Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forældremøde om udviklende mindset
Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen Metropol VIA University College Rambøll Management Consulting A/S Metropol, VIA og Rambøll vil gerne takke følgende personer for deres bidrag til materialet: Ole Andersen, Kokkedal Skole Henrik Helbo Lund, Højvangskolen Martin Norgreen, Skolen på la Cours Vej Marie Zacher Sørensen, Skolen på Duevej Christina Fuglsang Madsen, Østerhåbskolen.
Indholdsfortegnelse 1. Kort om redskabet... 4 1.1 Forberedelse af forældremødet... 6 1.2 Afholdelse af forældremødet... 8 1.3 Opfølgning på arbejdet med udviklende mindset... 10 Bilag 1 Yderligere informationer om udviklende (growth) og fastlåst (fixed) mindset... 11 Bilag 2 Mindset-tænkningen i matematik... 14 Bilag 3 Mindset-tænkning i sprog og læsning... 15 Bilag 4 Refleksionsspørgsmål til forældremødet (til print)... 17 Kort til print... 18 Bilag 5 Hvad karakteriserer et fastlåst og et udviklende mindset?... 21
Program for løft af de fagligt svageste elever Forældremøde om udviklende mindset 1. Kort om redskabet Dette redskab er bygget op om et forældremøde, hvor det overordnede formål er at give forældre viden om udviklende mindset og om dets betydning for elevers læring. Teorien om growth mindset som i dette redskab er oversat til udviklende mindset har fået øget opmærksomhed de seneste år, da forskning viser, at elever med udviklende mindset er bedre til at tackle udfordringer i forbindelse med deres læring og dermed opnår bedre resultater. Forældremødet har samtidig til formål at styrke samspillet mellem skolen og hjemmet, fx ved at styrke muligheden for, at skolen og hjemmet i samarbejde kan udvikle et udviklende mindset hos eleverne. Boks 1-1: Hvad viser forskning? Forskning viser, at de opfattelser og forståelser, man som lærer, elev eller forældre har af begreberne evner og intelligens, har betydning for, hvordan elever klarer sig fagligt i skolen. Denne forskning handler om mindset og om, hvad et matematik-mindset eller et sprog-mindset er, og hvordan dette mindset har betydning for læring og udvikling. Nogle har en forståelse af, at man kan have særlige evner for enten sprog eller matematik, og at man derfor har særligt gode forudsætninger for at lære. Andre har ikke har samme evner og dermed ikke samme forudsætninger for at blive dygtige til fx matematik eller sprog. Ved denne opfattelse er evner og muligheder for at lære faste og statiske størrelser, og altså ikke noget, vi kan gøre ret meget ved. Men vi ved, at evner for at lære matematik og sprog ikke er medfødte, og vi ved, at netop opfattelser og overbevisninger om, at evner er faste, faktisk har negativ effekt på elevers læring og udvikling. Jo Boaler Redskabet består af tre dele: 1. Forberedelse til forældremødet: Forberedelsen kan enten ligge hos de enkelte lærere/pædagoger eller som det anbefales i redskabet hos teamet, som diskuterer viden om mindset og mindset-tænkningens betydning for elever og deres udvikling. 2. Afholdelse af forældremødet: Der gives konkret inspiration til, hvordan lærere kan inddrage forældre i arbejdet med mindset-tænkningen og give forældrene redskaber til at reflektere over og arbejde med deres eget mindset i forbindelse med deres børns faglige udvikling. 3. Opfølgning på arbejdet med udviklende mindset: Her gives der bud på, hvordan der kan følges op på mindset-arbejdet i fag, og hvordan andre redskaber i inspirationsmaterialet kan bruges til at understøtte arbejdet med mindset på skolen. Figur 1-1: Overblik over redskabet 4
Redskabet bygger på en grundlæggende tro på, at alle forældre kan og vil engagere sig i sit barns læring og skolegang også selvom forældregrupper er forskellige og der kan være udfordringer i forbindelse med enkelte forældres deltagelse. Det anbefales, at skolen udtrykker høje ambitioner på dette område. Troen på, at der kan findes en løsning på udfordringer, er en del af teorien om udviklende mindset, og derfor er det vigtigt, at der bliver arbejdet med denne tilgang. Boks 1-2: Hvordan får vi forældrene til at dukke op? Forældremøder er en vigtig del af skole-hjem-samarbejdet. Forældremøderne skal dels sikre, at skole og forældre i samarbejde tager ansvar for den faglige og sociale udvikling hos eleverne, dels sikre, at forældre inddrages i drøftelser og løsninger af faglige og trivselsmæssige problemer hos eleverne. En del skoler oplever imidlertid, at det er svært at få forældrene til at deltage i forældremøderne og udfordringen med fremmøde har en tendens til at stige, des ældre eleverne bliver. Nedenfor gives en række konkrete bud på, hvordan forældremødet om udviklende mindset kan tilrettelægges, så flere forældre finder det attraktivt at deltage. Forældremøder med elevfremlæggelser vedr. udviklende mindset I nogle tilfælde kan det være relevant at afholde et møde, hvor både elever og forældre deltager. Her vil der være større fokus på selve mindset-teorien, frem for fokus på, hvordan