GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå GLOBUS B Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen Dette er en pdf-fil med Globus B Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres

2 Peter Bering Vejr og uvejr GLOBUS Faglig redaktion: Troels Gollander

3 Globus Globus består af 6 grundbøger: Vulkaner og jordskælv Verden er skæv Skabt af is, vind og vand Geo-aktivitet Globus-bøgerne indeholder en række opgaver og forslag til aktiviteter. De kaldes Geoaktivitetet. Til langt de fleste Geo-aktiviteter er der hjælp at hente på aktivitetsarkene i lærervejledningen. Vejr og uvejr Du store verden Der skal arbejdes Til hver grundbog udgives en lærervejledning med baggrundsstof og ideer til, hvordan man kan arbejde med temaet. Lærervejledningen indeholder desuden en række aktivitetsark til fri kopiering, en litteraturliste samt nyttige adresser. Globus har sin egen hjemmeside på: Her kan man finde relevante links og nyt om serien og de 6 temaer.

4 Indhold Orkan over Danmark Historien om den værste orkan i Danmark gennem de sidste hundrede år. Hvad skete der i de dage i starten af december 1999? 6 Atmosfæren luften omkring dig Jorden er omgivet af et tyndt lag luft, som vi kalder atmosfæren. Nogle steder er luften kold. Andre steder varm. Men hvorfor er temperaturerne så forskellige? Vinden Vinden driver store møller og fører sejlskibe fra sted til sted. Når vindstyrken stiger, kan det skabe stormfloder, og så er der fare på færde Vandet i luften I luften er der meget vand. Det svæver rundt som usynlig vanddamp eller som skyer. Men hvornår begynder det at regne? 26 Klima Det gennemsnitlige vejr i et bestemt område kaldes klimaet. Det har stor betydning for planter, dyr og mennesker. 33 Klimaet ændrer sig Jordens klima har ændret sig flere gange op gennem tiden. Meget tyder på, at vi selv er med til at skabe et varmere vejr. Hvordan går det til? Stikord Her er der også henvisninger til, hvor i bogen svære ord og begreber er forklaret og vist på figurer

5 Jorden er smuk. Den er dækket af store blå have, gule ørkner og grønne marker og skove. Flere steder er der hvide områder med is og sne. Over det hele svæver de hvide skyer. Et enkelt sted danner skyerne en tæt spiral. Her er en tropisk orkan under opbygning. Men hvorfor er skyerne så ulige fordelt, og hvorfor er der ørken i det nordlige Afrika? Synet af vores egen planet rejser mange spørgsmål, og en del af svarene handler om vejr og klima.

6

7 Orkan over Danmark Torsdag den 2. december Det blæser ude i Atlanten. En orkan er under opbygning, og de stærke vinde bevæger sig mod øst. I Danmark er vejret stadig ret fredeligt. Men inden 24 timer vil århundredets kraftigste orkan ramme landet. Otte mennesker bliver dræbt. Der sker skader for over 10 milliarder kroner. Træer bliver knækket som tændstikker, tage flyver af, husmure væltes, og havet truer med at oversvømme store områder. Stormen tager til Allerede om torsdagen viser flere vejrudsigter, at blæsten over Atlanten kan udvikle sig til stærk storm over Nordsøen. Fredag morgen kan uvejret virkelig måles og mærkes i havet ud for Jylland. Lufttrykket falder og det falder hurtigt og meget. Blæsten bliver til storm og orkan. Vinden hyler af sted med en fart på op til 180 km/t. Bølgerne når en højde på 16 meter, og for første gang nogen sinde rækker havet op til bunden af olieboreplatformene i Nordsøen. Om formiddagen er vejret stadig roligt i Danmark, men i løbet af eftermiddagen rammer orkanen landet. Havet og digerne Henriette og Henry Stage er gift og bor på Mandø i Vadehavet. Øen er omgivet af et højt dige, der skal beskytte mod havet. Over middag blæser det op. Henriette og Henry kører sammen med deres lille dreng ud til diget. De vil se, hvor galt det står til. Vinden er kraftig. Henriette tager et godt greb i drengens hånd og går op på diget. Da de to kommer op på kanten, er vinden så stærk, at de bliver Vandet pisker ind over Rejsby Dige. 6

8 væltet omkuld og glider hen over græsset. De er på vej ud i havet. Henriette når lige at gribe fat om en stolpe, mens hun stadig holder fast i drengen. Henry får fat i dem begge to og trækker dem ned i læ bag diget. De to voksne når at se havet, og synet er frygtindgydende. Bølgerne slikker op mod kanten af diget. Vandet er steget mindst fire meter. Henry tænker i et glimt på dengang i 1981, da havet brød gennem diget og oversvømmede det meste af Mandø. Fuld styrke Orkanen bliver stadig stærkere. Hjemme følger Henriette og Henry med på tv. De ser satellitfotos af et kraftigt spiralsnoet skysystem, hvor vindene cirkler mod centrum. Inde i spiralen er orkanens øje. Satellitbillede af orkanen den 3. december Klokken er 17.15, og orkanens øje ligger over det nordlige Jylland. Her i lavtrykkets midte er det næsten vindstille. Men omkring øjet har vinden høje hastigheder. Lavtrykket bevæger sig østover og ind mod Danmark med en fart på mere end 50 km/t. Omkring kl. 16 rammer orkanenden jyske vestkyst med fuld styrke. En vindmåler viser næsten 190 km/t. Så går den i stykker. Kaos på Vestkysten Inden det går helt galt, henter Henry sin gamle mor. På vej over gårdspladsen bliver hun pludselig væk. Hun er blæst baglæns ud af træskoene. Henry finder 7

9 hende i nogle buske og får hende slæbt ind i huset. Indenfor ryster væggene. Ude kan de høre, hvad der sker i byen. Husvægge braser sammen, og løse tagplader rammer jord og bygninger. Og så går strømmen på hele øen. Det eneste lys, de kan se, er lyset på de store traktorer, der kører rundt. Fra traktorerne bliver der holdt øje med, om havet bryder gennem diget. Orkanen bevæger sig ind over land og efterlader Vestkysten i kaos. Esbjerg havn er oversvømmet. Store og små skibe har revet sig løs og banker mod kajen. Der går hul i diget på Rømø. 600 får drukner. Knækkede træer var årsag til flere trafikulykker. December Mange huse blev ødelagt af orkanen. Mandø, december Strømmen går Steen Sundberg og hans makker arbejder for elselskabet SEAS på Sjælland. Deres arbejde består bl.a. i at kontrollere højspændingsmaster og store ledninger. Det meste af fredagen har de været i gang med at fælde træer omkring nogle master. Men ved totiden om eftermiddagen stopper de. De kan ikke arbejde i den tiltagende blæst og må køre hjem. Hen på eftermiddagen bliver Steen ringet op af SEAS. Hele Korsør by er uden strøm. Den firehjulstrukne reparationsvogn vil komme og hente ham. Vognen med Steens makker er kun 15 km væk. Alligevel når den først frem to timer senere. Vejene er blokeret af væltede træer, og vognen har kørt en pæn del af turen over marker. Da de to SEAS-folk kører videre mod Korsør, kan de se ledninger og master hoppe og danse, mens vinden rusker. Ude over landskabet er der hele tiden lysglimt fra store gnister. Gnisterne opstår, når elledninger slår sammen eller falder ned. Snart er de fleste byer mørke. Strømmen er gået i store dele af området. I denne nat bliver flere dræbt. Nogle, fordi de kører ind i knækkede træer. Andre, fordi de bliver ramt af tagplader eller træer, der falder til jorden. Skoven vælter Jens Risom er skovfoged på Gisselfeld Gods på Sjælland. Han bor ude midt i skoven, og fra sit hus kan han høre, at de store bøgetræer vælter under vindens pres. I et par minutter lyder det, som om hundreder af kæmpetændstikker knækker. Et stort område med graner er knækket sammen. Ja, det meste af skoven er måske ødelagt af de voldsomme vindstød. Det er umuligt at få overblik. Det er mørkt, og Jens kan ikke gå ud. Nu gælder det arbejdet. Samme aften ringer Jens rundt til firmaer, der kan rydde veje og save stammer. Træopkøbere bliver kontaktet. Skovens egne folk behøver han ikke at ringe til. De kan både høre og se, at der er arbejde nok i morgen. Lidt over midnat er det overstået i det meste af landet. Men på Bornholm raser vindene lidt endnu. 8

10 Allerede dagen efter orkanen var de første skovrydningsmaskiner i gang. Menneskeliv og milliarder De følgende dage kan ulykker og skader gøres op. Otte mennesker er dræbt. Tagene er blæst af talrige huse, og flere huse er væltet. Strømmen er gået i store områder, og adskillige steder tager det dage at få strøm igen. Folk må undvære lys, vand og varme. På mange gårde bliver køerne ikke malket, og svin og høns bliver ikke fodret. De store diger ud mod Vesterhavet holdt også på Mandø. Kun et dige på Rømø gik i stykker. Da havet stod højest, var det fem meter over dagligt vande. Havde det samtidig været højvande, var havet nok brudt gennem flere steder. Skaderne er værst, hvor orkanen var kraftigst. Det kan ses i et bælte tværs over Sønderjylland, Fyn og Sydsjælland. På Gisselfeld blev 2/3 af skoven helt eller delvist ødelagt. I Sønderjylland væltede hele skove. Landet over er der væltet 3,6 millioner m 3 (kubikmeter) træ. Det svarer til den mængde, der normalt fældes i danske skove på to år. Det tog elselskaberne fire måneder at få alle elektriske installationer til at virke, og Steen Sundberg og hans kolleger arbejdede stort set i døgndrift i hele perioden. Forsikringsselskaberne fik travlt med at udbetale erstatninger. Mere end 10 milliarder kroner blev det til. Bygningsfolk havde rigeligt arbejde de næste par år. Geo-aktivitet Hvordan var vejrudsigten, inden Danmark blev ramt af orkanen i december 1999? Det kan du finde ud af ved at bruge aktivitetsark 1. Orkan over Danmark. Brug aktivitetsark 1. Mens du arbejder med denne bog, kan du med fordel foretage nogle målinger af vejret. Måleudstyr. Brug aktivitetsark 2. Mål vejret. Brug aktivitetsark 3. 9

11 Atmosfæren luften omkring dig Normalt tænker vi ikke på luften omkring os. Men under storm og orkan kan vi virkelig mærke, at noget usynligt skubber til os. Luft er altså ikke det rene ingenting. Det, der støder ind i os, er milliarder af små molekyler. Luft består først og fremmest af kvælstof- og iltmolekyler. Hele 78% af luften er kvælstof, og 21% er ilt. Den sidste procent udgøres af andre luftarter som kuldioxid, argon og vanddamp. Hele Jorden er omgivet af et lag af luft. Dette lag kaldes atmosfæren. Jorden og stjernehimlen. Jordens atmosfære er vist med en orange farve. Computermanipuleret foto. Solnedgang set fra rumfærgen Endeavour. Atmosfæren deler sollyset i røde, orange, gule, hvide og blå lag. En mægtig tordensky dækker lidt af udsigten. Tryk Luftens molekyler bliver trukket ned mod Jorden af tyngdekraften. Derfor er der mest luft tæt ved Jorden. Vægten af al luften over Jordens overflade skaber et tryk. Her ved Jordens overflade er trykket ca. 1 atmosfære. Bevæger vi os ud i atmosfæren, falder trykket. For hver fem kilometer, vi stiger til vejrs, halveres trykket, og luften bliver hurtigt tyndere og tyndere. Det betyder, at det er svært at trække vejret på toppen af høje bjerge. Der er simpelthen for lidt af den livsvigtige ilt. I 200 kilometers højde er der stort set ikke noget luft tilbage. Her kan man sige, at atmosfæren stopper. 10

12 Højtryk og lavtryk Trykket ved Jordens overflade er ca. 1 atmosfære. Der findes en række andre betegnelser for tryk. Når vi får vejrudsigter, angives trykket som regel i hektopascal (hpa). 1 atmosfære = 1013 hektopascal. Tryk under 1013 hektopascal kaldes lavtryk. Tryk over 1013 hektopascal er højtryk. Nordlys Ved eksplosioner på Solens overflade sendes strømme af elektriske partikler ud i rummet. Når disse partikler rammer Jordens atmosfære, kan der dannes lys. Det kaldes nordlys. De små partikler fra Solen bliver tiltrukket af Jordens magnetiske nordpol og sydpol. Derfor er det især helt mod nord og helt mod syd, vi kan opleve dette fænomen. Mod nord kaldes det nordlys. Mod syd sydlys. Under ét kaldes det polarlys. Atmosfærens lag Atmosfæren fylder ikke meget i forhold til Jorden. Sammenligner man Jorden med et æble, svarer atmosfæren til æblets skræl. Alligevel inddeler man atmosfæren i en række lag. Disse lag kaldes også sfærer. Troposfæren er det nederste lag i atmosfæren. Den rækker op i ca. 12 kilometers højde. I dette lag er 80% af atmosfærens luft samlet. Det meste, der har med vind og vejr at gøre, foregår her. Når vi rejser med passagerfly, kommer vi hurtigt op over skyerne. Vi befinder os yderst i troposfæren i ca. 10 kilometers højde. Over troposfæren ligger stratosfæren. Den når op i omkring 50 kilometers højde. Her findes et lag af luftarten ozon. Ozonlaget har en yderst vigtig funktion. Det opfanger nemlig langt det meste af det ultraviolette lys fra Solen. Kun en meget lille del af dette lys, når ned til Jordens overflade. Store mængder ultraviolet lys kan dræbe planter, dyr og mennesker. Så ozonlaget redder faktisk vores liv. I de ydre luftlag dannes nordlys. Det er grønne, røde og blå gardiner, der bølger hen over himlen. Nordlys kan vi en sjælden gang opleve i Danmark. Men nærmere de to poler er det et almindeligt syn. Den ydre atmosfære virker også som et skjold mod sten og støv fra verdensrummet. Disse smådele brænder op i de ydre luftlag. Det kan vi af og til se som stjerneskud. Større sten kan falde hele vejen gennem atmosfære og slå ned som meteoritter. Geo-aktivitet Lufttryk. Brug aktivitetsark 4. Forsøg med tryk. Brug aktivitetsark 5. 11

13 Lys og varme Solens lys skaber varme. Men varmen opstår på en anden måde, end de fleste tror. Luften bliver nemlig ikke særlig varm af Solens stråler. Først når lyset rammer Jordens overflade, sker der for alvor noget. Jord, planter og vand bliver opvarmet, og varmen herfra får luftens temperatur til at stige. Jorden virker faktisk som en stor radiator, der giver varme til luften. Ved ækvator falder Solens stråler næsten lodret ind på Jorden. Lyset opvarmer overfladen, og luften bliver varm. Ved polerne kommer lyset mere skråt ind. Det skrå lys kan slet ikke på samme måde opvarme planter, jord og vand. Derfor bliver luften køligere. Ved ækvator er det varmt. Jo længere vi bevæger os mod nord og syd, jo koldere bliver det. Nogle dage kan der være 40 grader varmt ved ækvator, mens fx Sydpolen har kuldegrader på -40. Det er en forskel på 80 grader. Også højden betyder noget for temperaturen. Når et fly starter og bevæger sig op i flyvehøjde, bliver det koldere og koldere. I gennemsnit falder temperaturen 7 grader for hver kilometer, vi kommer op. Så det er ikke så sært, at der ligger sne på de høje bjergtoppe selv i Afrika. Nordlys over Alaska. Nederst til højre skimtes en komet. I Solen sker der hele tiden voldsomme reaktioner. De kan sammenlignes med, at millioner af brintbomber eksploderer på én gang. Solen Uden Solen ville der ikke være vind, skyer og regn. Alle historier om vejret starter derfor 150 millioner km ude i rummet ved den stjerne, vi kalder Solen. Solen blev dannet for ca. 5 milliarder år siden. Den består ikke af fast stof, men af en tæt gas. I den store gaskugle foregår processer, der svarer til, at utallige brintbomber hele tiden eksploderer. På den måde bliver Solens indre 15 millioner grader varm. Under de voldsomme processer udsendes der lys til verdensrummet. Lyset bevæger sig af sted med en fart på km i sekundet. Trods den store afstand tager det derfor kun sollyset otte minutter at nå frem til os på Jorden. 12

14 Solstråler rammer Jorden. Ved ækvator kommer de meget lige ind. Mod nord rammer lysstrålerne mere skråt. En same i det nordlige Sverige indfanger rener. Dag og nat Buskmænd i Kalahari-ørknen i det sydlige Afrika. I Danmark kan vi opleve ret store udsving i temperaturen. Nogle somre går vi svedende rundt i over 30 graders varme, mens vi om vinteren oplever kulde og temperaturer på under -10 grader. Selv inden for det samme døgn kan luftens temperatur svinge meget. Vi kan godt have 25 grader om dagen og under 10 grader om natten. Det er en forskel på mere end 15 grader. Udsving i døgnets temperaturer skyldes først og fremmest Jordens rotation omkring sin egen akse. Om dagen er vi på Jordens solside. Her varmes jord og luft op af Solens stråler. Når det er nat, er vi drejet om på Jordens skyggeside, og her sker ingen opvarmning. Tværtimod. Derfor er det næsten altid varmere om dagen end om natten. Sammenlignet med Solen er Jorden lille. 13

15 Året rundt Jorden cirkler rundt om Solen på et år. På hele rundturen hælder Jordens akse, og den hælder hele tiden den samme vej. Om sommeren vender Nordpolen lidt ind mod Solen. Om vinteren er Jorden cirklet om på den anden side af Solen. Jorden har bevaret sin hældning, og derfor vender Nordpolen nu lidt væk fra Solen. Jordens hældning i forhold til Solen skaber årstiderne. Forestil dig, at det er sommer. Nordpolen vender så lidt ind mod Solen, og Jorden drejer som altid en gang rundt om sin akse i løbet af et døgn. De nordlige egne vil være i sollys det meste af døgnet og i skygge i kort tid. Der giver altså lange dage og korte nætter. Længst mod nord vil der tilmed være sollys hele tiden Det kaldes midnatssol. Samtidig vil Solens stråler komme ret lige ind på de nordlige egne. Samlet vil de lange dage og det mere lodrette lys give varme. Om vinteren har vi de modsatte forhold. Nordpolen hælder nu væk fra Solen. Dagene bliver korte. Lyset falder meget skråt ind. Længst mod nord bliver det slet ikke lyst. Alt i alt betyder det, at årstiden bliver kold. Et bøgetræ gennem fire årstider. På den sydlige del af kloden har de omvendte årstider. Når vi har sommer, har de vinter, og når vi har vinter, har de sommer. Derfor kan man fx i Australien fejre jul i over 30 graders varme. Solhverv og jævndøgn Den 21. juni er den dag, hvor vi har Solen længst på himlen. Sådan er det overalt nord for ækvator. Dagen kaldes sommersolhverv. Den korteste dag optræder et halvt år efter, den 21. december. På den dag er det vintersolhverv. Den 21. marts og den 23. september er dag og nat lige lange. Dagene kaldes forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn. 14

16 Geo-aktivitet Hvorfor har vi dag og nat sommer og vinter? Brug aktivitetsark 6. Temperaturkurver. Brug aktivitetsark 7. Forskellig opvarmning. Brug aktivitetsark 8. Varme på nettet. Brug aktivitetsark 9. Lav et termometer. Brug aktivitetsark 10. På temperaturjagt. Brug aktivitetsark 11. Varmekort over Danmark I Danmark er februar den koldeste måned, mens juli er den varmeste. Temperaturerne på kortene er beregnet som gennemsnit. Der er tegnet linjer gennem punkter med samme temperatur. Februar varmelinjer Hvorfor er der mon ikke ens temperaturer i de forskellige dele af Danmark? Hvad er de gennemsnitlige temperaturer i februar og juli, dér hvor du bor? Juli varmelinjer 15

17 Vinden I Danmark blæser det temmelig meget, og det har vi forstået at udnytte. I gamle dage drev blæsten skibene frem. Mange lystsejlere sætter også i dag pris på en god vind. Rundt om i landet står en del gamle vindmøller, og enkelte af dem virker endnu. På disse møller blev korn malet til mel. Vore dages vindmøller producerer strøm, og produktionen dækker omkring 20% af landets strømforbrug. I år 2030 er det planen, at vindkraft skal kunne dække over 40% af elforbruget. Vinden er som regel nyttig, men den kan også udgøre en fare. Vindmøller ved Kyndby på Sjælland. Et øjenvidne Den 12. oktober 1634 rejste der sig om natten en forfærdelig storm og syndflod. Vandet kom hurtigt. Klokken 12 gik vandet ind i Ribe Domkirke, og det væltede nogle store sten på gravene i kirken. Vandet skyllede mange huse væk, og det gjorde stor skade. Klokken 4 om natten faldt vandet, og det skyllede folk, kvæg, huse og korn bort og druknede mange tusinde mennesker. Gud forbarme sig over os. Mads Pedersen, Ribe 1634 (bearbejdet). I december 1998 blev Vestkysten igen ramt af en storm med vindstød af orkanstyrke. Havnen i Esbjerg blev oversvømmet. Her er kajen, hvor Fanø-færgen normalt lægger til. 16

18 Den store Menneskedrukning Storme har op gennem tiden skabt mange ulykker. I Danmark er det først og fremmest sket i forbindelse med stormflod ved lave kyster. Stormflod opstår, som navnet siger, når det stormer samtidig med, at det er højvande (flod). Stormen kan presse så meget vand ind mod kysten, at vandet stiger flere meter. Højvandet får havet til at stige ekstra. Det kan skabe farlige situationer. I oktober 1634 stormede det så stærkt fra vest, at vand fra Nordsøen blev presset ind i Vadehavet ved Jyllands vestkyst. Havet steg, og samtidig kom højvandet. Vandet nåede en højde på 6 meter over dagligt vande. Alle diger blev gennembrudt, byer blev oversvømmet, og man skønner, at mennesker omkom. Stormfloden blev kaldt Den store Menneskedrukning. Andre stormfloder Storm og højvande har i forening skabt flere katastrofer. Under en stormflod i 1953 blev store områder i Holland oversvømmet. Tusindvis af huse blev ødelagt, og mennesker omkom. Under en storm den 3. januar 1976 steg vandet i Vadehavet til 5 meter over dagligt vande. Flere steder brød vandet gennem digerne. Mange mennesker måtte forlade deres huse, fordi der var risiko for store oversvømmelser. Vandet er brudt gennem digerne på Mandø. En stor del af øen er oversvømmet Ingen mennesker kom noget til, men stormfloden medførte, at flere diger senere blev forstærket. Samtidig byggede man et nyt stort dige i Vadehavet ud for den danske og tyske kyst. Diget kaldes Det fremskudte Dige. I 1981 var der igen stormflod. Havet steg 5 meter. Det fremskudte dige var næsten færdigt, og diget holdt. Men på Mandø brød havet gennem digerne, og det meste af øen blev oversvømmet. Ingen mennesker kom til skade. Avisen 1976 Situationen fra kl. 12 og frem blev særdeles dramatisk. Kl kom der meldinger om, at Rejsby-diget var overskyllet. Kl blev det fra Rømø meddelt, at det nordlige dige var sprængt. Klokken meldte Søværnets Operative Kommando, at man var klar til at hjælpe. Kl kom der fra Ballum melding om, at byen var oversvømmet. Kl kom der fra Højer melding om, at vandet stod 1 meter fra digekroen, og at vandet piskede over diget. Fra Jyske Tidende den 5. oktober

19 Vindretninger. Vindblæste træer og buske på Bornholm. Vindens retning og fart Luft i bevægelse kaldes vind. Kommer vinden fra nord, taler vi om en nordenvind. Navnet angiver altså den retning, luften kommer fra. I Danmark kommer vinden især fra en vestlig retning. Det kan vi blandt andet se på træer, der står på udsatte steder. De er slidt helt skæve og peger mod øst. Normalt måles vindens fart i meter pr. sekund. Denne enhed kan også forkortes til m/s. Er vindstyrken 12 m/s, betyder det ganske enkelt, at luften i vinden flytter sig 12 meter hvert sekund. Det svarer til ca. 43 km/t. I vejrudsigter bruger man af og til andre udtryk for vindens fart. Man taler fx om hård vind, frisk vind, let vind og storm. Beaufort-skalaen Vindstyrke Betegnelse Virkning på land m/s km/t 0 0-0,2 under 1 stille røg stiger lige op 1 0,3-1,5 1-5 svag luftning røgen driver langsomt 2 1,6-3, svag vind blade bevæger sig 3 3,4-5, let vind blade og små kviste bevæger sig 4 5,5-7, jævn vind mindre grene bevæger sig, støv blæses væk 5 8,0-10, frisk vind små træer begynder at svaje 6 10,8-13, hård vind det synger i elledninger 7 13,9-17, stiv kuling større træer svajer 8 17,2-20, hård kuling kviste og grene brækkes af træerne 9 20,8-24, stormende kuling store grene brækker af, skader på huse 10 24,5-28, storm træer kan rives op 11 28,5-32, stærk storm talrige ødelæggende virkninger 12 over 32,6 over 118 orkan voldsomme ødelæggende virkninger 18

20 Geo-aktivitet Hvor kommer vinden fra? Brug aktivitetsark 12. Bedøm vinden. Brug aktivitetsark 13. Vind på nettet. Brug aktivitetsark 14. Solen skaber vind Solen er den kraft, der skaber vindene. Det skyldes, at Solen opvarmer Jorden forskelligt fra område til område, og disse temperaturforskelle sætter luften i bevægelse. Det gælder både det lokale og det globale (altså hele Jordens) vejr. En sommerdag ved havet kan vise, hvad der sker: Morgenen er kølig og næsten vindstille. Solen får i løbet af formiddagen mere magt. Landjorden bliver hurtigt varm. Men havet varmes kun langsomt op. Snart er luften over land meget varmere end luften ude over havet. Når luft bliver varm, udvider den sig og bliver lettere. Det gælder også luften over land. En del af den varme landluft stiger derfor til vejrs. I nogle kilometers højde glider luften ud over havet. Derved kommer der til at mangle lidt luft inde over land. Der er opstået et mindre lavtryk. Den manglende luft suges ind fra havet. Over havet vil der i højden være tilført ekstra luft. Denne luft vil presse luft ned mod havet. Det skaber et større tryk ved havets overflade, et højtryk. Noget af den luft, der ligger lige over havet, vil blive presset ind over land. Man vil opleve, at vinden bevæger sig fra et højtryk over hav til et lavtryk over land. Den form for pålandsvind kaldes en havbrise. Ude over havet vil det være næsten skyfrit. Inde over land kan der opstå skyer og regn. Her bliver varm luft jo løftet til vejrs, og i luft, der stiger, dannes let skyer og regn. Havbrise og landbrise I løbet af aften og nat bliver det ofte varmere over vand end over land. Der dannes derfor et lavtryk over havet. Vindene blæser fra land ud mod havet. Der er opstået en landbrise. 19

21 Geo-aktivitet Hvad sker der med kold luft? Brug aktivitetsark 15. Hvad sker der med varm luft? Brug aktivitetsark 16. Læg i øvrigt mærke til, at vindens retning ved Jordens overflade og i højden er direkte modsat. I højden blæser vinden fra land til hav. Ved jordens overflade er retningen fra hav til land. Dette lille vindsystem giver os nogle regler for, hvordan luft bevæger sig: Nær Jorden vil vinden blæse væk fra et højtryk og ind mod et lavtryk. I højden er det faktisk lige modsat. Hvor der er lavtryk, og luften stiger til vejrs, dannes ofte skyer og regn. I områder med højtryk og luft, der falder, har vi meget tit klart vejr. Lavtryk over ækvator Historien om Solen, der skaber havbrise, kan opleves i stor målestok. Over ækvator sker der en kraftig opvarmning pga. Solens direkte indstråling. Den varme luft udvider sig, og en del af den luft, der når op i højden, strømmer mod nord og syd. Det betyder, at der opstår et bredt bælte med lavtryk langs hele ækvator. De vinde, der blæser ved jordoverfladen, vil blæse ind mod lavtrykket. Altså ind mod ækvator. På grund af Jordens rotation vil blæsten blive afbøjet, så den enten kommer fra nordøst eller sydøst. Vindene kaldes også passatvinde. Langs ækvator vil det ofte regne meget, og det er da også her, at man finder verdens store regnskove. Jordens store vindsystemer. Sådan ser det ud i teorien. I virkeligheden er højtryk og lavtryk ikke helt så jævnt fordelt. Trykkene bevæger sig også noget rundt. 20

22 Tungt læsset æsel i det sydlige Marokko. Der er næsten konstant højtryk i området, hvilket giver et tørt klima. Sæl flænses på isen i det vestlige Grønland. Her blæser ofte kolde vinde fra højtrykket ved Nordpolen. Højtryk omkring 30 grader nord og syd Den højtgående luft fra ækvator bevæger sig mod nord og syd. Omkring 30 grader nordlig bredde og 30 grader sydlig bredde bliver luften koldere og tungere. Luften synker ned, mens den samtidig presser luft ned mod jorden. På den måde opstår der områder med højtryk. Vindene nær jorden blæser væk fra disse bælter med højtryk. Der falder næsten ikke regn i højtryksområder. I egnene omkring 30 grader nord og syd finder vi da også verdens store ørkner fx Sahara-ørknen i Afrika. Højtryk ved Polerne I områderne ved Nordpolen og Sydpolen er det koldt. Luften trækker sig derfor sammen, og ny luft strømmer ind og lægger sig over den kolde luft. Trykket bliver højt. Nær Jordens overflade strømmer luften væk fra højtrykkene. Væk fra de kolde egne ved polerne. Lavtryk over Nordeuropa Kolde vinde fra området omkring Nordpolen blæser mod syd, og varm vind fra syd blæser mod nord. I Nordeuropa tørner de to luftmasser sammen. En mængde luft bliver tvunget til vejrs, og det skaber lavtryk. Danmark ligger netop, hvor den kolde luft slås med den varme. Her opstår ofte en række lavtryk, der bevæger sig mod øst. Lavtrykkene følger baner, der styres af en meget stærk vind i ca. 10 kilometers højde. Vinden blæser fra vest mod øst med en fart på over 300 km/t. Denne kraftige vind kaldes jet-strømmen og ikke uden grund. Mange jetfly søger faktisk ind i denne luftstrøm, når de flyver fra vest mod øst. På den måde sparer de både brændstof og flyvetid. Det er faktisk hurtigere at flyve fra USA til Europa end den modsatte vej. På den sydlige halvkugle findes en tilsvarende jetstrøm med tilhørende lavtryk. 21

