Sæt ikke det hele over styr Guide for motionscyklister i CMO 1
FORORD Cyklen er noget af det bedste mennesket har opfundet til sig selv. Med den er man i stand til tilbagelægge meget lange distancer med et forholdsvist lille energiforbrug. Man støjer og forurener ikke og bliver belønnet med bedre form, velvære, frisk luft, sol og naturoplevelser. Cykling som motionsform er og bliver noget af den bedste medicin man kan indtage. Som et ekstra plus kan tempoet afpasses, så man kan snakke med medcyklister samtidig. Cykling er en fantastisk motionsform, der er nænsom for kroppen og dens led. Du vil næppe opleve skader, hvis du holder dig i sadlen og ellers er rigtig påklædt i forhold til vind og vejr. Har du lidt for mange kilo på kroppen, er det en rigtig fin måde at mindske sin vægt på. Vi ser også rigtig mange lykkelige eksempler på sportsudøvere, som f.eks. er blevet knæskadede og via cyklingen får gang i en sportskarriere igen. Hvis du, som mange af klubbens medlemmer, bor i byen, er det også en motionsform, der giver mulighed for at komme ud i landlige omgivelser, væk fra den værste trafik på ganske kort tid. De landlige omgivelser er motionscyklisternes Mekka. Styrt eller sammenstød er en rigtig stor fare ved cykling. Disse ting kan give grimme skader på både rytter og udstyr. For at forebygge at dette sker og motionscyklingen sammen med andre i CMO skal føles attraktiv og sikker, er denne guide udarbejdet til klubbens medlemmer. Vi håber du vil sætte dig grundigt ind i retningslinjerne og forsøge, så godt som du kan, at efterleve dem. For nye eller nyindmeldte medlemmer (tilkommet indenfor det seneste år) er der også mulighed for at få tilknyttet en Coach, som er en af klubbens rutinerede ryttere, der har den fornødne erfaring i kørsel og udstyr. Odense 2012 2
INDHOLD Sikkerhedsområder (målskive) ------------------------------------------------------------------------------------- 4 Gruppeindeling -------------------------------------------------------------------------------------------------------- 5 Kørselsmønster -------------------------------------------------------------------------------------------------------- 7 Kommunikation ------------------------------------------------------------------------------------------------------- 8 Medtrafikanter --------------------------------------------------------------------------------------------------------- 10 Kaptajn og løjtnant ----------------------------------------------------------------------------------------------------11 Coach ------------------------------------------------------------------------- Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Ruter og vej -------------------------------------------------------------------------------------------------------------13 Danmarks vejr og cykelmotionisternes udstyr ------------------------- Fejl! Bogmærke er ikke defineret.4 Forsikring -------------------------------------------------------------------- Fejl! Bogmærke er ikke defineret.5 Førstehjælp ------------------------------------------------------------------- Fejl! Bogmærke er ikke defineret.6 Bilag 1 ------------------------------------------------------------------------- Fejl! Bogmærke er ikke defineret.7 3
Sikkerhedsmålskive Vejr Coach Kaptajn Vej Ruter Kommunikation Sikkerhed Udstyr Gruppeinddeling Kørselsmønster Medtrafikanter 4
GRUPPEINDDELING ( Hastighederne skal betragtes som et gennemsnit ) Onsdag racing day: Gruppe 5 - Cykling for hyggens skyld Denne gruppe er opstartet af ægtefæller til medlemmer fra de andre grupper. De kører ikke nødvendigvis samme ruter som de øvrige grupper og ikke alle på racercykel. Gruppe 4 - Kører mellem 25 og 29 km/t. Er du til hyggekørsel i jævnt tempo med tid til at snakke med hinanden, så er det her du skal slå dine folder. Her finder du både de helt "grønne", men også de mere modne cyklister, der ikke har kørt vejene - eller sig selv - helt tynde endnu. Men det er også her du møder de "rigtige" cyklemotionister, der ikke går af vejen for store udfordringer som Fyn, Sjælland, Vättern - og alt muligt andet rundt. Det