VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VEJR OG UVEJR Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Vejr og uvejr. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres

2 Peter Bering Vejr og uvejr GLOBUS Faglig redaktion: Troels Gollander

3 Globus Globus består af 6 grundbøger: Vulkaner og jordskælv Verden er skæv Skabt af is, vind og vand Geo-aktivitet Globus-bøgerne indeholder en række opgaver og forslag til aktiviteter. De kaldes Geoaktivitetet. Til langt de fleste Geo-aktiviteter er der hjælp at hente på aktivitetsarkene i lærervejledningen. Vejr og uvejr Du store verden Der skal arbejdes Til hver grundbog udgives en lærervejledning med baggrundsstof og ideer til, hvordan man kan arbejde med temaet. Lærervejledningen indeholder desuden en række aktivitetsark til fri kopiering, en litteraturliste samt nyttige adresser. Globus har sin egen hjemmeside på: Her kan man finde relevante links og nyt om serien og de 6 temaer.

4 Indhold Orkan over Danmark Historien om den værste orkan i Danmark gennem de sidste hundrede år. Hvad skete der i de dage i starten af december 1999? 6 Atmosfæren luften omkring dig Jorden er omgivet af et tyndt lag luft, som vi kalder atmosfæren. Nogle steder er luften kold. Andre steder varm. Men hvorfor er temperaturerne så forskellige? Vinden Vinden driver store møller og fører sejlskibe fra sted til sted. Når vindstyrken stiger, kan det skabe stormfloder, og så er der fare på færde Vandet i luften I luften er der meget vand. Det svæver rundt som usynlig vanddamp eller som skyer. Men hvornår begynder det at regne? 26 Klima Det gennemsnitlige vejr i et bestemt område kaldes klimaet. Det har stor betydning for planter, dyr og mennesker. 33 Klimaet ændrer sig Jordens klima har ændret sig flere gange op gennem tiden. Meget tyder på, at vi selv er med til at skabe et varmere vejr. Hvordan går det til? Stikord Her er der også henvisninger til, hvor i bogen svære ord og begreber er forklaret og vist på figurer

5 Jorden er smuk. Den er dækket af store blå have, gule ørkner og grønne marker og skove. Flere steder er der hvide områder med is og sne. Over det hele svæver de hvide skyer. Et enkelt sted danner skyerne en tæt spiral. Her er en tropisk orkan under opbygning. Men hvorfor er skyerne så ulige fordelt, og hvorfor er der ørken i det nordlige Afrika? Synet af vores egen planet rejser mange spørgsmål, og en del af svarene handler om vejr og klima.

6

7 Orkan over Danmark Torsdag den 2. december Det blæser ude i Atlanten. En orkan er under opbygning, og de stærke vinde bevæger sig mod øst. I Danmark er vejret stadig ret fredeligt. Men inden 24 timer vil århundredets kraftigste orkan ramme landet. Otte mennesker bliver dræbt. Der sker skader for over 10 milliarder kroner. Træer bliver knækket som tændstikker, tage flyver af, husmure væltes, og havet truer med at oversvømme store områder. Stormen tager til Allerede om torsdagen viser flere vejrudsigter, at blæsten over Atlanten kan udvikle sig til stærk storm over Nordsøen. Fredag morgen kan uvejret virkelig måles og mærkes i havet ud for Jylland. Lufttrykket falder og det falder hurtigt og meget. Blæsten bliver til storm og orkan. Vinden hyler af sted med en fart på op til 180 km/t. Bølgerne når en højde på 16 meter, og for første gang nogen sinde rækker havet op til bunden af olieboreplatformene i Nordsøen. Om formiddagen er vejret stadig roligt i Danmark, men i løbet af eftermiddagen rammer orkanen landet. Havet og digerne Henriette og Henry Stage er gift og bor på Mandø i Vadehavet. Øen er omgivet af et højt dige, der skal beskytte mod havet. Over middag blæser det op. Henriette og Henry kører sammen med deres lille dreng ud til diget. De vil se, hvor galt det står til. Vinden er kraftig. Henriette tager et godt greb i drengens hånd og går op på diget. Da de to kommer op på kanten, er vinden så stærk, at de bliver Vandet pisker ind over Rejsby Dige. 6

