Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG

Relaterede dokumenter
DEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

DEN FØRSTE VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

KVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb

Undervisningsforløb STATSKUPPET

Undervisningsforløb HOLOCAUST

Undervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN

Undervisningsforløb KORSTOG

Undervisningsforløb KRIGEN 1864

DANSKE TROPEKOLONIER. Undervisningsforløb

Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER

Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA

Undervisningsforløb DET ANTIKKE GRÆKENLAND

Undervisningsforløb OPLYSNINGSTIDEN

USA S VALGSYSTEM. Undervisningsforløb

Undervisningsforløb RENÆSSANCEN

Undervisningsforløb MIDDELALDEREN

Undervisningsforløb DET GAMLE EGYPTEN

Undervisningsforløb VIKINGETIDEN

5.-6. KLASSE. Metodeværkstedet

3. KLASSE. Metodeværkstedet

Besættelsen Lærervejledning og aktiviteter

4. KLASSE. Metodeværkstedet

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

færdigheds- og vidensområder

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Historie 5. klasse

7.-9. KLASSE. Metodeværkstedet

Romantikkens brevskrivning

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

Frederik den 6. Lærervejledning og aktiviteter

Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017

Lærervejledning. Romantikkens brevskrivning

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Årsplan 2015/2016 Hold: Æ Fag: Historie Lærer: CJS

STEVNSFORTET I 1980 ERNE

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

ÅRSPLAN 2012/ ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Den Kolde Krigs bygninger og anlæg Dec i Danmark, Færøerne og Grønland

Livet som børneslave i 2018

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion minutter

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Årsplan Samfundsfag 9

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016

Historie 6. klasse årsplan 2018/2019

9. klasse - skoleåret 2013/2014

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Pædagogisk værktøjskasse

Årsplan Samfundsfag 8

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

Transkript:

Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG

Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C www.meloni.dk post@meloni.dk Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Den anden Verdenskrig Formål Formålet med emnet og de tilhørende undervisningsaktiviteter er, at eleverne bliver i stand til at forklare årsagerne til, at 2. verdenskrig fandt sted, og hvilke konsekvenser krigen fik både for de implicerede, men også for eftertiden. Ydermere skabes forudsætningen for elevernes indsigt i, at konsekvenserne af 2. Verdenskrig blev grundlaget for de menneskerettigheder, som stadigvæk er gældende i dag. Der arbejdes ydermere med udviklingen af elevernes historiske bevidsthed gennem diskussionen om, hvorledes verden havde set ud i dag, såfremt Tyskland havde vundet krigen, og hvilken betydning dette kunne have fået både globalt, nationalt og lokalt. Forenklede Fælles Mål Klassetrin: 8.-9. klasse Kompetenceområde 1: Kronologi og sammenhæng Færdigheds- og vidensmål: Kronologi, brud og kontinuitet. Principper for overblik. Det lokale, regionale og globale. Kompetenceområde 3: Historiebrug Færdigheds-og vidensmål: Historiske scenarier. Historisk bevidsthed. Kanonpunkt: FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder Lærervejledning Undervisningsaktiviteterne er tilrettelagt, så der med fordel kan indledes med emner til fremlæggelse og gruppearbejde 1 og 2 som en forberedelse til et tværfagligt samarbejde med samfundsfag kaldet Nürnberg-lovene og FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Emnerne til fremlæggelse, samt gruppearbejde 1 og 2 kan dog uden problemer stå alene, såfremt der ikke er tid og mulighed for et tværfagligt forløb. Emner til fremlæggelse: En mulighed for at komme omkring de mange fokuspunkter under 2. verdenskrig, uden at bruge uforholdsmæssigt mange lektioner, er at lade eleverne arbejde gruppevis (3-4 personer) med forskellige fokuspunkter. Disse punkter kan f.eks. være: Blitzkrieg Vigtige personer Holocaust Operation Barbarossa D-dag Pearl Harbor Nürnberg-processen

