Skolernes sociale profil

Skolernes sociale profil Rapport (2) Jammerbugt Kommune Marts 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...2 2. Metode og fremgangsmåde...3 2.1 Udregning af den sociale profil score...3 2.2 Aggregering af social profil score...5 3. Skolernes sociale profil...7 3.1 Modellen...7 3.2 Udrening af skolernes sociale profil...9 1

1. INDLEDNING Følgende analyse er en opdatering af den sociale profil, der tidligere er udarbejdet for Jammerbugt kommune. Analysen beskriver skolernes elevgrundlag med hensyn til socio-økonomiske faktorer med henblik på at skabe faktuel viden som basis for en eventuel fordelingsnøgle. Nærværende rapport indeholder resultaterne af den gennemførte socioøkonomiske analyse. Rapporten er opbygget således, at analysens metode og fremgangsmåde præsenteres i afsnit 2. Afsnit 3 indeholder hovedresultater i form af skolernes sociale profil opdelt på de enkelte folkeskoler. 2

2. METODE OG FREMGANGSMÅDE Skolernes socioøkonomiske udgangspunkt beskrives i analysen ved hjælp af den såkaldte sociale profil score. I dette afsnit redegøres for den metode, der ligger til grund for udregningen og aggregeringen af den sociale profil score. Det vil sige, hvordan den sociale profil score udregnes for hver enkelt elev/barn i kommunen, samt hvordan resultaterne af udregningerne aggregeres på skoleniveau. Rapportens analyser er gennemført for alle elever, som i skoleåret 2014/15 går på én af de kommunale skoler i Jammerbugt Kommune. Til hvert af disse børn er knyttet bag-grundsoplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende barnet samt dets biologiske forældre. I de tilfælde hvor der kun er manglende oplysninger om en forælder, anvendes dataimputation 1 2.1 UDREGNING AF DEN SOCIALE PROFIL SCORE Konkret beskrives skolernes sociale profil ved hjælp af 7 indikatorer, der alle vedrører forældrenes baggrund og socioøkonomiske status. Udvælgelsen af indikatorerne samt vægtningen af indikatorerne i forhold til hin-anden trækker på en tidligere analyse lavet af Epinion 2. Her er det undersøgt, hvilke sociale baggrundsfaktorer, der har betydning for elevernes præstationer i grundskolen (afgangskarakterer), samt hvor stor betydning de forskellige faktorer har i forhold til hinanden. Tankegangen er, at de sociale baggrundsvariable er udtryk for den støtte, barnet får fra hjemmet. Udgangspunktet for denne analyse er en antagelse om, at de faktorer, der har betydning for elevernes præstationer i skolen (afgangskarakterer) også har indflydelse på behov for specialundervisning. Nedenstående er en oversigt over baggrundsoplysninger/indikatorer, der er anvendt i analysen. Som nævnt er indikatorerne vægtet på baggrund af, hvor stor betydning de har for elevernes afgangskarakterer. Tallene i parentes angiver vægtningen. Moderens civilstatus (moderen ikke gift*-0,107) 1 Beskriv anvendte metode. 2 Analysen er gennemført for CEPOS. Se www.undervisningseffekt.dk 3

Indvandrer/efterkommer (begge forældre danske eller vestlige indvandrere*0,336; én forælder ikke-vestlig indvandrer*0,233) Beskæftigelsesstatus (begge forældre uden for arbejdsmarked og uddannelse*-0,278; én forælder uden for arbejdsmarked og uddannelse*-0,080). Moderens uddannelsesniveau 3 (*0,1663) Faderens uddannelsesniveau (*0,1097) Samlet bruttoindkomst (*0,00000008927) Moderens alder 4 (*0,0129). På baggrund af disse faktorer udregnes en social profil score for hver enkelt elev, og denne score beskriver således elevens sociale udsathed. For alle andre elever udregnes en tilsvarende score. Skalaen vendes så store værdier afspejler faglig udsat-hed, mens en lav score giver et godt socio-økonomisk udgangspunkt i forhold til at præstere godt i skolen og undgå behov for vidtgående specialundervisning. Derefter trækker vi i skalaen, så den løber fra 0 til 10. Dermed har den stærkeste elev en social profil score på 0 og den svageste en social profil score på 10. 2.2 AGGREGERING AF SOCIAL PROFIL SCORE Aggregeringen af elevernes score kan ske på to måder. For det første på baggrund af den samlede sociale profil på skolerne for alle elever. Ulempen ved denne fremgangsmåde er, at en skole med eksempelvis 100 elever med middel udsathed får lige så mange midler som en skole med 50 elever med høj udsathed 3 Forældrenes uddannelse er opdelt i følgende kategorier: 1) Uoplyst, 2) Grundskole, 3) Erhvervsfaglig, 4) Gymnasi-al/KVU, 5) MVU, 6) LVU 4 Moderens alder, når barnet er 16 år. Dvs. for elever der er 8 år er der lagt 8 år til moderens alder, for elever, der er 9 år er der lagt 7 år til moderens alder osv. Dette er for at undgå, at elever i de yngste klasser tildeles færre midler, blot fordi deres mødre er relativt yngre. 4