23 Lavtryk over Europa bevæger sig næsten altid fra vest mod øst. ind over landet, bliver det som regel nogle grader varmere. På vejrkort er varmfronten ofte vist med en rød streg med bløde runde buer. Grænsen til den kolde luft kaldes koldfronten. Når en koldfront passerer, bliver det køligere. Koldfronten er markeret med en blå streg med skarpe spidser. Ved de to fronter vil det ofte regne. På toppen af de to fronter har vi et lavtryk. På grund af Jordens rotation vil vindene ikke blæse lige ind mod lavtrykket. De cirkler snarere rundt om det lave tryk mod urets retning. På satellitfotos kan vi ofte se et spiralsnoet forløb af skyer, som afspejler luftens bevægelser. Jo lavere tryk jo stærkere er vinden. Der er simpelthen et kraftigere sug i lavtrykket. Under orkanen den 3. december 1999 målte man et af de laveste tryk i Danmark nogen sinde. På Anholt faldt trykket til 952 hektopascal. Det gav orkan. Fronter over Danmark Grænsen mellem kold og varm luft er ikke en ret linje. Den består af en række usynlige bølger. Disse bølger ser vi ofte tegnet ind på vejrkort. Grænsen til den varme luft, der bevæger sig mod øst, kaldes en varmfront. Når en sådan front kommer Satellitfoto af Europa og Nordafrika. En koldfront med regnskyer strækker sig fra det sydlige England op i Nordsøen. Skyer og vinde cirkler ind mod selve lavtrykket øverst til venstre. 22

24 Højtryk over Danmark Med mellemrum dannes der højtryk i nærheden af eller lige over Danmark. Det giver roligt og klart vejr. Om sommeren får vi varme dage, fordi Solen rigtig kan komme til at opvarme jord, vand og luft. Men om vinteren medfører højtryk kulde og frost. Vejret er så klart, at den sidste rest af varme stråler ud fra Jorden. Højtrykkene kan i længere perioder forhindre lavtryk i at vandre ind over landet. Tornadoer Vindene blæser altid væk fra et højtryk. En tornado nærmer sig. Vindens hastighed kan nå over 400 km/t. Computermanipuleret foto. Det regner med fisk og tudser. Så kommer der grene, træer, brædder, glas og køleskabe ned fra den sorte himmel. Mens lynene glimter, slår de hylende vinde en stribe af huse til pindebrænde. Alt bliver suget til vejrs i en hvirvlende, sort skysøjle, og det hele falder først til jorden et par kilometer væk. Ved siden af de smadrede huse står andre huse fuldstændig uskadte. 23

25 En tornado har med voldsom kraft passeret den lille by. Der er heldigvis ikke sket skader på mennesker. Folk har set den hvirvlende tornado i god tid og er gået ned i deres sikkerhedskældre. Og kældrene holdt. Sådan udvikler vejret sig jævnligt i det mellemste og østlige USA. Men tornadoer kan også hærge i Australien og varme egne af Europa og Asien. Tornadoer opstår i områder, hvor der er varm, fugtig luft langs jorden og kold, tør luft ovenover. Den varme luft kan pludselig stige til vejrs med stor kraft, og derved skabes et meget lavt tryk. Luften suges ind i lavtrykket fra siderne. Vindene cirkler ind mod centrum, som når vi lukker vand ud af et badekar. Vindenes fart kan nå op på 450 km/t. Det er de højeste vindhastigheder i verden. I USA har man omkring 700 tornadoer om året. Nogle bevæger sig flere hundrede kilometer og varer flere timer. Men de fleste har kun kort levetid. I Danmark kan vi med mellemrum opleve skypumper. Det er hvirvelvinde som tornadoerne, men de er betydelig svagere. De kan dog godt løfte taget af et hus. De fleste skypumper opstår sidst på sommeren ude over havet. Tropiske orkaner To skypumper ved Christiansø, Tornadoer påvirker kun ganske små områder, og de lever i kort tid. Tropiske orkaner består også af vinde, der cirkler rundt. Men det hele foregår i meget større skala. En orkan kan måle op til tusind kilometer i diameter. Den kan leve i flere uger og bevæge sig tusinder af kilometer. For at kunne kaldes en orkan, skal vindenes fart op over 120 km/t. De ødelæggelser, der følger med, kan være uhyggelige. Mitch var en af de mest ødelæggende orkaner i 1990 erne. Den tropiske orkan ramte Mellemamerika i oktober Vindene kom med en fart på op til 250 km/t. Med orkanen fulgte en voldsom regn, der skabte store oversvømmelser. Naturens rasen medførte, at mennesker omkom, og to millioner mennesker mistede deres bolig. I nogle lande blev over 70% af alle jernbaner, veje og broer skyllet bort. Det tog flere år at få skabt nye veje og broer med normal trafik. De fleste orkaner dannes i troperne over havet. Her er der risiko for orkaner, hvis vandet er over 25 grader varmt, og luften er fugtig. Disse forhold kan få luften til at stige hurtigt til vejrs, og derved skabes et meget lavt tryk. Luft fra et stort område cirkler ind mod lavtrykket. På satellitfotos ser man et stort spiralsystem af skyer. I hele området er der megen regn med lyn og torden. I kraftige orkaner når vindens fart op på mere end 200 km/t. De fleste større orkaner får navne som fx Andrew, Donna, Hugo, George eller Gloria. 24

26 Orkanen Mitch fotograferet fra en satellit den 26. oktober Orkanen befinder sig ud for Mellemamerika. Der opstår omkring 400 orkaner om året, og orkanerne ødelægger mest, når de rammer land. Det er ikke kun de høje vindhastigheder, der ødelægger. I havet skaber orkanen en flodbølge, som kan oversvømme lave kystegne. I 1970 erne dræbte flodbølgen efter en voldsom orkan mennesker i Bangladesh. I orkanområder kan det regne så voldsomt, at der længere inde i land opstår oversvømmelser. Til gengæld tager landet farten af orkanen, og til sidst mister den pusten. Man kan følge orkanernes baner og størrelser ved hjælp af optagelser fra satellitter. Derfor når man som regel at advare befolkningen om uvejret, inden det rammer. En kvinde henter drikkevand i ruinerne. Hendes hus blev totalt ødelagt af orkanen Mitch. Flere navne for orkan Verden over bruges der forskellige udtryk for orkaner. I USA og andre steder i Nordamerika kaldes de hurricanes. I Sydøstasien er det tyfoner. Australierne taler om Willy- Willies, og ved Afrika omtales orkaner som cykloner. Tropisk orkan Flodbølge Orkanens øje Orkanens rotation Vandet løftes op Varm, fugtig luft 25

27 Vandet i luften Iskrystaller kan have mange former, men de er altid bygget over et sekskantet mønster. Vi kan se formerne i snefnug og i isblomster på kolde ruder. Is er vand på fast form. Dråber skaber ringe i vandet. Her har vi vand på flydende form. Vanddamp er usynlig. Så heller ikke mågerne kan se dampen. Vanddamp er vand på luftform. Set ude fra rummet er Jorden en blå planet præget af vand. 70% af vores klode er dækket af hav, og på land er der floder, åer og søer. Kolde områder lyser af is og sne, og hvide skyer svæver rundt i atmosfæren. Jordens vand findes ikke bare som væske. Når temperaturen går under nul grader, fryser vandet til is. Over nul grader er vand på flydende form, og jo varmere det bliver, jo mere vand fordamper ud i luften som usynlig damp. Vinde er i stand til at føre is, vand og damp rundt på Jorden. En ændring i temperatur kan hurtigt ændre luftens vand fra én form til en anden. En byge Fra planter, jord, søer og hav forsvinder der hele tiden usynlig vanddamp op i luften. På varme dage stiger luften til vejrs. Jo længere luften kommer op, jo koldere bliver den. I en kilometers højde er det allerede ca. syv grader koldere. To km oppe er det 14 grader koldere, og i tre kilometers højde er temperaturen faldet med 21 grader. 26

28 De små dråber i hvide skyer er ikke mere end 0,02 millimeter store. De vejer ikke meget, og de holdes oppe af den stigende luft. Kommer dråberne endnu længere op i endnu koldere luft, bliver dråberne til små iskrystaller. Hvis der er rigtig mange små dråber i skyerne, støder de ofte sammen og vokser sig større og større. Skyerne er nu ikke hvide, men helt mørke. Solens lys kan nemlig ikke længere skinne igennem de mange dråber. De store dråber bliver så tunge, at de ikke længere kan holde sig svævende. De falder mod jorden som regn, og vi får en byge. Somme tider udvikler bygen sig hurtigt og voldsomt. Så kan vejret slå gnister. Lyn og torden Sådan kan en bygesky dannes. Når luft bliver afkølet, kan den ikke længere rumme så meget damp. Den usynlige damp bliver til milliarder af små vanddråber, der danner lette hvide skyer. Hver dag er der lyn og torden steder på Jorden. De kraftigste tordenvejr finder sted omkring ækvator. I Danmark bliver der med særlige målere talt omkring lyn om året. Det svarer til, at der over hver km 2 i landet springer to lyn. I gennemsnit dræbes ét menneske årligt af lynene. En bygesky med regn. 27

29 I en tordensky er de elektriske ladninger ulige fordelt. Toppen er som regel positiv (+), mens bunden er negativ(-). Vi kan mange gange følge med i, hvordan et tordenvejr opstår. Som regel har det været rigtig varmt. På et tidspunkt begynder store mængder varm luft at stige til vejrs. I en vis højde dannes skyer. Skyerne vokser hurtigt, og de kan vokse helt op i 11 kilometers højde. De bliver altså højere end verdens højeste bjerg, Mount Everest. Langt over Jordens overflade bevæger luft og dråber sig ud til siden. De store skyer får form som paddehatte. De bliver også mørkere, fordi der dannes regndråber i skyerne. Oppe i højden opstår der iskrystaller. Inde i skyerne suser is og vand af sted i stærke luftstrømme. Små dråber og krystaller kan tage flere ture op og ned. Vandet samler sig efterhånden til store dråber, og is og vand samles til hagl. Og nu sker der noget, som vi alle faktisk godt kender til. Hvis vi gnider en ballon mod en trøje, bliver ballonen elektrisk. Ballonen kan løfte hårene på hovedet, og vi kan høre små gnister springe, hvis vi holder ballonen hen til en trøje. På samme måde går det med luft, vand og is i skyerne. Når de små dele suser af sted, gnider de Lynet slår ned under et kraftigt tordenvejr. mod hinanden. Det betyder, at skyerne bliver meget elektriske. Så elektriske, at der springer store gnister. Det kalder vi også lyn. Lynet slår ned Lynene kan springe inde i en enkelt sky eller fra sky til sky. Kun hvert 5. lyn bevæger sig mellem jorden og skyerne. Den elektriske strøm vil søge den korteste vej. Derfor slår lynet ofte ned i høje huse, træer, el-ledninger eller master. Rammer lynet en bil, vil strømmen bevæge sig på ydersiden af bilen, og ingen i bilen bliver skadet. Rammer lynet et hus, vil strømmen ofte løbe langs ydersiden eller bevæge sig ind i vandrør og ledninger, inden det bevæger sig ned i jorden. Så vi er ret godt beskyttet i vores huse. Den elektriske spænding i forbindelse med et lyn kan være på 50 millioner volt. I et normalt elstik er der kun 230 volt. Temperaturen i et lyn er over grader. Den enorme varme får luften til at udvide sig og derpå trække sig sammen. Det skaber det voldsomme brag, vi kalder torden. Lyden fra torden bevæger sig med 28

30 Nedbør Det vand, der falder ned på jorden, kan have flere former. Det kan være regn eller sne. Vi oplever også en blanding af regn og sne. Det kaldes slud. I forbindelse med tordenvejr falder der ofte hagl. Samlet omtales det hele som nedbør. Ramt af lynet flest gange Parkbetjent Sullivan fra USA er det eneste menneske i verden, som har overlevet at blive ramt af lynet syv gange. Han blev også kaldt Den menneskelige Lynafleder. Første gang, han blev ramt, var i 1942, hvor han mistede en storetånegl. I 1969 blev hans øjenbryn svedet. Året efter blev hans venstre skulder forbrændt af lynet gik der ild i håret. Året efter gik der atter ild i håret, og begge ben blev forbrændt blev ankelen beskadiget, og i 1977 fik han forbrændinger på bryst og mave. I september 1983 blev det meddelt, at han havde begået selvmord på grund af ulykkelig kærlighed. Fra Guinness Rekordbog, 1997 (forkortet). en fart på ca. 300 meter pr. sekund. Ved at tælle sekunder fra vi ser et lyn, til vi hører braget, kan vi regne på, hvor langt lynet er væk. Går der tre sekunder, ja så er lynet en kilometer væk. Går der seks, er afstanden to kilometer osv. Bjerge Når vinden rammer en bjergkæde, og luften bevæger sig til vejrs, dannes der ofte skyer. Det kan fx opleves langs de norske fjelde. I Norge er der normalt vestenvind. Vinden bliver tvunget til vejrs af bjergene, og luften afkøles. Den usynlige vanddamp bliver til skyer. Længere oppe bliver skyernes dråber så store og tunge, at det begynder at regne. Er temperaturen i skyen så lav, at der dannes iskrystaller, vil det begynde at sne. På vestsiden af de norske bjerge regner og sner det meget. Laviner I februar 1999 sneede det voldsomt i Alperne. Snelaget på bjergsiderne blev stadig tykkere. Mange steder skred sneen ned i dalene som store laviner. Tirsdag de 23. februar ramte en voldsom lavine byen Galtür i Østrig. 27 mennesker omkom i snemasserne. Flere huse blev smadret. De følgende døgn var der stor fare for, at hele byen ville blive dækket af lavinernes sne. 35 helikoptere i fast rutefart fløj godt mennesker fra det farlige område til mere sikre steder. En lavine kan rumme et par millioner tons sne, og den kan glide af sted med en fart på 350 km/t. De fleste laviner rammer ubeboede områder og gør ingen skade. Der bliver højst væltet nogle træer. Men rammer lavinen et område med mennesker, går det galt. 29

31 På bagsiden af høje bjerge er det ofte tørt. Dels er en mængde vand regnet ud af luften. Dels er vinden igen kommet ned i lavere og varmere områder, hvor luften kan rumme mere vanddamp. Man siger, at bjergene giver regnlæ. Disse tørre bjergvinde kan vi have glæde af i Danmark. Når vinden er i nordvest, giver de norske fjelde læ, og vi kan have klart vejr i store dele af Danmark, først og fremmest Nordjylland. I Danmark har vi ikke just bjerge. Men det viser sig faktisk, at vi ofte har mere nedbør i høje bakkede egne. Selv meter betyder altså noget for nedbøren. Lavtryk og regn Når et lavtryk passerer nord om landet, bliver vi passeret af varm- og koldfronter. Kunne vi se varmfronten fra siden, ville vi opleve den varme luft glide skråt op over den kolde luft. Den varme luft afkøles i højden, og det giver skyer. Når en varmfront er på vej, ser vi først høje, lette fjerskyer. Senere bliver skydækket lavere og tungere, og til sidst kommer der regn. Ved koldfronten presser den kolde luft sig ind under den varme luft foran. Den varme luft skubbes ret voldsomt til vejrs og afkøles. Der opstår som regel store markante skyer, som giver kraftig regn. Til gengæld er det hele ret hurtigt ovre. Hvor skyet er det? I vejrudsigterne får vi ofte at vide, hvor mange skyer, der er på himlen. Der bruges ganske bestemte udtryk: Skyfrit: næsten ingen skyer på himlen. Letskyet: mindre end halvdelen af himlen er dækket af skyer. Skyet: mere end halvdelen af himlen er dækket af skyer. Overskyet: himlen er dækket af skyer. Geo-aktivitet Skyer. Brug aktivitetsark 17. Nedbør. Brug aktivitetsark 18. Lavtryk og damp. Brug aktivitetsark 19. Skyer på nettet. Brug aktivitetsark

32 Nedbørskort over Danmark Årlig nedbør Det regner lidt mere i Jylland end på Øerne. Vinden kommer ofte ind fra vest, tvinges lidt til vejrs og afgiver regn. Det østlige Danmark ligger på den måde lidt i regnlæ af Jylland. De nordvestlige egne ligger endvidere ofte i læ af de norske fjelde. Alt i alt er det sydlige Jylland mest udsat for nedbør. Se på nedbørskortet over Danmark. Hvor meget regner det i gennemsnit om året, hvor du bor? Dug og tåge Den mængde usynlig vanddamp, der er i luften, kaldes luftfugtigheden. Er luftfugtigheden 100%, kan der ikke være mere vanddamp i luften, uden den begynder at blive til små dråber. Vi siger, at dugpunktet er nået. Når luftfugtigheden er 80%, skal der lidt mere vanddamp i luften, inden der dannes dråber. Er fugtigheden kun 40 %, er der lang vej igen, før dråberne dannes. Om sommeren bliver det om aftenen ret koldt ved jorden. Luften afkøles, og vanddamp bliver til fine dråber, der sætter sig på græs og blade. Det kaldes dug. Hvis et tykkere luftlag lige over jorden afkøles, bliver der også dannet små dråber i luften. Der opstår tåge. Tåge er skyer, som ligger helt nede ved jorden. Så hvis du har gået i tåge, så ved du også, hvordan der er i en sky. Tåge over heden. 31

33 Oversvømmelser Vand giver normalt liv til planter, dyr og mennesker. Men regn kan også være en af naturens største dræbere. Kraftig regn skaber nemlig oversvømmelser. I sommeren 1996 brød et kraftigt regnvejr løs i et 250 km 2 stort bjergområde i Italien. I løbet af 14 timer faldt der 5 centimeter regn. Det svarer til, hvad det regner i Danmark på en hel måned. Vandet bruste ned mod en smal flod i dalen, og undervejs opstod der sten- og jordskred. Vejstykker blev skyllet væk af det strømmende vand. I floden steg vandet hurtigt 5 meter, og flere steder gik vandet op i 9 meters højde. Biler og huse blev skyllet væk. De fleste folk fik reddet sig op ad skråninger, men 14 mennesker omkom under oversvømmelserne. Liget af en mand blev fundet 30 kilometer fra det sted, hvor vandet havde grebet fat i ham. Mange byer langs floden blev afskåret fra omverdenen, og helikoptere måtte flyve vand og mad op til beboerne. Flere små byer blev begravet under mudder og murbrokker. 600 mennesker stod helt uden hus og hjem, og mange vendte aldrig tilbage. Der skete ødelæggelser for millioner af kroner. Oversvømmelsen i Italien kom som et chok. Andre oversvømmelser forløber noget langsommere. I marts 1993 sneede det voldsomt midt i USA. Sidst på måneden smeltede sneen, og i april regnede det mere end 40 cm. I juni og juli regnede det tre gange mere end normalt, og floden Mississippi gik over sine bredder. Oversvømmelserne dækkede et område på Danmarks størrelse huse blev ødelagt, og 48 mennesker omkom. Bangladesh er ofte ramt af oversvømmelser. Landet ligger lavt, og der kan opstå voldsomme regnskyl. I 1988 stod 3/4 af Bangladesh under vand, og i 1991 steg vandet så hurtigt under en orkan, at mennesker omkom. Den værste oversvømmelse fandt sted i tallet i Kina. Floden Yangtzekiang gik over sine bredder, og 2,5 millioner mennesker omkom. Geo-aktivitet Vejrkatastrofer. Aktivitetsark 21. I september 2001 regnede det kraftigt i det nordlige Sverige. Det gav store oversvømmelser. Flere steder var vandstanden 1,5 meter over det normale. Mange huse stod under vand. Vandets kredsløb Vand er på evig rejse. Men der er bestemt forskel på, hvor lang tid det opholder sig forskellige steder. Forskere har beregnet, at vand i gennemsnit er i skyerne en uge. På tre uger strømmer det gennem åer og floder. Al vand ender til sidst i havet. Her hviler det i ca år, inden det igen fordamper. Saltvand Grundvand 32

34 Klima Verdens højeste temperatur i skyggen: 58 grader i Libyen, Danmarks højeste temperatur i skyggen: 36 grader i Holstebro, Verdens laveste temperatur: -89 grader på Antarktis, Laveste temperatur i Danmark: -31 grader i Hørsted, Vådeste sted: Meghalaya, Indien. Her falder i gennemsnit 11 meter regn om året. Tørreste sted: Chiles stillehavskyst. Her falder i gennemsnit mindre end 0,1 mm regn om året. Største snefald: Fra februar 1971 til februar 1972 faldt der 31 meter sne på Mount Rainier, USA. Største vindhastighed: 450 km/t i en tornado i USA. Disse rekorder viser, at vejret svinger meget fra sted til sted. Selv på det samme sted kan der være stor forskel fra dag til dag ja, fra time til time. Vejret veksler. Klimaet er til gengæld ret konstant. Vejr og klima er nemlig ikke det samme. Vejret er de forhold, vi oplever lige i øjeblikket: temperatur, vind, skyer, nedbør og tryk. Klima er det gennemsnitlige vejr over en længere årrække. Får vi at vide, at temperaturen i Rom normalt er 8 grader i december, så betyder det bare, at sådan har det i gennemsnit været gennem 30 år. Derfor kan der sagtens på en vinterdag i 2002 være -2 grader. Bevæger vi os fra Nordpolen til Sydpolen, kommer vi gennem en række klimazoner. Der er stor forskel på, hvilke planter og dyr, der lever i disse zoner, og der er selvfølgelig også stor forskel på, hvordan mennesker kan leve. Klimazoner Polart klima: Varmeste måned under 10 grader Tempereret klima: Varmeste måned over 10 grader koldeste måned under 5 grader Subtropisk klima: Koldeste måned over 5 grader Tropisk klima: Koldeste måned over 15 grader 33

35 Hundeslæde i det vestlige Grønland. Her er polart klima. Polart klima I de områder, som støder op til Nordpolen, er der polart klima. Selv ikke den varmeste måned bliver mere end 10 grader i gennemsnit. En stor del af områderne er dækket af is og sne hele året. Der, hvor is og sne smelter midt på sommeren, kan jorden stadig være frossen et stykke nede. Planterne er lave, og der er ikke mange arter. Her vokser ikke høje træer. Dyrene er beskyttet mod kulden af kraftig pels, fjer med tykt dunlag eller spæk under huden. Der bor forholdsvis få mennesker i det polare område. Med godt varmt tøj kan de færdes ude de fleste af årets dage. Men det er naturligvis også vigtigt at kunne komme ind i varme boliger. En ganske stor del af befolkningen lever af fangst og fiskeri. marker med korn, kartofler, roer og andre afgrøder. Der holdes køer, svin og får. Da vintrene er kolde, må husene være robuste, og der skal være mulighed for opvarmning. En række af klodens store og rige industrilande ligger i dette bælte. Danmark har tempereret klima. Tilmed den form for tempereret klima, som kaldes tempereret kystklima. Vandet i havet omkring os er køligt om sommeren. Der skal nemlig lang tids sol til at varme havet op. Til gengæld er havet ikke så koldt som landjorden om vinteren. Havet er bedre end landjorden til at holde på varmen. Havet påvirker luften, så den også er kølig om sommeren og mild om vinteren. Når der er under 18 graders forskel på varmeste og koldeste måned, er der tale om kystklima. Længere inde i Europa og Asien er det meget varmt om sommeren og meget koldt om vinteren. Forskellen mellem varmeste og koldeste måned er over 18 grader. Her er fastlandsklima. Klimaet i Nordvesteuropa er i det hele taget forholdsvis mildt. Det skyldes i høj grad den varme Golfstrøm. Denne havstrøm starter i et meget varmt klima i den Mexicanske Golf ved Amerikas kyst. Af vinden føres den mod Europa, og her varmer den luften op. En glimrende form for fjernvarme. Bøgeskov ved Århus. Her er tempereret klima. Tempereret klima Lige syd for det polare område er der tempereret klima. Her er den varmeste måned over 10 grader, mens den koldeste er under 5 grader. I det tempererede område vokser der store træer. Mægtige områder ligger hen som nåleskov eller løvskov. Der er mange forskellige plante- og dyrearter. I egne med ringe nedbør er der græsstepper som fx den amerikanske prærie. Store områder er opdyrkede 34

36 Subtropisk klima Golfstrømmen fører varme til Nordeuropa. Den subtropiske zone støder op til den tempererede. Her når temperaturen selv i den koldeste måned ikke under fem grader. Vinteren er mild og mange steder med en del regn. Sommeren er ofte meget varm og tør. Mængden af nedbør afgør, hvad der kan vokse. I områder med regn er der skov og krat. Egne næsten uden regn har busksteppe, græssteppe eller ørken. I den subtropiske zone kan man bl.a. dyrke vin, bomuld, oliven, appelsiner og citroner. Man har køer, svin, får og geder. I det subtropiske område er der også en del industri. Det meste af året går folk i let og luftigt tøj, og mange huse har ikke nogen form for opvarmning. Ofte er husene malet hvide. Den hvide farve tilbagekaster sollyset, og det gør indeklimaet køligere. Appelsinplukker på arbejde i Californien, USA. Her er subtropisk klima. Tropisk klima Omkring ækvator er der tropisk klima. Temperaturen for den koldeste måned er over 15 grader. Tæt på ækvator har vi et bælte med lavtryk og daglige regnskyl. Det regner dog ikke hele dagen. Først hen mod middag sætter regnen ind, og den varer til ud på eftermiddagen. Ofte er der kraftige tordenvejr. Den naturlige plantevækst er regnskov. Nord og syd for regnskoven findes områder, hvor året er delt ind i en regntid og en tørtid. Her er der savanne med spredte træer, og i særlig tørre områder græssteppe og ørken. Store dele af tropernes regnskove er fældet. Det er sket for at sælge træet, men også for at give plads til at dyrke majs, sukkerrør, ris, tebuske, kaffebuske eller kakaotræer. På steder med savanne og steppe holder man dyr som kameler, køer, får og geder. En stor del af verdens fattige ulande ligger i den tropiske zone. Det er ikke uden problemer at dyrke den tidligere regnskovsjord. Jorden er mange steder fattig på næring, og når skoven er fældet, vasker regnen ofte den gode jord væk. Markerne kan til sidst blive så udpinte, at man ikke kan dyrke noget. I savanner op mod ørkner holder man flere steder så mange dyr, at de overgræsser jorden. Områderne kan ende med at blive ørken. På den måde 35

37 Segama-floden på Borneo skærer sig gennem den tætte regnskov. Her er tropisk klima. er fx Sahara-ørknen blevet langt større, end den engang var. Det har vist sig, at træer og buske er med til at give et fugtigt klima. Når træer og buske er væk, bliver klimaet mere tørt, og det kan blive så tørt, at det ikke er muligt at dyrke jorden. Vi mennesker kan altså være med til at skabe et dårligt klima. Den sydlige halvkugle Bevæger man sig syd for ækvator, genfinder man de samme klimatyper som mod nord. Først subtropisk klima, så tempereret klima, og det ender med polart klima omkring Sydpolen. På den sydlige del af Jorden er årstiderne vendt på hovedet. Her er det sommer, når det er vinter på den nordlige halvkugle. Geo-aktivitet Klimazoner. Brug aktivitetsark 22. Monsunen Det er ikke kun temperaturer, der har betydning for klimaet og dermed for menneskers levevis. Mængden af nedbør er også vigtig. I Indien og i det meste af Sydøstasien er planter, dyr og mennesker tilpasset det fænomen, der kaldes monsunen. Indien har tropisk klima, og om sommeren bliver luften inde over fastlandet varmet kraftigt op. Meget varm luft stiger til vejrs, og der opstår et lavtryk inde over land. Det trækker vind ind fra havet. Vinden kaldes sommermonsunen, og den rummer 36

38 fugtig havluft. Inde over land stiger vinden til vejrs, og fugten afgives i form af regn. Sommeren bliver derfor en varm regntid. Det hele kan faktisk betragtes som en kraftig forstørret havbrise (se side 19). Hen på efteråret bliver landjorden koldere. Nu er havet varmest. Ude over havet stiger luften til vejrs, og der skabes lavtryk. Vinden blæser derfor ind over Indien og ud mod havet. Dette fænomen kaldes vintermonsunen. Monsunen er tør, fordi den kommer fra det tørre fastland. Det regner næsten ikke inde over land. Det er tørtid. Systemet virker som en forstørret landbrise (se side 19). Langt de fleste indbyggere i Indien lever af landbrug, og deres arbejde følger årstiden. I starten af regntiden bliver der plantet ris på markerne. Risen skal vokse i oversvømmet jord, og derfor er regntiden perfekt til risdyrkning. Når det hen på efteråret bliver tørt, høster man risen. I den tørre tid kan der så dyrkes grøntsager og andre afgrøder på markerne. På de marker, der kunstvandes, bliver der fortsat dyrket ris. Hvis vejret arter sig anderledes end normalt, kan det få katastrofale følger. Udebliver monsunregnen, bliver der tørke og mangel på ris. Det medfører sult og sygdom for millioner af mennesker. Er monsunregnen omvendt for voldsom, giver det oversvømmelser, som ødelægger både høst og huse. Resultatet er igen sult, sygdom og fattigdom. Monsun, sommer Monsun, vinter Geo-aktivitet Hydrotermfigurer A B C. Brug aktivitetsark 23, 24 og 25. Tegn selv hydrotermfigurer. Brug aktivitetsark 26. Monsunen spiller en vigtig rolle i meget store områder omkring ækvator. 37

39 [58] Her bygges terrasser, hvorpå der kan dyrkes ris. El Niño giver klimaskifte Med 2-9 års mellemrum kan klimaet i den tropiske del af Stillehavet ændre sig en del. Klimaskiftet kaldes El Niño. På spansk betyder El Niño Jesus-barnet, og skiftet sker faktisk ved juletid, når Jesus fødselsdag fejres. El Niño optræder oftere nu end før, måske som følge af drivhuseffekten (se side 43). I var der en voldsom El Niño. Klimaskiftet medførte tørke i Indonesien, Mexico og USA, og voldsom regn gav oversvømmelser i Peru og Kenya. Jordens temperaturer var højere end normalt. Hvordan gik det til? Normalt blæser vindene i Stillehavet ved ækvator fra øst mod vest. Det betyder, at det varme vand i havoverfladen blæses mod vest og samles omkring Indonesien. Det varme vand her varmer luften op. Luften stiger til vejrs, og det begynder at regne. Indonesien er normalt et af de mest regnfulde områder i verden. Med 2-9 års mellemrum kan der opstå pauser i blæsten mod vest. Så bliver vandet i den østlige del af Stillehavet varmere. Varm luft stiger til vejrs. Det begynder at regne voldsomt i områder, hvor det normalt ikke regner meget. Til gengæld bliver der tørke i Indonesien, hvor man normalt har meget regn. Tilsyneladende påvirker klimaskiftet også højtgående vinde. Derfor kan der ske klimaskift flere steder i troperne og i subtroperne. Vejret i Europa bliver efter alt at dømme ikke påvirket af El Niño. 38

