187» september 2012 samfundsfagsnyt USA optakt til Generalforsamlingskursus FORENINGEN AF LÆRERE I SAMFUNDSFAG
Deadline: Blad nr. 188: 15.11.2012 Indhold Redaktion: Marie-Louise Bach og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Marie-Louise Bach Christianslundsvej 14 5800 Nyborg Tlf. 8620 1570 / 2070 7812 Email: samfnyt@gmail.com Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Henv. vedr. abonnement: falskasserer@gmail.com Annonceekspedition: Forlaget Columbus info@forlagetcolumbus.dk og bodil@forlagetcolumbus.dk Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr. 1.000,00 1/1 side kr. 2.000,00 Bagsiden kr. 4.000,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. email (vedhæftet som rtf-fil) til samfnyt@gmail.com Forsidefoto: Polfoto. FALS Nyt fra bestyrelsen 3 Nyt fra fagkonsulenten 5 Nyt fra forlaget 8 Eksamen 2012 Bent Fischer-Nielsen: Skriftlig prøve i samfundsfag 2012 11 Kristian Mols Rasmussen: Eksemplarisk notat stx-eksamen 2012 17 Kirsten Krehan: Kommentar til besvarelsen 21 USA Mark Herron: Præsidentiel retorik 24 Lotte Møller Bøtcher: God Bless America civilreligion i USA 31 Øvrige artikler Jens Jonatan Steen: Den moderne værdikamp: ulighed! 37 Debat Peter Gorm Larsen: Gentækning af samfundsvidenskab En kritisk analyse 40 Anmeldelser 47 Kurser 56 Bestyrelsen 61 2
Nyt fra bestyrelsen: Hvor samfundsfag er stor og smuk, kuku kuku faldara Midt i sommerferiens behagelige afveksling mellem et vist overindtag af forskellige kulturelle nydelser og dyrkelse af den stille familieidyl blev Deres ydmyge formand ringet op af radiokanalen 24/7 der ville have en kommentar til rektorforeningens formand Jens Boe Nielsens karakteristik af samfundsfag som en gøgeunge. Udsagnet var fremsat i Berlingske Tidende 12.7 og Boe fik lejlighed til at uddybe synspunktet i radioen. Boe Nielsens kritik af gøgeungefaget drejede sig om, at alt for mange har valgt samfundsfaglige studieretninger i den tro, at de er en let adgang til en studentereksamen. Derved kommer alt for mange til efterfølgende at skulle tage suppleringskurser for at komme ind på deres uddannelser. Da samfundsfag ikke er adgangsgivende til nogen videregående uddannelser spilder de unge altså tiden og de får de ikke de rette forudsætninger, som de skal bruge for at blive ingeniører o.lign. Udmeldingen kom som noget af en overraskelse midt i den provencalske varme, så jeg et øjeblik troede, at det var mig, der havde fået solstik. At formanden for vores arbejdsgivere på den måde undsiger de studentereksamener, vores elever tager i løbet af 3 år, er en ualmindelighed. Da jeg kom hjem fra ferien, var der ganske stille om sagen og det er godt det samme. Vi har ikke brug for at skændes for åbent tæppe til glæde for sensationshungrende journalister og politikere med afsmag for vores fags nuværende position. Vi skal nok ikke regne med, at det er sidste gang vi bliver vidne til kritik af vores fags succes. Tværtimod tror jeg, at sagen Jens Boe Nielsen kan ses som udtryk for en synsmåde, der er fremherskende blandt visse ganske væsentlige spillere omkring uddannelsespolitikken. Vi har set både DI og DIA været ude med meldinger, der peger i den samme retning og der er flere politikere, der enige heri. Vi er derfor nødt til som de, der repræsenterer og udøver faget, at forholde os åbent og dialogisk til kritik og påstande og ikke agere som de tre aber (ikke høre, ikke se, ikke tale). Lad os for en kort stund se lidt på vores A-niveau fag i STX. Det er beregnet, at en elev der har faget på A-niveau og som skriver SRP i samfundsfag ikke kommer over 1/6 af i det samlede tidsforbrug i gymnasiet. Samfundsfag på A niveau er jo som bekendt født med matematik på B-niveau og rigtig mange elever vil i øvrigt have engelsk på A-niveau. Det kan ingen vel synes er spild af tid. Faget er kendetegnet ved kompleksitet i de problemstillinger, som der arbejdes med. Det er befordrende for udvikling af den studiekompetence, som jo er et bærende element i det moderne gymnasium. At eleverne ikke får de adgangsgivende fag, som de behøver for at læse til ingeniør mm., kan næppe tilskrives samfundsfag, men en kombination af interesse og motivation hos eleverne til at vælge de rigtige fag, og de snævre (og ikke altid lige logiske) adgangskrav på de videregående uddannelser. samfundsfagsnyt september 2012 3
NYT FRA BESTYRELSEN Jeg er derudover af den overbevisning, at samfundsfag tilbyder de unge det dannelsesgrundlag, som er nødvendigt for mange i forhold til et liv i det, vi ofte omtaler som senmoderniteten. Hvor 1800-tallets borgerskab spejlede sig i Antikkens klarhed og idealer og hvor 1900-tallets mennesker så sig i deres nations forklarende lys fra 1864 til genforeningen, så forstår det sen-moderne menneske sig gennem begreber om individualisering, den kontinuerlige forandring og globalisering. Centrale begreber i vores fag. På den måde har samfundsfag indtaget rollen som det almendannende fag og derfor forekommer faget eleverne så relevant, at de vælger det frem for andre vigtige og relevante fag. Vi må altså melde hus forbi til rektorformanden. Vi er som tidligere nævnt nødt til at tage problemstillingen op omkring den begrænsende søgning til de naturvidenskabelige studieretninger, dog ud fra det faktum at samfundsfag ikke er årsagen til denne nedgang. Problemet med den vigende søgning til de naturvidenskabelige studieretninger har flere årsager. Kun en skal nævnes her. Man har bl.a fra rektorernes side undladt at interessere sig for at udvikle kombinationer af naturvidenskabelige fag med samfundsfag. Jeg vil gerne på vegne af foreningen opfordre til at foranstalte initiativer