Indhold Bilag 1 Daginstitutioner... 4 1.1 Vuggestuer... 4 1.2 Børnehaver... 6 1.3 Integrerede daginstitutioner... 8 1.4 Dagpleje... 12 Bilag 2 Skoler og fritidsinstitutioner... 15 2.1 Folkeskoler... 15 2.2 Fritidshjem & klubber... 18 Bilag 3 Fritidsfaciliteter... 22 3.1 Idræts- og svømmehaller... 22 3.2 Foreningsejendomme... 24 3.3 Folkebiblioteker... 28 Bilag 4 Faciliteter for ældre... 31 4.1 Ældreboliger & plejehjem... 31 4.2 Faciliteter for ældre & handikappede... 34 Dette er bilag til Hvidovre Kommunes Grønt Regnskab 216. Heri er der opgjort en oversigt over udvalgte ejendommes energi- og forbrug. Forbruget er opstillet i grafer, hvilket giver et bedre visuelt overblik end en tabel. Som nævnt i Grønt Regnskab 216 er der foretaget en gennemgribende opdatering af alle bygningernes arealer i 214. Derved kan nøgletallene for de enkelte ejendomme/institutioner kan være anderledes for årene 212-13, hvilket er markeret med en streg i graferne. Man bør derfor kun tage stilling til nøgletallene for 214-216. 2 Grønt Regnskab 216
3 Grønt Regnskab 216
Vuggestuen Manegen hus B Vuggestuen Manegen hus A Børneinstitutionen Kastanjehuset Bilag 1 Daginstitutioner 1.1 Vuggestuer Det samlede arealfordelte forbrug er vist for hver enkelt institution i perioden 212-216 for el, varme, på hhv. Figur 1, Figur 2 og Figur 3. Institutioner, der består af både vuggestue og børnehave, er placeret under Integrerede daginstitutioner. 4 3 2 1 Vuggestuer - Elforbrug i kwh/m2 el 212 el 213 el 214 el 215 el 216 Figur 1: Årligt arealfordelt elforbrug (nøgletal) for vuggestuerne i perioden 212-216 Det samlede arealfordelte elforbrug for vuggestuerne er steget en smule fra 215-216. Se Grønt Regnskab 216. På Figur 2 kan man se udviklingen i varmeforbruget for vuggestuerne. Der har kun været tilgængelige målerdata fra 215 for Kastanjehuset, som tidligere brugte olie som varmekilde. I 215 skiftede de til fjernvarme, hvilket medførte, at ingen af Hvidovre Kommunes ejendomme er oliefyrede. Dette giver et markant bedre CO 2 aftryk. Kastanjehuset har dog stadig et højere varme nøgletal end de andre vuggestuer, da det er en ældre og mindre velholdt bygning. Der er dog ingen store udsving i deres varmeforbrug. Imens har Vuggestuen Manegen Hus B et højere varmeforbrug i 216, mens Hus A har opnået en reduktion på 1,1 % i forhold til 215. 4 Grønt Regnskab 216
Vuggestuen Manegen hus B Vuggestuen Manegen hus A Børneinstitutionen Kastanjehuset Vuggestuen Manegen hus B Vuggestuen Manegen hus A Børneinstitutionen Kastanjehuset 16 14 12 1 8 6 4 2 Vuggestuer - Varmeforbrug i kwh/m2 212 213 214 215 216 Figur 2: Årligt arealfordelt varmeforbrug (nøgletal) for vuggestuerne i perioden 212-216 På Figur 3 ses vuggestuernes årlige forbrug i 212-216. Vuggestuen Manegen Hus B har et relativt stabilt faldende forbrug i årene fra 214-216, mens Hus A efter et stort spring op i 215 har reduceret forbruget i 216 på samme fod som hus B. Kastanjehuset havde en dramatisk stigning i forbruget i 215 med hele 146 % fra 214-215. Dette skyldes et forhøjet forbrug hen over mange måneder, hvilket tyder på et konstant spild som f.eks. fra et løbende toilet. Dette blev dog rettet op på i januar 216 således, at deres forbrug regulerede sig til et normalt forbrug. Vuggestuer - Vandforbrug i m3/m2 1,,9,8,7,6,5,4,3,2,1, 212 213 214 215 216 Figur 3: Årligt arealfordelt forbrug (nøgletal) for vuggestuerne i perioden 212-216 5 Grønt Regnskab 216
Børnehavehuset Hvidovregade 47 Børnehavehuset Lodsvej 64 Bredalsparkens Børnehave Strandmarkens Børnehave Børnehavehuset Brostykkevej 23 1.2 Børnehaver Det samlede arealfordelte forbrug er vist for hver enkelt institution i perioden 212-216 for el, varme, i hhv. Figur 4, Figur 5 og Figur 6. 7 6 5 4 3 2 1 Børnehaver - Elforbrug i kwh/m2 el 212 el 213 el 214 el 215 el 216 Figur 4: Årligt arealfordelt elforbrug (nøgletal) for børnehaverne i perioden 212-216 I hovedrapporten sås det at, det samlede elforbrug for børnehaverne faldt med 1,6 % fra 215-216. Dette skyldes højt sandsynligt, at tre af børnehaverne har mindsket deres forbrug. Særligt har Bredalsparkens Børnehave igen opnået en reduktion på 6,4 % i forhold til 215 og fortsætter dermed en nedadgående tendens. Strandmarkens Børnehaves elforbrug er steget markant i 215 med hele 76 % i forhold til 214. Forklaring herpå er, at der i efteråret 214 blev etableret et produktionskøkken, hvilket elforbruget i 216 også bevidner om. På Figur 5 ses nøgletallene for varmeforbruget for børnehaverne fra 212-216. Oplysninger om varmeforbruget i Bredalsparkens Børnehave og Strandmarkens Børnehave er ikke tilgængelige og fremgår således ikke i denne graf. Som det ses i hovedrapporten er der sket en reduktion i det samlede varmeforbrug fra 215 til 216. Årsagen er, at Børnehavehuset Lodsvej 64 har reduceret deres forbrug med 4,5 % i forhold til 215. Børnehavehuset Brostykkevej 23 har opnået en mindre besparelse, men er stadig med 187 kwh/m 2 det højeste i sin kategori. Kun Børnehavehuset Hvidovregade 47 har øget varmeforbruget med 3,8 % og fortsætter dermed i en opadgående retning siden 214. 6 Grønt Regnskab 216
Børnehavehuset Hvidovregade 47 Børnehavehuset Lodsvej 64 Bredalsparkens Børnehave Strandmarkens Børnehave Børnehavehuset Brostykkevej 23 Børnehavehuset Hvidovregade 47 Børnehavehuset Lodsvej 64 Bredalsparkens Børnehave Strandmarkens Børnehave Børnehavehuset Brostykkevej 23 3 25 2 15 1 5 Børnehaver - Varmeforbrug i kwh/m2 212 213 214 215 216 Figur 5: Årligt arealfordelt varmeforbrug (nøgletal) for børnehaverne i perioden 212-216 På Figur 6 ses det årlige forbrug opgjort i nøgletal, hvor det ligeledes kun har været muligt at få adgang til data for 4 børnehaver i denne periode. Der ses, at enkelte børnehaver har øget opmærksomheden på forbruget, da to børnehaver har reduceret forbruget. Børnehavehuset Hvidovregade har endda formået at reducere sit forbrug for tredje år i træk med 22,8 % fra 215-216. Dog har de to andre øget forbruget i 216 i forhold til 215, hvor særligt Børnehavehuset Brostykkevej har en stigning på hele 36,7 %. Dette svarer ca. til en mindre ekstraomkostning på 1.8 kr., men resulterer i et tydeligt spring i nøgletallet, som nu er det højeste blandt børnehaverne. 2, 1,8 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, Børnehaver - Vandforbrug i m3/m2 212 213 214 215 216 Figur 6: Årligt arealfordelt forbrug (nøgletal) for børnehaverne i perioden 212-216 7 Grønt Regnskab 216
