Været (vejret) Mette Hundahl Oslo 10. marts 2018 Marstal Navigationsskole, Ærø Danmark Navigationslærer Lystsejler Forfatter Styrmand 1 2 Det skal være sjovt og ufarligt at sejle Vær forberedt på det vejr, du møder! http://detblaaforlag.dk/ Du bør: - Vide noget om vejret - Se på vejrkort - Se vejrudsigter - Hold øje med vejret - Bruge din instrumenter 3 4 Vejr på internettet og vejr på mobilen Jeg anbefaler hjemmesider og apps fra de professionelle Mine kilder fra Internettet i dag: https://www.yr.no/ http://www.dmi.dk/ https://www.metoffice.gov.uk/ http://ifm.fcoo.dk/ http://www.opc.ncep.noaa.gov/ Vind, højtryk, lavtryk Vind skabes af trykforskelle Trykforskelle skabes af temperaturforskelle Luften flytter fra højtryk rundt og over mod lavtryk L Nordlig halvkugle 5 6 1
Vindretning Vejrkort i dag kl. 10 lufttryk og vind Når isobarerne ligger tæt, så blæser det meget (dvs. store vindhastigheder) 7 Kilde: http://ifm.fcoo.dk/ 8 Egne observationer Tryktendensen på mobilen Svendborg Danmark februar 2018 Hold øje med lufttrykket på barometeret på instrumentet eller mobilen Husk at stille tendensviseren, så du kan følge udviklingen (tendensen) 9 Tendensen skal fortælle os, om der er højtryk eller lavtryk på vej til os, og hjælpe os til at bestemme vejrtypen. 10 Lavtryk = Cyklon på nordlig halvkugle Højtryk = Anticyklon Buy Ballots lov: Når man på nordlig halvkugle stiller sig med vinden i ryggen, så har man lavtrykket ude til venstre og højtrykket ude til højre. L H Luft stiger op Vinden blæser ind mod lavtrykket Luft synker ned Vinden blæser væk fra højtrykket På sydlig halvkugle er det omvendt. 2
Vindens tre størrelser: Vindhastighed (knob, m/s, mph, k/h) eller Vindstyrke (Beaufort 1-12) Vindretning = den retning luften kommer fra Vinden i dag kl. 13 Vinddrejning = vindens ændring, når tiden går: virrende (højredrejende) eller bakkende (venstredrejende). 13 Bemærk, at vinden er givet i både m/s, knob og Beauforts styrke Kilde: https://www.yr.no/kart/ 14 Vindfaner NØ-lig 30 knob Ø-lig 35 knob Egne observationer V SSØ-lig 5 knob N S Ø H V-lig 20 knob L V-lig 15 knob NNØ-lig 10 knob SV-lig 50 knob Hold øje med: vindretningen vindhastigheden vinddrejningen Evt. med instrumenter Eller se på skummet på bølgerne på vandet 16 Beauforts skala kan ses på havet Styrke 3 let bris 3-5 m/s skumtoppe dukker op, men kun få Du skal kigge efter, hvor meget hvidt skum der er på bølgerne 18 3
Styrke 5 frisk bris 8-11 m/s mange skumtoppe og skumsprøjt Styrke 7 stiv kuling 14-17 m/s tydeligt striber i vindretningen, meget skum 19 Man kan se, det blæser op, når der kommer mere skum på vandet 20 Vinddrejning når tiden går Sydvestlig vind i Nordsøen kl. 6 Virrende vind Bakkende vind 21 22 Vestlig vind i Nordsøen kl. 10 Vinden er drejet til højre, den er virrende fra SV til V Fra SV kl. 6 om morgenen Til V-lig kl. 10 om formiddagen Men i Skagerrak er den bakkende fra SV til S 23 24 4
Der er grundlæggende fire vejrtyper: 1. Højtryksvejr 2. Lavtryksvejr 3. Bygevejr 4. Tåge Højtryksvejr En sommerdag i Danmark Derudover er der lokalt vejr 25 26 Højtryksvejr Gibraltarstrædet mellem Afrika og Spanien Bemærk: Der kan være skyer i højtryk 27 28 Højtryksvejr: Barometret Grænsen for højtryksvejr er ved ca. 1020 hpa Lufttrykket over ca. 1020 hpa Stabil vejrtype, dvs. ensartet vejr Enten skyer eller skyfrit begge dele er muligt Ingen nedbør Oftest svage vinde Ingen vindstød og vindbyger Barometret siger Smukt, Sol eller Tørt 29 30 5
