www.pwc.dk Kommunal garantistillelse Revision. Skat. Rådgivning.
Agenda 1 2 3 4 5 Lovgrundlag Nuværende praksis Tendenser og udvikling Forslag til metode for beregning af garantiprovision Opkrævning af bagudrettet manglende garantiprovision 2015 2
Lovgrundlag EF-traktatens artikel 87 og 88 Kommissionens meddelelse Der er flere forhold, som skal være gældende for at kunne udelukke statsstøtte, herunder særligt at der betales en markedspris for garantien. Markedsprisen vurderes med baggrund i det markedsøkonomiske investorprincip (hvad ville en privat investor kræve for et tilsvarende lån). Markedsprisen og dermed værdien af garantien skal ske med udgangspunkt i en konkret klassificering af låntageren på grundlag af kreditrisikoen (kreditvurderingen). For at fastlægge den tilsvarende markedspris tages der i begge tilfælde hensyn til garantiens og det underliggende låns karakteristika. Disse omfatter: transaktionsbeløbet og transaktionens varighed, den sikkerhed, der stilles af låntageren, og andre forhold, der påvirker vurderingen af tilbagebetalingsgraden, sandsynligheden for, at låntageren misligholder sine forpligtelser på grund af sin finansielle situation, sin branche og sine fremtidsudsigter samt andre økonomiske forhold. For at vurdere, om præmien svarer til markedspriserne, kan medlemsstaten sammenligne den med de præmier, der betales af virksomheder med en tilsvarende kreditvurdering på markedet. Kommissionen vil derfor ikke acceptere, at garantipræmien fastsættes efter en fælles sats, der anses for at svare til en generel branchestandard. For små og mellemstore virksomheder giver Kommissionen mulighed for at anvende en minimumspræmie, baseret på en kreditvurdering af låntager (fx 0,4 % årligt for højest kreditvurdering)* Såfremt garantiprovision opkræves som en engangspræmie, skal provenuet mindst svarer til nutidsværdien af de fremtidige garantipræmier. *Definition SMV er: ansatte < 250 personer, omsætning < EUR 50 mio. samt balance < EUR 43 mio. 3
Input fra Statsforvaltningen mv. Statsforvaltningen Syddanmark Langeland Kommune Langeland Kommune blev gjort opmærksomme på, at de fejlagtigt ikke opkrævede garantiprovision på en række garantier til fjernvarmeværker. Garantiprovision blev efterfølgende fastsat på baggrund af oplysninger fra andre kommuner samt input fra kommunens bankforretninger. Langeland Kommune benyttede en engangsprovision på 0,5% af lånets hovedstol. Statsgældsforvaltningen fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at garantiprovisionerne efterfølgende blev fastsat på markedsvilkår og foretog sig derfor ikke videre i sagen. Arbejdsgrupperapport om modernisering af kommunernes og regionernes låne- og deponeringsregler (Økonomi- og Indenrigsministeriet, maj 2013 side 108) En kommune kan lovligt stille en kommunal garanti for et privat forsyningsselskabs lån, såfremt forsyningsselskabet betaler et vederlag herfor på markedsmæssige vilkår. En vederlagsfri garanti vil efter ministeriets opfattelse indebære, at kommunen yder et tilskud til forsyningsvirksomheden, og en sådan garanti vil betyde en forrykning af den byrdefordeling mellem kommunens borgere, som hvile-i-sig-selv-princippet forudsætter. Det afgørende er, at kommunen udfolder rimelige og sædvanlige bestræbelser på at konstatere, hvad et vederlag på markedsvilkår indebærer i det konkrete tilfælde. Det kan for eksempel ske ved konsultation af kommunens bank eller andre finansielle rådgivere eller foretagelse af undersøgelse af prisniveau i andre tilsvarende sager. 4
Nuværende praksis Garantiprovisionen afspejler ikke på konsistent basis den underliggende kreditrisiko Forholdsvis stor afvigelse både i metodikken og niveauet. Flere kommuner har ændret praksis på området de senere år. Hovedparten opkræver løbende garantiprovision Garantiprovision fastsættes ofte uafhængigt af kreditrisikoen, dvs. ingen variation inden for kommunen (minder om et kommunalt serviceniveau ) Stor spredning i niveauer for samme typer af selskaber på tværs af kommuner. Ingen konkrete redskaber eller metoder til hjælp for fastsættelse for kommunerne. Kommunal garantiprovision (66 kommuner) 30 28 25 20 18 Stiftelse Løbende Stiftelse og løbende 15 10 5 2 4 4 0 2 0 <= 0,5% 0,5 - <=1% > 1% <= 0,5% 0,5 -<= 1% > 1% S < 1% og L < 1% Data for 2016-2017 baseret på -undersøgelse 7 S => 1% og L < 1% 1 S => 1% og L => 1% 5
Tendenser og udvikling Anvendelse af garantier kan have væsentlig indvirkning på konkurrencevilkår som der særligt indenfor forsyningssektoren i de kommende år vil komme væsentlig større fokus på. I de senere år er der kommet langt større fokus på brugen af garantier blandt myndigheder, ratingbureauer etc. Den skærpede årvågenhed nødvendiggør, efter s vurdering, at der fremadrettet bør opbygges en metodik og praksis, som opfylder de lovgivningsmæssige krav uden at pålægge uforholdsmæssige administrative omkostninger til offentlige myndigheder. Analyse af kommunal låntagning på forsyningsområdet (EFKM - September 2016) Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at der opstilles ensartede principper for fastsættelse af garantiprovisioner indenfor rammerne af Kommissionens meddelelse om garantier. I takt med indførelsen af indtægtsrammeregulering, og at forsyningsselskaberne ikke længere har ubegrænset adgang til at finansiere investeringer via takstforhøjelser, bør en kommune i højere grad overveje den risiko, der ligger i, at kommunen skal stille sikkerhed for et forsyningsselskabs låneoptag eller godkende selskabets låneoptag i KommuneKredit. Denne risiko bør også afspejle sig i den garantiprovision, som forsyningsselskaberne skal betale til kommunerne. 6
