På dette møde blev der indgået aft ale med alle parter om, at der skal betales provisionsgaranti for de medde l- te garantier.

Transkript

1 Statsforvaltningen Syddanmarks brev af 14. december 2012 til en kommune: Det kommunale tilsyn rettede den 30. oktober 2012 he n- vendelse til Langeland Kommune, idet det fremgik af referaterne fra kommunalbestyrelsens møde r den 9. august 2010 og den 13. august 2012, at kommunalbestyrelsen havde truffet beslutning om, at stille en kommunegaranti for Sydlangeland Fjernvarme A/S og Mid tlangeland Fjer n- varme A.m.b.a. Det fremgik dog ikke af mødereferaterne, at Langeland Kommune havde opkrævet vederlag (gara n- tiprovision) herfor. Statsforvaltningen anmodede på den baggrund Langeland Kommune om at oplyse, om kommunen havde opkrævet vederlag på markedsmæssige vilkår for de omhandlede garantier og i benægtende fald, hvad kommunalbestyre l- sen agtede at foretage sig i anledning af den manglende garantiprovision. Langeland Kommune har den 29. november 2012 skrevet således til statsforvaltningen: ( ) I den anledning kan Langeland Kommune oplyse, at man ikke i forbindelse med behandlingen af denne sag i august 2010 var opm ærksom på Statsforvaltningens u d- talelse fra 2007 til Svendborg Komm une, hvorfor der i k- ke i forbindelse med beslutningen om at yde kommunegaranti blev stillet betingelse om bet aling af garantipr o- vision. Med baggrund i statsforvaltningens henvendelse har der den 13. november 2012 været afholdt møde med de 3 langelandske fjernvarmeværker samt Langeland Fors y- ning A/S, der alle siden 2007, hvor Langeland Kommune blev etableret, har m odtaget kommunegaranti i forbi n- delse med optagelse af lån. T I L S Y N E T M E D K O M M U N E R N E I R E G I O N S Y D D A N M A R K S T A T S F O R V A L T N I N G E N S Y D D A N M A R K S T O R E T O R V A A B E N R A A J O U R N A L N R. : / S A G S B E H A N D L E R : I M S O E D I R E K T E T E L E F O N : T E L E F O N : T E L E F A X : E A N - N R SE- N R s y d o f s t a t s f o r v a l t n i n g. d k w w w. s t a t s f o r v a l t n i n g. d k E K S P E D I T I O N S T I D : M A N D A G - O N S D A G : T O R S D A G : F R E D A G : T E L E F O N T I D : M A N D A G - O N S D A G : T O R S D A G : F R E D A G : På dette møde blev der indgået aft ale med alle parter om, at der skal betales provisionsgaranti for de medde l- te garantier. I forhold til Langeland Forsyning A/S, der om fatter såvel vand og spildevand som affald, blev det drøft et, om vand

2 og spildevand, der er oprettet i henhold til vandsekto rloven, også ville være omfattet af kravet om betaling af g a- rantiprovision, jfr. lovforslagets bem ærkninger om se l- skabernes låneoptagelse, h voraf det fremgår, at der skal gives disse selskaber mulighed for låneoptagelse på vi l- kår, der gør deres renteudgifter lavere. Det blev dog på mødet aft alt, at der også for disse selskaber betales g a- rantiprovision. I henvendelsen har statsforvaltningen anført, at komm u- nen skal sikre, at lånet, som garantien indest år for, al e- ne finansiere varetagelsen af opgaver, som komm unen lovligt selv kunne varetage. De 4 selskaber, der har fået komm unegaranti, varetager alene opgaver, so m komm u- nen selv lovligt kunne varetage. Langeland Forsyning er et aktieselskab, der er 100 % ejet af Langeland Komm u- ne Fast sættelsen af garantiprovisionen på markedsvilkår volder visse problemer, idet der ikke er tale om nogen almindelig bankgarant i, men om lån, der optages på kredit foreningslignende vilkår, dog med den forskel at Kommunekredit kan give lån på 100 %, mens almindel i- ge kredit foreninger kun har m ulighed for at yde lån på 80 % af det belåntes værdi. Langeland Kommune har derfor indhentet oply sninger fra andre kommuner samt fra kommunens bankforretni n- ger om fast sættelse af garantiprovision. Ved fastsættelsen af garantiprovisionen har Langeland Kommune herefter foretaget en afvejning af kravet om fastsættelse på markedsm æssige vilkår, forbudde t mod statsstøtte til private virksomheder, at de omhandlede virksomheder kunne have været komm unale uden krav om betaling af garantiprovision, vandsektorlovens b e- mærkninger om hensynet til forbrugerne samt en sankt i- on fra Økonomi - og Indenrigsministeriet såfremt kommunen benytter m uligheden til at opkræve en skjult skat. Det har desuden været inddraget i overvejelserne, at de pågældende virksomheder ikke på forhånd har haft m u- lighed for at indregne garantiprovisionen i deres flerår i- ge budgetter. Der er derfor med de enkelte virksomheder aftalt, at der i forbindelse med de allerede meddelte garantier betales en engangsprovision på 0,5 % af lånenes hovedstol. Ved fremtidige garantier vil størrelsen af garantiprovisionen blive forhandlet inden sagen forel ægges for Kommuna l- bestyrelsen. S I D E 2

