Beskrivelse af projektet Foreninger i forandring

Relaterede dokumenter
Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Fritids- og idrætspolitik 2008

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Viborg Kommune i bevægelse

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Idræts- og fritidspolitik

UDVIKLINGSPROJEKT Formål:

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Plancher. Gruppe 1. Gruppe 2. Vision Vil være den mest idrætsaktive kommune. Udvikling Gøre attraktivt Dynamisk foreningsliv Skabe forandring

HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion

Ansøgningsskema - Rum til Fællesskab

Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse

15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder

Idrætsforeningernes syn på kommunerne

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Udvikling af fremtidens skole med fokus på idræt

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Idræts- og bevægelsespolitik

Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 25. maj 2016 i Vejen Idrætscenter

Idrætskonference i Randers lørdag den 18. september 8:30-15:00

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Høringsmateriale

Frivillighed i fremtidens idræt

Idrætsstrategi

Forening i forandring?

Tema 1: Teenagere/unge

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

Orienteringsmateriale omkring ansøgninger til og kriterier for idrætspuljerne 2020

Folke. Oplysnings politik

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Betydning for flere? ildsjæle drevet udvikling PROJEKT- OG HANDLEPLAN

Temaaften Det frivillige arbejde i foreningerne Januar 2011

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Folkeoplysningsstrategi

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

HVORDAN KAN FORENINGEN NU OG I FREMTIDEN BEDRE REKRUTTERE OG FASTHOLDE DE FRIVILLIGE?

Lokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Sådan får din forening fat i flere frivillige

Folkeoplysningspolitik

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Indhold. Idrætspolitik 4. Del 1 Rammerne for idrætten 7. Del 2 Målet med idrætten 10. Del 3 Mennesket i idrætten 16

Handicappede i foreningslivet

Folkeoplysningspolitik

Forening på forkant - vejen til nye frivillige og flere medlemmer i din lokale forening

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

MODUL 1 B: IDRÆTSFORENINGEN KLAR PARAT

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Handleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Viborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion

Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde

FÆLLES UDDANNELSESSTRATEGI PÅ IDRÆTS- OG FRITIDSFACILITETSOMRÅDET KLAUS FREJO KURSUSLEDER IDRÆTTENS KOMPETENCE CENTER IDAN 2018

Breddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune

Folkeoplysningspolitik

Uddannelsesstrategi på idræts- og fritidsfacilitetsområdet. IDAN Forum 22. februar 2018

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indhold. For spørgsmål til analysen eller hjælp til udvikling kontakt;

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

SKAL DIN IDRÆTSFORENING VÆRE SENIORPARTNER?

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

Hvorfor gider folk være frivillige for andre folks børn?

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

Ansøgning til breddeidrætsinitiativet Idræt for alle

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Vision Målsætninger Værdier

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter

Billardklubbernes arbejde med rekruttering og fastholdelse af medlemmer.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj Fredericia Kommunes Idrætspolitik

GADEIDRÆT. Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

Indstillingsskabelon for tiltrædelse af Kulturaftale for KulturMetropolØresund

Forord. Claus Omann Jensen. Borgmester

Fritidspolitik - udkast til høring

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Folkeoplysningspolitik

Transkript:

Beskrivelse af projektet Foreninger i forandring Formålet med projektet er at klæde foreninger bedst muligt på, til at imødegå og blive tunet ind på de udfordringer, som de står overfor. Udfordringerne, som uddybes nedenfor, er: ændrede idrætsvaner i befolkningen, hvor særligt mange voksenmotionister vælger de kommercielle tilbud i bl.a. motionscentre til højere krav til aktiviteters indhold, variation og fleksibilitet Dette projekt vil på den baggrund hjælpe foreninger ved at: klæde foreningslederne på til at arbejde med forandringsledelse i foreningslivet, der bl.a. skal lette det administrative bøvl ved at være frivillig i foreningerne facilitere forandringsprocesser i foreningslivet, der skal give konkrete redskaber til fremtiden og herunder eksperimentere med at lave foreningsklynger, hvor flere foreninger laver samarbejder med henblik på at løfte de fælles udfordringer, foreningerne står over for ambitionen er via projektet at øge antallet af aktive med 10 % og at antallet af frivillige og bestyrelsesmedlemmer øges med 10 %. Baggrunden for projektet I mange år har foreningerne været centrum for idrætten og det sunde liv også i Udkantsdanmark. De seneste undersøgelser fra Danmarks Idræts-Forbund peger på, at det går særligt godt med foreninger i Udkantsdanmark fsv. angår parametre som antal medlemmer pr. frivillig og tilslutningen til frivillighedsidealer. Men såvel foreningerne i Udkantsdanmark som i resten landet deler på trods af dette nogle fælles udfordringer: Medlemmerne og kommunerne stiller større krav til foreningerne Foreningerne oplever en øget konkurrence fra kommercielle aktører Nye idrætsaktiviteter opstår uden at disse nødvendigvis er organiseret i foreningerne Der kæmpes med stagnerende og i nogle tilfælde faldende medlemstal. Der opleves voksende rekrutteringsproblemer blandt ledere og frivillige i foreninger Faaborg-Midtfyn Kommune har bl.a. fra arbejdet som breddeidrætskommune under Kulturministeriet erfaret, at der er en vis forandringstræghed i foreninger, der i stedet har et skarpt fokus på aktiviteterne. Foreningerne er imidlertid centrale for folkesundheden og den lokale sammenhængskræft, særligt i landdistrikterne. Derfor vil Faaborg-Midtfyn Kommune iværksætte et projekt, hvor der er fokus på at klæde foreningsledere på til at arbejde med forandringsledelse i foreningslivet. DIF arbejder aktivt via udviklingsprojekter med specialforbundene for at tiltrække en større del af voksenmotionister til foreningerne med aktiviteter, som er fleksible og som kan udfordre mange af de tilbud, som voksenmotionister i dag får via motionscentre. Samtidig arbejder DIF også på at gøre det mere attraktivt at være frivillig via frikommuneprojektet, der har fokus på at nedbringe bøvlet ved at være frivillig. DIF ser derfor projektet som en mulighed for både at understøtte udbredelsen af udviklingsprojekter samt at gøre det attraktivt for flere at være aktive i foreninger bl.a. ved at undersøge mulighederne for at etablere foreningsklynger. Foreninger er de centrale udbydere af idrætsaktiviteter i landdistrikterne Foreninger i Danmark har i mange år været centrum for motion og bidrager til sunde liv. Stort set al idrætsaktivitet har særligt i landdistrikterne været organiseret i foreninger. Det øger den sociale sammenhængskraft og giver trivsel i lokalsamfundet, når lokale via frivilligt arbejde laver spændende idrætsog motionstilbud. Foreningslivet er imidlertid truet af en række udfordringer, da brugerne iflg. se seneste undersøgelser af bl.a. Idrættens Analyseinstitut og Syddansk Universitet efterspørger nye ting: Side 1 af 5

Ny organisering. Særligt mange voksenmotionister efterspørger mere fleksible tilbud, så de kan dyrke idræt og motion, når det passer ind i en hektisk hverdag med arbejde, børn der skal hentes og en husholdning der skal passes. Nye aktiviteter. Nye aktiviteter kommer til og det er for mange ikke længere et livsprojekt at gå til en bestemt type idræt. Flere og flere ønsker at gå til mange forskellige tilbud og der stilles derfor krav om, at der hele tiden kommer nye tilbud til i foreningens portefølje af tilbud om aktivitet. Højere kvalitet. Efterhånden som kommunerne får sværere ved at opretholde det hidtidige tilskudsniveau til idrætsforeningerne, skal idrætsforeningerne typisk øge kontingentbetalingen, hvilket øger kravene til kvalitet i den ydelse, foreningen kan levere. I byerne kan kommercielle aktører tage over, hvis foreningerne ikke kan tilbyde de ydelser til den kvalitet som brugerne / medlemmerne efterspørger. Det er imidlertid ikke en mulighed på landet. Her er markedet ikke tilstrækkelig stort til at de kommercielle aktører har interesse i at etablere sig, men alligevel påvirkes idrætsmarkedet på landet af de forventninger, der skabes af de kommercielle aktører i byerne. De tilbyder både fitness, men efterhånden også klassiske foreningsidrætsgrene som fodbold, cykling og badminton. For store dele af den befolkning der bor på landet, er der heller ikke gode muligheder for at dyrke idræt på egen hånd. Stisystemer er sparsomme eller ikke eksisterende, der er længere mellem faciliteterne (fx svømmehaller) og der er færre at være aktive sammen med uden for foreningsregi. Samlet set er idrætsforeninger dermed fortsat en afgørende faktor for udbuddet af idrætstilbud. Et velfungerende foreningsliv med attraktive aktivitetstilbud, er altså ikke bare med til at skabe sammenhængskræft, men også med til at sikre folkesundheden. Foreningsklynger kan styrke foreningslivet i landdistrikter og øge antallet af medlemmer Faaborg-Midtfyn Kommune og DIF skønner at der er et stort potentiale i at arbejde for en bedre arbejdsdeling og øget samarbejde mellem foreningerne i landdistrikterne. Mange foreninger oplever, at det er vanskeligt at rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer, trænere og frivillige. Derfor er det også ofte vanskeligt at udvikle nye fleksible tilbud, der er særligt relevante for voksenmotionister. Ved at samarbejde på tværs af foreninger om at udvikle nye tilbud, kan flere engageres i foreningsarbejdet og den kritiske masse af medlemmer og frivillige, der skal til for at lave nye, spændende tilbud og tiltag opnås. Derigennem øges chancerne for foreningers fremtidige vækst og udvikling i landdistrikterne. En central del af projektet bliver derfor også at udvikle foreningsklynger, hvor foreningerne bliver bedre til at samarbejde om at tilfredsstille de behov, som mange moderne motionister stiller i forhold til fleksibilitet, variation og udfordringer. I projektet vil der være særlig fokus på at udvikle foreningsklynger omkring de faciliteter, som idrætsforeningerne deles om. Via dialog mellem kommune, facilitet og forening, vil der blive arbejdet på, at foreninger der deltager i projektet vil få endnu bedre muligheder for at afprøve nye ideer. Gennem samarbejde i foreningsklynger vil foreningerne således kunne være mere fleksible i deres brug af faciliteter og dermed udnytte tiden bedre og igangsætte nye aktiviteter. I mange af Faaborg-Midtfyn Kommunes 22 lokalsamfund er foreningerne samlet i flerstrengede idrætsforeninger med afsæt i en fælles facilitet. Da der mange steder i kommunen således af historiske grunde allerede er en begyndende foreningsklyngedannelse, er der et godt grundlag for, at yderligere foreninger kan knyttes sammen en i tæt foreningsklynge omkring den enkelte facilitet. Potentialet i at udvikle foreningsklyngerne er dels, at foreningerne bliver i stand til at åbne sig endnu mere og rekruttere endnu flere medlemmer. Desuden vil et tæt samarbejde på tværs af foreningerne gøre, at det kan forsøges at koordinere mellem de forskellige udviklingsprojekter, som allerede findes i DIF regi. Fx kunne der eksperimenteres med, at den enkelte borger får mulighed for at prøve forskellige koncepter af fx GymFIT, fodboldfitness og håndboldfitness og så efterfølgende vælge det koncept, der passer bedst til ens ønsker og behov eller evt. fortsætte med at skifte mellem de forskellige tilbud. Dermed sikres en fleksibel introduktion og en variation, som særligt mange voksenmotionister efterspørger. Side 2 af 5