hvor samfundsfag kan bidrage til at gøre naturvidenskaben relevant. Vores fag har fokus på de strukturelle forhold, som de unge er spundet ind i. Ved et øget fokus på de studieretningstilbud, der udgøres af naturvidenskab og samfundsfag, tror jeg, at man kan få flere elever til at vælge naturvidenskabelige fag. Måske skulle man overveje om bekendtgørelsen kunne åbnes op for mere frie toningsmuligheder, så samfundsfagslærerne havde muligheden for at intensivere undervisningen i naturvidenskabelige teknologiske orienterede problematikker. En mere offensiv strategi, hvor samspillet mellem natur og samfund, mellem teknologi og samfundsudvikling og mellem de naturvidenskabelig fundrede anbefalingerne til politikerne og de politiske beslutningsprocesser kunne danne grundstammen for samf-nat kombinationer i fremtidens studieretninger i gymnasiet. Med en tilpas intensiv efteruddannelsespolitik på gymnasierne ville det efter min mening kunne løses op for meget af problemet med den vigende søgning til naturvidenskaberne i STX. Rabataftale mellem FALS og CPH:DOX og DOX:BIO Fals og de to filmdistributører CHP:DOX og DOX:BIO har indgået en aftale hvorved medlemmer af Fals og deres elever får rabat på filmforvisninger. Se nærmere inde i bladet. Samfundsfags EMU-redaktør. Desværre har vores EMU-redaktør valgt at sige sit job op. Derfor er redaktørstillingen slået op igen. Vi må håbe at den næste redaktør bliver en person som vi kommer til at nikke genkende til i mange år frem. Jørgen Lassen 4 samfundsfagsnyt september 2012
Nyt fra fagkonsulenten af Bent Fischer-Nielsen Skriftlig prøve 2012 Læs her i bladet særlig artikel om den skriftlige prøve og elevbesvarelse med notat. Justering af vejledninger juli 2012 Der er kommet nogle få vigtige ændringer i vejledningerne for samfundsfag. De står med rødt, og på side 1 i vejledningerne kan man se, på hvilke sider de er. Så det er meget nemt at tjekke ændringerne. I alle vejledninger er tilføjet, at når eleverne skal lære samfundsøkonomiske sammenhænge på makro- eller mikroplan kan der med fordel tages et konkret udgangspunkt i privatøkonomiske forhold. Der gives eksempler på, hvordan det kan gøres. I vejledningen for Samfundsfag A er det uddybet, hvordan eleverne skal kunne tolke resultatet af lineær regression og af en chi-ianden-test. Desuden fremgør det, at opgavetypen Angiv og dokumentér udgår til den skriftlige prøve. I vejledningerne for Samfundsfag C (stx, hhx, htx og hfe) er det jf. læreplanerne præciseret, at hvert prøvemateriale skal således bestå af forskellige materialetyper (tekst og statistik samt evt. klip fra elektroniske medier). Censorerne om de mundtlig prøver Mange tak til de censorer, der gik på nettet og udfyldte et lille spørgeskema om en mundtlig prøve! Censorerne blev spurgt, hvad de synes der havde været godt, og hvad der havde været mindre godt ved eksaminationen. Se deres kommentarer og min kommentar hertil i skema nedenfor (næste side). Nye læreplaner Til prøverne i 2013 vil det alene være de nye læreplaner og vejledninger, der gælder (bortset fra 4-årige Team Danmark-elever). Kurser og konferencer Europas udvikling, identitet og udfordringer. Fals og GL-E: 2/10. Høje Taastrup 25/10. Århus 14/12. Odense 2/10. Samfundsændringer og unges politiske deltagelse. CFU Aalborg. Se www.fals.info. 7/10. Avanceret Excel. Middelfart. Per Henriksen, Columbus og GL-E. 11/10. Hf-konference. MBU. 6-13/10. Det arabiske forår. Rejsekursus til Cairo. Fals og Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut. 23-24/10. Sikkerhedspolitik. Værløse. Atlantsammenslutningen. 1-2/11. Generalforsamlingskursus i Middelfart om USA. Fals. samfundsfagsnyt september 2012 5
NYT FRA FAGKONSULENTEN Niv. Godt Mindre godt A A A B B B Spørgsmålene var meget brede og gav derfor eleverne mulighed for at præstere. 24 timers forberedelse skaber nogle fornuftige synopser og dermed relativt godt forberedte elever. Gode bilagsmaterialer, med relevante og opdatererede (nyere) tekster & tabeller. Eleverne var velinstueret om tidsrammerne og målene for den mundtlige prøve. Igen i år kunne jeg konstatere at synopsiseksamen med 24 timers forberedelse giver en anden ro under eksamen end tidligere. Ærgerligt at der ikke er accept af den opgave man har som censor specielt ældre kollegaer ser let ned på os. Det kan være svært at differentiere ved 4 af de samme bilagssæt efter hinanden. Afveksling hjælper. Flere elever taler dog for længe, og der må brydes ind for at samtalen kan starte. Eleverne var dårlige til at dokumentere deres påstande og brugte ikke materialet ret godt. Der blev ikke arbejdet med faglige mål. Eksaminator forsøgte hele tiden at trække eleverne op karaktermæssigt. Bilagsmaterialet bestod i høj grad af tekster få statistikker (bortset fra meningsmålinger). Eleverne kunne ikke koble teori og empiri enten for meget deduktiv snak ellers bilagsgennemgang. Få kunne lave koblingen. B Det er meget inspirerende at se forskellige måder at leve op til bestemmelserne på. Gudskelov for at detailbestemmelserne ikke er så voldsomme at forskellighed bliver umulig. C Mindre godt: Eksamenssæt dækkede ikke bekendtgørelsen (indberetning indsendt) C Gode bilagstekster Til dels mangel på talmateriale i bilag. Det blev rettet noget efter samtale med censor C Spørgsmålene kom for sent, undervisningsbeskrivelsen var temmelig mangelfuld og det materiale, som var anvendt, var 6-7 år gammelt, f.eks. materiale om de politiske partier fra 2003 (der har været flere valg siden da!). Flere faglige mål var ikke opfyldt, spørgsmålene var helt ufokuserede og bevægede sig ikke på de taksonomiske niveauer. C Gode spørgsmål med relevante bilag, der dækkede kravene på C-niveau BF s kommentar som regel til mindre godt Håber det er en undtagelse. Vejledningen anbefaler afveksling mht. prøvesæt og højst 3 i en gruppe. Sådan skal det gøres! Godt at I afbrød fremlæggelsen (efter ca. 10 minutter). Ikke godt. Der skal være kobling mellem teori og empiri, som kommer til udtryk i alle de faglige mål. Helt korrekt at skrive indberetning, hvor reglerne ikke er overholdt. Se Eksamensbekendtgørelsen 29 Godt at censor griber ind og får det rettet. Her skal man som censor først gøre alt for at sikre, at spørgsmålene ændres, og at der bruges aktuelt materiale. Derefter skal man skrive en indberetning til skolens leder, hvis reglerne selv efter censors indgreb ikke er overholdt. Sådan skal det være. 6 samfundsfagsnyt september 2012
