH rør og bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Filtersætning med ø110 PEH rør og bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. En tørbrønd ø125 beton pr. boring. Samlet pumpeydelse vand 0,25 m3/h pr. pumpeboring Elforbrug for pumpning/recirkulering Beregning baseret på lineær interpolation mellem et Elforbrug som funktion af vandflow og injektionstid. elforbrug på 1,5 kw ved 2,5 m3/h og 2,5 kw ved 7 m3/h. Beregning baseret på elforbrug svarnede til Grundfos SP3A-15 og SP8A-15. Bemærkninger: Såfremt der skal foretages vandbehandling skal behandlingsanlæg tilvælges som en separat teknik. 2.2.7 Stimuleret reduktiv deklorering (SRD) Vedrørende kørsel i undersøgelsesfasen henvises til afsnit 2.1.1. For kørsel i etableringsfasen henvises til afsnit 2.1.2. For efterkontrol henvises til afsnit 2.1.3. Inddataparameter Dannelse af autokorrigeret værdi Forudsætninger for beregninger Areal af oprensningsområde Aktuelt areal af "prioritet 1" forurening i sekundært grundvandsmagasin (beregnet som areal i kildeområde jf. ark 2) Tykkelse af oprensningsinterval Dybde til bund af fane i sek. mag. Dybde til bund af fane i prim. mag. Undersøgelser og tests Aktuel tykkelse af sekundært grundvandsmagasin i kildeområde, jf. ark 2 Aktuel maksimal dybde til bund af fane i sekundært magasin i kildeområde eller faneområde, jf. ark 2 Aktuel maksimal dybde til bund af fane i primært magasin i kildeområde eller faneområde, jf. ark 2 Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning 23

Inddataparameter Boringer, sek. magasin, 6" filtersat ø63 Boringer, prim. magasin, 8" filtersat ø 110 Dannelse af autokorrigeret værdi Standardværdien gange forholdet mellem standard areal af kilde og aktuelt areal af kilde (proportionalværdi). Standardværdien gange forholdet mellem standard areal af kilde og aktuelt areal af kilde (proportionalværdi). Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Filtersætning med ø63 PEH rør og bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Forsegling med 20 kg bentonit (Mikolit) pr. boring og afslutning i terræn med ø150 betonmufferør, jf. afsnit 2.3.2. Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Filtersætning med ø110 PEH rør og bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Forsegling med 30 kg bentonit (Mikolit) pr. boring, jf.afsnit 2.3.2. Afslutning i terræn med 1 m ø1250 betonbrønd. Etablering Antal injektioner (I alt ved flere gange) Injiceringstid (I alt ved flere gange) Substrat: EOS (60% Soyabønne emulsion) Substrat: Natriumformat (~lactat) 1 stk. pr. 10 m 2 oprensningsområde Antal uger (afrundet) ved 50 m injicering pr. arbejdsdag forudsat en injiceringsdybde til bund af forurening i sekundært magasin.. Antaget 10 liter EOS pr. ton jord Antaget 10 kg natriumformat pr. ton jord (såfremt der ikke anvendes EOS) Antaget 1 liter biomasse (KB1) pr. ton substrat Biomasse, KB1 (bakteriekultur) Evt. pumpning og recirkulering Pumpeboringer ~ ø63 mm 1 stk. pr. 100 m 2 oprensningsområde (afrundet) Pumpeboringer ~ ø110 mm 1 stk. pr. 100 m 2 oprensningsområde (afrundet) Injicering med minirig og brug af kompressor (injiceringstid). Bistand fra rendegraver (5 timer pr. pumpeboring), jf. afsnit 2.3.3. Forbrug af substrat. Forbrug af substrat. Forbrug af bakteriekultur. Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Filtersætning med ø63 PEH rør og bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Filtersætning med ø110 PEH rør og bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Samlet pumpeydelse vand 0,25 m3/h pr. pumpeboring Elforbrug for pumpning/recirkulering Beregning baseret på lineær interpolation mellem et Elforbrug som funktion af vandflow og injektionstid. elforbrug på 1,5 kw ved 2,5 m3/h og 2,5 kw ved 7 m3/h. Beregning baseret på elforbrug svarnede til Grundfos SP3A-15 og SP8A-15. Bemærkninger: Såfremt der skal foretages vandbehandling skal behandlingsanlæg tilvælges som en separat teknik. 24

2.2.8 Behandlingsanlæg (vand og luft) Vedrørende kørsel i etablerings- og driftsfasen henvises til afsnit 2.1.2. Inddataparameter Drift Driftstid Olieudskilleranlæg (Ja=1, Nej=0) Olieudskiller og sandfang (Plast-PE) < 20 m3/h Olieudskiller og sandfang (Beton) < 20 m3/h Vandbehandling (Ja=1, Nej=0): Kapacitet Elforbrug ekskl. evt. beluftning af vand Aktivt kul (på vand) - forbrug I bygning=1; I container=2 Luftbehandling - beluftet vand (Ja=1, Nej=0): Kapacitet (stripningsluft - INKA system) Elforbrug beluftning af vand Aktivt kul (på luft) - forbrug Luftbehandling - aktiv ventilation (Ja=1, Nej=0): Kapacitet (ventilationsluft) Dannelse af autokorrigeret værdi Bruger skal vælge (1) eller fravælge (0) olieudskilleranlæg Bruger skal vælge (1) eller fravælge (0) vandbehandling Beregning baseret på lineær interpolation mellem et elforbrug på 15.000 kwh/år ved 10 m3/h og 20.000 kwh/år ved 20 m3/h. Beregning baseret på lineær interpolation mellem et kulforbrug på 100 kg/år ved 10 m3/h og 200 kg/år ved 20 m3/h. Bruger skal vælge om behandlingsanlæg etableres i bygning (1) eller i container (2) Bruger skal vælge (1) eller fravælge (0) vandbehandling ved beluftning Værdi er 150 gange den regningsmæssige vandmængde under vandbehandling. Denne antagelse er baseret på et antaget beluftningsbehov på 50-200 gange den behandlede vandmængde. Værdi er baseret på lineær interpolation mellem et elforbrug på 175.000 kwh/år ved 1.000 m3/h og 300.000 kwh/år ved 2.500 m3/h. Beregning baseret på lineær interpolation mellem et kulforbrug på 50 kg/år ved 10 m3/h og 100 kg/år ved 20 m3/h. Bruger skal vælge (1) eller fravælge (0) luftbehandling i forbindelse med aktiv ventilation Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Egenvægt af olieudskiller og sandfang. Egenvægt af olieudskiller og sandfang. Elforbrug som funktion af vandflow. Forbrug af aktivt kul. Materialeforbrug til bygning og container incl. behandlingsanlæg er inkluderet (som funktion af luftflow) til anlæg omfattende PVC rør, PE, stål, rustfrit stål samt beton og asfaltbelægninger. Elforbrug som funktion af luftflow. Forbrug af aktivt kul. 25

Inddataparameter Dannelse af autokorrigeret værdi Elforbrug ved luftrensning ex. Beregning baseret på lineær Drivtryk interpolation mellem et elforbrug på 25.000 kwh/år ved 100 m3/h og 35.000 kwh/år ved 200 m3/h. Aktivt kul (på luft) - forbrug Værdi er baseret på en 10% absorption af den aktuelle masse af "prioritet 1" forurening i umættet zone i kildeområde, jf. ark 2. Luftbehandling - passiv ventilation (Ja=1, Nej=0): Luftflow (middel) Bruger skal vælge (1) eller fravælge (0) luftbehandling i forbindelse med passiv ventilation Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Elforbrug som funktion af luftflow. Forbrug af aktivt kul. Koncentrationsniveau Middelkoncentrationsniveau for "prioritet 1" poreluftforurening i faneområde, jf. ark 2. Aktivt kul (på luft) - forbrug Værdi er baseret på luftflow Forbrug af aktivt kul. (middel), luftkoncentrationsniveau (forventet middel over tid) samt en tilbageholdelseskapacitet på 10%. Bemærkninger: Behandlingsanlæg anvendes i reglen i kombination med afværgepumpning, aktiv ventilation, flerfase ekstraktion samt eventuel pumpning og recirkulering i forbindelse med kemisk oxidation eller stimuleret reduktiv deklorering. Behandlingsanlæg kan forudsættes etableret i container eller i fast bygning. Vandbehandling Ved vandbehandling er elforbrug er primært knyttet til kompressorer, der belufter vand før sandfilter og ved returskyl. Elforbruget er i nogen grad proportional med vandbehandlingsmængden. Standardværdien for forbrug af aktivt kul ved vandbehandling er baseret på en antaget gennemsnitlig indløbskoncentration på 100 ug/l PCE, en tilbageholdelseskapacitet på 5 % i vandfasen og en vandbehandlingsmængde på 10 m3/h. Ved afblæsning af vand ved INKA beluftning er elforbrug i høj grad proportional med vandbehandlingsmængden. Standardværdien for forbrug af aktivt kul ved luftbehandling er baseret på en antaget gennemsnitlig indløbskoncentration på 100 ug/l PCE, en tilbageholdelseskapacitet på 10% i luftfasen og en vandbehandlingsmængde på 10 m3/h. Drivtryk gennem vandbehandlingsanlæg forudsættes leveret fra råvandspumper i afværgeboringer og indgår derfor ikke i energiforbrug til vandbehandlingen. 26

Aktiv ventilation Ved aktiv ventilation antages elforbrug primært knyttet til varmeveksler og rumventilation. Elforbruget er i nogen grad proportional med luftbehandlingsmængden. Drivtryk gennem luftbehandlingsanlæg forudsættes leveret fra vakuumpumpe i aktiv ventilationsanlæg og indgår derfor ikke i energiforbrug til luftbehandlingen. Passiv ventilation Standardværdien for kulforbrug er baseret på et antaget luftkoncentrationsniveau på 20 mg/m 3 PCE (forventet middel over tid), en tilbageholdelseskapacitet på 10% og et antaget middelluftflow på 10 m 3 /h. Hvis passiv ventilation ønskes anvendt som "efterpolering", kan den forventede restkoncentration i poreluften anføres som koncentrationsniveau. 2.2.9 Soil mixing med nul valent jern (ZVI) Vedrørende kørsel og boringer i undersøgelsesfasen henvises til afsnit 2.1.1. For kørsel i etableringsfasen henvises til afsnit 2.1.2. For efterkontrol henvises til afsnit 2.1.3. Inddataparameter Forudsætninger for beregninger Areal af forurening (uden tillæg for usikkerhed) Oprensningsdybde (gennemsnit) Undersøgelser Dannelse af autokorrigeret værdi Aktuelt areal af "prioritet 1" forurening i umættet zone (beregnet som samlet areal i kildeområde, jf. ark 2). Aktuel dybde til underside af umættet zone, jf. ark 2. Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Etablering Arbejdsdage, soilmixing Reaktiv substans, ZVI (micro scale) Stabiliserings stof, bentonit Taasinge, DK Mængde er estimeret som 3 % ZVI i forhold til mængden af jord. (vægt/vægt). Mængde er estimeret som 1 % bentonit i forhold til mængden af jord. (vægt/vægt). Soilmixing med stor borerig og brug af kompressor fuld tid alle arbejdsdage, jf. afsnit 2.3.3. Forbrug af ZVI jern. Forbrug af bentonit. Stabiliserings stof, bentonit Forbrug af bentonit. Mikolit, DE/BE Bemærkninger: Mikolit kan anvendes alternativt til dansk bentonit. Mikolit udvindes ved grænsen mellem Belgien og Tyskland. Såfremt der anvendes bentonit svarende til Mikolit anføres dette og forbruget af dansk bentonit sættes til 0 kg. 27