40 Vejrudsigter Hver tredje eller sjette time går folk rundt om i verden ud til deres klimastation. Her aflæser de vind, skyer, tryk, temperatur med mere. Det hele samles til en talkode, som sendes til landenes vejrcentre. Flere steder sker aflæsningen elektronisk. I Danmark modtager Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) ikke kun koder fra Danmark, men fra hele verden. De fleste oplysninger kommer fra målesteder på land, men der sendes også besked fra skibe, olieboreplatforme og fly. Koderne fra målestederne indsættes i løbet af en time på et kort. Der tegnes linjer mellem områder med samme tryk. Disse linjer kaldes isobarer. Varmfronter og koldfronter markeres, og områder med nedbør bliver farvet. Før i tiden forudsagde man vejret udelukkende ud fra disse vejrkort. Men i vore dage har man andre oplysninger at støtte sig til. Fra satellitter sendes der hele tiden billeder til Jordens vejrcentre. Disse billeder viser bl.a., hvor der er skyer. Billederne ser vi i tv s vejrudsigter, i aviser og på internettet. En hydrotermfigur Man bruger ofte nogle særlige grafer til at beskrive klimaet et bestemt sted. Disse grafer kaldes hydrotermfigurer. Her ses en hydrotermfigur for Københavns-området. Hydro betyder vand, og term betyder varme. En hydrotermfigur viser altså noget om nedbør og varme på et ganske bestemt sted. På figuren vises månederne på en vandret akse. Ofte forkortes januar til j, februar til f osv. Temperaturerne er tegnet som en kurve, og de aflæses på den venstre akse. Nedbøren er vist som søjler og aflæses til højre. Vejrballoner Flere steder opsender man vejrballoner. Disse balloner løfter en kasse med måleinstrumenter langt op i atmosfæren, og vejrdata sendes fra en lille radio ned til landjorden. På den måde får man en måling lodret op gennem luftlagene. Vejrballoner kan stige helt op i 30 kilometers højde. DMI opsender hver dag to vejrballoner fra Jægersborg ved København. 39

41 Satellitter giver data og billeder af høj kvalitet til mange landes vejrcentre. Der skal bruges mange oplysninger for at kunne tegne et nøjagtigt vejrkort. Herunder ses en engelsk hytte. Det er en trækasse med små åbninger i siden. I kassen er der udstyr, som bl.a. viser tryk, temperatur og luftfugtighed. Udstyret skal aflæses af mennesker. Ved siden af står apparater, som kan aflæse de fleste vejrforhold helt automatisk. Radarer på land kan danne billeder af skyernes indhold af regn og sne. Disse billeder giver et godt indtryk af, hvor meget nedbør, der er i vente. De mange målinger og billeder behandles i matematiske formler i store computere, og det ender i en forudsigelse af vejret. Til sidst sammenholder meteorologer de mange resultater og giver et bud på de følgende dages vejr. Vejrudsigterne kan vi høre i radio og på telefon, eller vi kan se dem i tv, aviser og på internettet. 40

42 Klimaet ændrer sig I det område, hvor Danmark ligger, har klimaet gennem millioner af år ændret sig mange gange fra varmt tropisk klima til polarklima. Selv i løbet af de sidste to millioner år har klimaet i Danmark ændret sig drastisk flere gange. Nogle perioder har været så kolde, at Danmark har været dækket af is. Vi har haft istider. Man ved ikke præcis, hvorfor det er blevet så koldt, men istiderne er startet med snefald i områder mod nord. Det ene lag sne er faldet oven på det andet. Sneen er blevet presset sammen til et flere kilometer tykt isdække, som har bredt sig over store områder. Fra nord er isen gledet ind over Danmark. Undersøgelser viser, at Danmark har været dækket af is mindst fire gange. Den sidste istid sluttede for år siden. Istiderne har haft en længde på omtrent år. Mellem istiderne har der været varme perioder på år. Under næstsidste istid strakte isen sig langt ned i Europa. I den sidste istid var det meste af Danmark i perioder dækket af is. Men det sydvestlige Jylland var isfrit. Fortsætter de regelmæssige skift mellem istider og varmetider, er vi faktisk på vej mod en ny istid. Meget tyder dog på, at det kan gå ganske anderledes. Danmark har været isdækket mindst fire gange. Denne tegning viser, hvordan det har vekslet mellem istider og mellemistider (altså varmere perioder) de sidste to millioner år. Isens udbredelse under de to seneste istider. Under den sidste istid var Danmark ikke helt isdækket. Det sydvestlige Jylland var isfrit. 41

43 kun en lille del af varmen slipper ud. Drivhuset bliver varmet godt op i forhold til luften udenfor. Jordens atmosfære virker næsten som glasset i et drivhus. En stor del af det sollys, der rammer atmosfæren, trænger ned til Jordens overflade. Her vil vand, jord, klipper og sand ændre lyset til varmestråler, og strålerne bevæger sig ud mod det uendelige rum. Men i luften er der vanddamp og kuldioxid, CO 2. Disse stoffer kaldes drivhusgasser, fordi de næsten virker som glasset i et drivhus. De kaster nemlig varmestrålerne tilbage mod jorden, og luften bliver godt opvarmet. Ved Jordens overflade har luften i gennemsnit en temperatur på ca. 15 grader. Havde vi ikke drivhusgasser i atmosfæren, ville Jorden være uhyggelig kold. Temperaturen ville i gennemsnit være lavere end -15 grader. Alt vand var frosset til is og Jorden helt ubeboelig for mennesker. Vores klode ville formentlig ikke have liv, som vi kender det i dag. Vanddamp Vi kan let få en fornemmelse af vanddampens betydning. Har vi næsten skyfrit vejr, vil dagen være ret varm. Men natten bliver selv midt om sommeren temmelig kold. En stor del af varmen fra Jorden stråler nemlig lige ud i rummet. Kommer der skyer om natten, vil damp og vand i skyerne holde varmestrålerne tilbage. Skyerne virker som en dyne, der holder Jorden varm om natten. Der vil være næsten samme temperatur nat og dag. Sådan så der ud langs isranden i Danmark under sidste istid. Billedet er fra Sdr. Strømfjord i Grønland. Jorden er et drivhus Kommer vi ind i et drivhus, kan vi på solskinsdage mærke, at her er meget varmere end udenfor. Det har sin forklaring. Solens stråler går lige gennem glasset i drivhuset. Lyset rammer planter og jord, og her bliver det omdannet til varmestråler. Glasset i drivhuset virker nu som en fælde. Det bremser varmestrålerne, så Kuldioxid Luftarten kuldioxid kaldes også bare CO 2, og den dannes på flere måder. Når dyr og mennesker ånder, opstår der CO 2. Milliarder af små organismer udskiller også luftarten. Når noget brænder, dannes der CO 2, og under vulkanudbrud udskilles endda store mængder. Den CO 2, der kommer ud i luften, bruges af planter, når de vokser. 0,037% af luften omkring os er CO 2. Det lyder ikke af meget, men det har stor betydning. I løbet af de sidste 200 år er vi blevet langt flere mennesker på kloden. Vi bruger biler, maskiner og strøm fra kraftværker. Det betyder, at der brændes 42

44 Allerede varmere? Navnet drivhuseffekt skyldes, at luftens CO 2 og vanddamp virker som glasset i et drivhus. Meget tyder på, at vi allerede nu kan mærke en øget drivhuseffekt. I løbet af de seneste 100 år er det blevet 0,6 grader varmere på Jorden, og de sidste 10 år er de varmeste i år. De seneste års varme kan ses i naturen. Gletsjerne i Alperne og Andesbjergene bliver mindre, og man skal længere op i bjergene, før det sner. Snesæsonen i Norge og Sverige bliver stadig kortere, og isen ved Nordpolen bliver tyndere og tyndere. Eksperternes beregninger viser, at Jordens temperaturer omkring år 2100 vil være mellem 1,4-5,8 grader højere end nu. En kold dag i Danmark lyder dette vældig rart og tillokkende. Tænk bare at kunne bade i varmt havvand og dyrke appelsiner i baghaven. Men der er også uheldige sider. Virkninger Det er tydeligt, at temperaturen stiger i takt med luftens indhold af CO 2. kul, olie og gas af som aldrig før. Ved afbrændingen kommer der CO 2 ud med røgen. Alt dette betyder, at vi i dag har langt mere CO 2 i atmosfæren end for 200 år siden. Siden begyndelsen af 1800-tallet er luftens indhold af CO 2 steget med 30% (fra 0,028% til 0,0367 %). Jorden vil derfor i højere grad end tidligere virke som et drivhus. De fleste forskere er da også enige om, at Jordens klima bliver varmere. Det er denne menneskeskabte opvarmning, man normalt kalder drivhuseffekten. Et varmere klima vil ganske givet påvirke vandstanden i havet. Varme får vand til at udvide sig, og alene det vil få havet til at stige. Samtidig vil en del af isen over Grønland, Sydpolen og i store gletsjere smelte. Det vil give mere vand i havene og dermed øget vandstand. I 1900-tallet steg vandet i havet cm, og de næste hundrede år vil havet måske stige yderligere 50 cm. Det kan oversvømme områder, som ligger lavt, og der vil visse steder være brug for at bygge nye og højere diger. Et varmere klima giver et varmere hav, og et varmere hav vil efter alt at dømme betyde flere storme og mere nedbør. Vi kan altså få et mere voldsomt vejr. Det er meget usikkert, hvad en øget varme vil betyde for os i Danmark. Måske kan vi om 50 år dyrke vin og solsikker som i Frankrig, og vintrene bliver uden sne og is. Men vejrsystemet kan måske også slå bak. Der er visse tegn på, at varme kan påvirke Golfstrømmen (se side 35), så den flyder langsommere og finder nye baner. Hvis den varme havstrøm ikke længere bevæger sig tæt på Nordeuropas kyster, kan resultatet i sidste ende blive et koldere klima i vores del af verden. 43

45 Store isblokke brækker af gletsjer i Alaska. Sådan ville Danmarkskortet se ud, hvis vandstanden i havet steg 5 meter. Hvad kan vi gøre? Vi ved ikke med sikkerhed, hvad der sker, når klimaet bliver varmere. Så det er ganske klogt at nedsætte udslippet af CO 2 og andre drivhusgasser. Afbrænding af kul, olie og gas øger luftens indhold af CO 2. Afbrændingen kan sættes ned ved at isolere huse og bruge energirigtige biler og maskiner. Men da forbruget af energi stadig vokser, må vi også gå andre veje. Solfangere, vindmøller og vandkraftværker bruger vedvarende energi. Det vil sige de naturkræfter, der hele tiden vil være i sol, vind, vandfald og vandløb. Brug af den type energi skaber ikke CO 2, men kan tværtimod nedsætte CO 2 -udslippet. Træer kan opsamle store mængder kuldioxid. Kuldioxid indgår simpelthen i de byggesten, træerne består af. Derfor kan nyplantede skove holde luftens indhold af CO 2 nede. Det danske folketing har vedtaget, at der i løbet af de næste 50 år skal plantes nye træer, så vi får dobbelt så meget skov i Danmark. Disse skove vil kunne fjerne en lille del af luftens CO 2. Desværre ser det ud til, at der rundt om i verden fældes mere skov, 44

46 end der plantes. Så skovene redder nok ikke klimaet på længere sigt. I 2005 trådte Kyoto-aftalen i kraft. Aftalen går ud på at begrænse mængden af CO 2 i luften. 141 lande har underskrevet aftalen. Men verdens største energisluger, USA, vil ikke være med. Geo-aktivitet Diskutér drivhuseffekten. Brug aktivitetsark 27. Tip 20 om vejr og uvejr. Brug aktivitetsark 28. Hvis vi får mere skov, kan det forbedre klimaet. Costa Kalundborg Der er sket en forurening af den ydre atmosfære, så meteorologerne har lovet, at vi nu får bedre vejr. Eskimoerne får solstik og Sahara bli r til is, og Danmark bli r det nye tropeferieparadis. Så er du træt af sydens sne og slud: Ta til det varme nord Ta til Costa Kalundborg hvor de slanke palmer står og svajer blidt for brisen bag Jens Hansens bondegård. Fang en haj i Køge Bugt spis af kærlighedens frugt rejs til Danmark, det er billigt, det er smukt. Uddrag af Shu-bi-dua s Costa Kalundborg. 45

47 Stikord Sidetal sat med halvfed skrift viser, hvor ordet er forklaret. A Afrika 4, 12, 13 Antarktis (Sydpolen) 33 argon 10 atmosfæren 10, 11, 42 atmosfære (tryk) 11 B Bangladesh 32, 37 Beaufort-skalaen 18 bjerg 28 busksteppe 35 byge 26, 27 bygesky 27 C CO 2, kuldioxid 10, 42, 43, 44 cyklon 25 D dag 13 Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) 39 Den store menneskedrukning 17 dige 6, 7, 8, 9 drivhuseffekt 42 drivhusgas 44 dråbe 31 dug 31 E efterårsjævndøgn 14 El Niño 38 elektrisk engelsk hytte 40 Esbjerg 8, 16 F fastlandsklima 34 februar-varmelinjer 15 fjersky 30 flodbølge 25 forårsjævndøgn 14 fronter 22 G Gisselfeld 8, 9 gletsjer 43 Golfstrømmen 34, 35, 43 græssteppe 34, 35 Grønland 21, 34, 42 H hagl 28, 29 havbrise 19, 20 hektopascal 11 hurricane 25 hydrotermfigur 39 højtryk 11, 19, 20, 21, 23, 37 I ilt 10 Indien 33, 36, 37 is 26, 27, 28, 34 iskrystal 26 isobar 39 istid 41 Italien 32 J jetstrømmen 21 juli-varmelinjer 15 K Kina 32 klima 33 klimazone 33 klimaændring koldfront 22, 30 kuldioxid, CO 2 10, 42, 43, 44 kvælstof 10 Kyoto-aftalen 45 kystklima 34 L lammesky 30 landbrise 19 landbrug 35, 36, 37 lavine 29 lavtryk 7, 11, 19, 20, 21, 22, 30, 35, 37 letskyet 30 Libyen 33 løvskov 34 lyn 27, 28, 29 lys 12, 27 M makrelsky 30 Mandø 6, 7, 8, 9, 17 mellemistid 41 meter pr. sekund, m/s 18 midnatssol 14 Mitch 24, 25 molekyle 10 monsun 36, 37 N nat 13 nedbør 29, 30, 31 nedbørskort 31 nordlys 11

48 Norge 29 Nordpolen 11, 14, 21, 33, 34, 43 Nordsøen 6 nåleskov 34 O orkan 6, 7, 8, 9, 18, 22, 24 overskyet 30 oversvømmelse 16, 17, 32 ozon 11 P passat 20 polart klima 33, 34 prærie 34 R radar, vejrradar 40 regn 19, 27, 29, 30, 32, 40 regnskov 20, 35 regnsky 30 ris 37 Rømø 8, 9, 17 S Sahara 21, 36 satellit 40 satellitbillede 7, 22, 40 savanne 35 sfærer 11 skovplantning 44, 45 sky 19, 27, 30 skyet 30 skyfrit 30 slud 29 smuktvejrssky 30 sne 29, 34, 40, 41 Solen 12, 13, 14 sommer 14 sommersolhverv 14 steppe 35 stjerneskud 11 storm 6, 16, 17, 18 stormflod 17 stratosfæren 11 subtropisk klima 33, 35 Sverige 13 Sydpolen 11, 12, 21, 33, 36, 43 T tempereret klima 33, 34 torden 27, 28 tornado 23, 24, 33 tropisk klima 33, 35, 36 tropisk orkan 24, 25 troposfæren 11 tyfoner 25 tåge 31 U USA 33, 35, 45 V Vadehavet 6, 17 vand 26, 27, 28 vanddamp 10, 26, 30, 42 vandets kredsløb 32 varmekort 15 varmestråler 42, 43 varmfront 22, 30 vejr 33 vejrballon 39 vejrkort 39, 40 vejrudsigt 39, 40 Vestkysten 7, 8, 16, 17 vind 16, 17, 18, 19 vindmølle 16, 17 vindretning 18 vindstyrke 18 vinter 14 vintersolhverv 14 volt 28 W Willy-Willies 25 Æ ækvator 12, 20, 21, 35, 36 Ø ørken 4, 35 Østrig 29 Å årstid 14 47

49 Illustrationer Martin Bassett: 19n., 24ø, 25n., 27ø., 28tv., 30, 32th., 38n., 39ø. Trym Ivar Bergsmo/Samfoto: 13ø.th. Søren Bidstrup/Scanpix Nordfoto: 40ø.tv. Finn Brasen: 38ø. Bo L. Christiansen/Bifoto: 9 Fabrice Coffrini/Polfoto: 29th. EUMETSAT 2002: 40ø.th. EUMETSAT/DMI: 22n. Helge Faurby/DMI: 39n., 40n. FOCI/Martin Dohrn/Science Photo Library: 26n. FOCI/Bernard Edmaier/Science Photo Library: 44ø. FOCI/Jack Finch/Science Photo Library: 12ø. FOCI Image Library: 13m., 35n. FOCI/John Harwood/Science Photo Library: 10ø. FOCI/NASA/Goddard Space Flight Center/Science Photo Library: 25ø.tv. FOCI/NASA/Science Photo Library: 10n. FOCI/PLI/Science Photo Library: 4-5 John Fowlie: 11, 13ø., 13n., 14n., 18tv., 19ø., 20, 22ø., 23ø., 25m., 29tv., 33, 35ø., 37, 41n.tv., 43, 44n. John Frederiksen/Inter-Regional Wadden Sea Cooperation: 17 Lars Gejl/Biofoto: 31n., 45 Getty Images/Stone: 26ø.tv. Gyldendals Atlas Folkeskolen: 15, 31ø. Gerth Hansen/Biofoto: 27n. Niels Peter Holst Hansen/Biofoto: 16ø. Palle Hedemann/Scanpix Nordfoto: 16n. Pete Hunner/Polfoto: 24n. Thorkild Jensen: 6 Ulla Koustrup/Biofoto: 18th. Gert S. Laursen/Biofoto: 34n. Claus Lunde/Polfoto: 8th. Oliver MacKay/Polfoto: 23n. Hans Meineche/Biofoto: 21th., 34ø., 42 NASA/SOHO/Polfoto: 12n. NOAA/DMI: 7 Eva-Lena Olsson/Polfoto: 32tv. Polfoto: 14ø., 25ø.th. Scanpix Nordfoto: 36 Henriette Stage: 8tv. Troels Sørensen: 28th. Anders Tvevad/Biofoto: 21tv., 26ø.th. 48

50 Niels Kjeldsen og Ove Pedersen Skabt af is, vind og vand GLOBUS Faglig redaktion: Troels Gollander

51 Globus Globus består af 6 grundbøger: Vulkaner og jordskælv Verden er skæv Skabt af is, vind og vand Geo-aktivitet Globus-bøgerne indeholder en række opgaver og forslag til aktiviteter. De kaldes Geoaktivitetet. Til langt de fleste Geo-aktiviteter er der hjælp at hente på aktivitetsarkene i lærervejledningen. Vejr og uvejr Du store verden Der skal arbejdes Til hver grundbog udgives en lærervejledning med baggrundsstof og ideer til, hvordan man kan arbejde med temaet. Lærervejledningen indeholder desuden en række aktivitetsark til fri kopiering, en litteraturliste samt nyttige adresser. Globus har sin egen hjemmeside på: Her kan man finde relevante links og nyt om serien og de 6 temaer.

52 Indhold På tur langs isranden Vi følger med Mikkel og hans far på cykeltur i de jyske istidslandskaber, hvor Mikkel drømmer sig tilbage til et liv ved isranden under sidste istid. 6 Fortidens trafikrute På rejser mod nord eller syd har mennesket fra gammel tid valgt at følge en bestemt rute ned gennem det centrale Jylland. Kan det passe, at den rute har noget at gøre med den sidste istids ismasser? Skabt under isen For mere end år siden kom isen glidende ind over Danmark med enorm kraft. Landskabet kunne ikke modstå trykket, og isen lavede om på landskabet. Isens spor kan vi genfinde i landskabet i dag. Formet af vind og vand Efter sidste istid blev landskabet efterladt nøgent. Nu havde vindens og vandets kræfter frit spil. Det er ikke gået sporløst hen over landskabet og det er kræfter, der virker den dag i dag. Danske råstoffer Danmark er fattig på råstoffer. Vi har hverken guld, jernmalm eller kul. Men nogle råstoffer har vi dog og der er måske flere, end du regner med! Menneske og natur Ofte må naturen vige for menneskets handlinger. Men hvor meget natur er vi parat til at miste for at sætte vores ønsker igennem? Stikord Her er der også henvisninger til, hvor i bogen svære ord og begreber er forklaret og vist på figurer

53

54 Dette billede er ikke taget i Danmark, men sådan så der næsten ud i Danmark for godt år siden. Dengang var landet senest dækket af is. På billedet får du en fornemmelse af, hvor stor gletsjeren er: I havet foran isen ses et stort krydstogtskib! De fleste danske landskaber bærer tydeligt præg af de enorme ismasser, der i flere omgange har dækket landet. I dag er det svært at forestille sig, hvor tyk isen var, og hvor store mængder vand der smeltede fra den. Men det er nemt at se de spor, istiden har sat i landskabet. Mange steder ligger sporene lige uden for døren: Bakker og dale, småsøer og åløb. De er alle dannet af isen eller af smeltevandet. Isen har formet de store linjer i landskabet, men vind og vejr har også spillet vigtige roller i dannelsen af Danmark. Denne proces er hele tiden i gang. Det danske landskab er under stadig forandring.

55 På tur langs isranden Mikkel havde længe ligget i læ bag sin far. Der havde blæst en strid vind, siden de vågnede i teltet i morges. Der var faldet regn om natten, og Mikkels ben var godt ømme af den første dagstur på cykel. Cykelturen var startet hjemme i Holstebro dagen før. Vejret havde været godt, og vinden hjalp dem på vej. Cyklerne var godt læssede med telt, soveposer, kogegrej og anden oppakning. Men det havde nu ikke gjort så meget, for vejen viste sig at være nogenlunde flad på næsten hele turen. De havde først fulgt landevejen mod Viborg, inden de drejede fra i Haderup og kørte ned over Kongenshus Mindepark på Alheden. Der var noget øde på turen og lidt langt mellem købmænd og iskiosker. Men det betød mindre, når både solen og vinden var i ryggen. Det var som om, himlen fyldte mere herude; som om den nåede helt ned til jorden. Mikkel kunne se langt ud over heden og markerne, der var adskilt af grantræer. Der var næsten heller ingen bakker på turen, kun små lavninger, hvor en å eller en lille bæk havde gnavet sig ned. 6

56 Gård på Karup Hede. Gården er bygget i midten af 1800-tallet. En hedebonde på vej til marked. Der ages med stude, og et barn ammes. Maleri fra 1864 malet af Otto Bache ( ). Hedebonden Aftenen før var de nået til en lille teltplads ved byen Frederiks. Lejrpladsen hørte til en stor gård. Familien Würtz, der boede på gården, var interesserede i cykelturen og spurgte til deres udstyr, hvor de kom fra, og hvor de skulle hen. Würtz havde boet på gården i mange generationer og havde sjældent været langt hjemmefra. De fortalte om en tip-tip-et-eller-andet-oldefar, der var kommet dertil fra Tyskland og sammen med mange andre havde opdyrket heden. Jorden var meget sandet, men den var velegnet til kartofler. Selv om de selvfølgelig også dyrkede andre ting, havde der faktisk været kartofler på deres jord i over 200 år. Næste dag nåede Mikkel og hans far hurtigt Thorning, hvor de drejede mod syd. Nu fik de desværre vinden skråt ind forfra. Siksak For at undgå trafikken valgte Mikkel og hans far mindre afstikkere fra hovedvejen. Turen blev længere på den måde, men hyggeligere. Har du set alle de væltede træer der?, og Hør lærken den hænger lige over os. Far pegede i øst og i vest, op og ned. Har du tænkt på, at hver gang vi cykler vest for den store vej, så er der en masse skov. Hvis der ikke er skov, gror der kartofler. Og så er der fladt. Det har noget at gøre med istiden. Nå, det havde Mikkel nu ikke lige tænkt over. Han havde problemer med at finde et passende gear. Når vi kører øst for vejen... fortsatte faren, så er der hverken kartofler eller skov. Og man kan heller ikke se så langt, fordi der er flere bakker. Mikkel er du klar over, at vi cykler lige der, hvor isen stoppede under sidste istid? Det er da utroligt, at en mand i hans alder kan bemærke så meget, tænkte Mikkel. Mikkel kiggede bare ned i asfalten foran sig. Han var meget træt og lagde ikke mærke til, at solen var ved at bryde igennem skyerne, og vinden langsomt tog af. Han stoppede bare pr. automatik, da cyklen foran ham standsede. Her er det Mikkel. Vi behøver ikke cykle længere i dag. Far rullede liggeunderlagene ud, og de smed sig ved siden af hinanden. Far lå med cykelkortet i hånden og sagde: Kan du se, der står Bølling Sø på kortet, og vi er lige dér! Det hedder Rishøj, og vi er faktisk 106 meter over havet. Så tror pokker, jeg er træt, sagde Mikkel. 7

57 Rast på Rishøj Solen stod klart i horisonten mod vest. Det var ved at være sent på dagen. Far lavede varm kakao på gasblusset, og de fik noget andet tøj på. De lå og så på solnedgangen, men havde ikke ligget længe, før far igen begyndte at pege og snakke. Ned over træerne og ud mod solen lå landskabet fladt og langstrakt. En å skar sig igennem, og hist og her lå en landejendom. Rækker af grantræer lavede streger i landskabet, og længst ude løftede jorden sig op i et stort og tydeligt bakkedrag. Øverst oppe drejede tre vindmøller rundt. Roligt og næsten i takt. De stod som tre kæmper i horisonten. Mikkel var træt, sulten og kold. Hænder og knæ var revet til blods. Men hans far ville ikke tage sig af det. Naturen viser ingen nåde. Det måtte Mikkel lære. De var klædt i skind, og de havde kun nogle træspyd med, som de havde lavet i skoven længere mod syd. Det var en tid, hvor kun de stærkeste blev gamle. Kampen for at overleve og skaffe føde til stammen var en konstant udfordring. Naturen var barsk. Vinden blæste koldt ned fra iskappen og ud over det åbne landskab. Kappen havde i tusindvis af år bevæget sig ned over landet. Fra nord og øst. Men klimaet var lang- Der var engang Far pegede på kortet og viste alt, hvad de kunne se. Prøv nu at vende dig og se den anden vej, væk fra solen. Skoven tager noget af udsynet, men man kan godt fornemme, at det er en anden verden. Der er egetræer i skoven, og derude gennem lysningen aner man, at bakkerne går op og ned. Han havde også fundet et kompas frem: Prøv at se mod sydvest. Kan du se lavningen der? På det sted lå engang Bølling Sø. Kan du se, hvordan den fortsætter ud i en dal, der ligesom bliver dybere og dybere? På kortet kunne de se, at det måtte være Funder Ådal med tydelige skrænter på begge sider. Hvis du tænker dig godt år tilbage, kan du prøve at forestille dig, hvordan vandet væltede ud af dybet. Der var ligesom et stort, sort hul i iskappen, som lå op i mange hundrede meters højde over denne åbning eller port. Isen lå som en enorm kappe oven for ådalens skrænter og videre bag ud i landskabet. Far talte og talte, mens Mikkel småfrysende gled over i søvnen og drømmen om dengang... Mikkels drøm Mikkel var i drømmen med sin far på jagt langs isranden. Det havde de været lige siden, de fik færten af rensdyr for nogle dage siden. 8

58 somt blevet varmere, og nu var isens fremrykning standset. Nogenlunde langs den linje, hvor Mikkel og hans far havde cyklet. Isen stod og soppede langs linjen. Den rykkede med årene frem og tilbage. Jord, sand og sten var gnavet op og skubbet foran isen. Nu lå materialet i bræmmer langs iskanten. Isen smeltede fra kanten og smeltevand flød ud over landskabet mod vest. Iskappen smeltede også i bunden. Smeltevandet fandt vej ud under isen til store floder, der skød ud af gletsjerporte langs isranden. På sin vej mod vest og ud til havet gravede vandet sig ned i landskabet. Efterhånden blev det varmere, og isen trak sig tilbage. De første dyr og mennesker rykkede ind. Der var ikke meget at leve af, og koldt var det... Nu så de flokken af rensdyr. De spiste af de småbuske, som stak op i landskabet. Med lidt held var der udsigt til bytte. Endelig! Endelig ville de kunne vende hjemad, mod syd, til bopladsen. Tanken om mad fik tænderne til at løbe i vand. Og maven begyndte at knurre... Der er mad! råbte far. Mikkel kom langsomt til sig selv. Og nu kunne han fornemme duften af kødsaucen fra gryden på gasblusset. Uhm... Geo-aktivitet Lær at anvende højdekurver. Brug aktivitetsark 1. Tænk år tilbage. Brug aktivitetsark 2. Hvad hedder de jyske åer? Brug aktivitetsark 3. 9

59 Fortidens trafikrute Isen er i flere omgange kommet væltende ned over Danmark fra nord og har ændret alt på sin vej. Men det er ikke gået hurtigt. Det har været en langsomt fremadskridende proces, der kun har ændret hastighed og kraft pga. temperaturudsving. Hvis du har besøgt et bølgebad eller stået i Vesterhavets brænding, ved du, hvor meget vand er i stand til at flytte. Forestil dig, at det i stedet er is i meget, meget større mængder. Så har du et indtryk af de kræfter, der er bundet i en gletsjer. I dag, længe efter sidste istid, indretter vi stadig vores verden efter de vilkår, som istiderne har givet os. Mikkel og hans far cyklede langs en højderyg, der tydeligt markerer en vigtig forskel på to hovedtyper af dansk landskab. Men hvorfor er der dette skarpe skel? Hvorfor ligger det lige der, og hvilke kræfter har formet det? Ikke hele Danmark blev dækket af is under sidste istid. Store dele af Vestjylland var isfrit, men smeltevand fra iskappen skyllede ud over området. Geo-aktivitet Hvor meget trykker isen? Brug aktivitetsark 4. Isgrænsen Højderyggen er skabt i forbindelse med den sidste istid for omkring år siden. Landskabet mod øst er skabt under denne sidste istid. Landskabet mod vest er derimod meget ældre. Det er skabt mere end år tidligere under den næstsidste istid. Smeltevand fra den sidste istid har blot sat sine spor, fordi smeltevand fra dennes iskappe er skyllet ud over Vestjylland. Når man bevæger sig rundt i Danmark i dag, kan det være svært at forestille sig landskabet i bar figur uden bebyggelse, veje og vegetation. Men for år siden var det bart. Klimaet havde været meget koldt i tusinder af år. Iskappen fra det endnu koldere nord havde bredt sig ned over Danmark og var gået i stå. Isranden lå nogenlunde i en linje lidt syd for Limfjorden til Skelhøje i det centrale Jylland og derfra stik syd. Altså langs med højderyggen. De, der arbejder med istider, kalder derfor også højderyggen for hovedstilstandslinjen eller hovedopholdslinjen. En istid ophører, når klimaet langsomt ændrer sig til det varmere. Iskappen var enorm under sidste istid, op til to km i tykkelse. Fra kanten og fra overfladen begyndte en kolossal afsmeltning i takt med stigende temperaturer. Hovedstilstandslinjen ligger relativt højt i landskabet, fordi isen under sin fremrykning har virket som en bulldozer. Mikkel og hans far er ikke de første, der har fulgt den som rejserute. Den har været brugt af andre 10

