M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Miljøministeriets Ligestillingsrapport 2003. Personalekontoret. J.nr. D 023-0060 Ref. HJE Den 4.



Relaterede dokumenter
Miljøministeriets Ligestillingsrapport 2005

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet - departementet og større institutioner under ministerområdet

ligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur

Til Finansministeriets ressort hører departementet og tre styrelser; Personalestyrelsen,

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Ligestillingsrapport til Ligestillingsministeriet

Politikker Handlinger Forventede resultater

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Ligestillingspolitik

Ligestillingsrapport 2017 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply

STATSMINISTERIET. Dato: 30. oktober 2003 J.nr.: Sagsbeh.: AMR/TSA. Ligestillingsarbejdet i Statsministeriet

Socialministeriets ligestillingsrapport 2005

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Print og gem indberetningsskemaet. Ligestillingspolitik på forvaltningsområ det

Ligestillingsrapport 2003 for Skatteministeriet

Assens Kommunes ligestillingsredegørelse for 2017 skal beskrive perioden den 1. november 2015 til den 31. oktober 2017.

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Skatteministeriets departement

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Politikker Handlinger Forventede resultater

Cphbusiness - Copenhagen Business Academy

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Statens Museum for Kunst

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Ligestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Lyngby-Taarbaek Kommune

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Mangfoldighedspolitik

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Politikker Handlinger Forventede resultater

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater

Det Kongelige Bibliotek

Styrelsen for IT og Læring

Ligestillingsrapport 2015 fra. Kulturministeriet

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Tabel 1 opsummerer, i hvilket omfang Finansministeriets koncern arbejder med de adspurgte ligestillingsforhold.

Ligestillingsrapport 2015 fra. Miljø- og Fødevareministeriet

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Erhvervsakademi Dania

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Københavns Universitet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

CHARTER FOR FLERE KVINDER I LEDELSE BASELINERAPPORT

Frederiksberg Kommune

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Politikker Handlinger Forventede resultater

Revideret personalepolitik

Designskolen Kolding

Indstilling. Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd og kvinder Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Politikker Handlinger Forventede resultater

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

EVA - Danmarks Evalueringsinstitut

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Hjemmeværnskommandoen

Transkript:

. M I L J Ø M I N I S T E R I E T DEPARTEMENTET Personalekontoret J.nr. D 023-0060 Ref. HJE Den 4. november 2003 Miljøministeriets Ligestillingsrapport 2003 Indledning Miljøministeriet har opgaver inden for bl.a. miljøbeskyttelse, naturforvaltning, skovdrift, fysisk planlægning, kort- og matrikelvæsen, miljøforskning, skov- og landskabsforskning. Til ministeriet hører: Departementet, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Danmarks Miljøundersøgelser, Forskningscentret for Skov & Landskab, Miljøstyrelsen, Kort & Matrikelstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Miljøklagenævnet, Naturklagenævnet og Institut for Miljøvurdering. De sidste 3 institutioner behandles ikke i rapporten, fordi disse institutioner hver især har under 50 ansatte. 1. Miljøministeriets ligestillingspolitik 2003 Miljøministeriet vedtog i marts 2001 en personalepolitisk ramme, som gælder for alle ansatte i ministeriet. Der er i rammen formuleret 13 personalepolitiske mål. Heraf vedrører særligt 3 mål ministeriets ligestillingspolitik: at Miljøministeriet skal have en medarbejdersammensætning, der afspejler mangfoldigheden i det omgivende samfund at Miljøministeriet opnår en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i alle personalegrupper og at de arbejdsmæssige rammer giver medarbejderne mulighed for at forene arbejds-, fritids-