2.2.10 Naturlig nedbrydning (NA) Vedrørende kørsel i undersøgelsesfasen henvises til afsnit 2.1.1. For efterkontrol henvises til afsnit 2.1.3. Inddataparameter Dannelse af autokorrigeret værdi Forudsætninger for beregninger Areal af forurening Aktuelt areal af "prioritet 1" forurening i sekundært grundvandsmagasin (beregnet som samlet areal i kildeområde og faneområde jf. ark 2) Bund moniteringsniveau, sekundært magasin Tykkelse af oprensnings interval Bund moniteringsniveau, primært magasin Tykkelse af oprensnings interval Undersøgelser (Etablering) Boringer, sek. magasin, 6" filtersat ø63 Aktuel maksimal dybde til bund af fane i sekundært magasin i kildeområde eller faneområde, jf. ark 2 Aktuel maksimal tykkelse af sekundært magasin i "prioritet 1" kildeområde eller faneområde, jf. ark 2 Aktuel maksimal dybde til bund af fane i primært magasin i kildeområde eller faneområde, jf. ark 2 Aktuel maksimal tykkelse af primært magasin i "prioritet 1" kildeområde eller faneområde, jf. ark 2 Standardværdien gange forholdet mellem standard areal aktuelt areal (proportionalværdi). Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Filtersætning med ø63 PEH rør og bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Forsegling med 20 kg bentonit (Mikolit) pr. boring og afslutning i terræn med ø150 betonmufferør, jf. afsnit 2.3.2. Boringer, prim. magasin, 8" filtersat ø 110 Monitering (drift) Driftstid Kørsel, udtagning af dokumentationsanalyser Standardværdien gange forholdet mellem standard areal aktuelt areal (proportionalværdi). Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Filtersætning med ø110 PEH rør og bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Forsegling med 30 kg bentonit (Mikolit) pr. boring,, jf. afsnit 2.3.2. Afslutning i terræn med ø300 betonbrønd. Kørsel i bil i driftsperioden Bemærkninger: På hver teknik er der indregnet 1 m 2 in situ støbt beton (fast mængde) til diverse afslutninger. 28

2.2.11 Passiv ventilation (PSVE) Vedrørende kørsel og boringer i undersøgelsesfasen henvises til afsnit 2.1.1. For kørsel i etablerings- og driftsfasen henvises til afsnit 2.1.2. For efterkontrol henvises til afsnit 2.1.3. Inddataparameter Forudsætninger for beregninger Areal af oprensningsområde i umættet zone Dybde til top af gasfane Dybde til bund af gasfane Samlet poreluftvolumen, der oprenses Etablering og drift Ventilationsboringer - ø63mm Dannelse af autokorrigeret værdi Aktuelt areal af "prioritet 1" forurening i umættet zone (beregnet som samlet areal i kildeområde og faneområde jf. ark 2) Aktuel dybde til top af poreluftforurening i umættet zone i faneområde, jf. ark 2. Aktuel dybde til bund af poreluftforurening i umættet zone i faneområde, jf. ark 2. Aktuelt volumen ved en luftporøsitet på 0,3. Antaget 1 ventilationsboring pr. 100 m2 areal af poreluftforureningsfanen. Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Forsegling med 20 kg bentonit (Mikolit) pr. boring, jf. afsnit 2.3.2. Afslutning i terræn med 1 m ø1250 betonbrønd. Ventilationskapacitet pr. boring Dybde af ventilationsboringer Antal luftskifter i formationen Driftstid Antages svarende til den nedre afgrænsning af poreluftforurening, der oprenses. Driftstiden estimeres svarende til at der opnås det anførte antal luftskifter i formationen (standard= 1.000), idet der tages hensyn til det samlede poreluftvolumen, antal ventilationsboringer og ventilationskapacitet pr. boring. Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Filtersætning med ø63 PEH rør og bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Materialeforbrug (som funktion af luftflow) til anlæg omfattende PVC rør, PE, stål, rustfrit stål samt beton og asfaltbelægninger. Kørsel i driftsperioden. Bemærkninger: Såfremt der skal foretages luftbehandling skal behandlingsanlæg tilvælges som en separat teknik. 29

2.2.12 Termisk ledningsevne opvarmning (ISTD) Vedrørende kørsel og boringer i undersøgelsesfasen henvises til afsnit 2.1.1. For kørsel i etablerings- og driftsfasen henvises til afsnit 2.1.2. For efterkontrol henvises til afsnit 2.1.3. Inddataparameter Forudsætninger for beregninger Areal af forurening (uden tillæg for usikkerhed) Oprensningsdybde (gennemsnit) Etablering Dybde til top, der skal opvarmes (gennemsnit) Dybde til bund, der skal opvarmes (gennemsnit) Varmeboringer, Direct Push, ø89 Heatercan Temperaturmoniteringssonderi nger, Direct Push, 1" filter Vakuumventilationsboringer, 8" Trykmoniteringssonderinger, 1 m dybe, 1 " filter Tæppedræn, grus Vaporcap, skumbeton (~400 kg/m 3, 0,2 m tyk) Drift Elektricitetsforbrug til jordopvarmning Behandlingstid Driftseffekt for øvrige elektriske anlæg Dannelse af autokorrigeret værdi Aktuelt areal af "prioritet 1" forurening i umættet zone(beregnet som samlet areal i kildeområde jf. ark 2) Aktuel dybde til underside af umættet zone, jf. ark 2 Værdi er oprensningsdybde + 1,5 m Beregnes som 10 stk. + 1 stk. pr 15 m 2 Beregnes som 5 stk. + 1/5 af antallet af varmeboringer Beregnes som 3 stk. + 1/4 af antallet af varmeboringer Beregnes som 3 stk. + 1/15 del af antallet af varmeboringer Beregnes som opvarmningsareal x 0,1 m lagtykkelse Beregnes som opvarmningsareal x 0,2 m lagtykkelse Elektricitetsforbrug beregnes på basis af et elektricitetsforbrug på 300 kwh pr. m 3 jord multipliceret med oprensningsvolumen. Værdi er anslået som 30kW+1kW/10 m 2 opvarmningsareal Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Brug af rendegraver 37 timer pr. 500 m2. Minirig 1 time pr. varmeboring. 18 kg stål og 1 kg rustfrit stål pr, m boring. Varmelementer 1,3 kg rustfri sål pr. m boring. Minirig 1 time pr. sondering. 3 kg stål og 5,5 kg beton pr. m sondering. Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Filtersætning med 3,5 kg rustfri stålrør og 5,4 kg stål pr. m boring. Forsegling med 140 kg beton pr. boring. Forbrug af stål til samleledning fra vakuumventilation 160 m á 40 kg/m. Minirig 1 time pr. sondering. 5 kg stål pr. m sondering Forbrug af sand og grus. Forbrug af beton Elforbrug som funktion af oprensningsvolumen 30

Inddataparameter Elektricitetsforbrug til øvrige elektriske anlæg Tilbageholdelseskapacitet på kul ved luftbehandling Forbrug af aktivt kul på luftbehandling Forbrug af aktivt kul på vandbehandling. Dannelse af autokorrigeret værdi Beregnes som behandlingstid gange driftseffekt Beregnet som den totale forureningsmængde (sum alle stoffer i alle faser) i umættet zone i kildeområde divideret med tilbageholdelseskapaciteten. Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Elforbrug som funktion af oprensningsareal og behandlingstid Forbrug af aktivt kul Procentuelt tillæg til forbrug af aktivt kul ved luftbehandling Bemærkninger: Rustfri liner i heatercans forudsættes genanvendt 2 gange, hvorved mængden af rustfri stål er nedskrevet til 1/3 del. Elektricitetsforbruget til jordopvarmning beregnes på basis af et elektricitetsforbrug på 300 kwh pr. m 3 jord. Elektricitetsmængden kan typisk variere mellem 250-400 kwh pr m 3 jord. Der indregnes etablering af 100 m ledningsgrav pr. lokalitet. Entreprenørarbejder ved afvikling indregnes med et tillæg på 20 % af etableringsaktiviteten. 2.2.13 Dampoprensning (SEE) Vedrørende kørsel og boringer i undersøgelsesfasen henvises til afsnit 2.1.1. For kørsel i etablerings- og driftsfasen henvises til afsnit 2.1.2. For efterkontrol henvises til afsnit 2.1.3. Inddataparameter Forudsætninger for beregninger Areal af forurening (uden tillæg for usikkerhed) Oprensningsdybde (gennemsnit) Etablering Dybde til top, der skal opvarmes (gennemsnit) Dampboringer 2, Direct Push Dannelse af autokorrigeret værdi Aktuelt areal af "prioritet 1" forurening i umættet zone(beregnet som samlet areal i kildeområde jf. ark 2) Aktuel dybde til underside af umættet zone, jf. ark 2 Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Brug af rendegraver 37 timer pr. 500 m2. Beregnes som 5 stk. + 1 stk. pr Minirig 1 time pr. 80 m 2 varmeboring. 18 kg stål pr. m boring. Temperaturmoniteringssonderi nger, Direct Push, 1" filter Beregnes som 5 stk. + 1 stk. pr. 5 varmeboringer Minirig 1 time pr. sondering. 3 kg stål og 5,5 kg beton pr. m sondering. 31

Inddataparameter Vakuumventilationsboringer, 8" Trykmoniteringssonderinger, 1 m dybe, 1 " filter Tæppedræn, grus Vaporcap, skumbeton (~400 kg/m 3, 0,2 m tyk) Drift Dampbehov pr. m3 oprenset jord Energiforbrug til dampproduktion Behandlingstid Driftseffekt for øvrige elektriske anlæg Elektricitetsforbrug til øvrige elektriske anlæg Tilbageholdelseskapcitet på kul ved luftbehandling Forbrug af aktivt kul på luftbehandling Forbrug af aktivt kul på vandbehandling. Dannelse af autokorrigeret værdi Beregnes som 1 stk. pr. 3 dampboringer Beregnes som 1 stk. pr. 3 dampboringer Beregnes som opvarmningsareal x 0,1 m lagtykkelse Beregnes som opvarmningsareal x 0,2 m lagtykkelse Værdi er anslået som 30kW+1kW/10 m 2 opvarmningsareal Beregnes som behandlingstid gange driftseffekt Beregnet som den totale forureningsmængde (sum alle stoffer i alle faser) i umættet zone i kildeområde divideret med tilbageholdelseskapaciteten. Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Filtersætning med 3,5 kg rustfri stålrør og 5,4 kg stål pr. m boring. Forsegling med 140 kg beton pr. boring. Forbrug af stål til samleledning fra vakuumventilation160 m á 40 kg/m. Minirig 1 time pr. sondering. 5 kg stål pr. m sondering Forbrug af sand og grus. Forbrug af beton Elforbrug som funktion af oprensningsvolumen Elforbrug som funktion af oprensningsareal og behandlingstid Forbrug af aktivt kul Procentuelt tillæg til forbrug af aktivt kul ved luftbehandling Bemærkninger: Dampbehov til jordopvarmning er valgt til 600 kg damp pr. m3 oprenset jord. Kan typisk variere mellem 500-700 kg. Der vurderes et energibehov på 480 kwh/m3 (=1.728 MJ/m3) oprenset jord ved et dampforbrug på 600 kg/m3 jord. Der indregnes etablering af 100 m ledningsgrav pr. lokalitet. Entreprenørarbejder ved afvikling indregnes med et tillæg på 20 % af etableringsaktiviteten. 32

