Brev 1 til Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens hovedmail: mst@mst.dk cc: Helle Okholm cc: Preben Bruun Ref: Susanne Prior Drønen SPR@fredensborg.dk Sagsnr. 15/28023 27. september 2015 Mindre bureaukrati, bedre borgerservice og mere miljø for pengene behov for ændring af Olietankbekendtgørelsen og Jordforureningsloven Den nuværende Olietankbekendtgørelse og Jordforureningslov har vist sig at fungere særdeles uhensigtsmæssigt for såvel forurener, berørte naboer, region og kommune. Dette er eksemplificeret ved en meget omfattende olieforureningssag i Fredensborg Kommune. Det uhensigtsmæssige ved den nuværende lovgivning er, at olieforureninger fra ulovlige tankanlæg ikke er omfattet af en forsikringsordning. Dette forhold medfører, at kommunen ikke reelt har mulighed for at håndhæve loven, da de fleste tankejere ikke kan efterkomme påbud, der ifølge erfaringstal fra Topdanmarks forsikringsordning (for lovlige tankeanlæg) gennemsnitligt koster omkring 0,5 mio. kroner. Alligevel er kommunen tvunget til at føre sagen gennem en række håndhævelsestrin, før den kan overgå til Den offentlige indsats hos regionerne. Men da regionerne ikke har midler til at prioritere alle forureninger med det samme, vil olieforureninger ofte blive nedprioriteret. Regionerne bruger i øjeblikket stort set alle deres ressourcer på forureninger med chlorerede stoffer, da disse stoffer udgør en større risiko for menneskers sundhed og grundvandet. Sager som den aktuelle sag i Fredensborg Kommune ender derfor med at blive meget ressourcekrævende for kommunen samtidig med, at olieforureningen ikke bliver håndteret af Den offentlige indsats inden for en rimelig tidshorisont. Forurenere og berørte naboer vil derfor opleve, at de ikke bliver hjulpet godt nok af myndighederne. Den konkrete sag i Fredensborg Kommune, der startede i januar 2010, har kørt i 5 år, kostet kommunen 2,2 mio. kr. og 2 årsværk, og trods dette ligger hele forureningen stadig i jorden og grundvandet. Den gældende lovgivning giver ikke kommunen mulighed for at placere ansvaret og regningen hos en part, der inden for en overskuelig tidshorisont og uden ekstraordinære tidskrævende bureaukratiske processer kan løfte opgaven.
EnviNas Jordgruppe vil derfor sammen med en lang række kommuner, der er medlemmer af EnviNa (hvis der viser sig at være opbakning afventer EnviNas årsmøde for jord- og grundvand), opfordre Miljøstyrelsen til at revurdere lovgivningen. Vi er vidende om, at der i dag findes mange ulovlige tankanlæg - og at forureninger fra disse kan betragtes som en tikkende bombe. Det er derfor nødvendigt at få formuleret en ny lovtekst, så den fremadrettet vil komme til at fungere bedre til gavn for miljøet, landets borgere og de berørte myndigheder. Erfaring fra en konkret sag Den konkrete sag i Fredensborg Kommune handler om en omfattende olieforurening (op til 15.000 l olie - inden for indvindingsopland til vandværk) fra en ulovlig villaolietank med en insolvent tankejer, dvs. en jordforurening omfattet af påbudsbestemmelserne i Jordforureningslovens 48 men uden forsikringsdækning jf. Jordforureningslovens 49. Tankejeren kunne pga. sin økonomiske situation ikke efterkomme kommunens undersøgelsespåbud efter 48, og da der i denne sag var konstateret kraftig olielugt i flere naboers boliger, og beboerne havde symptomer som hovedpine, kvalme og svimmelhed, og det ikke kunne afvises, at der var en risiko for menneskers sundhed (JFL 68 stk. 1 og 2), besluttede kommunen gennem en række selvhjælpshandlinger at efterkomme undersøgelsespåbuddet på forureners regning. Pga. forureningens kompleksitet og relativt store udbredelse har kommunen alene på selvhjælpshandlinger (undersøgelser, risikovurderinger og anden rådgivning) - brugt 1,5 årsværk og ca. 2,2 mio. kr. Efter at have brugt så mange ressourcer på sagen, gik kommunen i dialog med regionen med henblik på at overdrage sagen til Den offentlige indsats, hvilket er hensigten med loven i sager som denne. Regionen meddelte imidlertid, at kommunen skulle udtømme sine påbudsmuligheder, før de kunne overtage sagen. Kommunen skulle derfor udstede oprensningspåbud - vel vidende at tankejer ikke kunne efterkomme dette - og derefter politianmelde tankejer. Først herefter ville sagen kunne overdrages og prioriteres i Den offentlige indsats. Regionen oplyste i øvrigt, at en olieforureningssag som denne formentlig først ville blive prioriteret indenfor 20-30 år, da forureninger med chlorerede opløsningsmidler, prioriteres højere. Da kommunen ikke vurderede det rimeligt og sundhedsmæssigt forsvarligt at lade borgerne vente 20-30 år på en afklaring af forureningssituationen, blev det overvejet, at lade de lokale politikere tage stilling til, om kommunen også skulle påtage sig at efterkomme oprensningspåbuddet som en selvhjælpshandling. Men af ressourcemæssige og principielle årsager besluttede kommunen vel vidende at