Børnehuset Myretuen/Friheden afd. Børnehuset Myretuen/Friheden afd. Børnehuset Solstien Børnehuset Frydenhøj Børnehuset Vedbyholm Børnehuset Cassiopeia Børnehuset Krogstenshave Børnehuset Humlebien Børnehuset Kirsebærhuset Børnehuset Tryllestien Børnehuset Cirklen Børnehuset Kernehuset Børnehuset Mælkebøtten Børnehuset Tinsoldaten Børneinstitutionen Strandhuset Børnehuset Trekløveren Børnehuset Enghøj Børnehuset Baunevangen Børnehuset Egevolden Børnehuset Ærtebjerg Børnehuset Willer Børnehuset Rosenhøj Børneinstitutionen solgården Børnehuset Immerkær 1.3 Integrerede daginstitutioner Det samlede arealfordelte forbrug er vist for hver enkelt institution i perioden 212-216 for el, varme, i hhv. Figur 7, Figur 8 og Figur 9. Daginstitutionen Cassiopeia er en sammenlægning af 3 institutioner med hver deres forbrug, som ikke er vist på grafen. Dette er gældende for flere af de integrerede daginstitutioner såsom Solstien, Tryllestien, Trekløveren, Enghøj, Egevolden, Ærtebjerg, Rosenhøj og Immerkær, hvor forbruget er vist for den samlede institution. Det samlede elforbrug for de integrerede daginstitutioner er vokset med 5,1 % fra 215 til 216. Det skyldes til dels, at der har været en større skade på Vedbyholm, som krævede elektrisk affugtning over længere tid i 216. Samtidigt har Børnehuset Immerkær flyttet børnehaveafdelingen til en ny og støre lokation i den tidligere SFO på Immerkær 56. 8 Integreret daginstitutioner - Elforbrug i kwh/m2 7 6 5 4 3 2 1 el 212 el 213 el 214 el 215 el 216 Figur 7: Årligt arealfordelt elforbrug (nøgletal) for de integrerede daginstitutioner i perioden 212-216 Men der har generelt været et støt stigende elforbrug de sidste par år, hvoraf noget skyldes installationen af storkøkkener i de fleste institutioner. Blandt andet har Børnehuset Krogstenshave blevet påvirket af at have fået en udvidelse med dertil storkøkkenet, hvilket har øget elforbruget med 52 % samt elnøgletallet til trods for de flere kvadratmetre. Ud af de institutioner, som har haft en opadgående tendens i elforbruget gennem de seneste år, er de pågældende ejendomme enten lejemål eller selvejende. Disse steder driftes sædvanligvis ikke af Ejendomsafdelingen medmindre den selvejende institution har lejet sig ind på en kommunal ejet ejendom eller det indgår i lejekontrakten. Det har desværre sin indflydelse på forbruget, da der ikke på samme måde er prioriteret midler til energitiltag. Dette ses særligt på Børnehuset Solstien og Tryllestien (begge lejet ejendom), som har de to højeste elnøgletal blandt denne ejendomstype. I 217 vil 8 Grønt Regnskab 216
Ejendomsafdelingen undersøge om det er muligt at energioptimere på Solstien til trods for at ejendommen ikke er ejet af kommunen. Enkelte institutioner har dog opnået en reduktion i elforbruget, hvor Kirsebærhuset og Egevolden har mindsket forbruget med hhv. 19,5 % og 11,2 %. Begge institutioner fik udskiftet al belysning i 216 som energitiltag gennem Miljø- og Energipuljen. I starten af 216 overgik driften af Egevolden til Ejendomsafdelingen, hvilket resulterede i ny belysning og storkøkken. Foto 1: Ny belysning i Kirsebærhuset, udført 216 På Figur 8 ses nøgletallene for det korrigerede varmeforbrug for 212-216. Selv om størstedelen af institutionerne har opnået en reduktion i varmeforbruget i 216 til trods for den samlede stigning på 9,3 % for varmeforbruget i de integrerede daginstitutioner i forhold til 215. Stigningen er primært forårsaget af, at der for første gang er data for Børnehuset Oceanet i 216, hvilket bevirker en kunstig stigning. Derudover er der ligeledes data for Børnehuset Immerkærs børnehaveafdelingen, som har flyttet lokaler i 216. Ellers har de øvrige integrerede daginstitutioner opnået reduktioner på mellem 1-1 % i forhold til 215, mens enkelte har reduceret endnu mere. Særligt har Børnehuset Myretuen (Nestors Allé) nedsat varmeforbruget med 31,5 %, hvilket skyldes at ejendommen har været mindre brugt i 216. Den overgår i 217 til dagplejen, hvormed forbruget forventes at stige. Derudover er varmeforbruget faldet med 2,3 % for Børnehuset Solstien, hvilket også ses på institutionens nøgletal. Dette varmeforbrug vurderes dog at være mere realistisk og dermed mere retvisende. Der er ikke forbrugsdata for Børnehuset Kernehuset og Solgården, da disse deler varmemålere med privat beboelse. 9 Grønt Regnskab 216
Børnehuset Myretuen/Friheden afd. Børnehuset Oceanet Børnehuset Solstien Børnehuset Frydenhøj Børnehuset Vedbyholm Børnehuset Cassiopeia Børnehuset Krogstenshave Børnehuset Humlebien Børnehuset Kirsebærhuset Børnehuset Tryllestien Børnehuset Cirklen Børnehuset Kernehuset Børnehuset Mælkebøtten Børnehuset Tinsoldaten Børneinstitutionen Strandhuset Børnehuset Trekløveren Børnehuset Enghøj Børnehuset Baunevangen Børnehuset Egevolden Børnehuset Ærtebjerg Børnehuset Willer Børnehuset Rosenhøj Børneinstitutionen solgården Børnehuset Immerkær 4 Integreret daginstitutioner - Varmeforbrug i kwh/m2 35 3 25 2 15 1 5 212 213 214 215 216 Figur 8: Årligt arealfordelt varmeforbrug (nøgletal) for de integrerede daginstitutioner i perioden 212-216 På Figur 9 ses nøgletallene for forbruget for de integrerede daginstitutioner i Hvidovre Kommune for 212-216. Der er i 216 sket en stigning på 5,7 % i det samlede forbrug for de