Erfaringer fra analyser vedr. rentebenchmark (transfer pricing) For at fastsætte en rentesats på armslængdevilkår skal man tage hensyn til de faktorer, der er afgørende i forhold til renten på lån mellem uafhængige parter. Dvs. at et koncerninternt lån skal prissættes, som hvis det var et lån mellem uafhængige parter. Ved rentefastsættelsen anvendes det specifikke datterselskabs kreditvurdering som udgangspunkt og ikke en kreditvurdering af koncernen som helhed (stand-alone-betragtning). Dette skyldes, at virksomheder inden for samme koncern ofte har forskellige kreditvurderinger grundet forskelle i finansiel styrke. En kreditvurdering er en vurdering af en låntagers kreditværdighed i forhold til en specifik finansiel forpligtelse. Denne tager højde for risikoen for et fald i en virksomheds overordnede soliditet, som eventuelt kan forhindre den i at opfylde sine økonomiske forpligtelser, når disse forfalder til betaling. I tillæg til en finansiel risikoanalyse på virksomhedsniveau medtager kreditvurderingsbureauer, såsom Moody s, også branchespecifikke risikokriterier i vurderingsprocessen. De specifikke låneforhold, herunder prioritetsrækkefølge, sikkerhedsstillelser, eksplicitte garantier og koncernforhold, kan kræve en justering af låntagers syntetiske kreditvurdering. Ved den syntetiske kreditvurdering tages der ligeledes tage hensyn til en eventuel effekt af selskabets koncernforbundethed og dermed den finansielle styrke hos moderselskabet. 7
Fastsættelse af syntetisk kreditvurdering (stand-alone betragtning) Eksempel på Moody s ratingmetodologi (Regulerede el- og gasselskaber) Faktor Forhold, der vægtes Vægt Regulatorisk framework Gennemsigtighed, forudsigelighed, testet i praksis 25 % Evne til at få dækket omkostninger og forrentning Diversifikation Finansiel styrke Udformning af økonomisk regulering (hvile-i-sig-selv, indtægtsrammeregulering mv.) Geografisk udbredelse, involvering i andre forsyningssektorer Finansielle nøgletal, driftsindtjening vs. gæld, gæld vs. samlede aktiver 25 % 10 % 40 % 8
Forslag til metode for beregning af garantiprovision Garantiprovisionen fastsættes ud fra en standardiseret metodik. 1 Dataindsamling Indhentning af regnskabsmæssige og finansielle data Afklaring af relevante regulerings- og markedsmæssige forhold. Syntetisk stand-alone kreditvurdering 2 Syntetisk kreditvurdering, baseret på branchespecifikke kriterier (regulering, diversifikation, finansielle nøgletal mv.) 3 Justering af syntetisk kreditvurdering Koncern- og ejerforhold Prioritetsrækkefølge og sikkerhedsstillelse. Beregning af markedsbaseret garantiprovision 4 Garantiprovision Standardiseret garantiprovision ( safe-harbour premium ) på baggrund af kreditvurdering for SMV er Markedsbaserede rentevilkår for selskaber med sammenlignelig rating rente på markedsvilkår rente på garanteret lån = markedsbaseret garantiprovision. 9
Fastsættelse af garantiprovision i praksis Den praktiske anvendelse Indledende fokus på omfanget af det administrative arbejde forbundet med fastsættelse af fremadrettede garantiprovisioner Tværgående behov i landets kommuner bør give anledning til udvikling af fælles redskaber. Selskabets risikoprofil og lånets karakteristika bør i højere bringes i fokus. Mulighed for kategorisering af selskaber inden for forskellige risikoprofiler (størrelse, sektor, ejerforhold mv.) Mulighed for, at selskaber kan tilvejebringe nødvendig information som grundlag for estimering af risikoprofil Der bør være mulighed for at sammenhængen mellem selskabets risikoprofil og en rimelig garantiprovision på forhånd kan vurderes (jf. håndtering af garantier til SMV virksomheder) En afvejning mellem kvaliteten (præcisionen) af kreditvurderingen og den administrative byrde 10
Opkrævning af bagudrettet manglende garantiprovision Samme metodik som ved nye garantier Visse kommuner har igangsat et arbejde med at få opkrævet en korrekt bagudrettet garantiprovision. Hvis ikke der foretages en bagudrettet korrektion er der risiko for, at modtageren kan blive påbudt at tilbagebetale støtteelementet. Kan beregnes som forskel på markedsbaseret garantiprovision og opkrævet garantiprovision * restgæld på årlig basis tilbage til garantistillelsen. Foretages på individuelle lån eller på baggrund af grupperinger. 11
kontaktoplysninger Torsten Schmidt-Jensen Director Deals Telefon: 3945 9261 Mobil: 5138 4981 E-mail: tsj@pwc.dk 12