ANALYSE April 2009 Kategorisk og statistisk diskrimination Mehmet Ümit Necef Denne artikel diskuterer to former for diskrimination, den kategoriske og den statistiske, og fremhæver, at man i dansk forskning mangler en forståelse for den anden form.
Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 2 D en dominerende fortælling om diskrimination i forskningen i Danmark lyder således: For at opretholde deres hierarkiske magtposition pådutter danskerne indvandrerne en række negative træk. Med andre ord konstruerer danskerne en række negative forestillinger om indvandrere for at bevare deres magtposition og gruppeinteresser. Dernæst bruger de disse forestillinger til at diskriminere dem og holde dem fra samfundets goder og muligheder såsom attraktive dele af boligmarkedet og arbejdsmarkedet (se eksempelvis Hervik 1999, 2003; Hjarnø og Jensen 1997; Thomsen og Moes 2002; Andreassen 2007; Diken 1998). Ifølge denne fortælling har disse projicerede negative træk ikke meget med minoriteternes reelle egenskaber at gøre. De er blot irrationelle forestillinger og fordomme, der har mere at gøre med danskernes egen identitetskonstruktion og ønske om at bevare deres magtposition end indvandrernes reelle egenskaber. Denne fortællings vigtigste teoretiske svaghed er dens a priori præmis, der går ud på, at danskernes holdning til etniske minoriteter hovedsagligt påvirkes af fordomme, dvs. irrationelle forestillinger, der ikke har hold i virkeligheden. Danskerne er styret af diskurser, som de selv har konstrueret i en essentialiseret dikotomi mellem sig selv og de etniske minoriteter. At danskere, for at være mere præcis: danskere i forskellige roller såsom arbejdsgivere, dørmænd, udlejere eller blot intimitetssøgende, kan diskriminere medlemmer af etniske minoriteter, og at denne diskriminations udgangspunkt kan være rationelle kalkuler eller tommelfingerregler, er utænkeligt i denne teoretiske ramme. Derfor vil jeg præsentere en teori, som a priori ikke afviser, at diskrimination kan være rationel, nemlig tesen om statistisk diskrimination. At sammenkoble diskrimination og rationalitet kan virke selvmodsigende. Men der er to pointer, der bør understreges: For det første at vi i høj grad er præget af oplysningstidens optimistiske forventning om, at jo mere vi får mere at vide om andre mennesker, jo mere vi vil blive tolerante og ikke-diskriminerende. Men man kan sagtens være rationel og have relativt korrekte oplysninger eller fornemmelser om en bestemt gruppe og være intolerant og diskriminerende over den. Som Nannestad siger, Rationalitet og intolerance kan udmærket gå i spænd (Nannestad 1999: 38). For det andet bør man ikke forveksle betegnelsen af en bestemt diskriminerende handling som rationel med moralsk blåstempling af den pågældende handling. At en handling er rationel, siger intet om, hvorvidt den er moralsk.
Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 3 Arbejdsgiveren vil ikke ansætte en tyrker, fordi... I store dele af den internationale forskning skelnes der faktisk mellem to hovedformer for diskrimination: Kategorisk diskrimination og statistisk diskrimination (Phelps 1972, Banton 1998, Sowell 1983, 1994; Tagiueff 2001: 169-171; Baumle og Fosset 2005). Forskellige forskere bruger lignede begreber til at betegne den samme skelnen. I stedet for kategorisk diskrimination bruger Baumle og Fosset eksempelvis begrebet traditionel fordomsbaseret diskrimination og Kirschenmann og Neckerman (1991: 204) ren diskrimination ( pure discrimination ). For at illustrere forskellen mellem kategorisk og statistisk diskrimination, lad os tage nogle eksempler: En arbejdsgiver vil ikke ansætte tyrkerne, fordi han ikke kan lide dem. De passer bare ikke til hans smag. Han synes, de er dumme og ubehagelige at være sammen med, og han kan ikke lide deres hudfarve og deres udseende. Denne arbejdsgiver vil kategorisk og af princip ikke ansætte en tyrker uanset tyrkerens faglige og relevante kompetencer. Mange vil umiddelbart betegne dette som direkte, åbenlys og ren diskrimination, da denne form for diskrimination er motiveret af fordomme, affekter, negative følelser, irrationelle forestillinger og ubegrundede stereotyper i forhold til en kategori af mennesker, tyrkerne. Men der er andre situationer, hvor mange vil tøve med at bruge betegnelsen uberettiget diskrimination, som tager udgangspunkt i irrationelle og ubegrundede fordomme. Lad os tage tre eksempler: Forsikringsselskabernes diskrimination går mest ud over yngre mænd uanset etnisk herkomst, da de betaler de højeste bilforsikringer. For nylig har forsikringsselskaber næsten fordoblet præmierne for yngre mandlige bilister og sænkede dem til gengæld for de ældre bilister. Selskabernes begrundelse er, at der statistisk kan dokumenteres, at unge mænd har mere tendens til at køre for stærkt og til at blive involveret i flere ulykker end kvinder og ældre mennesker. Dette betyder, at lovlydige unge mænd også straffes, blot fordi de tilhører en køns- og aldersmæssig kategori, som begår flere ulovligheder og derfor har et dårligt, men velfortjent, ry. 1 Et andet eksempel er, at de danske myndigheder med hensyn til visumpligt behandler borgere i forskellige lande forskelligt: Der skelnes mellem statsborgere i visumpligtige lande, som skal have visum for at rejse ind i Danmark (138 lande) og borgere i lande, som ikke behøver visum for at rejse ind i Danmark (58 lande). I den første 1 Oplysningerne er taget fra diverse presseartikler lagt ude i internet. Se for eksempel Dyre præmier. Forsikringer til unge bilister bliver dyrere. 24timer Syd, 02.05.2007.
Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 4 gruppe placerer man igen landene i tre kategorier i forhold til, om deres statsborgere med diplomat-, special- og tjenestepas er visumfrie eller ej. Det tredje eksempel er den omstændighed, at grænsekontrollen i en række internationale lufthavne stopper yngre mænd af tydelig mellemøstlig afstamning for kontrol hyppigere end ældre kvinder med europæisk udseende (Baumle og Fosset 2005: 1251). De tre sidste er også eksempler på forskelsbehandling, dvs. diskrimination, men de baserer sig ikke på de uberettigede og irrationelle fordomme overfor henholdsvis yngre mænd, borgere i visumpligtige lande eller unge mænd af tydelig mellemøstlige afstamning. Eksempelvis er det vanskeligt at betegne visumpligt for en række lande som racistisk diskrimination, da den kan begrundes med, at der er stor sandsynlighed for at folk, der netop kommer fra disse lande med turistvisum vil forsøge at blive i landet som indvandrere. Hvis man synes at rejse frit til andre lande er en ukrænkelig menneskeret, kan man fremføre, at der tale om en (racistisk) krænkelse af menneskerettighederne. Men hvis man synes Danmark, som alle andre nationalstater, skal have ret til at kontrollere indvandring ind i sit nationale territorium, kan man betegne denne diskrimination som rationel og berettiget. Forskel i motivation Mens den første form for diskrimination, den kategoriske, tager udgangspunkt i fordomme, følelser, irrationelle forestillinger, ubegrundede stereotyper og lignende, baserer statistisk diskrimination sig på