selvom den sidstnævnte skole med de 50 elever i højrisikogruppen må forventes at have et større behov for specialundervisning end den førstnævnte skole med 100 elever. Det er derfor fravalgt at gennemføre analysen på baggrund af alle skolens elever. For det andet kan man vælge udelukkende at fokusere på de mest udsatte elever, og dermed elever med størst forventet behov for at modtage specialundervisning. Fordele midlerne dels på baggrund af, hvor mange højrisikoelever, der er i skolerne, dels på baggrund af højrisikoelevernes samlede sårbarhed. Det er denne fremgangsmåde, vi anbefaler, idet man på denne måde fordeler midlerne udelukkende på baggrund af, hvor mange højrisikoelever skolerne har, og således ikke medregner elever med lav eller middel risiko for at modtage specialundervisning. Skolernes sociale profil score er som nævnt estimeret ved først at beregne en social profil score for hver enkelt elev på baggrund af de baggrundsfaktorer vedrørende forældrene, der er beskrevet ovenfor. Hver elev kan have en social profil score mellem 0 og 10, hvor 0 angiver en profil med lav udsathed og mindst mulig forventet behov for at modtage specialundervisning, og 10 angiver en profil med høj udsathed og størst forventet behov for at modtage specialundervisning. I analysen ses på de 15 % elever, der er mest udsatte og dermed har det største forventede behov. For hvert skole undersøges dernæst: Hvor mange højrisikoelever, der er hjemmehørende på den pågældende skole. Deres samlede sociale profil score. Midlerne til specialundervisning kan nu fordeles efter den enkelte skoles andel af den samlede sociale profil score for højrisikoelever. 5

Sammenlignes skolens andel af den samlede social profil score for højrisikoelever med skolens andel af elever i kommunen opnås et billede af, hvorvidt skolen har et svagere eller stærkere socioøkonomisk udgangspunkt end gennemsnittet (se Figur 1). Tabellen i afsnit 3.2 viser hvor stor en andel af de samlede midler, det skal fordeles ifølge ovenstående model. Ligeledes fremgår en specifik fordelingsnøgle, således at fordelingen af midler fremover kan justeres, hvis elevtallene på skolerne ændres. I analysen er normalskoleeleverne tilordnet deres indskrivningsskole, og specialklasseelever tilordnet den takstbetalendeskole uanset hvor specialundervisningen modtages. 5 5 Elever, hvor midlerne tildeles fra en central pulje er ikke inddraget i modellen. 6

3. SKOLERNES SOCIALE PROFIL I dette afsnit præsenteres resultatet af analysen af skolernes sociale profil. Skolernes sociale profil giver mulighed for at vurdere de enkelte skolers segregering i forhold til deres socioøkonomiske udgangspunkt. Den sociale profil kan samtidig benyttes som fordelingsnøgle til at fordele midler efter socioøkonomiske kriterier. 3.1 MODELLEN Figur 1 giver et overordnet billede af resultaterne fra model 1. På figuren ses dels to allerede kendte tal: skolens andel i det samlede elevtal (den grønne søjle) og skolens andel af det samlede antal specialklasseelever (den blå søjle). Skolens andel af det samlede elevtal udtrykker alene skolens størrelse. Sammenligner man skolens andel af det samlede elevtal med skolens andel af det samlede antal specialklasseelever, ses det, at hvis andelen i specialklasseelever (den blå søjle) er mindre end andelen af det samlede elevtal (den grønne søjle), segregerer skolen færre til specialklasse end forventeligt alene ud fra skolens elevtal/størrelse. Er den blå søjle omvendt større end den grønne, betyder det, at skolen segre-gerer mere end gennemsnittet. Analysens bidrag ses i den røde søjle, der viser skolens andel i den samlede sociale profil score for højrisikoeleverne eller blot skolens sociale profil. Hvis den røde søjle således er større end den grønne, betyder det, at skolen har et svagere elevgrundlag end gennemsnittet. Hvis den røde søjle omvendt er mindre end den grønne, betyder det, at skolen har et stærkere elevgrundlag end gennemsnittet. Det er således vigtigt, at man i figuren sammenligner de tre søjler for hver enkel skole, mens man ikke kan sammenligne søjlerne på tværs af skoler. Man kan dog sammenligne forholdet mellem søjlerne på tværs af skoler. 7