forældrene kan være med til at understøtte børnenes udvikling. Under forældremødet kan eleverne fremlægge situationer, hvor de er blevet udfordret og efterfølgende har oplevet, at de mestrede opgaven og er blevet dygtigere. Ved at lade eleverne spille en større rolle bliver mødet mere attraktivt for forældrene. Forældremøde koblet med uddannelsesparathedsvurdering For forældre i 7. eller 8. klasse afholdes ofte et forældremøde om UPV en. Her introduceres forældrene for begrebet uddannelsesparathed, som dækker elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. Teorien om udviklende mindset kan med fordel være et punkt på dagsordenen ved dette møde, da det kan være særlig vigtigt at arbejde med både elevens og forældres tro på, at eleven kan styrke ovenstående kompetencer. Forældremøde koblet med sociale aktiviteter Det kan også være en god ide at holde forældremødet i forlængelse af fællesspisning, før eller efter årets teaterforestilling eller i forbindelse med afslutning på en temauge. Ved at bygge forældremødet op omkring sociale arrangementer, hvor forældrene hygger sig og lærer hinanden at kende, øges sandsynligheden for, at forældrene møder op. Forældremøde koblet med elevstyrede skole-hjem-samtaler Forældremødet kan desuden afholdes som opstart og forberedelse til elevstyrede skole-hjem-samtaler (se redskabet Elevstyrede skole-hjem-samtaler). Her vil det være særlige relevant at diskutere, hvordan forældrene kan give feedback til deres børn. Ring til forældrene Det kan ofte være en fordel, at lærer eller pædagog ringer til de forældre, der normalt ikke dukker op, og fortæller dem om værdien og vigtigheden af at møde op til næste møde, og hvordan de kan gøre en forskel, når de understøtter elevens mindset. Forældremøde i mindre grupper Endelig kan forældremødet afvikles i mindre grupper fx i forbindelse med intensive læringsforløb. Her vil det alene være forældre til de børn, som er en del af det intensive læringsforløb, der deltager i forældremødet. Forældremødet kan her italesættes som værende en del af det samlede læringsforløb for eleven, idet forældrenes opbakning og tro på, at barnet kan lykkes, kan være afgørende for elevens udvikling. 5
Forældremødet er tilrettelagt ud fra den præmis, at alle forældre gerne vil støtte og hjælpe deres barn bedst muligt, og at alle forældre vil være interesserede i viden om, hvordan de bedst kan gøre det. Det vil være meget forskelligt, hvordan forældre vil anvende denne viden, og det er helt i orden. 1.1 Forberedelse af forældremødet Forskning viser, at når elever tror på, at de kan udvikle sig, og når de forstår, at det er deres indsats, som gør dem bedre, har det positiv indflydelse på deres læring. Udviklende mindset er med til at øge elevernes motivation og præstation. Selvom arbejdet med udvikling af udviklende mindset er for alle skolens elever, er det særligt vigtig for de mest udfordrede. Boks 1-3: Udviklende mindset hos fagligt udfordrede elever Mindset har betydning, når elever møder udfordringer og modstand. Nogle elever møder modstand tidligt i deres skoleforløb, for andre falder arbejdet let, og modstand opleves først i ungdomsuddannelserne. Det er ikke ligegyldigt, hvordan man som elev tackler og reagerer på udfordringer. Giver man op, eller tackler man udfordringerne og er klar til de næste? Her kan udviklende mindset være et virkningsfuldt værktøj som hjælp til elever, som skal finde mod og motivation til at tage imod disse udfordringer og løfte elevernes faglige præstationer. Mindset-baseret undervisning (2016) Forberedelsen til forældremødet indebærer at sætte sig ind i (eller genopfriske) mindset-teorien. Her kan det være vigtigt at reflektere over eget mindset og i den forbindelse kan det være en fordel at afholde et teammøde, hvor lærere/pædagoger får mulighed for at forholde sig til og drøfte mindset-tænkningen i fællesskab. Teammødet kan selvfølgelig også munde ud i beslutninger om at arbejde med mindset i fagene. Forældrene spiller en vigtig rolle, og det er vigtigt, at der er mulighed for at skabe sammenhæng mellem det, som eleverne oplever i skolen og i hjemmet. Forældreinddragelsen i forbindelse med udvikling af elevernes udviklende mindset kræver, at skolen understøtter, at forældrene har de ressourcer, der skal til for at indfri målene med indsatsen. Til forældremødet skal forældrene informeres om mindset-teorien, forskningen bag og hvordan der arbejdes med det i praksis. I forbindelse hermed er det vigtigt at overveje modtagergruppen grundigt. Det kan være en fordel at bruge nogle af spørgsmålene i redskabet Dialogkort til refleksion over forældresamarbejdet. 6
