Ideer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling

Relaterede dokumenter
Brug fortællingen! Kontekst med stor dybde

Gruppearbejde. Udvikling af tværfagligt forløb

IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

Skabelsesberetninger

BIG BANG TIL NATURFAG

Velkommen Morten Medici

ÅRSPLANER. Med forløb der tager udgangspunkt i fortællingen fra Big Bang til Moderne Menneske

Baggrundsbillede: Flere timers eksponering af himlen viser vores rotation i himmelrummet.

Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet

Færdigheds- og vidensområder Evaluering

BIG BANG TIL NATURFAG

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse Periode Indhold Faglige mål

Spektroskopi af exoplaneter

Fra forskning til undervisning

Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

Skabelsesberetninger

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Velkommen Ulrik Uggerhøj

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018

ALLERØD GYMNASIUM. Velkommen til AG Faglige Workshops 2017/18 for klasse. Kære kollega i grundskolen

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Baggrundsbillede: Flere timers eksponering af himlen viser vores rotation i himmelrummet.

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på klassetrin 2006/2007

Naturvidenskab, niveau G

Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller.

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Natur/Teknologi Kompetencemål

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Undervisningsbeskrivelse

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Naturvidenskab, niveau G

Hold /2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.

Årsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse

Undervisningsbeskrivelse

Din årsplan er gemt

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020

Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Folkeskolens afgangsprøve December Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Hvordan er det gået til?

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Undervisningsbeskrivelse

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Natur/teknologi Fælles Mål

Undervisningsbeskrivelse

Cellemembrantransportprocesser

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på klassetrin

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Undervisningsbeskrivelse

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag klasse

2. Nervesystemet og rusmidler

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Fysik/kemi. Måloversigt

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for Klasse i Natur/Teknik 2016/2017. Uge Aktivitet Mål

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

Fysik/kemi Fælles Mål

Andreas Mogensen Skoleforløb

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Kvalifikationsbeskrivelse

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner

Undervisningsbeskrivelse

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Årsplan 9. Klasse Fysik/Kemi Skoleåret 2016/17

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16

Folkeskolens afgangsprøve Maj Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Transkript:

Ideer til forsøg Udgangspunkt: Liv og udvikling Morten Medici August 2018

Hvad tænker I? Benyt notatark. Snak sammen med naboen Tid: 3 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget? Hvad har I noteret? Hvilke forsøg ville I lave?

Mere om livets udvikling Med udgangspunkt i de to fortællinger kan man snakke om: Første liv, kemiske processer, fotosyntese, kemosyntese etc. Energi, stof, livs byggeklodser, molekyler, atomer Definitioner på liv, bakterier, virus, dyr Livets udvikling, evolution, variation, mutation, DNA Primater og mennesket, andre relationssammenligninger Menneskets udvikling, immigrationer, kulturgeografi og udryddelser

Big Bang to Modern Man Oversigt over emner og deres indbyrdes sammenhæng i BB2MM historien. Emnernes horisontale placering skitserer tre mulige tværfaglige emner. Universet 13.8 milliarder år Jorden 4.5 milliarder år Livet 4 milliarder år Mennesket 200000 år Galakser, stjerner & planeter Geo Atmosfæren & vand Geo Første liv Geo Moderne menneskers succes Solsystemet Geo Grundstofferne Fotosyntese Evolution & arter Big Bang Geo Jordens struktur Celler DNA Forfædre Historie

Big Bang to Modern Man Oversigt over emner og deres indbyrdes sammenhæng i BB2MM historien. Emnernes horisontale placering skitserer mulige tværfaglige emner. Universet 13.8 milliarder år Jorden 4.5 milliarder år Livet 4 milliarder år Mennesket 200000 år Energiformer Energi Energiproduktion Solsystemet Arter Energiomsætning Fotosyntese Første liv Geo Kredsløb Geo Moderne menneskers succes Geo Energi i samfundet Big Bang Grundstofferne Fællesfagligt forløb på Trekløverskolen Celler Evolution & arter Afsluttes med oplæg fra Big Bang til Naturfag Forfædre Historie

Betingelser for liv Liv på Jorden er fuldstændig afhængig af vand Jorden ligger i den beboelige zone, som giver adgang til vand i alle dets tilstandsformer Der skal energi til liv. Energi findes i mange former, kan produceres i mange former og er altid bevaret Undersøgende arbejde om energi

Udfældninger Starten på livet på jorden er dannelsen af byggesten der ikke længere blot er opløst i vand Udfældning kan demonstreres ved opvarmet vand med sukker der afkøler Man kan snakke om drypstenshuler Omvendt kan man også snakke om opløselighed Hvis der er meget tid, kan man jo forsøge at sætte Miller-Urey forsøgt op!