Ved at tiltrække flere voksenmotionister, bliver foreningerne også i stand til at tiltrække flere børn og unge, idet undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem de interesser forældrene dyrker og det børnene dyrker. Rekruttering af foreninger og udbyttet for foreninger 10-12 foreninger rekrutteres i et samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune, DIF, Faaborg-Midtfyn Kommunes Idrætssamvirke og repræsentanter for Folkeoplysningsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune. Der oprettes en pulje på 200.000 kr., som deltagende foreninger kan modtage støtte til aktivitetsudvikling fra. Inden projektet endeligt igangsættes, skal der være positive interessetilkendegivelser fra et tilstrækkeligt antal foreninger, der giver mulighed for at i gangsætte et tilfredsstillende antal forsøg med foreningsklynger. Projekt foreninger i forandring vil dermed betyde at foreningerne rustes til at møde fremtidige forandringer. Udgangspunktet vil være foreningernes egne ønsker og visioner om forandring og hvilke kompetencer og muligheder foreningen har for at skabe forandringer. DIF og Faaborg-Midtfyn Kommune vil således i dette projekt arbejde aktivt med at skabe grundlag for, at også foreningerne i landdistrikter kan udvikle og skabe tilbud, der kan efterkomme de krav, som bl.a. voksenmotionister stiller. Der er et særligt potentiale i at udvikle decentrale tilbud, idet der ellers er en risiko for, at mange særligt voksne vil vælge de kommercielle tilbud, hvor de arbejder. Udviklingsprojekterne i DIF-regi som fx Pay and Play badminton, fleksibel bordtennis, find vej i orientering kan alle være tiltag, der kan være med til at fastholde og tiltrække medlemmer til foreningerne. Projektetets aktiviteter og potentiale: Hjælp til forandring. Desværre har mange foreninger svært ved at overskue udviklingstiltag i en hverdag, hvor der fortsat skal sikres en kontinuerlig og stabil drift af foreningens hidtidige tilbud. De har derfor behov for hjælp til at facilitere en proces, hvor de: gennemtænker deres nuværende situation vurderer, hvilke udfordringer og hvilke styrker, de har på nuværende tidspunkt vurderer, hvilke handlinger der skal til for at visionen bliver til virkelighed. Processerne understøttes i første omgang af en projektleder. Det er dog målsætningen, at interventionen skal foregå på en måde der gør, at efterfølgende procesforløb kan gennemføres med markant mindre processtøtte. Ved at sikre, at projektet ikke er afhængigt af store medarbejderressourcer i fremtiden, er det ambitionen at både foreninger, som er en del af det konkrete projekt og foreninger, som efterfølgende vil trække på erfaringerne fra projektet, bliver i stand til at: udvikle deres aktivitet og organisation udvikle nye rekrutteringstiltag gribe bolden, når kommuner, staten og idrættens organisationer søsætter nye projekter Dermed kan de rumme nye medlemmer og udbyde aktiviteter, der sikrer flere medlemmer. Resultater af projektet, dokumentation og evaluering De deltagende foreninger i projektet vil modtage hjælp fra projekledere til at: - Udforme et strategisk fundament med henblik på at understøtte motion og sundhed i lokalsamfund herunder et tæt samarbejde med andre foreninger i foreningsklynger - Lave administrative forenklinger vha. bl.a. IT - Udvikle af nye aktiviteter bl.a. med udgangspunkt i specialforbundendes udviklingsprojekter - Fundraising/puljesøgning - Fremtidsstrategi mhp. at fastholde den ændrede adfærd. - Strukturforandringer f.eks. ift. organiseringen - sponsorudvalg, rekrutteringsansvarlige, udviklingsansvarlige, træner-lederplejeansvarlige osv. En stor del af projektet handler om at udvikle en metode til håndteringen af sådanne processer i foreningsregi samt at udvikle en værktøjskasse til at håndtere lignende processer i andre foreninger i Side 3 af 5