NYT FRA FAGKONSULENTEN Spørg fagkonsulenten om vejledende opgaver, it, KS, SRP, innovation mm. 7/12 2012. Medborgerskab i samfundsfagsundervisningen. København. 14/3 2013. Kina. Odense. GL-E Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev på min side på emu en: www.emu.dk > Gymnasiale fag > Samfundsfag > Fagkonsulenten. 14.08.2012 Bent Fischer-Nielsen samfundsfagsnyt september 2012 7
Nyt fra forlaget af Anders Hassing, redaktør på Forlaget Columbus Tematisk undervisning Ifølge samfundsfags læreplaner skal undervisningen tilrettelægges tematisk med afsæt i elevernes undren og nysgerrighed vedrørende aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Men hvad er egentlig et godt tema? Og hvordan forener man hensigtsmæssigt det aktuelle og tværdisciplinære med fagets begrebstunge discipliner? Et nyt bud er Columbus landeserie. Nye udgivelser USA-bogen har haft mange forudbestillinger og er nu udkommet! Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussens USA s udfordringer giver de bedste forudsætninger for at arbejde med det amerikanske præsidentvalg. Forfatter-duoen Peter Brøndum (medforfatter til Luk samfundet op!) og Annegrethe Rasmussen (Informations korrespondent i Washington) har samtidig skrevet en grundbog til samfundsfag, der indkredser den udfordrede supermagt gennem fagets traditionelle kerneområder: det demokratiske politiske system, økonomi, velfærd, sammenhængskraft og international politik. Det giver dels mange forskellige anvendelsesmuligheder til USA-forløb, dels en mulighed for at løfte fagets kernestof fra C-niveauet til B- og A-niveau. Du kan møde forfatterne: Peter Brøndum holder oplæg om USA s rolle i verden på FALS generalforsamlingskursus, og i forbindelse med præsidentvalget turnerer Annegrethe Rasmussen på landets ungdomsuddannelser (kontakt evt. på anra@information.dk). Janus Graves Rasmussen og Jacob Graves Sørensens Mellemøsten under forandring (B- og A-niveau) giver baggrund og perspektiver til det lange arabiske forår. Som USA-bogen er her tale om en bearbejdning med begreberne fra samfundsfags grundlæggende discipliner. Det gør det muligt at arbejde tematisk i undervisningen uden at skulle bekymre sig om at kunne nå igennem læreplanen. Med en grundig behandling af minefeltet i international politik behandles også IP-dimensionen på A-niveau. Svend Roed Nielsen og Jacob Graves Sørensens Brasilien en ny stormagt (B- og A-niveau) er skåret over samme læst, men af gode grunde med større vægtning af det økonomiske stof. 8 samfundsfagsnyt september 2012
Med fokus på Latinamerikas kæmpe kan eleverne med fagets velkendte begreber og modeller få et unikt indblik i den fremmedartede verdensorden, der er ved at vokse frem. Hvad er det økonomisk, socialt og udenrigspolitisk for et land, der spiller en stadigt større rolle i globale spørgsmål? Endelig har det populære temaforløb om kriminalitet fået et nyt og særdeles kompetent grundlag med professor, dr.jur. Eva Smiths Kriminalitet og retfærdighed. Få af nutidens unge er politisk aktive, men mange er grebet af etiske og moralske spørgsmål. Det kan være en tændsats i undervisningen med denne bog, der inviterer eleverne ind i konkrete retssager og helt ind i den juridiske tankegang. Bøger på vej Til samfundsfag kommer Hans Branner med en ny udgave af Det politiske Europa, grundbogen til samfundsfags moving target nr. 1. I et nyskrevet kapitel med et væld af nye, spændende figurer gennemgås de grundlæggende problemer som krisen rejser: Overlever EU? Kan eurokrisen overvindes og med hvilke midler? Hvilke nye demokratiske udfordringer er EU stillet over for? Er Europa på vej mod global marginalisering? I politikbogen Skandalemaskinen behandler lektor ved Roskilde Universitet Mark Ørsten et centralt kendetegn ved det moderne demokrati: De politiske skandaler. Hvad kan forklare mediernes skandaledækning? Hvad kendetegner politiske skandaler? Hvorfor overlever nogle politikere store skandaler, mens andre politikere fældes af småting? Og hvad betyder de politiske skandaler for demokratiet? Til erhvervsøkonomi kommer Sofie Kærn Heding og Marie Louise Telling Jepsens grundbog Luk virksomheden op!, og til historie udkommer Heidi Funders Skriv historie, en brugsbog til elev og lærer om skriftlighed i historie. Den følger i kølvandet på to andre historiebøger, der begge er skrevet af forfatterparret Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: Danmark i verden og Dansk og historie i samspil. Endelig udkommer Anders Hassing og Christian Vollmonds grundbog Hvad er historie?, der introducerer historiefagets identitet, metode og teori. Vi der har ventet længe venter ikke længere forgæves. Man kan nu på www.forlagetcolumbus.dk få en smagsprøve på Jørgen Goul Andersens Politik og samfund, en nærmest mytologisk samfundsfagsbog, som har været