Fotosyntese Afgørende skridt for livet på Jorden Effektiv adgang til energi: Studér algeopblomstring og planter der lever udsatte steder Forsøg til påvisning af fotosyntese, studier af planter, design af biosfærer som klarer sig selv (med adgang til sollys) Simple forsøg giver fantastiske muligheder for at diskutere kontrolforsøg, fejlkilder, ændring af variable etc.

Planters egenskaber Planter sørger for at holde på jorden, så erosion mindskes og fx ørkener ikke breder sig. Studie af klimabælter, ændringer i skove, temperatur og klima Planter opsuger også næring, som ellers ville skylles ud i åer og søer I den proces filtreres vandet, hvilket dyr lever godt af, fx mennesker

DNA Udtræk DNA fra bananer. Kan ses med det blotte øje og illustrerer at det er lange tråde Alt liv på jorden deler en stor del af DNA, da vi stammer fra samme oprindelig stamform Øvelse med sammenligning af DNA fra menneske og banan, til at forstå hvordan dette kunne se ud Interaktiv sammenligning af DNA fra flere arter: Livet træ (SNM)

Evolution, variation Vi observerer mange forskellige arter i naturen. Disse kan kan beskrives og studeres. Herved lærer vi om den variation der eksisterer i livet på Jorden. App til elevernes, gør mobilfotos til notatplads for observationer: Beskriv verden (SNM) Denne forståelse, er første skridt i opdagelsen af at variationen i arter har ændret sig/udviklet sig, i forhold til i fortiden/gamle jordlag. Evolution må have fundet sted

Artsdannelse En af de mest tydelige konsekvenser af naturlig selektion er artsdannelse Liv er altså beslægtet, men findes som forskellige arter, slægter, familier, etc Øvelser om fylogenitræer, altså stamtræer for forskellige arter Citizen Science projekt om biodiversitet blandt myrer i Danmark: Myrejagten (SNM)

Konkurrence Mange arter kæmper om begrænsede ressourcer I skoven er alle planterne tydeligt i konkurrence om sollyset Liv kan benytte sig af mange teknikker til at forbedre chancerne for at give generne videre. Effekten af fx skygge til planter, camouflage, forsvar, angreb Find farvede bolde i græsset, chokoladeknapper i tæpper eller se hvilke stykker slik der er tilbage i skålen

Fortidens mennesker Vi kan blive klogere på os selv og vores forfædre ved at følge deres spor, undersøge vores slægtskab, eller deres egenskaber og spisevaner. Interaktiv undersøgelse af kranier fra fortidsmennesker: Menneskedyret (SNM) Vi arbejder på en øvelse der tager udgangspunkt i DNA fra oldgamle tænder indsamlet af forskere på Københavns Universitet

Katastrofer? Naturkatastrofers effekt på livet på jorden. Før, nu og i fremtiden! Fremtidstanker: Skal vi flytte fra jorden? Betingelser for liv At leve i rummet Bebo en anden planet

Liv andre steder I Mange galakser i rummet. Tæl dem selv i Hubbles extreme Deep Field Galakser består af milliarder af stjerner, som kan give energi til liv Vi har opdaget tusindvis af exoplaneter, hjælp selv til i Citizen Science projekterne her eller her Der må altså findes mindst et par planeter om hver stjerne, og nogle af dem ligger i en tilsvarende beboelig zone

Liv andre steder II Liv har ændret Jorden. Liv på andre planeter vil også ændre det sted de bor Så leder vi efter liv i rummet, leder vi efter spor efter forandringer til planeter eller stjerner Prøver af jordlag på andre planeter -> kan illustreres med prøver fra jorden, og se efter om bakterierkulturer vokser Spor i atmosfæren på fjerne planeter kan studeres med spektroskopi Studie af uregelmæssigheder i himmelobjekters vandring, naturkonstanter mange muligheder. Vi har brug for at kende universet. Studér nattehimlen!

Pause: 30 min Vi mødes herinde efter pausen