integrerede daginstitutioner. Hovedårsagen er igen, at der er kommet forbrugsdata for Børnehuset Oceanet samt at Børnehuset Immerkær har flyttet lokaler. Dog har en større skade på Vedbyholm i 216 forårsaget en stigning i deres forbrug på hele 5 %, hvilket resulterede i en merudgift på ca. 15. kr. Børneinstitutionen Solgården har dog også øget deres forbrug med hele 43,6 % i forhold til 215, hvilket muligvis skyldes deres hold af dyr og terrarier. Enkelte institutioner har et mindre øget forbrug, mens en stor del har sænket forbruget. Særligt kan der nævnes Børnehuset Trekløveren, som har reduceret forbruget i begge bygninger med et samlet fald på 23,7 % i forhold til 215. Det samme gør sig gældende for Børnehuset Enghøj og Egevolden. Børnehuset Solstien har nærmest halveret deres forbrug i 216. Forbruget gennem de sidste par år var dog meget højt, hvilket også resulterede i den højeste nøgletal blandt daginstitutionerne. Solstien har nu et nøgletal på,63 m 3 /m 2, som ligger meget gennemsnitlig blandt de integrerede daginstitutioner i 216. Solstiens fine besparelser i 216 skyldes hovedsageligt, at der er blevet udskiftet børnetoiletter i slut 215 og øvrige toiletter i start 216. 1 Grønt Regnskab 216
Børnehuset Myretuen/Friheden afd. Børnehuset Oceanet Børnehuset Solstien Børnehuset Frydenhøj Børnehuset Vedbyholm Børnehuset Cassiopeia Børnehuset Krogstenshave Børnehuset Humlebien Børnehuset Kirsebærhuset Børnehuset Tryllestien Børnehuset Cirklen Børnehuset Kernehuset Børnehuset Mælkebøtten Børnehuset Tinsoldaten Børneinstitutionen Strandhuset Børnehuset Trekløveren Børnehuset Enghøj Børnehuset Baunevangen Børnehuset Egevolden Børnehuset Ærtebjerg Børnehuset Willer Børnehuset Rosenhøj Børneinstitutionen solgården Børnehuset Immerkær 3, Integreret daginstitutioner - Vandforbrug i m3/m2 2,5 2, 1,5 1,,5, 212 213 214 215 216 Figur 9: Årligt arealfordelt forbrug (nøgletal) for de integrerede daginstitutioner i perioden 212-216 11 Grønt Regnskab 216
1.4 Dagpleje Det samlede arealfordelte forbrug er vist for hver enkelt af dagplejens legestuer i perioden 212-216 for el, varme, i hhv. Figur 1, Figur 11 og Figur 12. Dagplejen Papegøjen blev nedlagt i 214, og er derfor ikke vist her. Dagplejens tre legestuer har varierende antal brugere og brugstid fra år til år, hvilket kan give udsving i forbruget hen over årene. Samtidigt er forbruget for Legestue Dansborg udregnet efter Dansborgsskolen, da den er en del af skolen. Dette ændres i 217, hvor dagplejen rykker fra Dansborg til Myretuen på Nestors Allé. 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Dagplejen - Elforbrug i kwh/m2 Legestuen Villa Valmuen Legestuen Dansborg Legestuen Kirkebrohuse Figur 1: Årligt arealfordelt elforbrug (nøgletal) for dagplejen i perioden 212-216 el 212 el 213 el 214 el 215 el 216 Det ses, at Legestuen Kirkebrohuse som den eneste dagpleje har haft et faldende forbrug i 215 i perioden 214-216. I 216 faldt deres elforbrug med 13 %. Ellers har de to andre legestuer en stigning på hhv. 16,7 % og 12,1 %. Dette kan skyldes den varierende brug af legestuerne. På Figur 11 og Figur 12 ses kun varme- og forbruget for Legestuen Villa Valmuen og Dansborg. Data fra Kirkebrohuse har ikke været tilgængelige i hele perioden 212-216. Det samlede varmeforbrug for Dagplejen er reduceret i 216, hvor Dansborg bidrager med et fald på 9,5 %. Dog skal der tages højde for at legestuen Dansborg har et beregnet varmeforbrug ud fra Dansborgsskolens samlede varmeforbrug. Efter opdateringen af arealerne til beregningen af nøgletal er Legestuen Dansborgs varmenøgletal blevet en del højere end tidligere. De er til gengæld mere retvisende. 12 Grønt Regnskab 216
14 12 1 8 6 4 2 Dagplejen - Varmeforbrug i kwh/m2 Legestuen Villa Valmuen Legestuen Dansborg Legestuen Kirkebrohuse 212 213 214 215 216 Figur 11: Årligt arealfordelt varmeforbrug (nøgletal) for dagplejen i perioden 212-216 Vandforbruget i Legestuen Villa Valmuen har holdt sig meget stabilt gennem de sidste 3 år, hvilket også ses for nøgletallene i Figur 12. Legestuen Dansborg deler ligeledes måler med Dansborgskolen, og forbruget er derved faldet som for skolen. Villa Valmuen har også reduceret forbruget med 1,5 % i forhold til 215.,6,5,4,3,2,1, Dagplejen - Vandforbrug i kwh/m2 Legestuen Villa Valmuen Legestuen Dansborg Legestuen Kirkebrohuse 212 213 214 215 216 Figur 12: Årligt arealfordelt forbrug (nøgletal) for dagplejen i perioden 212-216 13 Grønt Regnskab 216
14 Grønt Regnskab 216
Avedøre Skole Dansborgskolen Frydenhøjskolen Gungehusskolen Holmegårdsskolen Langhøjskolen Præstemoseskolen Risbjergskolen Engstrandskolen Bilag 2 Skoler og fritidsinstitutioner 2.1 Folkeskoler Det samlede arealfordelte forbrug (nøgletal) er vist for hver enkelt folkeskole i perioden 212-216 for el, varme, i hhv. Figur 13, Figur 14 og Figur 15. Størstedelen af skolerne er i foråret 215 koblet på fjernaflæsning af elmålerne. Hermed opnås retvisende forbrugsdata, som Ejendomsafdelingen kan følge time for time. 35 Folkeskoler - Elforbrug i kwh/m2 3 25 2 15 1 5 el 212 el 213 el 214 el 215 el 216 Figur 13: Årligt arealfordelt elforbrug (nøgletal) for folkeskolerne i perioden 212-216 Det samlede elforbrug for folkeskolerne er stagneret gennem de seneste par år med et lille fald på 1 % fra 215-216. Dette skyldes, at energistyringen af de fleste af skolerne er blevet optimeret og baseret på timebaseret forbrugsdata, hvilket gør det nemmere at identificere eventuelle uhensigtsmæssigheder. Dog er der stadig enkelte skoler, hvor elforbruget er steget i 216. Risbjergsskolen har en stigning på 6 % i elforbruget i forhold til 215, hvilket kan være et resultat af deres øget fokus på science og dertil indretning af deres science lokaler. Disse naturvidenskabelige lokaler kræver mere elektronisk udstyr samt punktudsugning mm. Langhøjskolen står dog for den største stigning på hele 29,3 %, hvilket højst sandsynligt er en følge af en større renovering af skolen. Her blev der installeret nye og flere ventilationsanlæg på skolen, som forbruger mere el end tidligere men forbedrer indeklimaet markant. 15 Grønt Regnskab 216
