Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk



Relaterede dokumenter
Klasserumsledelse og læring. Michael Paulsen, Aalborg Universitet!

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede

Gymnasial undervisning i en digital verden

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed

Tre bølger i den digitale udvikling af skolerne

Sociale medier og undervisning på vej mod digital dannelse

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Digitalisering og dannelse

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Fra vidensdeling til produsage

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

It på ungdomsuddannelserne

Guide til klasseobservationer

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

Undervisning i det nye samfund

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

Innovation i det almene gymnasium. Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet

IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD

Pædagogisk diplomuddannelse

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

Forord. og fritidstilbud.

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Velkommen til Klasseledelse og flow i indskolingen. Hvordan kan klasseledelse skabe et godt læringsmiljø samt understøtte flow i undervisningen?

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

Efter- og videreuddannelse. - gør viden til værdi

1. Synlig læring og læringsledelse

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

LEGO Education WeDo. Fremtiden tilhører de kreative ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE

LÆRING DER SÆTTER SPOR

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Transkript:

Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1

Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i praksis? Fremtidens undervisning? 2

Hvorfor digital dannelse? Udgangspunkt Realitet: et samfund fyldt med stadig flere digitale medier og it => skolen må påtage sig ansvar for at lære eleverne at kunne begå sig, arbejde og lære i den nye medierealitet Hverken forbud eller ligegyldighed er vejen frem hertil Der er brug for at eleverne bliver digitalt dannede - men hvad er det? 3

Digital Dannelse - en heuristisk model Indsamling at kunne finde, bearbejde og vurdere information fra nettet på kvalificeret og relevant vis fx: wiki Udtryk at kunne udtrykke sig fagligt kompetent via nye digitale medier fx: podcast Refleksivitet at kunne reflektere over, hvordan medierne kan bruges mest hensigtsmæssigt fx: alle Deltagelse/kommunikation at kunne deltage aktivt lærende og fagligt bidragende i undervisningen og samfundet via de nye medier fx: mikroblogging 4

Hvorfor it-didaktik? Digitale medier Analoge medier Tryk Skrift Tale Undervisningsinteraktions(u)muligheder Men gab mellem aktuel praksis og potentialer ifølge især mange internationale undersøgelser 5

Potentialer ved de nye medier Bedre Læring: Udvider mulighederne for at udtrykke sig, deltage, samarbejde, finde information, reflektere sammen og lære noget. Flere muligheder for hjælp, lærerfeedback, læringssamarbejde, vidensdeling, elevproduktioner, undervisningsdifferentiering, notetagning, gemme viden og processkrivning. Bedre fællesskab: Udvider mulighederne for at lære hinanden at kende, blive fortrolig med hinanden, lave ting sammen, blive venner, knytte og vedligeholde relationer, lære hinandens venner at kende og danne fællesskaber, "backchannel", netværk - og planlægge fester, lave lektier sammen osv. Bedre studiemiljø: Udvider mulighederne for kontakt mellem skolen og eleverne, kontakt på tværs af klasser og årgange, til gamle elever og kommende elever og deltagelse i aktiviteter på skolen ud over undervisningen. Hertil også muligheder for kontakt med fraværende elever, virtuel studiecafe og lektiehjælp. Bedre omverdenskontakt: Udvider mulighederne for kontakt med omkringliggende samfund, mennesker i andre lande, politikere, forskere, venskabsklasser osv. og dermed mere virkelighedsnær læring og perspektivudvidende undervisning. Bedre motivation og engagement: Udvider mulighederne for at skabe undervisning, som eleverne finder sjovt, spændende, udfordrende og engagerende. Større variation af undervisningsformer og overskridelse af traditionel klasserumsundervisning. Flere udtryksformer og mobil læring kan inddrages og kombineres. Bedre medie- og it-kompetencer: Udvider mulighederne for at eleverne lærer at begå sig kompetent og dannet i samfundet, eftersom dette i stigende grad overalt er præget af den nye mediesituation. Fx udvider medierne ikke blot mulighederne for markedsføring, men også for at afprøve og lære markedsføring. 6

Mediedidaktisk model Indragelse af sociale medier (2) (1) (1) Forbud Refleksivitet 7 Ligegyldighed