8 væltet omkuld og glider hen over græsset. De er på vej ud i havet. Henriette når lige at gribe fat om en stolpe, mens hun stadig holder fast i drengen. Henry får fat i dem begge to og trækker dem ned i læ bag diget. De to voksne når at se havet, og synet er frygtindgydende. Bølgerne slikker op mod kanten af diget. Vandet er steget mindst fire meter. Henry tænker i et glimt på dengang i 1981, da havet brød gennem diget og oversvømmede det meste af Mandø. Fuld styrke Orkanen bliver stadig stærkere. Hjemme følger Henriette og Henry med på tv. De ser satellitfotos af et kraftigt spiralsnoet skysystem, hvor vindene cirkler mod centrum. Inde i spiralen er orkanens øje. Satellitbillede af orkanen den 3. december Klokken er 17.15, og orkanens øje ligger over det nordlige Jylland. Her i lavtrykkets midte er det næsten vindstille. Men omkring øjet har vinden høje hastigheder. Lavtrykket bevæger sig østover og ind mod Danmark med en fart på mere end 50 km/t. Omkring kl. 16 rammer orkanenden jyske vestkyst med fuld styrke. En vindmåler viser næsten 190 km/t. Så går den i stykker. Kaos på Vestkysten Inden det går helt galt, henter Henry sin gamle mor. På vej over gårdspladsen bliver hun pludselig væk. Hun er blæst baglæns ud af træskoene. Henry finder 7

9 hende i nogle buske og får hende slæbt ind i huset. Indenfor ryster væggene. Ude kan de høre, hvad der sker i byen. Husvægge braser sammen, og løse tagplader rammer jord og bygninger. Og så går strømmen på hele øen. Det eneste lys, de kan se, er lyset på de store traktorer, der kører rundt. Fra traktorerne bliver der holdt øje med, om havet bryder gennem diget. Orkanen bevæger sig ind over land og efterlader Vestkysten i kaos. Esbjerg havn er oversvømmet. Store og små skibe har revet sig løs og banker mod kajen. Der går hul i diget på Rømø. 600 får drukner. Knækkede træer var årsag til flere trafikulykker. December Mange huse blev ødelagt af orkanen. Mandø, december Strømmen går Steen Sundberg og hans makker arbejder for elselskabet SEAS på Sjælland. Deres arbejde består bl.a. i at kontrollere højspændingsmaster og store ledninger. Det meste af fredagen har de været i gang med at fælde træer omkring nogle master. Men ved totiden om eftermiddagen stopper de. De kan ikke arbejde i den tiltagende blæst og må køre hjem. Hen på eftermiddagen bliver Steen ringet op af SEAS. Hele Korsør by er uden strøm. Den firehjulstrukne reparationsvogn vil komme og hente ham. Vognen med Steens makker er kun 15 km væk. Alligevel når den først frem to timer senere. Vejene er blokeret af væltede træer, og vognen har kørt en pæn del af turen over marker. Da de to SEAS-folk kører videre mod Korsør, kan de se ledninger og master hoppe og danse, mens vinden rusker. Ude over landskabet er der hele tiden lysglimt fra store gnister. Gnisterne opstår, når elledninger slår sammen eller falder ned. Snart er de fleste byer mørke. Strømmen er gået i store dele af området. I denne nat bliver flere dræbt. Nogle, fordi de kører ind i knækkede træer. Andre, fordi de bliver ramt af tagplader eller træer, der falder til jorden. Skoven vælter Jens Risom er skovfoged på Gisselfeld Gods på Sjælland. Han bor ude midt i skoven, og fra sit hus kan han høre, at de store bøgetræer vælter under vindens pres. I et par minutter lyder det, som om hundreder af kæmpetændstikker knækker. Et stort område med graner er knækket sammen. Ja, det meste af skoven er måske ødelagt af de voldsomme vindstød. Det er umuligt at få overblik. Det er mørkt, og Jens kan ikke gå ud. Nu gælder det arbejdet. Samme aften ringer Jens rundt til firmaer, der kan rydde veje og save stammer. Træopkøbere bliver kontaktet. Skovens egne folk behøver han ikke at ringe til. De kan både høre og se, at der er arbejde nok i morgen. Lidt over midnat er det overstået i det meste af landet. Men på Bornholm raser vindene lidt endnu. 8