sociale samvær og fornøjelsen af i fællesskab, at få sved på panden er noget, der prioriteres højt. Her er der tid til at blive introduceret til at køre i felt. Som ny, skal du regne med, at når du kører alene, vil du altid køre med en lavere fart. I en gruppe vil du ligge i læ fra andre, hvorfor hastigheden vil være højere derfor skal du ikke lade dig afskrække af hastigheden i gruppe 4. Som ny i gruppe 4 kan du få tilknyttet en coach. Hvis du ikke har erfaring med at køre i gruppe, er det her du starter. Når du har fået den fornødne erfaring, kan du rykke op i den gruppe som passer til din kondition og dine ambitioner. Gruppe 3 - Kører mellem 28 og 33 km/t. Mener du, at der godt må komme lidt mere fart på stellet, og er du ikke bange for at stå op i pedalerne, så finder du hurtigt nogen, du kan udfordre i gruppe 3. Det er her de fleste starter, når de er blevet trætte af at træne for sig selv og har lært lidt om kørsel i et felt i gruppe 4. Denne gruppe har måske det største "spænd" i styrkeforholdet, men der samles op undervejs og det prioriteres højt at alle kommer godt med hjem - også selv om det indimellem går stærkt. Gruppe 2 - Kører mellem 30 og 34 km/t Har du har prøvet at køre i en gruppe, og har du en del kilometer i benene som cykelmotionist, så bare hæng på i gruppe 2. Her køres der med god fart - og indimellem kræver det lidt taktiske evner, hvis man vil med i "rykkene". Der bliver samlet op hver gang (næsten), og sikkerheden bliver ikke sat over styr. Det er i denne gruppe du kan lære at holde hjul, rykke med og hvordan man kører en skiltespurt... Gruppe 1 - Kører min. 35 km/t Her finder du folk, der har cykling som deres altoverskyggende hobby. De træner aldrig - siger de - men nogen har prøvet at køre rigtigt væddeløb, og aldrig glemt det; mens andre opfører sig som om de har. Har du prøvet noget, der ligner - eller kan du bare køre stærkt og sidde sikkert med i et felt, så er der masser af udfordringer og god træning at hente i gruppe 1. 5
Mandag tempodag Om mandagen køres der i 3 grupper: Gruppe m1 kører 34 -? km/t. Det er gruppe 1 ryttere og stærke 2 ere. Gruppe m2 kører 32 34 km/t. Det er gruppe 2 ryttere og stærke 3 ere. Gruppe m3 kører 30 32 km/t. Det er blandet gruppe 3 og 4. Det er nødvendigvis ikke de samme der kører om mandagen som om onsdagen. Søndag tour day Vi kører i samlet flok ud af byen i gruppe 3 4 tempo, alt efter hvem der møder op på dagen. Vi skilles efter ca. 20 km i en gruppe der kører 2 er tempo og en gruppe der kører 3 er og 4 er tempo. 6
KØRSELSMØNSTER Når vi kører på cykelsti eller vej, er det vigtigt at vi overholder færdselsreglerne og ikke er til gene for medtrafikanterne. Som udgangspunkt køres der 2 og 2 (dobbeltkolonne). Skift foregår ved, at forreste yderste rytter kører op foran den inderst kørende. Derefter trækker de 2 ryttere hurtigt ned (mellem kolonnen og rabatten) bagerst i kolonnen. De skal ikke bremse, men blot lade være med at træde rundt. Når der er skiftet, må de forankørende ikke øge farten, men skal holde momentum. Når de to ryttere, som lige har skiftet, kommer ned bag i kolonnen, er det god stil, at de bagerst kørende gør opmærksom på dette, ved at sige sidste, så de skiftende ryttere ikke skal holde øje med, hvornår de er bagerste. Hvis vejforholdene og overblik er mindre gode køres på linje (i enkeltkolonne), hvor den forankørende gør klart tegn, når der skal skiftes. Det kan være ved, at man kører ind til siden og siger skift, eller vinker den bagvedkørende frem. Når vi skal ind på linje, sker dette ved at yderste rytter kører ind foran sin sidemand, som laver plads ved at holde igen i trådet. Erfarne ryttere kan køre rulleskift på velegnede strækninger. Rulleskift kører som en kæde med uret, hvor rytteren er det enkelte led i kæden. Vi kører tæt på hinanden i et felt for at udnytte fordelene ved at ligge på hjul, hvor man kan spare op til 30 %. Når vi kører så tæt, er reaktionsevne og rutine altafgørende. Det tilrådes at have begge hænder ved bremserne. Man skal ikke bremse, hvis man får for meget fart på, men glide frem og tage farten af, ved at undlade at