det ville blive svært at forklare de uskyldige og berørte naboer at holde sig til lovens hensigt ved alene at arbejde på at udtømme påbudsmulighederne og hurtigst muligt overdrage sagen til Region Hovedstaden. Kommunen ville til gengæld arbejde på at få opprioriteret sagen hos regionen. At udtømme påbudsmulighederne, viste sig imidlertid at blive endnu en tidskrævende og bureaukratisk proces, hvor der blev udarbejdet afværgeprogram med forskellige oprensningsscenarier med økonomioverslag, gennemført proportionalitetsvurderinger, formuleret oprensningspåbud samt udarbejdet politianmeldelse. Desuden var der behov for en juridisk afklaring af, hvornår sagen kunne overdragelses til regionen (ex. før eller efter politiets behandling af sagen). I alt varede denne del af sagen ca. 1,5 år, hvor de berørte naboer fortsat ventede på, en endelig afklaring i forhold til løsning af miljøproblemet. Der blev i denne proces udelukkende udført administrativt arbejde for at kunne overdrage sagen til regionen. Da oprensningspåbud var meddelt og forurener meldt til politiet, overtog regionen i maj 2013 ansvaret for sagen. Regionen har pga. de ikke endeligt afklarede indeklimaforhold hos naboerne og efter hårdt pres fra kommunen (bl.a. møder på direktørplan og brev fra borgmesteren til regionsrådsformanden) opprioriteret sagen til offentlig indsats inden for få år, og sagen er netop i år (2015) prioriteret til supplerende indeklimaundersøgelser. Resultatet af undersøgelserne vil medvirke til at afklare, hvilke foranstaltninger, der i givet fald vil blive gennemført, samt hvornår det vil ske. Der er således 5 år efter forureningen blev konstateret - stadig ingen sikkerhed for, at der kommer til at ske noget med forureningen før om mange år. Bureaukrati eller borgerservice? Naboernes perspektiv Set fra de uskyldige naboers perspektiv er det meget svært at forstå myndighedernes samspil i sagen. De undrer sig over, hvorfor regionen nu skal udføre flere undersøgelser. De synes, de har ventet længe nok på at nogen tager ansvar og kommer i gang med at fjerne forureningen. Det virker uhensigtsmæssigt, at ansvaret på denne måde er fordelt mellem to myndigheder. Overordnet evaluering af lovgivningen får vi nok miljø for pengene? Sagen giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved om Jordforureningsloven og Olietankbekendtgørelsen er skruet godt nok sammen til at håndtere sådanne sager? Det er uhensigtsmæssigt, at en olieforureningssag håndteres så forskelligt, afhængigt af, om der er forsikringsdækning eller ej.
Ved forsikringsdækning efter Jordforureningslovens 49 køres sagen suverænt hos kommunen, og resultatet er som udgangspunkt genopretning til hidtidig tilstand (både i forhold til menneskers sundhed og grundvandet). Hvis der ikke er forsikringsdækning efter Jordforureningslovens 49, starter sagen hos kommunen, men overgår til Den offentlige indsats hos regionen, når en tankejer ikke har penge til at efterkomme kommunens påbud. Ved Den offentlige indsats sker der udelukkende afværge af evt. risiko for menneskers sundhed og grundvandet. Der er således langt fra tale om en genopretning til hidtidig tilstand. Desuden har regionerne med de nuværende budgetter ikke som udgangspunkt midler til at prioritere olieforureningssager som denne. Det er svært for borgerne at forstå - og svært for myndighederne at forklare, at indsatsen er så forskellig! Miljøproblemet er jo det samme, om der er forsikringsdækning eller ej. Da kommunen med den nuværende lovgivning er tvunget til at arbejde på at udtømme sine påbudsmuligheder, inden sagen kan overføres til Den offentlige indsats, pålægges kommunen at bruge mange ressourcer på at køre en formel proces, uden for alvor at nå frem til en løsning af miljøproblemet. Det er utilfredsstillende for kommunen, at der ikke opnås en miljøgevinst ved det store ressourceforbrug. Ressourceforbruget hos kommunen kan betragtes som et økonomisk tab. Vi forestiller os umiddelbart, at det kan gøres bedre! Opsamling og afrunding Set i lyset af, at kommunerne i dag har kendskab til, at der findes mange ulovlige olietankanlæg, og at der derfor kan komme mange tilsvarende sager rundt om i kommunerne i de kommende år, håber EnviNas Jordgruppe (hvis der viser sig at være opbakning afventer EnviNas årsmøde for jord- og grundvand), at Miljøstyrelsen gennem den konkrette sag har fået en fornemmelse af uhensigtsmæssighederne i den gældende lovgivning, ved jordforureningssager fra ulovlige olietanke. Det er kort og godt vores vurdering, at der bruges alt for mange ressourcer på unødigt bureaukrati, som medfører lange sagsbehandlingstider, og hverken kommer miljøet eller borgernes sundhed til gavn. Derfor håber vi, at Miljøstyrelsen ved de forestående revisioner af Olietankbekendtgørelsen og Jordforureningsloven vil indføre nogle ændringer, der fremadrettet kan danne grundlag for bedre borgerservice og skabe mere miljø for pengene.
Vi ser frem til at høre fra jer og stiller gerne op til et møde, hvis I har spørgsmål eller brug for mere information. Venlig hilsen EnviNas Jordgruppe Kopi til: KTC KL