10 Allerede dagen efter orkanen var de første skovrydningsmaskiner i gang. Menneskeliv og milliarder De følgende dage kan ulykker og skader gøres op. Otte mennesker er dræbt. Tagene er blæst af talrige huse, og flere huse er væltet. Strømmen er gået i store områder, og adskillige steder tager det dage at få strøm igen. Folk må undvære lys, vand og varme. På mange gårde bliver køerne ikke malket, og svin og høns bliver ikke fodret. De store diger ud mod Vesterhavet holdt også på Mandø. Kun et dige på Rømø gik i stykker. Da havet stod højest, var det fem meter over dagligt vande. Havde det samtidig været højvande, var havet nok brudt gennem flere steder. Skaderne er værst, hvor orkanen var kraftigst. Det kan ses i et bælte tværs over Sønderjylland, Fyn og Sydsjælland. På Gisselfeld blev 2/3 af skoven helt eller delvist ødelagt. I Sønderjylland væltede hele skove. Landet over er der væltet 3,6 millioner m 3 (kubikmeter) træ. Det svarer til den mængde, der normalt fældes i danske skove på to år. Det tog elselskaberne fire måneder at få alle elektriske installationer til at virke, og Steen Sundberg og hans kolleger arbejdede stort set i døgndrift i hele perioden. Forsikringsselskaberne fik travlt med at udbetale erstatninger. Mere end 10 milliarder kroner blev det til. Bygningsfolk havde rigeligt arbejde de næste par år. Geo-aktivitet Hvordan var vejrudsigten, inden Danmark blev ramt af orkanen i december 1999? Det kan du finde ud af ved at bruge aktivitetsark 1. Orkan over Danmark. Brug aktivitetsark 1. Mens du arbejder med denne bog, kan du med fordel foretage nogle målinger af vejret. Måleudstyr. Brug aktivitetsark 2. Mål vejret. Brug aktivitetsark 3. 9

11 Atmosfæren luften omkring dig Normalt tænker vi ikke på luften omkring os. Men under storm og orkan kan vi virkelig mærke, at noget usynligt skubber til os. Luft er altså ikke det rene ingenting. Det, der støder ind i os, er milliarder af små molekyler. Luft består først og fremmest af kvælstof- og iltmolekyler. Hele 78% af luften er kvælstof, og 21% er ilt. Den sidste procent udgøres af andre luftarter som kuldioxid, argon og vanddamp. Hele Jorden er omgivet af et lag af luft. Dette lag kaldes atmosfæren. Jorden og stjernehimlen. Jordens atmosfære er vist med en orange farve. Computermanipuleret foto. Solnedgang set fra rumfærgen Endeavour. Atmosfæren deler sollyset i røde, orange, gule, hvide og blå lag. En mægtig tordensky dækker lidt af udsigten. Tryk Luftens molekyler bliver trukket ned mod Jorden af tyngdekraften. Derfor er der mest luft tæt ved Jorden. Vægten af al luften over Jordens overflade skaber et tryk. Her ved Jordens overflade er trykket ca. 1 atmosfære. Bevæger vi os ud i atmosfæren, falder trykket. For hver fem kilometer, vi stiger til vejrs, halveres trykket, og luften bliver hurtigt tyndere og tyndere. Det betyder, at det er svært at trække vejret på toppen af høje bjerge. Der er simpelthen for lidt af den livsvigtige ilt. I 200 kilometers højde er der stort set ikke noget luft tilbage. Her kan man sige, at atmosfæren stopper. 10