træde. Hovedreglen er her at undvige, ikke bremse. Ned ad bakke skal de forreste ryttere træde rundt, så de ikke bliver overhalet af bagved kørende ryttere. Bagvedliggende ryttere bruger ikke så meget energi som de forreste, da de ligger i læ og nærmest suges med. Ved spurt eller bakkekørsel, skal man holde sin plads i feltet, selvom man bliver overhalet af andre. Hvis man søger ind til siden, for at lade de andre komme udenom risikerer man at bagfra kommende ryttere kører ind i en. I sidevind, må rytterne ikke køre i en vifte, som breder sig mere end 2 ryttere i bredden. Det vil i praksis sige, at rytterne kører forskudt, således at den der kører i vinden kører lidt foran sin sidemand. Når man skal drikke eller spise gøres dette bedst, når man er bagerst i gruppen. Ved punktering eller anden defekt råbes der defekt og man søger ind til siden. Der må ikke bremses, før man er sidste mand. Det kan virke overvældende med alle disse regler, men det ligger hurtigt på rygraden, når man har kørt med i en gruppe nogle gange. Vær opmærksom på egne og dine kammeraters kørsel og tag ikke anstød af en henstilling - de er som regel venligt ment eller sagt i en presset situation. 7
KOMMUNIKATION Kommunikation er særdeles vigtig ved gruppekørsel. Der køres stærkt, samtidig med at der køres tæt. Det nedsætter udsynet og øger risikoen for uheld, hvis ikke kommunikationen er i orden. Sidder man midt i gruppen, eller blot lige bag de forreste, er meget af udsynet nedsat, og kender man ikke til farerne på vejen, er det svært at reagere på dem. Ser man farer, har man pligt til at gøre resten af gruppen opmærksom på dem, måske er nogen uopmærksomme. De forreste personer informerer om trafik forfra og vejens tilstand (huller, vandpytter, grus), imens de bagerste personer i gruppen, informerer om bagfrakommende trafik. Selvom man ikke er forrest eller bagerst, skal man alligevel informere de andre, hvis man ser farer. Som udgangspunkt skal al kommunikation foregå mundtligt. Bliver der råbt en besked, gentages den ned (eller op) igennem gruppen, så man er sikker på at alle bliver informeret. Verbal kommunikation når vi cykler: - Kommer der trafik forfra, råbes forfra. Ligeledes råbes bagfra for bagfrakommende trafik, hvorefter gruppen rykker ind til siden. - Er vejforholdene dårlige, råbes hul / grus / glas / gylle / etc. - Krydser du en vej og ser at det kan være nødvendigt for de næste i gruppen at holde tilbage, advarer du de andre i gruppen ved at råbe se op. - Har man en punktering eller en defekt på cyklen skal du råbe defekt, så er alle advaret om at man stopper. - På veje med meget dårlige oversigtsforhold eller veje med mange biler og dårlig plads, kører vi én og én på linje. Her råbes en og en så alle kan køre ind på linje samtidigt. - Ved bakkekørsel går der som regel konkurrence i det, og der vil ske overhalinger; derfor er det vigtigt at holde sin bane. Hvis man i nødstilfælde må overhale indenom, skal man give besked til den man overhaler og være sikker på, at beskeden er modtaget. På lige vej må man aldrig overhale indenom. - Kører du fra din gruppe, skal du sørge for, at kaptajnen får besked. - Er du faldet lidt bagud, kan du råbe hold igen eller 1 ned, så vil gruppen sætte farten ned. - Det er god stil, som sidste man i gruppen at sige sidste til dem der kommer tilbage i gruppen efter en føring. Som udgangspunkt skal al kommunikation foregå mundtligt; men nogle gange er der for meget støj. Her de håndtegn man kan anvende: 8
- Skal gruppen udenom ting i højre side af vejen, vifter man de næste i gruppen udenom med højre arm. Tilsvarende i venstre side. - Peg ned på huller. Gør det i god tid, så de næste kan nå at styre uden om. Signaler til dine medtrafikanter: - Skal du dreje, rækker du armen ud. - Når ud stopper rækker du hånden i vejret. Urutinerede skal ikke være pressede til at give håndtegn, hvis de ikke føler sig sikre ved det. F.eks. når man skal dreje, kan det være svært at koordinere bremsning, tegngivning og svingning ved høj hastighed. Alternativt skal man råbe højre / venstre. Det samme er gældende for anden tegngivning. Det