2 og familieliv. Miljøministeriets personalepolitiske ramme er meldt ud af departementschefen. Forud er rammen drøftet i de enkelte institutioners samarbejdsudvalg. Der er etableret et ikke-besluttende forum bestående af departementschefen og næstformændene i de enkelte institutioners hovedsamarbejdsudvalg. I dette forum drøftes ministeriets personalepolitik herunder ligestilling 4 gange årligt. Forankring Det er i den personalepolitiske ramme fastlagt: At ministeriets ledelse, herunder bestyrelserne for forskningsinstitutionerne, er ansvarlig for at der udarbejdes en overordnet personalepolitik på de enkelte institutioner, og at der informeres om politikken. At udarbejdelse af politikken og udførelse af konkrete personalepolitiske tiltag sker i dialog mellem medarbejderrepræsentanter og ledelse. At koncernledelsen er ansvarlig for at Miljøministeriets personalepolitik efterleves i de enkelte institutioner. At direktionerne/sekretariaterne i de enkelte institutioner er ansvarlige for at principperne i den fælles personalepolitik efterleves. At kontorchefen/forskningschefen/skovrideren mfl. som personaleleder er ansvarlig for at udmønte personalepolitikken i dialog med den enkelte medarbejder. Indsatsområder I ministeriets personalepolitiske ramme er ligestilling fremhævet særskilt i afsnittet om ledelse. Der er et særskilt afsnit om ligestilling, om arbejds-, fritids-, og familieliv, om seniorer og om jobs på særlige vilkår. Under ledelse fremhæves det: at ministeriet tilstræber en mere ligelig fordeling af kønnene i ledelsen. På den baggrund arbejder ministeriet for at tilvejebringe et godt rekrutteringsgrundlag af såvel mænd som kvinder.

3 I afsnittet om ligestilling står: Medarbejdere har lige vilkår ved ansættelse, lønfastsættelse og kompetenceudvikling uanset køn, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller etnisk oprindelse. Lige udviklingsmuligheder skabes blandt andet gennem ministeriets politik for kompetence og lederudvikling. Kvalifikationer og interesser vurderes og understøttes i den personlige medarbejderudviklingssamtale og gennem relevant jobudvikling og efteruddannelse. I afsnittet om arbejds-, fritids- og familieliv står: De arbejdsmæssige rammer skal give alle ansatte mulighed for at forene arbejds-, fritids- og familieliv. Ministeriet udviser fleksibilitet ved arbejdets tilrettelæggelse: De fleste af ministeriets institutioner har flextid, og der er mulighed for at arbejde hjemme, når det er foreneligt med opgaverne på arbejdspladsen. Der udvises fleksibilitet i forhold til placering af ferie- og fridage og i forbindelse med pasning af syge børn og andre pårørende. Ønsker om deltidsarbejde i mødekommes, hvis det kan forenes med arbejdsopgaverne i det enkelte kontor/den enkelte afdeling. Ministeriet er indstillet på at søge at finde frem til et job, der matcher medarbejdernes ønsker og eventuelle behov for at arbejdsvilkårene ændres. Medarbejderne udviser fleksibilitet ved arbejdets tilrettelæggelse, f.eks. i forbindelse med hasteopgaver eller arbejdsmæssigt særligt belastede perioder. De fleksible ordninger bygger på medarbejdernes selvdisciplin og ansvar for deres arbejdsopgaver. Over- og merarbejde begrænses mest muligt. I afsnittet om seniorer står: Seniorpolitik vedrører de medarbejdere, der nærmer sig den sidste del af deres arbejdsliv. Ministeriet ønsker at bevare seniormedarbejderes motivation og engagement og at sikre deres fortsatte personlige og faglige udvikling gennem hele arbejdslivet. Seniormedarbejdere har kompetencer og erfaringsgrundlag, som er væsentlige for ministeriets virke, og som bør viderebringes til yngre kolleger. Seniorer har mulighed for at få mindre krævende arbejdsopgaver og gå ned i tid for at skabe en gradvis overgang til tilværelsen som pensionist.