12 Højtryk og lavtryk Trykket ved Jordens overflade er ca. 1 atmosfære. Der findes en række andre betegnelser for tryk. Når vi får vejrudsigter, angives trykket som regel i hektopascal (hpa). 1 atmosfære = 1013 hektopascal. Tryk under 1013 hektopascal kaldes lavtryk. Tryk over 1013 hektopascal er højtryk. Nordlys Ved eksplosioner på Solens overflade sendes strømme af elektriske partikler ud i rummet. Når disse partikler rammer Jordens atmosfære, kan der dannes lys. Det kaldes nordlys. De små partikler fra Solen bliver tiltrukket af Jordens magnetiske nordpol og sydpol. Derfor er det især helt mod nord og helt mod syd, vi kan opleve dette fænomen. Mod nord kaldes det nordlys. Mod syd sydlys. Under ét kaldes det polarlys. Atmosfærens lag Atmosfæren fylder ikke meget i forhold til Jorden. Sammenligner man Jorden med et æble, svarer atmosfæren til æblets skræl. Alligevel inddeler man atmosfæren i en række lag. Disse lag kaldes også sfærer. Troposfæren er det nederste lag i atmosfæren. Den rækker op i ca. 12 kilometers højde. I dette lag er 80% af atmosfærens luft samlet. Det meste, der har med vind og vejr at gøre, foregår her. Når vi rejser med passagerfly, kommer vi hurtigt op over skyerne. Vi befinder os yderst i troposfæren i ca. 10 kilometers højde. Over troposfæren ligger stratosfæren. Den når op i omkring 50 kilometers højde. Her findes et lag af luftarten ozon. Ozonlaget har en yderst vigtig funktion. Det opfanger nemlig langt det meste af det ultraviolette lys fra Solen. Kun en meget lille del af dette lys, når ned til Jordens overflade. Store mængder ultraviolet lys kan dræbe planter, dyr og mennesker. Så ozonlaget redder faktisk vores liv. I de ydre luftlag dannes nordlys. Det er grønne, røde og blå gardiner, der bølger hen over himlen. Nordlys kan vi en sjælden gang opleve i Danmark. Men nærmere de to poler er det et almindeligt syn. Den ydre atmosfære virker også som et skjold mod sten og støv fra verdensrummet. Disse smådele brænder op i de ydre luftlag. Det kan vi af og til se som stjerneskud. Større sten kan falde hele vejen gennem atmosfære og slå ned som meteoritter. Geo-aktivitet Lufttryk. Brug aktivitetsark 4. Forsøg med tryk. Brug aktivitetsark 5. 11

13 Lys og varme Solens lys skaber varme. Men varmen opstår på en anden måde, end de fleste tror. Luften bliver nemlig ikke særlig varm af Solens stråler. Først når lyset rammer Jordens overflade, sker der for alvor noget. Jord, planter og vand bliver opvarmet, og varmen herfra får luftens temperatur til at stige. Jorden virker faktisk som en stor radiator, der giver varme til luften. Ved ækvator falder Solens stråler næsten lodret ind på Jorden. Lyset opvarmer overfladen, og luften bliver varm. Ved polerne kommer lyset mere skråt ind. Det skrå lys kan slet ikke på samme måde opvarme planter, jord og vand. Derfor bliver luften køligere. Ved ækvator er det varmt. Jo længere vi bevæger os mod nord og syd, jo koldere bliver det. Nogle dage kan der være 40 grader varmt ved ækvator, mens fx Sydpolen har kuldegrader på -40. Det er en forskel på 80 grader. Også højden betyder noget for temperaturen. Når et fly starter og bevæger sig op i flyvehøjde, bliver det koldere og koldere. I gennemsnit falder temperaturen 7 grader for hver kilometer, vi kommer op. Så det er ikke så sært, at der ligger sne på de høje bjergtoppe selv i Afrika. Nordlys over Alaska. Nederst til højre skimtes en komet. I Solen sker der hele tiden voldsomme reaktioner. De kan sammenlignes med, at millioner af brintbomber eksploderer på én gang. Solen Uden Solen ville der ikke være vind, skyer og regn. Alle historier om vejret starter derfor 150 millioner km ude i rummet ved den stjerne, vi kalder Solen. Solen blev dannet for ca. 5 milliarder år siden. Den består ikke af fast stof, men af en tæt gas. I den store gaskugle foregår processer, der svarer til, at utallige brintbomber hele tiden eksploderer. På den måde bliver Solens indre 15 millioner grader varm. Under de voldsomme processer udsendes der lys til verdensrummet. Lyset bevæger sig af sted med en fart på km i sekundet. Trods den store afstand tager det derfor kun sollyset otte minutter at nå frem til os på Jorden. 12