2.2.14 Elektrisk modstandsopvarmning (ERH) Vedrørende kørsel og boringer i undersøgelsesfasen henvises til afsnit 2.1.1. For kørsel i etablerings- og driftsfasen henvises til afsnit 2.1.2. For efterkontrol henvises til afsnit 2.1.3. Inddataparameter Forudsætninger for beregninger Areal af forurening (uden tillæg for usikkerhed) Oprensningsdybde (gennemsnit) Etablering Dybde til top, der skal opvarmes (gennemsnit) Dybde til bund, der skal opvarmes (gennemsnit) Varmeboringer, 10" boring ET-DSP elektroder Temperatur- og trykmoniteringsonderinger, Direct Push, 1" Vakuumventilationsboringer, 8" Tæppedræn, grus Vaporcap, skumbeton (~400 kg/m 3, 0,2 m tyk) Drift Elektricitetsforbrug til jordopvarmning Behandlingstid Driftseffekt for øvrige elektriske anlæg Dannelse af autokorrigeret værdi Aktuelt areal af "prioritet 1" forurening i umættet zone(beregnet som samlet areal i kildeområde jf. ark 2) Aktuel dybde til underside af umættet zone, jf. ark 2 Værdi er oprensningsdybde Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Brug af rendegraver 37 timer pr. 500 m2. Beregnes som 5 stk. + 1 stk. pr Borearbejde for borerig, jf. 30 m 2 afsnit 2.3.3. Bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. 1 elektrode pr. 3 m 35 kg stål pr. elektrode oprensningsinterval (gennemsnitsbetragtning) Beregnes som 5 stk. + 1/3 af antallet af varmeboringer Beregnes som 5 stk. + 1/4 af antallet af varmeboringer Beregnes som opvarmningsareal x 0,1 m lagtykkelse Beregnes som opvarmningsareal x 0,2 m lagtykkelse Elektricitetsforbrug beregnes på basis af et elektricitetsforbrug på 300 kwh pr. m 3 jord multipliceret med oprensningsvolumen. Værdi er anslået som 35kW+1kW/20 m 2 opvarmningsareal Minirig 1 time pr. sondering. 3 kg stål og 5,5 kg beton pr. m sondering. Borearbejde for borerig, jf. afsnit 2.3.3. Bortskaffelse af opboret jord til biologisk jordrensning, jf. afsnit 2.3.2. Filtersætning med 3,5 kg rustfri stålrør og 5,4 kg stål pr. m boring. Forsegling med 140 kg beton pr. boring. Forbrug af stål til samleledning fra vakuumventilation 160 m á 40 kg/m. Forbrug af sand og grus. Forbrug af beton Elforbrug som funktion af oprensningsvolumen 33

Inddataparameter Elektricitetsforbrug til øvrige elektriske anlæg Tilbageholdelseskapcitet på kul ved luftbehandling Forbrug af aktivt kul på luftbehandling Forbrug af aktivt kul på vandbehandling. Dannelse af autokorrigeret værdi Beregnes som behandlingstid gange driftseffekt Beregnet som den totale forureningsmængde (sum alle stoffer i alle faser) i umættet zone i kildeområde divideret med tilbageholdelseskapaciteten. Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Elforbrug som funktion af oprensningsareal og behandlingstid Forbrug af aktivt kul Procentuelt tillæg til forbrug af aktivt kul ved luftbehandling Bemærkninger: Elektricitetsforbruget til jordopvarmning beregnes på basis af et elektricitetsforbrug på 300 kwh pr. m 3 jord. Elektricitetsmængden kan typisk variere mellem 250-400 kwh pr m 3 jord. Der indregnes etablering af 100 m ledningsgrav pr. lokalitet. Entreprenørarbejder ved afvikling indregnes med et tillæg på 20 % af etableringsaktiviteten. 34

2.2.15 Specifikke forbrug Inddataparameter Dannelse af autokorrigeret værdi Indeholdte aktiviteter, der indgår i LCA beregning Elektricitet Elektricitet (type specificeres - Specifikt forbrug på ark 5) Transport Bil (diesel) - Specifikt forbrug Van < 3.5 t totalvægt - Specifikt forbrug Lastbil 3.5-7.5t totalvægt - Specifikt forbrug Lastbil > 32 ton totalvægt - Specifikt forbrug Flyrejse, personkilometer t/r - Specifikt forbrug Entreprenørarbejde Entreprenørmaskiner, - Specifikt forbrug brændstofforbrug Plastik PVC, ekstruderet (fx rør) - Specifikt forbrug PVC, formstøbt - Specifikt forbrug PE, ekstruderet (fx rør) - Specifikt forbrug PE, formstøbt - Specifikt forbrug Metaller Stål (fx konstruktionsstål) - Specifikt forbrug Rustfrit stål - Specifikt forbrug Aktivt kul Aktivt kul (fra EU) - Specifikt forbrug Beton og asfalt Beton, densitet 2.400 kg/m 3 - Specifikt forbrug Asfalt, densitet 2.250 kg/m 3 - Specifikt forbrug Bentonit Bentonit, udvundet i Danmark - Specifikt forbrug Bentonit som "Mikolit" fra - Specifikt forbrug Holland Sand og grus Sand og grus eksklusiv - Specifikt forbrug transport, 1.900 kg/m3 Ekstern jordbehandling ekskl. transport Biologisk rensning (~ 1000 mg/kg let olie) - Specifikt forbrug 35

2.3 Specifikke aktiviteter I tabel 1 er anført en oversigt over hvilke enhedsprocesser, der indgår i de enkelte teknikker. Ved henvisning til noterne er det anført på hvilken måde de enkelte enhedsprocesser indgår. 2.3.1 Transport For personkørsel i bil er der forudsat anvendt dieselbrændstof. Anvendelse af benzin giver ikke anledning til et væsentligt ændret resultat. For kørsel med varevogn og lastvogn er der forudsat anvendt dieselbrændstof. Regningsmæssigt er der forudsat at lasteevne er fuldt udnyttet. Eksempelvis svarer 100 km kørsel i en varevogn (< 3,5 tons bruttovægt) til et transportarbejde på 350 tkm. For jordtransport er der regnet med halvt udnyttet lasteevne tur/retur, hvilket tilnærmelsesvis svarer til fuld udnyttet tur og tom returkørsel. 2.3.2 Boringer Opborede jordmængder og rør til filtersætning indregnes på basis af udførte antal boremeter. Dertil indregnes forbrug af bentonit til forsegling samt beton til boringsafslutning pr. boring. Selve borearbejdet (maskintid) indgår som entreprenørarbejde jf. afsnit 2.3.3. Tabel 2 Oversigt over jordmængder og materialeforbrug i forbindelse med borearbejde Opboring af jord Materialeforbrug Jordmængde PE Bentonit (Mikolit) Beton Ref. 4 boring 20 kg/m 1 6 boring 44 kg/m 1 8 boring 79 kg/m 1 10 boring 123 kg/m 1 12 boring 177 kg/m 1 ø25 Pejlerør 0,17 kg/m 1 ø63, rør+filter 0,87 kg/m 1 ø110, rør+filter 2,65 kg/m 1 ø125, rør+filter 3,50 kg/m 1 ø160, rør+filter 5,55 kg/m 1 6 boring 20 kg/stk > 6 boring 30 kg/stk Betonmufferør ø100 30 kg/stk 1 ø150 52 kg/stk 1 36

2.3.3 Entreprenørarbejder Entreprenørarbejde indregnes på basis af medgået dieselforbrug enten pr. m 3 håndteret jord, pr. m ledningsgrav eller som medgået maskintid. Den underliggende enhedsproces hydraulic digger omfatter fremstilling af entreprenørmaskine, forbrug af brændstof og smøreolie samt de direkte emissioner. Tabel 3 Oversigt over dieselforbrug ved entreprenørarbejder Ref. Borearbejde 1,75 l/m boring 2 Jordhåndtering Tillæg til jordhåndtering Øvrige arbejder Opgravning 0,25 l/m3 jord 3 Indbygning 1,00 l/m3 jord 3 Diverse (fejning, flytning oa.) 0,40 l/m3 jord 3 Samlet pr. m3 jord 1,65 l/m3 jord 3 Ledningsgrave 2,4 l/m Trange forhold 0,75 l/m3 jord 4 Opboring af jord med stor snegl 0,5 l/m3 jord 5 Mini-borerig 2 l/time 3 Borevogn, Unimog 8 l/time 3 Bobcat/minigravem. 8 l/time 3 Rendegraver 10 l/time 3 Gravemaskine 16 l/time 3 Gummihjulslæsser 16 l/time 3 Kompressor 5 l/time 3 Borerig, styret l/time 3 underb. 5 Borerig, stor 10 l/time 3 Rambuk 12 l/time 3 2.3.4 Øvrige materialeforbrug Derudover er der i flere teknikker inkluderet diverse materialemængder, eksempelvis som: PE i elforsyningskabler PVC i brønde, afløbsrør, eltavler Stål (blik) i eltavler, armaturer Beton i større brønde mv. 37

2.4 Enhedspriser En teknik kan omfatte flere delteknikker, hvor prisen dannes ved addition af delpriser for de enkelte delteknikker. Fælles for alle teknikker og delteknikker er, at prisen for et givent anlæg beregnes ved lineær regression ud fra et lille projekt og et stort projekt. Princippet i beregningen af det automatisk genererede omkostning er anskueliggjort i figur 1 med aktiv ventilation som eksempel. Den samlede omkostning beregnes for et dimensionsgivende luftflow ved addition af delpriser for undersøgelser, projektering, anlæg, driftsomkostninger og demontering (afvikling). Figur 1 Eksempel på lineær regression af priser for aktiv ventilation 1.200 1.100 1.000 900 800 Aktiv ventilation - omkostninger Lineær regression Undersøgelse Projektering Anlæg Driftomkostninger Afvikling Omkostninger 700 600 500 400 300 200 100 0 0 25 50 75 100 125 150 175 200 225 250 Mængde - dimensionsgivende parameter (m 3 /t luft) For hvert lille og stort projekt er der estimeret en pris for henholdsvis undersøgelser, projektering, etablering og demontering (afvikling). Endvidere er der for anlæg med længerevarende drift (>1-2 måneder) estimeret en pris for den årlige drift. Varigheden af driftsperioden er fast. Den dimensionsgivende parameter, der er styrende for prisen ved den lineære regression, er udvalgt som en parameter, der typisk repræsenter størrelsen(omfanget) af den pågældende afværgeteknik. Dette kan eksempelvis være den opgravede jordmængde (m 3 jord), vandflow (m 3 /h vand), luftflow (m 3 /h luft) eller størrelsen af en spunsvæg (m 2 spunsvæg). Tabel 4 giver en oversigt over de valgte dimensionsgivende parametre, størrelsen af de små og store projekter samt de enhedspriser, der ligger til grund for den lineære regression. 38