fremtiden. Metoderne og værktøjskassen vil blive stillet til rådighed for andre kommuner og idrættens organisationer. Procesmanualen skal udformes, så andre foreninger kan gennemløbe lignende forandringsprocesser uden at den samme mængde løbende proceshjælp er påkrævet. Projektlederen skal i en dialog med deltagende foreninger dokumentere konkret, hvilke processer der har været gennemløbet, hvilket materiale der har været anvendt, hvordan processerne er forløbet, hvilke nye idrætsaktiviteter, der er igangsat og hvor mange nye medlemmer det har betydet for foreningen i forskellige aldersgrupper. For at antallet af medlemmer kan øges med 10 % skønnes det, at det også er nødvendigt at antallet af tilbud øges, så der i hver deltagende forening minimum igangsættes 1 initiativ, der skal rekruttere nye kræfter til at være frivillige ledere og bestyrelse og 1 initiativ, der skal øge fleksibiliteten i idrætsudbuddet. Alle initiativer skal af projektlederen i en dialog med foreningerne beskrives og resultatet dokumenteres efter projektperioden. Udbredning af projektet Projektet bliver til på baggrund af et samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danmarks Idræts-Forbund (DIF). På baggrund af erfaringer fra deltagende foreninger, vil erfaringerne fra projektet blive udbredt til de øvrige foreninger i kommunen. Midt i projektperioden afholdes der et midtvejsseminar, hvor alle andre interesserede foreninger fra Faaborg- Midtfyn Kommune får mulighed for at lære af resultaterne af projektet så langt. Denne afprøvning af procesmanualen vil også gøre det muligt i endnu højere grad at formidle erfaringerne fra projektet til resten af landet. Faaborg-Midtfyn Kommune vil sammen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og DIF finansiere projektet. DIF og Faaborg-Midtfyn Kommune nedsætter inden projektstart en styregruppe, som mødes efter behov i projektperioden. Budget Udgifter Projektleder i ½ tid i 2 år Udgifter til vejledning, intro til foreninger m.v. Kommunikation, annoncering, go-cards m.v. Konsulentbistand, procesmanual og formidling Projektpulje til nye foreningsaktiviteter Revision og diverse I alt Finansiering Indenrigs- og Sundhedsministeriet Danmarks Idræts-Forbund Faaborg-Midtfyn Kommune I alt 500.000 kr. 100.000 kr. 100.000 kr. 200.000 kr. 200.000 kr. 50.000 kr. 1.150.000 kr. 400.000 kr. 250.000 kr. 500.000 kr. 1.150.000 kr. Tidsplan I løbet af 2011 Finansiering af projektet tilvejebringes Primo 2012-medio 2013 Procesperioden begynder i foreningerne Ultimo 2013 Erfaringsopsamling og formidling. Tidsplanen og forløbet af projektet kan tilpasses på baggrund af en nærmere dialog mellem Faaborg- Midtfyn Kommune og DIF. Bl.a. skal der efter nærmere aftale mellem DIF og Faaborg-Midtfyn Kommune aftales et antal styregruppemøder, der skal sikre projektets fremdrift, tilpasning og evaluering. Side 4 af 5

Side 5 af 5