14 Solstråler rammer Jorden. Ved ækvator kommer de meget lige ind. Mod nord rammer lysstrålerne mere skråt. En same i det nordlige Sverige indfanger rener. Dag og nat Buskmænd i Kalahari-ørknen i det sydlige Afrika. I Danmark kan vi opleve ret store udsving i temperaturen. Nogle somre går vi svedende rundt i over 30 graders varme, mens vi om vinteren oplever kulde og temperaturer på under -10 grader. Selv inden for det samme døgn kan luftens temperatur svinge meget. Vi kan godt have 25 grader om dagen og under 10 grader om natten. Det er en forskel på mere end 15 grader. Udsving i døgnets temperaturer skyldes først og fremmest Jordens rotation omkring sin egen akse. Om dagen er vi på Jordens solside. Her varmes jord og luft op af Solens stråler. Når det er nat, er vi drejet om på Jordens skyggeside, og her sker ingen opvarmning. Tværtimod. Derfor er det næsten altid varmere om dagen end om natten. Sammenlignet med Solen er Jorden lille. 13

15 Året rundt Jorden cirkler rundt om Solen på et år. På hele rundturen hælder Jordens akse, og den hælder hele tiden den samme vej. Om sommeren vender Nordpolen lidt ind mod Solen. Om vinteren er Jorden cirklet om på den anden side af Solen. Jorden har bevaret sin hældning, og derfor vender Nordpolen nu lidt væk fra Solen. Jordens hældning i forhold til Solen skaber årstiderne. Forestil dig, at det er sommer. Nordpolen vender så lidt ind mod Solen, og Jorden drejer som altid en gang rundt om sin akse i løbet af et døgn. De nordlige egne vil være i sollys det meste af døgnet og i skygge i kort tid. Der giver altså lange dage og korte nætter. Længst mod nord vil der tilmed være sollys hele tiden Det kaldes midnatssol. Samtidig vil Solens stråler komme ret lige ind på de nordlige egne. Samlet vil de lange dage og det mere lodrette lys give varme. Om vinteren har vi de modsatte forhold. Nordpolen hælder nu væk fra Solen. Dagene bliver korte. Lyset falder meget skråt ind. Længst mod nord bliver det slet ikke lyst. Alt i alt betyder det, at årstiden bliver kold. Et bøgetræ gennem fire årstider. På den sydlige del af kloden har de omvendte årstider. Når vi har sommer, har de vinter, og når vi har vinter, har de sommer. Derfor kan man fx i Australien fejre jul i over 30 graders varme. Solhverv og jævndøgn Den 21. juni er den dag, hvor vi har Solen længst på himlen. Sådan er det overalt nord for ækvator. Dagen kaldes sommersolhverv. Den korteste dag optræder et halvt år efter, den 21. december. På den dag er det vintersolhverv. Den 21. marts og den 23. september er dag og nat lige lange. Dagene kaldes forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn. 14

16 Geo-aktivitet Hvorfor har vi dag og nat sommer og vinter? Brug aktivitetsark 6. Temperaturkurver. Brug aktivitetsark 7. Forskellig opvarmning. Brug aktivitetsark 8. Varme på nettet. Brug aktivitetsark 9. Lav et termometer. Brug aktivitetsark 10. På temperaturjagt. Brug aktivitetsark 11. Varmekort over Danmark I Danmark er februar den koldeste måned, mens juli er den varmeste. Temperaturerne på kortene er beregnet som gennemsnit. Der er tegnet linjer gennem punkter med samme temperatur. Februar varmelinjer Hvorfor er der mon ikke ens temperaturer i de forskellige dele af Danmark? Hvad er de gennemsnitlige temperaturer i februar og juli, dér hvor du bor? Juli varmelinjer 15

17 Vinden I Danmark blæser det temmelig meget, og det har vi forstået at udnytte. I gamle dage drev blæsten skibene frem. Mange lystsejlere sætter også i dag pris på en god vind. Rundt om i landet står en del gamle vindmøller, og enkelte af dem virker endnu. På disse møller blev korn malet til mel. Vore dages vindmøller producerer strøm, og produktionen dækker omkring 20% af landets strømforbrug. I år 2030 er det planen, at vindkraft skal kunne dække over 40% af elforbruget. Vinden er som regel nyttig, men den kan også udgøre en fare. Vindmøller ved Kyndby på Sjælland. Et øjenvidne Den 12. oktober 1634 rejste der sig om natten en forfærdelig storm og syndflod. Vandet kom hurtigt. Klokken 12 gik vandet ind i Ribe Domkirke, og det væltede nogle store sten på gravene i kirken. Vandet skyllede mange huse væk, og det gjorde stor skade. Klokken 4 om natten faldt vandet, og det skyllede folk, kvæg, huse og korn bort og druknede mange tusinde mennesker. Gud forbarme sig over os. Mads Pedersen, Ribe 1634 (bearbejdet). I december 1998 blev Vestkysten igen ramt af en storm med vindstød af orkanstyrke. Havnen i Esbjerg blev oversvømmet. Her er kajen, hvor Fanø-færgen normalt lægger til. 16