For at sikre at alle elever får et samlet overblik, bør gruppernes arbejde munde ud i en præsentation for resten af klassen. En Power Point præsentation kan understøtte gruppernes fremlæggelser. Ydermere kan der laves en fælles tidslinje, hvor grupperne placerer deres begivenhed, og som hænges op i klassen eller laves elektronisk og lægges i skoletasken på Den digitale Historiebog, så alle elever har adgang til den. Gruppearbejde 1: Eleverne inddeles i grupper på 3-4 personer og får udleveret opgavearket med spørgsmål, som skal besvares og diskuteres i gruppen. Arbejdet afrundes med en fælles klassesamtale om gruppernes besvarelser. Gruppearbejde 2: Eleverne inddeles igen i grupper på 3-4 personer. Ved denne opgave er det dog vigtigt med fokus på elevernes faglige styrke, når grupperne sammensættes: Den kontrafaktiske opgave kan være svær for fagligt svage elever. Det er derfor vigtigt, at der i alle grupper er repræsenteret elever, der er fagligt stærke nok til at magte opgaven, så gruppearbejdet ikke går i stå eller slet ikke kommer i gang. Arbejdet afrundes med en fælles klassesamtale om gruppernes besvarelser. Nürnberg-lovene og FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder Opgave 1: I grupper på 3 personer skal eleverne undersøge indholdet af Nürnberg-lovene og FN s menneskerettighedserklæringer og notere, hvordan og hvor de to strider mod hinanden. Eleverne skal diskutere, hvem der er afsender af lovene og erklæringerne og forklare, hvordan det påvirker indholdet. Herefter fælles klassediskussion på baggrund af elevernes arbejde. FN s rolle i verdenssamfundet diskuteres, og der samtales om grundlæggende demokratiske rettigheder. Opgave 2: I par skal eleverne skrive et dagbogsnotat, der omhandler en dag i en 14-årigs liv. Fortællingen foregår i nutiden, men i et Danmark, som har været besat af Nazi-Tyskland siden 1940. Enkelte af dagbogsnotaterne læses op for resten af klassen. Herefter fælles klassediskussion om dagligliv og demokrati på baggrund af fortællingerne. Opgave 3: Eleverne skal her illustrere fascisme vs. demokrati. Selvom begrebsafklaringen var en del af en tidligere opgave, kan det være en god idé at tage en fælles gennemgang af begreberne på klassen for at sikre, at alle elever har forstået dem. Eleverne arbejder sammen i par og har lov til at lade fantasien råde: Der kan laves en planche, maleri, tegneserie eller andet. Eneste krav er, at eleverne skal illustrere fascisme vs. demokrati uden at bruge nogen former for tekst. Eleverne fremlægger til slut deres arbejde for resten af klassen.

Gruppearbejde 1 Undersøg og forklar følgende begreber: Demokrati Fascisme Nazisme Brug jeres viden om første verdenskrig og konsekvenserne af denne krig: Giv jeres bud på, hvorfor 2. verdenskrig brød ud. Tyskland blev syndebuk efter første verdenskrig. Nazisterne udpegede også syndebukke - hvorfor? Og hvem var disse syndebukke? Hvornår vendte Tysklands krigslykke og hvorfor? Hvordan behandlede krigens sejrherrer (de allierede) krigens taber (Tyskland), da 2. Verdenskrig var omme? Hvad kan årsagerne være til, at de allierede valgte denne fremgangsmåde?

Gruppearbejde 2 hvorfor tror I, at nazisterne kom til magten i Tyskland, som ellers var et land med demokratiske spilleregler? Forestil jer, at Hitler og nazisterne havde vundet 2. verdenskrig. Hvilken betydning ville det have fået for: Europas landegrænser Nazisternes syndebukke Danmark Jer og jeres liv

Nürnberg-lovene og FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder Opgave 1 Notér i stikordsform hvad Nürnberg-lovene og FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder handler om. Finder I nogen ligheder? Hvilke forskelle finder I? Hvem er afsender af lovene og erklæringerne? Hvilken betydning har det for indholdet? Hvorfor blev menneskerettighedserklæringen lavet? Kender I nogen steder i verden i dag, hvor menneskerettighedserklæringerne ikke bliver overholdt? Opgave 2 Skriv et dagbogsnotat, der omhandler en dag i en 14-årigs liv. Fortællingen skal foregå i nutiden, men i et Danmark, som har været besat af Nazi-Tyskland siden 1940. Inden I går i gang med at skrive, bliver I derfor nødt til at overveje, hvordan samfundet er anderledes, end det samfund I lever i? Hvilken betydning har dette for danskernes hverdag? Osv. Hvad oplever personen i løbet af dagen? Hvilke tanker gør personen sig? Hvilke følelser har personen? Opgave 3 I skal beskrive fascisme vs. demokrati uden at bruge nogen former for tekst. I skal altså være kreative og lade jeres fantasi få frit spil. Lav f.eks. en planche, et maleri, en tegneserie, eller find gerne selv på noget helt andet.