Avedøre Skole Dansborgskolen Frydenhøjskolen Gungehusskolen Holmegårdsskolen Langhøjskolen Præstemoseskolen Risbjergskolen Engstrandskolen Foto 2: Newtonrummet på Risbjergskolen bliver brugt af alle elever fra Hvidovre Kommune På Figur 14 ses nøgletallene for varmeforbruget for skolerne. Det samlede varmeforbrug for folkeskolerne er atter faldet med 2,2 % i forhold til 215. Den primære årsag til dette fald i varmeforbruget er, at hele seks skoler har reduceret deres varmeforbrug med 2-11%. Heraf kan nævnes Dansborgskolen og Præstemoseskolen, hvor Præstemoseskolen fik nye radiatorventiler i 216 gennem Miljø- og energipuljen, hvilket har sænket varmeforbruget med 11 % i forhold til 215. 2 Folkeskoler - Varmeforbrug i kwh/m2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 212 213 214 215 216 Figur 14: Årligt arealfordelt varmeforbrug (nøgletal) for folkeskolerne i perioden 212-216 Det ses også på grafen, at Langhøjskolen har reduceret deres varmeforbrug yderligere i 216. Dermed har skolen flyttet sig fra det højeste nøgletal på 175 kwh/m 2 i 214 til 147 kwh/m 2 i 216, hvilket svarer 16 Grønt Regnskab 216
Avedøre Skole Dansborgskolen Frydenhøjskolen Gungehusskolen Holmegårdsskolen Langhøjskolen Præstemoseskolen Risbjergskolen Engstrandskolen sig til en besparelse på ca. 165. kr. En besparelse primært opnået gennem den større renovering af skolen, hvor blandt andet vinduerne blev udskiftet. Derfor er skolernes varmeforbrug et vigtigt område at have fokus på, da de udgør en stor del af Hvidovre Kommunes samlede varmeforbrug. På Figur 15 ses folkeskolernes arealfordelte forbrug. Overordnet er forbruget på skolerne faldet med 3,1 % fra 215-216.,35 Folkeskoler - Vandforbrug i m3/m2,3,25,2,15,1,5, 212 213 214 215 216 Figur 15: Årligt arealfordelt forbrug (nøgletal) for folkeskolerne i perioden 212-216 Efter at skolerne havde et øget forbrug i 215, har Ejendomsafdelingen udført flere besparende tiltag i 216, hvilket sammen med bevågenhed fra det tekniske servicepersonale har resulteret i nogle flotte resultater. Særligt har Præstemoseskolen reduceret forbruget med 14 % i forhold til 215 efter at der blev lavet nye rør, udskiftet blandingsbatterier og brusere på skolen. Dette svarer sig til en besparelse på 1. kr. Desuden har Avedøre Skole og Engstrandskolen fået udskiftet til besparende toiletter samt blandingsbatterier (kun Engstrandskolen), hvilket har ført til en reduktion i forbruget på hhv. 8 og 6 % i 216. Enkelte skoler har et øget forbrug i 216 heriblandt Frydenhøjskolen, som fortsætter i en opadgående retning. Dog har skolen stadig det laveste nøgletal blandt skolerne, men denne tendens skal helst ikke fortsættes. I 217 vil der være mere opmærksomhed på deres forbrug. Langhøjskolen har det højeste forbrug pr kvadratmeter blandt kommunens skoler med,29 m 3 /m 2, men dette skyldes, at Langhøjskolen har et svømmebad. 17 Grønt Regnskab 216
Langhøj SFO "3 høje" afd. Strandhøj Langhøj SFO "3 høje" afd. Simonshøj Langhøj SFO "3 høje" afd. Langhøj Fritidshjemmet Engstrand Fritidshjemmet Holmegården Fællesinstitutionen Risbjerg Fritidscenteret Enghøj Afdeling Ræven Fritidshjemmet Præstemosen Fritidshjemmet Toftemosen Fritidshjemmet Festningen Frydenhøj SFO afd. Enghøj Fritidshjemmet Tusindfryd Fritidshjemmet Atlantic Bredalsparkens Fritidscenter Femagervejens Fritidscenter Køgevejens Ungdomshus Gungehus SFO afd. Lejerbo Gungehus SFO afd. Rosenhøj Avedøre SFO afd. Ærtebjerg Byggeren Hvidovregade Frydenhøj SFO2 Klub Tusindfryd Byggelegepladsen Regnbuen 2.2 Fritidshjem & klubber lene for el, varme og forbrug er vist samlet på hhv. Figur 16, Figur 17 og Figur 18. Det særlige ved denne ejendomskategori er, at størstedelen af fritidsinstitutionerne er tilknyttet skolerne i Hvidovre Kommune. De er placeret fysisk på skolen eller i bygninger tilkoblet skolerne, hvormed de indgår i skolernes energi- og forbrug. I de mange tilfælde, hvor der ikke findes bimålere til disse ejendomme, bliver forbruget beregnet ud fra en fordelingsnøgle mellem skole og fritidsinstitution baseret på arealet. Dermed er disse nøgletal ikke 1 % retvisende. Elforbruget for Køgevejens Børne- og Ungdomshus har ikke været tilgængelig indtil 214, hvormed der kun er vist for 215 og 216. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Fritidshjem & klubber - Elforbrug i kwh/m2 el 212 el 213 el 214 el 215 el 216 Figur 16: Årligt arealfordelt elforbrug (nøgletal) for fritidshjem og klubber i perioden 212-216 Generelt har det samlede elforbrug for både fritidshjem og klubber i Hvidovre Kommune været stigende gennem flere år, men er i 216 reduceret. Som det ses på Figur 16, er der også et flertal af institutionerne med et mindsket el nøgletal i 216. Særligt har Langhøj SFO afd. Simonshøj sænket sit elforbrug med 21 % og Risbjerg med 13 % i forhold til 215. Selv om Frydenhøj SFO klub Tusindfryd på Egevolden 13 har reduceret sit elforbrug med 15 %, ligger dens nøgletal stadig som den højeste blandt fritidsinstitutionerne. Denne institution er en lejet ejendom, hvor Ejendomsafdelingen ikke har samme råderum som på egne ejendomme. På Figur 17 ses varmeforbruget for fritidsinstitutionerne. Varmeforbruget er for en stor del af institutionerne beregnet, da kun en mindre del af dem har egne varmemålere. Derfor vil de beregnede forbrug afspejle skolernes varmeforbrug. Bredalparken deler varmemåler med privat beboelse. 18 Grønt Regnskab 216