18 Den store Menneskedrukning Storme har op gennem tiden skabt mange ulykker. I Danmark er det først og fremmest sket i forbindelse med stormflod ved lave kyster. Stormflod opstår, som navnet siger, når det stormer samtidig med, at det er højvande (flod). Stormen kan presse så meget vand ind mod kysten, at vandet stiger flere meter. Højvandet får havet til at stige ekstra. Det kan skabe farlige situationer. I oktober 1634 stormede det så stærkt fra vest, at vand fra Nordsøen blev presset ind i Vadehavet ved Jyllands vestkyst. Havet steg, og samtidig kom højvandet. Vandet nåede en højde på 6 meter over dagligt vande. Alle diger blev gennembrudt, byer blev oversvømmet, og man skønner, at mennesker omkom. Stormfloden blev kaldt Den store Menneskedrukning. Andre stormfloder Storm og højvande har i forening skabt flere katastrofer. Under en stormflod i 1953 blev store områder i Holland oversvømmet. Tusindvis af huse blev ødelagt, og mennesker omkom. Under en storm den 3. januar 1976 steg vandet i Vadehavet til 5 meter over dagligt vande. Flere steder brød vandet gennem digerne. Mange mennesker måtte forlade deres huse, fordi der var risiko for store oversvømmelser. Vandet er brudt gennem digerne på Mandø. En stor del af øen er oversvømmet Ingen mennesker kom noget til, men stormfloden medførte, at flere diger senere blev forstærket. Samtidig byggede man et nyt stort dige i Vadehavet ud for den danske og tyske kyst. Diget kaldes Det fremskudte Dige. I 1981 var der igen stormflod. Havet steg 5 meter. Det fremskudte dige var næsten færdigt, og diget holdt. Men på Mandø brød havet gennem digerne, og det meste af øen blev oversvømmet. Ingen mennesker kom til skade. Avisen 1976 Situationen fra kl. 12 og frem blev særdeles dramatisk. Kl kom der meldinger om, at Rejsby-diget var overskyllet. Kl blev det fra Rømø meddelt, at det nordlige dige var sprængt. Klokken meldte Søværnets Operative Kommando, at man var klar til at hjælpe. Kl kom der fra Ballum melding om, at byen var oversvømmet. Kl kom der fra Højer melding om, at vandet stod 1 meter fra digekroen, og at vandet piskede over diget. Fra Jyske Tidende den 5. oktober

19 Vindretninger. Vindblæste træer og buske på Bornholm. Vindens retning og fart Luft i bevægelse kaldes vind. Kommer vinden fra nord, taler vi om en nordenvind. Navnet angiver altså den retning, luften kommer fra. I Danmark kommer vinden især fra en vestlig retning. Det kan vi blandt andet se på træer, der står på udsatte steder. De er slidt helt skæve og peger mod øst. Normalt måles vindens fart i meter pr. sekund. Denne enhed kan også forkortes til m/s. Er vindstyrken 12 m/s, betyder det ganske enkelt, at luften i vinden flytter sig 12 meter hvert sekund. Det svarer til ca. 43 km/t. I vejrudsigter bruger man af og til andre udtryk for vindens fart. Man taler fx om hård vind, frisk vind, let vind og storm. Beaufort-skalaen Vindstyrke Betegnelse Virkning på land m/s km/t 0 0-0,2 under 1 stille røg stiger lige op 1 0,3-1,5 1-5 svag luftning røgen driver langsomt 2 1,6-3, svag vind blade bevæger sig 3 3,4-5, let vind blade og små kviste bevæger sig 4 5,5-7, jævn vind mindre grene bevæger sig, støv blæses væk 5 8,0-10, frisk vind små træer begynder at svaje 6 10,8-13, hård vind det synger i elledninger 7 13,9-17, stiv kuling større træer svajer 8 17,2-20, hård kuling kviste og grene brækkes af træerne 9 20,8-24, stormende kuling store grene brækker af, skader på huse 10 24,5-28, storm træer kan rives op 11 28,5-32, stærk storm talrige ødelæggende virkninger 12 over 32,6 over 118 orkan voldsomme ødelæggende virkninger 18

