Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Besk ftigelsen Efterspłrgselen p arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfłlgning p ministerm l Opfłlgning jobcentrets m l Opfłlgning p jobcentrets indsats Udenlandsk arbejdskraft juni 2012 1
Figur 1: Fuldtidsledige i Randers (brutto) Tabel 1 Randers Faktisk antal Pct. Af arbejdsstyrken jun-11 maj-12 jun-12 2.736 2.711 2.666 6,2 6,2 6,1 Kilde: Danmarks Statistik Figur 1 og tabel 1: Fuldtidsledige i Randers i bruttotal. Der er fra maj til juni sket et lille fald, og ledigheden er lavere end for et r siden. Antallet af aktiverede kontanthj lpsmodtagere er lidt hłjere end i 2011, mens dagpengemodtagerne er p niveau med 2011. Figur 2: Fuldtidsledige i stjylland (brutto) Tabel 2 stjylland Faktisk antal Pct. Af arbejdsstyrken jun-11 maj-12 jun-12 20.951 21.347 21.240 5,3 5,4 5,3 Kilde: Danmarks Statistik Figur 2 og tabel 2: Fuldtidsledige i stjylland i bruttotal. Der har fra maj til juni v ret et lille fald i ledigheden, og niveauet er lavere end i marts 2011. Kilde: Danmarks statistik Bruttoledigheden juni 2012 2
Figur 3: Fuldtidsledige i Midtjylland (brutto) Tabel: 3 Midtjylland jun-11 maj-12 jun-12 Faktisk antal Pct. Af arbejdsstyrken 31.738 5,3 31.740 31.545 5,3 5,3 Kilde: Danmarks Statistik Figur 3 og tabel 3: Fuldtidsledige brutto. Ledigheden er faldet fra maj til juni. Ledigheden i Midtjylland er lavere i juni 12 end i juni 2011 Figur 4: Fuldtidsledige i Danmark (brutto) Tabel 4 Hele landet jun-11 maj-12 jun-12 Faktisk antal Pct. Af arbejdsstyrken 157.101 6 158.001 157.694 6 6 Kilde: Danmarks Statistik Figur 4 og tabel 4: Fuldtidsledige brutto. Ledigheden er faldet lidt fra maj til juni 2012, men den er hłjere end i juni 2011. Kilde: Danmarks statistik Bruttoledigheden juni 2012 3
Figur 5: Udviklingen i bruttoledigheden endelige tal 2007 november 2011 Kilde: Danmarks statistik Figur 5: figuren viser udviklingen i bruttoledigheden i Randers, Midtjylland og Hele landet. Indekset er beregnet p baggrund af de endelige ledighedstal fra Danmarks Statistik. Disse tal kommer med nogle m neders forsinkelse, og grafen har derfor kun til og med november 2011. Bruttoledigheden september 2011 4
Figur 6: Bruttoledigheden i Randers fordelt p kłn Figur 8: Bruttoledigheden i Randers fordelt p matchgrupper Figur 7: Bruttoledigheden i Randers fordelt p alder Figur 6: Ledigheden har fra krisens start ramt m ndene h rdest. I en kort periode i efter ret 2011 var der flere ledige kvinder end m nd. I 2012 har der igen v ret flest ledige m nd. Ledigheden har v ret faldende for b de m nd og kvinder i 2012 mest for m ndene, Figur 7: Ledigheden er er faldende for alle aldersgrupper, men mest for de midaldrende. Opgjort i procent er faldt nogenlunde lige stort for ung og seniorer. Figur 8: Der har v ret et fald i antallet af a-dagpengemodtagere, mens der har v ret en stigning i antallet af kontanthj lpsmodtagere samlet set. Kontanthj lp match 1 og 3 er faldet mens der har v ret en stigning i match 2. Bruttoledigheden juni 2012 5
Figur 9: Antal langtidsledige i Randers Figur 10: Udviklingen i langtidsledigheden i Randers, Midtjylland og Landet som helhed. Figur 11: Langtidsledige som andel af bruttoledige i de enkelte a-kasser i Randers oktober og november 2011 Langtidsledigheden juni 2012 Figur 9 og 10 viser udviklingen i langtidsledigheden i Randers. Der var sidst i 2011 en let stigning i antallet, men fra starten af 2012 falder langtidsledigheden igen. Figur 11 viser andelen af langtidsledige i forhold til bruttoledige i de enkelte a-kasser. Nogle kasser har fra maj til juni f et en lidt stłrre andel, og andre en lidt mindre. For Randers samlet set er der sket en lille stigning i andelen fra maj til juni 6
Figur 12 Tilgang og afgang forsikrede ledige Figur 12 viser p begyndte og afsluttede a-dagpengeforlłb, samt status ultimo m neden. Fra april til majhar tilgangen af forsikrede ledige svagt stigende, og afgangen faldende, s der ved periodens slutning er en lille stigning i antal ledige dagpengmodtagere. Figur 13: Tilgang og afgang arbejdsmarkedsparate kontanthj lpsmodtagere Figur 13 Viser tilgang og afgang af arbejdsmarkedsparate kontanthj lpsmodtagere. Der har p det seneste v ret et fald i tilgangen og stigning i afgangen. Ved periodens slutning er der et fald i antallet arbejdsmarkedsparate kontanthj lpsmodtagere. Tilgang og afgang af ledighedsforlłb maj 2012 7