4 I afsnittet om jobs på særlige vilkår står: Ministeriet er bevidst om sit sociale ansvar og prioriterer implementering af regeringens politik for det rummelige arbejdsmarked højt. Ministeriet gør en indsats for at skabe jobtræningsforløb samt fleks- og skånejobs med et meningsfuldt arbejdsindhold. De enkelte institutioners ligestillingspolitik 2003 Ministeriet har i erkendelse af institutionernes forskellighed decentraliseret ligestillingsarbejdet. Det organisatoriske ophæng for ligestillingsarbejdet har været og er stadig institutionernes og departementets samarbejdsudvalg. 4 institutioner, Forskningscentret for Skov & Landskab, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Danmarks Miljøundersøgelser og Kort & Matrikelstyrelsen, har en ligestillingspolitik beskrevet særskilt fra personalepolitikken. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse har endvidere nedsat et ligestillingsudvalg. 2. Personalet Ca. én gang årligt udarbejdes en statusrapport på personaleområdet i Miljøministeriet til drøftelse i koncernledelsen. Formålet er i oversigtsform at vise udviklingen af nogle udvalgte parametre på personaleområdet under ministerområdet. Det er tanken, at udviklingen i disse parametre giver koncernledelsen inspiration til ønske om uddybende analyser. Data til denne statusredegørelse hentes fra institutionernes virksomhedsregnskaber og fra supplerende datagrundlag trukket fra Statens Lønningssystem (SLS). Miljøministeriet er kendetegnet ved en meget forskelligartet personalesammensætning som spænder over et uddannelsesmæssigt bredt register fra forskere, laboranter og administrativt personale, herunder akademikere og kontormedarbejdere, til skovarbejdere. Kønsfordelingen i ministeriet er ligelig, bortset fra to markante undtagelser, i skovdistrikterne og i den øverste ledelse.

5 Kønsfordelingen i Miljøministeriets institutioner 2003 100 80 Procent 60 40 20 Mænd Kvinder 0 DEP MST SNS DMU FSL GEUS KMS Kilde: De enkelte institutioners ligestillingsredegørelse 2003 Den relative kønsfordeling i Miljøministeriet ligger på 36% kvinder og 64% mænd. Denne skæve fordeling hidrører især fra skovdistrikterne, hvor 89% af skovarbejderne er mænd og kun 11% er kvinder. Kønsfordelingen i ministeriet ligger på 45% kvinder og 55% mænd, hvis skovdistrikterne udelades. Kønsfordelingen i lønramme 37 og derover er særdeles skæv. Kun 18% af den samlede ledelse i Miljøministeriet er kvinder. For hele ministerområdet er der i 2003 kun to kvinder ansat i en højere lønramme end 37, en vicedirektør i Miljøstyrelsen og en vicedirektør i Kortog Matrikelstyrelsen. Kønsfordelingen blandt ledere i LR 36-37 med personaleansvar 100 80 Procent 60 40 20 Mænd Kvinder 0 DEP MST SNS DMU FSL GEUS KMS Kilde: De enkelte institutioners ligestillingsredegørelse 2003

6 3. Andre forhold, der skønnes at have betydning for vurderingen af ministeriets indsats på ligestillingsområdet Miljøministeriet har siden primo 2002 foretaget store personaletilpasninger og antallet af nyrekrutteringer har samtidig været yderst begrænset. Ministeriet har derfor i samme periode desværre set sig nødsaget til at nedprioritere arbejdet med ligestilling. I forbindelse med sammensætning af råd og udvalg har ministeriet skærpet fokus på ligestillingsreglerne. Miljøministeriet tog i sommeren 2001 initiativ til etablering af et internt mainstreamingsprojekt, der tog udgangspunkt i sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed. Regeringens udkast til national strategi for bæredygtig udvikling lå til grund for projektet. Samtidig tog Miljøministeriet initiativ til etablering af internt mainstreamingsnetværk, der bl.a. skulle sikre opbygningen af faglig kompetence til at mainstreame. Af ressourcemæssige årsager har det desværre ikke været muligt at følge op på initiativerne fra 2001. 4. Sammensætning af bestyrelser mv. Ifølge lov om ligestilling af mænd og kvinder, 13 skal ressortministrene hvert tredje år indberette sammensætningen af bestyrelser m.v. i statslige forvaltningsmyndigheder. Miljøministeriet har bestyrelser omfattet af Ligestillingslovens 11 stk. 1 på følgende institutioner: Forskningscentret for Skov og Landskab Bestyrelsen er i oktober 2003 sammensat af 8 kvinder og 5 mænd Danmarks Miljøundersøgelser Bestyrelsen er i oktober 2003 sammensat af 4 kvinder og 11 mænd Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser Bestyrelsen er i oktober 2003 sammensat af 4 kvinder og 9 mænd