20 Geo-aktivitet Hvor kommer vinden fra? Brug aktivitetsark 12. Bedøm vinden. Brug aktivitetsark 13. Vind på nettet. Brug aktivitetsark 14. Solen skaber vind Solen er den kraft, der skaber vindene. Det skyldes, at Solen opvarmer Jorden forskelligt fra område til område, og disse temperaturforskelle sætter luften i bevægelse. Det gælder både det lokale og det globale (altså hele Jordens) vejr. En sommerdag ved havet kan vise, hvad der sker: Morgenen er kølig og næsten vindstille. Solen får i løbet af formiddagen mere magt. Landjorden bliver hurtigt varm. Men havet varmes kun langsomt op. Snart er luften over land meget varmere end luften ude over havet. Når luft bliver varm, udvider den sig og bliver lettere. Det gælder også luften over land. En del af den varme landluft stiger derfor til vejrs. I nogle kilometers højde glider luften ud over havet. Derved kommer der til at mangle lidt luft inde over land. Der er opstået et mindre lavtryk. Den manglende luft suges ind fra havet. Over havet vil der i højden være tilført ekstra luft. Denne luft vil presse luft ned mod havet. Det skaber et større tryk ved havets overflade, et højtryk. Noget af den luft, der ligger lige over havet, vil blive presset ind over land. Man vil opleve, at vinden bevæger sig fra et højtryk over hav til et lavtryk over land. Den form for pålandsvind kaldes en havbrise. Ude over havet vil det være næsten skyfrit. Inde over land kan der opstå skyer og regn. Her bliver varm luft jo løftet til vejrs, og i luft, der stiger, dannes let skyer og regn. Havbrise og landbrise I løbet af aften og nat bliver det ofte varmere over vand end over land. Der dannes derfor et lavtryk over havet. Vindene blæser fra land ud mod havet. Der er opstået en landbrise. 19

21 Geo-aktivitet Hvad sker der med kold luft? Brug aktivitetsark 15. Hvad sker der med varm luft? Brug aktivitetsark 16. Læg i øvrigt mærke til, at vindens retning ved Jordens overflade og i højden er direkte modsat. I højden blæser vinden fra land til hav. Ved jordens overflade er retningen fra hav til land. Dette lille vindsystem giver os nogle regler for, hvordan luft bevæger sig: Nær Jorden vil vinden blæse væk fra et højtryk og ind mod et lavtryk. I højden er det faktisk lige modsat. Hvor der er lavtryk, og luften stiger til vejrs, dannes ofte skyer og regn. I områder med højtryk og luft, der falder, har vi meget tit klart vejr. Lavtryk over ækvator Historien om Solen, der skaber havbrise, kan opleves i stor målestok. Over ækvator sker der en kraftig opvarmning pga. Solens direkte indstråling. Den varme luft udvider sig, og en del af den luft, der når op i højden, strømmer mod nord og syd. Det betyder, at der opstår et bredt bælte med lavtryk langs hele ækvator. De vinde, der blæser ved jordoverfladen, vil blæse ind mod lavtrykket. Altså ind mod ækvator. På grund af Jordens rotation vil blæsten blive afbøjet, så den enten kommer fra nordøst eller sydøst. Vindene kaldes også passatvinde. Langs ækvator vil det ofte regne meget, og det er da også her, at man finder verdens store regnskove. Jordens store vindsystemer. Sådan ser det ud i teorien. I virkeligheden er højtryk og lavtryk ikke helt så jævnt fordelt. Trykkene bevæger sig også noget rundt. 20