Tabel 1-1: Hvad karakteriserer et fastlåst og et udviklende mindset? Et fastlåst mindset Et udviklende mindset Kendetegnet ved Har et ønske om at Udfordringer Indsats Er af den opfattelse, at ens intelligens, personlighed og karakter er statisk og uformbar. Ens potentiale er bestemt ved fødslen. Blive opfattet som klog i alle situationer. Man må aldrig fejle. Undgår udfordringer, går i forsvarsposition og giver nemt op pga. forhindringer. Hvorfor gøre noget ud af det? Det kommer alligevel ikke til at forandre noget. Er af den opfattelse, at ens intelligens, personlighed og karakter kan udvikles og er formbar. Ens sande potentile er ukendt. Udfordre sig selv, tage chancer og lære. Man tager udfordringer med oprejst pande. Omfavner udfordringer og fortsætter trods forhindringer. Udvikling og læring kræver en indsats. Kritik Ignorerer konstruktiv kritik. Lærer af kritik. Hvordan kan man forbedre sig? Andres succes Føler sig truet af andres succes. Hvis andre lykkes, mislykkes jeg selv. Finder inspiration i andres succes. Håndtering af nederlag Ser sig selv om en fiasko og dum. Kilde: EMU.dk. Et nyt blik på intelligens. Nederlag er okay. Man må jo prøve at gøre det bedre næste gang. Hvis man i teamet vælger at holde et indledende teammøde, kan man følge nedenstående dagsorden. Boks 1-4: Forslag til dagsorden for et indledende teammøde A. Se video i fællesskab o Anbefaling 1 (9:37 min.): ttps://www.youtube.com/watch?v=hiieemn7vbq o Anbefaling 2 (3:06 min): http://www.emu.dk/modul/et-nyt-blik-p%c3%a5-intelligens B. Arbejde med egne narrativer om eleverne og mindset-opfattelser Forslag til refleksionsspørgsmål: o Refleksionsspørgsmål 1: Hvad kendetegner de dygtige elever, hvordan kan vi forklare deres succes? Og på samme måde, hvad kendetegner de udfordrede elever, hvordan kan vi forklare mangler på succes i undervisningen? o Refleksionsspørgsmål 2: Hvordan bruger vi feedback/ros, når vi arbejder sammen med de udfordrede elever? Hvilke erfaringer har vi med ros og feedback i forbindelse med elevernes fejltænkning? Drøft evt. med udgangspunkt i den poster, som bruges på forældremødet. o Refleksionsspørgsmål 3: Hvordan kan vores og forældrenes mindset påvirke elevernes udvikling af udviklende mindset? Hvad kan vi finde på at sige i dagligdagen på skolen, som understøtter elevens fastlåste findset (fixed mindset). Invitation til forældremødet: Overvej sammensætning af forældregruppen, hvordan kan vi få fat i forældrene og signalere på en positiv måde, at nu skal alle komme? C. Dagsorden til forældremødet: Gennemgang og drøftelse af dagsorden til forældremødet, fx: o Fokus på feedback i hjemmet for at sikre sammenhæng mellem skole og hjem. o Gennemgang og print af kort til anvendelse i gruppesamtalen på forældremødet (se bilag 4) o Tilpasning/justeringer af slides til anvendelse på mødet. D. Drøftelser om opfølgning i klasserne. I de tilfælde, hvor teammødet ikke er en del af forberedelsen, kan videoer og punkter fra overstående dagsorden anbefales som inspiration til forberedelsen. 7
1.2 Afholdelse af forældremødet Formålet med forældremødet er at give forældrene viden om udviklende mindset og om dets betydning for eleverne og at involvere forældre i skolens arbejde med mindset. Forældremødet falder i tre dele: Første del: Information (ca. 20 minutter). Her informeres forældrene om udviklende og fastlåst mindset samt hvordan forskellige måder at rose på kan understøtte udvikling af disse (slides og plakater er vedlagt). Hoveddelen: Samtaler i små grupper (ca. 45 minutter). Her skal forældrene tale om deres egne overbevisninger om udviklingsmuligheder. Samtalen tager udgangspunkt i givne refleksionsspørgsmål. Afslutning: Opsamling (ca. 10 minutter). Her informerer om det videre arbejde med mindset i skolen og der laves evt. aftaler med forældrene om, hvordan de bedst muligt støtter mindset-arbejdet i hjemmet. I alt afsættes ca. 1 ½ time til mødet. Formålet med forældremødet og især gruppesamtalen er at høre forældrenes erfaringer og meninger. Samtalerne skal sætte dem i gang med at tænke over de input, de får, og hvordan de i samarbejde med skolen kan være med til at understøtte udviklingen af deres børns udviklende mindset. Det er ikke et mål, at alle skal være enige, og det er især vigtigt, at diskussioner og refleksioner holdes så åbne som muligt, så alle kan komme til orde. Første del: Information til forældre Informationen skal være saglig, men ikke for svært tilgængelig, og samtidigt skal informationerne sætte rammen for, at forældrene kommer til at diskutere og reflektere over mindset-tænkningen. Jo mere konkret informationen kan være, jo bedre. Måske har klassen en eller flere succesfortællinger om elever, der har flyttet sig og er blevet dygtigere. Disse kan i anonymiseret form bruges til at illustrere, hvordan der arbejdes i klassen. Måske kan én fortælle om egne erfaringer med at have haft svært ved noget, men alligevel endte med at blive dygtigere. Eksemplerne kan hentes fra mange sammenhænge: Skole, sport osv. Overvej, om det giver mening at vise en af videoerne udviklet i forbindelse med dette redskab (findes her på emu.dk). Til informationsdelen er der muligt at anvende de slides, som er udviklet i forbindelse med redskabet. Slides kan med fordel tilpasses hvert enkelt møde. Disse findes også på emu.dk. Hoveddelen: Samtaler i små grupper