efterspurgt i en årrække. Bogen løfter kernestoffet om politik og giver solide forudsætninger for at forstå den turbulente politiske arena. Gymportalen De velkendte papirbøger udgør stadig langt størstedelen af Columbus udgivelser. Men vi har taget hul på samarbejdet med andre faglige forlag på Gymportalen (omtalt i sidste nr. af Samfundsfagsnyt). Med UNI-login giver én kode nu eleverne adgang til alle deres digitale lærebøger i både samfundsfag og andre fag. Her kan Columbus bøger erhverves som ebøger (pdf), og nogle udgivelser kommer som egentlige interaktive ibøger. www.gymportalen.dk Midler til udviklingsarbejde Har du søgt støtte til udviklingsprojekter i samfundsfag? Forlaget Columbus Fond støtter bl.a. pædagogisk udviklingsarbejde. Det kan være enkelte lærere, lærerteams eller hele faggrupper med gode ideer til projekter, der kan komme samfundsfagsundervisningen og i sidste ende eleverne til gode. Læs mere på www.forlagetcolumbus.dk. samfundsfagsnyt september 2012 9
Forlaget Columbus på Gymportalen.dk Forlaget Columbus er med på GYMPORTALEN det nye digitale bogskab for ungdoms uddannelserne, hvor eleven logger sig ind med Uni-login til alle sine digitale materialer fra forskellige forlag, men købt samme sted. Med adgang til i-bøger er der også adgang til egne noter lærerens supplerende noter og bilag. e-bøgerne håndteres af Acrobat Reader med adgang til highlight og noter. e-bøger til C-niveau samfundsfag i-bøger til B-niveau samfundsfag Temabøger Grundbøger fra C- til A-niveau forlaget columbus samfundsfagslærernes forlag
Skriftlig prøve i samfundsfag 2012 af Bent Fischer-Nielsen 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel 1. Gennemsnittet blev på 6,3, og 2,4 % bestod ikke prøven. Gennemsnit for 2012 er lidt højere end i 2011 og dumpeprocent er lidt lavere end i 2011. Andel af 12-taller steg fra et typisk niveau på ca. 4 % til 6,1 %, hvilket er positivt. Det var blevet indskærpet overfor censorerne, at der til 12 godt kan være få uvæsentlige mangler. Gennemsnit for de to ordinære sæt og it-sæt er på samme niveau, hvilket er tilfredsstillende. Næsten alle skoler havde valgt at placere skriftlig samfundsfag på den første dag. Tabel 1 viser endelige karakter indtastet på censormødet i Odense. Verificerede karakterer for samfundsfag og andre fag offentliggøres senere af UNI-C. Ud af 7554 elever skrev 1130 elever (15 %) den digitalt stillede opgave med adgang til internettet. Det er positivt, at så mange elever deltog i den nye prøveform, hvor der er mulighed for at anvende nettet, og hvor eleven skal kunne anvende videoklip og regneark i besvarelsen af opgaverne. Gennemsnit for samfundsfag A som studieretningsfag var på 6,35 og som valgfag på 6,08. Forskellen i 2012 var større end i 2011, hvor SRfaget lå på 6,1 og valgfaget på 5,9. Der er åbenbart stadig problemer med at træne de skriftlige kompetencer på valgfaget på grund af de noget vanskeligere vilkår. Det kan fortsat stærkt anbefales at placere elevtimer i de underliggende B-niveau-klasser og blandt lærerne her aftale, hvilke skriftlige færdigheder, der trænes på B-niveau, således at eleverne på valgholdene i Tabel 1. Karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i 2010-2012 2012 2012 2012 2012 2011 2010 Sæt 1 Sæt 2 It Total Total Total Gennemsnit 6,25 6,57 6,38 6,3 6,1 6,1 12 6,2 8,0 4,9 6,1 3,8 4,1 10 18,6 19,0 20,6 18,9 18,8 17,9 7 32,6 34,6 34,4 33,0 33,6 33 4 28,6 26,8 27,7 28,4 28,1 30,6 2 11,3 10,5 10,6 11,2 12,9 11,7 0 2,5 0,7 1,7 2,3 2,7 2,7-3 0,1 0,2 0,0 0,1 0,1 0,0 Antal 6.034 410 1.130 7.554 6.705 6301 samfundsfagsnyt september 2012 11
SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2012 3.g har nogle fælles færdigheder at bygge videre på. 60 % af eleverne valgte opgaven med international politik i sæt 1. I it-opgaven valgte 68 % af eleverne opgaven med sociologi. Opgave C, hvor der skulle skrives et notat i spørgsmål 3, blev kun valgt af 14 % af eleverne og karaktergennemsnit var lavere end i opgaver, hvor spørgsmål 3 bestod af en diskussion. I itopgaven valgte 18 % at skrive opgave B med notat, men her var gennemsnittet på 6,9 og der- med højere end gennemsnit for alle it-opgaverne. I it-opgaven med notat fik 8,9 % 12, hvilket er den højeste andel 12-taller. Mange elever har altså lært, hvordan man skriver notat til 12, men få elever vælger denne genre. Der er behov for en præcisering og gode eksempler på, hvordan man skriver et godt notat, og hvordan man træner eleverne i at gøre det. Se eksempel på et godt notat her i bladet. Man kan få hjælp til at skrive notat og de øvrige opgavetyper i vejledningen til samfunds- Tabel 2. Første-censorernes karakter for sæt 1 (Rød eller blå?) fordelt på valg af delopgave 1. censor sæt 1 2012 A B C Sæt 1 2012 Gennemsnit 6,2 6,3 5,3 6,1 Fordeling pct. DK s økonomi DK s udenrigspol Valget og værdierne 12 8,6 7,2 3,8 6,3 10 16,7 20,1 11,1 17,8 7 31,2 31,4 29,2 31,4 4 27,2 26,4 33,6 28,3 2 12,9 11,3 17,7 12,7 0 3,0 3,4 4,3 3,4-3 0,6 0,1 0,3 0,1 Delopgaver pct. 27 60 14 100 Tabel 3. Første-censorernes karakter for it-sæt (Uddannelse) fordelt på valg af delopgave 1. censor it 2012 A B C It 2012 Gennemsnit 6,0 6,9 6,9 6,2 Fordeling pct. Social arv i udd Udd og skillelinjer Udd og konk.evne 12 5,1 8,9 7,6 6,1 10 16,6 22,3 28,6 19,5 7 32,6 34,4 27,6 31,4 4 28,9 24,2 24,8 27,8 2 14,0 8,9 11,0 12,7 0 2,7 1,3 0,5 2,4-3 0,0 0,0 0,0 0,1 Delopgaver pct. 68 14 18 100 12 samfundsfagsnyt september 2012
SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2012 fag A og på fagkonsulentens side på emu en: http://www.emu.dk/gym/fag/sa/undervisningsministeriet/fagkonsulenten/index.html. Se under SKRIFTLIG SAMFUNDSFAG: Nyt materiale om opgavetyper og skriftlighed: Elevhandouts, øvelser mm. Vælg Elevhandouts og Samlet kompendie, hvor alle opgavetyper er gennemgået. Fx er notat gennemgået i Elevhandouts side 18-19 og i Samlet kompendie side 77-95, hvor der er opgaver med stilladsering, fx et halvfærdigt notat der skal skrives færdigt (side 90). Der er stor forskel i karaktergennemsnit for de mange hold. For hold med mindst ti elever er højeste gennemsnit 9,93 og laveste gennemsnit er 2,64, og otte hold har fået et gennemsnit på over 8,5, og seks hold har under 3,5. Der er således fortsat et stort behov for, at man blandt kollegerne på den enkelte skole hjælper hinanden med, hvad der kræves til den skriftlige prøve, og hvordan man bedst muligt træner eleverne i disse færdigheder. Der er hjælp at hente i materialet nævnt overfor. Jeg har skrevet til de otte skoler med hold med mindst ti elever, der har fået over 8,5 i snit, og bedt lærerne i nogle stikord beskrive, hvilke forhold i undervisningens tilrettelæggelse, der vurderes som hovedårsagen til det gode resultat. Jeg har også skrevet til de fem skoler med hold med mindst ti elever, der har gennemsnit på under 3,5 og anmodet rektor om at indsende en redegørelse for eventuelle særlige forhold, der kan have været medvirkende til de lave resultater. 2. Opgavetyperne og censorernes tilbagemeldinger Opgavesættenes spørgsmål dækkede samlet en meget stor andel af de faglige mål og dækkede centralt kernestof indenfor typisk tre af de fire discipliner. Der er udarbejdet bedømmelsesvejledninger både for de to ordinære opgavesæt og de to itsæt, og man kan her se, hvilke krav der stilles til den suveræne besvarelse af de forskellige opgaver. De fire bedømmelsesvejledningerne sendes til skolerne i august 2012. Censorerne udtrykte stor tilfredshed med, at de kunne anvende disse bedømmelsesvejledninger, som medvirkede til at sikre en national standard for bedømmelsen. I stort set alle i opgaver med sammenligning, diskussion og notat var der tilføjet et fagligt krav om, at der skulle anvendes teorier, begreber eller en bestemt faglig viden i besvarelsen. F.eks.: Du skal anvende teorier om international politik økonomiske teorier sociologisk teori sociologiske begreber begreberne hård og blød magt viden om politiske partiers adfærd viden om forholdet mellem partier og vælgere viden om forskellige opfattelser af globalisering viden om økonomisk vækst viden om demokratiopfattelser viden om integration i EU Censorerne var meget positive i deres vurdering af disse faglige præciseringer. Præciseringer gør det mere tydeligt for eleverne, hvad der kræves i opgaven. Kravene løftede det faglige niveau i besvarelserne mht. anvendelse af teorier og begreber. Desuden blev det lettere for censorerne at differentiere i bedømmelsen, da det er tydeligt, om kravet er opfyldt eller ej. Det er ikke nok blot at referere teori og begreber. Teori og begreber skal anvendes til at svare på spørgsmålet: Begreber skal anvendes i sammenligningen fx til at karakterisere bilagenes opfattelse af brug af hård og blød magt. Teorierne skal anvendes i diskussionen fx ved at modstille argumentationer ud fra hver sin sociologiske teori som fx Giddens og Bourdieu. samfundsfagsnyt september 2012 13
SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2012 Viden om politiske partiers adfærd fx Molins model skal anvendes til at skrive et notat. Se nærmere i bedømmelsesvejledningerne til de enkelte opgaver. Beregningskravet var i dette års opgaver placeret i undersøgelsesopgaverne. Mindst en af tabellerne bestod af absolutte tal, som skulle omregnes til indekstal og/eller procenttal for at man kunne foretage rigtige konklusioner. Eleverne skulle selv vurdere hvilke(n) af tabellerne, det gav mening at foretage beregninger på. Der var som hjælp i tabellens overskrift angivet, at det var Absolutte tal. It-opgaverne var formuleret som hidtil mht. brug af nettet og digitale muligheder. I de typiske undersøgelsesopgaver blev der udleveret færre figurer end i de ordinære opgaver, og der skulle til gengæld inddrages supplerende materiale eller supplerende statistisk materiale, som kan være fra nettet, men også kan være fra medbragt materiale. I bedømmelsesvejledningen blev det som sidste år præciseret, at man kan godt forestille sig en fremragende besvarelse, som blot inddrager et enkelt relevant supplerende materiale, da der i bedømmelsen skal tages højde for, at det tager en del tid at finde supplerende materiale. I diskussions- og notatopgaver var brug af nettet en mulighed, men ikke et krav. Hvis man bruger nettet, skal der angives kilde. Udlevering af opgaven i digital form indebar, at der blev udleveret et tv-klip med debatoplæg eller reportage primært til diskussions-opgaverne og en eller flere tabeller i regneark med absolutte tal, som skulle bearbejdes for at kunne nå frem til rigtige svar på det stillede spørgsmål. Censorernes vurdering af årets sæt var som helhed var meget positiv. Især anså censorerne det for positivt med de faglige præciseringer i sammenligning, diskussion og notat. Censorernes vurdering af opgaveformuleringerne i 2012 ligger på det sædvanligt høje niveau, hvilket er meget tilfredsstillende (tabel 4). Der er på nogle hold fortsat problemer med hypoteseopgaven. På nogle hold har alle skrevet forklarende hypoteser. På andre hold er der ingen, der opstiller forklarende hypoteser, men i stedet nøjes med beskrivende hypoteser. En måde at tydeliggøre kravene for eleverne er at fremhæve, at de selv kan selv tjekke, om en hypotese er forklarende, idet sætningen skal indeholde ordet fordi, da, på grund af eller lignende. Der er på nogle hold problemer med at opstille en model. På nogle hold opstiller alle en model med kasser og pile, mens man på andre hold nøjes med tekst. Eleverne skal trænes i, hvordan man ganske simpelt i Word indsætter ord i en kasse/ramme og tegner pile mellem to kasser, eller hvordan man kan bruge grafik til en model. Censorerne har fortsat meget forskellige opfattelser af notat-opgaven. Nogle mener, at hverken lærere eller elever kan lide opgavetypen, Tabel 4. Var opgaveformuleringerne er klare og forståelige for eleverne? Ja i pct. 