Figur 14 Bruttoledige fordelt p a-kasser i Randers Figur 14 viser de forsikrede ledige i Randers opgjort i fuldtidspersoner brutto fordelt p udvalgte a-kasser. Billedet er overordnet set pr get af mindre fald i ledigheden i de fleste a-kasser. De stłrste fald er sket i byggefagene (28,6 %), Danske Sundhedsorganisationer (8,7 %) og ASE /DANA (7,6 %) Brutto ledige fordelt p udvalgte a-kasser juni 2012 8
Figur 15: Fuldtidsbesk ftigede lłnmodtagere med bop l i Randers Figur 15: Figuren viser antal personer med en lłnindkomst og med bop l i Randers omregnet til fuldtidsbesk ftigede (160,33 timer / m nedligt). 2012 er opgjort som r til dato (juni). Fra 2008 til juni 2012 er antallet af fuldtidsbesk ftigede lłnmodtagere faldet med 9 %. rsagerne kan v re b de mindre aktivitet p arbejdspladserne og netto afgang fra arbejdsmarkedet som fłlge af alder. Figur 16: Fuldtidsbesk ftigede lłnmodtagere med arbejde i Randers Figur 16: Figuren viser indekseret antal personer med en lłnindkomst fra en arbejdsplads beliggende i Randers Kommune omregnet til fuldtidspersoner (160,33 timer / m ned) og sammenlignet med Midtjylland og hele landet. Der er en usikkerhed i tallene, da lłn der udbetales fra en virksomheds centrale lłnkontor placeres efter lłnkontorets geografiske placering. Problemet vil blive mindre efterh nden som flere virksomheder oplyser lłnoplysninger med p-nummer (underopdeling af CVR registret.) Der er blevet f rre arbejdspladser i Randers. Besk ftigelsen 2012 9
Figur 17 Det gennemsnitlige daglige antal stillinger p jobnet i Randers 2005-2011 Figur 17: Viser det gennemsnitlige antal ledige stillinger i Randers opsl et p jobnet. Jobnet er ikke et fuldst ndigt billede af efterspłrgselen p arbejdskraft, men m ses som en indikator for udviklingen p arbejdsmarkedet. Figuren viser en meget lav efterspłrgsel p arbejdskraft, som efterh nden har st et p i mere end et r. I 4. kvartal 2011 ligger niveauet p det hidtil laveste punkt for hele periode siden 2005. I fłrste kvartal 2012 var der i gennemsnit 100 stillinger, hvilket er en stigning i forhold til de to foreg ende kvartaler. I andet kvartal 2012 er der et mindre fald i forhold til fłrste kvartal, men niveauet er under andet kvartal 2011. Efterspłrgselen p arbejdskraft 2. kvartal 2012 10
Figur 18: Antal personer p arbejdsfordeling i Randers 2009-2011 Figur 18 viser samtlige personer p arbejdsfordeling i Randers. I 2009 var der mange p betydeligt fald og i 2011 har der kun v ret f p fordeling. fordeling. I 2010 skete der et Fra starten af 2012 har der v ret en forholdsvis kraftig stigning frem til april, hvor der er 129 personer p fordeling. Det er det stłrste antal siden starten af 2010. I juni er antallet faldet til 57. Der er dog v sentligt flere p fordeling i 2012 end p samme tid i 2010 og 2011. Arbejdsfordelinger juni 2012 11
Figur 19 Ministerm l 1 Figur 19: viser udviklingen i ministerm l 1. M let drejer sig om at begr nse antallet af ledige i arbejdskraftreserven til 1.845 fuldtidspersoner i december 2012. De fłrste m neder har der v ret en stigning i arbejdskraftreserven. Men i for ret er udviklingen vendt. Reserven ligger dog over m let. Figur 20 Ministerm l 2 Figur 20: Viser udviklingen i ministerm l 2. M let drejer sig om at begr nse tilgangen til de permanente offentlige forsłrgelsesydelser til 475 i december 2012. Tilgangen til de permanente ydelser er i for ret begyndt at falde Kraftigst fald er der for tilgangen til fłrtidspension. M let opgłres lłbende som antal nytilkomne i den aktuelle m ned og de foreg ende 11 m neder. Tallet for december 2012 vil s ledes rumme den samlede tilgang i 2012. Ministerm l maj 2012 besk ftigelsesplan 2012 12