Forældrene placeres i mindre grupper, således at alle har mulighed for at komme til orde. Hvis det er muligt, kan man placere en pædagogisk medarbejder i hver gruppe, alternativt kan I cirkulere mellem grupperne. Jeres rolle er at facilitere diskussionen og refleksionen i grupperne, måske ved at byde ind med eksempler og opfølgende spørgsmål. I forbindelse med gruppedannelse er det vigtigt at vurdere, om det vil give mening, at I bruger jeres kendskab til forældregruppen ved at sammensætte grupperne på forhånd. Det kan også være, at forældrene selv skal danne grupperne. Det er vigtigt, at grupperne består at forældre, som føler sig trygge i at tale med hinanden. Samtalen kan tage udgangspunkt i nedenstående tre refleksionsspørgsmål. Læg mærke til, at spørgsmål 3 kræver, at der i forberedelsestiden er printet kort, som anvendes i samtalen. 8
1. Refleksionsspørgsmål: Hvad var du god til som barn og hvorfor var du god til det? Her kan der tænkes på både idræt, musik eller andre interesseområder samt skolen og de forskellige fag Vejledning: Sæt forældrene til at tale sammen om, hvad de var gode til og interesserede sig for som børn, og evt. hvad de havde svært ved. Hvorfor mon de var gode til det, de var gode til? Hvad var det, de fandt svært og kan de huske hvorfor? En vigtig pointe i diskussionen er, hvorfor man bliver bedre. Fx vil der i nogle tilfælde være en, som var god til fodbold, som samtidig fortæller, at det var, fordi han/hun brugte mange timer på fodboldbanen. Det er godt eksempel på, hvornår god arbejdsindsats udmøntes i gode resultater. 2. Refleksionsspørgsmål: Hvad oplever I, at jeres børn er gode til og hvorfor er de gode til det? Tænk igen på forskellige kompetencer både fra fritid og skole. Vejledning: I samtalen kan det med fordel diskuteres, hvordan børn reagerer på, at noget er svært for dem? Hvad sker konkret, fx når de sidder derhjemme med hjemmearbejdet og det bliver svært? Hvad fortæller børn om skolen? Hvordan taler I med jeres børn om dette? 3. Refleksionsspørgsmål: Er der en god måde at rose på? Tag udgangspunkt i medfølgende kort: Vejledning: De printede kort lægges på bordet. Eksempler med ros vendes opad og svar vendes nedad. Forældrene tager et kort ad gangen og drøfter i fællesskab, om det konkrete eksempel på ros er en god måde at rose børn på samt hvorfor eller hvorfor ikke. Efter en kort drøftelse, hvor alle i gruppen har haft mulighed for at bidrage, vendes kortet om og svaret læses. Det vil også være muligt at kommentere på svaret. Kort findes i bilag 4. Den samlede oversigt kan printes og efterfølgende uddeles til forældrene. Afslutning på forældremødet Efter refleksioner i grupperne, samler I op på diskussionerne. Det er ikke meningen, at alle forældre skal være enige i det, der er blevet sagt, men at de nu kender til ideen bag udviklende mindset og har mulighed for at blive inspireret og interesseret i at hente gode ideer herfra. Det kan også ses som en opstart på en længere udviklingsfase. Materiale til forældremødet Slides til anvendelse på forældremødet Refleksionsspørgsmål til print Spørgsmål 1 og 2 forventes lagt ud på bordene til gruppesamtalen Spørgsmål 3 forventes printet og lagt ud som kort med siden, som indeholder eksempler på ros opad. 1 poster til print Fastlåst mindset vs udviklende mindset (bilag 5) Oversigt over forskellige måder at rose på A4-ark til forældre Spørgsmål og svar fra refleksionsspørgsmål 3 samlet i en oversigt. 9
Boks 1-5: Mulige udfordringer og håndtering af disse Måske kan nogle forældre reagere på, at skolen blander sig i, hvordan de skal tale med deres børn derhjemme, og nogle forældre vil måske ligefrem få en følelse af utilstrækkelighed og af, at de har gjort alt forkert indtil videre. Her er det vigtigt at være tydelig omkring, at den nye viden om mindset-teorien kan være med til at styrke børns læring. Det er skolen og hjemmet, som i samarbejde vil sætte gang i udviklingen af et udviklende mindset hos eleverne. Mødet er et led i at styrke samarbejdet mellem skolen og hjemmet og herved at skabe mulighed for sammenhæng og dialog omkring børnenes mindset. Det er også vigtigt at sende et signal om, at ansvaret for elevernes faglige udvikling først og fremmest er skolens, og at forældrenes rolle er at støtte deres egne børn bedst muligt. I nogle tilfælde kan sammensætning af forældregruppen eller andre omstændigheder gøre, at det kan være svært at involvere en del af forældrene (fx forældre til fagligt udfordrede elever). I dette tilfælde er det vigtigt med individuelt tilpassede løsninger. Her kan det anbefales at gennemgå redskabet Dialogkort til refleksion over forældresamarbejdet som en del af forberedelsesprocessen. 