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C3 2012 sæt 1 92 76 82 93 79 95 92 82 68 2012 net 58 88 88 94 100 82 88 82 76 2011 sæt 1 92 86 48 100 90 95 85 100 93 2010 sæt 2 98 76 73 93 76 82 86 90 68 Note: Svarmulighederne for censorerne til spørgsmålene i tabel 3-5 var Ja, Nogenlunde og Nej. Der er i tabel 3-5 kun medtaget Ja-svarene i % af alle svar. 2012 net bygger på svar fra 16 censorer. 14 samfundsfagsnyt september 2012
SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2012 Tabel 5. Gav opgaverne gode muligheder for at differentiere i bedømmelsen, dvs. anvende hele karakterskalaen? Ja i pct. 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C3 2012 sæt 1 42 55 59 90 94 77 91 81 75 2012 net 35 71 71 88 100 100 100 100 100 2011 sæt 1 52 56 47 86 99 86 79 93 96 2010 sæt 2 45 42 61 76 76 71 83 74 75 Note: Svarmulighederne for censorerne til spørgsmålene i tabel 3-5 var Ja, Nogenlunde og Nej. Der er i tabel 3-5 kun medtaget Ja-svarene i % af alle svar. 2012 net bygger på svar fra 16 censorer. Tabel 6. Gav opgaverne gode muligheder for at bedømme elevernes evne til at opfylde faglige mål? Ja i % 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C3 2012 sæt 1 59 63 65 96 91 84 90 82 74 2012 it 76 71 71 71 100 94 100 88 94 2011 sæt 1 73 67 49 84 88 86 75 88 90 2010 sæt 2 83 78 84 86 81 80 88 83 78 Note: Se note til tabel 4. og at den skal afskaffes, mens andre mener, at eleverne får stadig mere styr på genren, og at den skal bevares. De faglige krav til notatet var præciseret i årets opgaver. Der stod fx, at det skulle være en fagligt begrundet strategi, og at man skulle anvende viden om politiske partiers adfærd. Notatgenren passer fint med det overordnede ønske om, at eleverne skal lære at være mere innovative jf. formålet for stx. Notatet har et handlings- eller løsningsorienteret aspekt, som fremmer elevernes innovative kompetencer. Censorernes vurdering af opgaverne i 2012 mht. mulighed for at differentiere ligger på det sædvanligt høje niveau. Differentieringsmulighederne vurderes alle år at være bedst i delopgaverne og at være gode eller nogenlunde gode i fællesdelen. Forskellen kan skyldes, at besvarelserne af fællesdelen har visse fælles træk som følge af gruppearbejdet. Censorernes vurdering af opgaverne mht. at bedømme opfyldelse af faglige mål ligger i 2012 højt i fællesdelen og meget højt i delopgaverne. Når fællesdelen ligger lavere end delopgaverne, kan det som i tabel 5 skyldes, at der er visse fælles træk i besvarelserne som følge af gruppearbejdet. 3. Anbefalinger Eleverne skal kunne mange opgavetyper. Ud fra erfaringer fra hold med høje gennemsnit kan det anbefales at bruge opgavetyperne ikke kun i de skriftlige opgaver, men i også den daglige undervisning. Det kan fx være, at man ud fra dagens lektie skal opstille en model, der kan forklare et bestemt fænomen. Eller at man skal opstille forklarende hypoteser ud fra en tabel, eller at man ud fra en bestemt ideologi/teori skal argumentere imod synpunkterne i en artikel. På den måde kan de mange opgavetyper bedre komme ind under huden, end hvis det alene trænes i de skriftlige opgaver. Desuden viser erfaringer fra hold med høje gennemsnit, at man systematisk har brugt Per Henriksen og Torben Stener Nielsen: Fold dig ud i samfundsfaglige metoder. Columbus 2010, ovennævnte materiale på nettet ( Elevhan- samfundsfagsnyt september 2012 15
SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2012 douts ) eller Lasse Ørum Wikman: Skriftlig eksamen i samfundsfag knæk koden. Systime 2011. 4. Prøven i 2013 I 2013 vil opgaverne i fællesdelen blive ændret således, at tabeller, figurer og citater først udleveres kl. 10 i 2. del af opgaven. Der vil kun være to spørgsmål i fællesdelen (1a og 1b), og opgavetypen Angiv og dokumentér udgår. Det betyder, at alle elever fra nu af skal trænes i at udnytte gruppearbejdet i den første time til at forberede alle opgaverne uden brug af bilag: Hvad skal man helt konkret gøre i de enkelte opgaver? Hvilke dele af kernestoffet skal anvendes til de enkelte spørgsmål? Står der direkte et krav om inddragelse af bestemt kernestof, eller skal man selv finde ud af, hvilket kernestof der er relevant? Hvordan kan teori og begreber bruges bedst muligt til at svare på de forskellige spørgsmål? Hvilke delopgaver står vi bedst rustet til at besvare? Hvilke argumenter og teorier/begreber kan være relevant at modstille i diskussionsspørgsmål? Hvilke teorier/begreber og hvilke faglige argumenter kan det være relevant at inddrage i et notat? Der blev i februar 2012 udsendt Vejledende eksempler på opgaver i forlængelse af den ny læreplan med større anvendelse af matematik i samfundsfag, og der vil i foråret 2013 blive udsendt yderligere to vejledende opgavesæt. Disse sæt viser desuden, at tabeller, figurer og citater til fællesdelen først bliver udleveret i 2. del af opgaven, og at der kun er to spørgsmål i fællesdelen, der dog stadig vejer med ca. 1/3. 14.08.2012 Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent 16 samfundsfagsnyt september 2012