Ingen vind i højtryk Skidt for en sejler Lavtryksvejr - frontvejr Blæst, bølger og regn 31 32 Lavtryksvejr - frontvejr Eller ingen blæst og ingen bølger men silende regn Lavtryksvejr - frontvejr Lufttrykket falder Ustadigt vejr, dvs. det veksler meget Fronter Mange skyer og stor risiko for nedbør Blæsende Vindstød og springende eller drejende vind. 33 34 Barometret Frontkort i dag det gule er nedbør Højtryksvejr Lavtryksvejr frontvejr Lavtryksvejr frontvejr 35 Kilde: http://www.dmi.dk/vejr/til-lands/vejrkort/ 36 6
Fronter Definition: Skillelinje mellem kold og varm luft Kommer sammen med lavtryk Der findes 4 slags fronter: Varmfront Koldfront Okklusionsfront Stationær front 37 38 Varmfront Varm luft skubber kold luft foran sig, og samtidig glider den varme luft op over den kolde. Koldfront Kold luft skubber varm luft foran sig, og samtidig skubbes den varme luft op over den kolde. Bemærk, at der er skyer langt foran fronten 39 40 Tordenfront på vej fra vest 15. maj 2013 Kort tid efter kom regn, lyn og torden 15. maj 2013 41 42 7
Okklusionsfront Koldfronten er hurtigere end varmfronten og indhenter den, så de klapper sammen. Der er kold luft på begge sider af fronten. 43 44 Lavtryks dannelse Lavtryk kommer ofte i familier 1 2 3 4 45 46 Normal lavtryksbane under jetstrømmen Vejret ved lavtrykspassage Vores båd ligger i Kattegat Vi har taget dette vejrkort Vi holder øje med: - Vindens retning - Vindens drejning - Lufttrykket - Tryktendensen - Skyerne - Nedbør - Sigtbarheden Kilde: https://www.metoffice.gov.uk/public/weather/surface-pressure/ 48 8
Vindens retning ved lavtrykspassage Tryktendensen ved lavtrykspassage 49 50 Skyer ved lavtrykspassage Skyerne viser fronten flere timer før: 1. Høje hvide fjerskyer (cirrus) ses først 2. En stor ring ses måske om solen (en halo) eller bisole 3. Lammeskyer (altocumulus) ses 4. Skyer trækker op (bliver lavere og tykkere) 51 52 Skyer og nedbør ved lavtrykspassage Vejret ved en rute Regn Byger Byger i den kolde luft Regn Husk altså: - Tag vejrkort og vær forberedt på vejret - Hold øje med, om det ændrer sig som forventet: vind, lufttryk, skyer, nedbør, sigtbarhed - Hvis det ikke gør, så kan det være, at lavtrykket bevæger sig anderledes end forventet eller lokale vinde har forstyrret 53 Kilde: http://www.opc.ncep.noaa.gov/atl_tab.shtml 54 9
10 af de 100 forskellige skyer Høje skyer Mellemhøje skyer Stratus Lagskyer himlen helt grå. Hvis de er tynde, ses sol eller måne igennem. Stratus kommer ofte ved fronter. Lave skyer 55 56 Meget lave stratus en vinterdag Hvis det regner eller sner, kaldes de nimbostratus Cumulus Blomkålsagtige, blå himmel mellem skyerne 57 58 Cumulus har underkanten i samme højde fordi luften stiger op og køles ned til dugpunktet i denne højde Cumulo-nimbus, når det regner fra dem 59 60 10
Cumulo-nimbus med ambolt Svendborg juli 2014 Cumulus, der stadig vokser, byger kan være på vej til os 61 62 Cumulonimbus giver nedbør i bygeform, dvs. kortvarigt 15-20 minutter. Nedbørsformer: Nedbør kan falde på to helt forskellige måder: Byger fra Cumulo-Nimbus Vedvarende regn = silende regn = dagsregn fra Nimbo-Stratus 63 64 Cirrus Høje hvide fjeragtige skyer består af iskrystaller Cirrus giver ikke nedbør Her er samtidig lave cumulus 65 66 11