22 Tungt læsset æsel i det sydlige Marokko. Der er næsten konstant højtryk i området, hvilket giver et tørt klima. Sæl flænses på isen i det vestlige Grønland. Her blæser ofte kolde vinde fra højtrykket ved Nordpolen. Højtryk omkring 30 grader nord og syd Den højtgående luft fra ækvator bevæger sig mod nord og syd. Omkring 30 grader nordlig bredde og 30 grader sydlig bredde bliver luften koldere og tungere. Luften synker ned, mens den samtidig presser luft ned mod jorden. På den måde opstår der områder med højtryk. Vindene nær jorden blæser væk fra disse bælter med højtryk. Der falder næsten ikke regn i højtryksområder. I egnene omkring 30 grader nord og syd finder vi da også verdens store ørkner fx Sahara-ørknen i Afrika. Højtryk ved Polerne I områderne ved Nordpolen og Sydpolen er det koldt. Luften trækker sig derfor sammen, og ny luft strømmer ind og lægger sig over den kolde luft. Trykket bliver højt. Nær Jordens overflade strømmer luften væk fra højtrykkene. Væk fra de kolde egne ved polerne. Lavtryk over Nordeuropa Kolde vinde fra området omkring Nordpolen blæser mod syd, og varm vind fra syd blæser mod nord. I Nordeuropa tørner de to luftmasser sammen. En mængde luft bliver tvunget til vejrs, og det skaber lavtryk. Danmark ligger netop, hvor den kolde luft slås med den varme. Her opstår ofte en række lavtryk, der bevæger sig mod øst. Lavtrykkene følger baner, der styres af en meget stærk vind i ca. 10 kilometers højde. Vinden blæser fra vest mod øst med en fart på over 300 km/t. Denne kraftige vind kaldes jet-strømmen og ikke uden grund. Mange jetfly søger faktisk ind i denne luftstrøm, når de flyver fra vest mod øst. På den måde sparer de både brændstof og flyvetid. Det er faktisk hurtigere at flyve fra USA til Europa end den modsatte vej. På den sydlige halvkugle findes en tilsvarende jetstrøm med tilhørende lavtryk. 21

23 Lavtryk over Europa bevæger sig næsten altid fra vest mod øst. ind over landet, bliver det som regel nogle grader varmere. På vejrkort er varmfronten ofte vist med en rød streg med bløde runde buer. Grænsen til den kolde luft kaldes koldfronten. Når en koldfront passerer, bliver det køligere. Koldfronten er markeret med en blå streg med skarpe spidser. Ved de to fronter vil det ofte regne. På toppen af de to fronter har vi et lavtryk. På grund af Jordens rotation vil vindene ikke blæse lige ind mod lavtrykket. De cirkler snarere rundt om det lave tryk mod urets retning. På satellitfotos kan vi ofte se et spiralsnoet forløb af skyer, som afspejler luftens bevægelser. Jo lavere tryk jo stærkere er vinden. Der er simpelthen et kraftigere sug i lavtrykket. Under orkanen den 3. december 1999 målte man et af de laveste tryk i Danmark nogen sinde. På Anholt faldt trykket til 952 hektopascal. Det gav orkan. Fronter over Danmark Grænsen mellem kold og varm luft er ikke en ret linje. Den består af en række usynlige bølger. Disse bølger ser vi ofte tegnet ind på vejrkort. Grænsen til den varme luft, der bevæger sig mod øst, kaldes en varmfront. Når en sådan front kommer Satellitfoto af Europa og Nordafrika. En koldfront med regnskyer strækker sig fra det sydlige England op i Nordsøen. Skyer og vinde cirkler ind mod selve lavtrykket øverst til venstre. 22

24 Højtryk over Danmark Med mellemrum dannes der højtryk i nærheden af eller lige over Danmark. Det giver roligt og klart vejr. Om sommeren får vi varme dage, fordi Solen rigtig kan komme til at opvarme jord, vand og luft. Men om vinteren medfører højtryk kulde og frost. Vejret er så klart, at den sidste rest af varme stråler ud fra Jorden. Højtrykkene kan i længere perioder forhindre lavtryk i at vandre ind over landet. Tornadoer Vindene blæser altid væk fra et højtryk. En tornado nærmer sig. Vindens hastighed kan nå over 400 km/t. Computermanipuleret foto. Det regner med fisk og tudser. Så kommer der grene, træer, brædder, glas og køleskabe ned fra den sorte himmel. Mens lynene glimter, slår de hylende vinde en stribe af huse til pindebrænde. Alt bliver suget til vejrs i en hvirvlende, sort skysøjle, og det hele falder først til jorden et par kilometer væk. Ved siden af de smadrede huse står andre huse fuldstændig uskadte. 23