er altid rytterens egen pligt, at orientere sig i trafikken. Desuden skal du reagere på informationerne og rette ind, når der bliver råbt bagfra. Du er ikke hævet over resten af trafikken. Man må ikke sige fri når man krydser en vej, eller drejer ud på en anden vej. Hvis man gør det, påtager man sig ansvaret for de andre og man kan jo risikere at overse en anden trafikant eller fejlbedømme farten på en bil. Omvendt skal man gøre de andre ryttere i feltet opmærksom på modkørende, på samme måde, som man gør opmærksom på forhindringer i vejen. Nyt for kørselsmønster og kommunikation: Tegngivning er primært mundtlig Urutinerede ryttere er ikke forpligtet til at give håndtegn Når der gives signal til en og en kører yderste mand ind foran sin sidemand 9
MEDTRAFIKANTER Ved medtrafikanter forstås bilister, motorcykler, scootere, landbrugskøretøjer, husdyr på kørebanen og andre cyklister. Motionscyklister, har som alle andre der færdes i trafikken, pligt til at overholde færdselsreglerne, så som at række hånden ud når der svinges til højre og venstre og hånden i vejret når der stoppes. Husk altid vi er rollemodeller og skal vise et godt eksempel. Motorkøretøjer forfra og bagfra er den største fare for motionscyklisterne. Der skal altid advares om motorkøretøjer. Den der har udsynet i feltet har meldepligten med så høj stemme at alle hører beskeden tydeligt Der hvor faren for motionscyklisten er størst er måske bagfrakommende motorkøretøjer, som vi ofte ikke kan høre før de er lige bag os pga. vindstøj i ørene. Derfor vil bagerste ryttere have opsynspligt. Denne kan kun udøves lejlighedsvis, da rytteren i opsynsøjeblikket er uopmærksom i kørselsretningen, hvilket kan frembringe nye fare. Derfor arbejder CMO på at få åbnet op for at motorkøretøjer må give os et adviserende dyt 100-200 m, inden de når hen til os. Så kan vi få tid til at komme så meget ind til siden som muligt, så overhalingen kan forgå smertefrit. Midler som vi foreslår, kan anvendes for at få ovennævnte til at lykkes, er kørsel med veste med budskabet påskrevet på ryggen, kontakter til DCU, Trafikstyrelsen, Kørelæreunionen. Ræk hånden ud når der svinges til højre eller venstre og i vejret når der stoppes Den der har udsynet i feltet har meldepligten - med så høj stemme at alle hører beskeden Bagerste rytter(e) har opsyns- og meldepligt om medtrafikanter der kommer bagfra 10
KAPTAJN OG LØJTNANT Til onsdagstræning har gruppe 3 og 4 hver en kaptajn, hvis rolle er, at sørge for at alle får en god tur og turen bliver kørt med størst mulig sikkerhed. Kaptajnen skal : Sørge for at alle overholder færdselsreglerne. Hjælpe nye til at finde sig til rette i gruppen. Sørge for opsamling efter bakker og skiltespurt. Holde sammen på gruppen, så ingen hænger og der bliver huller i gruppen. Sørge for at rytterne kører sikkert, ved at dirigere gruppen. Påtale usikker kørsel, såvel som holde øje med den enkelte rytters form, således at han/hun ikke ødelægger sammenhæng og harmoni i gruppen. Opdele gruppen når der er flere end 18 ryttere og sørge for, at der er en kaptajn i begge grupper. Opdeles gruppen skal dette gøres efter styrke, dog således at grupperne som udgangspunkt kører indenfor de fastlagte rammer. Holde øje med, at ingen lades tilbage på ruten; som f.eks ryttere med uheld eller lignende. Derfor skal ryttere, som ønsker at forlade gruppen meddele dette til kaptajnen. Det er alle rytteres pligt at hjælpe kaptajnen og følge dennes henvisninger. Der skal være en kaptajn når turen starter. Kaptajnen kan/bør være et fast medlem af gruppen. Kaptajnsrollen kan gå på skift mellem rutinerede ryttere. Endvidere vil der være nogle løjtnanter (kaptajnsassistenter), hvis rolle det er at overtage kaptajnens rolle, hvis gruppen deles eller gruppens kaptajn ikke er til træning. Man kan finde billeder at kaptajner og løjtnanter på CMOs hjemmeside, og til træning bærer kaptajnerne et gult armbind, på samme måde som anførere på et fodboldhold. Altid kaptajner i gruppe 3 og 4 Tydelig markering af kaptajn (armbind) Løjtnanter, som kan overtage kaptajnsrollen Billeder på hjemmesiden af kaptajner og løjtnanter 11