Tabel 4 Oversigt over dimensionsgivende parameter (enhed) for prisestimater samt enhedspriser for små og store projekter i de respektive faser Teknik Nøgle Dimensionsgivende parameter Anlægsstørrelse Projektering Anlæg Driftstid Dimensionsgivende mængde Undersøgelser (1000 kr.) (1000 kr.) (1000 kr.) (1000 kr. Driftsomkostning (1000 kr.) Afvikling (1000 kr.) Opgravning inkl jordrensning Exc (m3 jord) Stor 2.000 250 150 2.600 0 0 0 Opgravning inkl jordrensning Exc (m3 jord) Lille 1.000 150 100 1.400 0 0 0 Opgravning inkl jordrensning Auger (m3 jord) Stor 200 0 0 125 0 0 0 Opgravning inkl jordrensning Auger (m3 jord) Lille 45 0 0 45 0 0 0 Spunsvæg Trapez Spunsvæg (m2 væg) Stor 200 75 27 550 0 0 0 Spunsvæg Trapez Spunsvæg (m2 væg) Lille 50 50 7 140 0 0 0 Spunsvæg HE HEprofil (m2 væg) Stor 200 75 27 550 0 0 0 Spunsvæg HE HEprofil (m2 væg) Lille 50 50 7 140 0 0 0 Afværgepumpning primært magasin (m3/t) ydelse Stor 20 300 200 1.000 10 100 100 Afværgepumpning primært magasin (m3/t) ydelse Lille 10 250 150 700 10 80 80 Afværgepumpning sekundært magasin (m3/t) ydelse Stor 4 200 150 600 10 60 60 Afværgepumpning sekundært magasin (m3/t) ydelse Lille 2 150 100 400 10 40 40 Aktiv ventilation (SVE) SVE i container (m3/t luft) Stor 200 300 150 1.000 2 350 300 Aktiv ventilation (SVE) SVE i container (m3/t luft) Lille 100 200 100 700 2 250 200 Flerfase ekstraktion DPE (m3/t luft) Stor 100 300 200 1.500 5 300 300 Flerfase ekstraktion DPE (m3/t luft) Lille 50 200 150 1.000 5 200 200 Kemisk oxidation (S-ISCO) ISCO (m3 jord) Stor 1.000 135 130 2.070 0 0 0 Kemisk oxidation (S-ISCO) ISCO (m3 jord) Lille 100 54 52 828 0 0 0 Stim. reduk. deklor. (SRD) SRD (m3 jord) Stor 1.000 135 130 2.070 0 0 0 Stim. reduk. deklor. (SRD) SRD (m3 jord) Lille 100 54 52 828 0 0 0 Behandlingsanlæg Plast olieudskiller, plast (stk.) Stor 1 20 40 100 5 20 50 Behandlingsanlæg Plast olieudskiller, plast (stk.) Lille 1 20 40 100 5 20 50 Behandlingsanlæg Beton olieudskiller, beton (stk.) Stor 1 20 40 100 5 20 50 39

40 Teknik Nøgle Dimensionsgivende parameter Behandlingsanlæg Beton Anlægsstørrelse Dimensionsgivende mængde Undersøgelser (1000 kr.) Projektering Anlæg Driftstid Driftsomkostning (1000 kr.) Afvikling (1000 kr.) (1000 kr.) (1000 kr. (1000 kr.) olieudskiller, beton (stk.) Lille 1 20 40 100 5 20 50 Behandlingsanlæg cont-vand vand, container Stor 20 150 150 3.000 5 150 300 Behandlingsanlæg cont-vand vand, container Lille 10 100 100 2.000 5 100 200 Behandlingsanlæg byg-vand vand, bygning Stor 20 150 250 5.000 5 150 600 Behandlingsanlæg byg-vand vand, bygning Lille 10 100 200 3.500 5 100 400 Behandlingsanlæg beluft beluftet vand (m3/t) Stor 20 50 75 300 5 300 100 Behandlingsanlæg beluft beluftet vand (m3/t) Lille 10 50 50 200 5 200 75 Behandlingsanlæg aktiv luftbeh. aktiv (m3/t) Stor 200 25 75 400 5 250 75 Behandlingsanlæg aktiv luftbeh. aktiv (m3/t) Lille 100 25 50 200 5 150 50 Behandlingsanlæg passiv luftbeh. passiv (m3/t) Stor 20 50 75 200 5 40 60 Behandlingsanlæg passiv luftbeh. passiv (m3/t) Lille 10 25 50 150 5 30 40 Soilmixing + microscale ZVI ZVI (m3 jord) Stor 1.000 315 140 1.895 0 0 0 Soilmixing + microscale ZVI ZVI (m3 jord) Lille 100 126 56 758 0 0 0 Naturlig nedbrydning (NA) NA (m3 jord) Stor 10.000 200 60 0 5 50 50 Naturlig nedbrydning (NA) NA (m3 jord) Lille 1.000 100 40 0 5 30 20 Dampoprensning (SEE) SEE (m3 jord) Stor 11.000 850 1.200 13.126 0 0 0 Dampoprensning (SEE) SEE (m3 jord) Lille 2.000 500 800 5.028 0 0 0 Passiv ventilation (PSVE) PSVE (m3/t) Stor 20 250 100 800 10 40 200 Passiv ventilation (PSVE) PSVE (m3/t) Lille 10 200 80 500 10 30 150 Termisk ledningsevne (ISTD) ISTD (m3 jord) Stor 11.000 850 1.200 17.133 0 0 0 Termisk ledningsevne (ISTD) ISTD (m3 jord) Lille 2.000 500 800 6.228 0 0 0 Termisk modstand (ERH) ERH (m3 jord) Stor 11.000 850 692 17.316 0 0 0 Termisk modstand (ERH) ERH (m3 jord) Lille 2.000 500 660 6.968 0 0 0 Enhedspriserne for hver teknik er dels baseret på NIRAS erfaringspriser, dels indhentede priser fra entreprenører.

REFERENCER 1. Banestyrelsen rådgivning; HOH Vand og Miljø A/S; NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S; Revisorsamvirket / Pannell Kerr Forster (2000): Miljørigtig oprensning af forurenede grunde. EU LIFE Project no. 96ENV/DK/0016. København, Danmark. Udarbejdet for Banestyrelsen, DSB og Miljøstyrelsen. 2. Glipstrup A/S 3. Arkil A/S ved Kim R. Jensen 4. Arkil A/S ved Claus Lundgaard 5. Arkil A/S ved Jon Boi Pedersen

42

3 Enhedsprocesser De livscyklusopgørelser for vugge-til-port enhedsprocesser, der anvendes i RemS, bygger primært på ecoinvent databasen version 2,0 (Frischknecht et al. 2007). Ecoinvents enhedsprocesser for producerede varer (stål, plastik osv.) omfatter miljømæssige udvekslinger (ressourceforbrug og emissioner) relateret til materialeog produktionsfase af en vare, dvs. udvinding af råstoffer, produktion og transport, men ikke brugsfasen og endelig bortskaffelse af den producerede vare. Enhedsprocesserne i ecoinvent inddrager desuden infrastrukturelementer såsom opførelse af et produktionsanlæg, et køretøj m.v., der anvendes til produktion eller transport af varer. En andel af infrastrukturens miljøpåvirkninger tildeles det færdige produkt i et forhold, der er baseret på infrastrukturens anslåede levetid. Produktionsprocesserne i ecoinvent repræsenterer sædvanligvis gennemsnitlige europæiske produktionsbetingelser. Elektricitetsproduktion er dog til rådighed for alle europæiske lande. Tabel 1-11 oplister de anvendte ecoinvent enhedsprocesser samt deres tidsmæssige og geografiske dækning. Nogle af de anvendte enhedsprocesser er udviklet ved at kombinere en række ecoinvent processer, f.eks. ved at tilføje ekstra transport eller input i form af energi- eller materialeforbrug. LCA softwaren SimaPro version 7.1.8 er anvendt til modellering af livscyklusopgørelserne og til beregning af livscykluspåvirkninger forbundet med hver af de processer, der er anført i bilaget. Elektricitetsproduktion Elektricitetsforbruget er ofte en betydelig bidragyder til miljøpåvirkninger i en livscyklusvurdering. Den produktionsteknologi, der er valgt til at repræsentere elektricitetsforbruget, er derfor af stor betydning for resultatet af livscyklusvurderingen. I RemS er det muligt at skifte mellem elsammensætninger, der repræsenterer en række forskellige lande eller regioner: DK, NO, SE, UCTE og EU27. Desuden kan der vælges specifikke produktionsteknologier såsom naturgas, kul og vindkraft. I tabel 1A-1C er der vist en oversigt over elektricitetsproduktionsprocesserne. Til at repræsentere den elektricitet, der bruges direkte til afværgeaktiviteterne (on site eller off site), kan den gennemsnitlige elektricitetsproduktion i det land, hvor afværgeforanstaltninger finder sted, bruges som udgangspunkt. Dette kan suppleres med et følsomhedsscenario omfattende den marginale elektricitetsproduktionsteknologi. Den marginale elektricitetsproduktionsteknologi er på kort sigt også den, der med det samme kan øge produktionen, når efterspørgslen stiger. I henhold til Weidema (2003) vil den marginale elforsyning i Danmark på kort sigt være baseret på kul og i resten af Europa baseret på gas. For langsigtede projekter (over 10-20 år) forventes andelen af vindenergi at stige. Vindenergiprocesser, der repræsenterer produktion af vindkraft ved hjælp af landbaserede vindmøller og havvindmøller indgår derfor i værktøjet, hvorved det er muligt at gennemføre følsomhedsanalyser med vindenergi som elektricitetskilde. 43

De enhedsprocesser der anvendes i LCA screeningsmodulet er dokumenteret i nedenstående tabel 1 11. Dokumentationen af enhedsprocesser er alene udarbejdet på engelsk. Kommentarer til de enkelte enhedsprocesser er dog på dansk. Tabel 0 er en ordliste for de anvendte forkortelser. TABLE 0: LIST OF ABBREVIATIONS ABBREVIATION EXPLANATION pkm tkm MJ RER OCE PVC PE HDPE NORDEL UCTE EU27 CENTREL Person-kilometer : The number of persons transported times the distance traveled (in km) tonne-kilometer : Weight of freight (in kg) times the distance transported (in km) Mega joule. 1 MJ equals 3.6 kwh Process representing average European conditions Oceanic process Polyvinyl chloride Polyethylene High-density polyethylene Nordic countries power association (DK, SE, NO, FI, IS) Union for the Co-ordination of Transmission of Electricity (Members: BE, DE, ES, FR, GR, IT, BA, HR, MK, SI, YU, LU, NL, AT, PT, CH, CZ, HU, PL, SK, RO, BG) EU member countries (except Baltic countries) and NO, CH, Croatia, Bosnia-Herzegovina, Serbia-Montenegro. A cooperative group of electricity transmission systems operators in Czech Republic, Hungary, Poland, and Slovak Republic. In 1999, CENTREL was absorbed into the larger Union for the Coordination of Transmission of Electricity (UCTE). Dokumentationen for enhedsprocesserne omfatter: PROCESNAVN: For kombinerede processer bestående af to eller flere ecoinvent processer angiver procesnavnet det nye navn for denne proces. For enkeltstående processer angiver procesnavnet et kort navn for den eksisterende ecoinvent proces. REF. FLOW: Referenceflowet angiver mængden af det endelige produkt som processen repræsenterer INKLUDEREDE UNDERPROCESSER: De kombinerede processer er sammensat af et antal underprocesser som er nævnt her. For enkeltstående ecoinvent processer er det fulde navn i henhold til ecoinvent databasen angivet. MÆNGDE, ENHED: Mængde af hver af underprocesserne som indgår i processen samt den tilhørende enhed. ÅR: Årstal for dataindsamling rapporteret af ecoinvent. GEOGRAFISK OPRINDELSE AF DATA: Land eller region, hvorfra data er indsamlet i henhold til ecoinvent. SOURCE: Datakilde 44