rationelle overvejelser om produktivitet og risiko (Baumle og Fosset 2005: 1251). Mens den første form er ufordelagtig behandling af alle personer, der tilhører en bestemt gruppe, stammer den anden form fra en rationel sandsynlighedskalkule, der går ude på, at folk tilhørende den pågældende kategori, muligvis ikke vil have de egenskaber, som diskriminatoren efterlyser (Michael Banton 1983: 270; Banton og Cashmore 1988: 79). Diskriminatorens forestillinger om en bestemt kategori stammer ikke fra frit cirkulerende diskurser eller irrationelle fordomme, men fra sin egne eller andre arbejdsgiveres erfaringer og generaliseringer, i uformelle tommelfingerregler, almenviden og beretninger i medierne. De kan sågar begrundes i formel statistisk analyse (Baumle og Fosset 2005: 1253; Kirscheman og Neckerman 1991: 209). Den kendte britiske racisme- og diskriminationsforsker Michael Banton påpeger, at denne form for diskrimination ofte foregår i situationer, hvor antallet af ansøgere betragteligt stiger antallet af ledige stillinger. Som et eksempel på kategorisk
Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 5 diskrimination nævner han behandlingen af afroamerikanerne i Sydstaterne i USA, indtil de fik borgerrettigheder. Den vigtigste forskel mellem de to former er diskriminationens motivation. Adfærden, der henholdsvis kendetegner den kategoriske diskrimination og statistisk diskrimination, kan i nogen grad ligne hinanden, og konsekvenserne kan også, men motivationerne er forskellige: Mens den første er en manifestation af en form for fordom, er den anden en form for optimerende opførsel (Banton 1983: 270). Banton mener, at kategorisk diskrimination under et frit markedsforhold uden for meget politisk indblanding vil forsvinde efterhånden, da arbejdsgiverne vil gå op i at ansætte folk, der kan skabe mest profit/afkast, og ikke i at ansætte folk, hvis etniske eller racemæssige kategori, de synes mest om. Men omkostningerne ved at opnå information om den enkelte jobsøgende kan selv under et konkurrencepræget marked få arbejdsgiverne til at praktisere statistisk diskrimination (s. 271). Dette kan føre til en situation, hvor et individ er bedømt ifølge den gennemsnitlige karakteristika af den gruppe, hun/han antages at tilhøre frem for hans/hendes personlige karakteristika (s. 271). Grunden til, at arbejdsgiveren frasorterer medlemmer af en bestemt gruppe, er ikke hans/hendes fjendskab eller racistiske fordomme over en bestemt gruppe, men et ønske om at brug så lidt tid og energi som muligt i sorteringsprocessen. I stedet for i detaljer at se på hver enkel ansøger vil han forlange basale viden og betragte gruppe- og kategoritilhørsforhold som en effektiv måde at sortere på (s. 272). Han har ikke noget incitament til at afsøge mulige kandidater blandt de dele af arbejdstagergruppe, som han intet eller lidt kendskab til. Banton illustrerer statistisk diskrimination ved at tage en hypotetisk situation, hvor problematikken vedrører kønnet, ikke etniske eller racemæssige gruppe:... [C]onsider the situation in which two equally qualified people apply for a post. One belongs in a category (say, male) in which the expected probability of proving satisfactory and remaining in post for five years is 95 per cent. The other belongs in a category (in this case, female) in which that probability is 85 per cent. The rational employer will engage the first person, and on successive occasions, people like him, because in that way he can avoid the costs of hiring an additional 10 per cent of his labour force. Eighty five per cent of the applicants from the second category... are not hired because they are presumed to belong in a category which has a lower probability of staying the course... The motivation behind the statistical discrimination is the desire to minimize costs; this could be important even
Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 6 in a competitive market in circumstances in which the costs of recruiting and training workers make up a large proportion of the firm s expenditure on personnel. (272-3). Systematiske og længerevarende fejltagelser Andre teoretikere skelner også mellem de to former, selv om de nogle gange bruger andre ord. For eksempel skriver Levitt at, der er to fremtrædende teorier om diskrimination: Den første, teorien om den smagsbaserede diskrimination, fremfører, at nogle økonomiske aktører ikke fortrækker at interagere med en bestemt gruppe af personer, og at de er parat på at betale en økonomisk pris for at undgå interaktioner med dem. Den anden forklaringsmodel, informationsbaseret diskrimination, har to versioner: Den første påstår, at en gruppe har forkerte oplysninger, ubegrundede og uberettigede forestillinger, fordomme, negative generaliseringer og lignende om en anden gruppes sproglige og erhvervsmæssige kompetencer, dens opførsel og arbejdsmoral. Levitt synes, at denne model ikke er tilfredsstillende, da den antager, at individer foretager systematiske og længerevarende fejltagelser, når de bedømmer andre. Man ville fremfører han ellers forvente, at beslutningstagere med tiden vil opdage, at de fejlbedømmer gruppen. Han mener derfor, at den anden model for informationsbaseret diskrimination, statistisk diskrimination, kommer uden om denne kritik, fordi individerne - i følge denne forklaringsmodel - diskriminerer imod bestemte grupper, da de ikke kan aflæse og gennemskue den pågældende gruppes positive egenskaber. I følge denne model - i modsætning til smagsbaserede modeller - har økonomiske aktører nemlig intet fjendskab imod en bestemt gruppe (s. 423). Hvorfor er det vigtigt at skelne? Erkendelsen af skelnen mellem de to former har to gevinster: En politisk og en teoretisk. Den politiske gevinst består som Banton påpeger - i, at man bedre kan bekæmpe racisme og diskrimination, hvis man er klar over, at moralske og altruistiske kampagner eventuelt vil virke overfor kategoriske diskriminatorer, men sandsynligvis ikke overfor de statistiske. Det er nemlig vanskeligere at overbevise statistiske diskriminatorer om, at de skal holde op med at bruge sorteringsmetoder, som de tror, gavner de-
Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 7 res materielle interesser (s. 281). Han understreger, at det er urealistisk at arbejde på at reducere diskrimination uden at analysere diskriminationens økonomiske påvirkninger på diskriminatorerne. De metoder man bruger imod kategorisk diskrimination har sandsynligvis ikke den store effekt på den statistiske diskrimination, da dens motivation er anderledes. Ved siden af den politiske er der også en teoretisk gevinst: Ved at drage paralleller mellem diskrimination vedrørende etniske og racemæssige grupper på den ene side og aldersgrupper og kønnene på den anden kan vi undgå at stirre os blinde på etnicitet og race og overdrive deres betydning ude i det virkelige liv. Selv om forskere, der har tendens til at kategorisere deres iagttagelser under kategorisk diskrimination ofte beskylder danskerne eller arbejdsgiverne for at kulturalisere, dvs. overdrive de kulturelle forskelle mellem danskere og indvandrere, mangler de selv en forståelse for, at der også er andre ting end kulturelle fordomme, ikke mindst økonomiske interesser, på spil. Det er nemlig ikke kun etniske minoriteter, der bliver (statistisk) diskrimineret, men også unge mænd og kvinder, og der er ikke grund til at gøre enhver forfordeling til en etnisk eller racemæssig diskrimination. Gammel vin på nye flasker? En oplagt indvending imod tesen om statistisk diskrimination er, at de to former i bund og grund er det samme, og at den såkaldte statistiske diskrimination blot er en form for efterrationalisering eller den traditionelle racistiske diskrimination skjult under mere acceptabel fernis, dvs. gammel vin på nye flasker. De traditionelle forklaringsmodeller for at forklare diskrimination opererer med begreber som fordomme og myter om etniske minoriteter, flertalssamfundets gruppeinteresse, magt, dominans, essentalistisk kulturalisering osv. Det er sandsynligvis derfor statistisk diskriminations -tilgangen ikke har vundet indpas i dansk forskning. Statistisk diskrimination skyldes ikke irrationelle forestillinger, dvs. fordomme, og heller ikke majoritetsgruppens ønske om at bevare sin magtposition over for en minoritetsgruppe. Statistisk diskrimination tager udgangspunkt i aktørernes ønske om at reducere risiko og omkostningerne i udvælgelsen af folk, man ønsker at interagere med. På arbejdsmarkedet er det tale om arbejdsgivernes ønske om at reducere omkostningerne ved udvælgelse af nye medarbejdere.
Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 8 Forskere, der forklarer forskellige fænomener såsom forskelle i flertalsgruppens og minoriteternes arbejdsløshed eller en del unge mandlige indvandreres problemer ved at komme ind i diskotekerne til henvisning til kategorisk og ren diskrimination, gør sig skyldige i reduktionisme, da alt for meget bliver reduceret til racisme. En anden ting, de gør sig skyldige i, er at undgå at forholdes sig til den sociale virkeligheds kontroversielle aspekter såsom etniske minoriteters sproglige og erhvervsmæssige kompetencer, uhensigtsmæssig opførsel i nattelivet osv. Det er nemlig ikke nok at konstatere, at arbejdsgiverne bruger bl.a. navnet eller hudfarven som et hurtigt og billigt pejlemærke (proxy) til at vælge nye medarbejdere, eller at dørmænd bruger bl.a. hudfarven og evt. accenten til at sortere, hvem der må komme ind på diskotekerne. Forskere, der hurtigt henviser til racistiske eller essentialistiske fordomme stopper der, hvor det vanskelige begynder, nemlig en nøgtern undersøgelse af problemstillinger såsom, om der virkelig er problemer ved etniske gruppers sproglige og erhvervsmæssige kvalifikationer, opførsel i nattelivet osv., som mange arbejdsgivere eller dørmænd tilsyneladende antager? Baumle og Fossett (2005) medgiver, at der kan være noget om påstanden om, at den gamle traditionelle fordomsbaserede diskrimination nu bliver rationaliseret på nye og mere acceptable måder. Men denne indvending tilbageviser de alligevel ved at påpege, at en række undersøgelser viser, at der ikke er store forskelle mellem, hvordan arbejdsgivere og beslutningstagere, der tilhører både minoritetsgrupperne og majoritetsgrupper i USA, vurderer de samme grupper: Research suggests that minority and majority decision makers alike sincerely, and some cases correctly, believe that nontrivial differences on characteristics relevant to decision-making sometimes exist between demographic groups (s. 1253). Som et eksempel henviser de til Moss og Tilly (2001), som rapporterer, at arbejdsgivere har tendens til at påpege, at afroamerikanerne sakker bagud både med hensyn til målbare færdigheder ( hard skills ) såsom læsedygtighed, sprog, basal matematik og computerfærdigheder og bløde færdigheder såsom attitude, motivation, professionalisme, venlighed og pålidelighed i sammenligning med andre grupper herunder andre minoritetsgrupper (Moss and Tilly 2001: 96-104). Men deres vigtigste konklusion ifølge Baumle og Fossett - i denne sammenhæng er den følgende: Significantly, Moss and Tilly reported that this view is evident for managers of all races, including African-American managers (pp. 130-142). They
Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 9 also stressed that although unfounded stereotyping may be involved, the general weight of the evidence suggests that managers and employers are often reporting differences that are real in some degree (Moss and Tilly 2001: 131). Undersøgelsen af arbejdsgivere i Chicago Alle forskere, der har undersøgt gruppeforskellene, som arbejdsgiverne er klar over og handler efter, bruger forståelig nok et forsigtigt sprog. Eksempelvis skriver Neckerman og Kirschenman (1991) og Kirschenman and Neckerman (1991), at forskere, der bruger begrebet statistisk diskrimination er uenige om, hvorvidt arbejdsgivernes opfattelser og fornemmelser om forskelle i gruppernes produktivitet afspejler virkeligheden. De synes selv statistisk diskriminations -tilgangen kan bruges med fordel, uanset om arbejdsgiverne har ret eller ej med hensyn til kvaliteten af en bestemt gruppes arbejdskraft. Dette spørgsmål - skriver de - er ikke et spørgsmål, som de kan løse med den data, de har samlet, og denne problemstilling er desuden et meget kompliceret empirisk spørgsmål (Kirschenman and Neckerman 1991: 204-5). Med andre ord vil de ikke tage stilling til, hvorvidt arbejdsgiverne tager udgangspunkt i rationelle sandsynlighedskalkulationer eller i myter og fordomme. Men i deres undersøgelse, hvor de har interviewet arbejdsgivere i Chicago om deres overvejelser i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere, fremlægger de alligevel data, der tyder på, at arbejdsgiverne ser tingene relativt nuanceret og tager udgangspunkt i reelle forskelle, dvs. i den sociale virkelighed. For det først fordi, arbejdsgivere, der praktiserer statistisk diskrimination, skelner mellem forskellige etniske grupper. Eksempelvis finder de gennemsnitligt indvandrere fra Polen mere motiverede end hispanics. For det andet skelner de mellem forskellige subkategorier eksempelvis i forhold til kvarter og klassebaggrund. En arbejdsgiver giver udtryk for en differentieret holdning, når hun siger: The Blacks that are employed are just not as good, not that there aren t good blacks, but it s a smaller percent than it would be of whites, for whatever reasons, cultural things, or family background, whatever (Kirschenman and Neckerman 1991: 440).
Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 10 Arbejdsgiverne er også i stand til at skelne mellem forskellige subkategorier blandt de hvide. Til spørgsmålet om, hvorvidt de hvide har den bedste arbejdsetik, svarer en arbejdsgiver: Ikke med hensyn til ethvert tilfælde, men som en gruppe, ja (s. 211). Som et andet eksempel på arbejdsgivernes differentieret holdning noterer Kirschenman and Neckerman (1991), at selv om arbejdsgiverne rekrutterer mest fra katolske skoler og fravælger public schools, og at denne form for rekruttering begunstiger de hvide studerende, betragtes dette valg ikke som relateret til racen: Black Catholic school students were also viewed as more desirable employees than black public school students (s. 438). Som endnu et eksempel på differentiering inden i den sorte gruppe, refererer Kirschenman and Neckerman (1991: 212) til en konflikt mellem afrikanske indvandrere og afroamerikanere: A service employer in the suburbs mentioned that some black American workers had filed discrimination suits against their Nigerian supervisors (s. 212). Forfatterne har iagttaget, at selv om sort for mange arbejdsgivere betyder inner-city poor, var mange andre - vel at mærke både sorte og hvide - arbejdsgivere i stand til at se opdelinger inden for den sorte population (s. 212). Efter at have præsenteret en stor mængde data konkluderer forfatterne, at de sorte bliver ramt af statistisk diskrimination. Arbejdsgiverne bruger nemlig racetilhørsforholdet som en stedfortræder (proxy) for egenskaber, som, de synes, er kostbare og tidskrævende at vurdere individuelt. Men de betragter ikke den enkelte sorte som et offer, fastlåst i en uforanderlig og statisk skæbne. Hun kan omgå racebaserede generaliseringer ved at markere overfor arbejdsgiveren, at hun tilhører middel- eller arbejderklasse. De typiske markører, folk i nedvurderede kategorier benytter sig af, er korrekt accent og korrekte sproglige former, god adresse, påklædning, kropssprog samt dokumenter på udannelse og kurser. Det vil sige sorte ansøgere bør i modsætning til deres hvide kollegaer vise overfor arbejdsgivere, at stereotyperne ikke gælder for dem selv (s. 1991: 231). Negative konsekvenser af statistisk diskrimination Man kan rette to typer af kritik imod statistisk diskriminations-praksis. Den første er af samfundsøkonomisk karakter: Denne form for diskrimination kan have en selvopfyldende effekt, da den vil tage modet fra enkelte medlemmer af lavprestigegrupper, som
Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 11 ønsker at investere i supplerende uddannelse og at forbedre arbejdsvaner, hvis de er klar over, at arbejdsgiverne tager beslutninger på basis af gruppeegenskaber. Det vil skabe en ond cirkel, hvor en del medlemmer af minoritetsgrupperne ikke vil forbedre sig, og statistiske vurderinger vil blive bekræftet (Baumle og Fossett 2005: 1260; Lundberg og Startz 1983; Arrow 1988). Den anden type kritik er af en mere etisk karakter, og som i følge Baumle og Fosset (2005: 1256) derfor kan virke stærkere, og den går ud på, at man bør skelne mellem en tilskreven og en opnået kategori. Den første kategori handler om en