COACH En coach er en rutineret rytter fra klubben, som lærer fra sig og hjælper en urutineret rytter omkring kørsel og udstyr i en periode, der aftales mellem parterne. En coach er valgt ud fra kriterierne: Godt kendskab til klubben og CMO s retningslinjer Ønsker at optræde som rollemodel I stand til at lære fra sig Rutine i kørsel i felt Godt kendskab til udstyr En coach er et tilbud til urutinerede ryttere, så de hurtigere kan komme til at føle sig sikre og hjemme i klubben. Coachen forpligter sig til mindst én onsdag at køre med i elevens gruppe og efterfølgende evaluere forløbet sammen med eleven - hvad gik godt og hvad skal der arbejdes på at gøre bedre. En ny og urutineret rytter starter i gruppe 4. Når rytterens coach kører med i gruppen er han/hun samtidig løjtnant for gruppe 4 s kaptajn. Det samme vil være gældende, hvis der undtagelsesvis køres i en højere gruppe ( 3 eller 2 ). Gå til bestyrelsen, hvis du ønsker en coach når du starter. Hvis du er startet i klubben og ønsker en coach, kan du også henvende dig til kaptajnen i den gruppe du aktuelt kører i. Hvert år på generalforsamlingen uddeles årets coachpris - dette gøres ud fra spørgeskemaer som udfyldes af årets elever. Coachen hjælper en ny og urutineret rytter omkring kørsel og udstyr Coachen kører sammen med den urutinerede rytter mindst en gang i dennes gruppe Coachen evaluerer og udvikler den urutinerede rytter 12
RUTER OG VEJ I CMO køres der på faste træningsruter mandag og onsdag, mens der laves nye ruter til søndagsturen hver gang. Træningsruterne mandag og onsdag er lagt så sikkerheden er høj samtidig med, at der er udfordringer i form af bakker og flade strækninger til spurt. Ved at træne på faste ruter, ved vi hvornår der kræves særlig opmærksomhed i forhold til medtrafikanter og vi kan også disponere vores kræfter bedre, når vi kender hele turen hjem. Til hver søndag er der udpeget en ruteansvarlig, som planlægger en tur, der er sikker mht. trafik, præsentere et nyt landskab og som giver mulighed for at vælge kortere eller længere distancer. Søndagsruterne annonceres på klubbens hjemmeside nogle dage før, så alle kan printe et rutekort. Træningsruterne mandag og onsdag tages op til vurdering inden sæsonstart hvert år, og ændres, hvis vi finder, at det kan øge sikkerheden. Der kan også ske ændringer midt i sæsonen, hvis vejens beskaffenhed forringes (f.eks. pga. vejarbejde). Ansvaret for at dette sker ligger ved klubbens ruteudvalg. Ruterne ligger elektronisk på klubbens hjemmeside og her er de strækninger, som kræver ekstra forsigtighed, markeret med rødt. Link til ruter: Mandagsruten 2012 Onsdagsruten gruppe 1&2 2012 Onsdagsruten gruppe 3 2012 Onsdagsruten gruppe 4 2012 Dårlig vejbelægning er et risikomoment for cykelryttere på smalle og hårdt pumpede dæk. Vi forsøger at mindske risikoen: 1) Ruteudvalget gennemgår de faste mandags- og onsdagsruter for huller og dårlig belægning før sæsonstart. Der gives præcise meddelelser til de ansvarlige kommuner, hvis vi finder farlige steder. Hvis det vurderes at risikoen er særlig høj kan ruten blive ændret indtil vejen er bragt i orden. 2) Strækninger med dårlig belægning eller meget grus/jord/korn markeres på de elektroniske rutekort, så alle kan orientere sig om vejen forud for træningen. Nyt for ruter og vej: Klubben nedsætter et ruteudvalg med ansvar for at gennemgå ruterne inden sæsonstart og ændrer dem hvis det er nødvendigt. Samt at rapportere til kommunerne om dårlig vejbelægning. Rutekort på hjemmesiden opdateres med markering af strækninger der kræver forsigtighed. 13