Cirrusstratus med bisole kan varsle en varmfronts komme Cirro-cumulus - højtliggende cumulus 67 68 Alto-cumulus (mellemhøje) lammeskyer kan varsle en varmfront Strato-cumulus (lave) hvis der er et tyndt lag skyer som her, så giver de ikke regn Foto: Kasper Smed Hansen 69 70 Skyer se mere her: http://www.wolkenatlas.de/ Kystnære vinde Svære at forudsige: Vinden ændrer retning og hastighed Vind tiltager i smalle stræder Kystvinde opstår Luft hober sig op 71 72 12
Kystvejr søbrisen og landbrisen Kystvinde ved en ø og i smalt stræde Vinden drejer til venstre over øen pga. bakker, bjerge, skov, huse mm 73 74 Fralandsvind ved bakker og bjerge Eksempel: Accelerationszoner Canarieøerne Turbulent vind giver vindstød og ustabil vind Føhnvind på læsiden af bjerge er tør og varm Kold faldvind kan nå stormstyrke (katabatisk vind) 75 76 Middelhavets vinde To farlige vejrtyper: Tåke i stabil luft: luften køles ned af et koldt hav- eller landområde Byger i instabil luft: luften varmes op over et varmt hav- eller landområde luften stiger til vejrs Byger og evt. lyn og torden 77 78 13
De to vejrtyper ved et frontlavtryk Tåke Byger i kold luft Tåge i varm luft Kan dannes på fire forskellige måder: 1) Udstråling 2) Advektion 3) Sørøg 4) Front 79 80 Dannes over land Skyfrit Nat Svag vind Starter som dug/rim Morgentåge Udstrålingståke: Kl. 8 den 3. oktober 2007 der var samtidig dug i meget stor højde 81 82 2 timer senere samme sted kl. 10 Varm fugtig luft Koldt hav eller land Mest ved svag vind Kan dannes i kuling Hyppigste tågeform Havtåge eller landtåge Havgus Advektionståke 83 84 14
Advektionståke Meget farligt at sejle ud i, og den er måske tættere over havet og den kan vare længe Husk udkig og tåkesignal 85 86 Sørøg Kold luft Varmt hav t > 10ºC Vintertåke Arktisk tåke Mosekonebryg Kaffetåke Finland 28. nov 2004 t sea =+5 C t air =-12 C 87 88 Svalbard Fronttåge Varm regn falder ned i kold luft Foran varmfront eller ved okklusionsfront Brusebadståge - dvs. regn og tåge samtidig 89 90 15
Bygeskyens udviklingsfaser 1. vind under en sky, der bygges op (uden regn) Generel vind i området Generel vind i området Generel vind i området Sky uden regn 1. Ny sky uden regn 2. Fuldtudviklet sky med regn 3. Gammel sky medregn 91 Bemærk, at der er mere vind bag skyen og mere vind i kanten af skyen 92 2. gust front og kold vind foran en fuldtudviklet sky, hvor det regner. 3. vind under en gammel sky mens det stadig regner. Generel vind i området Røde pile er varm luft, blå pile er en kold vind Generel vind i området Generel vind i området Generel vind i området Sky uden regn Sky med regn Gust front Sky med regn Bemærk: 1. Det blæser op med kold luft foran skyen, inden regnen kommer (gust front). 2. Midt i skyen bliver vinden svagere og regnen holder op. 3. Bagest i skyen er der ingen regn, men vind. 4. Det blæser op bag skyen. 5. Mere vind på kanterne af skyen end inde under skyen. 93 Bemærk, at der er mere vind foran skyen 94 Regnbuer ses ofte med bygevejr Fair Isle Channel den 28. februar 2018 95 16
Fair Isle Channel den 28. februar 2018 2 minutter efter voldsomt snevejr Tak Spørgsmål? 98 17