Figur 1 Skolernes sociale profil sammenholdt med fordeling af elever og specialklasseelever Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Nørhalne Skole Saltum Skole Skolecenter Jetsmark Skovsgaard Tranum Skole Thorup-Klim skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro skole 4,7% 1,2% 2,0% 0,6% 1,1% 4,3% 2,4% 6,7% 6,0% 8,3% 8,9% 18,2% 12,3% 14,9% 16,4% 15,9% 13,7% 10,1% 15,0% 15,5% 9,2% 7,9% 6,5% 2,1% 1,5% 1,2% 3,2% 2,9% 0,6% 3,5% 2,5% 1,8% 11,6% 22,3% 21,5% 23,8% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Andel af social profil score Andel af kommunens elever Andel af kommunens specialklasseelever 8

3.2 UDRENING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL I dette afsnit præsenteres udregningen af skolernes sociale profil. Forklaring til tabellernes kolonner: Gennemsnitlig score for højrisikoelever: Den gennemsnitlige social profil score for skolens højrisi-koelever. Antal højrisikoelever: antallet af elever på den enkelte skole, der tilhører de 15 % mest udsatte ele-ver. Andel højrisikoelever på skolen: hvor stor en andel højrisikoeleverne udgør på den enkelte skole. Antal elever på skolen: skoles elevgrundlag Andel af kommunens elever: hvor stor en andel af alle folkeskoler elever i kommunen den enkelte skolens elevgrundlag udgør. Andel af kommunens specialklasseelever: Skolens andel af det samlede antal specialklasseelever i kommunen. Samlet social profil score: gennemsnittet af højrisikoelevernes social profil score på den enkelte sko-le ganget med antallet af højrisikoelever på den enkelte skole. Dvs. et tal der både vægter graden af højrisikoelevernes sociale profil og antallet af højrisikoelever. Andel af social profil score: skolens andel af summen af samlet social profil score. Fordelingsnøgle: Med henblik på at udregne hvor stor en andel af de samlede midler hvert skoledi-strikt skal have, hvis elevtallene ændres. Forhold mellem elevtal og social profil score (ratio). 9

Tabel 1: Fordeling af social profil score Fordelingsnøgle Andel af social profil score (2011) Andel af social profil score Samlet social profil score (gennemsnitlig score * antal højrisikoelever) Andel af kommunens specialklasseelever Andel af kommunens elever Antal elever på skolen Andel af højrisikoelever på skolen Antal højrisikoelever Gennemsnitlig score for højrisikoelever Biersted Skole 6,9 32 8,7% 366 8,3% 8,9% 220 4,7% 6,0% 0,56 Brovst Skole 7,1 121 22,3% 542 12,3% 14,9% 858 18,2% 14,0% 1,48 Fjerritslev Skole 7,2 108 15,3% 704 15,9% 13,7% 775 16,4% 13,0% 1,03 Gjøl Skole 6,8 8 9,1% 88 2,0% 0,6% 55 1,2% 1,0% 0,58 Nørhalne Skole 6,7 8 4,2% 190 4,3% 2,4% 54 1,1% 1,0% 0,26 Saltum Skole 7,3 43 16,3% 263 6,0% 10,1% 315 6,7% 10,0% 1,12 Skolecenter Jetsmark 7,1 148 22,4% 661 15,0% 15,5% 1050 22,3% 24,0% 1,49 Skovsgaard Tranum Skole 7,1 61 17,6% 347 7,9% 6,5% 434 9,2% 10,2% 1,17 Thorup-Klim Skole 7,5 13 19,7% 66 1,5% 1,2% 97 2,1% 2,0% 1,38 Trekronerskolen 7,1 21 16,2% 130 2,9% 0,6% 149 3,2% 2,0% 1,07 Ørebroskolen 7,3 23 20,7% 111 2,5% 1,8% 167 3,5% 3,0% 1,41 Aabybro Skole 7,2 76 8,0% 948 21,5% 23,8% 545 11,6% 14,0% 0,54 Total 662 4416 100% 100,0% 4718 100% 100% Note: I tabellen er procenttal, der er illustreret i figur 1, fremhævet med rød skrifttype. 10

OM OS Vi er et af Skandinaviens største konsulent- og analysefirmaer med kontorer i Danmark, Grønland, Norge, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Vietnam og Østrig. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med internationalt perspektiv og samarbejdspartnere i hele verden og beskæftiger mere end 150 fastansatte medarbejdere og 500 interviewere. Vi leverer skræddersyede undersøgelser, der sikrer et solidt grundlag for optimale beslutninger. Vores mål er altid at præsentere analyseresultater og yde rådgivning af højeste kvalitet. EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE 1-3 DK - 8000 AARHUS C T: +45 87 30 95 00 E: TV@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK - 2200 KØBENHAVN N T: +45 87 30 95 00 E: TYA@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK DANMARK GRØNLAND NORGE STORBRITANNIEN SVERIGE TYSKLAND VIETNAM ØSTRIG 11