60 På kortet er cykelruten for Mikkel og hans far indtegnet med gult. Kortet er et landskabskort, der fortæller om områdets landskabstyper. langt tilbage i historien. Oksevejen, Hærvejen, Den jyske Højderyg og Vandskellet er andre navne for strækningen, og faktisk fortsætter denne landskabsgrænse et stykke ned i Tyskland. En høj beliggenhed sikrer et tørt og farbart underlag, fordi vandet løber væk. På et kortblad kan du tydeligt se, at de jyske åer løber væk fra højderyggen. Enten mod øst eller mod vest. Primærrute 13 er i dag navnet på hovedvejen langs vandskellet. Kært barn har altså mange navne! Geo-aktivitet Polarklima. Brug aktivitetsark 5. Hvornår kan man avle bananer i Danmark? Det danske vejr er lunefuldt. Det skifter hurtigt, både fra dag til dag og hen over året. Det kan endda også skifte flere gange i løbet af den samme dag. Vejret vil hele tiden variere meget. I hvert fald i Danmark. Klimaet er derimod et udtryk for et steds gennemsnitlige vejrforhold over 30 år. Når klimaet skal bestemmes, måler man de samme ting som ved vejrmålinger: temperatur, nedbør, fordampning, vind m.m. Men altså som et gennemsnit over meget længere tid. Og det danske klima forandrer sig ikke med store, pludselige udsving ligesom vejret. Men måske forandrer det sig i længden. Vi ved, fra forskellige fund, at der engang har været meget varmere i vores del af verden. Vi ved også, at der under istiderne var meget koldere. De fleste forskere er enige om, at vi hele tiden er på vej mod det ene eller det andet. I øjeblikket tyder meget på, at klimaet ændrer sig mod det varmere: mange milde vintre, varmere somre og ændrede havstrømme. Så måske kan vi en dag avle bananer i Danmark! 11

61 Smeltevand fosser ud af gletsjerporten på en gletsjer i Alaska, USA. Nogenlunde sådan så der også ud ved isranden i Danmark under sidste istid. Smeltevandet fossede ud over Vestjylland. 12

62 Smeltevandet Efterhånden som temperaturen steg for mere end år siden, smeltede gletsjeren og vandet fossede væk fra kappen og mod vest. Overfladevand på isen er løbet sammen i sprækker. Her har det fundet hulrum og kanaler og er væltet ud af store porte i isranden (se foto side 12). Fra isranden er smeltevandet løbet sammen til bække, åer og floder på vejen mod de lavere områder og havet langt mod vest. Vandet har slidt i overfladen på sin vej, har gravet sig ned i dale, gnavet ind i bakker og fundet vej uden om de største forhindringer. På landskabskortet til højre er det tydeligt, at Vestjylland er dannet ved denne proces. Bakkeøerne i Vestjylland, som du ser på landskabskortet, er rester fra forrige istid. Det er de forhindringer, smeltevandet ikke kunne klare. Hedesletterne med de mange å-løb er skabt af smeltevandet fra iskappen i slutningen af den sidste istid. Kort sagt er Vestjylland således en blanding af et ældre landskab fra forrige istid med ridser, revner og buler skabt af smeltevandet fra den sidste istid. Fire istider Der har været mange istider op gennem historien. Man ved, at Danmark i hvert fald har været isdækket fire gange. Dog kun delvist den 4. gang. I skemaet ser du navnene på de fire istider: Navn Menap Elster Saale Weichsel Periode år siden år siden år siden år siden Geo-aktivitet Weichsel-isens udbredelse. Brug aktivitetsark 6. 13

63 Står du et sted i Vestjylland med god udsigt, kan du ikke undgå at se mange vindmøller. Det blæser ofte i Vestjylland, især fra vest. Vindmøllerne står næsten altid på en bakkeø, da de ligger højest. Isens udbredelse under de to seneste istider. Bakkeøer I dag kan du kun se sporene i det danske landskab af de sidste to istider. Bakkeøerne i Vestjylland er rester fra den næstsidste istid for mere end år siden. De ligger i de områder, der ikke var dækket af is i den sidste istid. De kaldes øer, fordi de ligger som bakker, der rager op i et ellers fladt landskab. Forestil dig, at jordoverfladen har været nogenlunde flad over et stort område. På et tidspunkt begynder der at skylle kolossale mængder vand hen over overfladen. Vandet samler sig i lavningerne til større og større floder, gnaver mere og mere af overfladen væk. Til sidst står kun øer tilbage. Øerne har i starten haft stejle skrænter på siderne. I de kolde vintre har jordlagene oven på bakkeøerne været frosne, dybt ned. Men om sommeren er de tøet op i overfladen, og jorden er flydt ned over siderne. Derfor er bakkeøernes sider ikke så stejle i dag. Et vestjysk landskab er som regel fladt og åbent. Du kan se, så langt øjet rækker, og skulle der være forstyrrelser i dit synsfelt, er det sikkert en bakkeø, som rejser sig i landskabet. Geo-aktivitet Bakkeøer. Brug aktivitetsark 7. Tegn en terrænprofil. Brug aktivitetsark 8. Lav en model af Himmelbjerget. Brug aktivitetsark 9. Mennesket ændrer landskabet Det danske landskab er i dag opdyrket næsten overalt. Det er blevet til et kulturlandskab. Tidligere var store dele af Vestjylland dækket af hede, men heden har for længst måttet vige pladsen for marker, veje og byer. Imellem markerne er der plantet træer, som skal give læ. Tidligere var det mest hvidgraner, men de afløses mere og mere af løvtræsbælter, der bl.a. har en længere levetid. 14

64 De vestjyske skove er oftest plantager af nåletræer. Denne trætype trives bedst under de vejr- og jordbundsforhold, der hersker i Vestjylland. Bebyggelsen er spredt i Vestjylland. Der er langt mellem gårdene, og det er da også det tyndest befolkede område i Danmark. Det har mange årsager, bl.a. har det noget at gøre med dengang, da Danmark især var et landbrugsland. Jordbunden er generelt dårligere vest- end øst for israndslinjen, bl.a. fordi den mangler isens aflejringer, og den har ikke tidligere kunnet brødføde så mange mennesker. Moderne landbrugsdrift har selvfølgelig gjort forskellen mindre, men der er også i dag forskel på nogle typer afgrøder i vest og øst. Kartoffelavl er meget udbredt i Vestjylland. Det hænger både sammen med vejrforhold og velegnede jordbundsforhold. I dag er der ikke meget hede tilbage. Dog findes der enkelte store og fredede arealer, der giver et indtryk af Jyllands dominerende plantevækst for blot 200 år siden. 15

65 Den jyske hede I dag er der ikke meget hede tilbage i Danmark. Men op til år 1900 var store områder i Jylland dækket af hede. Det meste er siden opdyrket, bebygget eller udlagt til skov. Tilbage i historien har det været noget af et pionerprojekt at opdyrke heden, bl.a. på grund af jordbundens sammensætning. Den er sur og har et hårdt lag et stykke under overfladen. På et tidspunkt sidst i 1700-tallet inviterede kongen simpelthen tyske kartoffelbønder herop. De fik et stykke jord, blot de ville opdyrke den. I 1864 tabte vi store landområder i krigen mod tyskerne. Initiativrige mænd som Enrico Dalgas så en mulighed for at få erstatning for det tabte ved at opdyrke heden. Det danske Hedeselskab blev dannet, og store dele af de sidste hedeområder blev sat under plov under mottoerne: Hvad udad tabes, skal indad vindes, og Hvor ploven ej kan gå, der bør et træ at stå. Det danske Hedeselskab blev stiftet i 1866 med Enrico Mylius Dalgas ( ) som leder. Den nyopdyrkede hede blev gjort frugtbar med vanding fra nygravede kanaler, plantning af læbælter og tilførsel af kalkholdig jord. Billedet er fra omkring I dag tager Hedeselskabet sig især af miljøarbejde med bl.a. naturgenopretning og oprensning af forurenet jord. Geo-aktivitet Tyskere på heden. Brug aktivitetsark

66 Skabt under isen Det var meget voldsomme kræfter, som for mere end år siden formede Danmark. Isen kom med enorm kraft glidende og ændrede landskabet. Da isen jo ikke gled ind over hele Danmark i sidste istid, er der stor forskel på landskabet øst og vest for hovedstilstandslinjen. Vest for er der fladt, mens der øst for er flere bakker. I dette kapitel skal du læse om de landskaber, som ligger øst for hovedstilstandslinjen. Dette betyder, at disse landskaber hovedsageligt er formet af isen. Mens landskaberne foran isen hovedsageligt er formet af smeltevandet. Men hvorfra kom isen? Hvordan kan isen forme landskabet? Kan vi finde beviser på isens bevægelser? Hvilke spor har den efterladt? Isen kommer Hvis temperaturen gennem en lang årrække falder år for år, kan man være på vej mod en istid. Efterhånden kan temperaturen komme så langt ned om sommeren, at sneen fra vinteren ikke kan nå at smelte. Fra år til år kommer der så til at ligge mere og mere sne. Når laget bliver meget tykt, omdannes sneen efterhånden til is. Som årene går, bliver isen tykkere og tykkere. På et tidspunkt begynder isen at flyde ud i enorme gletsjere. En gletsjer er således en kæmpe ismængde, der langsomt glider frem. Præcis som det ses på det store foto side 4-5. Det var sådanne gletsjere, der i istiden kom glidende hen over Danmark. På deres vej henover landskabet blev sand og jord skubbet rundt. Ja, selv klipperne på Bornholm blev høvlet af. Netop på Bornholm kan man se et bevis på, hvorfra isen kom. Isen har nemlig nogle steder efterladt striber i klipperne. Disse striber blev ridset af sten, der var frosset fast i isen, da den kom glidende. Striberne kaldes for skurestriber. Skurestriberne er ikke det eneste bevis, isen har efterladt. Når en gletsjer glider frem, fryser jord og sten fast i isen og bliver derved transporteret med. På det tidspunkt, hvor isen smelter, bliver sten og jord liggende. Hvis en sten består af en bjergart, som kun findes i fast form et bestemt sted, må stenen stamme derfra. En sådan sten kaldes en ledeblok. Navnet har den fået, fordi den kan lede os på sporet af, hvorfra isen kom. Ledeblokkene i Danmark stammer især fra Norge og Sverige. En af de mest almindelige ledeblokke er rombeporfyr (se foto side 18). Rombeporfyr kan findes overalt i Danmark. Rombeporfyren stammer oprindeligt fra egnen omkring Oslo i Norge, hvor den frøs fast i isen, inden isen bevægede sig mod Danmark. Skurestriber i granit på Bornholm. De viser isens bevægelsesretning. 17

67 Rombeporfyr fundet i Jylland. Stenen stammer fra Oslo-egnen i Norge og er bragt til Jylland med isen. Vejle fjord For 30 år siden var der altid store problemer med at køre i bil gennem Vejle. Vejen gennem Vejle kunne ikke gøres bredere, så man måtte finde en anden løsning på problemet. På det tidspunkt planlagde man en motorvej ned gennem Jylland, men Vejle gav problemer: Skulle motorvejen gå vest om byen, altså inde i landet? Eller skulle motorvejen gå over en bro, over fjorden? Hvis motorvejen kom til at gå inde i landet, ville den ødelægge et meget smukt, bakket landskab. Skulle den over fjorden, ville den ødelægge den flotte udsigt ud over Vejle Fjord. Det blev besluttet, at der skulle bygges en bro over fjorden. Nu er de fleste enige om, at broen faktisk er ret flot. Derved undgik man at ødelægge et af de flotteste danske istidslandskaber. Geo-aktivitet Vejle Å. Brug aktivitetsark 11. Tunneldal Vejle ligger i en tunneldal. Som navnet siger, har denne dal noget med en tunnel at gøre. Dalen er udformet af isen. Isen kom på dette sted glidende fra øst, altså ude fra fjorden og ind imod det sted, hvor Vejle ligger i dag. Før den sidste istid har der været en dal, men da isen kom, blev dalen uddybet og gjort bredere. Efterhånden, som dalen blev isfyldt, bredte isen sig ud over det øvrige landskab, og til sidst var landet dækket helt frem til hovedstilstandslinjen. Under istiden var der også årstider i Danmark. Om sommeren smeltede noget af isen på overfladen og blev til vand. Vandet trængte ned igennem sprækker i isen og samlede sig i vandløb under isen. Vand løber jo nedad, og da det laveste sted var bunden af den dal, som isen selv havde uddybet, opstod der her en flod. Floden af smeltevand løb så frem mod isranden, hvor den fossede ud over hedesletten. Da klimaet blev varmere i slutningen af istiden, smeltede der mere is, og der kom derfor også mere vand. Smeltevandet løb fra øst mod vest. I dag løber Vejle Å fra vest mod øst. Det lyder umiddelbart ikke logisk. Men i de store floder under isen var der et enormt vandtryk, som gjorde, at vandet kunne løbe op ad bakke. 18

68 På billedet ser man, at Vejle ligger i en meget bred dal. Motorvejsbroen over fjorden går fra den ene side af dalen til den anden. Dalen er på dette sted næsten m bred og blev udformet af isen under sidste istid. Man kan følge dalen langt ind i landet. Selve byen Vejle ligger lige der, hvor fjorden ender. Netop her udløber Vejle Å. Åen udspringer langt inde i landet. Vandet i åen løber altså fra det midterste af Jylland og ud i Vejle fjord. Geo-aktivitet Tværsnit af en tunneldal. Brug aktivitetsark

69 km Morænelandskaber kan ses mange steder i Danmark. Her er det et område på Fyn. Området er et godt eksempel på en moræneflade. Moræneflade Et typisk småbakket morænelandskab. Her set fra Frøbjerg Bavnehøj på Fyn. Landskab dannet af isen På landskabskortet side 11 er det tydeligt, at den brune farve er mest udbredt. I signaturforklaringen kan du se, at farven betyder morænelandskab. Morænelandskabet er Danmarks almindeligste landskabsform og stammer fra den sidste istid. Moræne betyder simpelthen materiale, som er aflejret af isen. Jord, sand, grus og sten er ikke sorteret. Indholdet ligger rodet sammen. Det er helt modsat hedesletterne, hvor materialet er aflejret af vand. Her er sten, grus, sand og jord pænt sorteret i lag. Moræne kan have meget forskelligt udseende. Noget moræne kan være udglattet, mens andet kan være bakket. Man taler om moræneflader og morænebakker. Morænefladen er afsat og udglattet under isens fremrykning. Det er foregået ved en indviklet proces, hvor noget af morænen har været frosset fast i isen, mens isen gled frem. Da isen senere smeltede, blev dette materiale liggende tilbage som en udglattet flade. Jorden på morænefladerne er leret og derfor god til at holde fast i vand og næringsstoffer. Denne jordtype er derfor meget velegnet til landbrug. Da landskabet samtidig er jævnt, er det nemt for landmanden at anvende store maskiner. Morænefladerne udnyttes da også fuldt ud til landbrug. Geo-aktivitet Sammenlign morænefladen og hedesletten. Brug aktivitetsark 13. Hvordan bliver en moræneflade dannet? Brug aktivitetsark

70 Morænebakker Da det i slutningen af istiden blev varmere, begyndte isen at smelte. Isen trak sig tilbage. Dette tog mange år, og ind imellem var der perioder, hvor det igen blev meget koldt. I disse kolde perioder stoppede isen sin tilbagetrækning, og i mange tilfælde gik isen endda en smule frem. Når isen på denne måde skiftede mellem at trække sig tilbage og skubbe sig frem, flyttede den også rundt med morænen. Du kan sammenligne det med at stå i en sandkasse med en kost, som du skiftevis skubber frem og trækker tilbage. Når du skubber kosten frem, dannes der bakker foran og ved siden af kosten. Det samme gjorde isen under dens fremrykninger, og derved blev der dannet morænebakker. Disse bakker kaldes randmoræner, da de blev dannet ved isens rand. Randmoræner kan findes mange steder i Danmark. En af de mest berømte randmoræner i Danmark ligger på Sjælland og kaldes Vejrhøjbuen. Lammefjorden Hvor Lammefjorden i dag ligger, fjernede isen en mængde morænemateriale. Dette materiale blev skubbet op og kom til at danne Vejrhøjbuen. Lammefjorden var oprindeligt en stor lavvandet fjord. I 1873 besluttede man at bygge en dæmning, således at en del af Lammefjorden blev skilt fra den øvrige fjord. Arbejdet blev afsluttet i Dette område tømte man så for vand og fik derved nyt, godt landbrugsland. Området ligger fire meter under vandoverfladen på den øvrige fjord. Det er derfor nødvendigt hele tiden at pumpe vand ud og holde dæmningen ved lige. Jorden i den inddæmmede fjord er god, og området er bl.a. kendt for sine fine gulerødder. Geo-aktivitet Vejrhøj. Brug aktivitetsark 15. Kortet viser Vejrhøj og Lammefjorden. Bemærk antallet af højdekurver ved Vejrhøj og i Lammefjordsområdet. 21

71 På Danmarkskortet kan du se, hvor Vejrhøjbuen og Lammefjorden ligger. De to tegninger under kortet viser, hvordan isen dannede Vejrhøjbuen og Lammefjorden. Isen er kommet fra de flade områder og har skubbet morænen op, således at bakkerne er blevet dannet. Da isen smeltede, trængte vand ind og fyldte Lammefjorden. Landskab skabt under isens afsmeltning Under afsmeltningen, kunne der brække store klumper is af. Isen blev liggende tilbage den såkaldte dødis. Isklumperne kunne godt være meget store. I kolde perioder under nye isfremstød gled isen over disse gamle klumper, hvorpå der så blev afsat ny moræne. Til slut, når isen endelig smeltede væk, lå de gamle isklumper dækket af moræne. Når isklumperne til sidst smeltede, opstod der nogle huller. Mange af hullerne er i dag fyldt med vand og er dermed blevet til søer. Et sådant landskab kaldes et dødislandskab. Dannelsen af et dødislandskab kan godt tage flere tusinde år. Området fra Lammefjorden og op mod randmorænen ved Vejrhøj er et godt eksempel på et dødislandskab. Området er ujævnt med små bakker og lavninger, hvoraf nogle er søer. Sådan blev dødislandskabet mellem Vejrhøj og Lammefjorden dannet. Geo-aktivitet Dannelse af dødislandskab. Brug aktivitetsark

72 Vigtige elementer i landskabet Oversigten viser, hvor nogle af landskabselementerne er dannet. Isen har skudt sig frem i flere omgange, og derfor kan man godt finde dødislandskaber og randmoræner øst for hovedstilstandslinjen. Nogle udtryk er forklaret. Andre bliver det senere. Vest for isranden Kendetegn Omkring isranden Kendetegn Øst for isranden Kendetegn Hedeslette Bakkeø Smeltevandsdal Store flade arealer Bakkede arealer Fladbundede Dødislandskab Randmoræne Småbakket areal med søer Langstrakte bakker Moræneflader Tunneldale Store og jævne arealer Dale med ujævn bund, moser og søer I dette kapitel har du læst om de landskabselementer, som blev dannet i de områder, der var dækket af isen i den sidste istid. Næste gang du er på tur, skal du prøve at forestille dig, hvordan landskabet er dannet. Er det en hedeslette, en tunneldal, en morænebakke, eller noget helt andet du kommer forbi? I alle tilfælde kan du være sikker på, at landskabet oprindeligt er udformet i istiden. Efter istiden er der også sket ændringer med landskabet. Nu er det ikke is, der ændrer på udformningen, men derimod vandet og vinden. Det skal du læse om i næste kapitel. Geo-aktivitet Landskabskortet. Brug aktivitetsark

73 Formet af vind og vand Forestil dig et landskab, der er nøgent og bart. Der er ingen træer, ingen buske, intet dyreliv, og der er koldt. Sådan omtrent så Danmark ud, da isen var smeltet bort efter den sidste istid. Igennem de år, der er gået siden, har dette landskab ændret sig meget. Gletsjerne udformede landskaberne, og siden har vand og vind omformet dem. Vinden og vandet indeholder enorme kræfter, som er i stand til at ændre landskabet. I dette kapitel skal du læse om vandet og vinden som to vigtige landskabsformere. Når disse kræfter virker igennem mange år, bliver ændringerne tydelige. Dette foregår stadigvæk og vil altid foregå. Hvis du tager en tur til en sandstrand en dag, hvor der er stormvejr, kan du tydeligt se, hvordan vinden flytter rundt på sandet. I bølgerne er der også en enorm kraft, og efter en kraftig storm eller orkan kan du i avisen læse, hvordan havet nogle steder har ædt af kysten. Et dramatisk eksempel på vandets virkning. Havet har gnavet af Lønstrup Klint og kommer hvert år tættere på Mårup Kirke. Kirken blev bygget for 800 år siden. Dengang var der over en kilometer fra havet til kirken. 24

74 Vinden som landskabsformer For at vinden kan være med til at forme landskabet, er det nødvendigt, at landskabet er nøgent og uden bevoksning. Sådan så Danmark ud umiddelbart efter istiden. Vinden havde derfor gode muligheder for at deltage i landskabsudformningen. I dag er det især ved kysterne, hvor vinden rigtig kan få magt, at vinden spiller en vigtig rolle. Her er vinden kraftigst, og sandet på stranden er let bytte. Men også på ubeplantede marker kan vinden få fat. Dette ses tydeligt om foråret i Vestjylland, hvor storme mange gange er skyld i sandflugt og jordfygning, inden det nysåede korn er kommet op. Gamle klitter ved Vrads Sande i Midtjylland. Klitlandskaber Jordfygning i Stårup ved Skive. En sandflugt kan sammenlignes med en snestorm. Sandet fyger sammen og danner driver på samme måde som sne. Man siger, at sandet danner klitter. Dette er tilfældet ude ved Jyllands vestkyst og i ørkenområder andre steder på kloden. Nogle steder i Danmark kan man finde gamle klitlandskaber, som er dannet efter istiden, og som siden er blevet bevokset, så de ligner morænebakker. Graver man i dem, finder man ud af, at de består af sand. Et sådant landskab findes bl.a. ved Vrads Sande i Jylland. Gamle klitlandskaber kalder man for indsande. Normalt forbinder man klitter med landskabet ved stranden. Klitlandskaber findes mange steder i Danmark, især ved den jyske vestkyst. Men der findes også klitlandskaber i Nordsjælland, ved Dueodde på Bornholm og på øerne Læsø og Anholt. De bedste muligheder for at danne klitlandskaber findes ved den jyske vestkyst. Vinden kommer for det meste fra vest, og der er meget sand på stranden. Langs det meste af Vestkysten er der da også klitlandskaber, hvoraf nogle er bevoksede, mens andre er nøgne. En nøgen klit kaldes for en hvid klit, mens en bevokset klit kaldes for en grå klit. De hvide klitter ligger som regel ude ved stranden, mens de grå klitter ligger længere inde i landet. Man gør meget for at standse sandflugten, men et enkelt sted i Danmark har man fredet en klit, og den må ikke tilplantes. Den hedder Råbjerg Mile (se foto side 26) og ligger sydvest for Skagen. Råbjerg Mile er blevet kaldt for Danmarks største sandkasse. Når man besøger stedet, kan man godt drømme sig hen til fjerne ørkenområder, som fx Sahara. Da Råbjerg Mile ikke må tilplantes, kan man her se, hvordan vinden virker på en hvid klit. Lidt efter lidt flytter vinden sandet fra vest mod øst. Klitten vandrer således tværs over Jylland med en hastighed på 8-10 m om året. Efterhånden kommer den til at dække de huse og veje, som ligger i vejen. Råbjerg Mile kaldes en vandreklit. 25

75 Råbjerg Mile. I baggrunden ses Vesterhavet. Pilene viser, hvilken vej Råbjerg Mile vandrer. Om nogle år vil marken i forgrunden være dækket af sand. Bekæmpelse af sandflugt For at holde på sandet i klitområderne arbejder man hele tiden på at omdanne de hvide klitter til grå klitter. Dette gør man ved at tilplante klitterne. Man bruger planter med meget lange rødder, som derfor er gode til at holde på sandet. De vigtigste planter hedder marehalm og hjælme. Når først marehalm og hjælme har fået fat, bliver klitten efterhånden fuldstændig dækket af planter. Klitten er derfor beskyttet mod vinden. Imidlertid bliver klitterne ved Jyllands Vestkyst besøgt af mange turister. Turisterne slider i plantedækkenet, og går der først hul, kan vinden igen få fat. Som turist skal man derfor holde sig til de afmærkede stier. Den vestjyske landmand må også gøre noget for at forhindre sandflugt. Han holder så vidt muligt sine marker dækkede med afgrøder. Men engang imellem er det nødvendigt at pløje og harve, og derved gøres jorden sårbar for sandflugt. For at forhindre sandflugt har man overalt i Vestjylland plantet læbælter, som skal give markerne læ for vinden. Disse læbælter er næsten altid plantet således, at de går nord-syd. 26

76 Vandet som landskabsformer Der er stor forskel på, om et landskab er formet af is eller vand. Det kan man tydeligt se på to forskellige måder: 1) Den måde dale bliver udformet på. 2) Den måde de aflejrede materialerne er sorteret på. En dal, som er udformet af isen, bliver rund i bunden. Man kalder den en U-dal. En dal, som er udformet af vand, bliver spids i bunden og kommer til at ligne et V. Den kaldes derfor for en V-dal. Når man graver i morænebakker, som er formet af isen, ser man tydeligt, at sten, grus og ler er blandet godt og grundigt sammen. Anderledes er det, hvis man graver ned i en smeltevandsslette, som er udformet af smeltevand. Her er materialerne sorteret og ligger i pæne lag. Morænebakker er formet af is. Derfor er materialerne blandet godt og grundigt sammen og er ikke sorteret i lag. U-dal udformet af isen. Billedet er fra Island. 27

77 På billedet fra øen Fur i Limfjorden er det tydeligt at se lagdelingen, som er skabt af vandet, mens isen har foldet lagene op. Langs Vestkysten fjerner havet materiale, som transporteres mod nord og syd, som pilene viser. Materialet aflejres igen i bl.a. Vadehavet og ved Skagens Odde. På denne måde bliver kysten mere og mere lige. Udligningskyst Kystområder ud mod store havområder er stærkt udsatte for havets påvirkning. Her kan der dannes store bølger, som med stor kraft arbejder mod kysten. Når bølgerne rammer kysten, æder havet af kysten. Det betyder i virkeligheden, at noget af det sand og jord, som kysten består af, bliver ført med tilbage ud i vandet. Sand og jord bliver så transporteret med vandet, indtil det kan aflejres på et mere roligt sted. Denne transport er vigtig for at kunne forstå, hvorfor nogle af vore kyststrækninger er meget lige. Havet retter simpelthen kysten ud. Mens havet æder af kysten ved Lønstrup, aflejres der ved Skagen så meget materiale, at Skagens Odde (Grenen) vokser med ca. seks meter om året. På denne måde er den jyske vestkyst og den nordsjællandske kyst blevet udformet. En kyst, som havet har rettet ud, kaldes en udligningskyst. På tegningen kan du se, hvordan havet tager materiale i Nordvestjylland og transporterer det mod både nord og syd. Efterhånden vil øerne Fanø, Mandø og Rømø i Sønderjylland (se kort side 31) komme til at hænge sammen på grund af materialetransporten. Kysten vil også her blive udlignet. Dette sker imidlertid ikke i virkeligheden, da man hele tiden graver materiale væk for at kunne sejle ind til Esbjerg Havn. Desuden bygger man høfder (se foto side 29), som skal forhindre transporten af sand. Dette er et godt eksempel på, hvordan mennesket er med til at forme landskabet. Fladkyst og stejlkyst Bølgerne bliver ikke så store ved de kyster, som ikke ligger ud mod store havområder. Der er ikke så stor kraft i dem, og materialetransporten bliver derfor mindre. Kystlinjen rettes ikke ud og beholder sine bugter og indhak. En stor del af Jyllands Østkyst er et godt eksempel på denne kysttype. Ellers må det siges, at kystens udformning afgøres af landskabet bagved. Er der tale om et fladt landområde, får man en fladkyst. Et bakket område giver en stejlkyst. 28

78 Disse høfder, som er bygget ud fra stranden ved Agger, skal bremse transporten af sand. 29

79 Det materiale, som landet består af, har også stor indflydelse på kystens udformning. Blødt materiale som moræne eller sand giver nogle forholdsvis flade skrænter ud mod havet. Et hårdere materiale, som moræneler, kalk eller granit, giver en meget stejl kyst. På Bornholm findes de stejleste kyster, da der her er klippekyst. Kort kan man sige, at jo hårdere materiale, jo stejlere kyst. En hel speciel type kyst findes på vestkysten syd for Esbjerg. Her er der tale om en udligningskyst med marskdannelse. Marsk er en speciel form for land, som kan opstå ved kyster, med stor forskel på høj og lavvande, såkaldt tidevand. Tidevand Når der er forskel på høj og lavvande, kaldes det for tidevand. Der går seks timer imellem højvande og lavvande. Det kaldes også flod og ebbe. Tidevand skyldes Solens og Månens tiltrækningskraft. Hvis Solen og Månen er placeret på samme side af Jorden, trækker de begge i samme retning. Derved opnås den største tidevandsforskel kaldet springflod. Hvis Solen og Månen modvirker hinanden, er forskellen mindst. Den mindste tidevandsforskel kaldes nipflod. I avisen kan du hver dag se, hvornår der er høj- og lavvande forskellige steder i Danmark. Geo-aktivitet Strandens udformning. Brug aktivitetsark 18. Ringkøbing Fjord Ringkøbing Fjord har ikke altid været en fjord. Oprindelig buede kysten ind i landet og dannede en bugt. Efterhånden blev der aflejret materiale ved Søndervig i den nordlige del af bugten. Det aflejrede materiale opbyggede en landtange, som til sidst strakte sig helt ned til Nymindegab i syd. Som navnet siger, var der her et gab, hvor vandet fra fjorden og dermed Skjern Å-systemet kunne løbe ud. I 1931 var man færdig med at grave en kanal ved Hvide Sande, og åbningen ved Nymindegab kunne lukkes. Denne nye kanal forsynede man med sluseporte, således at man kunne regulere vandet i det vandområde, som nu kom til at hedde Ringkøbing Fjord. De fem tegninger viser, hvordan Ringkøbing Fjord er dannet. Fra Søndervig og mod Nymindegab er der efterhånden aflejret materiale, som har dannet landtangen Holmsland Klit. Ved Hvide Sande har man gravet en sluse samt lukket hullet ved Nymindegab. På denne måde kan man kontrollere vandstanden i Ringkøbing Fjord. 30