række karakteristika, som er i høj grad er udenfor individets kontrol, og som ikke i sig selv er relateret til produktivitet og risiko.. Derfor er det uretfærdigt at bruge tilskrevne kategorier på sådan en måde, hvor man forfordeler individer, der fortjener en bedre behandling. Den anden kategori, den opnåede kategori, handler om kunnen, egenskaber og færdigheder, som et individ gennem uddannelse eller arbejde har tilegnet sig. Man kan derfor med rimelighed forsvare princippet om, at gruppe- og kategoriforskelle i færdigheder og kvalifikationer kun kan legitimt blive anvendt, når der er tale om en opnået kategori. Men en ting skal slås fast: Det kan godt være, at statistisk diskrimination som praksis er skadelig for samfundsøkonomien og for den enkeltes ønsker om social mobilitet, og det kan godt være, at den er uretfærdig over for individer, der bliver fejlbedømt og uretfærdigt behandlet. Men tilskrevne karakteristika så som race hænger ofte sammen med færdigheder og kvalifikationer. Denne korrelation er netop den fundamentale begrundelse for, hvorfor statistisk diskrimination praktiseres. Ellers kan vi ikke forklare, hvorfor så mange arbejdsgivere, hvis primære formål højst sandsynligvis er at tjene penge, og ikke at beskæftige sig med etniske eller racemæssige problemstillinger, tyer til statistisk diskrimination. Litteratur: Andreassen, Rikke 2007: Der er et yndigt land. Medier, minoriteter og danskhed. København: Tiderne Skifter. Banton, Michael: Categorical and statistical discrimination. Ethnic and Racial Studies, volume 6 Number 3, 1983. Banton, Michael og Ellis Cashmore: Discrimination, Dictionary of Race and Ethnic Relations, 1988.
Mehmet Ümit Necef: Kategorisk og statistisk diskrimination 12 Baumle, Amanda K. og Fossett, Mark: Statistical Discrimination in Employment. Its Practice, Conceptualization, and Implications for Public Policy, American Behavioral Scientist, Vol. 48 No. 9, 2005, s. 1250-1274. Diken, Bülent: Strangers, Ambivalence and Social Theory (Aldershot, Ashgate, 1998). Hervik, Peter: På jagt efter danskheden, Grus, nr. 68, 2003. Hervik, Peter: Den generende forskellighed (København, Hans Reitzel, 1999). Hjarnø, Jan og Jensen, Torben, Diskriminering af unge med indvandrerbaggrund ved jobsøgning, Dansk national rapport efter oplæg fra ILO, (Esbjerg, Sydjysk Universitetsforlag, 1997). Levitt Steven D.: Testing Theories of Discrimination: Evidence from Weakest Link. University of Chicago Journal of Law and Economics, vol. XLVII (October 2004)] Nannestad, Peter, Solidaritetens pris. Holdninger til indvandrere og flygtninge i Danmark 1987-93 (Aarhus, Aarhus Universitetsforlag, 1999). Phelps, E. S., The Statistical Theory of Racism and Sexism, American Economic Review 62, 1972, s. 659-661. Sowell, Thomas, The Economic and Politics of Race (New York, William Morrow, 1983). Sowell, Thomas, Race and Culture (New York, Basic Books, 1994). Thomsen, Margit Helle og Moes, Mette, 2002: Kompetencer mellem kulturalisering og mangfoldighed. AMID Working Papers 9/2002. Taguieff, Pierre-André, The force of prejudice: on racism and its doubles (Minneapolis, University of Minnesota Press, 2001).