TABLE 1A: ELECTRICITY Consumer mixes PROCESS NAME REF. FLOW INCLUDED SUBPROCESSES AMOUNT UNIT Electricity DK 1 MJ Electricity, low voltage, at grid/dk 1 MJ Electricity DK (alloc.) 1 MJ Electricity, low voltage, at grid/dk 0.828 MJ Electricity SE 1 MJ Electricity, low voltage, at grid/se 1 MJ Electricity NO 1 MJ Electricity, low voltage, at grid/no 1 MJ Electricity UCTE Electricity EU27 1 MJ 1 MJ Electricity, low voltage, production UCTE, at grid/ucte Electricity, low voltage, production RER, at grid/rer 1 MJ 1 MJ YEAR 1 2004-2005 2004-2005 2004-2005 2004-2005 2004-2005 GEOGRAPHICAL ORIGIN OF DATA Denmark Denmark Sweden Norway Continental Europe Generel beskrivelse af processerne: Elektricitetsprocesserne nævnt ovenfor repræsenterer lavspændingselektricitet leveret til forbrugerne, hvor der er taget højde for tab ved transformation og distribution til forbrugerne. Infrastruktur er inkluderet (ledningsnet, kraftværk mv.) DK, SE og NO elektricitet repræsenterer den gennemsnitlige danske, svenske og norske el-produktion, inklusiv al importeret elektricitet (se sammensætningen af produktionsteknologier for hvert land i tabel 1C). 2004-2005 EU27 SOURCE ecoinvent ecoinvent ecoinvent ecoinvent ecoinvent ecoinvent Elektricitet DK (allokeret) svarer til Elektricitet DK, men 17,2% af miljøpåvirkningerne er allokeret til fjernvarme, som er et biprodukt af elproduktionen. Allokeringen er baseret på energikvaliteten (exergi) af henholdsvis den producerede elektricitet og varme. Allokeringsmetoden er beskrevet i Energinet.dk (2008). Elektricitet UCTE repræsenterer den gennemsnitlige el-produktion i UCTE medlemslandene, se tabel 0. Elektricitet EU27 repræsenterer den gennemsnitlige el-produktion i EU medlemslandene (undtagen de baltiske lande) og NO, CH, Kroatien, Bosnien-Herzegovina og Serbien-Montenegro. 1 Refers to age of the inventory data in ecoinvent TABLE 1B: ELECTRICITY Single production technologies PROCESS NAME Electricity, coal (marginal) Electricity, natural gas (marginal) Electricity, wind power, off shore, 2MW Electricity, wind power, on shore, 800 kw REF. FLOW INCLUDED SUBPROCESSES AMOUNT UNIT 1 MJ 1 MJ 1 MJ 1 MJ Electricity, hard coal, low voltage, at grid/nordel Electricity, natural gas, low voltage, at grid/nordel Electricity, wind power 2MW, offshore, low voltage at grid/oce Electricity, wind power 800 kw, offshore, low voltage at grid/oce YEAR 1 GEOGRAPHICAL ORIGIN OF DATA SOURCE 1 MJ 2000 Nordic countries ecoinvent 1 MJ 2000 Nordic countries ecoinvent 1 MJ 2002 Europe ecoinvent 1 MJ 2002 Europe ecoinvent Generel beskrivelse af processerne: El-produktion baseret på kul og naturgas repræsenterer mulige marginale produktionsteknologier for el-produktion i Danmark. Ecoinvent processerne omfatter ikke energitab og emissioner under transformation og distribution af el, men disse er tilføjet under antagelse af samme tab som for gennemsnitlig dansk elektricitet. Infrastruktur er inkluderet (ledningsnet, kraftværk mv.) Ecoinvent processerne for el-produktion baseret på vindenergi omfatter ikke energitab og emissioner under transformation og distribution af el, men disse er blevet tilføjet under antagelse af samme tab som for gennemsnitlig dansk elektricitet. Infrastruktur (ledningsnet, vindenergianlæg mv.) og driften af vindenergianlæg, inklusiv skift af gearolie er inkluderet. Levetiden for bevægelige og faste dele er skønnet til hhv. 20 og 40 år.. 1 Refers to age of the inventory data in ecoinvent 45

TABLE 1C: ELECTRICITY Consumer mix composition COMPOSITION OF ELECTRICITY SOURCES (%) Denmark (DK) Norway (NO) Sweden (SE) Hard coal 38.4 0.03 0.61 Peat - - 0.41 Oil 3.4 0.01 1.17 Natural gas 20.5 0.28 0.45 Industrial gas 0.0 0.04 0.49 Hydropower 0.1 86.86 36.62 Nuclear - - 46.09 Wind power 14.4 0.24 0.55 Biomass 3.8 0.23 3.97 Biogas 0.5-0.06 Import, DE 7.4-0.87 Import, NO 3.2-1.39 Import, SE 8.3 8.97 - Import DK - 3.06 1.52 Import, FI - 0.13 4.34 Import, CENTREL - 0.15 - Import, PL - - 1.46 Database: ecoinvent Version 2.0 46

TABLE 2: HEATING PROCESS NAME Heat boiler, 100kW REF. FLOW INCLUDED SUBPROCESSES AMOUNT UNIT 1 MJ 1 Refers to age of the inventory data in ecoinvent Heat, light fuel oil, at boiler 100kW, non-modulating/ch YEAR 1 GEOGRAPHICAL ORIGIN OF DATA SOURCE 1 MJ 2000 Switzerland Ecoinvent Vandopvarmning og dampproduktion er baseret på en ikke kondenserende oliefyret 100 kw kedel med en effektivitet på 94%. Materialeforbruget til kedelproduktionen er ikke inkluderet. Livscyklus for fyringsolien er inkluderet. TABLE 3: TRANSPORT PROCESS NAME Car, diesel REF. FLOW INCLUDED SUBPROCESSES AMOUNT UNIT 1 pkm Transport, passenger car, diesel, EURO4/CH 1 pkm Van < 3.5 t 1 tkm Transport, van <3.5t/RER U 1 tkm Lorry 3.5-7.5 t Lorry > 32 t Aircraft, passenger 1 tkm 1 tkm 1 pkm Transport, lorry 3.5-7.5t, EURO3/RER U Transport, lorry >32t, EURO3/RER Transport, aircraft, passenger/rer 1 tkm 1 tkm YEAR 1 2004-2005 2004-2005 2004-2005 2004-2005 GEOGRAPHICAL ORIGIN OF DATA Switzerland Europe Europe Europe SOURCE Ecoinvent Ecoinvent Ecoinvent Ecoinvent 1 pkm 2002 Europe Ecoinvent Generel beskrivelse af processerne: Transportprocesserne omfatter direkte transportemissioner såvel som fremstillingen af selve køretøjet/flyvemaskinen og brændstof. Endvidere er infrastrukturen (lufthavn og veje) inkluderet. Flyvemaskine, passager processen er en kombineret proces, der antager, at 75% af flyene/flyvningerne er internt i Europa og 25% interkontinentale. 1 Refers to age of the inventory data used in ecoinvent TABLE 4: ENTREPRENEURIAL WORKS PROCESS NAME Hydraulic digger REF. FLOW INCLUDED SUBPROCESSES AMOUNT UNIT 1 L diesel 1 Refers to age of the inventory data in ecoinvent Excavation, hydraulic digger, low sulphur diesel/rer YEAR 1 GEOGRAPHICAL ORIGIN OF DATA SOURCE 7.63 m 3 2000 Europe Ecoinvent Processen omfatter direkte emissioner såvel som fremstilling af entreprenørmaskine og forbrug af brændstof og smøreolie. Referenceflowet for den oprindelige ecoinventproces er opgravning af 1 m 3 jord. I den ovenstående proces er referenceflowet givet per L diesel anvendt af maskinen. TABLE 5: PLASTICS PROCESS NAME PVC, extruded, at regional storage REF. FLOW INCLUDED SUBPROCESSES AMOUNT UNIT YEAR 1 1 kg Polyvinylchloride, at regional storage/rer 1 kg Extrusion, plastic pipes/rer 1 kg Transport, lorry > 16t, fleet average/rer 0.1 tkm Transport, freight, rail/rer 0.2 tkm Polyvinylchloride, at regional PVC, injection 1 kg 1 kg storage/rer moulding, at regional storage Injection moulding/rer 1 1 kg Transport, lorry > 16t, fleet average/rer 0.1 tkm 2005-2007 2005-2007 2004-2005 1999-2004 2005-2007 2005-2007 2004-2005 GEOGRAPHICAL ORIGIN OF DATA Europe Europe Europe Europe Europe Europe Europe SOURCE Ecoinvent Ecoinvent Ecoinvent Ecoinvent Ecoinvent Ecoinvent ecoinvent Transport, freight, rail/rer 0.2 tkm 1999- Europe ecoinvent 47

PE, extruded, at regional storage 1 kg Polyethylene, HDPE, granulate, at plant/rer 1 kg Extrusion, plastic pipes/rer 1 kg Transport, lorry > 16t, fleet average/rer 0.1 tkm Transport, freight, rail/rer 0.2 tkm Polyethylene, HDPE, granulate, at PE, injection 1 kg 1 kg plant/rer moulding, at regional storage Extrusion, plastic pipes/rer 1 kg Transport, lorry > 16t, fleet average/rer 0.1 tkm Transport, freight, rail/rer 0.2 tkm 2004 2005-2007 2005-2007 2004-2005 1999-2004 2005-2007 2005-2007 2004-2005 1999-2004 Europe Europe Europe Europe Europe Europe Europe Europe ecoinvent ecoinvent ecoinvent ecoinvent ecoinvent ecoinvent ecoinvent ecoinvent Generel beskrivelse af processerne: Processerne omfatter anskaffelse af råmaterialer, plasticproduktion og fremstilling (ekstrudering) af rør eller formstøbning af produkt. Processerne inkluderer også transport fra produktionsstedet til regionalt depot (Danmark), idet der anvendes transportafstande foreslået i ecoinvent (Frischknecht et al., 2007). 1 Refers to age of the inventory data in ecoinvent TABLE 6: STEEL PROCESS NAME Steel product, low alloyed, at regional storage Steel product, chromium steel, at regional storage REF. FLOW INCLUDED SUBPROCESSES AMOUNT UNIT YEAR 1 GEOGRAPHICAL ORIGIN OF DATA SOURCE 1 kg Steel, low-alloyed, at plant/rer 1 kg 2000 Europe ecoinvent Steel product manufacturing, average metal working/rer Transport, lorry > 16t, fleet average/rer 1 kg 2000 Europe ecoinvent 0.1 tkm Transport, freight, rail/rer 0.2 tkm 2004-2005 1999-2004 Europe Europe ecoinvent ecoinvent 1 kg Chromium steel 18/8, at plant/rer 1 kg 2000 Europe ecoinvent Chromium steel product manufacturing, average metal working/rer Transport, lorry > 16t, fleet average/rer 1 kg 2000 Europe ecoinvent 0.1 tkm Transport, freight, rail/rer 0.2 tkm 2004-2005 1999-2004 Europe Europe Generel beskrivelse af processerne: Processerne omfatter anskaffelse af råmaterialer, stålproduktion og fremstilling af stålprodukt. Processerne inkluderer også transport fra produktionsstedet til regionalt depot (Danmark), idet der anvendes transportafstande foreslået i ecoinvent (Frischknecht et al., 2007). 1 Refers to age of the inventory data in ecoinvent ecoinvent ecoinvent TABLE 7: ACTIVATED CARBON PROCESS NAME Activated carbon production, coal mined in EU REF. FLOW INCLUDED SUBPROCESSES AMOUNT UNIT 1 kg 1 Refers to age of the inventory data in ecoinvent Hard coal mix, at regional storage/ucte Hard coal burned in industrial furnace 1-10MW/RER (coal use removed) Electricity, medium voltage, production UCTE, at grid Natural gas, burned in industrial fornace low-nox 1-10MW/RER Transport, lorry > 16t, fleet average/rer 3 kg 48 MJ 1.6 kwh 13.2 MJ 0.6 tkm YEAR 1 1988-2000 1990-1995 2004-2005 1990-1995 2004-2005 GEOGRAPHICAL ORIGIN OF DATA Europe Europe Europe Europe Europe Processen omfatter anskaffelse af råmaterialer og produktion af aktivt kul, jf. Bayer et al. (2005). Dertil er inkluderet transport fra produktionsstedet (Ruhr-distriktet i Tyskland) til Danmark (600 km). SOURCE ecoinvent ecoinvent ecoinvent ecoinvent ecoinvent 48