80 Den danske del af Vadehavsområdet. På kortet ses også de områder, som er tørlagte ved lavvande. Vadehavet Forskellen på ebbe og flod ses tydeligt på de to billeder. Billederne er taget med 6 timers mellemrum ved Esbjerg. I området syd for Esbjerg er der en tidevandsforskel på ca. 1,5 m. Det betyder, at store dele af det fladvandede havområde er tørlagt to gange om dagen. Disse tørre områder kaldes vader, mens hele området kaldes for Vadehavet. Ved højvande bliver området så igen oversvømmet. Når man skal besøge Mandø i bil, kan det kun foregå ved lavvande, ellers er vejen oversvømmet. Vaderne opbygges af det materiale, som havet bringer med sig. Ved højvande aflejres noget af det sand og ler, som havet har med. Efterhånden bliver der aflejret mere og mere, så vaden til sidst kun bliver oversvømmet engang imellem. Nu begynder der at komme planter på vaden, og den omdannes efterhånden til marsk. I området ved fx Rømø dæmningen har man hjulpet havet ved at bygge hegn, således at vandet får bedre mulighed for at stå stille. Disse hegn kaldes faskiner. På denne måde bliver der aflejret mere, og marsken bliver hurtigere opbygget. De opbyggede områder anvendes især til græsning af dyr. Geo-aktivitet Tønder som havneby. Brug aktivitetsark

81 Landvinding i Vadehavet ved Højer. Faskinerne indrammer firkantede områder, som kaldes for slikgårde. 32

82 Skjern Å Gudenåen km I Tinnet Krat, som ligger på vandskellet i Midtjylland, udspringer Danmarks to største åer, Gudenåen og Skjern Å. På kortet kan du følge åerne til deres udspring. Grand Canyon i USA. Vandløbene Inde i landet er vandet en stor og vigtig brik i udformningen af landskabet. Al den nedbør som falder, både regn og sne, skal som en del af vandets kredsløb føres tilbage til havet. Dette sker igennem de utallige store og mindre vandløb, som gennemskærer hele landet. Vand løber som bekendt hele tiden nedad, og alle vandløb starter således i højere liggende områder og løber ud mod havet. I Jylland løber vandløbene typisk fra vandskellet i Midtjylland og ud mod henholdsvis Vesterhavet og Kattegat. Ved starten af en å er der som regel god fart på vandet. Når vandet strømmer hurtigt, slider vandet meget i underlaget, og vandet er i stand til at skære sig ned. Man siger, at vandet eroderer i underlaget. Jo stærkere strøm og jo mere vand, jo bedre er vandløbet til at erodere. Et af de mest fantastiske eksempler på, hvor effektiv vand er i stand til at erodere i underlaget, finder man i USA. Mens landet hævede sig, eroderede Colorado-floden sig ned og dannede den berømte Grand Canyon. Når vandløbet får tilløb fra andre vandløb, og faldet bliver mindre, holder vandløbet op med at erodere i bunden. I stedet eroderes der nu i siderne, og vandløbet begynder at bugte sig. Det materiale, som vandløbet slider af i siderne, aflejres i buernes indersider. Vandløbet får derfor større og større buer, og dalen, hvori det løber, bliver bredere og bredere. Nogle gange skifter vandløbet løb, og der bliver små hesteskoformede søer tilbage (se foto side 34). Vandløbet har udviklet sig fra at være et ungt vandløb til at være et gammelt vandløb. Vandløbene er på denne måde hele tiden med til at ændre landskabet. 33

83 1 Tegningerne viser et vandløbs udvikling Den unge flod. Dalen bliver V-formet. 2. Den modne flod. Dalen bliver bredere, fordi floden eroderer i siderne Den gamle flod. Meget bred dal med store slyngninger på floden. Storåen øst for Vemb er en gammel å. Nederst på fotoet ses resterne af en hesteskoformet sø. Den er i dag tilgroet og delvist overpløjet. I dette kapitel har du læst om, hvordan vind og vand til stadighed arbejder med landskabet. Landskabet vil med andre ord hele tiden ændre sig og skifte form. Disse processer virker over meget lang tid i modsætning til de processer som du skal høre om i de næste kapitler, hvor det er mennesket, der former landskabet. Geo-aktivitet Gudenåen og Skjern Å Brug aktivitetsark

84 Danske råstoffer Danmark er fattig på råstoffer i forhold til andre lande. Men de få, vi har, bliver udnyttet. Råstofferne er dannet i forbindelse med nogle af de voldsomme processer, som det danske landskab har været igennem, både før og under istiderne. Tænk blot på de enorme smeltevandsfloders transport af sand og grus. Disse materialer dannede hedesletterne, hvor der i dag mange steder er grusgrave. Et andet eksempel kan man finde i de områder, der var dækket af isen. Her kunne der i bunden af de store smeltevandsfloder under isen aflejres sand og grus. Aflejringerne blev tilbage, da isen smeltede. Disse langstrakte aflejringer kaldes åse. Mange steder er de i dag helt forsvundet, fordi de er gravet væk. Det sand og grus, de var opbygget af, er simpelthen brugt til huse og veje. Geo-aktivitet Råstoffer. Brug aktivitetsark 21. Hvad skal et billede af Christiansborg i en geografibog om de danske landskaber? Kun for at give et eksempel på, at vi her i Danmark har råstoffer, som kan udnyttes. Slottet er nemlig bygget af granit, som er brudt på Bornholm. Der er valgt et billede af Christiansborg, men det kunne lige så godt have været et billede af en af de mange danske landsbykirker. 35

85 Danish Bedrock Danish Bedrock er engelsk og betyder dansk grundfjeld. Ordet fjeld kender vi fra bjergrige lande som fx Norge. I Danmark har vi også grundfjeld, men grundfjeldet er dækket af andre lag, så vi ikke kan se det. Det ligger dybt i undergrunden. Kun på Bornholm kan grundfjeldet ses, idet det her ligger meget tæt ved jordoverfladen. Især ude ved kysterne på Bornholms nordlige del er fjeldet tydeligt. Det er ikke uden grund, at man kalder Bornholm for en klippeø. Grundfjeldet på Bornholm er dannet for over millioner år siden og er således det ældste landskab, vi har i Danmark. Alle andre landskabsformer ligger oven på grundfjeldet. Oprindeligt stammer grundfjeldet fra vulkansk aktivitet og er således størknet stenmasse. Grundfjeldet har forskelligt udseende afhængig af, hvordan den oprindelige stenmasse i sin tid størknede. Her har det især betydning, om stenmassen blev hurtigt eller langsomt afkølet. Ved hurtig størkning bliver stenmassen finkornet, mens en langsommere størkning giver en mere grovkornet stenmasse. Den størknede stenmasse er så siden blevet påvirket og nogle gange omdannet i forbindelse med fx bjergkædefoldning. Disse processer fandt sted i Danmark for mange millioner år siden, men sker den dag i dag andre steder i verden. Mange steder på Bornholm kan grundfjeldet ses. Her er det klippekysten ved Sandvig. 36

86 Bornholms grundfjeld Grundfjeldet på Bornholm består hovedsageligt af to forskellige bjergarter: granit og gnejs. Som alle andre bjergarter består granit og gnejs af mineraler. Mineralerne kan man kalde en slags bjergarternes byggesten. Granit og gnejs er opbygget af de samme mineraler, men de er forskellige at se på. I granit ligger mineralerne i et spredt og uens mønster. I gnejs finder man derimod tydelige striber. De er som regel mørke. Rundt omkring på Bornholm ser granitten og gnejsen meget forskellig ud. Der findes forskellige farver og mønstre afhængig af mineralindholdet. Bjergarterne er som regel navngivet efter deres findested, som fx Rønnegranit, Vanggranit og Hammergranit. Christiansborg er bygget af granit fra Bornholm. Slottet er gammelt, men den dag i dag udnytter man granitten på Bornholm. Granitten brydes i stenbrud, hvor den sprænges fri. Granitten bruges i dag til bl.a. veje og gravsten. 37

87 Mineraler bjergarternes byggesten Et mineral er et kemisk stof. De bornholmske bjergarter består hovedsageligt af fire forskellige mineraler: 1. Feldspat, 2. Kvarts, 3. Glimmer og 4. Hornblende. Hvis mineralerne er blandet rundt imellem hinanden i bjergarten, er der tale om en granit, mens mineralerne i gnejs er ordnet i et stribemønster. Striberne er fremkommet ved, at gnejsen har været udsat for stort tryk. Disse forskelligheder kan tydeligt ses på strandsten. Lidt råstofhistorie For ca år siden, i stenalderen, udnyttede man råstofferne i Danmark. I stenalderen var der meget stor efterspørgsel på materialer til at lave våben og redskaber af. Flint var på det tidspunkt et meget brugt materiale. Flere steder i Jylland havde man flintminer, hvor man gravede flinten frem. Den blev herefter hugget til fx økser og pilespidser. Granit og gnejs fra Paradisbakkerne på Bornholm. I granitten (til venstre) danner mineralerne et mønster, mens mineralerne i gnejsen (til højre) danner striber. De rødbrune mineraler er feldspat. De klare og gennemsigtige er kvarts, mens de mørke er glimmer og hornblende. I jernalderen omkring år 0 udnyttede man en jernholdig jordart, som hedder myremalm. Ved at behandle denne jordart på en bestemt måde, kunne man udvinde en form for jern, som blev anvendt til redskaber. Helt frem til 1960 erne gravede man brunkul i Jylland. Brunkul er rester af sammenpresset plantemateriale. Brunkul findes stadig mange steder i Vestjylland. Man graver ikke brunkul længere, da kvaliteten af kullene ikke er god nok i forhold til de kul, man kan købe i udlandet. Desuden er de udenlandske kul så billige, at det ikke kan betale sig at udnytte de danske. Men især under Anden Verdenskrig ( ) blev der gravet mange brunkul i Vestjylland. I Søby syd for Herning opstod der hele byer, hvor alle arbejdede i brunkullene. I Søby findes der i dag et museum, hvor man kan se, hvordan det var at leve og arbejde med brunkullene. Geo-aktivitet Mineralerne i strandsten. Brug aktivitetsark 22. Gå på jagt efter råstoffer. Brug aktivitetsark

88 Søby brunkulslejer med gamle transportbånd, taljespil og trillebører i baggrunden. 39

89 Brunkulsgravning ved Skjern for 50 år siden. Brunkulslaget havde en tykkelse på 6-7 m. Det stammer fra en skov, der har dækket området for mio. år siden. Skoven er blevet oversvømmet af en flod, som har aflejret sand og jord over den. Kalk, cement, salt og ler Granit hentes på Bornholm direkte fra grundfjeldet. Alle andre danske råstoffer stammer fra aflejringer over grundfjeldet. Disse lag kaldes sedimenter. Sedimentlagene er meget forskellige. Nogle indeholder ler, andre kalk, og enkelte steder findes saltholdige sedimenter. Sedimentlagene kan være op til flere kilometer tykke, og de udnyttes, hvor det er muligt. Under hele Danmark findes der tykke lag af kridt og kalk. Nogle steder er disse lag mere end 400 m tykke. Lagene blev dannet på bunden af et varmt hav for mere end 65 mio. år siden. I Fakse på Sjælland har man i mange år gravet kridt og kalk. Kridt bruges ikke bare på tavlerne i skolerne. Kridt og kalk bruges til at forbedre landbrugsjord, i glasfremstillingen, i papirproduktionen og som et vigtigt tilsætningsstof i tandpasta. Også omkring Ålborg findes der tykke, kalkholdige lag, som man i flere hundrede år har udnyttet. I dag er det fremstilling af cement, det handler om. I cementfremstillingen bruges store mængder kalk, og cementen, som fremstilles i Ålborg, er kendt over hele verden som Ålborg Portland. Syd for Ålborg ved Mariager Fjord ligger Dansk Salt. I dette område ligger der i undergrunden store mængder salt, som er blevet aflejret i et hav for over 200 mio. år siden. Saltet henter man op fra undergrunden ved at pumpe vand ned i saltet, som derved opløses og kan pumpes op. Når saltvandet kommer op, fordampes vandet, og saltet bliver tilbage. Ved Dansk Salt findes et meget fint museum, som fortæller historien om saltet. Igennem historien har man udnyttet leret i jorden til byggematerialer. Man har gravet leret, formet det og tørret det, hvorefter man har bygget huse af det. Disse lerforekomster udnyttes overalt i Danmark til at lave mursten af. En helt speciel form for ler findes på øerne Mors og Fur. Leret kaldes for moler og udmærker sig ved at være meget let, når det bliver brændt. En mursten lavet af moler vejer ikke ret meget. På Mors og Fur er der i skrænterne ved stranden mulighed for at se molerlagene. Er man heldig, kan man i moleret finde forsteninger eller fossiler af dyr og planter, som var levende dengang, da lagene blev aflejret. Disse fossiler kan fortælle om datidens Dansk Salt ved Mariager Fjord. 40

90 Moler med fossil fisk en slægtning til nutidens pigmakrel. Moleren graves på Fur og udnyttes i fremstilling af mursten. livsbetingelser. På bl.a. Fur museum er der mulighed for at se et stort antal af de flotteste og mest interessante fossiler. Foruden de omtalte råstoffer udnytter man i Danmark også energiråstofferne olie og naturgas. Uanset, hvilket råstof der udnyttes, vil det altid på eller anden måde sætte sit præg på landskabet. I Ålborg findes der store, åbne kridtgrave. På Fur graves der store områder væk for at komme ned til moleret. Ved Søby er der nærmest et bevokset ørkenlandskab, efter brunkulsbrydningen stoppede. Hver eneste gang mennesket udnytter naturen, giver det sår i landskabet. Det skal du læse om i næste kapitel. 41

91 Menneske og natur Se godt på billedet herunder i ét minut, inden du læser videre! Dæk derefter billedet, inden du svarer på spørgsmålene herunder: Hvordan var vejret på billedet? Var der skyer på himlen? Hvilke typer bevoksning kunne du se? Var der nogen former for vand? Var der mennesker eller dyr? Var der biler eller andre køretøjer? Havde mennesker evt. sat andre spor i landskabet i form af fx bygninger, veje eller vindmøller? Har du en ide om, hvor i Danmark billedet kunne være fra? Sandsynligvis kan du ikke svare på det hele uden at kigge efter. Det er simpelthen for mange detaljer at skulle huske. Til gengæld vil du nok kunne svare på alle spørgsmålene ved et nærmere eftersyn. Men der findes andre typer spørgsmål, som det kan være sværere at svare på: Hvad tænker du på, når du ser på landskabet? Er der lugte, stemninger eller lyde? Vækker det nogle følelser i dig? Kan man opleve eller føle noget ved at se et billede af et landskab? Oplevelser i landskabet Alle er enige om, at man kan få mange oplevelser ved at bevæge sig rundt ude i landskabet. Men 42

92 spørgsmålet er selvfølgelig hvilke. Bortset fra, at vi alle har godt af motion og den friske luft, er det meget forskelligt, hvad vi interesserer os for og lægger vægt på. Nogle nyder måske især luften, stilheden og blot det at være ude. Andre har specielle interesser i kraft af deres arbejde eller hobby. Det kan være botanikere, ornitologer, jægere, historisk interesserede, eller geologer der arbejder med meget af det, som denne bog handler om. Værdier i landskabet Du er sikkert enig i, at naturen rummer en masse værdier, som de fleste nyder godt af. Det er ikke alt, der kan måles og gøres op i kroner og ører. Det er svært at sige, hvor meget den friske luft, en god Fakse Kalkbrud. I nogle danske områder har kalkbrydning længe været en vigtig indtægtskilde. Men det skaber ar i landskabet. Hvem skal afgøre, hvad der er vigtigst, indtægten eller landskabet? udsigt og lyden af et fuglefløjt er værd. Det giver livskvalitet at være i naturen. Det er også godt for sundheden. Dermed sparer det os for udgifter til sundhedsvæsenet. Men er der grund til at bevare nogle bestemte landskabstyper, blot fordi nogle synes om dem? Er det ikke nok, hvis der bare er et stykke natur til os alle sådan jævnt fordelt ud over landet? Det har altid skabt debat og konflikter, når et stykke natur er blevet inddraget til et eller andet formål. I takt med, at naturen fylder mindre og mindre, er konflikterne blevet større. Tidligere tog man det ikke så tungt, hvis nogen ville anlægge en grusgrav, et stenbrud, en fabrik eller en by. Der var natur nok, og naturen skulle ikke blokere for fremskridtet. Dér, hvor man kunne påvise, at det ville skabe en værdi i kroner og ører, var det heller ikke så svært at få ret til at nedbryde den oprindelige natur eller det oprindelige landskab. Det var jo i alles interesse at få boliger, arbejdspladser og veje. I vores tidsalder vil vi stadigvæk gerne have fremskridt og velfærd. Men der er kommet nye emner ind i debatten om landskaber. Vi er blevet mere bevidste om, at landskaber har en værdi, vi 43

93 Mange bruger naturen som et sted, hvor de kan samle tankerne. Et sted, hvor man kan hente inspiration og energi til noget, man arbejder med og er optaget af. Det kan fx være kunstmaleren, der søger inspiration til sine billeder. Det kan også være mennesker, der står over for en svær beslutning og har brug for at være alene med deres tanker. Hanklit på Mors er en 65 meter høj moler-knude. hede) eller et vigtigt fortidsminde (oldtidshøje). Eller det kan være et stykke varieret naturområde, som vi synes har flere kvaliteter, fordi der findes så meget forskelligt på et lille sted. ikke altid kan måle. Såkaldte bløde værdier, der taler mere til vores følelser. De fleste af os synes fx, at det er vigtigt at bevare rester af de landskaber, der er noget helt særligt noget unikt. Det kan fx være en geologisk seværdighed (fx Hanklit), en speciel plantevækst (et stykke Geo-aktivitet Naturlandskabet forsvinder. Brug aktivitetsark 24. Konflikter Konflikter opstår, hvor forskellige interesser støder sammen og ikke umiddelbart kan løses. Når det handler om at ændre på vores natur, findes der mange eksempler. Storebæltsbroen, som er danmarkshistoriens hidtil største byggeri, har givet stof til megen diskussion. Allerede i 1800-tallet begyndte fremsynede mennesker at tale om en landfast forbindelse mellem Fyn og Sjælland. Og lige siden har broen været konfliktstof. Færgeforbindelser er nedlagt, arbejdspladser er forsvundet, og endnu flere færgeforbindelser føler sig truet. Hele Danmarks trafikmønster har ændret sig, og nordjyderne føler sig hægtet af det øvrige 44

94 Danmark. Og hvad vil det betyde i fremtiden, nu hvor også Øresundsbroen er åbnet? Har nordjyderne grund til at føle sig utrygge? Eller vil hele det danske samfund få et økonomisk løft til alles fordel? I dag er meget af det oprindelige Danmark forsvundet. Mennesket har sat sine spor, og mange af de specielle landskaber er helt ødelagt og omlagt. Hverken Bornholm eller Fur ligner længere helt sig selv. Andre steder har jagten på brunkul og brændbare tørv sat sine spor. I kystnære områder er store arealer afvandede, åer er rettet ud, og nye landområder er beskyttede af diger og kanaler. Og sådan kan man blive ved. På den anden side er der også masser af dejlige landskaber, der har overlevet. I dag overvejes det meget grundigere, om det altid er det materielle fremskridt, der skal vinde. Der tages flere hensyn til de forskellige interesser, og flere muligheder undersøges. Naturpleje Debatten om vores landskaber har medført, at man mange steder forsøger at reparere på de skader, mennesket har påført naturen. Når vi ikke længere har nogen interesse i at udnytte et område, forsøger man at genskabe naturens oprindelige udseende. Tidligere grusgrave er mange steder fyldt op, udrettede åer lægges tilbage i de naturlige slyngninger (fx Skjern Å). Ødelagte åse genopbygges med skrald. Vi er åbenbart villige til at betale tilbage til den natur, vi har ødelagt. Geo-aktivitet Naturbevaring. Brug aktivitetsark 25. Motorvejsspil. Brug aktivitetsark 26. Tip 20 om det danske landskab. Brug aktivitetsark 27. Der går mange år, fra Folketinget godkender anlæggelsen af en motorvej, til motorvejen er klar til brug. 45

95 Stikord Sidetal sat med halvfed skrift viser, hvor ordet er forklaret. A aflejring 20, 28, 30, 35 Alheden 6 Anden Verdenskrig 38 Anholt 25 B bakkeø 13, 14, 23 Bornholm 17, 30, 35, 36, 37, 38, 40, 45 botaniker 43 brunkul 38, 39, 45 bølge 24, 28 Bølling Sø 7 C cement 40 Christiansborg 35, 37 Colorado-floden 33 D Dalgas, Enrico 16 Danish Bedrock 36 Dueodde 25 dødis 22 dødislandskab 22, 23 E ebbe 30, 31 Elster 13 erosion 33 Esbjerg Havn F Fakse 40, 43 Fanø 28, 31 faskine 31, 32 feldspat 38 fladkyst 28 flint 38 flod 30, 31 fordampning 11 fortidsminde 44 fossil 40, 41 Frederiks 6, 7 Funder Ådal 8 Fur 28, 40, 41 Fyn 20, 44 G geolog 43 glas 40 gletsjer 4-5, 10, 17, 24 gletsjerport 9, 12, 13 glimmer 38 gnejs 38 Grand Canyon 33 granit 17, 30, 35, 38, 40 grundfjeld 36, 37, 40 grus 20, 27, 35 grusgrav 35 grå klit 25, 26 Gudenåen 33 H Hammergranit 37 Hanklit 44 hedebonde 7 Hedeselskabet 16 hedeslette 13, 20, 23, 35 hjælm 26 hornblende 38 hovedstilstandslinjen 10, 13, 19 hvidgraner 14 hvid klit 25, 26 Hvide Sande 30 Hærvejen 11 høfde 28, 29 højderyg 10 I indsande 25 iskappe 9, 10, 13 isrand 9, 10, 23 istid 6, 10, 13, 21, 23, 25 J jernalder 38 Jyllands Østkyst 28 jæger 43 K kalk 30, 40, 43 kartoffelavl 6 Kattegat 33 klima 9, 10, 11 klippekyst 30, 36 klippeø 36 klitlandskab 25 konflikter 44 Kongenshus Mindepark 6 kridt 40 kridtgrav 41 kulturlandskab 14 kunstmaler 44 kvarts 38 kyst 24, 25, 28, 30

96 L lagdeling 28 Lammefjorden 21, 22 landbrug 20 landskabselementer 23 landskabsform 20, 36 ledeblok 17 ler 27, 40 læbælte 14, 26 Læsø 25 Lønstrup 24, 28 M Mandø 28, 31 marehalm 26 marsk 30, 31 Mariager Fjord 40 marskdannelse 30 materialetransport 28 Menap 13 Midtjylland 33 mineral 37, 38 moler 40, 41 Mors 40, 44 moræne 20, 21, 28 morænebakke 21, 23, 25, 27 moræneflade 20, 23 morænelandskab 20 moræneler 30 motorvej 18, 45 myremalm 38 Mårup Kirke 24 N naturgas 41 naturgenopretning 15, 45 naturpleje 45 nedbør 11, 33 nipflod 30 Nordsjælland 25 Norge 17 Nymindegab 30 næringsstoffer 20 O oldtidshøj 44 olie 41 Oslo 17 P papir 40 Paradisbakkerne 38 pilespids 38 Primærrute R randmoræne 21, 23 Ringkøbing Fjord 30 Rishøj 6, 7 rombeporfyr 17, 18 Rømø 28, 31 Rønnegranit 37 Råbjerg Mile 25, 26 råstof 35, 38 S Saale 13 Sahara 25 salt 40 sand 20, 24, 27, 28, 35 sandflugt 25, 26 sediment 40 Skagen 25, 28 Skelhøje 10 Skjern Å 30, 33, 45 skurestribe 17 slikgårde 32 smeltevand 5, 10, 12, 13, 18, 27 smeltevandsdal 23 smeltevandsflod 13, 18 smeltevandsslette 27 springflod 30 stejlkyst 28 stenalder 38 stenbrud 37, 43 Storebæltsbro 44 Sverige 17 Søby 38, 39 Saale 13, 14 T Thorning 6 tidevand 30 Tinnet Krat 33 tunneldal 18, 23 turister 26 tørv 45 U U-dal 27 udligningskyst 28 USA 33 VW Vadehavet 28, 31, 32 vader 31 vandløb 33 vandskel 10, 33 vandtryk 18 vandreklit 25, 26 Vanggranit 37 V-dal 27 Weichsel 13, 14 Vejle Fjord 18, 19 Vejle Å 18 vejr 11 Vejrhøjbuen 21, 22 Vesterhavet 10, 33 Vestjylland 10, 13, 14, 16, 26, 38 Viborg 6 vind 24, 25 vindmølle 14 Vrads Sande 25 Ø økse 38 Øresundsbroen 45 Å Ålborg Portland 40 ås 35, 45 47

97 Illustrationer side 4-5: FOCI/Bernard Edmater/Science Photo Library side 6ø.: Peter Bay Alexandersen side 6n.: John Fowlie side 7tv.: Biofoto/Kjeld Olesen side 7th.: Gyldendals Billedbibliotek side 8-9: Peter Bay Alexandersen side 10: John Fowlie side 11: Per Smed side 12: FOCI/Bernard Edmater/Science Photo Library side 13: John Fowlie side 14tv.: John Fowlie side 14th.: Niels Kjeldsen side 15: FOCI side 16: Gyldendals Billedbibliotek side 17: Biofoto/Erik Thomsen side 18tv.: Biofoto/Lars Gejl side 18th.: John Fowlie side 19: Biofoto/Jan Kofoed Winther side 20tv.: Biofoto/Benny Génsbøl side 20th: Kort og Matrikelstyrelsen (A ) side 21: Kort og Matrikelstyrelsen (A ) side 22: John Fowlie side 24: Hunderup Luftfoto side 25tv.: Biofoto/Steen Agger side 25th.: Ove Pedersen side 26: Hunderup Luftfoto side 27ø.: Biofoto/Karsten Schnack side 27n.: Gyldendals Billedbibliotek side 28tv.: Ove Pedersen side 28th.: John Fowlie side 29: Biofoto/J.K. Winther side 30: John Fowlie side 31tv.: John Fowlie side 31th.: Biofoto/Svend Tougaard side 32: Biofoto/Jørgen Jensen side 33tv.: Kort og Matrikelstyrelsen (A ) side 33th.. Gyldendals Billedbibliotek side 34ø.: Biofoto/EIH side 34n.: John Fowlie side 35: Biofoto/Klaus Bentzen side 36: Biofoto/Kaj Halberg side 37ø.: Biofoto/Kaj Halberg side 37n.: Gyldendals Billedbibliotek side 38tv.: Biofoto/Lars Gejl side 38th.: Biofoto/Benny Génsbøl side 39: Biofoto/John Nielsen side 40tv.: Gyldendals Billedbibliotek side 40th.: Biofoto/Dieter Betz side 41: Molermuseet, Morslands Historiske Museum side 42: FOCI/Ole Laasby side 43: Biofoto/Niels Peter Holst Hansen side 44tv.: FOCI/Ole Laasby side 44th.: Biofoto/Anders Tvevad side 45: Biofoto/Jørgen Jensen 48

98 Niels Kjeldsen og Ove Pedersen Der skal arbejdes GLOBUS Faglig redaktion: Troels Gollander

99 Globus Globus består af 6 grundbøger: Vulkaner og jordskælv Verden er skæv Skabt af is, vind og vand Geo-aktivitet Globus-bøgerne indeholder en række op ga ver og forslag til aktiviteter. De kaldes Geo-aktiviteter. Til langt de fleste Geo-aktiviteter er der hjælp at hente på aktivitetsarkene i lærervejledningen. Vejr og uvejr Du store verden Der skal arbejdes Til hver grundbog udgives en lærervejledning med baggrundsstof og ideer til, hvordan man kan arbejde med temaet. Lærervejledningen indeholder desuden en række aktivitetsark til fri kopiering, en litteraturliste samt nyttige adresser. Globus har sin egen hjemmeside på: Her kan man finde relevante links og nyt om serien og de 6 temaer.

100 Indhold Set med geografiske briller Det er ikke tilfældigt, hvordan vi gennem tiden har indrettet os på Jordens overflade. Det er fx nødvendigt at overveje, hvorfra råstofferne skal komme, når en virksomhed skal placeres. 6 Fra plovfure til computer For 100 år siden fandtes der næsten ingen fabrikker i Danmark. Det højteknologiske industrisamfund, som kendetegner Danmark i dag, er udviklet gennem de sidste 100 år. Et samfund, som i den grad har brug for ressourcer og råstoffer. At arbejde i naturen de primære erhverv Engang arbejdede alle danskere meget tættere på naturen. De var bønder, skovarbejdere eller fiskere. Sådan er det ikke længere. Men er Danmark stadig et landbrugsland? 9 20 Masseproduktion de sekundære erhverv Håndværk og industri er sekundære erhverv, som forarbejder råvarer for de primære erhverv. Men hvad er egentlig forskellen på håndværk og industri og hvorfor ligger de placeret, som de gør? 30 Service de tertiære erhverv I den rige del af verden lever de fleste mennesker af at yde service for hinanden. En mindre del arbejder med at fremskaffe eller forarbejde råvarer. Kan vi virkelig leve af at betjene hinanden? 35 En bæredygtig fremtid Vi bruger løs af de råstoffer og ressourcer, som findes på Jorden. Kan vi blive ved med det? Hvordan kan vi sikre, at kommende generationer har de ressourcer og råstoffer, som er nødvendige? 40 3

101 Her er et satellitbillede af Danmark taget den 7. maj I havet omkring Danmark ser du nogle grønne områder. Det er plankton i vandet. Fotoet giver et godt overblik over hele landet. Gik vi tættere på, ville overfladen ikke se så pæn og uberørt ud: Vi mennesker har taget naturen i brug. Større og mindre byer ligger som pletter på overfladen. Skorstene og elmaster rager op. Det åbne landskab er opdyrket, plantet til med skov og gennemskåret af veje og jernbaner. Gå på opdagelse og svar på spørgsmålene herunder. Måske skal du bruge et atlas for at svare på dem alle. Find øerne Bornholm, Langeland, Djursland, Fyn, Sjælland, Lolland, Falster, Vendsyssel, Møn, Anholt, Læsø. Placér byerne Ålborg, Odense, København, Århus, Skagen, Rønne, Ringkøbing og Fredericia. Hvilke nabolande kan du se? Hvilke farvande kan du finde? Find det sted, hvor du selv bor. Hvordan var vejret i Danmark den 7. maj 2001?

