LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 5

Transkript

1 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspłrgselen p arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfłlgning p ministerm l Opfłlgning jobcentrets m l Opfłlgning p jobcentrets indsats Udenlandsk arbejdskraft Marts

2 Figur 1: Fuldtidsledige i Randers (brutto) Tabel 1 Randers Faktisk antal Pct. Af arbejdsstyrken mar-11 feb-12 mar ,4 7,0 7,0 Kilde: Danmarks Statistik Figur 1 og tabel 1: Fuldtidsledige i Randers i bruttotal. Der er fra februar til marts sket et lille fald, men ledigheden er lavere end for et r siden. Antallet af aktiverede kontant- og dagpengemodtagere er i 2012 lavere end samme tidspunkt i Figur 2: Fuldtidsledige i stjylland (brutto) Tabel 2 stjylland Faktisk antal Pct. Af arbejdsstyrken mar-11 feb-12 mar ,0 6,0 6,0 Kilde: Danmarks Statistik Figur 2 og tabel 2: Fuldtidsledige i stjylland i bruttotal. Der har fra februar til marts v ret et lille fald i ledigheden, men niveauet er lavere end i marts Kilde: Danmarks statistik Bruttoledigheden marts

3 Figur 3: Fuldtidsledige i Midtjylland (brutto) Tabel: 3 Midtjylland Faktisk antal Pct. Af arbejdsstyrken mar-11 feb-12 mar ,2 6,1 6,0 Kilde: Danmarks Statistik Figur 3 og tabel 3: Fuldtidsledige brutto. Ledigheden er faldet fra februar til marts. Ledigheden i Midtjylland er lavere i marts 12 end i marts 2011 Figur 4: Fuldtidsledige i Danmark (brutto) Tabel 4 Hele landet mar-11 feb-12 mar-12 Faktisk antal Pct. Af arbejdsstyrken 6,7 6,7 6,7 Kilde: Danmarks Statistik Figur 4 og tabel 4: Fuldtidsledige brutto. Ledigheden er faldet lidt fra februar til marts 2012, og er ogs lavere end i marts Kilde: Danmarks statistik Bruttoledigheden marts

4 Figur 5: Udviklingen i bruttoledigheden endelige tal 2007 september 2011 Kilde: Danmarks statistik Figur 5: figuren viser udviklingen i bruttoledigheden i Randers, Midtjylland og Hele landet. Indekset er beregnet p baggrund af de endelige ledighedstal fra Danmarks Statistik. Disse tal kommer med nogle m neders forsinkelse, og grafen har derfor kun til og med september Bruttoledigheden marts

5 Figur 6: Bruttoledigheden i Randers fordelt p kłn Figur 8: Bruttoledigheden i Randers fordelt p matchgrupper Figur 7: Bruttoledigheden i Randers fordelt p alder Figur 6: Ledigheden har fra krisens start ramt m ndene h rdest, men i efter ret 2011 var kvindeledigheden i en periode hłjere end m ndenes. Inden for de sidste m neder er m ndenes ledighed steget yderligere, mens kvindernes er faldt lidt. P det seneste er den faldet lidt for begge kłn, men m ndene har stadig den stłrste ledigehed. Figur 7: Ledigheden er er faldende for midaldrende og seniorer, procentvis mest for seniorerne og antalsm ssigt mest for de midaldrende. Der er dog tale om sm udsving. Figur 8: Der har v ret et fald i antallet af a-dagpengemodtagere mens antallet af kontanthj lpsmodtagere er u ndret i forhold til sidste m ned. Bruttoledigheden marts

6 Figur 9: Antal langtidsledige i Randers Figur 10: Udviklingen i langtidsledigheden i Randers, Midtjylland og Landet som helhed. Figur 11: Langtidsledige som andel af bruttoledige i de enkelte a-kasser i Randers oktober og november 2011 Langtidsledigheden marts 2012 Figur 9 og 10 viser udviklingen i langtidsledigheden i Randers. Der var sidst i 2011 en let stigning i antallet, men fra starten af 2012 falder langtidsledigheden igen. Figur 11 viser andelen af langtidsledige i forhold til bruttoledige i de enkelte a-kasser. Nogle kasser har fra februar til marts f et en lidt stłrre andel, og andre en lidt mindre. For Randers samlet set har andelen v ret u ndret de sidste to m neder. 6

7 Figur 12 Tilgang og afgang forsikrede ledige Figur 12 viser p begyndte og afsluttede a-dagpengeforlłb, samt status ultimo m neden. Fra januar til februar har tilgangen af forsikrede ledige v ret faldende, og afgangen stigende, s der ved periodens slutning er balance mellem tilgang og afgang. Figur 13: Tilgang og afgang arbejdsmarkedsparate kontanthj lpsmodtagere Figur 13 Viser tilgang og afgang af arbejdsmarkedsparate kontanthj lpsmodtagere. Der har p det seneste v ret et fald i tilgangen og nogenlunde konstant afgang. Ved periodens slutning er der balance mellem tilgang og afgang. Tilgang og afgang af ledighedsforlłb februar