Medierefleksivitet Fokus 1: Bevidsthed om multitasking, opmærksomhed og distraktion Skabe bevidsthed om at man ikke kan multitaske, opmærksomhed på sin egen opmærksomhed og opmærksom på, hvordan man påvirker andres opmærksomhed Fx: Lave multitaskingtests + refleksion over resultat Fx: Undersøge forskellige rum: også lektierummet og eksamensrummet Fx: Individuel samtale om elvens opmærksomhedsarbejde Fx: skabe distance: arbejde med litteratur, film etc. om vanskeligheder i det nye mediemiljø Fokus 2: Bevidsthed om hvilke medier der er bedst at bruge og hvordan man bruger dem bedst I forhold til læring, kommunikation med lærer, feedback, lektier, læringssamarbejde, fællesskab, deltagelse, inklusion, informationsbearbejdning, elevproduktioner, refleksion over undervisningen, pauser. Fx: Elever finder information på nettet - bruges de beste medier bedst muligt? FX: Elever tager noter - bruges de bedste medier bedst muligt? Fx: Elever laver aftaler, klassearrangementer mv. - bruges de bedste medier bedst muligt? Fx: Elever tager en lille pause fra undervisningen - bruges de bedste medier bedst muligt? 8

Gruppearbejde 1 10 min. - Hvordan vil I forbedre elevernes medierefleksivitet? NB: Skriv løbende Jeres svar ind på Twitter, hold øje med de andre gruppers svar og kommenter på de andre gruppers svar Husk at brug #skolechat Formål: skabe fælles dialog og idebrainstorm om, hvordan man kan arbejde med at forbedre elevernes medierefleksivitet 9

Nye deltagelsesformer Twitter til spørgsmål og svar Twitter multipleksing + Mange bliver skrivende deltagende samtidigt på en for hinanden synlig måde + Fx: film analyseres mens filmen ses, oplæg diskuteres under oplæg - Er svært, skal læres, og alle er ikke lige gode til det - er svært i ikke-hermeneutiske fag + nogle er stille på Twitter Twitter backchannel Twitter til + Eleverne kan hjælpe hinanden, fx i matematik og med lektier mv.... - Eleverne bruger næsten kun mediet, når lærerne opfordrer dertil Twitter til at følge og fortælle om personer + Elevernes interesser kan aktiveres - Oplagt i sprogfag Twitter til at dele og diskutere links + Eleverne bliver mere mediebevidste og delingen og diskussionen inviterer til deltagelse 10

Arbejde med engagementet Fagligt afventende Fagligt ambivalent Fagligt bidragende Socialt bidragende De kontaktsøgende De veltilpasse 6 -> 4 De integrerede 5 -> 7 Socialt ambivalent De adspredte 2 -> 0 De forvirrede 6 -> 11 De pligtopfyldende 2 -> 2 Socialt tilbageholdende De uintegrerede 2 -> 0 De løst relaterede 1 -> 0 De instrumentelle 13

Gruppearbejde 2 10 min. - gruppearbejde 2: hvordan vil I inddrage mikroblogging til at skabe bedre deltagelse? NB: Skriv løbende Jeres svar ind på Twitter, hold øje med de andre gruppers svar og kommenter på de andre gruppers svar Husk at bruge #skolechat Formål: skabe fælles dialog og idebrainstorm om, hvordan man kan arbejde med at bruge de nye medier til at få flere elever til at deltage aktivt lærende 14

Den nye informationssituation - det gennemhullede undervisningsrum interaktion Undervisningen ligner klasseundervisning fra "før" med interaktion mellem lærer og elever inden for 4 vægge med tavle, lærebog osv., men... 15

Gruppearbejde 3 - eksperiment med den nye informationssituation 10 min. Hvad kan vi finde her og nu på nettet der kan inspirere os til at blive klogere på digital dannelse og it-didaktik? - mikroblog gode links Husk at bruge #skolechat 16

Gruppearbejde 4 - eksperiment med nye udtryksformer 10 min. Lav et præsentabelt mindmap over vigtige aspekter ved hhv. digital dannelse og it-didaktik 17

Fremtidens undervisning? Tendens: Undervisningsrummet gennemhulles tidsligt, sagligt, rumligt og socialt => Scenarie 1: Netværksdannelse. Fra lukket klasserumsundervisning til lærerstøttet læring. Yderligere individualisering. Yderligere fokus på læring, transformation og proces frem for undervisning, resultat og kompetence. Læreren bliver endnu mere en facilitator end en underviser, der støtter på alle tider og steder. Eleverne netværker sig frem til læring. Ingen stor eksamen. Scenarie 2: Fællesskabsdannelse. Fra lukket klasserumsundervisning til et åbent it-baseret læringsfællesskab. Yderligere fokus på læringssamarbejde i åben kontakt med omverden. Lærerne deltager som team og eleverne opbygger viden sammen, fx fælles noter, lektiehjælp etc. Klassen går til eksamen. Scenarie 3: Verdensborgerdannelse. Det nye digitale undervisningsmiljø bruges til at arbejde med epokale problemstillinger med højere autencitet, virkelighedskontakt og mobile læreprocesser i globalt perspektiv snarere end nationalt eller individualistisk: fx i relation til temaer som interkulturel dialog, social retfærdighed, bærekraftigt liv og mangfoldiggørelse af kreativitet. Projekteksamen. 18