102

103 Set med geografiske briller I Danmark bor der omkring 5,3 millioner mennesker. Vi bor tæt, og næsten hele landet er udnyttet til et eller andet formål. Nok har vi fredede områder, men i Danmark er der faktisk ikke længere vild natur tilbage. Men har du nogensinde tænkt på, at det ikke kan være helt tilfældigt, hvordan vi har taget naturen i brug? Hvorfor ligger der mange herregårde på Fyn og Sjælland? Hvorfor er der skovplantager i Nordvestjylland? Hvorfor bor der mange mennesker i København? De største virksomheder i Danmark er heller ikke placeret tilfældigt. Man kan næsten få det indtryk, at det hele er planlagt. Dér skal ligge en skov, og dér skal ligge en by. Sådan er det selvfølgelig ikke helt, men det er muligt at finde nogle mønstre. Vi har fundet ud af at indrette os i naturen på den måde, der er bedst for os. Iværksætteren Forestil dig, at du har gjort en rigtig god opfindelse. Du har simpelthen opfundet noget, som kan gøre hverdagen lettere for mange. Nu gælder det om at få produktet udviklet og sat en produktion i gang. Det hele tegner lyst, men det er måske alligevel ikke så ligetil. Der er en række spørgsmål, du først skal have afklaret: Hvordan får du skaffet penge til at sætte produktionen i gang? Hvilke materialer skal du bruge? Det er ikke altid, at de gode ideer er lette at sætte i produktion! Hvem skal arbejde ved maskinerne og udvikle nye idéer? Hvem skal købe dit produkt? Hvordan får du produktet ud til kunderne? Mange danskere har gennem tiden været igennem de samme overvejelser. De har været nødt til at tænke på, hvor råstof og arbejdskraft skulle komme fra. Hvor de skulle skaffe energi til maskinerne? Hvad med transportmuligheder væk fra virksomheden og ud til markederne? Kan man også få gang i en eksport til udenlandske markeder? Hvad med miljøforholdene omkring virksomheden? Sidst men ikke mindst: Det kræver kapital - altså penge - at få produktionen i gang. Og så skal nogen tro på din idé og være parate til at investere i den. Aalborg Portland Mange af de første store virksomheder, der blev etableret i Danmark, lå tæt på vand. Nogle af dem ligger der endnu, selv om mange for længst er forsvundet. Adgangen til vand var vigtig af flere grunde: Det gav gode transportmuligheder, og vandkraften sikrede den nødvendige energi til produktionen. Når du nærmer dig Ålborg fra nord, vil du helt sikkert få øje på nogle store anlæg på den anden side af Limfjorden. Der ligger måske skibe ved kajen, og skorstenene ryger. Du kører ned i Limfjordstunnelen, og når du dukker op igen, kan du på venstre side se store, hvide udgravninger. Du har passeret Aalborg Portland. Danmarks eneste cementproducent med eksport til 70 lande og en af de førende cementproducenter på verdensmarkedet. Menneske og natur Aalborg Portland er et eksempel på samspillet mellem menneske og natur. Virksomheden er ikke tilfæl- 6

104 Aalborg Portlands beliggenhed ved Limfjorden giver gode muligheder for transport af varer med skib. digt placeret, blot fordi man stod og manglede byggemateriale. Den ligger lige nøjagtig i Ålborg, fordi der altid har været adgang til råstoffet kridt, som er en forudsætning for cementproduktion. Der er også lettilgængelig kridt andre steder i Danmark. Men Ålborg er særlig velegnet, fordi byen ligger ved Limfjorden. Dermed har man adgang til en transportvej, der kan sikre forbindelsen til andre lande. Endelig har byen haft en størrelse, der fra starten kunne sikre den nødvendige arbejdskraft. Aalborg Portland er blot ét eksempel på, at vi indretter os i landskabet ud fra bestemte kriterier. Aalborg Portlands historie For omkring 150 år siden var der mange cementfabrikker i Danmark. I dag er der kun Aalborg Portland tilbage som dansk cementfabrik. Fabrikken blev grundlagt i 1886 af købmanden Hans Holm og ingeniøren Frederik Læssøe Smidth. De fik skaffet den nødvendige aktiekapital og købte 4 tønder land, 4 km nordøst for Ålborg. Herfra kunne der nemt skaffes det nødvendige kridt og ler, og Limfjorden sikrede god mulighed for skibstransport til både det danske og det udenlandske marked. De to grundlæggere tog ikke fejl, og i dag er fabrikken en meget vigtig cementleverandør til både indog udland. En cementproduktion kræver store anlæg og meget plads. I baggrunden ses kridtaflejringer. Aalborg Portland er en højteknologisk og moderne virksomhed. Det er naturligvis belastende for miljøet med store produktionsanlæg, og virksomheden er derfor underlagt store miljøkrav. Fra 1950 erne begyndte Aalborg Portland for alvor at investere i filtreringsanlæg til de udledte røggasser. I dag har virksomheden en nøjagtig formuleret miljøpolitik. Det betyder bl.a., at der konstant måles på indholdet i røggasserne, at disse målinger indrapporteres til myndighederne, og at skorstenene har elektrofiltre i et forsøg på at nedbringe forureningen. I 1893 lå Aalborg Portland helt tæt på kridtaflejringerne. De mange skorstene var bl.a. nødvendige i forbindelse med brændingen. 7

105 Cementproduktion Der skal bruges kridt og sand for at fremstille cement. Kridtet udgraves i skrænterne tæt på cementfabrikken, og sandet hentes fra havbunden ved Hals Barre, Limfjordens udmunding i Kattegat (se kortet side 7). Kridtet opløses i vand. Sandet males først og blandes dernæst med vand. De to råstoffer sammenblandes og tilsættes forskellige andre stoffer, fx papirmasse eller flyveaske. Den flydende masse pumpes ind i store ovnanlæg, brændes og størkner til cementklinker. Når klinkerne er knust og malet til cementpulver, lagres produktet i siloer og er klar til salg. Noget sælges i hele siloer og andet i sække. Transporten foregår med skib eller lastbil. De geografiske briller Aalborg Portland er blot ét eksempel på placeringen af en virksomhed. Man kunne have taget andre, der placerer sig tæt på et råstof også i udlandet. I dag er det sjældent råstoffet, der betyder mest, når en ny virksomhed anlægges. Vi har alligevel så få råstoffer, at de fleste må importeres. Nu er det oftere forhold omkring arbejdskraft, miljø, skatteforhold m.v., der har betydning. Sådan ændres betingelserne for at placere og opbygge en virksomhed. Det gælder industrivirksomheder, men det gælder også, når der skal opbygges nye storlandbrug og servicevirksomheder som fx banker. I denne bog vil vi især beskæftige os med emnerne råstoffer, arbejde og produktion. Du får forklaringer på noget af det, du ser, når du bevæger dig rundt i Danmark og i resten af verden. Man kunne også sige, at du får et par geografiske briller, der viser bestemte sider af menneskets samspil med naturen. Fingerplanen Det er ikke tilfældigt, hvor byer er placeret i landskabet. Der ligger altid en forklaring bag. I mange tilfælde hænger det sammen med, hvor der er placeret vandveje, jernbaner eller større vejkryds. Når byerne med tiden vokser sig større og større, kan udbygningen derimod godt få et tilfældigt forløb. Dette kan dog være uheldigt i det lange løb. Fx er det ikke smart, hvis industrien bliver placeret i naturskønne områder. Da København i sin tid voksede sig ud over voldene, skete det uden nogen særlig plan. I 1947 forsøgte man at få vedtaget den såkaldte Fingerplan. Det var tanken, at den bymæssige bebyggelse især skulle udvikle sig langs med de største indfaldsveje (fingrene). I mellemrummene ønskede man derimod at sikre københavnerne adgang til lys og luft. Fingerplanen blev aldrig vedtaget, men Københavns udbygning har alligevel udviklet sig efter et mønster, der kan ligne en hånd. Geo-aktivitet Hvor bor vi henne? Brug aktivitetsark 1 Cementforsøg. Brug aktivitetsark 2 Danmarks amter. Brug aktivitetsark 3 Fingerplanen stammer fra Hånden passer ganske godt. Man ser, hvordan fingrene er forbundne med et system af ringveje. 8

106 Fra plovfure til computer En tur igennem Danmark vil vise, at langt den største del af landet er anvendt til landbrug. Sådan har det været, lige siden stenaldermanden fandt ud af at dyrke jorden. Men er Danmark stadig et landbrugsland? I gamle dage For ca. 300 år siden levede langt de fleste mennesker i Danmark som bønder. Den enkelte bonde var ikke selvstændig, men arbejdede for en godsejer. I slutningen af 1700-tallet vedtog regeringen love, som gav bønderne mulighed for at blive selvstændige. Dette satte for alvor gang i produktionen på landet. Jorden blev bedre udnyttet. Der blev produceret mere, og bønderne fik på alle måder bedre forhold. I slutningen af 1800-tallet sluttede bønderne sig sammen i andelsforeninger og oprettede mejerier, slagterier og brugsforeninger. Udviklingen i landbruget var for alvor i gang. Næringsfrihed Samtidig skete der også noget i byerne. I landsbyerne fandtes der ikke ret mange håndværkere typisk en pottemager og en smed. Andre håndværk som tømrer, jernstøber og bødker fandtes kun i de større byer, hvor også købmændene holdt til. Den tids byer kaldes da også for købstæder. I 1857 kom loven om næringsfrihed, hvilket betød, at alle nu kunne nedsætte sig som håndværker, uddannet eller ej. Det er måske en af de vigtigste lovændringer, der nogensinde er lavet her i landet. Dermed kunne en egentlig industri vokse op. Hattemagere på arbejde i Gamle kraftkilder. Vandmøllen i forgrunden og vindmøllen i baggrunden. 9

107 de kraftkilder, som var tilgængelige, såsom vindmøller og vandmøller. Nu holdt dampmaskinen sit indtog. Dampmaskinen var opfundet i England og blev ikke bare anvendt i damplokomotiver, men også som kraftkilde i industrien. Indførelsen af dampmaskinen satte for alvor gang i udviklingen, og flere og flere industrier voksede op. Dampmaskinerne blev anvendt i ca. 100 år i dansk industri, hvorefter de blev udskiftet med de langt mere effektive diesel- og elektromotorer. Hjejlen er et dampskib bygget på B&W i I dag sejler det med turister på Silkeborgsøerne. Den første bro over Lillebælt blev indviet den 14. maj 1935 og var et af de store anlægsarbejder, som var med til at udbygge vejnettet i 30 erne. På billedet kan man se, at indvielsen fejres med masser af dannebrogsflag. Bemærk også filmholdet på toppen af den ene bil. Dampmaskinen gjorde en forskel For at opbygge en industri har man brug for en kraftkilde, som kan erstatte den menneskelige arbejdskraft. Indtil starten af 1800-tallet havde man anvendt Industrielle vækstperioder I 1847 blev den første jernbanelinje mellem Roskilde og København åbnet, og allerede i 1870 var der anlagt ca. 600 km jernbanespor i Danmark. Den kraftige udbygning af transportnettet betød, at samspillet mellem landbrug og industri blev langt bedre. Landbruget leverede råvarer til industrien, mens industrien leverede redskaber og maskiner til landbruget. Den øgede brug af maskiner i landbruget gjorde mange landarbejdere overflødige. Mange arbejdsløse rejste til byerne, hvor der var arbejde nok at finde i de nye industrier. Men en hel del søgte arbejde uden for landets grænser. Især rejste mange til Amerika og søgte lykken der. Det var i denne periode i 1890 erne, at Danmark oplevede den første industrielle vækstperiode. Da dampmaskinerne var dyre og krævede store investeringer, havde kun store virksomheder råd til at anskaffe dem. Til gengæld betød diesel- og elektromotorerne en opblomstring af små virksomheder, da disse kraftkilder var mindre og langt billigere. I starten af 1900-tallet oplevede Danmark en stor tilvækst i befolkningen, hvilket betød rigelig arbejdskraft til fabrikkerne. Danmark fik således sin anden industrielle vækstperiode i slutningen af 1930 erne, hvor der blev oprettet nye arbejdspladser i industrien. Den tredje industrielle vækstperiode oplevede Danmark i 1960 erne. Over hele verden var der stor efterspørgsel på næsten alle varer, og salget til udlandet voksede stærkt. Der var fart på i industrien, og da der ikke blev født så mange børn i 30 erne og i begyndelsen af 40 erne, betød det i 60 erne mangel på arbejdskraft. I denne periode kom de første indvandrere eller fremmedarbejdere som man kaldte dem den- 10

108 gang til Danmark. De kom fra bl.a. Tyrkiet og Pakistan og fik ofte det arbejde, som danskerne ikke ville have. I industrien bruger man store mængder energi i form af olie og elektricitet. Prisen på disse energikilder var forholdsvis lav, men i 1973 gennemførte de olieproducerende lande en firedobling af priserne (se også side 18). Det betød en nedgang i industriproduktionen i det meste af verden. Danmark på vej ud i Europa Året 1973 var også bemærkelsesværdigt på et andet område. Ved en folkeafstemning året før bestemte den danske befolkning, at Danmark skulle ind i De europæiske fællesskaber, eller EF, som det blev forkortet til. EF var forløberen for det, der i dag hedder EU. Ved indtrædelsen i EU blev der givet tilskud til landbruget, som derved kom til at tjene flere penge. Industrierne fik også meget lettere ved at handle med de andre lande i Europa. I EU taler man om Det indre marked. Det betyder, at alle medlemslande frit kan handle over grænserne, da toldregler, skatter og afgifter efterhånden skal være ens i alle medlemslande. I dag er Danmark et velfungerende industriland, med få store, internationale industrier (Carlsberg, Den gamle Lillebæltsbro ses i forgrunden og motorvejsbroen fra 1970 i baggrunden. Motorvejsbroen blev bygget i den tredje industrielle vækstperiode. Aalborg Portland, Danfoss, LEGO, Novo Nordisk m.fl.) og mange mindre, højteknologiske virksomheder. Håndværk eller industri? I begyndelsen af dette kapitel bruges ordene håndværk og industri. Men hvad er i grunden forskellen? Hvornår er noget håndværk, og hvornår er noget industri? Håndværk er kendetegnet ved: fem ansatte eller derunder tit ejet af en enkelt person fremstiller varer i et begrænset antal få maskiner den samme person laver hele arbejdet varens køber er kendt Industri er kendetegnet ved: flere end fem ansatte flere ejere store serier af varer mange maskiner den enkelte laver kun en del af varen (samlebåndsproduktion) varens køber er ukendt 11

109 Man skal ofte bruge en håndværker, hvis et eller andet er gået i stykker. En elektriker er en håndværker ligesom fx mureren, bageren og tømreren. Når du hører ordet industri, tænker du nok på fabrikker, hvor man fremstiller et eller andet. Men det kan være svært at skelne mellem håndværk og industri. Når du læser i statistikker, er det let nok at skelne. Her har man simpelthen sat grænsen ved fem ansatte. Er der fem ansatte eller derunder, er der tale om en håndværksvirksomhed, mens der ved flere end fem ansatte er tale om en industri (se boksen nederst side 11). Landbrugsland? Er Danmark så et landbrugsland? Ja, det er svært at svare på. Når man ser på, hvad Danmarks areal bliver brugt til, må svaret være et klart ja, da ca. 75 % af arealet bliver anvendt til landbrug. Ser man derimod på, hvad de fleste mennesker laver, bliver svaret et klart nej, da under 4 % arbejder med landbrug. Erhvervstruktur Når man ser på, hvad de forskellige personer i et land arbejder med, taler man om landets erhvervsstruktur. For at skabe et overblik deler man de forskellige erhverv ind i nogle grupper. Man arbejder som regel med følgende 3 grupper: Primære erhverv: De erhverv, som fremstiller råvarer. Råvarerne kan hentes ved at udnytte naturen direkte på den ene eller anden måde. I denne gruppe findes bl.a. landbrug, skovbrug, gartneri, minedrift og fiskeri. Sekundære erhverv: De erhverv, som forarbejder råvarerne fra de primære erhverv. Det drejer sig om folk, som arbejder på fabrikker, med håndværk i bygge og anlægsvirksomheder osv. Tertiære erhverv: De erhverv, som ikke fremstiller noget håndgribeligt produkt, men leverer service for alle andre. Denne erhvervsgruppe kaldes da også for serviceerhverv. Det er bl.a. bankmanden, lastbilchaufføren, læreren, frisøren, købmanden, advokaten samt ansatte i stat, amter og kommuner. 12

110 Det kan tit være svært at afgøre, om et erhverv tilhører den ene eller den anden gruppe. Fx kan det diskuteres, om en virksomhed, der fremstiller software, skal tilhøre de sekundære eller de tertiære erhverv. Man diskuterer derfor, om der skal indføres en fjerde erhvervsgruppe, som netop skal omfatte alle virksomheder inden for it-branchen. Erhvervsfordelingen for 100 år siden og i dag Under 4 % af Danmarks befolkning er beskæftiget i landbruget. Når vi dertil lægger de andre erhverv i den primære gruppe, kommer man op på ca. 5 %. I den sekundære gruppe finder vi i Danmark ca. 17 %, mens de sidste ca. 78 % arbejder i den tertiære gruppe. Vi kan dårligt kalde Danmark et landbrugsland. Nogle vil nok mene, at vi bor i et industriland, men et serviceland er måske en mere passende betegnelse, når man ser på tallene. For 100 år siden var der til gengæld ingen tvivl. Da var Danmark et landbrugsland. Fremstilling og salg af en stol berører alle tre erhvervsgrupper: Skovarbejderen (primær erhverv) fælder træet, lastbilchaufføren (tertiær erhverv) kører træet til savværket, og på savværket forarbejder arbejderne (sekundær erhverv) træet til den færdige stol. Til slut sælger en butiksassistent (tertiær erhverv) stolen. 13

111 Fra landbrugssamfund til servicesamfund Danmark har gennemgået en udvikling, hvor størrelsen af erhvervsgrupperne har ændret sig. En model kan vise, hvordan et land typisk udvikler sig fra landbrugssamfund over industri til servicesamfund. Geo-aktivitet Erhvervsfordeling. Brug aktivitetsark 4 Din by før og nu. Brug aktivitetsark 5 Erhvervsfordelingen i procent P Modellen viser den udvikling, som et samfund gennemløber fra landbrugssamfund til servicesamfund. Modellen kan bruges på mange lande og er god til at beskrive, hvor langt et land er kommet i udviklingen. Ser man på erhvervsfordelingen i et uland, som fx Tanzania, får man et indtryk af, hvor langt dette land er kommet i udviklingen i forhold til Danmark. Den udvikling, et land gennemløber, handler ikke kun om, at der bliver færre bønder og opstår nye og større fabrikker. Det handler i høj grad også om andre faktorer, som ændrer sig. Som tidligere beskrevet startede det hele ude på landet. Herefter blev forbindelsen mellem landbruget og industrien tættere. Folk begyndte at flytte til byerne, som derved voksede og udviklede sig. Den proces kaldes urbanisering. Der blev bygget flere og bedre veje. Der kom flere jernbanelinjer, og transportmulighederne blev på denne måde kraftigt forbedret. Infrastrukturen blev udviklet. Selv om vi i dag lever i et højt udviklet land, er udviklingen ikke stoppet. Det sker aldrig. Et lille land som Danmark, og for den sags skyld også store lande, vil altid være mere eller mindre afhængig af andre lande og deres udvikling. Landene har brug for at samarbejde. S T Tid Ressourcer og råstoffer I Ålborg fremstiller man cement ved at udnytte den kridt, der er i jorden. Kridt er med andre ord en ressource, man udnytter. Kridt kunne også kaldes for et råstof. Danmark er fattig på råstoffer i naturen. Der findes ikke ret meget, som vi umiddelbart kan udnytte til gavn for hele samfundet. Men de få råstoffer bliver kraftigt udnyttet. De danske råstoffer begrænser sig til granit, kridt, salt og ler. Men hvad er en ressource, og hvad er et råstof? Et råstof er et stof, som vi finder i naturen, og som vi udnytter. En ressource kan udnyttes, hvis behovet opstår. Ressourcerne kan inddeles i tre hovedgrupper: 1) Ressourcer, der kan fornyes. Dette kan fx være vand, træ, dyr og vind. Råstofferne i denne gruppe indgår i kredsløb i naturen og kan fx være vand og luftarten ilt. 2) Ressourcer, der ikke kan fornyes. Der er altså ressourcer, som kun findes i et begrænset omfang, og som på et tidspunkt slipper op. Dette kan være kridt, sten, salt, guld, diamant, jern, kobber og aluminium. I denne gruppe finder vi de mineralske råstoffer, som de forskellige metaller udvindes af. 3) Energiråstoffer. Stofferne i denne gruppe anvendes til at skaffe os energi. Det kan være olie, naturgas og kul. Energiråstoffer er dannet i naturen, men det sker så langsomt, at energiråstofferne må betegnes som ressourcer, der ikke fornyes. Gennem Danmarks historie har de forskellige perioder fået navn efter de materialer, som man brugte til redskaber. Vi taler om stenalderen, bronzealderen og jernalderen. 14

112 I Mønsted ved Viborg brød man engang kalk i lukkede miner. I dag er de gamle miner en turistattraktion. Uanset om der er tale om lukkede eller åbne brud, giver minedriften store sår i landskabet. Dette er en åben mine i Amazon-regnskoven i Brasilien, hvor der udvindes jern. I Danmark udsmeltede man i jernalderen jern af myremalm, men først da man lærte at udsmelte jern af jernmalm, tog udviklingen for alvor fart. Da der var få mennesker om jorden, blev der kun anvendt få metaller. Men efterhånden som befolkningstallet steg, blev flere og flere metaller taget i brug. Hermed var grunden lagt til det industrialiserede samfund, som vi har i dag. I starten anvendte man de råstoffer, som var lette at finde. Stenaldermanden fandt flint i jorden, men efterhånden var det nødvendigt at grave efter flinten. På denne måde opstod de første danske miner. Senere gravede man efter kalk i bl.a. Daugbjerg og Mønsted ved Viborg. Denne produktion er for længst stoppet, men de forladte minegange kan i dag besøges. Minedrift Mineralske råstoffer udvindes i miner. Man skelner imellem åbne og lukkede brud. Et åbent brud er i virkeligheden et stort hul, hvor mineralforekomsten udvindes. Disse brud kan være enorme. Flere kilometer i diameter og flere hundrede meter dybe. Et dansk eksempel er kridtgravene ved Aalborg Portland. I lukkede miner foregår brydningen under jorden. Disse minegange kan være mange kilometer lange og gå helt ned i 4-5 kilometers dybde. I Danmark findes der i dag ikke lukkede miner. 15

113 Black smoker på bunden af havet. Rundt omkring skorstenen aflejres en mængde råstoffer som zink og kobber. Biler fremstilles i dag af materialer, som i stor grad kan genbruges. Jagten på råstoffer Efterhånden, som industriens udvikling tog fart, blev behovet for råstoffer større og større. Minerne blev gravet dybere og dybere. Jagten på nye forekomster blev sat i gang. For at det kan betale sig at udnytte en forekomst, skal den indeholde en vis mængde rent råstof. Fx udvinder man i dag kobber af forekomster, der kun indeholder 0,5 % kobber. For at få 1 kg kobber, skal man således grave 200 kg kobbermalm. Generelt kan man sige, at jo dyrere et metal er, jo mindre skal der være i forekomsten, for at det kan betale sig at udnytte den. Det moderne, højtudviklede samfund kan kun eksistere, fordi der er råstoffer til stede. Da de mineralske råstoffer er en begrænset ressource, som på et eller andet tidspunkt slipper op, arbejdes der hele tiden på at finde nye forekomster og udnytte de allerede kendte ressourcer så godt som muligt. I denne forbindelse er genbrug blevet mere og mere vigtig. Det er grunden til, at en bilfabrik som VW i dag fremstiller biler, hvoraf ca. 80 % af materialerne kan genbruges, når bilen engang skal skrottes. Havbundens råstoffer Jagten efter råstoffer foregår ikke bare på land, men også på havbunden. I mere end 100 år har man vidst, at der på store dybder i oceanerne findes små, afrundede, sorte klumper, der kan blive nogle centimeter i diameter. Nærmere undersøgelser har vist, at disse klumper indeholder store mængder af metallerne mangan, jern, nikkel og kobber. Klumperne kaldes mangannoduler. De ligger hovedsageligt på havdybder på 4-5 kilometer. I øjeblikket er det dog for dyrt at udnytte dem, men teknisk har man fundet ud af, hvordan de hentes op. Ved oceanryggene, hvor de store tektoniske plader bliver trukket fra hinanden, findes der varme kilder, som konstant pumper varmt vand ud i havet. Opløst i dette varme vand findes der en mængde metaller, fx zink, kobber, bly og sølv. Når det varme vand kommer i kontakt med det kolde havvand, afkøles det, og metallerne udfældes eller aflejres på havbunden. Omkring kilden opbygges efterhånden et højt tårn, som kan være helt op til 30 m højt. Et sådan tårn kaldes en black smoker. 16

114 Hvem ejer havbunden? Råstofferne på havbunden rejser et stort problem. Hvem ejer dem og har ret til at udnytte dem? Mange af forekomsterne findes i internationalt farvand, og det giver anledning til stor diskussion imellem landene. Industrilande som USA, Tyskland, Frankrig, Japan og England har allerede brugt mange penge på at finde metoder til at udnytte forekomsterne. Så de vil derfor gerne have retten til at udnytte dem. Modsat hævder andre lande, fx mange ulande, at disse forekomster skal komme alle mennesker på Jorden til gode. Energiråstoffer Da energiråstofferne gendannes over mange millioner år, regnes de til gruppen af ressourcer, som ikke fornyes. Det er råstoffer som kul, olie og naturgas, som alle er vigtige og helt nødvendige energikilder i vores samfund. Man regner med, at ca. 75 % af verdens energiforsyning kommer fra disse råstoffer. Alle tre råstoffer anvendes i kraftværker til at fremstille elektricitet. Olie bruges desuden i mange forskellige former som brændstof i biler, fly, skibe osv., mens naturgas mest bruges til opvarmning. Når der tales om at spare på energien, menes der disse tre råstoffer. Kul, olie og naturgas kaldes også for fossile brændstoffer. De er alle dannet på Jorden for mange millioner år siden i den geologiske periode, som kaldes kultiden. I kultiden var klimaet varmt, og der var gode betingelser for at danne kul. Kul er dannet ved omdannelse af planterester på bunden af søer eller andre lavvandede områder. Mange af nutidens forekomster stammer netop fra denne periode. I Danmark graver man ikke længere kul. Der findes stadig masser af brunkul i Danmark, men de er ikke gode nok i forhold til de stenkul, som man kan købe i udlandet. Stenkul har et højere indhold af kulstof og dermed en bedre brændværdi. I Danmark findes der mange kulfyrede kraftværker, men alle kul købes i udlandet. Olie består af omdannede dyre- og plantedele, som langt tilbage i Jordens historie blev dækket af kilometertykke lag sand, kalk og ler. Dyre- og planteresterne blev på grund af det store tryk efterhånden omdannet til olie og naturgas. Da både naturgas og olie er forholdsvis lette stoffer, vil de hele tiden søge at trænge op mod overfladen. Imidlertid støder de almindeligvis mod lag, som de ikke kan gennemtrænge. Olie og naturgas bliver på denne måde fanget i lommer nede i jorden. Olien og naturgassen er indkapslet i fx sandsten. Den kan sammenlignes med en svamp, der er fyldt med vand. Når man borer efter olie og natur- Avedøreværket er et af verdens mest energieffektive kraftvarmeværker. Siden kraftvarmeværket blev taget i brug i 1990, har værket leveret elektricitet til det nordiske elnet og varme til det storkøbenhavnske fjernvarmenet. 17

115 gas, gælder det om at ramme disse lommer og derefter suge olien ud. I virkeligheden er det ofte ikke nødvendigt at suge, da gas og olie selv søger op gennem røret pga. det store tryk i undergrunden. Dansk olie og naturgas I 1960 erne begyndte den danske eftersøgning efter olie og naturgas. Man borede forskellige steder i landet, men uden held. Så begyndte man at interessere sig for havbunden under Nordsøen. De geologiske forhold tydede på, at her kunne være olie. Problemet var, at man ikke havde overblik over, hvilke lande der havde ret til at udnytte de forskellige områder af havbunden. Efter svære politiske forhandlinger mellem de forskellige nordsølande blev man enige om en fordeling. Senere har det vist sig, at disse grænser ligger meget tæt på de forskellige forekomster, så forhandlingerne var langt vigtigere, end man dengang forestillede sig. Med olie- og gasfundene i Nordsøen opstod der nye olielande. Især fandt man meget olie og gas i den norske og den engelske del. Begge lande er i dag blandt de 10 vigtigste olielande i verden. Danmark er også blevet et olie- og gasproducerende land. Vi producerer i dag olie og naturgas nok til vores eget forbrug. Vi kan endda sælge til udlandet. Men vi må købe kul i udlandet, og vi bruger flere penge på at købe energi, end vi får ind ved at sælge. En vigtig handelsvare Der findes olie og naturgas over hele verden, men ikke alle lande har disse vigtige råstoffer. Olie og naturgas er derfor på verdensplan en utrolig vigtig handelsvare. En række af de olieeksporterende lande har sluttet sig sammen i organisationen OPEC. (Organisation of Petroleum Exporting Countries). I OPEC vil man gerne have en høj pris for olien, da det tit er landenes eneste eksportvare. De olieproducerende lande, som ikke er medlem af OPEC, er ikke så afhængige af olieprisen, da de også har andre eksportprodukter. I 1973 hævede OPEC-landene olieprisen meget. Det betød, at OPEC-landene kom til at tjene mange penge, mens der udbrød økonomisk krise i den øvrige del af verden. Det blev i Danmark kaldt oliekrisen. Olieboreplatform i Nordsøen. Olien hentes op dybt nede under havbunden og transporteres til land gennem rørledninger. Verdens energiressourcer slipper op på et eller andet tidspunkt. Derfor arbejdes der hele tiden på at udnytte kul, olie og naturgas bedre, således at de slår til i så lang tid som muligt. Desuden forskes der i alternative energikilder, som kan erstatte de eksisterende, fx i vindmølleenergi, hvor den danske forskning er i front. Spor i landskabet I dette kapitel har du læst om, hvordan et land gennemløber en udvikling fra at være et landbrugsland til at blive et moderne industriland. Denne udvikling er ikke uden omkostninger. Overalt på en køretur gennem Danmark kan sporene ses. Flotte naturområder bliver gennemskåret af store vejbyggerier. Vejene er overfyldte med lastvogne og personbiler. Fabriksskorstene sender deres røg ud i luften. Lugten er nogen steder stram af gylle fra store svinefarme. Naturgrundlaget bliver i den grad udnyttet. Geo-aktivitet Kulforbrug i Danmark. Brug aktivitetsark 6 Verdens vigtigste olielande. Brug aktivitetsark 7 18