1.3 Opfølgning på arbejdet med udviklende mindset I forlængelse af selve forældremødet er det vigtigt forsat at have fokus på udvikling af elevernes udviklende mindset. Til opfølgning og videre arbejde kan efterfølgende overvejes. Tre punkter til overvejelse: Hvordan følger vi op på forældremødet? Til overvejelse: Skal der en ekstra indsats fra eleverne? (Se evt. links til inspiration i bilag 1). Skole-hjemsamtaler: Hvordan fremgår dialogen til skole-hjem-samtalerne? Til overvejelse: Har skolen overvejet anvendelse af elevstyrede skole-hjem-samtaler (se evt. beskrivelse af elevstyrede skole-hjem-samtaler på emu.dk). Hvordan sætter vi rammer for lektier? Til overvejelse: Understøtter de opgaver, som eleverne skal arbejde med hjemme, forældrenes mulighed for at give feedback med fokus på elevernes arbejdsindsats frem for kun rigtigt eller forkert svar. Oversigt over bilag: Bilag 1: Yderligere informationer om udviklende (growth) og fastlåst (fixed) mindset Bilag 2: Mindset-tænkningen i matematik Bilag 3: Mindset-tænkning i sprog og læsning Bilag 4: Refleksionsspørgsmål til forældremødet (til print) Bilag 5: Plakat: Hvad karakteriserer et fastlåst og et udviklende mindset? 10
Bilag 1 Yderligere informationer om udviklende (growth) og fastlåst (fixed) mindset Generel information omkring mindset-teorien: Bog: Mindsetbaseret undervisning (2016) e. Allan Andreasen Kortnum, Jeppe Agger Nielsen & Peter Arnborg Videsen. Bogen er skrevet af lærere og indeholder konkrete forslag til, hvordan mindset-teorien kan implementeres i klasselokalet. Hjemmesider: https://www.mindsetworks.com/ På denne amerikanske hjemmeside findes informationer og materialer til både skole og forældre. Kan bruges til inspiration og til yderligere læsning om Growth og FIxed Mindset. http://www.emu.dk/modul/et-nyt-blik-p%c3%a5-intelligens På emu.dk findes grundlæggende informationer om teorien på dansk, samt links og videoer med yderligere informationer på engelsk. TED-talk: The Power of believing that you can improve https://www.ted.com/talks/carol_dweck_the_power_of_believing_that_you_can_improve Carol Dweck er den forsker, som står bag mindset-teorien. Hun har i sin forskning længe haft fokus på motivation og hvorfor du opnår succes (eller ej). Arbejde med mindset på en dansk folkeskole: Video: https://www.tv2lorry.dk/artikel/kokkedal-skole-har-stor-succes-med-undervisning-i-mindset Se fra min. 3:50-5:50. Her er kort indslag om arbejdet med Mindset på Kokkedal skole i Fredensborg kommune. Inspiration fra Kokkedal skole: http://dmskoleudvikling.dk/artikel/kokkedal-skole-2017-fredensborg 11
Yderligere inspiration udarbejdet specifikt til forældre: Hjemmeside: https://www.mindsetworks.com/parents/default På hjemmesiden findes både informationer og gode råd til forældre i forbindelse med udvikling af Growth Mindset i hjemmet. Hjemmeside i matematik: https://www.youcubed.org/resource/parent-resources/ På hjemmesiden finder du fx gode råd til forældre i forbindelse med udvikling af Mathematical Mindset som her er oversat til dansk: Boks 1-6: Seks gode råd til forældre med inspiration fra professor Jo Boaler Kort indledende snak om, hvad Jo Boaler arbejder med hvad virker? 1. Hjælp dit barn til at spille forskellige spil. Mange spil indeholder arbejde med mønstre og logisk tænkning. Prisvindende matematiker, Sarah Flannery, siger, at hendes matematikpræstation og -interesse ikke kom fra skolen, men fra de gåder, hun løste hjemme. Puslespil og spil hvad som helst med en terning vil hjælpe børnene med at nyde matematik og udvikle talforståelse, hvilket er meget vigtigt for matematik. 2. Vær opmuntrende og ikke sige til børnene, at de har lavet en fejl, når de arbejder på matematiske problemer. I stedet find logikken i deres tænkning der er altid noget logik bag det, de siger. For eksempel, hvis dit barn ganger 3 med 4 og får 7, sig; Åh, jeg ser, hvad du tænker, du bruger hvad du ved om addition og lægger 3 og 4 sammen. Når vi ganger, har vi 4 grupper på 3... 3. Matematik handler ikke om hastighed. Det er ikke vigtigt at arbejde hurtigt, og vi ved nu, at hvis du presser barnet til at arbejde hurtigt, så er der en risiko for, at barnet udvikler matematikangst, især piger. 4. Sig ikke til dine børn, at du var dårlig i matematik i skolen eller du ikke kunne lide det. Forskning viser, at det kan påvirke børnenes præstation i den negative retning. 5. Hjælp dit barn med at udvikle talforståelse. Forskellen på de, som klarer sig bedst, og de, som bliver mere udfordret i matematik, er ofte deres talforståelse at fornemme tallenes størrelse og kunne dele tal op på forskellige måder. Et eksempel kan være, at når vi lægger sammen 29 + 56, så kan du flytte én fra 56 til 29 og sige 30 + 55, det er et meget nemmere regnestykke. At kunne finde mange måder at arbejde med tal på, ligesom i dette eksempel, er det vi kalder talforståelse og er meget vigtig. 6. Måske er det allervigtigste at tilegne sig et udviklende mindset (growth mindset), sig til barnet, at det kan udvikle sine matematikkompetencer og at det at være god til matematik handler alt om at arbejde godt. Når børn har en udviklende tankegang, betyder det, at de har det godt med at tage i mod udfordringer og de klarer sig bedre i skolen generelt. Når børn har et fastlåst mindset (fixed mindset) og bliver udfordret, konkluderer de ofte, at de ikke er en "matematikperson". Forældre understøtter den fastlåste tankegang, når de roser deres børn for at være "kloge", når de gør noget godt. Det kan betyde, at børnene så næste gang, de laver en fejl, vil konkludere, at de slet ikke er kloge. Her er det bedre at sætte fokus på, hvad det er, som barnet har gjort, som er godt. Brug gerne ros som; "det er fantastisk, at du har lært det "," jeg kan virkelig godt lide din tænkning om det". Når de fortæller dig, at noget er svært for dem, eller de har lavet en fejl, fortæl dem; "det er vidunderligt, din hjerne vokser!" 12