3 Udtalelse: Det er antaget, at en kommune efter kommunalfuldmagt s- reglerne på visse betingelser kan yde støtte, for eksempel i form af garantistillelse til privates varetagelse af opg a- ver, som kommunen selv lovligt kunne var etage. Hvis den private også varetager ikke-kommunale opgaver, er det dog en betingelse, at kommunen sikrer, at den kommunale støtte alene ydes til varetagelse af den kommunale opg a- ve. Som tidligere oplyst overfor Langeland Kommune kan en kommune i stedet for selv at etablere et kraftvarmeværk på visse betingelser lovligt kan yde støtte i form af en kommunal garanti til en privat forsyningsvirksomheds etablering af et kraftvarmeværk med henblik på varetage l- se af kollektiv forsyningsvirksomhed. En kommunal garanti vil typisk gøre låntageren i stand til at opnå finansielle lånevilkår, som er bedre end de sædvanlige vilkår på de finansielle markeder, og låntageren vil få mulighed for at opnå lavere rente og/eller at stille mindre sikkerhed. Det er dog en betingelse, at forsyningsselskabet betaler et vederlag på markedsmæssige vilkår for garantien. Baggrunden herfor er, at en kommunen ikke må bruge s i- ne skatteindtægter til at give tilskud til den eventuel b e- grænsede kreds af kommunens borgere, som får fors yning fra forsyningsvirksomheden. En vederlagsfri garanti vil indebære, at kommunen yder et tilskud til forsyningsvirksomheden, og en sådan garanti vil betyde en forrykning af den byrdefordeling mellem kommunens borgere, som hvile i sig selv-princippet forudsætter. Udover forpligtelsen til at tage markedsprisen for en kommunal garanti, skal kommunen samtidig sikre, at l å- net, som garantien indestår for, alene finansierer varet a- gelsen af opgaver, som kommunen lovligt selv ville kunne varetage. Langeland Kommune sætter spørgsmålstegn ved, om det er påkrævet at opkræve garantiprovision for en kommun e- garanti stillet for et vandselskab, idet kommunen i medfør af 16 i vandsektorloven (lov om vandsektorens organis e- ring og økonomiske forhold, lov nr. 469 af 12. juni 2009) kan meddele garanti for lån, der optages af et vandse l- skab til finansiering af selskabets investeringsudgifter ved indvinding og distribution af brugsvand samt invest e- S I D E 3

4 ringsudgifter ved kloakering og rensningsanlæg, i det o m- fang lånet kan indregnes i vandprisen. Såvel vandforsyningen som spildevandsforsyningen er b a- seret på hvile i sig selv -princippet. Princippet indebærer, at indtægter og udgifter ved aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning skal balancere over en å r- række. Hvile i sig selv -princippet indebærer, at der ikke kan anvendes midler til aktiviteter, som ligger uden for vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhedernes og vandselskabernes ansvarsområde. En vand - eller spildevandsforsyningsvirksomheds midler kan såled es ikke anvendes til at finansiere almindelige skattefinansierede a k- tiviteter, ligesom det ikke er muligt at finansiere aktivit e- ter forbundet med vandforsyning via midler opkrævet for aktiviteter forbundet med spildevandsforsyning eller o m- vendt, jf. pkt i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om vandsektorens organisering og økonom i- ske forhold som fremsat den 26. februar Ifølge de specielle bemærkninger til 16 giver bestemmelsen mulighed for, at en kommune kan meddele garanti for lån, der optages af vandselskaber uanset vandselsk a- bets ejerforhold. Bestemmelsen indebærer, at kommunen kan meddele garanti for lån optaget til finansiering af i n- vesteringsudgiften ved indvinding og distribution af brugsvand og investeringsudgiften ved kl oakering og rensningsanlæg. Bestemmelsen har til formål at sikre, at vandselskaberne alt andet lige har adgang til at opnå bi l- ligere lån, som følge af kommunens garantimeddelelse, og dermed sikres det, at de renteomkostninger, der skal in d- regnes i vandpriserne, belaster vandprisen mindst muligt. Det fremgår dog ikke af forarbejderne til vandsektorloven, om der skal betales vederlag for en kommunegaranti sti l- let til et vandselskab, og der synes ikke at være taget sti l- ling til spørgsmålet i praksis. Da Langeland Kommune konkret har aftalt m ed Langeland Forsyning A/S, at der opkræves garantiprovision, finder statsforvaltningen ikke grundlag for at foretage en næ r- mere prøvelse af spørgsmålet. Statsforvaltningen har kontaktet Økonomi - og Indenrigsministeriet, der oplyser, at der ikke i praksis er taget sti l- ling til, hvordan det fastlægges, hvad der er et vederlag på markedsvilkår. Efter ministeriets opfattelse er det a f- gørende, at kommunen udfolder rimelige og sædvanlige bestræbelser på at konstatere, hvad et v ederlag på markedsvilkår indebærer i det konkrete tilfælde. Det kan for eksempel ske ved konsultation af kommunens bank eller andre finansielle rådgivere, eller foretagelse af unders ø- S I D E 4