8 Figur 14 Bruttoledige fordelt p a-kasser i Randers Figur 14 viser de forsikrede ledige i Randers opgjort i fuldtidspersoner brutto fordelt p udvalgte a-kasser. Billedet er overordnet set pr get af mindre fald i ledigheden i flere a-kasser. De stłrste fald eer sket i 3F (-13), ASE / DANA (-12) og Det Faglige Hus (-9). Brutto ledige fordelt p udvalgte a-kasser marts

9 Figur 15 Det gennemsnitlige daglige antal stillinger p jobnet i Randers Figur 15: Viser det gennemsnitlige antal ledige stillinger i Randers opsl et p jobnet. Jobnet er ikke et fuldst ndigt billede af efterspłrgselen p arbejdskraft, men m ses som en indikator for udviklingen p arbejdsmarkedet. Figuren viser en meget lav efterspłrgsel p arbejdskraft, som efterh nden har st et p i mere end et r. I 4. kvartal 2011 ligger niveauet p det hidtil laveste punkt for hele periode siden I fłrste kvartal 2012 var der i gennemsnit 100 stillinger, hvilket er en stigning i forhold til de to foreg ende kvartaler. Tallet for april er 84, hvorved der fortsat er tale om en meget lav efterspłrgsel. Efterspłrgselen p arbejdskraft 1. kvartal

10 Figur 16: Antal personer p arbejdsfordeling i Randers Figur 16 viser samtlige personer p arbejdsfordeling i Randers. I 2009 var der mange p fordeling. I 2010 skete der et betydeligt fald og i 2011 har der kun v ret f p fordeling. Hen over sommeren var der ingen p fordeling, mens der i efter ret igen er kommet nogle f p fordeling. I december var i alt 19 personer p fordeling, og fra starten af 2012 har der v ret en forholdsvis kraftig stigning frem til april, hvor der er 129 personer p fordeling. Det er det stłrste antal siden starten af Det er is r industrien, der i łjeblikket har medarbejdere p fordeling. P baggrund af indberetninger fra virksomhederne forventer jobcentret i łjeblikket et markant fald i fordelingerne n r maj tallet kommer. Arbejdsfordelinger april

11 Figur 17 Ministerm l 1 Figur 17: viser udviklingen i ministerm l 1. M let drejer sig om at begr nse antallet af ledige i arbejdskraftreserven til fuldtidspersoner i december De fłrste m neder har der v ret en stigning i arbejdskraftreserven, der indtil nu har ligget lidt over m let. Figur 18 Ministerm l 2 Figur 18: Viser udviklingen i ministerm l 2. M let drejer sig om at begr nse tilgangen til de permanente offentlige forsłrgelsesydelser til 475 i december I marts 2012 har tilgangen inden for det seneste r v ret p 571 personer. M let opgłres lłbende som antal nytilkomne i den aktuelle m ned og de foreg ende 11 m neder. Tallet for december 2012 vil s ledes rumme den samlede tilgang i Ministerm l marts 2012 besk ftigelsesplan

12 Figur 19 Ministerm l 3 Figur 19: viser udviklingen i ministerm l 3. M let drejer sig om at begr nse antallet af unge p offentlig forsłrgelse. M let er at begr nse antallet til unge i december Der har i januar og februar v ret en stigning i det samlede antal. Stigningen skyldes hovedsageligt flere kontant- og a- dagpengemodtagere. For de fleste andre ydelser er antallet stort set u ndret. Der har dog v ret et stłrre fald i antallet af sygedagpengemodtagere. Fra februar til marts har stigningen i antallet af unge p offentlig forsłrgelse v ret faldende. Figur 20 Ministerm l 4 Figur 20: Viser udviklingen i ministerm l 4. M let drejer sig om at f indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund i besk ftigelse, s antallet p offentligforsłrgelse kan begr nses mest muligt. M let er at antallet i december 2012 skal v re p 999. I de tre fłrste m neder ligger det samlede antal p offentlig forsłrgelse over m let. Der har fra februar til marts v ret en mindre tilgang hovedsageligt p kontanthj lp, fłrtidspension og a- dagpenge. Ministerm l marts 2012 besk ftigelsesplan

13 Figur 21 Udviklingen i det gennemsnitlige antal sygedagpenge sager over 52 uger Figur 21 viser udviklingen i det gennemsnitlige antal sygedagpengesager over 52 uger. Det er jobcentrets m l, at antallet i 2012 er under 220 sager i gennemsnit. Antallet har i en periode v ret faldende, men i de seneste uger har der ikke v ret v sentlige ndringer. Kilde: jobcentret Figur 22 Udviklingen i sygedagpengesager 5 52 uger uger Figur 22 Viser antallet af sygedagpenge mellem 5 og 52 uger. Det er jobcentrets m l, at antallet af sager skal ligge under Fra starten af ret var antallet af sager over m let, men udviklingen i rets fłrste 19 uger har v ret positiv. Kilde: jobcentret Jobcentrets m l uge