Yderligere inspiration for matematiklæreren: Bog: Mathematical Mindset (2016) e. Jo Boaler (findes også på svensk med titlen Matematik med dynamisk mindset) Mathematical Mindset bygger på Carol Dwecks mindset-teori. Bogen indeholder ideer til både lærere og forældre, som kunne være med til at bl.a. at øge motivationen og forståelsen for faget matematik, selv om at man bliver udfordret i faget. Hjemmeside: https://www.youcubed.org/ En hjemmeside med yderligere viden om Mathematical Mindset, informationer til forældre og undervisningsmaterialer til matematik. TED-talk How you can be good at math, and other surprising facts about learning Jo Boaler, Stanford University. https://www.youtube.com/watch?v=3icosegqqty Mange har den opfattelse, at de bare ikke er gode til matematik (Not a math person). Jo Boaler, som er professor ved Stanford University, mener, at med den rigtige undervisning og italesættelse, kan vi alle blive gode til matematik. På baggrund af teorien om udviklende mindset forklarer Jo Boaler, at vores hjerner fungerer forskelligt, når vi tror på os selv. 13
Bilag 2 Mindset-tænkningen i matematik I faget matematik har professor Jo Boaler arbejdet med udviklende mindset og i forbindelse med en særlig fagforståelse udviklet teorien om mathematical mindset. Når vi arbejder med udvikling af mathematical mindset er det vigtigt, at vi anerkender, at mennesker kan se på matematiske mønstre på forskellige måder og at alle kan udvikle deres matematiske kompetencer. De aktiviteter, som vi vælger til undervisningen, skal gerne indeholde gode differentieringsmuligheder, hvor der er plads til udvikling for både de fagligt udfordrede og dem, som allerede kan arbejde med matematik på et højere niveau. Et eksempel på en aktivitet som denne kunne være centicubens fødselsdag. Aktiviteten giver mulighed for udvikling af matematiske kompetencer på forskellige niveauer og med anvendelse af forskellige repræsentationer. Her kan bygges, tegnes, laves tabeller og findes frem til funktionsforskrifter. Der er plads til udvikling og succesoplevelser for alle elever. Link til opgaven: http://www.mikaelskaanstroem.dk/pdf/centicubens_f%c3%b8dselsdag.pdf. Flere gode eksempler på aktiviteter findes på hjemmesiden YouCubed (https://www.youcubed.org/). På YouCubed finder du en udgave af venticubens fødselsdag under titlen Painted Cubes. På hjemmesiden findes også yderligere informationer om mathematical mindset. Jo Boaler har også gode råd til forældre til at støtte op om sin børns udvikling af mathematical mindset. På YouCubed kan forældrene finde informationer under Parents resources og i bilag 1 findes en oversættelse af seks gode råd fra Jo Boaler til forældre. 14
Bilag 3 Mindset-tænkning i sprog og læsning På samme måde som forældre og elever kan have faste opfattelser af matematik som noget, man enten er god til eller ikke er god til, kan man også have faste opfattelser af, at man er dygtig til at læse eller at man er dygtig til at lære nye sprog. På samme måde som i matematik kan disse faste opfattelser af evner og potentialer inden for enten sprog eller læsning være en hindring for elevers motivation for at lære og for deres tro på, at de kan udvikle sig. Elever kan sagtens have faste mindsets inden for et område, mens troen på, at de ved at træne eller øve sig kan blive bedre inden for område, er noget helt andet. Nogle elever kan fx mene, at de kan bedre til en sportsgren, ved at øve sig meget, men at det at øve sig og gøre sig umage ikke vil have effekt på deres udvikling i fx læsning eller skrivning. Det omvendte kan også være tilfældet: Elever ved, at det er en god idé at øve sig på færdigheder i skolens fag, men de tror ikke, de kan blive bedre, end de er, fx til fodbold. På samme måde kan eleverne have forskellige opfattelser af deres evner og muligheder for at blive dygtigere i forskellige fag. Elevernes mindset vil ofte være et produkt af deres egne erfaringer og interesser, men også omgivelserne (lærere og forældres) respons på og interaktion med dem. Derfor kan man som lærer i dansk og sprogfag på samme måde som i matematik overveje, hvordan man kan hjælpe elever til i højere grad at have et udviklende mindset. I den forbindelse kan det være relevant at overveje, hvordan man kommunikerer om læring og udvikling til eleverne, hvilken type af feedback man giver, og hvilke typer af