TABLE 8: REMEDIAL AMENDMENTS PROCESS NAME Emulsified soybean oil, from US Bacterial culture, KB1, only transport REF. FLOW INCLUDED SUBPROCESSES AMOUNT UNIT YEAR 1 1 kg 1 kg Soybean oil, at oil mill/us (CO2 uptake removed) Transport, lorry > 16t, fleet average/rer Transport, transoceanic freight ship/oce 0.6 kg 0.2 tkm 7.49 tkm 1998-2005 2004-2005 1999-2003 GEOGRAPHICAL ORIGIN OF DATA USA Europe Oceanic SOURCE ecoinvent ecoinvent ecoinvent Processen omfatter dyrkning af sojabønner og fremstilling af sojabønneolie samt transport af det færdige produkt med lastbil (200 km) og skib (7490 km) til Danmark. Lactater og emulgeringsmidler tilsat sojabønneolien er ikke medtaget. Sojabønneplanten regnes for CO 2 neutral, dvs. at optagelsen af CO 2 i dyrkningsperioden modsvarer frigivelsen ved nedbrydning. Metandannelse under gæringsprocessen i jorden er ikke medtaget. Processen er i RemS konverteret til et reference flow på 1 l EOS, idet der anvendes en massefylde på 0,92 kg/l. Transport, lorry > 16t, fleet average/rer Transport, aircraft, freight, intercontinental/rer 0.2 tkm Europe ecoinvent 6.271 tkm Europe ecoinvent Processen omfatter transport af KB1 fra Canada til Danmark med lastbil (200 km) og fly (6271 km). Produktionsenergi og tilsætningsstoffer er ikke medtaget pga. manglende data. Sodium persulfate Na 2S 2O 8 1 kg Sodium persulfate, at plant/glo 1 kg 2004 World ecoinvent Transport, freight, rail/rer 0.6 tkm Transport, lorry > 16t, fleet average/rer 0.1 tkm 1999-2004 2004-2005 Europe Europe ecoinvent ecoinvent Processen omfatter anskaffelse af råmaterialer, produktion af natriumpersulfat og transport til depot i Danmark, idet der anvendes standard transportafstandene foreslået i ecoinvent (Frischknecht et al., 2007). 1 kg Potassium permanganate, at plant 1 kg 2009 Europe ecoinvent Potassium permanganate KMnO 4 Transport, freight, rail/rer 0.6 tkm Methanol CH 3OH Sodium formate HCOOH Sodium hydroxide NaOH Transport, lorry > 16t, fleet average/rer 0.1 tkm 2004-2005 2004-2005 Europe Europe ecoinvent ecoinvent Processen omfatter anskaffelse af råmaterialer og produktion af natriumpermanganat som estimeret af ecoinvent i 2009. Dertil er inkluderet transport fra et europæisk produktionssted til Danmark i henhold til standard transportafstandene foreslået i ecoinvent (Frischknecht et al., 2007). 1 kg Methanol, at regional storage/ch 1 kg 1 kg 1999-2002 Processen omfatter anskaffelse af råmaterialer og produktion af methanol. Sodium formate, reaction of formaldehyde with acetaldehyde, at plant/rer Switzerland ecoinvent 1 kg No year Europe ecoinvent Processen omfatter anskaffelse af råmaterialer og produktion af natriumformat. Sodium hydroxide, 50% in H2O, production mix, at plant/rer U Transport, freight, rail/rer 0.6 tkm Transport, lorry > 16t, fleet average/rer 1 kg 2000 Europe ecoinvent 0.1 tkm 2004-2005 2004-2005 Europe Europe Processen omfatter anskaffelse af råmaterialer, produktion og transport af natriumhydroxid. ecoinvent ecoinvent VeruSOL 1 kg Crude coco nut oil, at plant/ph 0.5 kg 1995 Philippines ecoinvent Soybean oil, at oil mill/us (CO2 uptake removed) Transport, lorry > 16t, fleet average/rer Transport, transoceanic freight ship/oce 0.5 kg 0.2 tkm 7.49 tkm 1998-2005 2004-2005 1999-2003 USA Europe Oceanic ecoinvent ecoinvent ecoinvent VeruSOL processen (koncentreret VeruSOL med en massefylde på 0,85 kg/l) omfatter anskaffelse af råmaterialer og produktion af de stoffer, der formodes at indgå i VeruSOL. Idet den præcise sammensætning af VeruSOL er en forretningshemmelighed, er stofsammensætningen baseret på et skøn. Dertil er inkluderet transport fra produktionsstedet i US til Danmark med lastbil (200 km) og fragtskib 7490 km. 49

Zero Valent Iron (microscale ZVI) 1 kg Zero valent Iron, at plant/glo 1 kg Transport, lorry > 16t, fleet average/rer 0.1 tkm 2005-2009 2004-2005 Global 2 Europe ecoinvent ecoinvent Processen omfatter anskaffelse af råmaterialer og produktion af mikroskala nulvalent jern. Dertil er inkluderet transport fra et produktionssted i Sydsverige (Höganæs) til Danmark (100 km). 1 Refers to age of the inventory data in ecoinvent TABLE 9: CONSTRUCTION MATERIALS PROCESS NAME Concrete, at regional storage Asphalt, at regional storage Bentonite, at regional storage (transported 50 km) Mikolit, at regional storage (transported 600 km) REF. FLOW INCLUDED SUBPROCESSES AMOUNT UNIT YEAR 1 1 kg Concrete, normal, at plant/ch 4.55E-04 m 3 1997-2001 Transport, lorry > 16t, fleet average/rer 1 kg Mastic asphalt, at plant/ch 1 kg Transport, lorry > 16t, fleet average/rer GEOGRAPHICAL ORIGIN OF DATA Switzerland SOURCE ecoinvent 0.05 tkm 2005 Europe ecoinvent 0.05 tkm 1 kg Bentonite, at processing/de 1 kg Transport, lorry > 16t, fleet average/rer 0.05 tkm 1 kg Bentonite, at processing/de 1 kg Transport, lorry > 16t, fleet average/rer 0.6 tkm 2000-2004 2004-2005 1997-2000 2004-2005 1997-2000 2004-2005 Switzerland Europe Germany Europe Germany Europe Generel beskrivelse af processerne: Processerne omfatter anskaffelse af råmaterialer, produktion af produkt og transport fra produktionsstedet til regionalt depot i Danmark. Beton og asfalt antages produceret lokalt i Danmark (transport: 50 km). ecoinvent ecoinvent ecoinvent ecoinvent ecoinvent ecoinvent Processen Bentonit, regionalt depot repræsenterer bentonit produceret i Danmark inklusiv lokal transport (50 km). Mikolit, regionalt depot repræsenterer varemærket Mikolit, der produceres i Tyskland/Holland og inkluderer transporteret til Danmark med lastbil (600 km). Idet Mikolit ikke indgår i ecoinvent databasen, anvendes produktionsprocessen for bentonit som en tilnærmelse. 1 Refers to age of the inventory data in ecoinvent TABLE 10: SAND/GRAVEL PROCESS NAME REF. FLOW INCLUDED SUBPROCESSES AMOUNT UNIT YEAR 1 Gravel, no transport 1 kg Gravel round, at mine/ch 1 kg Gravel, 50 km 1 kg Gravel round, at mine/ch 1 kg Transport, lorry > 16t, fleet average/rer 0.05 tkm Gravel, 200 km 1 kg Gravel round, at mine/ch 1 kg Transport, lorry > 16t, fleet average/rer 0.2 tkm 1997-2001 1997-2001 2004-2005 1997-2001 2004-2005 GEOGRAPHICAL ORIGIN OF DATA Switzerland Switzerland Switzerland SOURCE ecoinvent ecoinvent ecoinvent ecoinvent ecoinvent Generel beskrivelse af processerne: Processerne inkluderer hele fabrikationsprocessen ved gravning af grus og sand (evt. knusning undtaget), interne processer (sortering, transport mv.) og infrastruktur for driften (maskineri). De to sidstnævnte processer omfatter transport i Danmark over hhv. 50 km og 200 km. 1 Refers to age of the inventory data in ecoinvent 50

TABLE 11: SOIL TREATMENT PROCESS NAME Biological treatment, 0.5 L diesel per ton Biological treatment, 1 L diesel per ton REF. FLOW INCLUDED SUBPROCESSES AMOUNT UNIT YEAR 1 GEOGRAPHICAL ORIGIN OF DATA 1 t soil Concrete, at regional storage 4.5 kg See above (9) Steelproduct, low alloyed, at regional storage PE, injection moulding, at regional storage 0.3 kg See above (6) 0.023 kg See above (5) PVC, extruded, at regional storage 0.003 kg See above (5) Gravel, round, at mine/ CH 22 kg Ammonium nitrate phosphate, as N, at regional storehouse/rer Electricity. low voltage, at grid/ DK 1.2 kwh 1997-2001 Switzerland SOURCE ecoinvent 0.05 kg 1999 Europe ecoinvent 2004-2005 Denmark Hydraulic digger 0.5 L See above (4) 1 t soil Concrete, at regional storage 4.5 kg See above (9) Steelproduct, low alloyed, at regional storage PE, injection moulding, at regional storage 0.3 kg See above (6) 0.023 kg See above (5) PVC, extruded, at regional storage 0.003 kg See above (5) Gravel, round, at mine/ CH 22 kg Ammonium nitrate phosphate, as N, at regional storehouse/rer Electricity. low voltage, at grid/ DK 1.2 kwh 1997-2001 Switzerland ecoinvent ecoinvent 0.05 kg 1999 Europe ecoinvent 2004-2005 Denmark Hydraulic digger 1 L See above (4) ecoinvent Generel beskrivelse af processerne: Processen omfatter infrastrukturen for jordbehandlingsanlægget (baseret på data fra Banestyrelsen rådgivning et al., 2000) og energiforbruget, der medgår til at lægge jorden i miler samt regelmæssig vending af disse. Dertil indgår tilsætning af næringsstoffer til jorden. Energiforbruget til vending af milerne er baseret på data fra et dansk jordbehandlingsanlæg (Hauge, 2009). Den første proces (et dieselforbrug til jordhåndtering på 0,5 l/ton jord) repræsenterer olieforurenet jord med en total forureningskoncentration på ca. 1.000 mg/kg. Den anden proces (et dieselforbrug til jordhåndtering på 1 l/ton jord) repræsenterer behandling af olieforurenet jord med en total forureningskoncentration på ca. 2.000 mg/kg. 1 Refers to age of the inventory data in ecoinvent REFERENCER Banestyrelsen rådgivning; HOH Vand og Miljø A/S; NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S; Revisorsamvirket / Pannell Kerr Forster (2000): Miljørigtig oprensning af forurenede grunde. EU LIFE Project no. 96ENV/DK/0016. København, Danmark. Udarbejdet for Banestyrelsen, DSB og Miljøstyrelsen. Bayer, P.; Heuer E.; Karl U.; Finkel M. (2005): Economical and ecological comparison of granular activated carbon (GAC) adsorber refill strategies. Water Research 2005, 39 (9), 1719-1728. Energinet.dk (2008. Miljørapport 2008. Baggrundsrapport. Online udgave, April 2008. Frischknecht, R.; Jungbluth N.; Althaus H.-J.; Doka G.; Dones R.; Heck T.; Hellweg S.; Hischier R.; Nemecek T.; Rebitzer G.; Spielmann M.; Wernet G. Overview and Methodology. ecoinvent report No. 1. 2007, Swiss Centre for Life Cycle Inventories, Dübendorf, 2007. 51

Hauge, O. (2009). Personal communication with O. Hauge, RGS90 A/S, Copenhagen, Denmark, via telephone 21-01-2009. Weidema, B. (2003). Market information in life cycle assessment. Environmental Project No. 863 2003. Danish Environmental Protection Agency. Danish Ministry of the Environment. 52