Langhøj SFO "3 høje" afd. Strandhøj Langhøj SFO "3 høje" afd. Simonshøj Langhøj SFO "3 høje" afd. Langhøj Fritidshjemmet Engstrand Fritidshjemmet Holmegården Fællesinstitutionen Risbjerg Fritidscenteret Enghøj Afdeling Ræven Fritidshjemmet Præstemosen Fritidshjemmet Toftemosen Fritidshjemmet Festningen Frydenhøj SFO afd. Enghøj Fritidshjemmet Tusindfryd Fritidshjemmet Atlantic Bredalsparkens Fritidscenter Femagervejens Fritidscenter Køgevejens Ungdomshus Gungehus SFO afd. Lejerbo Gungehus SFO afd. Rosenhøj Avedøre SFO afd. Ærtebjerg Byggeren Hvidovregade Frydenhøj SFO2 Klub Tusindfryd Byggelegepladsen Regnbuen 3 Fritidshjem & Klubber- Varmeforbrug i kwh/m2 25 2 15 1 5 212 213 214 215 216 Figur 17: Årligt arealfordelt varmeforbrug (nøgletal) for fritidshjem og klubber i perioden 212-216 Fritidsinstitutionerne har også fået mindsket deres samlede varmeforbrug, hvilket er et resultat af både skolernes reduktion men også enkelte institutioner som Fritidshjemmet Tusindfryd, Femagervej SFO og Køgevejens Ungdomshus. Netop Køgevejens Ungdomshus gennemgik en større energirenovering i 216, hvor alle vinduer og yderdøre blev udskiftet sammen med en komplet udskiftning af taget og efterisolering af loft. Renoveringen blev færdig i slutningen af 216, hvormed der kan forventes endnu flere varmebesparelser i 217. På Figur 18 ses forbruget opgjort i nøgletal for fritidsinstitutionerne i Hvidovre Kommune. Her er også en stor del af forbrugene beregnet grundet manglende bimålere. Disse forbrug vil ligeledes afspejle skolernes forbrug. Generelt er det samlede forbrug for fritidshjemmene reduceret med 13 % i 216, mens forbruget for klubberne er steget med 1 %. Dette skyldes særligt, at Byggelegepladsen Regnbuen har igen øget sit forbrug med 3 % og har dermed det højeste nøgletal i gruppen. Grunden hertil er dels, at Regnbuen har et større antal dyr såsom heste og geder, som skal have. Desuden har der i flere måneder været et løbende toilet, som først blev opdaget i foråret 216. Dette skulle have stabiliseret forbruget, men den stigende tendens fortsætter. Det er dermed nødvendigt, at Ejendomsafdelingen inspicerer Regnbuen for at finde årsagen, da den selvejende institution ikke selv har reageret på det høje forbrug. 19 Grønt Regnskab 216
Langhøj SFO "3 høje" afd. Strandhøj Langhøj SFO "3 høje" afd. Simonshøj Langhøj SFO "3 høje" afd. Langhøj Fritidshjemmet Engstrand Fritidshjemmet Holmegården Fællesinstitutionen Risbjerg Fritidscenteret Enghøj Afdeling Ræven Fritidshjemmet Præstemosen Fritidshjemmet Toftemosen Fritidshjemmet Festningen Frydenhøj SFO afd. Enghøj Fritidshjemmet Tusindfryd Fritidshjemmet Atlantic Bredalsparkens Fritidscenter Femagervejens Fritidscenter Køgevejens Ungdomshus Gungehus SFO afd. Lejerbo Gungehus SFO afd. Rosenhøj Avedøre SFO afd. Ærtebjerg Byggeren Hvidovregade Frydenhøj SFO2 Klub Tusindfryd Byggelegepladsen Regnbuen 1,4 Fritidshjem & Klubber - Vandforbrug i m3/m2 1,2 1,,8,6,4,2, 212 213 214 215 216 Figur 18: Årligt arealfordelt forbrug (nøgletal) for fritidshjem og klubber i perioden 212-216 Ligeledes har Byggeren øget sit forbrug med over 6 % i forhold til 215. Byggeren gennemgås i 217 for både energi- og besparende tiltag som en del af et afgangsprojekt for en Energiteknolog studerende. Klubberne har nogle andre funktioner i forhold til SFOerne, men de burde ikke ligge så højt i nøgletallene. Til gengæld har en anden klub, Tusindfryd, reduceret forbruget med hele 55 % i forhold til 215. 2 Grønt Regnskab 216
21 Grønt Regnskab 216
Hvidovre Stadion Avedøre Stadion Frihedens Idrætscenter Avedøre Idrætscenter Dansborghallen Frydenhøjhallen Holmegårdshallen Præstemosehallen Friluftsbadet HBC hallen Bilag 3 Fritidsfaciliteter 3.1 Idræts- og svømmehaller Det samlede arealfordelte forbrug er vist for hver enkelt idrætsfacilitet i perioden 212-215 for el, varme, i hhv. Figur 19, Figur 2 og Figur 21. 16 Idræts- & svømmehaller - Elforbrug i kwh/m2 14 12 1 8 6 4 2 el 212 el 213 el 214 el 215 el 216 Figur 19: Årligt arealfordelt elforbrug (nøgletal) for idræts- og svømmehallerne i perioden 212-216 Det samlede elforbrug for idræts- og svømmehallerne steg med 2 % i forhold til 215. Denne stigning ses også på grafen, at størstedelen af idrætsinstitutionerne har øget deres elforbrug, mens kun 4 har nedsat forbruget. Særligt har HBC hallen øget forbruget med hele 52 % i forhold til 215. Det skyldes, at HBC hallen har været lukket i størstedelen af 215 grundet en brand og efterfølgende udbedringen af brandskaderne. HBC hallen blev først taget i brug igen i starten af 216. Til gengæld er elforbruget mindre end inden branden, da der blev udskiftet til LED belysning og et nyt mere energieffektivt ventilationsanlæg. Hvidovre Stadion har reduceret elforbruget med 9 % i 216, hvilket hovedsageligt skyldes 3 større lysprojekter gennem de seneste år. I 214 blev belysningen i tennishallerne udskiftet til LED, mens Atletikhallen fik ny LED belysning med bedre styring i slutningen af 215. I 216 blev al belysning i motionscenteret også skiftet med dagslysstyring. Alle disse tiltag er udført gennem Miljø- og Energipuljen og dermed resulterede i en besparelse på ca. 6. kr. i årene 214-216. På Figur 2 ses nøgletallene for varmeforbruget i perioden 212-216. Forbruget virker lille for størstedelen af idræts- og svømmehallerne, men det er kun set i forhold til Hvidovre Friluftsbad, der har et abnormt højt varmeforbrug pr. kvadratmeter. 22 Grønt Regnskab 216
Hvidovre Stadion Avedøre Stadion Frihedens Idrætscenter Avedøre Idrætscenter Dansborghallen Frydenhøjhallen Holmegårdshallen Præstemosehallen Friluftsbadet HBC hallen 1.4 Idræts- & svømmehaller - Varmeforbrug i kwh/m2 1.2 1. 8 6 4 2 212 213 214 215 216 Figur 2: Årligt arealfordelt varmeforbrug (nøgletal) for idræts- og svømmehallerne i perioden 212-216 Hvidovre Friluftsbad har det absolut største varmenøgletal blandt alle de kommunale ejendomme i Hvidovre Kommune med sine 1.17 kwh/m 2 i 216. Størstedelen af forbruget går til opvarmning af de to udendørs bassiner, hvilket teknisk ikke hører under det lille bygningsareal. Samtidigt er der et ønske om at holde 26 C varmt bade i et udendørsbassin, hvor der er ingen afdækning af bassinet om natten grundet risikoen for hærværk. Varmetabet deraf er enormt, hvilket også kan ses på forbruget. Vandtab kan på en almindelig sommerdag være ca. m 3 eller 2. liter og endnu mere i løbet af natten for 25m bassinet. Derfor vil en overdækningen af bassinet udenfor åbningstiden være et meget rentabelt tiltag forudsat at der er sikret mod hærværk. Foto 3: Hvidovre Friluftsbad, 25m bassinet med omklædningsbygningen i baggrunden 23 Grønt Regnskab 216