opgaver man stiller eleverne. Når elever har et fast mindset, altså en overbevisning om eller erfaringer med, at de ikke har evner for et fag, påvirker det den måde, de arbejder med faget på (Dweck 1999). Hvis eleverne mener, at de ikke er gode til at læse, vil de typisk forsøge at undgå aktiviteter, der udfordrer dem i læsning, og de vil i stedet bruge undvigestrategier eller forsøge at skjule, hvad de har svært ved. I andre fag, hvor eleverne derimod mener, at deres færdigheder er noget, de selv kan påvirke, vælger de typisk andre strategier. Her har de erfaring med, at hvis de prøver igen, afprøver forskellige strategier og i det hele taget bliver ved med at forsøge, selvom noget er svært, så lykkes de til sidst. Her vil de også være mere tilbøjelige til at opsøge udfordringer og til at prøve sig frem (Enriquez m.fl. 2017). Fra forskning i især de mindste eleveres læseudvikling ved vi, at det kan have en positiv indvirkning på elevers færdigheder, hvis både de og deres forældre får viden om mindsets betydning for læseudvikling og -færdigheder (Andersen og Nielsen 2016). Det kan derfor være en god idé at minde alle også forældre om at alle kan blive bedre til at læse, hvis man øver sig, og at de med fordel kan rose eleverne for at prøve, for at øve sig, for at bruge forskellige strategier, når noget er svært, frem for at undvige det, der er svært. Elever skal roses for at tage læseudfordringer op, for at vælge tekster, der er vanskelige, og for at forsøge og være vedholdende i arbejdet med teksterne. De skal i mindre grad roses for resultatet af deres læseproces. Hvis elever skal opleve, at de selv kan påvirke deres læseudvikling, skal de kende til og have erfaring med at bruge forskellige strategier og med, at brugen af forskellige strategier hjælper dem. De opgaver, som elever stilles, kan anspore eleverne til at udvikle enten et fast eller et udviklende mindset. Hvis eleverne stilles mange opgaver, hvor de skal vise, hvad de allerede kan og ved, vil det præmiere dem, der allerede kan og ved, selvom disse ikke nødvendigvis bliver dygtigere af den grund. Man kan sagtens være en meget dygtig elev og have et fast mindset. Ens færdigheder beror så overvejende på medfødte evner, som man altså ikke har kontrol over eller kan påvirke, fx kan man have en opfattelse af, at evner for at lære sprog er medfødte og givne, nogle er bare bedre til sprog end andre (Mercer og Ryan 2010). Hvis eleverne stilles opgaver, hvor vedholdenhed og proces er i fokus, vil de i højere grad erfare, at deres færdigheder er noget, de selv kan påvirke, og at de er afhængige af deres egen indsats. Eleverne skal have proces- og ikke personorienteret feedback (Johnston 2012). Når eleverne fx skal have feedback på noget, de har skrevet, er det ikke nok at sige til dem, at de er dygtige til at skrive, eller at de har et godt og varieret sprog. I stedet skal de have præcis og procesorienteret feedback, som går på det, de har arbejdet med og måden, de har arbejdet på. Fx skal de have at vide, at man kan se, at de har prøvet 15
sig frem for at lave en mere spændende indledning, eller at de har tænkt over, hvilke forskellige argumenter, de kunne bruge i deres tekst. Måske har de aktivt brugt et skrivestillads eller en modelteksts formuleringer, når noget blev svært. Det er feedback, der giver en retning for, hvordan de kan arbejde med den næste skriveopgave. Andersen, S.C. og Nielsen, H.S. (2016). Reading intervention with a growth mindset approach improves children s skills. Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS), Vol. 13(43), 12111 12113. Enriquez, G., Clark, S.R., & Della Calce, J. (2017). Using Children's Literature for Dynamic Learning Frames and Growth Mind-Sets. The Reading Teacher, 70(6), 711 719. Johnston, P.H. (2012). Opening minds: Using language to change lives. Portland, ME: Stenhouse. Mercer, S., & Ryan, S. (2010). A mindset for EFL: Learners beliefs about the role of natural talent. ELT Journal, 64, 436 444. 16
Bilag 4 Refleksionsspørgsmål til forældremødet (til print) Refleksionsspørgsmål 1: Hvad var du god til i din skolealder, og hvorfor var du god til det? Her kan der tænkes på både idræt, musik eller andre interesseområder samt skolen og de forskellige fag. Refleksionsspørgsmål 2: Hvad oplever I, at jeres børn er gode til og hvorfor er de gode til det? Tænk igen på forskellige kompetencer både fra fritid og skole. Refleksionsspørgsmål 3: Er det en god måde at rose på? Tag udgangspunkt i de medfølgende kort: Kortene skal lægges i en bunke på bordet med eksempler på ros opad. En fra gruppen læser et eksempel på ros op højt, så alle i gruppen kan høre. Nu drøfter gruppen, hvis det er en god måde at give ros på og hvorfor/hvorfor ikke. Når alle i gruppen har haft mulighed for at bidrage til diskussionen, tjekkes svaret på bagsiden af kortet. Har I bemærkninger til svaret? Inden I trækker næste kort, er der mulighed for at kommentere svaret. Kortene er udviklet på baggrund af materiale fra hjemmesiden https://www.mindsetworks.com/parents/growthmindset-parenting 17
