Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift
1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres
Målsætninger for drivhusgasudledningen og landbruget Ingen sektorspecifik reduktionsmålsætning for landbruget Landbruget er en del af ikke-kvotesektoren, hvor Danmark har et reduktionsmål i EU: 2030-målsætning (forslag) -> 39 pct. i 2030 ift. 2005 EU s 2050-målsætning -> 80-95 pct. i 2050 Klimaloven 1 :. et samfund med en energiforsyning baseret på vedvarende energi og markant lavere udledninger af drivhusgasser fra øvrige sektorer 4
Målsætninger for drivhusgasudledningen og landbruget Landbruget står for over 20 pct. af den samlede danske drivhusgasudledning 5
2 Landbrugets drivhusgasudledning i Danmark
Landbrugets kilder til drivhusgasudledning Landbrug og klima 7
Landbrugets udledninger fra 1990-2014 fald indtil 2009, herefter stagneret Presentation title 8
Kvæg og svineproduktion står for stort set hele drivhusgasudledningen (men en mindre del af værdien og beskæftigelsen) 9
3 Reduktionsmuligheder og -omkostninger er forskellig for bedrifterne
Reduktionsmulighederne og omkostninger Udledningen er et samspil mellem forskellige processer i landbruget, og der er mange kilder til drivhusgasudledning i landbruget og ikke én teknologi, der kan erstatte og gøre hele produktionen drivhusgasfri. Der er mange typer bedrifter, som hver især har forskellige reduktionsmuligheder Landbrug og klima 11
4 Reguleringsmuligheder
Hvordan kan vi regulere, så vi reducerer udledningerne, men samtidig sikrer produktion? Hensyntagen til forskelle mellem bedrifter økonomisk regulering gennem fx afgifter, tilskud eller en kombination heraf Giver mulighed for at den enkelte landmand finder den bedste løsning
Økonomisk regulering af klimapåvirkninger Lettere end kvælstofregulering fordi der er ikke er geografiske forskelle i skadesvirkningerne Vi kan nøjes med at fokusere på bedrifternes forskelle i omkostninger Man giver tilskyndelse til at begrænse udledningerne der, hvor det kan gøres mest omkostningseffektivt (i modsætning til fx normregulering)
Økonomisk regulering på bedriftsniveau Giver mulighed for at landbrugserhvervet tilpasses så de miljømæssige skadeomkostninger indregnes i, hvad der kan svare sig nogle driftsgrene bliver mindre og andre større Man kan benytte flere forskellige reguleringsinstrumenter afgifter, tilskud, omsættelige kvoter Man kan tilbageføre fx afgifter, hvis man ønsker det politisk, så erhvervet som helhed ikke rammes (tilbageføringen skal være afkoblet fra udledningerne) Det vil give en omfordeling i landbruget mellem driftsgrene og/eller mellem landmænd Lækage: Kan modvirkes politisk ved omfordeling
5 Opgørelse af udledninger på bedriftsniveau formål og videreudvikling
Opgørelse på bedriftsniveau formål Hvad skal en opgørelse på bedriftsniveau kunne? Give et retvisende billede af udledningen for en given bedrift Hvad skal den bruges til? Synliggørelse af reduktionsmuligheder som hjælp til den enkelte landmand Regulering 17
Opgørelse på bedriftsniveau videreudvikling Udgangspunkt: Et redskab som er så administrativt enkelt som muligt, men tilstrækkeligt detaljeret. Udgangspunkt i allerede eksisterende information. Brug af yderligere information kan synliggøre reduktionspotentialer og derved lede til mindre udledning (og lavere afgifter hvis afgifter baseres på et sådan system) Et udkast som naturligvis skal tilpasses og forbedres 18
Eksempel på del af indtastningsarket for kvæg Anm.: I de blå felter kan man skrive antal dyr i den relevante stald. De grå felter er dyr/staldkombinationer, som ikke benyttes..
Del af indtastningsarket for reduktionstiltag Reduktionstiltag På gården Tiltag Forsuring, svinegylle Forsuring, kvæggylle Biogas, svinegylle Biogas, kvæggylle Ja/nej På marken Tiltag Nitrifikationshæmmere Tiltag Vedvarende græs Dyrkning af energipil, sandjord Dyrkning af energipil, lerjord Dyrkning af energipil, tørvejord Efterafgrøder på sandjord Efterafgrøder på lerjord Mellemafgrøder på sandjord Mellemafgrøder på lerjord Ja/nej Areal i ha. Beregn Anm.: I felterne kan der skrives ja, hvis landmanden benytter det givne tiltag, eller antal hektar for at angive mængden af jord, hvorpå det givne tiltag benyttes.
Del af resultatarket: Udledning fra fordøjelse og gødningshåndtering Bedriftsregnskab for udledningen af drivhusgasser Drivhusgasudledning i alt 0 ton CO 2 e Tabel 1. Udledningen af metan fra fordøjelsen Dyretype I alt ton CO 2 e Malkekøer 0 Tyrekalve (0-½ år) 0 Tyre (> ½ år) 0 Kviekalve (0-½ år) 0 Kvier (> ½ år) 0 Ammekvæg 0 Søer 0 Smågrise 0 Slagtesvin 0 Fjerkræ 0 Andre dyr 0 I alt 0 Anm.: På figuren ses et udsnit af resultatarket fra Klimarådets værktøj. Her indtastes kilden til udledningen samt mængden af drivhusgasser fra den pågældende kilde, hvorefter udledningen beregnes. Tabel 2. Udledningen af metan og lattergas fra gødningshåndtering Metan fra gødningshåndtering Lattergas fra gødningshåndtering Reduktion af udledningen fra gødningshåndtering ton CO 2 e ton CO 2 e ton CO 2 e ton CO 2 e Kvæggylle 0 0 0 Svinegylle 0 0 0 Anden gylle 0 0 0 Anden gødning 0 0 0 Reduktionstiltag 0 0 I alt 0 0 0 I alt
Tabel 1 Eksempler på tiltag eller ændringer der kan reducere drivhusgasudledningen Anm.: Tabellen viser udledningerne for forskellige scenariebedrifter. Der foretages et tiltag på gården eller i marken. Dette påvirker udledningen, hvilket er vist i en kolonne med Udledning før tiltag og en kolonne med Udledning efter tiltag.
Figur 9 Eksempel på brug af værktøjet Anm.: I eksemplet flyttes 200 kvier fra en stald med dybstrøelse til en sengestald med fast gulv.
Opsummering Landbruget skal ligesom andre sektorer bidrage til Danmarks grønne omstilling En omkostningseffektiv regulering af landbrugets drivhusgasudledninger kræver et reguleringsværktøj, der tager hensyn til forskelle i reduktionsomkostninger på tværs af bedrifter En økonomisk regulering baseret på et klimaregnskab for den enkelte bedrift kan danne grundlag for en omkostningseffektiv regulering Med en passende kombination af afgifter og tilskud kan reguleringen gøres omkostningsneutral for landbrugserhvervet som helhed Det foreslåede bedriftsregnskab for drivhusgasudledning og reduktionstiltag er et første bud på, hvordan det kan gøres, men værktøjet skal videreudvikles, før det kan bruges i praksis 24