116 Middelgrundens Havmøllepark består af 20 møller. De ligger i Øresund 3 km ud for Københavns havn på det lavvandede område Middelgrunden. Vindmøllerne kan tilsammen dække 3 % af København Kommunes elforbrug. Kort over olie- og naturgasproduktionen i Nordsøen. Allerede i 1964 indledtes forhandlinger om en deling af Nordsøen mellem de tilstødende lande. Der var stor uenighed især mellem Danmark og Norge. Først efter en retssag i 1971 blev grænselinjerne fastlagt. Grænserne er meget vigtige, da olie- og naturgasfelterne ligger tæt på grænserne. På kortet ses to af de danske felter, Dan og Tyra. Olien og naturgassen bliver transporteret til fastlandet gennem to rørledninger, som går i land lidt nord for Blåvand i Vestjylland. 19

117 At arbejde i naturen de primære erhverv To ting har næsten alle danskere til fælles: Vi er indvandrere, og vi har været bønder. Det viser historien. Da isen fra sidste istid for omkring år siden efterhånden var bortsmeltet, indvandrede de første mennesker fra syd. Klimaet var mildnet så meget, at de første samlere og jægere kunne udvide deres territorier til det nuværende Danmark. I starten var de nomader, der måtte vandre i takt med årets gang. Naturen gav kun få overlevelsesmuligheder. Man gætter på, at der i jægerstenalderen levede omkring mennesker i Danmark. Langt senere, for omkring år siden, begyndte man at dyrke jorden i Danmark. Klimaet begyndte at ligne det, vi kender i dag. Skovene bredte sig, og landet blev mere frodigt. Derfor blev det også nemmere at overleve på samme sted i længere tid. Ordet bonde kommer faktisk af boende, som jo er et udtryk for, at man er blevet stedfast. Svedjebrug De første bønder drev svedjebrug. De afbrændte et mindre areal i skoven. Asken fra træerne gav næring til jorden, og der kunne dyrkes korn. Efter et par års dyrkning var jorden udpint og tilgroet med ukrudt. Et nyt stykke skov måtte ryddes. Det første areal kunne så overlades til de husdyr, man også var begyndt at holde. Med tiden blev det nødvendigt at vandre til et nyt stykke skov og starte forfra. Svedjebrug i Ecuador. Vegetationen brændes af, og området bliver til mark. Asken bliver liggende og giver vigtige næringsstoffer til den efterfølgende kornavl. Danske bønder brugte tidligere samme fremgangsmåde. 20

118 Dyrene fodres med korn og proteiner, som også kunne være brugt til menneskeføde. Ved at sende disse igennem koen mistes meget af fødevareværdien. 100 kg foder reduceres til 10 kg kød. Landbrug kan opdeles i husdyravl og planteavl eller en blanding af begge dele. Husdyrene giver især mælk og kød, men de skal æde en masse foder for at give et ordentligt udbytte. Husdyrene skal indtage kg korn for at give 1 kg kød. Det betyder, at det er langt mere rationelt at satse på planteavl. Det kan sikre overlevelse for en større befolkning. Man begyndte tidligt at udvikle de forskellige dyrkningsmetoder. Allerede i stenalderen arbejdede bonden med små, faste marker. Ukrudtet blev luget væk, og markerne udviklede sig derfor ikke til skov igen. Den første plov, arden, blev taget i brug og gjorde dyrkningen mere effektiv. Det var ikke længere nødvendigt at skifte boplads med års mellemrum. Man kunne blive boende. Udvikling i landbruget Siden bondestenalderen har landbruget været i konstant udvikling. Utallige fund viser, at der hele tiden er gjort tekniske fremskridt. Før arden havde man brugt hakker og gravestokke. Med arden kunne man trække en fure. I vikingetiden blev hjulploven taget i brug. Den kunne vende jorden og dermed sikre planterne adgang til nye næringslag. Hjulploven var tung og svær at vende med, men sikrede alligevel et langt større udbytte. De traktortrukne plove, landbruget bruger i dag, er en videreudvikling af hjulploven. De er naturligvis bedre og mere effektive. Bl.a. fordi de er nemmere at vende med, og fordi skærene kan drejes. Arden var første udgave af ploven. Den kunne dog kun trække en fure i jorden, ikke vende den. Hjulploven var en stor forbedring for landbruget. Nu blev jorden vendt under pløjningen, og dermed blev vigtige næringsstoffer ført tilbage til vækstlaget. Med moderne, traktordrevne plove er pløjningen blevet hurtig og effektiv. 21

119 Hvor skal gården ligge? Det er ikke tilfældigt, hvor de danske bondegårde ligger, og hvordan landbrugsjorden er fordelt. I nogle områder kan der være mange store gårde med stor afstand imellem. Landskabet er fladt, jorden er sandet, og markerne er måske adskilt af lange rækker af træer. I andre områder er gårdene små, ligger på række langs vejen eller åen som perler på en snor. Hvor gårdene er små, ligger der i mange tilfælde et gods i nærheden. Forskellige forhold har bestemt, hvordan landbrugsjorden er fordelt: historie, jordens kvalitet og landskabet. Tidligere lå de fleste gårde i landsbyer. Man drev jorden i fællesskab, og herremanden på det nærliggende gods ejede gårdene. Efter 1789 blev der ændret på disse forhold. Bønderne blev efterhånden selvejere, jorden omfordelt, og gårdene blev flyttet ud fra landsbyen. Hvor meget jord, den enkelte gård blev tildelt, afhang bl.a. af jordens kvalitet: Var det fed eller mager jord? Geo-aktivitet Dansk landbrug. Brug aktivitetsark 8 Den mest sandede jord egner sig ikke til dyrkning. I stedet er fåregræsning en mulighed. Fra 1. til 2. pladsen Landbruget har næsten altid beskæftiget de fleste danskere og sikret landet de største indtægter. Sådan er det ikke længere. Landbruget spiller fortsat en meget, meget vigtig rolle i samfundsøkonomien, men landbruget er blevet så moderne og effektivt, at det kan producere helt op til fem gange den fødevaremængde, vi har brug for. Der eksporteres landbrugsprodukter for milliarder af kroner hvert år, men landbruget er meget påvirket af udviklingen på verdensmarkedet. Det er et sårbart område, og selv om landbruget naturligvis forsøger at eksportere mest muligt, er indtjeningen på vores industrieksport nu blevet større end indtjeningen på landbrugseksporten. 22

120 Hedeopdyrkning De første gårde på den jyske hede blev ofte placeret langs åerne. Dermed fik bonden adgang til vand og engområder, hvor dyrene kunne græsse og høet slås. Gården blev anbragt lidt væk fra åen og højere oppe i terrænet. Om vinteren, når dyrene stod på stald, havde man nu hø til foder. Dyrenes gødning kunne opsamles i stalden og senere spredes på markerne. På den måde blev det muligt at opdyrke hedejorden og avle korn i en vis afstand fra gården. På de yderste områder, som endnu ikke var opdyrket, kunne fårehold gå på græs. I dag er der ikke meget hede tilbage i Danmark. Det kan være svært at forestille sig, men går man 200 år tilbage i historien, var hedelyngen den dominerende plantevækst i Jylland. I forsøget på at opdyrke mere landbrugsland har kongen i flere omgange støttet de bønder, som ville tage kampen op. En svær kamp. Dels fordi hedejord er meget sandet, dels fordi der under sandlaget gemmer sig en meget hård bund, som må brækkes op. Ved et utroligt slid er dette naturlandskab i dag omskabt til landbrugsland. På dette nyere kort over Karup Å ses, hvordan gårdene ligger symmetrisk på hver side af åen. De er angivet med små, sorte firkanter. Højdekurverne viser, at engdraget på især den vestlige side af åen er forholdsvis fladt. Det var her, man før i tiden slog hø, som blev brugt til vinterfodringen i stalden. 23

121 Jord er ikke bare jord Jordens kvalitet svinger meget i Danmark. Der er forskelle i dens næringsindhold og i dens evne til at holde på fugt. Det betød især meget, før man fandt ud af at gøde jorden og kunstvande. I Danmark tales der om de lette og lyse jorde og de tunge og mørkere. Denne inddeling hænger sammen med landskabsdannelsen under istiden. De områder, der lå under sidste istids iskappe, har nydt godt af de aflejrede materialer. Der er her tale om såkaldt morænejord, som er næringsrig i sammenligning med sandjordene på hedesletterne i Vestjylland. Disse lå uden for iskappen, og her er den næringsrige overfladejord skyllet væk af smeltevandet fra iskappen. Det er forklaringen på, at en vestjysk landmand på den magre jord ofte har måttet eje meget jord for at opnå samme velstand som en østjysk landmand på den fede jord. Til gengæld er prisen naturligvis også lavere på den magre jord. Dette er også noget af forklaringen på, at landbrugene og befolkningen har kunnet leve tættere i Østdanmark end i Vestdanmark. Nye tider Med tiden begyndte bønderne at afsætte flere og flere af deres produkter på markeder. Det gav dem penge, og de kunne bl.a. købe gødning. Dermed fik afstanden til markedet også betydning for gårdens placering. Jo tættere på markedet, jo mere kunne man sælge. Jordens kvalitet, terrænets hældning og afstanden til markedet betyder mindre nu til dags. Den teknologiske udvikling har ændret forholdene. Man kan ikke længere leve af et lille landbrug, og de små gårde nedlægges. Tilbage bliver større og større landbrug, som opkøber jorden fra de små. Det gamle mønster er brudt. Jordbundstyper Muldjord findes især i det østlige Danmark. Det er god landbrugsjord, fordi jorden indeholder både kalk og ler, som begge er vigtige for plantevæksten. Det giver også gode betingelser for regnorme, svampe og bakterier. Disse sørger for hurtig nedbrydning af planterester og en god opblanding af de forskellige jordlag. Morjorden findes især i det vestlige Danmark, hvor hedesletter er udbredte. Jorden er mere sandet og har underskud af kalk og ler. Det giver dårligere betingelser for de forskellige nedbrydere, og planterester på overfladen nedbrydes langsommere. Jorden bliver mere lagdelt, når der ikke er orme, som kan sørge for opblandingen. Ved dybdepløjning og tilsætning af kalk og gødning kan morjorden gøres næsten lige så frugtbar som muldjorden. Her ses to jordbundsprofiler. Muldjord til venstre og morjord til højre. Det er tydeligt, at morjordbunden er den mest lagdelte. Her sker der ingen opblanding af lagene. Lagene kaldes også horisonter og inddeles i bogstaver. A-horisonten består af mere eller mindre nedbrudte planterester, som efterhånden udvaskes. I B-horisonten koncentreres nogle af de udvaskede salte. Det er det hårde lag, der i morjordbunden kaldes for al-laget. C- og D-horisonterne er den undergrund, som jordbunden hviler på. (Efter ide fra Geografi. Fag og undervisning, 1999) 24

122 Landbruget og EU Landbruget i Danmark er velorganiseret og har stor betydning for samfundet. Derfor lytter politikerne også til landbrugets synspunkter. Både når de vedtager landets love, og når der forhandles i EU og på verdensmarkedet. Den enkelte landmand kan føle, at der er langt fra hans eget landbrug til beslutningerne i EU, og det skaber ofte uenighed. Det kan være konflikter om prisfastsættelsen på produkterne, leveringskvoter eller miljøkrav. Fx forlanger EU, at landmændene skal lade en procentdel af landbrugsjorden ligge udyrket hen. Denne braklægning er et forsøg på at mindske overskudsproduktionen i EU. Men EU giver også landbruget fordele af en lang række tilskudsordninger. Fx får landmanden et tilskud til det jordareal, der dyrkes, og samtidig et tilskud til den mængde jord, der braklægges. Med drivhuse kan solens varme koncentreres. Når der desuden gødes og vandes rigtigt, kan afgrøder dyrkes meget effektivt. Det kaldes også intensiv dyrkning. Figuren viser to ting: Antallet af bedrifter i Danmark er gået meget tilbage. Af de bedrifter, som er tilbage, er der blevet forholdsvis flere, store bedrifter. Ha er en forkortelse for hektar. 1 ha = m 2. Geo-aktivitet Husdyrbestanden i EU. Brug aktivitetsark 9 Intensivt- og ekstensivt landbrug Dér hvor bønderne bruger rigtig meget arbejdskraft eller teknologi (bl.a. maskiner og kunstgødning) pr. hektar taler man om intensivt landbrug. Det findes både i ulande (meget arbejdskraft) og i ilande (meget teknologi). Hvor landbrugsjorden ikke udnyttes så effektivt, kaldes landbrugsformen ekstensiv. Denne landbrugsform findes i både u- og ilande. I mange ulande spiller landbruget i dag samme rolle, som det tidligere gjorde i Danmark. Når man er fattig og er mange mennesker om at dele, må jorden udnyttes til det yderste. Man har ikke meget teknologi til rådighed, men derimod mange hænder. Landbruget bliver intensivt. Det er en landbrugsform, hvor intet går til spilde, men på grund af den dårlige teknologiske udvikling bliver udbyttet desværre ikke særlig stort. I et iland som Holland er der også mange mennesker om lidt landbrugsjord. Landbruget er inten- 25

123 Risavl kræver meget arbejdskraft. Hvor der ikke er adgang til maskiner, er der brug for mange hænder. Er der mennesker nok, kan man derfor godt opnå en intensiv dyrkning. Her arbejdes der i rismarker på Bali i Indonesien. Hver eneste kvadratmeter jord på bjergsiderne kan udnyttes, når de små marker ligger i terrasser. Store arealer, som her i Montana i USA, kræver mange og store maskiner, hvis man vil udnytte landbrugsjorden effektivt. 26

124 sivt og højteknologisk. Udbyttet er enormt, og det samme er miljøbelastningen. Det har sin pris, når der må gødes og sprøjtes meget for at sikre et stort udbytte. I andre ilande som fx USA og Australien er der mere landbrugsjord til rådighed pr. indbygger. Visse dele af landbrugsjorden bruges til ekstensiv kvægavl, og miljøbelastningen er mindre. Til gengæld må nogle farmere have så meget jord, at de flyver rundt i helikopter for at kunne passe det hele. I disse år står landbruget mange steder i verden over for store problemer. Det handler bl.a. om overproduktion i den rige verden, fødevaremangel i den fattige og visse steder en miljøtrussel, der bringer erhvervets fortsatte overlevelse i fare. Der er mange spørgsmål at forholde sig til, også i Danmark, hvis vi også i fremtiden skal sikre erhvervet en bæredygtig udvikling. Fiskeri i Danmark Fiskeri er et andet erhverv i den primære erhvervsgruppe. Ligesom landbruget er det et gammelt erhverv. Fiskeriet er løbet ind i meget store problemer, som truer erhvervets fremtid. Visse fiskearter er simpelthen ved at forsvinde. Danmark har en meget stor kyststrækning, og fiskeriet har derfor altid haft stor betydning. Nye metoder har gennem de senere år betydet, at fiskerierhvervet er blevet så effektivt, at man nu risikerer at tømme havet for fisk. Da dette problem også gør sig gældende for de andre, konkurrerende fiskerinationer, er der altså tale om et internationalt problem. Der er uenighed om problemets omfang. Fx mener mange fiskere, at biologerne overdriver, når de lægger de dystre tal på bordet. Alle er dog enige om, at der må gøres noget. Alle ønsker en bæredygtig udvikling, og der laves derfor i EU forskellige fredningsaftaler, som går både på de forskellige fiskearter og på bestemte områder og sæsoner. For at beskytte fiskeynglen fastsættes der desuden mindstestørrelser på de enkelte fiskearter. Fiskerierhvervets metoder er meget effektive. For effektive måske? 27

125 Geo-aktivitet Danske fiskerihavne. Brug aktivitetsark 10 Fiskerigrænser. Brug aktivitetsark 11 Fiskerigrænser omkring Island. Brug aktivitetsark 12 Bæredygtighed. Brug aktivitetsark 13 Danske fangster. Brug aktivitetsark 14 Til opsporing af fiskestimer anvendes ekkolod og sonar. Ekkoloddet sporer lodret. Sonar sporer vandret. På skærmens display afsløres fiskestimerne. Det gammeldags bundgarn er fastgjort til nedbankede pæle. I moderne trawlfiskeri trækkes garnet gennem vandet. Foran netåbningen sidder en skovl på hver side. Skovlene spiler trawlet ud. Trawl kan godt være meget hårde ved havbunden. 28

126 Fangst i tons Konsumfisk (kurver) mio. kg 400 Sild, brisling 350 og makrel 300 Industrifisk og foderfisk (søjler) mio. kg Torsk Fangstmængden er nærmest eksploderet over 100 år. Det ser dog ud til, at udviklingen er ved at vende Fladfisk Fangsterne har været domineret af forskellige arter til forskellige tider. I de senere år er det især blevet et problem, at torsken er i kraftig tilbagegang. Dansk skovbrug For år siden var hele Danmark dækket af skov. Med de første svedjebrug begyndte mennesket at rydde skovene. Det gik langsomt i starten, men efterhånden, som menneskene blev bofaste og rykkede sammen i landsbyer, blev skovene ryddet i stort omfang. Omkring år 1800 var kun ca. 4 % af landets areal dækket af skov. Meget træ var også brugt til opbygning af den store, danske flåde. I dag er udviklingen vendt, så vi nu er oppe på ca. 14 %. Målet for de næste år er, at % af hele landets areal igen skal være dækket af skov. Skovene er med til at sikre et bedre miljø. Næsten alle Danmarks skove er brugsskove, hvor træet bruges til forskellige formål. Skovbrug er også et primært erhverv, der producerer et råstof. I Danmark produceres især træ til brændsel, bygningsindustri, pyntegrønt og møbelindustri. De vigtigste sorter er rødgran, andet nåletræ og bøg ha Nåletræ Løvtræ Ubevokset areal Det er tydeligt, at det danske skovareal er i vækst. Geo-aktivitet Dansk skovbrug. Brug aktivitetsark 15 29

127 Masseproduktion de sekundære erhverv I dette kapitel skal du læse om de sekundære erhverv. Altså de erhverv, som forarbejder produkterne fra de primære erhverv. I gruppen findes både håndværk og industri. Når man skal beskrive industrien, kan det gøres på mange forskellige måder: Hvor mange fabrikker er der? Hvor ligger de? Hvad laver man på fabrikkerne? Hvor mange personer arbejder der på de forskellige fabrikker? Hvor mange kroner tjener fabrikkerne ind til landet? Industrityper Man skelner mellem let og tung industri. Det giver næsten sig selv, at man i tung industri arbejder med store og tunge ting som jern og stål, mens man i let industri arbejder med mindre ting som fx medicinalvarer og elektronik. Man kan også inddele industrien i forskellige brancher. Der findes ni hovedbrancher: 1. Jern- og metalindustri 2. Nærings- og nydelsesmiddelindustri 3. Kemisk industri 4. Papir- og grafisk industri 5. Træ- og møbelindustri 6. Tekstil- og beklædningsindustri 7. Sten-, ler- og glasindustri 8. Jern- og metalværker 9. Anden industri Jern- og metalindustrien er den vigtigste. Der er flest virksomheder i denne gruppe, og den beskæftiger flest mennesker. Dette gælder ikke bare i Danmark, men i hele verden. På fabrikkerne inden for jern- og metalindustrien fremstiller man alt fra Støberiarbejder på et engelsk jernstøberi. Det er et godt eksempel på tung industri. 30

128 knappenåle og papirclips til lamper, radioer, landbrugsmaskiner og supertankere. En tredje måde at inddele industrien på tager udgangspunkt i lønnen til de ansatte. Man taler om højtløns- og lavtlønsindustrier. Typiske højtlønsvirksomheder findes inden for it-branchen, mens virksomheder inden for tekstil- og beklædning tilhører lavtlønsgruppen. Fabrikkerne ligger ikke tilfældigt Transport af råstof og færdigvarer har stor betydning for fabrikkernes placering. En fabrik, der fremstiller tunge og store ting, vil i mange tilfælde være placeret dér, hvor råstoffet er, eller dér hvor det færdige produkt skal bruges. Transportvejen betyder ikke så meget for den lette industri. Det kan mange gange bedst betale sig at placere fabrikken, hvor man kan få arbejdskraft. Uanset, hvilke hensyn der tages, når man skal bygge en fabrik, handler det som regel om økonomi. Allerede for mange år siden opstillede man en teori for, hvordan fabrikker blev placeret: Bygning af skibe er tung industri. Her er et containerskib ved at blive bygget på Lindø-værftet på Fyn. Hovedprincip nr. Placering Årsag Eksempler 1. Tæt ved råvaren Hvis råvaren er tung og dermed dyr at transportere, eller råvaren er letfordærvelig. Cementfabrikker som Aalborg Portland eller fiskeindustrierne i fiskerihavnene. 2. Tæt ved forbrugeren Hvis det færdige produkt hurtigt skal frem til forbrugeren, eller hvis produktet fylder eller vejer meget. Bryggeriet Carlsberg har et stort tapperi i Fredericia, selv om hovedsædet findes i København. 3. Tæt på arbejdskraft Hvis en fabrik har brug for en stor arbejdsstyrke, kan det betale sig at placere fabrikken i et område, hvor der er mange ledige, eller hvor lønnen er lav. Mange tekstilindustrier fra Herning- Ikast området har flyttet produktionen til fx Letland eller Litauen. 4. Underordnet Fabrikker, hvor råvarer og færdigvarer ikke fylder eller vejer ret meget. Fabrikker, som fremstiller de samme ting, kan tit have fordel af at ligge tæt ved hinanden. Elektronikvirksomheder, it-virksomheder og medicinalindustrier. 31

129 Da teorien om virksomheders placering er over 100 år gammel, må der i dag tages hensyn til andre faktorer, når en virksomhed skal placeres: Er det muligt at få et veluddannet personale? Findes der ledig jord, som fabrikken kan opføres på? Er det muligt at skaffe penge til at bygge fabrikken? Findes der i området andre fabrikker, som man kan samarbejde med? Er det muligt at få energi nok, og er den billig? Hvilken type virksomheder er der flest af på stedet? Er det muligt at få støtte fra staten til at starte virksomheden? Er miljøforholdene i orden, så fabrikken kan bygges, uden at omgivelserne forurenes? Har kommunerne afsat områder, som kan anvendes til fabrikker? Adskillige virksomheder i Danmark er vokset op sammen med den by, hvori de ligger. I Billund findes LEGO, i Nordborg på Als Danfoss, i Struer B&O og i Bjerringbro pumpefabrikken Grundfos. Virksomhederne er altdominerende i disse byer, og går det godt for virksomheden, går det også godt for byen. Teoriens fire hovedprincipper holder stadig, men i dag kan man også se nye tendenser: Virksomheder, der forsker og arbejder med højteknologiske produkter, har en tendens til at samle sig i eller i nærheden af storbyerne. Her findes højtuddannede mennesker, og her ligger universiteter og andre højere læreanstalter. Det gælder fx i Ålborg, hvor mange virksomheder arbejder med radio- og telekommunikation. Virksomhederne har et tæt samarbejde med Aalborg Universitet omkring forskning og udvikling. Og i Københavnsområdet regner man Geo-aktivitet BNP i forskellige lande. Brug aktivitetsark 16 med, at Ørestaden på Amager bliver et område, hvor virksomheder, der arbejder med IT og bioteknologi, vil samle sig. Dansk industri og udlandet Halvdelen af de danske virksomheder har under 20 ansatte og er derfor små. Kun ca. 100 danske virksomheder har over 500 ansatte. Virksomhed Antal ansatte Carlsberg Danish Crown Arla Foods Danfoss Novo Nordisk FLS Industries Grundfos Danisco LEGO Skandinavisk Tobakskompagni Danmarks 10 største virksomheder opstillet efter antallet af ansatte. (Kilde: Dansk Industri 2002) I Danmark er der altså syv virksomheder med over ansatte. Det lyder af meget, men sammenligner vi de danske virksomheder med udenlandske, er de små. Den svenske bilfabrik Volvo har til sammenligning over ansatte, og den franske cementkoncern Lafagde har ansatte. Danske virksomheder er med andre ord små set med internationale øjne. Langt de fleste danske virksomheder sælger en del af deres produkter i udlandet: De eksporterer varer. Det er vigtigt for Danmark, da vi er tvunget til at købe mange varer, som vi ikke selv fremstiller. Vi importerer mange varer, fx mobiltelefoner. Store, danske virksomheder som Grundfos og LEGO er helt afhængige af det udenlandske marked, da Danmark simpelthen er for lille. 32

130 Tappehal på Carlsbergbryggeriet. Geo-aktivitet Industriens vigtigste markeder. Brug aktivitetsark 17 vi er afhængige af disse udenlandske virksomheder. Sælges der færre Mercedes-biler, skal der selvfølgelig laves færre dørhåndtag, og måske skal der derfor fyres medarbejdere på virksomheden i Glostrup. Fremstillingen af forskellige produkter bliver på denne måde spredt ud til andre lande. Man siger, at arbejdsmarkedet globaliseres. De forskellige varer fremstilles det sted i verden, hvor det bedst kan betale sig for virksomheden. Globalisering Selv om vi i Danmark ikke har bil- eller flyfabrikker, er vi dog alligevel med til at fremstille disse produkter. Mange danske fabrikker er nemlig underleverandører. De laver halvfærdige produkter til andre fabrikker. I Tønder ligger en fabrik, som har specialiseret sig i at støbe i metallet aluminium. Her får tyske AUDI produceret deres karosserier til bilerne. I Glostrup ved København ligger en mindre fabrik, som fremstiller dørhåndtag til Mercedes og VW. Danske virksomheder deltager på denne måde i en proces, hvor den færdige vare produceres et helt andet sted. Det betyder selvfølgelig også, at Made in Denmark? Hvis du har en Adidas-T-shirt, skal du prøve at kigge på mærkesedlen i nakken. Der står ikke Made in Germany, men måske Made in Taiwan. Selv om Adidas er et tysk firma, bliver T-shirten ikke fremstillet i Tyskland, men kun solgt fra Tyskland. Adidas producerer ikke ret meget i Tyskland længere, men får fremstillet produkterne rundt omkring i verden. Adidas sko fremstilles i lande som Kina og Vietnam, mens tøjet fremstilles i Taiwan og Thailand. Sådan har det ikke altid været. For 30 år siden fremstillede Adidas alle sine produkter i Tyskland, men i dag produceres varerne, hvor arbejdslønnen er billigst og dermed mest økonomisk fordelagtigt for Adidas. 33

131 Geo-aktivitet Her får Adidas lavet sine produkter. Brug aktivitetsark 18 Industricentre For 100 år siden lå industrien tæt ved de råvarer, som kunne udnyttes. Fx lå mange store virksomheder i Europa i områder med store kulforekomster. I dag er nye industricentre vokset frem omkring Europas vigtigste storbyer og afgrænser et område ned igennem Europa, som har fået navnet EU-bananen. Området strækker sig fra England i nord ned gennem Europa til Norditalien. Måske vil området udvide sig mod øst i takt med, at EU udvides. Langs Middelhavets kyst fra Nordspanien over Kortet viser tre vækstzoner i Europa. Den orange farve viser EU-bananen. Sydfrankrig til Norditalien vokser en ny industrizone frem. Den består især af nye, højteknologiske virksomheder. Claire Group A/S er et godt eksempel på en dansk virksomhed i det globaliserede arbejdsmarked. Al produktion af tøj foregår i udlandet. Hovedkontoret i Ikast tager sig alene af design, produktionsplanlægning, kvalitetskontrol og salg. Her er en medarbejder ved at gøre klar til en udstilling ved en messe. Nye industrilande Som det var tilfældet med Adidas, har mange store virksomheder valgt at flytte produktionen til lande i Østen, fx Korea, Thailand og Singapore. Det drejer sig især om virksomheder, der fremstiller produkter, som kræver stor arbejdskraft: tekstil, beklædning og fodtøj. På denne måde er der forholdsvis hurtigt opstået nye industrilande. Disse lande kaldes for NIC-lande, hvilket står for Newly Industrialised Countries. Oprindeligt var disse lande ulande, men de har nu opbygget deres egen industri og fremstiller bl.a. elektronik og biler. Arbejdsmarkedet udvikler sig hele tiden. Der sker en stadig specialisering og arbejdsdeling. På denne måde bliver de enkelte lande mere og mere afhængige af hinanden. Der forskes konstant i nye produkter og produktionsformer. Materialerne ændrer sig, transportsystemerne udvikler sig, ulande bliver til ilande osv. Denne udvikling er dog ikke uden omkostninger: Energiforbruget stiger, og vi må finde alternative muligheder. Miljøproblemerne er stigende, og i nogle lande anvendes der endnu børnearbejdere. 34