Kort til print 18
Kort til refleksionsspørgsmål 3 side opad Jeg kan se, at du har arbejdet meget og hårdt med denne opgave. Du er dygtig! Du er klog! Måske skal du prøve at gøre det på en anden måde? Det er okay. Måske er det bare ikke lige dig. Det ser ud som om, du arbejder godt med opgaven! Du er et naturtalent til det der! Det ser ud som om, det var for let for dig. Lad os finde en anden opgave til dig, som er lidt sværere, så du kan blive dygtigere. Flot! Du løste opgaven hurtigt og let! Det er ikke rigtigt. Du forstår det ikke helt endnu. Er der andre måder, du kan arbejde med det på? Andre måder at løse opgaven på? Det er ikke rigtigt. Hører du efter, hvad der bliver sagt i skolen? Det virker ikke som om, du prøver. Det var virkelig svært og du arbejdede hårdt med det. Næste gang er du helt parat til opgaver og udfordringer som denne! Det var virkelig svært! Godt, det er overstået og du ikke behøver arbejde mere med det! Du har arbejdet hårdt med din skrivning og nu er du blevet god til at skrive. Du kunne måske udfordre dig selv med nogle sværere opgaver? Du har talent for at skrive. Du burde vælge nogle sværere opgaver, eftersom du er så god til det. 19
Kort til refleksionsspørgsmål 3 side nedad Det er en god måde, fordi: Det hjælper barnet/den unge med at forstå, at du sætter pris på deres indsats og på, at de er vedholdende i deres skolearbejde Det er en mindre god måde, fordi: Det giver en forståelse af, at de enten er dygtige eller ikke er dygtige til noget. De kan ikke bruge denne ros til en opgave eller et fag, som de ikke er dygtige til. Det er en god måde, fordi: Det viser barnet/den unge, at han eller hun kan vælge forskellige fremgangsmåder, og det hjælper dem med at tænke over, hvilke strategier de vælger. I sidste ende giver det dem mere kontrol over opgaven og opgaveløsningen. Det er en god måde, fordi: Det viser barnet/den unge, at selve arbejdet og arbejdsprocessen er vigtig og fortjener ros, uanset resultatet. Det er en mindre god måde, fordi: Det kan fortælle barnet/den unge, at han eller hun ikke har muligheder for at blive dygtigere. Det er en mindre god måde, fordi: Det giver barnet/den unge en opfattelse af, at det at lave fejl hænger sammen med talent. Hvis de fejler i andre opgaver, kan de få en forståelse af, at de så ikke har talent for det, eller hvis de laver fejl i næste opgave, kan de tænke, at de så alligevel ikke havde så meget talent. Det er en god måde, fordi: Det lærer barnet/den unge, at det at lære skal være udfordrende, og hvis det er for let, så lærer man ikke noget. Det er en mindre god måde, fordi: At rose opgaver, som barnet/den unge har løst uden at være udfordret, fortæller dem, at det at skulle anstrenge sig for at løse en opgave kan være problematisk. Det er en god måde, fordi: Det er vigtigt at være ærlig om, hvad barnet/den unge mestrer og ikke mestrer, men også at sende et budskab til dem om, at du tror på, at han eller hun kan blive dygtigere. Det er en mindre god måde, fordi: Fight or flighttilgangen kan forhindre dit barn i at yde sit bedste i undervisningen. Det er en god måde, fordi: Det er vigtigt at huske barnet/den unge på, hvordan de har tacklet udfordringer, så de kan tackle de næste også. Det er en mindre god måde, fordi: Der vil altid være nye udfordringer, og barnet/den unge skal føle, at de har det, der skal til, når de møder de næste udfordringer. Det er en god måde, fordi: Det viser barnet/den unge, at de kan udfordre sig selv og hele tiden lære mere. Det er en mindre god måde, fordi: Du opfordrer barnet/den unge til kun at gøre det, de er gode til. De kan blive bange for at tage en risiko for at lære nye ting. Kilde: https://www.mindsetworks.com/parents/growth-mindset-parenting 20
Bilag 5 Hvad karakteriserer et fastlåst og et udviklende mindset? Kendetegnet ved Har et ønske om at Et fastlåst mindset Er af den opfattelse, at ens intelligens, personlighed og karakter er statisk og uformbar. Ens potentiale er bestemt ved fødslen. Blive opfattet som klog i alle situationer. Man må aldrig fejle. Et udviklende mindset Er af den opfattelse, at ens intelligens, personlighed og karakter kan udvikles og er formbar. Ens sande potentiale er ukendt. Udfordre sig selv, tage chancer og lære. Man tager udfordringer med oprejst pande. Udfordringer Undgår udfordringer, går i forsvarsposition og giver nemt op pga. forhindringer. Omfavner udfordringer og fortsætter trods forhindringer. Indsats Hvorfor gøre noget ud af det? Det kommer alligevel ikke til at forandre noget. Udvikling og læring kræver en indsats. Kritik Ignorerer konstruktiv kritik. Lærer af kritik. Hvordan kan man forbedre sig? Andres succes Føler sig truet af andres succes. Hvis andre lykkes, mislykkes jeg selv. Finder inspiration i andres succes. Håndtering af nederlag Ser sig selv om en fiasko og dum. Nederlag er okay. Man må jo prøve at gøre det bedre næste gang. Kilde: EMU.dk. Et nyt blik på intelligens. 21