Eksemplarisk notat stx-eksamen 2012 af Kristian Mols Rasmussen Kolding Gymnasium Kære Helle Thorning-Schmidt. Efter valget 2011, står vi med en ny parlamentarisk situation i Danmark. Dit eget parti, Socialdemokratiet, har sammen med Socialistisk Folkeparti og De Radikale dannet regering. Det er i den forbindelse vigtigt at lægge en holdbar strategi angående det følsomme værdi-politiske emne omkring familie-sammenføring. 1 Dette er ikke en let sag, og der er mange hensyn og tage. Strategien skal tage højde for uenigheder internt i regeringen, der spænder fra Socialdemokratiet (der er med i forliget omkring 24-årsreglen) til De Radikale, der er sultne efter at aflive denne regel, sammen med enhver form for pointsystem og tilknytningskravet. Man må også i udformningen af strategien tage beskik af støttepartiet Enhedslisten, hvis holdning til emnet ligger sig tæt op af De Radikales, og endelig er der alle de vælgermæssige og parlamentariske forhold at tage hensyn til. Tid til selvransagelse 2 valg For først og fremmest er det essentielt, at du klart definerer, hvor du selv står på området. Kommentatorer påstår, at Socialdemokratiets ryk imod en mere stram familiesammenføringspolitik skyldes populisme og, at dit parti i virkeligheden ønsker en løsere politik på området. 2 Den korrekte strategi afhænger meget af om dette er sandt, derfor bør du klart tage stilling til om du ønsker: 1 Bilag C4. 2 Se Sammenligning. En løsere politik på trods af tidligere udmeldinger. En fastholdelse af den politik partiet fremlagde op til valget. Der er fordele og ulemper ved begge dele. En løsere politik vil medføre et forbedret forhold til partierne (SF), R og Ø, og kan tiltrække retnings-mindede issue-voters som har forladt dit parti og i protest sat deres kryds ved R eller Ø. De negative af konsekvenser af en løsere politik vil være en svækkelse af, hvad Molins model betegner som personfaktoren. Du kan blive beskyldt for løftebrud og din personlige troværdighed kan falde som følge af holdningsskiftet. Der kan også argumenteres for, at de issue-voters du ville vinde tilbage fra R og Ø, ikke ville opveje de stemmer du modsat vil miste til partier, der står fast på en restriktiv familiesammenføring som VKO blokken. Har kritikerne ret, er der selvfølgelig også den gevinst, at du får gennemført egentlig socialdemokratisk politik. Fastholder du i stedet den mere restriktive politik, som dit parti sammen med SF gik til valg på, vil din, på Molins model, strategiske faktor risikere at blive svækket. Flere vælgere kan forlade dit parti i protest imod denne kurs og i stedet stemme på blødere værdipartier som R og Ø, omvendt kan du være heldig at trække stemmer over midten fra borgerlige partier ved at vise, at du står fast på en robust og retfærdig udlændinge politik. Samarbejdet med SF der trods alt er mere tøvende ved den samfundsfagsnyt september 2012 17
EKSEMPLARISK NOTAT STX-EKSAMEN 2012 mere restriktive politik end dit eget parti, R og Ø kan dog blive svækket og du risikerer at måtte give dig på andre vigtige politiske områder for at bevare regeringsmagten. Omvendt vil oppositionen (på nær Liberal Alliance, der ønsker en anderledes liberal udlændingepolitik) være mere villige til at samarbejde med dig i kraft af et bedre forhold, hvilket kan komme dig til gavn, hvis du senere skulle mangle alternative flertal. Hvor ligger stemmerne? Hvis vi ser bort fra ideologi og politik og i stedet blot koncentrerer os om stemmer. Er det, hvis du ønsker en vote-seeking strategi, således vigtigt at vurdere, hvor de fleste stemmer er? Man kan som Rune Engelbrecht Larsen argumentere for, at vælgertabet til R og Ø i valgkampen tyder på, at der er stemmer at hente i en mere humanistisk værdipolitik. 3 Omvendt kan man som Astrid Kragh og Ida Auken argumentere for, at udlændinge debatten opblussen i valgkampen var, hvad der resulterede i en generel tilbagegang for den daværende opposition, og nær havde kostet jer valget. 4 Hvis du vil være et bredt catch-all parti, og tiltrække flest mulige stemmer må du derfor træde meget varsomt her, da den forkerte beslutning kan resultere i vælgertab. Spørgsmålet er hvilken gruppe der er størst, de som ønsker en humanistisk værdipolitik, eller de som ønsker at fortsætte den restriktive linje. Lad os i den forbindelse tage et kig på din nuværende vælgersammensætning. Her ses det, at ud af partiets vælgere er kun 6,3% lærlinge, elever og studerende. 5 Unge mennesker, som grundet deres alder med god sandsynlighed generelt kan tilhøre Minerva-modellens moderne segment. Her trives værdier som fri- sind og kulturel liberalisme, hvilket harmonerer godt med en mere lempelig familiesammenføringspolitik. Det ses også at partier som R og Ø har en langt større relativ tilslutning fra denne befolkningsgruppe, 6 hvilket man kan argumentere for skyldes værdipolitikken. Her synes der altså virkelig at være potentiale for rekruttering, men pas på. Endnu et kig på dit partis vælgersammensætning viser, at du kan miste langt mere end du kan vinde. I gruppen der huser pensionister, førtidspensionister og efterlønnere, står dit parti nemlig stærkt. 7 En gruppe der kan argumenteres for, typisk vil befinde sig i Minerva-modellens traditionelle område. Hvor nationalisme er et buzz-ord. Værd at bemærke er, at VKO-partierne alle står meget stærkt i denne gruppe. 8 Igen kunne en del af forklaringen være værdipolitikken. Det er naturligvis usandsynligt, at de vælgere dit parti har blandt landets pensionister alle flygter skrigende bort ved lempelser i familiesammenføringspolitikken, men risikoen for, at du mister en bid af en stor vælgerskare er bestemt til stede. At spå om fremtiden En anden vurdering der er vigtig at foretage, er hvor vidt værdipolitikken og derved udlændingepolitikken og familiesammenføringspolitikken fortsat i fremtiden ville spille en stor rolle i dansk politik. Nogle vil som Bo Lidegaard argumentere for, at partiet Venstre, nu hvor de ikke længere er parlamentarisk afhængige af Dansk Folkeparti, vil medvirke til en gradvis nedtrapning af de skarpe linjer i den værdikamp, som vi har set i det foregående årti. 9 Hvis værdikampen virkelig står for døden, vil ændringer i den værdipolitiske linje (om der så er tale om stramninger eller lempelser) ikke have samme store 3 Bilag C1 4 Bilag C2 5 Tabel 1 6 Tabel 1 7 Tabel 1 8 Tabel 1 9 Bilag C3 18 samfundsfagsnyt september 2012