4 Miljøpåvirkninger Eksempel på dokumentationsbilag fra LCA screeningsberegning (print fra ark 5). 53

54

55

56

57

58

5 Dataindsamling til LCA screeningsberegninger Teknikspecifikke skemaer til indsamling af data til LCA screeningsberegninger, der skal inddateres i ark 4. 59

RemS. Inddata til LCA screening T1 Opgravning inklusiv jordrensning Forudsætninger for beregninger Forureningstype Olie Undersøgelser (miljø og geoteknik) ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 1.000 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 200 Undersøgelsesareal m2 250 Boredybde, middel m 6,0 Antal boringer (50 % filtersættes) boringer 6 Etablering ------------ ------------ Opgravning og/eller opboring ------------ ------------ Volumen af jord, der opgraves m3 1.000 - Andel med små maskiner/trange forhold % 10 - Andel med opboring (stor snegl) % 0 Tillægsvolumen pga overlap ved opboring m3 Transport og jordbehandling ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 2.000 Biologisk jordbeh. (klasse II - IV) m3 1.000 - Transport eksklusiv returkørsel km 50 Termisk jordbeh. (klasse II - IV) m3 0 Ikke aktiv - Transport eksklusiv returkørsel km 100 Ikke aktiv Deponering af klasse II - IV jord m3 0 Ikke aktiv - Transport eksklusiv returkørsel km 50 Ikke aktiv Genbrug af klasse I, II eller III jord m3 0 Ikke aktiv - Transport eksklusiv returkørsel km 50 Ikke aktiv Erstatningsmaterialer og indbygning ------------ ------------ Sand og grus (nye materialer) m3 1.000 - Transport eksklusiv returkørsel km 50 Sand og grus (genbrug) m3 0 Ikke aktiv - Transport eksklusiv returkørsel km 50 Ikke aktiv Nedknust beton m3 0 Ikke aktiv - Transport eksklusiv returkørsel km 50 Ikke aktiv Standardværdi Rettet af bruger Afdampning fra jordbeh. indgår ikke. 50% af jordbeh. deponeres (volumenaffald) \\allkfs01\data\sag\203\867\project\vejledning\dansk\rems Dataindsamling LCA Version 2_0.xls 04-03-2011

RemS. Inddata til LCA screening T2 Spunsvæg Forudsætninger for beregninger Dybde af udgravning m 3,0 Undersøgelser (geoteknik) ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 400 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 200 Geoteknikske boringer (boringer x dybde) borem. 50 Etablering (nedramning eller nedpresning) ------------ Kørsel. Lastbil med rambuk t/r mv. km 200 Trapezvæg - kontinuert stålvæg ------------ ------------ Længde m 60 Rammedybde m 8 Stålprofil Type kg/m 2 AZ18 118 AZ26 155 155 Dækker spunsvægge i stål m/u ankre HE-profil væg (Københavnervæg) ------------ ------------ Længde m 0 Rammedybde m 10,0 Centerafstand mellem profiler m 1,2 Stålprofil Profil nr. kg/m profil 200 61 300 117 117 Udfyldning med stålplader medregnes ikke Samlet vægt af væg kg 74.400 Optrækning af spunsvæg ------------ ------------ Andel af nedrammet væg, der fjernes % 100 - Heraf andel til genanvendelse % 95 Standardværdi Rettet af bruger Efterladt andel af væg og ikke genanvendt andel (skrotjern) regnes som forbrug af jern \\allkfs01\data\sag\203\867\project\vejledning\dansk\rems Dataindsamling LCA Version 2_0.xls 04-03-2011

RemS. Inddata til LCA screening T3 Afværgepumpning Forudsætninger for beregninger Areal af kilde+fane i sekundært magasin m2 10.000 Dybde til bund af fane i sek. mag. m 10,0 Areal af fane i primært magagasin m2 10.000 Dybde til bund af fane i prim. mag. m 20,0 Undersøgelser ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 200 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 200 Boringer, sek. magasin, 6" filtersat ø63 stk 12 Boringer, prim. magasin, 8" filtersat ø 110 stk 6 Etablering og drift ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn ved etablering km 1.000 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 200 Kørsel. Montørbil ved etablering km 2.000 Kørsel. Tilsyn v. drift og vedligeh. km/år 500 Kørsel. Montørbil ved drift og vedligeholdelse km/år 1.000 Driftstid (sek./prim.) år 20 Pumpesystem: Sekundært=0, Primært=1 0 Standardværdi Rettet af bruger Pumpesystem - sekundært grundvand ------------ ------------ Pumpeboringer, 10" filtersat ø125 mm stk 1 Samlet pumpeydelse m3/h 2 Pumpeledning, ø75 PVC m 100 Elforbrug for råvandspumper kwh/år Samlet elforbrug for hele driftstiden kwh Pumpesystem - primært grundvand ------------ ------------ Pumpeboringer, 12" filtersat ø160mm stk 0 Samlet pumpeydelse m3/h 0 Pumpeledning, ø110 PVC m 0 Elforbrug for råvandspumper kwh/år Samlet elforbrug for hele driftstiden kwh Eventuel vandbehandlingsanlæg skal tilvælges ------------ \\allkfs01\data\sag\203\867\project\vejledning\dansk\rems Dataindsamling LCA Version 2_0.xls 04-03-2011

RemS. Inddata til LCA screening T4 Aktiv ventilation (SVE) Forudsætninger for beregninger Areal af oprensningsområde i umættet zone m2 1.000 Dybde til top af gasfane m 5,0 Dybde til bund af gasfane m 10,0 Samlet poreluftvolumen, der oprenses m3 1.500 Undersøgelser ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 1.000 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 400 Boringer, 6" filtersat ø63 stk 12 Etablering og drift ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn ved etablering (samlet) km 2.000 Kørsel. Van/entreprenør ved etablering km 2.000 Kørsel. Tilsyn ved drift og vedligeholdelse (samlet). km/år 1.000 Kørsel. Van/entreprenør ved vedligeholdelse km/år 1.000 Ventilationsboringer - ø63mm stk 5 Dybde af ventilationsboringer m 10,0 Antal luftskifter i formationen - 1.000 Driftstid år 2,0 Alternerende drift, andel af drifttid % 50 Luftflow under ventilering m3/h Samlet driftseffekt pr. år kwh/år Efterkontrol (drift) ------------ ------------ Efterkontrol (tid) md 6 Kørsel pr. måned. Monitering km/md 100 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 200 Boringer, 6" uden filter stk 4 Standardværdi Rettet af bruger Eventuel behandlingsanlæg skal tilvælges ------------ ------------ \\allkfs01\data\sag\203\867\project\vejledning\dansk\rems Dataindsamling LCA Version 2_0.xls 04-03-2011

RemS. Inddata til LCA screening T5 Flerfase ekstraktion (DPE) Forudsætninger for beregninger Standardværdi Rettet af bruger Areal af kilde i sekundært magasin m2 500 Oprensningsdybde i sekundært magasin m 8,0 Oprensningsdybde i primært magasin m 12 Undersøgelser ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 200 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 200 Boringer, sek. magasin, 6" filtersat ø63 stk 5 Boringer, prim. magasin, 8" filtersat ø 110 stk 1 Etablering og drift ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn ved etablering (samlet) km 500 Kørsel. Montørbil ved etablering km 2.000 Kørsel. Lastbil mv. km 200 Kørsel. Tilsyn ved drift og vedligeholdelse (samlet). km/år 1.000 Kørsel. Montørbil ved drift km/år 1.000 Pumpesystem ------------ Driftstid år 5 Pumpeboringer ~ ø63 mm stk 5 Samlet pumpeydelse luft m3/h 50 Samlet pumpeydelse vand m3/h 1,25 Elforbrug for vakuumpumpe kwh/år Eventuel behandlingsanlæg skal tilvælges \\allkfs01\data\sag\203\867\project\vejledning\dansk\rems Dataindsamling LCA Version 2_0.xls 04-03-2011

RemS. Inddata til LCA screening T6 Kemisk oxidation (S-ISCO) Forudsætninger for beregninger Standardværdi Rettet af bruger Areal af oprensningsområde m2 500 Tykkelse af oprensningsinterval m 2,0 Dybde til bund af fane i sek. mag. m 10,0 Dybde til bund af fane i prim. mag. m 20,0 Undersøgelser og tests ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 1.000 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 400 Boringer, sek. magasin, 6" filtersat ø63 stk 8 Boringer, prim. magasin, 8" filtersat ø 110 stk 2 Etablering og drift ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn ved etablering (samlet) km 2.000 Kørsel. Van/entreprenør ved etablering km 2.000 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 400 Flyrejse tur/retur pers. km 13.000 Antal injektioner (I alt ved flere gange) Injektioner 50 Injiceringstid (I alt ved flere gange) uger 2 Natriumpersulfat (Na 2 S 2 O 8 ) - oxidationsm. kg 18.000 Natriumhydroxid (NaOH) - 25% opl. - aktivering liter 21.600 Kaliumpermanganat (KMnO4) - oxidationsm. kg 18.000 VeruSOL - koncentreret - overfladeaktivt stof liter 1.350 Evt. pumpning og recirkulering ------------ ------------ Pumpeboringer ~ ø63 mm stk 5 Pumpeboringer ~ ø110 mm stk 0 Samlet pumpeydelse vand m3/h 1,25 Elforbrug for pumpning/recirkulering kwh/uge Efterkontrol (drift) ------------ ------------ Kørsel, udtagning af dokumentationsanalyser km 400 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 400 Boringer, sek. magasin, uden filter stk 8 Eventuelt behandlingsanlæg skal tilvælges NaOH som ~25 % opløsning (standard opløsning fra leverandør) \\allkfs01\data\sag\203\867\project\vejledning\dansk\rems Dataindsamling LCA Version 2_0.xls 04-03-2011

RemS. Inddata til LCA screening T7 Stimuleret reduktiv deklorering (SRD) Forudsætninger for beregninger Standardværdi Rettet af bruger Areal af oprensningsområde m2 500 Tykkelse af oprensningsinterval m 2,0 Dybde til bund af fane i sek. mag. m 10,0 Dybde til bund af fane i prim. mag. m 20,0 Undersøgelser og tests ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 1.000 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 400 Boringer, sek. magasin, 6" filtersat ø63 stk 8 Boringer, prim. magasin, 8" filtersat ø 110 stk 2 Etablering ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn ved etablering (samlet) km 2.000 Kørsel. Van/entreprenør ved etablering km 2.000 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 400 Antal injektioner (I alt ved flere gange) Injektioner 50 Injiceringstid (I alt ved flere gange) uger 2 Substrat: EOS (60% Soyabønne emulsion) l 20.000 Substrat: Natriumformat (~lactat) kg Biomasse, KB1 (bakteriekultur) l 2.000 Evt. pumpning og recirkulering ------------ ------------ Pumpeboringer ~ ø63 mm stk 5 Pumpeboringer ~ ø110 mm stk 0 Samlet pumpeydelse vand m3/h 1,25 Elforbrug for pumpning/recirkulering kwh/uge Efterkontrol (drift) ------------ ------------ Kørsel, udtagning af dokumentationsanalyser km 400 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 400 Boringer, sek. magasin, uden filter stk 8 Eventuel behandlingsanlæg skal tilvælges ------------ EOS; 60% opløsning med sojabønneolie KB1; beregning inkluderer alene transport (standard opløsninger fra leverandør) \\allkfs01\data\sag\203\867\project\vejledning\dansk\rems Dataindsamling LCA Version 2_0.xls 04-03-2011