Hvidovre Stadion Avedøre Stadion Frihedens Idrætscenter Avedøre Idrætscenter Dansborghallen Frydenhøjhallen Holmegårdshallen Præstemosehallen Friluftsbadet HBC hallen Der har i 215 været en forundersøgelse af mulighederne for at opsætte et solvarmeanlæg til opvarmning af bassinet og generelle tiltag for at sænke forbruget. Disse mulige tiltag er dog sat i bero eftersom der skal tages stilling til andre faktorer. Størstedelen af idrætsanlæggene har formået at sænke varmeforbruget i 216, hvor Dansborghallen og Avedøre Stadion har reduceret forbruget med hhv. 1 % og 7 % i forhold til 215. Det er således femte år i træk, at Dansborghallen har sænket sit varmeforbrug. Det samlede forbrug for idræts- og svømmehallerne i Hvidovre Kommune steg i 216 med 9 %, hvilket hovedsageligt skyldes Frihedens Idrætscenter. I sensommeren 216 var der brug for nogle akutte reparationer af bassinet, hvorved bassinet blev tømt og fyldt igen over et par omgange. Dette førte til en stigning i forbruget på 18 % eller 2.11 m 3, hvilket svarer sig til en merudgift på næsten 1. kr. Så selv mindre reparationer af svømmebassiner kan blive en dyr omkostning. 4,5 Idræts- & svømmehaller - Vandforbrug i m3/m2 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 212 213 214 215 216 Figur 21: Årligt arealfordelt forbrug (nøgletal) for idræts- og svømmehallerne i perioden 212-216 Kun tre af disse idrætsanlæg har reduceret deres forbrug, hvoraf Frydenhøjhallen har reduceret med 15 % i forhold til 215 og har nu det mindste nøgletal. Avedøre Stadion har et højt nøgletal, da det primært indeholder omklædning og bad til de mange brugere. De mindre haller har færre brugere og dermed lavere nøgletal. Der er stadig et stort potentiale at spare på et blandt idrætsanlæggene, hvor der bør ses nærmere på Friluftsbadet. 3.2 Foreningsejendomme Hvidovre Kommune har adskillige foreningsejendomme, hvis nøgletal for el-, varme- og forbrug er vist på hhv. Figur 22, Figur 23 og Figur 24. Da disse foreningsejendomme har stor variation i brugstid og antal brugere i forhold til hinanden, vil deres energi- og forbrug være svært at sammenligne i denne kategori. 24 Grønt Regnskab 216
Risbjerggård Foreningsejendom Næsborgvej 92 Foreningsejendom Byvej 58 Huset Foreningslokaler Høvedstensvej 5 Avedøre Tværvej 1 Stevnsbogård Strandmarkens Fritidscenter Foreningsejendom Byvej 78 Foreningsejendom Byvej 56 Hvidovre Avedøre Ridecenter Foreningsejendom Idrætsvej 73 Der er i løbet af 215 revet flere af disse ejendomme ned. Heriblandt Biblioteksvej 6A, som havde det højeste nøgletal for elforbrug på 147 kwh/m 2 i 214. Bygningen var nemlig elopvarmet og tidligere påpeget som meget dyr i drift. Hvidovre Kommune har dermed 11 foreningsejendomme i 216. 14 12 1 8 6 4 2 Foreningsejendomme - Elforbrug i kwh/m2 el 212 el 213 el 214 el 215 el 216 Figur 22: Årligt arealfordelt elforbrug (nøgletal) for foreningsejendommene i perioden 212-216 Ovenstående ses nøgletallene for elforbruget, hvor der er stor variation blandt foreningsejendommene. Stevnsbogårds nøgletal er næsten ikke eksisterende, da ejendommen ikke har været i brug i flere år. Hele seks ejendomme har bidraget til faldet på 6 % i det samlede elforbrug i 216, hvor særligt Avedøre Tværvej 1 og Hvidovre Avedøre Ridecenter har reduceret forbruget med hhv. 22 og 19 %. I starten af 216 blev al belysningen i ridehallen udskiftet til LED. Næsborgvej 92, hvor motorcykelklubben FUM holder til, havde en stor stigning i elforbruget mellem 212-213. Dette er dog reduceret med hhv. 17 % i 214 og 2 % i 215. Stevnsbogård har det laveste el-nøgletal, da det ikke har været brugt i både 214 og 215. Dette har også bidraget væsentligt til den samlede reduktion i elforbruget på 8,7 % i forhold til 215. På Figur 23 ses det arealfordelte varmeforbrug for Hvidovre Kommunes foreningsejendomme i 212-216. Det har ikke været muligt at indhente forbrug fra Foreningsejendom værestedet, aktivitetshuset og Vido, hvorfor de ikke optræder i grafen. 25 Grønt Regnskab 216
Risbjerggård Foreningsejendom Næsborgvej 92 Foreningsejendom Byvej 58 Huset Foreningslokaler Høvedstensvej 5 Avedøre Tværvej 1 Stevnsbogård Strandmarkens Fritidscenter Foreningsejendom Byvej 78 Foreningsejendom Byvej 56 Hvidovre Avedøre Ridecenter Foreningsejendom Idrætsvej 73 Foreningsejendomme - Varmeforbrug i kwh/m2 35 3 25 2 15 1 5 212 213 214 215 216 Figur 23: Årligt arealfordelt varmeforbrug (nøgletal) for foreningsejendommene i perioden 212-216 Trods at Stevnsbogård har haft flere tomme bygninger siden 214, er der stadigt et varmeforbrug. Det har været nødvendigt at holde bygningerne opvarmet for at undgå fugtskader på bygningen. Dertil ses, at varme nøgletallene for foreningsejendommene ligger højt i forhold til de andre kategorier. Dette skyldes, at mange af disse ejendomme er tidligere beboelsesejendomme og mindre vedligeholdt end de større ejendomme i kommunen. I de forrige grønne regnskaber har det været pointeret, at der skulle være mere fokus på varmeforbruget i kommunens foreningsejendomme. Fokus har indtil videre resulteret i et samlet fald i varmeforbruget på 24 % i perioden 214-216. Det har ligeledes bidraget positivt til reduktionen, at der er flere ejendomme, som blev revet ned. I visse tilfælde kan det bedre betale sig at