EKSEMPLARISK NOTAT STX-EKSAMEN 2012 effekt som tidligere. Man kan dog også argumentere for at et fortsat effektivt pressemæssigt DF, sammen med fortsat mediedækning og den nationalvenlige bølge der i disse dage præger Europas valg og uroligheder i arabiske lande (Syrien, Iran etc.) vil sikre fortsat opmærksomhed omkring værdidebatten. Jeg vil derfor fraråde blot at anse den for værende død, da en fejltagelse her, potentielt kan koste regeringsmagten ved næste valg. Hvis partiet stadig søger at være office-seeking og catch-all, kan det være en fordel ikke klart at tage stilling i værdidebatten, men fortsat agere et midtsøgende. Vælges denne strategi skal der dog gøres opmærksom på det. Da det ellers kan blive opfattet som tøven og ubeslutsomhed. 3 konkrete forslag Det er som nævnt meget vanskeligt at rådgive om en konkret strategi i forbindelse med familiesammenføring, dette skyldes primært de mange forhold og hensyn der eksisterer både vælgermæssigt og parlamentarisk, men også fordi der findes usikkerhed om Socialdemokratiets egentlige grundholdning. Jeg vil dog prøve at komme med tre konkrete råd til håndtering af politikken vedrørende familiesammenføring. De er givet ud fra det udgangspunkt, at partiet fortsat ønsker at være et bredt parti med både ministerbiler og vælgeropbakning. Tag stilling til om partiet virkelig ønsker lempelser af reglerne eller om det vil fortsætte sin hidtidige kurs. At tøve styrker dig ikke. Vælger man at gå ind for lempelser, må man overveje om den konkrete politik er de stemmer værd den eventuelt kan koste (eller give). Hvis det koster flertallet ved næste valg risikerer man jo blot, at VKO ruller det hele tilbage og at man så har sat sig selv udenfor beslutningerne. Det er et meget følsomt emne så vær forsigtig og foreslå ændringer i den ene eller den anden retning gradvist, imens der holdes skarpt øje med meningsmålinger, så man har mulighed for at genoverveje sin position. Undervurdér ikke værdidebatten og døm den ikke død for tidligt. Her er forsigtighed igen vigtigt, medmindre man har det fint med at være et smalt protestparti, der holder fast i sine holdninger for enhver pris vælgermæssigt. Konklusion Det er et meget følsomt emne at rådgive. Det anbefales dog, at partiet vurderer om det virkelig ønsker lempelser eller vil fortsætte den mere stramme politik. Der er fordele og ulemper ved begge dele og den endelige strategi bør tage hensyn til den parlamentariske situation, oppositionen, de andre regeringspartier og enhedslisten. Ligeledes bør man vurdere hvor mange vælgere man kan tabe eller vinde på at indtage forskellige holdninger. I debatten om familiesammenføringspolitikken bør man også overveje, hvilken betydning værdidebatten i fremtiden vil have. Det anbefales her, at man ikke dømmer den død for tidligt. Konkret anbefales til sidst forsigtighed og at man tager en beslutning, men kun langsomt prøver den af hos vælgerne. Der er taget som forhold, at strategien skal være vote-seeking, da Socialdemokratiet i fremtiden fortsat skal være bredt catch-all parti til venstre for midten og ikke smalt protestparti. Venlig hilsen Politisk rådgiver, Kristian Mols Rasmussen samfundsfagsnyt september 2012 19
USA's udfordringer Grundbogen om USA til samfundsfag A- & B-niveau Annegrethe Rasmussen og Peter Brøndum Annegrethe Rasmussen, Informations korrespondent i Washington DC og den ene af forfatterne bag Luk samfundet op!, præsenterer den nye grundbog om USA. Bogens fem kapitler: Kapitel 1: USA - En ide eller en nation? (Kultur) Kapitel 2: USA Et demokratisk forbillede eller et demokrati i krise? (Politik) Kapitel 3: USA En økonomi der er over the top? (Økonomi) Kapitel 4: USA Et velfærdssamfund men også en velfærdsstat? (Soc. Pol. og Øk.) Kapitel 5: USA Hegemon eller supermagt i frit fald? (International politik) Velegnet til undervisningen af elever på samfundsfag A- eller B-niveau, men også kulturog samfundsfagskursister kan give sig i kast med analyser af USA's politiske system, økonomiske tilstand, velfærdsmodel, sammenhængskraft, udenrigspolitik og internationale rolle. Masser af supplerende stof om amerikanske samfundsforhold og samfundsfaglige begreber og teorier kommer i anvendelse. Kulturteori, politiske systemer, økonomiske skoler, velfærdsmodeller, integrationsteori og teorier om social differentiering og om international politik. Annegrethe Rasmussen og Peter Brøndum USA's udfordringer Skolepris kr. 119,- ekskl. moms og forsendelse Direkte salg Til samarbejde med engelsk, historie og matematik i forbindelse med SRP, SRO og SSO og andre tværfaglige samarbejder. "USA s udfordringer" er studieretningsbogen, hvor samfundsfag A eller B indgår sammen med engelsk. På bogens hjemmeside vil der udover opgaver være videointerviews med en række amerikanske eksperter blandt andre professor Robert O. Keohane. forlaget columbus samfundsfagslærernes forlag