5 gelse af prisniveau i andre tilsvarende sager. Der dog må tilkomme kommunen et vist skøn, hvis der er flere vurd e- ringer, som når frem til forskellige beløb. Der stilles ydermere også krav efter EU's statsstøtteregler om, at hvis en offentlig myndighed vil yde en garanti for private, uden at garantien bliver omfattet af statsst øttereglerne, så skal garantien leve op til det såkaldte ma r- kedsøkonomiske investorprincip. Det indebærer blandt andet, at garantien skal stilles på markedsvilkår. Der henvises herom i det hele til afsnit 3.2, litra d, i Kommissionens meddelelse om anven delse af EFtraktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af gara n- tier (2008/C 155/02): d) Der betales markedspris for garantien. Som anført i punkt 2.1, bør staten norm alt have udbetalt en rimelig præmie for at bære risikoen for det garant e- rede eller modgaranterede beløb. Når den pris, der bet a- les for garantien, er mindst lige så høj som den tilsv a- rende garantipræmie på de finansielle m arkeder, om fa t- ter garant ien ikke støtte. Hvis der ikke kan findes nogen tilsvarende garantipr æ- mie på de finansielle markeder, skal de samlede fina n- sielle omkostninger ved det garanterede lån, herunder rentesatsen og garantipræm ien, sammenlignes med markedsprisen for et tilsvarende lån uden garanti. For at fastlægge den tilsvarende m arkedspris tages der i begge tilfælde hensyn til garantiens og det underligge n- de låns karakteristika. Disse om fatter: transaktionsbel ø- bet og transaktionens varighed, den sikkerhed, der sti l- les af låntageren, og andre forhold, der påvirker vurd e- ringen af tilbagebetalingsgraden, sandsynlig heden for, at låntageren misligholder sine forpligtelser på grund af sin finansielle sit uation, sin branche og sine fremtidsu d- sigter samt andre økonomiske forhold. Ved denne anal y- se bør det især være m uligt at klassificere låntageren på grundlag af kredit risikoen (kredit vurdering). Denne kla s- sificering kan foret ages af et internat ionalt anerkendt kredit vurderingsbureau, eller på grund lag af en eventuel intern kredit vurdering i den bank, der yder det underli g- gende lån. Kommissionen påpeger den sammenhæng, der er mellem kreditvurdering og misligholdelsesgrad ifølge de internationale kreditinstit utter, hvis arbejde også er offentligt tilgængeligt. For at vurdere, om pr æ- mien svarer til markedspriserne, kan medlemsstaten sammenligne den med de præm ier, der bet ale s af virk- S I D E 5

6 somheder med en tilsvaren de kredit vurdering på mark e- det. Kommissionen vil derfor ikke acceptere, at garantipr æ- mien fast sættes efter en fælles sats, der anses for at svare til en generel branchestandard.( ) Statsforvaltningen har noteret sig, at Langeland Kommune har indgået aftale om provisionsgaranti med kommunens tre fjernvarmeværker samt Langeland Forsyning A/S, der alle siden 2007, hvor Langeland Kommune blev etableret, har modtaget kommunegaranti er. Statsforvaltningen har noteret sig, at d er for allerede meddelte garantier betales en engangsprovision på 0,5 % af lånenes hovedstol, og at størrelsen af garantiprovisi o- nen for eventuelle fremtidige garantier vil blive forhandlet inden sagen forelægges for Kommunalbestyrelsen. Hverken den skrev ne lovgivning, kommunalfuldmagtsre g- lerne eller EU's statsstøtteregler normerer, om garantiprovisionen skal foreligger som en engangsprovision eller en løbende provision. Det er således statsforvaltningens opfattelse, at der inden for lovgivningens rammer e r tillagt kommunen et skøn over, hvordan en garantiprovision nærmere skal fastsættes og på hvilke vilkår. Statsforvaltningen konstaterer, at Langeland Kommune har indhentet oplysninger fra andre kommuner samt fra kommunens bankforretninger om fastsættelse af garantiprovision. Langeland Kommune har herefter foretaget en afvejning af på den ene side kravet om fastsættelse på markedsmæ s- sige vilkår, forbuddet mod statsstøtte til private virkso m- heder, og på den anden side, at de omhandlede virkso m- heder kunne have været kommunale uden krav om bet a- ling af garantiprovision, vandsektorlovens bemærkninger om hensynet til forbrugerne samt en sanktion fra Økon o- mi- og Indenrigsministeriet såfremt kommunen benytter muligheden til at opkræve en skjult skat. Statsforvaltningen finder på baggrund heraf ikke grundlag for at tilsidesætte Langeland Kommunes vurdering af, at garantiprovisionerne er fastsat på markedsvilkår, og for e- tager ikke videre i sagen. I øvrigt Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside på internettet: S I D E 6

7 ( Med venlig hilsen Stella Bøttger specialkonsulent / Ingeborg Mamsen Nissen fuldmægtig S I D E 7