RemS. Inddata til LCA screening T8 Behandlingsanlæg (vand og luft) Forudsætninger for beregninger Etablering ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn km 2.000 Kørsel. Montørbil ved etablering km 4.000 Kørsel. Lastbil ved etablering 3,5-7,5t km 1.000 Drift ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn ved drift og vedligeholdelse (samlet). km/år 1.000 Kørsel. Montørbil ved drift km/år 1.000 Driftstid al behandling 0 år 5 Olieudskilleranlæg (Ja=1, Nej=0): ------------ 0 Olieudskiller og sandfang (Plast-PE) < 20 m3/h stk 0 Olieudskiller og sandfang (Beton) < 20 m3/h stk 0 Vandbehandling (Ja=1, Nej=0): ------------ 0 Kapacitet m3/h 0 Standardværdi Rettet af bruger Elforbrug ekskl. evt. beluftning af vand kwh/år 0 Aktivt kul (på vand) - forbrug kg/år 0 I bygning=1; I container=2 2 Luftbehandling - beluftet vand (Ja=1, Nej=0): ------------ 0 Kapacitet (stripningsluft - INKA system) m3/h 0 Elforbrug beluftning af vand kwh/år 0 Aktivt kul (på luft) - forbrug kg/år 0 Luftbehandling - aktiv ventilation (Ja=1, Nej=0): ------------ 0 Kapacitet (ventilationsluft) m3/h 0 Elforbrug ved luftrensning ex. drivtryk kwh/år 0 Aktivt kul (på luft) - forbrug kg/år Luftbehandling - passiv ventilation(ja=1, Nej=0): ------------ 0 Luftflow (middel) m3/h 0 Koncentrationsniveau µg/l Aktivt kul (på luft) - forbrug kg/år 0 \\allkfs01\data\sag\203\867\project\vejledning\dansk\rems Dataindsamling LCA Version 2_0.xls 04-03-2011

RemS. Inddata til LCA screening T9 Soilmixing + microscale nul valent jern (ZVI) Forudsætninger for beregninger Areal af forurening (uden tillæg for usikkerhed) m2 100 Oprensningsdybde (gennemsnit) m 10,0 Undersøgelser ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 500 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 400 Boringer, 6" filtersat ø63 stk 25 Etablering ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 2.000 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 2.000 Kørsel, Tung transport km 200 Arbejdsdage, soilmixing dage 10 Reaktiv substans, ZVI (micro scale) kg 57.000 Standardværdi Rettet af bruger Stabiliserings stof, bentonit Taasinge, DK kg 19.000 Stabiliserings stof, bentonit Mikolit, DE/BE kg 0 Efterkontol (drift) ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 500 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 200 Boringer, 6" uden filter stk 25 \\allkfs01\data\sag\203\867\project\vejledning\dansk\rems Dataindsamling LCA Version 2_0.xls 04-03-2011

RemS. Inddata til LCA screening T10 Naturlig nedbrydning (NA) Forudsætninger for beregninger Standardværdi Rettet af bruger Areal af forurening m2 500 Bund moniteringsniveau, sekundært magasin m 10 Tykkelse af oprens interval m 4,0 Bund moniteringsniveau, primært magasin m 20 Tykkelse af oprens interval m 4,0 Undersøgelser (etablering) ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 1.000 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 500 Boringer, sek. magasin, 6" filtersat ø63 stk 10 Boringer, prim. magasin, 8" filtersat ø 110 stk 2 Monitering (drift) ------------ ------------ Driftstid år 5 Kørsel, udtagning af dokumentationsanalyser km/år 1.000 Efterkontrol (drift) ------------ ------------ Kørsel, udtagning af dokumentationsanalyser km 400 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 400 Boringer, sek. magasin, uden filter stk 8 \\allkfs01\data\sag\203\867\project\vejledning\dansk\rems Dataindsamling LCA Version 2_0.xls 04-03-2011

RemS. Inddata til LCA screening T11 Passiv ventilation (PSVE) Forudsætninger for beregninger Areal af oprensningsområde i umættet zone m2 1.000 Dybde til top af gasfane m 5,0 Dybde til bund af gasfane m 10,0 Samlet poreluftvolumen, der oprenses m3 1.500 Undersøgelser ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 1.000 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 400 Boringer, 6" filtersat ø63 stk 12 Etablering og drift ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn ved etablering (samlet) km 1.000 Kørsel. Van/entreprenør ved etablering km 1.000 Kørsel. Tilsyn ved drift og vedligeholdelse (samlet). km/år 200 Kørsel. Van/entreprenør ved vedligeholdelse km/år 500 Ventilationsboringer - ø63mm stk 10 Ventilationskapacitet pr. boring m3/h 2,0 Dybde af ventilationsboringer m 10,0 Antal luftskifter i formationen - 1.000 Driftstid år 10 Efterkontrol (drift) ------------ ------------ Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 200 Boringer, 6" uden filter stk 4 Standardværdi Rettet af bruger \\allkfs01\data\sag\203\867\project\vejledning\dansk\rems Dataindsamling LCA Version 2_0.xls 04-03-2011

RemS. Inddata til LCA screening T12 Termisk ledningsevne (ISTD) Forudsætninger for beregninger Areal af forurening (uden tillæg for usikkerhed) m2 500 Oprensningsdybde (gennemsnit) m 7,0 Undersøgelser ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 500 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 400 Boringer, 6" filtersat ø63 stk 25 Etablering ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 2.000 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 400 Standardværdi Rettet af bruger Dybde til top, der skal opvarmes (gennemsnit) m 0,0 Dybde til bund, der skal opvarmes (gennemsnit) m 8,5 Varmeboringer, Direct Push, ø89 Heatercan stk 44 Temperaturmoniteringsonderinger, Direct Push, 1" filter stk 14 Vakuumventilationsboringer, 8" stk 14 Trykmoniteringsonderniger, 1 m dybe, 1 " filter stk 6 Tæppedræn, grus m3 50 Vaporcap, skumbeton (~400 kg/m3, 0,2 m tyk) m3 100 Drift ------------ ------------ Elektricitetsforbrug til jordopvarmning MWh 1.275 Estimering af øvrigt elforbrug: ------------ ------------ Driftstid uger 21 Driftseffekt for øvrige anlæg kw 80 Elektricitetsforbrug til øvrige anlæg MWh 282 Tilbageholdelseskapcitet på kul ved luftbehandling % 15 Forbrug af aktivt kul på luftbehandling kg Forbrug af aktivt kul på vandbehandling. % 5 Kørsel pr. uge. Tilsyn, service km/uge 500 Kørsel pr. uge. Lastbil mv., service km/uge 100 Efterkontol (drift) ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 500 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 200 Boringer, 6" uden filter stk 25 \\allkfs01\data\sag\203\867\project\vejledning\dansk\rems Dataindsamling LCA Version 2_0.xls 04-03-2011

RemS. Inddata til LCA screening T13 Dampoprensning (SEE) Forudsætninger for beregninger Areal af forurening (uden tillæg for usikkerhed) m2 500 Oprensningsdybde (gennemsnit) m 7,0 Undersøgelser ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 500 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 400 Boringer, 6" filtersat ø63 stk 25 Etablering ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 1.500 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 400 Standardværdi Rettet af bruger Dybde til top, der skal opvarmes (gennemsnit) m 0,0 Dampboringer, Direct Push, ø89 Heatercan stk 12 Temperaturmoniteringsonder, Direct Push, 1" filter stk 8 Vakuumventilationsboringer, 8" stk 4 Trykmoniteringsonderniger, 1 m dybe, 1 " filter stk 4 Tæppedræn, grus m3 0 Vaporcap, skumbeton (~400 kg/m3, 0,2 m tyk) m3 100 Drift ------------ ------------ Dampbehov pr. m3 oprenset jord kg 600 Energiforbrug til dampproduktion GJ 6.048 Behandlingstid uger 16 Driftseffekt for elektriske anlæg kw 80 Forbrug af elektricitet (driftseffekt x driftstid) kwh 215.040 Tilbageholdelseskapcitet på kul ved luftbehandling % 15 Forbrug af aktivt kul på luftbehandling kg Forbrug af aktivt kul på vandbehandling % 5 Kørsel pr. uge. Tilsyn, service km/uge 500 Kørsel pr. uge. Lastbil mv., service km/uge 100 Efterkontol (drift) ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 500 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 200 Boringer, 6" uden filter stk 25 \\allkfs01\data\sag\203\867\project\vejledning\dansk\rems Dataindsamling LCA Version 2_0.xls 04-03-2011

RemS. Inddata til LCA screening T14 Termisk modstand (ERH) Forudsætninger for beregninger Areal af forurening (uden tillæg for usikkerhed) m2 500 Oprensningsdybde (gennemsnit) m 7,0 Undersøgelser ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 500 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 400 Undersøgelsesboringer, 6" filtersat ø63 stk 25 Etablering ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 2.000 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 400 Standardværdi Rettet af bruger Dybde til top, der skal opvarmes (gennemsnit) m 0,0 Dybde til bund, der skal opvarmes (gennemsnit) m 7,0 Varmeboringer, 10" boring stk 28 ET-DSP elektroder stk Temperatur- og trykmoniteringsonderinger, Direct Push, 1" filter stk 12 Vakuumventilationsboringer, 8" stk 12 Tæppedræn, grus m3 50 Vaporcap, skumbeton (~400 kg/m3, 0,2 m tyk) m3 100 Drift ------------ ------------ Elektricitetsforbrug til jordopvarmning MWh 1.050 Estimering af øvrigt elforbrug: ------------ ------------ Behandlingstid uger 21 Driftseffekt for øvrige elektriske anlæg kw 60 Elektricitetsforbrug til øvrige elektriske anlæg MWh 212 Tilbageholdelseskapcitet på kul ved luftbehandling % 15 Forbrug af aktivt kul på luftbehandling kg Forbrug af aktivt kul på vandbehandling. % 5 Kørsel pr. uge. Tilsyn, service km/uge 500 Kørsel pr. uge. Lastbil mv., service km/uge 100 Efterkontol (drift) ------------ ------------ Kørsel. Tilsyn. km 500 Kørsel. Borerig, lastbil mv. km 200 Boringer, 6" uden filter stk 25 \\allkfs01\data\sag\203\867\project\vejledning\dansk\rems Dataindsamling LCA Version 2_0.xls 04-03-2011

RemS. Inddata til LCA screening T15 Specifikke forbrug (tillægsaktiviteter) Forudsætninger for beregninger Elektricitet ------------ ------------ Elektricitet (type specificeres på ark 5) MWh Transport ------------ ------------ Bil (diesel) km Van < 3.5 t totalvægt km Lastbil 3.5-7.5t totalvægt km Lastbil > 32 ton totalvægt km Flyrejse, personkilometer t/r pers. km Entreprenørarbejde ------------ ------------ Entreprenørmaskiner, brændstofforbrug l diesel Plastik ------------ ------------ PVC, ekstruderet (fx rør) kg PVC, formstøbt kg PE, ekstruderet (fx rør) kg PE, formstøbt kg Metaller ------------ ------------ Stål (fx konstruktionsstål) kg Rustfrit stål kg Aktivt kul ------------ ------------ Aktivt kul (fra EU) kg Beton og asfalt ------------ ------------ Beton densitet 2.400 kg/m3 m3 Asfalt densitet 2.250 kg/m3 m3 Bentonit ------------ ------------ Bentonit, udvundet i Danmark kg Bentonit som "Mikolit" fra Holland kg Sand og grus ------------ ------------ Sand og grus eksklusiv transport, 1.900 kg/m3 m3 Ekstern jordbehandling excl. transport ------------ Biologisk rensning (~ 1000 mg/kg let olie) m3 Standardværdi Rettet af bruger \\allkfs01\data\sag\203\867\project\vejledning\dansk\rems Dataindsamling LCA Version 2_0.xls 04-03-2011