DANMARKS VEJR OG CYKELMOTIONISTERNES UDSTYR Vejret i Danmark er kendt for at være lunefuldt og ikke mindst fuld af overraskelser. Derfor må man sige, at cykelmotionister og deres udstyr skal være klar til lidt af vejret. Cykelåret består typisk af de fire årstider forår, sommer, efterår og vinter. Her på vore breddegrader, kan man fristes til at sige, at vi har en våd sommer, sommer, en grøn men våd vinter og vinter - derfor kan cykling være noget af en udfordring mht. valg af tøj og udstyr før hver træningstur påbegyndes. Søg vejledning når du køber cykel. Det er ikke nødvendigvis den dyreste, som er den bedste til dig. Derimod kan det være mere fordelagtigt, at bruge nogle penge hos en bikefitter som måler din krop proportioner og kan lave et indstillingsskema til hvordan du mest optimalt sidder på cyklen. Skal du justere din cykel selv, så husk at markere udgangspunktet, så du nemt kan finde tilbage til den oprindelige indstilling. Nogle gode fif til at imødegå det danske vejr før træningen : 1. Tjek vejret på DMI s hjemmeside (brug evt. linket på www.cmo.dk) a. Læs den aktuelle prognose b. Se radarfilmene, både for nedbør, vind og temperatur 2. Planlæg din tur efter de aktuelle vejrdata a. Sørg for at køre ud I modvind, så du har medvind hjem Efter disse punkter er kontrolleret, kan man mere præcist bestemme hvilket udstyr, der er relevant til både rytteren og cyklen. Men vejrets indflydelse stopper ikke ved rytteren og cyklen. Vejret kan have stor betydning for energien, der skal bruges ud og hjem. Eksempelvis kan man sørge for at tage den med ro, hvis der er medvind, når man ved, at modvinden venter på hjemturen (her kan læ-kørsel gøre forskellen på om man holder hjem). Et andet eksempel er i sidevind, hvor korrekt placering er meget vigtig for prioriteringen af ens kræfter. Brug af vindtæt lag er fornuftigt. I regnvejr eller på glatte/fedtede veje, kan sving være anderledes end normalt. Hastigheden skal tilpasses og justeres efter ens formåen for at opnå tryghed, som dermed højner sikkerheden. Pas på i svingene efter regn, der ligger ofte småsten som er skarpe og kan give punkteringer samt skabe styrt. Man må aldrig trække bremsen i feltet under kørsel i dårligt vejr du risikere at styrte eller vælte andre. Er man i tvivl, så slap af og tag den med ro. Hellere køre lidt langsommere, så man er tryg i situationen og ikke kører over evne. Se bilag 1 (bagerst i guiden) for gode råd til valg af udstyr efter årstid. 14
FORSIKRING Dette område kan vi desværre ikke komme udenom. Hvis uheldet er ude, vil det trods alt være en trøst at være forsikret. Du skal her tænke på din egen person og dit udstyr. Din person : Cykel : Omkring din person, vil det være fornuftigt at tegne en ulykkesforsikring. Dækning og beløbsstørrelser er det op til dig selv at fastlægge. Et godt råd vil dog være, at du, din eventuelle ægtefælle/samlever og børn kan opretholde en fornuftig levestandard, hvis et uheld gør at du bliver uarbejdsdygtig i en kortere eller længere periode. Tal med dit forsikringsselskab eller bank om ovennævnte. Din cykel og det udstyr der er monteret på den, er normalvis ikke dækket af en almindelig familieforsikring/indboforsikring ved skade og tyveri under og omkring træning og motionsløb. Nogle forsikringsselskaber kan tilbyde en udvidet dækning, så ovennævnte dækkes. Hvis det ikke er et forsikringsselskab du i forvejen har forsikringer i, vil de formentlig kræve, at du tegner/flytter flere af dine andre forsikringer over til dem. CMO har dog kendskab til mindst et forsikringsselskab, hvor du kan forsikre din cykel og det udstyr der er monteret på den, uden at det kræves, at du har andre forsikringer i selskabet. Det som din almindelige familieforsikring/indboforsikring ikke dækker, burde være dækket af ovennævnte. Tøj/sko/hjelm m.m. : Det du måtte have på kroppen af beklædning dækker din indboforsikring normalvis. Tegn en ulykkesforsikring så du ikke skal gå fra hus og hjem hvis skaden sker Husk det er kun din beklædning der dækkes af din familie- / indboforsikring Der kan laves en tillægsdækning eller tegnes en helt særskilt forsikring for din cykel og det udstyr der er monteret på den, ved skade og tyveri under og omkring træning og motionsløb. 15
FØRSTEHÆLP For at kunne yde hurtig og kvalificeret hjælp straks ulykken er sket, tilbyder CMO førstehjælps kurser til primært klubbens kaptajner og løjtnanter. Nedenfor kan du se en liste over aktive medlemmer der har taget et førstehjælpskursus. Foto / Navn / Kører i gruppe nr. / kaptajn/løjtnant Førstehjælskurser tilbydes for at kunne yde hurtig og kvalificeret hjælp straks ulykken er sket 16
Bilag 1 17