14 Figur 23: Det gennemsnitlige antal ledighedsydelsessager over 18 m neder Figur 23 viser det gennemsnitlige antal ledighedsydelsessager over 18 m neder. Jobcentret har et m l om, at det gennemsnitlige antal sager skal v re under 75. Udviklingen har v ret positiv i de fłrste 12 uger, men niveauet ligger i łjeblikket over m let. Figuren er ikke opdateret p et teknisk problem i statistiksystemet. Kilde: Jobcentret Jobcentrets m l marts

15 Tabel 5: Status p t ttekam ledige i lłntilskud "T TTEKAM" M lgrupper Januar Februar Marts 2.1 offentlig tilgang pr.mdr Gen.afgan g 2.1 privat M lgrupper: 2.1: Forsikrede ledige 2.2: Kontanthj lpsmodtager match 1 2.3: Kontanthj lpsmodtager match 2 2.7: Ledighedsydelsesmodtagere April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gennemsnit M ltal ("T ttekam" = budget) Opl g marts -75 Nyt m ltal ndring i.f.t seneste m ned Tabel 5 viser, hvor mange personer i de forskellige m lgrupper der var i lłntilskud frem til og med april. Tallene fra maj og frem er skłn over, hvor mange personer der skal v re i lłntilskud for at det budgetterede m l kan n s. Fremskrivningerne skal tages med forbehold, da der knytter sig en vis usikkerhed til tallene. Jobcentrets indsats maj 2012 Kilde: Jobcentret 14

16 Tabel 6: Antal unge mellem 18 og 24 i m lgruppen for nytteaktivering. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Tabel 6 viser, hvor mange der har v ret i m lgruppen for nytteaktivering i henholdsvis 2011 og Nytteaktiveringen startede 1. marts. Det kan forelłbig konstateres, at der er f rre i m lgruppen i 2012 end i Men det kan v re vanskeligt at sige om det alene skyldes indfłrelsen af nytte aktivering. Kilde: Jobcentret Jobcentrets indsats maj

17 Figur 24 Den udenlandske arbejdskraft i Randers fordelt p geografisk baggrund. Tabel 7 Top 10 over besk borgere i Randers. ftigede udenlandske Top 10 Polen Rum nien Tyskland Ukraine Storbritannien Bosnien-Hercegovina Norge Litauen Thailand Sverige Antal besk ftigede udenlandske borgere Figur 24 viser den udenlandske arbejdskraft i Randers i februar fordelt p geografiske omr der. Opgłrelsen omfatter udenlandske statsborgere med en arbejdsindkomst i Danmark (Randers). 42% kommer EU/E S/EFTA og 38% kommer fra 3. lande. 8 % kommer fra nordiske lande. Blandt borgere fra 3. lande er det is r borgere fra Ukraine, Bosnien-Hercegovina og Thailand. Udenlandsk arbejdskraft december 2011 Tabel 7 viser top 10 over udenlandske borgere med besk ftigelses i Randers. Polske borgere udgłr den stłrste enkeltgruppe. 15

18 Tabel 8: Udenlandske borgeres opholdsgrundlag Opholdsgrundlag i alt Erhverv Lłnarbejde og selvst. erhv. (EU) Lłnarbejde og selvst. erhv. (Udenfor EU) Positivlisten og jobkortordningen Specialister Trainee Green Card Belłbsordningen Koncernopholdstilladelse vrige ophold til erhverv Opholdsgrundlag til studie Uddannelse Praktikanter vrige ophold til studier vrige med lłnindkomst feb feb Tabel 8 viser opholdsgrundlaget for de udenlandske borgere i Randers. Udenlandsk arbejdskraft februar

19 Branche i alt Landbrug, skovbrug og fiskeri feb feb ndring 3% 21% Tabel 9 Udenlandsk arbejdskraft i Randers fordelt p brancher R stofindvinding Industri Energiforsyning Vandforsyning og renovation Bygge og anl g Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Videnservice % 8% 0% 0% 22% 7% 50% 8% 1.500% 0% 0% -36% Tabel 9 viser hvilket brancher den udenlandske arbejdskraft i Randers er besk ftiget i. Fra februar 2011 til februar 2012 har der v ret en stigning i besk ftigede personer p 3 %. Der er is r kommet flere i besk ftigelse i kommunikationsbranchen, landbruget og kulturomr det, mens der har v ret tilbagegang inden for videnservice og operationel service. Rejsebureauer, rengłring og anden operationel service % Offentlig administration, forsvar og politi % Undervisning % Sundhed og socialv sen % Kultur og fritid % Andre serviceydelser m.v % Uoplyst aktivitet % Udenlandsk arbejdskraft februar