132 Service de tertiære erhverv Meget tyder på, at alle verdens lande gennemløber det samme mønster i erhvervsudviklingen: På et tidligt udviklingstrin er det meste af befolkningen beskæftiget med at frembringe råvarer (den primære erhvervsgruppe). På et senere trin arbejder mange med forarbejdningen af disse råvarer (den sekundære erhvervsgruppe), og på et moderne udviklingstrin arbejder de fleste med service (den tertiære erhvervsgruppe). Serviceerhvervene omfatter handel, transport, forretningsservice, finansieringsvirksomhed og offentlig service (bl.a. ældreomsorg og uddannelse). Man kan sige, at serviceerhvervene klarer næsten alle de tjenesteydelser, der er nødvendige for, at samfundet kan hænge sammen. Udviklingstrin Alle lande oplever på et tidspunkt, at for mange arbejder i de primære erhverv især i landbruget. På grund af udviklingen er der simpelthen ikke længere brug for så mange hænder. Men samtidig bliver der heldigvis brug for flere hænder i den sekundære erhvervsgruppe. Her bliver man bedre og bedre i stand til at forarbejde råvarerne. Dette arbejde udføres af håndværkere, men teknologien gør det med tiden muligt at opbygge en industri, hvor forarbejdningen foregår på fabrikker. Der bliver hermed brug for den arbejdskraft, som er blevet tilovers i landbruget. Folk kan derfor flytte fra landet og håbe på arbejde i byen. På det tidlige udviklingstrin byttede man varer med hinanden. Begrebet penge eksisterede ikke. Men med den begyndende industri producerer man efterhånden store varemængder, som sælges. Industriarbejderen får løn i form af penge for sit arbejde, og for disse penge kan han/hun få dækket sine materielle behov (mad, tøj, bopæl, redskaber m.v.). Dette er en nødvendig udvikling. Industriarbejderen, der bor i byen, har jo ikke selv mulighed for at dyrke landbrug og derigennem skaffe sig føden. Samfundet har nu nået et udviklingstrin, hvor På aktiebørsen (her i New York) handles værdipapirer for enorme summer. Handel på aktiebørsen hører til gruppen af serviceerhverv. 35

133 Varehandel udgør en betydelig del af serviceerhvervene. Her er det en bod på et frugtmarked i Marokko. behovene ændrer sig. Den, der bor i byen, har brug for varme i sin bolig, brug for en læge ved sygdom, skal have veje at færdes på, banker at låne penge af og have sine børn uddannet. Industriarbejderen begynder at efterspørge det, man kalder service. Ilande og ulande Det er vidt forskelligt, hvor de forskellige lande i verden befinder sig i denne udvikling. De rigeste lande har gennemløbet udviklingen for længe siden og endda i en sådan grad, at de fleste af landenes indbyggere i dag er beskæftiget i de tertiære erhverv. De fattigste lande er ikke kommet til det samme trin. Her er langt de fleste indbyggere fortsat beskæftiget i landbruget. Altså den primære erhvervsgruppe. Ser man på hele verden under ét, er det almindeligt at opdele landene efter typer. Det kan ske på baggrund af forskellige målestokke: Befolkningsudviklingen, landenes bruttonationalprodukt (rigdom) og erhvervsfordelingen. Opdelingen kan se sådan ud: Landetype Udviklingstrin Erhvervsfordeling Eksempler Gamle industrilande (servicelande) Import af råvarer Højteknologisk industri Stærk økonomi Meget forskning Over 60 % beskæftiget i den tertiære sektor og under 20 % i både den primære- og den sekundære erhvervssektor Danmark Sverige USA Japan Unge industrilande Import af både råvarer og industrivarer Lavteknologisk industri Svag økonomi, stor gæld Under 60 % beskæftiget i den tertiære erhvervssektor, og over 20 % i både den primære- og den sekundære erhvervssektor Indonesien Thailand Visse sydamerikanske lande og nordafrikanske lande Råvareproducerende lande Eksport af råvarer Import af industriprodukter Svag økonomi Stor udlandsgæld Under 15 % beskæftiget i den tertiære erhvervssektor, over 70 % i den primære- og under 15 % i den sekundære erhvervssektor. Ghana Afghanistan Botswana Ecuador 36

134 Geo-aktivitet Hvad laver jeres forældre, bedsteforældre og oldeforældre? Brug aktivitetsark 19 Hvor stor er verden? I tiden omkring de store opdagelser, var det, som om verden blev større og større. I vores tid taler vi ofte om, at den bliver mindre og mindre. Begge dele handler om, hvad vi ved, og hvad vi fornemmer. Verden bliver naturligvis ikke mindre, men derimod kan vi flytte os hurtigere og hurtigere. Ikke bare mennesker, men også varer, penge og informationer. Fra omkring 1850 til 1920 udvandrede over danskere til Nordamerika. Når de tog afsked med familien i Danmark, vidste de ikke, om de nogensinde ville se hinanden igen eller overhovedet høre noget til hinanden. Har du familie i USA i dag, kan du sende en med både lyd og billede og få en reaktion tilbage i løbet af få minutter. På den måde er verden blevet mindre. Den ulige arbejdsfordeling I dag er der begrænsninger, når det drejer sig om menneskers bevægelser. Den teknologiske udvikling har nedbrudt næsten alle andre grænser. Selv om Jordens befolkning således er kommet tættere på hinanden, har denne globalisering ikke betydet, at verdens rigdomme er blevet mere ligeligt fordelt. Nogle hævder, at det netop er på grund af globaliseringen, at så mange lande fortsat er fattige. De rige lande bliver rigere, fordi de fattige lande bliver holdt fast i fattigdomsrollen. Vi køber de fattige landes råvarer (fx kakaobønner) til billige penge. Vi forarbejder dem i vores højteknologiske industri (til fx Nutella), og vi sælger dem bl.a. til de fattige lande igen efter en betragtelig prisstigning. Denne organisering kaldes også international arbejdsdeling. Mange ulande har tidligere været kolonier, som de rige kolonimagter udnyttede. I dag har langt de fleste opnået selvstændighed. Desværre bliver de fleste alligevel ved med at være fattige. Skal ulandenes økonomi forbedres, er det vigtigt, at de i langt højere grad begynder at forarbejde deres egne råvarer, før de sælges til ilandene. Det vil sikre dem bedre priser, og det vil med tiden medvirke til at mindske kløften mellem rige og fattige lande. I Danmark sys der ikke længere ret meget tøj. Det er blevet for dyrt at opretholde produktionen. I ulandene er arbejdslønnen meget lavere, så meget af den mest arbejdskrævende produktion flytter i disse år fra i- til ulandene. 37

135 Geo-aktivitet Rige og fattige lande. Brug aktivitetsark 20 Hvor kommer tingene fra? Brug aktivitetsark 21 Turisme et serviceerhverv Nok er verden ikke blevet mindre, men vi bevæger os rundt i den som aldrig før. Det sker for mange i forbindelse med deres arbejde og for endnu flere i forbindelse med deres ferier. Det er også et udtryk for globalisering. Før industrialiseringen, da de fleste arbejdede i landbruget, kendte ingen til begrebet ferie. Ferie opstod først rigtig mange år senere, da en stor del af befolkningen efterhånden var beskæftiget i industrien og var blevet lønmodtagere. Igennem fagforeninger begyndte man bl.a. at stille krav til arbejdsgiverne om arbejdstider, lønforhold og feriemuligheder. Kun de rigeste kunne tage på ferierejser i starten. Omkring 1920 indførtes 8-timers arbejdsdagen i mange vesteuropæiske lande. I 1930 erne fik man ret til betalt ferie, og med den stigende økonomiske velfærd blev det i perioden almindeligt at rejse i ferierne. I Danmark kan man i dag møde ældre mennesker, som aldrig har været på rejse til udlandet. Man kan også møde børn, der rejser lige så tit i udlandet, som de går til tandlæge. Ligesom danskerne rejser ud, rejser mange udlændinge hertil i deres ferier. På den danske vestkyst er der så mange tyske turister, at ugereklamer, spisekort og oplysningsskilte også skrives på tysk. Geo-aktivitet Populære rejsemål. Brug aktivitetsark 22 Udrejsende danskere med charterfly (incl. transit) Spanien heraf Kanariske Øer Grækenland Italien Portugal heraf Madeira UK og Irland Cypern Frankrig Tunesien Marokko Malta Andre lande I alt Turismen i det nye århundrede Turismen er vokset kraftigt siden 1970 erne. Ikke bare i Danmark, men over hele verden. I dag kaldes turistbranchen også for verdens største industri, selv om det er et serviceerhverv. Man regner med, at omkring 10 % af verdens befolkning arbejder i rejsebranchen, og for nogle lande er turismen den vigtigste indtægtskilde. Alle regner med, at turismen vil blive ved med at vokse. Flere får råd til ferierejser. Nogle drømmer om charterrejsen til sydens sol eller stilheden i de norske fjelde. Andre forlanger en actionpræget ferie og vælger adventure-rejser på vilde floder eller ønsker at udforske nye og uberørte områder. Der findes mange former, og uanset hvilken gælder det om at sikre en bæredygtig udvikling også i turismen. Det er et paradoks, at jo flere af os, der ønsker at rejse til de samme rejsemål, jo mere overrendte og nedslidte bliver de. Terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001 skabte utryghed og har gjort mange mere forsigtige. I turistbranchen oplevede man straks færre rejsende. Terror er måske den eneste trussel mod udviklingen i en branche, der længe er vokset eksplosivt. 38

136 Med tiden har danskerne fået mere ferie og flere penge. For over 50 år siden fandt præsten i Tjæreborg på at sætte udlandsrejserne i system. Det var starten på de første charterrejser. Her spises frokosten i græsset under en pause i turistrejsen til Goslar i Tyskland. Billedet er fra Når næsten alle klipper alle I Danmark arbejder over 70 % af den erhvervsaktive befolkning i servicesektoren. Dvs. at kun hver tredje arbejder med at fremskaffe og forarbejde råvarer. Det kan umiddelbart lyde underligt, at så få kan skabe værdier og indtjening nok til resten. Kan man fx leve af at klippe hinanden? Viden og service er imidlertid også varer, der kan sælges. Danmark sælger fx viden om spildevandsbehandling og ældrepleje til udlandet. Det kaldes også knowhow. Når vi køber en charterferie til Malta, køber vi et serviceprodukt. I begge tilfælde er der tale om en vare, der kan handles. Ingen af erhvervsgrupperne kan fungere uden de andre. Vi kan kun have en velfungerende industri og industrieksport, hvis der samtidig er en servicesektor til at betjene den. Industrien har brug for transportveje, sociale tilbud til de ansatte (fx børnehaver) og uddannelse af arbejdskraft. Dermed bidrager alle erhvervsaktive til samfundsøkonomien uanset hvilken erhvervsgruppe de arbejder i. Turisterne stiller flere og flere krav til deres ferier. Solskin og badestrand er ikke altid nok. Mange søger udfordringer. Geo-aktivitet Turistbrochure. Brug aktivitetsark 23 Alle erhverv bidrager til samfundsøkonomien. Også de erhverv, hvor der ikke produceres en konkret vare. 39

137 En bæredygtig fremtid Lossepladsen industrialiseringens og forbrugersamfundets bagside. Gennem de sidste 100 år er forbruget af ressourcer steget eksplosivt. I dag er ressourceforbruget måske 50 gange større, end det var, da industrialiseringen rigtig tog fart. Vi er selvfølgelig blevet mange flere mennesker på Jorden, men stigningen skyldes især industriens udvikling. På et eller andet tidspunkt vil ressourcerne slippe op, hvis ikke der gøres noget. Man regner med, at ressourcerne af olie, kul og naturgas kun strækker til ca. 100 år mere, hvis vi fortsætter med at bruge løs, som tilfældet er lige nu. Bæredygtighed Over alt i naturen produceres der affald. Koen spiser græs, og efter et stykke tid kommer der noget ud i den anden ende. Et træ går ud og vælter om på jorden. Denne form for affald er ikke et problem, for det forsvinder jo af sig selv. Det indgår nemlig i de kredsløb, som findes overalt i naturen. Problemet opstår først, når vi griber ind i de naturlige kredsløb. Vores affald kan nemlig ofte ikke indgå i noget naturligt kredsløb og bliver derfor mange gange til det, vi kalder forurening. Vi forbruger med andre ord ressourcer og laver derved affald, som ikke bagefter kan indgå i de naturlige kredsløb. Dette problem tog man på verdensplan for alvor fat på i 1987, hvor 22 lande i fællesskab udarbejdede en rapport med titlen Vores fælles fremtid. Rapporten er kendt under navnet Brundtland-rapporten opkaldt efter den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland. Rapporten slår fast, at hvis der i fremtiden skal være optimale livsmuligheder på Jorden, skal der arbejdes frem mod en bæredygtig udvikling. Det betyder, at vi skal forbruge af nutidens ressourcer uden at ødelægge mulighederne for kommende generationer. Fem år senere var politikere fra 180 lande sam- 40

138 let i Rio de Janeiro i Brasilien. Her blev man enige om et handlingsprogram for at sikre denne bæredygtige udvikling ind i det 21. århundrede. Programmet fik navnet Agenda 21. Et passende navn, da agenda netop betyder hvad der bør gøres. På verdenstopmødet i Johannesburg i 2002 blev der igen diskuteret bæredygtig udvikling. Her var hovedbudskabet: Mangel på vand bliver den alvorligste trussel mod en bæredygtig udvikling. Mange ting i vores hverdag er resultater af Agenda 21 : Måske bor du i en kommune, hvor alt affaldet skal sorteres? Måske har din skole fået Det grønne flag som bevis på, at I er gode til at spare på energien eller vandet? Måske har I derhjemme fået en ny vaskemaskine, som bruger mindre vand og strøm? Vi skal med andre ord selv være med til at sikre den bæredygtige udvikling, så kommende generationer kan få de samme muligheder, som vi har. Geo-aktivitet Brundtland-rapporten bæredygtighed. Brug aktivitetsark 24 Fordelingen af verdens energiforbrug i 2003 og 2010 Kul 23,5% A-kraft 6,8% Sol, vind 0,5% Kul 22,7% A-kraft 5,6% Olie 35% Vandkraft 2,3% Olie 36,9% Vandkraft 2,3% Naturgas 20,7% Biomasse 11,1% Naturgas 21,9% Biomasse, vind og sol 10,6% Disse to cirkeldiagrammer over verdens energiforbrug, viser tydeligt, at langt den meste energi kommer fra ressourcer, som slipper op. Kul, olie og naturgas udgør mere end 75 % af det samlede energiforbrug, mens de ressourcer, som ikke slipper op, kun udgør ca. 13 %. Hvis vi skal efterleve Agenda 21, skal de 75 % sættes ned, og de 13 % sættes op. Det er derfor helt nødvendigt, at der forskes i de ressourcer, som ikke slipper op nemlig de vedvarende energikilder. 41

139 Fremtidens energi? Biogas og biobrændsler bliver måske grundstenen i fremtidens bæredygtige energiforsyning. Biogas fremstilles af gylle og affald fra eksempelvis landbruget og slagterier. Biogas anvendes på samme måde som naturgas. Biobrændstoffer dyrkes på markerne. Det kan være halm, sukkerrør eller majs. Forskerne mener, at vi i fremtiden kan dække halvdelen af vores energibehov med biobrændsler uden at det går ud over dyrkningen og dermed fremstillingen af fødevarer (biobrændslerne kræver jo plads på markerne). Biobrændslerne kan anvendes i kraftværkerne til fremstilling af strøm, men mange biobrændsler kan omdannes til flydende brændstof og kan på denne måde bruges i biler. Olie udvundet af rapsplanten kan omdannes til biodiesel, som direkte kan anvendes i dieselmotorer. Sukkerrør, majsaffald og halm kan omdannes til bioethanol (sprit) og anvendes sammen med benzin. En af de helt store fordele ved at anvende biobrændsel foruden besparelsen på olie, benzin og naturgas er CO 2 udslippet. Når vi anvender fossile brændstoffer som olie og kul, medfører det et stort udslip af CO 2 til luften, som er en vigtig faktor i forbindelse med drivhuseffekten. Ved anvendelse af biobrændsler er der også et udslip af CO 2, men Geo-aktivitet Energiforbruget i forskellige lande. Brug aktivitetsark 25 Vedvarende energikilder. Brug aktivitetsark 26 udslippet er ikke større, end at det indgår i det naturlige CO 2 kredsløb. I fremtiden tanker man måske ikke benzin på bilen, men derimod brint. Bilen bliver ikke længere drevet af en benzinmotor, men derimod af en elektrisk motor, som får strøm fra en brændselscelle. En brændselscelle fungerer næsten på samme måde som et batteri. Forskellen er, at brændselscellen virker, så længe den får tilført brændstof. Brændstoffet kan fx være brint, naturgas eller biogas. Når brændstoffet forbruges i brændselscellen, bliver der kun vand tilbage som affald. En brintbil bidrager derfor ikke til luftforureningen. Brændselsceller kan anvendes i biler og bruges som små kraftværker i huse eller som store, centrale kraftværker. En energiforsyning baseret på brændselsceller er bæredygtig. Århus Kommunes biogasanlæg i Spørring. 42

140 Denne tyske forsøgsbil tanker flydende brint. Bilen kan køre 300 km på en fuld tank. Det er endnu for dyrt at udvinde brint til bilkørsel, men en dag kan vi forhåbentlig køre rundt i biler, der ikke forurener. Vandets kredsløb På grund af Solens opvarmning fordamper vandet over alt på jordoverfladen. Vanddampen samler sig i skyer. På et eller andet tidspunkt, hvis vinden fx presser skyerne op over en bjergkæde, fortættes vanddampen, der falder som regn. Regnen rammer jordoverfladen, hvorfra ca. halvdelen fordamper. En del strømmer væk gennem vandløb og floder, mens resten siver ned i jorden og danner grundvand. For at sikre, at dette kredsløb også i fremtiden er stabilt, skal vi bruge vores vand med fornuft og omtanke. Vi skal være meget opmærksomme på, at vandet ikke forurenes fra husholdninger, industri og landbrug: Miljøskadelige stoffer fra gamle industrigrunde kan fx sive ned og forurene grundvandet. På de store lossepladser findes der i bunden tykke gummiduge, så der ikke sker nedsivning til grundvandet. I landbruget prøver man at begrænse anvendelsen af gødningsstoffer og sprøjtemidler, da disse stoffer på et eller andet tidspunkt siver ned til grundvandet. Vandet i de danske vandhaner stammer for det meste fra grundvand. I Danmark har vi meget fint grundvand, og langt de fleste steder skal vandet kun iltes og renses gennem nogle sandfiltre, inden det er klar til at drikke. Vores drikkevand er et gode, som vi sjældent tænker over og sætter pris på. Saltvand Grundvand 43

141 Grundvand gennemgår en simpel vandbehandling på vandværket, inden det sendes ud til forbrugerne: Vandet iltes på en iltningstrappe og filtreres derefter i sandfiltre. Vand en fremtidig mangelvare? Mangel på vand kan blive en af de fremtidige trusler mod en bæredygtig udvikling. Selv om Jorden kaldes den blå planet, fordi 2 3 af overfladen er dækket af vand, er kun 3,5 % af Jordens vandmængde ferskvand, og langt det meste er frosset til is ved polerne. Kun ca. 0,01% af ferskvandet kan anvendes til drikkevand. Dette vand findes i floder, søer og som grundvand. Den mængde drikkevand, vi har til rådighed, indgår til stadighed i et kredsløb. Hvis udviklingen i vandforbruget fortsætter, vil behovet for drikkevand i løbet af 30 år overstige den mængde vand, der er til rådighed. Der vil simpelthen ikke falde regn nok til at opfylde vores behov. Drikkevand Enkelte steder i Danmark anvendes overfladevand til drikkevand. Dette vand tages fra søer og skal renses meget mere end grundvandet. Desuden tilsætter man nogle steder en klor-forbindelse (monokloramin) til vandet for at hindre bakterievækst i vandledningerne. I Danmark bruger vi frit af vandet, fordi der er nok af det. Kun i meget tørre somre kan der komme begrænsninger på vandforbruget. Helt anderledes er det i andre dele af verden. Omkring en milliard af verdens befolkning lever i områder, hvor der ikke er adgang til tilstrækkelige mængder drikkevand. I Afrika er der områder, hvor man må gå tre timer til en vandkilde for at få sin vandspand fyldt. Også flere steder i Sydeuropa kan tørre somre give problemer for vandforsyningen. Ulykkeligvis betyder mangel på rent drikkevand i mange ulande, at folk er tvunget til at bruge urenset vand fra søer og floder. Det medfører, at ca børn dagligt dør af sygdomme, som spredes gennem vandet. Det er sygdomme som tyfus, kolera, salmonella og leverbetændelse. I dag tyder alt på, at gennemsnitstemperaturen på jordoverfladen er stigende. Det skyldes drivhuseffekten. Drivhuseffekten stammer fra den dyne af luftarter (fx CO 2 ), som ligger rundt om Jorden. Jor- 44

142 Rent og godt vand giver glade og sunde mennesker. den kan ikke komme af med varmen, når den er blevet opvarmet af solen. Desværre ser det ud til, at den globale temperaturstigning vil forværre problemet med vandmangel flere steder i verden, da der vil komme mere tørke og flere hedebølger. I fremtiden bliver der kamp om rent og godt drikkevand. Vi må fordele Jordens vandressourcer mellem alle på Jorden, og vi må bruge vandet med omtanke og udnytte det så godt som muligt, så der også er vand til de kommende generationer. Vandressourcerne skal, som det er tilfældet med andre ressourcer, anvendes bæredygtigt. Der produceres mere og mere, og mængden af ressourcer svinder ind. Konkurrencen blandt de forskellige virksomheder er stor, og det handler hele tiden om at fremstille de bedste varer til den laveste pris. Dette har nogle omkostninger for både mennesker og miljø. Produktionen flyttes måske til ulande, hvor lønomkostningerne er meget lave, og hvor der ikke stilles de store krav til miljøet. Der tages måske ikke hensyn til arbejdernes sikkerhed, og de sikkerhedskrav, som findes på danske arbejdspladser, eksisterer ikke. Indholdet i Brundtland-rapporten er stadig aktuelt: Kommende generationer skal have de samme leve- og udviklingsmuligheder, som vi har i dag. Der skal være ressourcer nok i fremtiden, og der skal tages hensyn til både mennesker og miljø. Hvad bringer fremtiden? Geo-aktivitet Tip 20 om Der skal arbejdes. Brug aktivitetsark 27 45

143 Stikord Sidetal sat med halvfed skrift viser, hvor ordet er forklaret. A Adidas 33, 34 affald 40, 42 afgrøde 25 Agenda 21, 41 aktiebørs 35 aluminium 33 andelsforening 9 arbejde 35, 38 arbejdsdeling 34, 37 arbejdskraft 6, 25, 35, 39 arbejdsløn 37 arbejdstid 37 ard 21 Australien 27 B befolkningsudvikling 36 benzin 42 biobrændsel 42 biodiesel 42 biogas 42 black smoker 16 brancher 30 brint 42, 43 bronzealder 14 brugsforening 9 Brundtland-rapporten 40, 45 brunkul 17 bruttonationalprodukt 36 brændsel 29 brændselscelle 42, 44 bundgarn 28 bygningsindustri 29 bæredygtighed 27, 40, 45 bødker 9 børnearbejde 34 børnehave 39 C cementfabrik 6, 7 charterrejse 38, 39 CO 2 42, 45 D dampmaskine 10 dieselmotor 10, 42 drikkevand 43, 44, 45 drivhus 25 drivhuseffekt 45 dyrkningsmetode 21 E EF 11 ekkolod 28 eksport 36 ekstensivt 25 elektricitet 17 elektrofilter 8 elektromotor 10 energi 6, 11, 32 energiforbrug 34, 41 energikilde 17 energiråstof 14, 17 engområde 23 erhvervsfordeling 14, 36 erhvervsgrupper 39 erhvervsstruktur 12 erhvervsudvikling 35 EU 25, 27 EU-bananen 34 F fangstmængde 29 fattigdomsrolle 37 ferie 38, 39 ferskvand 43, 44 filtreringsanlæg 8 finansieringsvirksomhed 35 Fingerplanen 8 fiskeri flint 15 flåde 29 foder 21 forurening 40, 43 fossile brændstoffer 17 fredningsaftale 27 fremmedarbejder 10 frugtmarked 36 færdigvare 31 føde 35 fødevaremangel 27 G globalisering 33, 37, 38 grundvand 43, 44 gæld 36 gødning 23, 25 H handel 35 havbund 16, 28 hede 23 hedeslette 24 hektar 25 herregård 6 Hjejlen 10 hjulplov 21 Holland 25 husdyr 20 hø 23 højteknologi 27, 36 højtlønsindustri 31 håndværk 9, 11, 12, 30, 35 I iland 36 import 36 Indonesien 26 indre marked 11 indtægtskilde 38 industri 9, 10, 11, 12, 30-34, 39 industrialisering 38, 40 industricenter 34 industrieksport 39 indvandrer 10, 20 infrastruktur 14 intensivt 25 istid 20, 24 it-branche 13 iværksætter 6 J jernalder 14 jernbane 5 jernmalm 15 jernstøberi 9, 30 jord 21, 24 jordbund 24 jægerstenalder 20 K kakaobønne 37 kapital 6 Karup Å 23 klima 20 knowhow 39 46

144 kobber 16 kolera 44 koloni 37 kraftkilde 10 kraftværk 17 kridt 7, 14 kul 17, 18, 40, 41, 42 kultiden 17 kunstvanding 24 kvægavl 27 København 8 købstad 9 L landbrug 9, 20-27, 35 landbrugseksport 22 landbrugsjord 22, 26, 27 landbrugsland 12,13 landmand 24, 25 landsby 22 landskab 5, 22 landskabsdannelse 24 lavteknologi 36 lavtlønsindustri 31 ler 7 leveringskvote 25 Lillebælt 10, 11 Limfjorden 6, 7 løvtræ 29 M mangannodul 16 mark 21, 23 marked 6, 24 maskine 6, 25, 26 masseproduktion 30 mejeri 9 miljø 29 miljøbelastning 27 miljøpolitik 8 miljøtrussel 27 mindstestørrelse 27 minedrift 15,16 mineralsk råstof 14, 15, 16 morjord 24 morænejord 24 muldjord 24 myremalm 15 Mønsted 15 mønster 6, 35 målestok 36 N naturgas 17, 18, 19, 40, 41 naturgrundlag 18 naturlandskab 23 NIC-lande 34 nomade 20 Norditalien 34 Nordsøen 18 næringsfrihed 9 næringslag 21 nåletræ 29 O oceanryg 16 offentlig service 35 olie 17, 18, 19, 40, 41, 42 oliekrisen 18 olielande 18 opdagelser 37 OPEC 18 overfladevand 44 overskudsproduktion 25, 27 P penge 35, 36 plankton 5 plantevækst 23 plov 21 primær erhverv 12, 20-29, 35, 36 prisfastsættelse 25 prisstigning 37 produktion 8, 9, 37 protein 21 pyntegrønt 29 R rejsebranche 38 ressource 14, 40, 45 risavl 26 rødgran 29 røggasser 8 råstof 6, 7, 8, 14, 15, 16, 17, 29, 31 råvare 12, 35 S salte 24 samfundsøkonomi 22, 39 samlebåndsproduktion 11, 13 samler 20 sand 7, 8 sandjord 24 sandlag 23 satellitbillede 5 sekundær erhverv 12, 30-34, 35 selvejer 22 selvstændig 9 serviceerhverv 12, 35, 36, 38 servicesamfund 14 skov 20, 29 slagteri 9 smed 9 smeltevand 24 sonar 28 specialisering 34 spildevandsbehandling 39 stenalder 9, 14, 20, 21 stenkul 17 svedjebrug 20, 29 sygdom 36 T teknologi 25, 35 terror 38 tertiær erhverv 12, 35-39, Tjæreborg 39 torsk 29 transport 6, 31, 35 transportvej 31, 39 trawlfiskeri 28 træ 29 turisme 38, 39 tyfus 44 Tyskland 33 tørke 45 U uddannelse 35 udlandsgæld 36 udlandsrejse 39 udlænding 38 uland 25, 36, 37 undergrund 24 urbanisering 14 USA 26, 27, 37 V vandets kredsløb 43 vandkraft 6 vandmangel 45 vandmølle 9, 10 varehandel 36 varemængde 35 vare 37, 39 vej 5 verdensmarked 22, 24 vikingetid 21 vindmølle 10, 18 virksomhed 6, 7 vækstperiode 10 vækstzone 34 værdipapir 35 World Trade Center 38 Æ ældreomsorg 35 Ø økonomi 36, 37 Ørestaden 32 Østdanmark 24 Å å 23 Ålborg 6-7 Aalborg Portland

145 Illustrationer: Adam Schmedes, Lokefilm: 19 ø. Claire Group A/S: 34 n. FOCI Image Library: 15 th., 16, 18, 20, 26, 30, 35, 36, 39 n., 43 ø. John Fowlie: 7 ø. tv., 13 ø., 14, 24, 25 tv., 29, 34 ø., 41, 43 n. Garmin Danmark/FairPoint A/S: 28 ø. th. Gyldendals Billedbibliotek: 8, 9 tv., 10 n., 39 ø. Gyldendals Studieatlas: 19 n. Per-Erik Hedman: 6, 11 n., 12-13, 21, 28 m., 28 n. Kort & Matrikelstyrelsen (A ): 23 Københavns Energi/Jasper Simonsen: 44 NASA/Jacques Descloitres, MODIS Land Rapid Response Team: 4-5 Ove Pedersen: 11 ø. Polfoto: 17, 45 Polfoto/Kim Agersten: 40 Polfoto/Ulrik Borch: 42 Polfoto/Erik Friis: 10 ø. Polfoto/Morten Bjørn Jensen: 37 Polfoto/Lars Skaaning: 31 Polfoto/Thomas Wilmann: 33 Scanpix: 22, 25 th., 39 th. Scanpix/Henning Bagger: 27 tv. Scanpix/Bo L. Christiansen: 27 th. Scanpix/Erik Jepsen: 15 tv. Scanpix/Morten Juhl: 9 th. Scanpix/Hanne Lindemann: 29 th. Aalborg Portland A/S: 7 th. Globus B Grundbog til geografi i klasse Af Peter Bering, Niels Kjeldsen og Ove Pedersen 1. udgave, 1. oplag by Gyldendalske Boghandel, Nordisk forlag A/S, Copenhagen. Forlagsredaktion: Kim Møller Hansen Faglig redaktion: Troels Gollander Tilrettelægning og sats: Nørhaven A/S, Viborg Tryk: Narayana Press, Gylling Forsidelayout: Louise Eldam Philipsen ISBN Printed in Denmark 2005 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Omslagsillustrationer: Polfoto (tv.) Scanpix (m. og th.) Se i øvrigt illustrationslisterne placeret bagerst i hver af bogens tre dele. Grundbøgerne Vejr og uvejr, Skabt af is, vind og vand og Der skal arbejdes er her samlet i én bog. De nuværende lærervejledninger kan fortsat anvendes, da alle sidehenvisninger til geo-aktiviteter m.m. er uændret. GLOBUS-systemets hjemmeside: 48