Figur 21 Ministerm l 3 Figur 21: viser udviklingen i ministerm l 3. M let drejer sig om at begr nse antallet af unge p offentlig forsłrgelse. M let er at begr nse antallet til 1.869 unge i december 2012. Antallet af unge p offentlig ydelse toppede i april. Antallet p kontanthj lp stiger fortsat, mens der er faldende tendenser for a-dagpengemodtagere, sygedagpengemodtagere og fłrtidspensionister. Figur 22 Ministerm l 4 Figur 22: Viser udviklingen i ministerm l 4. M let drejer sig om at f indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund i besk ftigelse, s antallet p offentligforsłrgelse kan begr nses mest muligt. M let er at antallet i december 2012 skal v re p 999. Antallet p offentlig ydelse toppede i april og er begyndt at falde svagt. Der kommer fortsat flere p kontanthj lp, mens der er blevet f rre p fłrtidspension, a-dagpenge og sygedagpenge. Ministerm l maj 2012 besk ftigelsesplan 2012 13
Figur 23 Udviklingen i det gennemsnitlige antal sygedagpenge sager over 52 uger Figur 23 viser udviklingen i det gennemsnitlige antal sygedagpengesager over 52 uger. Det er jobcentrets m l, at antallet i 2012 er under 220 sager i gennemsnit. Antallet har i en periode v ret faldende i for ret, men igen steget hen over sommeren til niveauet fłrst p ret. Kilde: jobcentret Figur 24 Udviklingen i sygedagpengesager 5 52 uger uger Figur 24 Viser antallet af sygedagpenge mellem 5 og 52 uger. Det er jobcentrets m l, at antallet af sager skal ligge under 1.200 2012. Udviklingen har fra starten af ret v ret positiv, og m let har i en l ngere periode v ret opfyldt. Kilde: jobcentret Jobcentrets m l uge 31 2012 14
Figur 25: Det gennemsnitlige antal ledighedsydelsessager over 18 m neder Figur 25 viser det gennemsnitlige antal ledighedsydelsessager over 18 m neder. Jobcentret Hvde som udgangspunkt et m l om, at det gennemsnitlige antal sager skal v re under 75. Dette m l er fra juni blevet opjusteret til 90 sager. Der har gennem det fłrste halv r v ret en j vn stigning i antallet af sager, og der er i juli 107. Kilde: konomi og Analyse Jobcentrets m l marts 2012 15
Figur 26 Den udenlandske arbejdskraft i Randers fordelt p geografisk baggrund. Tabel 5 Top 10 over besk borgere i Randers. ftigede udenlandske Figur 26 viser den udenlandske arbejdskraft i Randers i april fordelt p geografiske omr der. Opgłrelsen omfatter udenlandske statsborgere med en arbejdsindkomst i Danmark (Randers). 43% kommer EU/E S/EFTA og 38% kommer fra 3. lande. 8 % kommer fra nordiske lande. Blandt borgere fra 3. lande er det is r borgere fra Ukraine, Bosnien-Hercegovina og Thailand. Udenlandsk arbejdskraft april 2012 Top 10 Polen Rum Ukraine Litauen Storbritannien Thailand Norge Sverige nien Tyskland Bosnien- Hercegovina Antal besk ftigede udenlandske borgere Tabel 5 viser top 10 over udenlandske borgere med besk ftigelses i Randers. Polske borgere udgłr den stłrste enkeltgruppe. 173 77 59 58 58 57 52 46 44 34 16
Tabel 6: Udenlandske borgeres opholdsgrundlag Opholdsgrundlag i alt Erhverv Lłnarbejde og selvst. erhv. (EU) Lłnarbejde og selvst. erhv. (Udenfor EU) Positivlisten og jobkortordningen Specialister Trainee Green Card Belłbsordningen Koncernopholdstilladelse vrige ophold til erhverv Opholdsgrundlag til studie Uddannelse Praktikanter vrige ophold til studier vrige med lłnindkomst apr-11 1.129 413 240 41 9 0 0 4 28 4 87 56 16 30 10 660 apr-12 1.095 427 255 40 7 0 0 8 25 0 92 49 13 26 10 619 Tabel 6 viser opholdsgrundlaget for de udenlandske borgere i Randers. Udenlandsk arbejdskraft april 2012 17
apr-11 apr-12 ndring Branche i alt Landbrug, skovbrug og fiskeri R stofindvinding 1.129 94 0 1.095 109 0-3% 16% 0% Tabel 7 Udenlandsk arbejdskraft i Randers fordelt p brancher Industri Energiforsyning Vandforsyning og renovation Bygge og anl Handel Transport Information og kommunikation g Hoteller og restauranter 160 1 1 79 61 20 68 3 156 1 1 64 69 31 75 30-3% 0% 0% -19% 13% 55% 10% 900% Tabel 7 viser hvilket brancher den udenlandske arbejdskraft i Randers er besk ftiget i. Fra april 2011 til april 2012 har der v ret et fald i besk ftigede personer p 3 %. Tallet d kker dog over variationer inden for de enkelte brancher. Finansiering og forsikring 3 3 0% Ejendomshandel og udlejning 8 8 0% Videnservice 140 97-31% Rejsebureauer, rengłring og anden operationel service 229 166-28% Offentlig administration, forsvar og politi 2 29 1350% Undervisning 63 60-5% Sundhed og socialv sen 164 180 10% Kultur og fritid 34 40 18% Andre serviceydelser mv 17 14-18% Uoplyst aktivitet 25 1-96% Udenlandsk arbejdskraft april 2012 18