rive ned end at forsøge at energioptimere. På Figur 24 ses forbruget for 212-216 fordelt efter areal. Stevnsbogård har gennem de seneste år haft et højt nøgletal blandt foreningsejendommene, hvilket sandsynligvis skyldes hestepensionen. Forbruget ligger nu stabilt og tyder på, at der ikke er kommet flere heste til. Foreningslokalerne på Høvedstensvej har et beregnet forbrug efter arealfordelingsnøgle, da lokalerne deler måler med Børnehuset Cirklen. Dermed vil udviklingen i forbruget tilfalde daginstitutionen. Tre ejendomme har medført en samlet stigning på 12,5 % for foreningsejendommene, hvoraf Byvej 56 har haft en stigning på 86 % i forhold til 215. Dette skyldtes et toilet, som har løbet over en længere periode inden det blev opdaget. Det samme var tilfældet for Avedøre Tværvej 1, som havde et højt forbrug i 215. Nu er deres forbrug kommet tilbage på et normalt forbrug. 26 Grønt Regnskab 216
Risbjerggård Foreningsejendom Næsborgvej 92 Foreningsejendom Byvej 58 Huset Foreningslokaler Høvedstensvej 5 Avedøre Tværvej 1 Stevnsbogård Strandmarkens Fritidscenter Foreningsejendom Byvej 78 Foreningsejendom Byvej 56 Hvidovre Avedøre Ridecenter Foreningsejendom Idrætsvej 73 1,4 1,2 1,,8 Foreningsejendomme - Vandforbrug i m3/m2 212 213,6,4,2, 214 215 216 Figur 24: Årligt forbrug (opgjort i nøgletal) for foreningsejendommene i perioden 212-216 27 Grønt Regnskab 216
3.3 Folkebiblioteker Nedenfor ses nøgletallene for folkebibliotekerne. Holmegård bibliotek og Frihedens Bibliotek lukkede begge i 211, hvorfor de ikke fremgår i graferne. I forbindelse med lukningen af Enghøjskolen er Avedøre Bibliotek flyttet over i disse bygninger i slutningen af 213. 8 7 6 5 4 3 2 1 Folkebiblioteker - Elforbrug i kwh/m2 Medborgerhuset Avedøre Bibliotek el 212 el 213 el 214 el 215 el 216 Figur 25: Årligt elforbrug (opgjort i nøgletal) for bibliotekerne i perioden 212-216 Som det ses af figuren har Avedøre Bibliotek haft et stigende elforbrug siden 214 hvilket afspejler hele Enghøjbygningens stigende forbrug. Det gør det svært at afgøre om det er biblioteket eller bygningens andre brugere, der bidrager til stigningen. Desværre ses det også, at Medborgerhuset har øget sit forbrug i 216 med 4,5 %, hvilket bidrager til stigningen i det samlede elforbrug for bibliotekerne. I Figur 26 ses det arealfordelte varmeforbrug for bibliotekerne. Det ses, at Medborgerhuset opnåede en markant reduktion i forbruget fra 214-215 med 25 %, mens der i 216 er blevet reduceret med 9 %. Dette skyldes delvis, at forbrugsdata for 214 ikke er helt retvisende og viser et højere forbrug end det faktiske. Det er der gjort op med efter, at der er kommet fjernaflæsning af målerne på Medborgerhuset i 215. Hermed kan forbruget følges helt ned på timebasis. Derudover er Medborgerhuset siden 213 blevet styret mere energieffektivt. Der skete en udvidelse af CTS systemet, som sørger for en central styring af bl.a. varmeanlægget. Det forventes således, at varmeforbruget på Medborgerhuset fremover bliver mere stabilt og vil ligge omkring de 5 kwh/m 2, hvilket er et ret lavt nøgletal for en bygning. Varmeforbruget for Avedøre Bibliotek er også her beregnet og afspejler derfor Enghøjbygningens forbrug. 28 Grønt Regnskab 216
16 14 12 1 8 6 4 2 Folkebiblioteker- Varmeforbrug i kwh/m2 Medborgerhuset Avedøre Bibliotek 212 213 214 215 216 Figur 26: Årligt varmeforbrug (opgjort i nøgletal) for bibliotekerne i perioden 212-216 På Figur 27 ses forbruget opgjort i nøgletal for Medborgerhuset og Avedøre Bibliotek. Det ses, at begge biblioteker har reduceret deres forbrug i forhold til 215. Medborgerhuset har mindsket forbruget med 12 %, hvormed forbruget ligger sig på samme niveau som i 214. Dog ligger det stadig højt i forhold til Avedøre Bibliotek, hvis nøgletal er næsten en tredjedel mindre.,35,3,25,2,15,1,5 Folkebiblioteker- Vandforbrug i m3/m2 212 213 214 215 216, Medborgerhuset Avedøre Bibliotek Figur 27: Årligt arealfordelt forbrug (nøgletal) for bibliotekerne i perioden 212-216 29 Grønt Regnskab 216
3 Grønt Regnskab 216
Krogstenshave Beskyttede Boliger Plejehjemmet Strandmarkshave Beskyttede Boliger Sønderkærhave ældreboliger afd. A-H Sønderkærhave ældreboliger afd. K-L Plejecenter Dybenskærshave Beskyttede boliger Svendebjerghave Bilag 4 Faciliteter for ældre 4.1 Ældreboliger & plejehjem Figur 28, Figur 29 og Figur 3 viser hhv. det arealfordelte el-, varme- og forbrug for ældreboliger og plejehjem i Hvidovre Kommune. 9 Ældreboliger & Plejehjem - Elforbrug i kwh/m2 8 7 6 5 4 3 2 1 el 212 el 213 el 214 el 215 el 216 Figur 28: Årligt arealfordelt elforbrug (nøgletal) for ældreboliger og plejehjem i perioden 212-216 På Figur 28 ses elforbruget opgjort i nøgletal for Hvidovre Kommunes ældreboliger og plejehjem for perioden 212-216. Der ses kun små variationer i elforbruget gennem de sidste 4 år. Eneste undtagelse er Plejehjemmet Strandmarkshave og Plejecenteret Dybenskærshave (beskyttede boliger), der har oplevet et fald i elforbruget på hhv. 1 og 4 % fra 215-216. Der er til gengæld stor forskel i el-nøgletallene mellem de beskyttede boliger og ældreboligerne, hvilket højst sandsynligt skyldes, at beboeren betaler husleje samt el og varme. Dette gør beboerne opmærksom på eget forbrug. Samtidigt er der større brug for hjælpemidler til plejen af de ældre i de beskyttede boliger. I Figur 29 ses det arealfordelte varmeforbrug for Ældreboliger & Plejehjem. Som det ses på varmeforbruget for ældreboligerne og plejehjemmet, er der mere variation i forbruget hen over årene, men mindre variation blandt ejendommene imellem. Her spiller bygningernes stand og isoleringsgrad mere ind i varmeforbruget end brugeradfærd. Det er derfor interessant at se forskellen mellem Sønderkærhave ældreboliger afd. A-H og afd. K-L, hvis varmeforbrug afviger meget fra hinanden. Årsagen er, at de to afdelinger er bygget i hhv. 8 erne og 9 erne. Her er der altså tale om bygningerne som den største årsag til variationen i varmeforbruget. Normalt vil adfærden i ældreboligerne være den primære årsag til et højere varmenøgletal end andre boliger, da de ældre gerne vil have en høj indetemperatur. 31 Grønt Regnskab 216
Krogstenshave Beskyttede Boliger Plejehjemmet Strandmarkshave Beskyttede Boliger Sønderkærhave ældreboliger afd. A-H Sønderkærhave ældreboliger afd. K-L Plejecenter Dybenskærshave Beskyttede boliger Svendebjerghave Krogstenshave Beskyttede Boliger Plejehjemmet Strandmarkshave Beskyttede Boliger Sønderkærhave ældreboliger afd. A-H Sønderkærhave ældreboliger afd. K-L Plejecenter Dybenskærshave Beskyttede boliger Svendebjerghave 25 2 15 1 5 Ældreboliger & Plejehjem - Varmeforbrug i kwh/m2 212 213 214 215 216 Figur 29: Årligt arealfordelt varmeforbrug (nøgletal) for ældreboliger og plejehjem i perioden 212-216 Dog har de fleste ejendomme nedsat varmeforbruget, hvor kun Krogstenshave Beskyttede Boliger har haft en stigning i forbruget på 2,5 % i forhold til 215. Derimod har Plejehjemmet Strandmarkshave Beskyttede boliger opnået en flot reduktion på 17 %. Vandforbruget for ældreboligerne og plejehjemmet varierer dog mere hen over årene end el- og varmeforbruget. På Figur 3 ses nøgletallene for forbruget, som viser reduktioner for alle ejendommene. Særligt har Krogstenshave Beskyttede Boliger og Plejehjemmet Svendebjerghave reduceret forbruget med hhv. 12 og 11 % i forhold til 215. 1,,9,8,7,6,5,4,3,2,1, Ældreboliger & Plejehjem - Vandforbrug i m3/m2 212 213 214 215 216 Figur 3: Årligt arealfordelt forbrug (nøgletal) for ældreboliger og plejehjem i perioden 212-216 32 Grønt Regnskab 216
Det er forventelig, at ældreboligerne og plejehjemmet har højere forbrug end andre kommunale ejendomme, da der er tale om private boliger, som benyttes døgnet rundt. Dog har Strandmarkshave haft et forbløffende lavt nøgletal gennem de sidste 3 år. Ifølge Strandmarkshave er dette et resultat af en fortsat aktiv indsats på at spare på et ved f.eks. at være opmærksom på løbende toiletter og hurtigt afhjælpe det samt installere energi- og effektive vaskemaskiner. 33 Grønt Regnskab 216
Krogstenshave Servicearealer Plejehjemmet Strandmarkshave Servicearealer Plejecenter Dybenskærshave Foreningsejendom Hvidovre Enghavevej 21 Aktivitetscenteret Hvidovregade Foreningsejendom Hvidovrevej 253B Foreningsejendom Plovheldvej 2 4.2 Faciliteter for ældre & handikappede På Figur 31, Figur 32 og Figur 33 ses hhv. el-, varme- og forbruget for 7 kommunale faciliteter for ældre og handikappede. 12 Ældre & Handikappede - Elforbrug i kwh/m2 1 8 6 4 2 el 212 el 213 el 214 el 215 el 216 Figur 31: Årligt arealfordelt elforbrug (nøgletal) for faciliteter for ældre og handikappede i perioden 212-216 Generelt har faciliteterne i denne ejendomskategori varierende brugstid og antal af brugere, hvilket har indflydelse på særligt el- og forbruget. Derudover kan nogle af faciliteterne have bestemte installationer, som kan være mere strømkrævende end andre så som lifte mm. Dette ses på elforbruget på steder som Ældrerådet på Hvidovrevej 253B og Nordlyset på Plovheldvej 2 som har et klart mindre el nøgletal end servicearealerne på plejecentrene. Alle institutionerne har et stabilt elforbrug over årene, hvor Plejecenter Dybenskærhave har haft et kontinuerligt fald siden 214. Strandmarkshave Servicearealer har til gengæld brudt den opadgående kurve med en reduktion på 7 % i forhold til 215. På Figur 32 ses det korrigerede varmeforbrug opgjort i nøgletal for perioden 212-216. Plejecentrernes servicearealer har i 216 reduceret deres varmeforbrug, hvilket fritidsfaciliteterne for ældre og handikappede også har opnået. Særligt har Dagscenteret på Hvidovre Enghavevej 21 et fald i forbruget på 37 % i forhold til 215. Dette kan skyldes, at der var et problem med indstillingen på radiatorerne i 215, som nu er afhjulpet. Det lave varmenøgletal for Dybenskærshaves servicearealer skyldes formentlig, at bygningen er bygget i 211 efter en bedre energiramme end de ældre bygninger. 34 Grønt Regnskab 216
Krogstenshave Servicearealer Plejehjemmet Strandmarkshave Servicearealer Plejecenter Dybenskærshave Foreningsejendom Hvidovre Enghavevej 21 Aktivitetscenteret Hvidovregade Foreningsejendom Hvidovrevej 253B Foreningsejendom Plovheldvej 2 Krogstenshave Servicearealer Plejehjemmet Strandmarkshave Servicearealer Plejecenter Dybenskærshave Foreningsejendo m Hvidovre Enghavevej 21 Aktivitetscenteret Hvidovregade Foreningsejendo m Hvidovrevej 253B Foreningsejendo m Plovheldvej 2 6 5 4 3 2 1 Ældre & Handikappede - Varmeforbrug i kwh/m2 212 213 214 215 216 Figur 32: Årligt arealfordelt varmeforbrug (nøgletal) for faciliteter for ældre og handikappede i perioden 212-216 På Figur 33 ses det, at Strandmarkshaves servicearealer er den største forbruger med 1,34 m 3 /m 2 i 216 til trods for en reduktion i forbruget på 1 % i forhold til 215. Igen ligger servicearealerne højere i nøgletallene end foreningsejendommene grundet deres driftsfunktion. 1,6 Ældre & Handikappede - Vandforbrug i m3/m2 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, 212 213 214 215 216 Figur 33: Årligt arealfordelt forbrug (nøgletal) for faciliteter for ældre og handikappede i perioden 212-216 Generelt har der været et stabilt forbrug på ejendommene i denne kategori, på nær Foreningsejendom Plovheldvej 2 (Nordlyset), der har oplevet et meget varierende forbrug fra 212-35 Grønt Regnskab 216
216. Vandforbruget toppede i 215, hvor der i 216 er opnået en markant reduktion på hele 68 %. Dermed er ejendommens nøgletal nu,26m 3 /m 2, hvilket er et mere realistisk forbrug. Foreningen passer den tilhørende have og har tidligere et plænen om sommeren. Dette ser nu ud til at være stoppet. Reduktionen heraf er 1m 3 og svarer til en besparelse på ca. 5. kr. 36 Grønt Regnskab 216