ÅRSPLAN 2012/ ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Transkript

1 ÅRSPLAN 2012/ ÅRGANG: HISTORIE FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers Samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Udviklings- og sammenhængsforståelse Kronologisk overblik Fortolkning og formidling I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en helhed gennem skoleforløbet både i faget historie, og når historie indgår i tværgående emner og problemstillinger. Kundskaber og færdigheder, som eleverne erhverver sig i faget historie, er en del af det historiefaglige fundament, som samfundsfag bygger videre på. Undervisningen vil sigte på at eleverne skal kunne formulere spørgsmål der hen ad vejen vil få karakter af problemstillinger. Dette gøres for at eleverne skal reflektere over undervisningen og det faglige indhold.

2 Eleverne skal igennem året få en indsigt i leve- og produktionsvilkår i forskellige tidsaldre. Vi vil i undervisningen arbejde med placering af stof i en relativ kronologisk sammenhæng dvs. om noget er før, efter eller samtidig med noget andet. Igennem arbejdet med emner og temaer vil vi øve betegnelser for perioder i historien, samt sætte årstal på væsentlige begivenheder (absolut kronologi). Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fagets kanonpunkter og kronologien heri. Uge Emne Materiale Det skal man kunne Mål Arbejdsform Evaluering 33 Historie i 9. årgang - Introduktion - Mål og forventninger Kvinders valgret - Dansk Kvindesamfund - Kønnenes relationer - Ligeberettigelse - Demokrati. - Valgret til - menighedsråd i kommunale råd i parlamentet i 1915 (Kvinders valgret s ) Hvordan var kvindernes vilkår i starten af tallet? kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser Projekt-arbejde EDB kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor.

3 36-40 Besættelsestiden - Augustoprør og Jødeaktion verdenskrig - samarbejdspolitikken - modstandsbevægelsen - Nazismen - Departementstyre (Augustoprør og Jødeaktion 1943 s ) Historie 8, s Kende Danmarks rolle i 2. verdenskrig. Kronologisk forståelse af 2. verdenskrig. sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene kunne beskrive forskellige tidsaldres former formagtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og Holdundervisning, Ekskursion Frøslevlejrens Museum Historiedysten 2012 forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud 45 Kildekritik - Praktisk tilgang til kildekritik - Kildekritikkens ordbog Egne notater kompendium Arbejdet med kilder kaldes kildekritik og er et centralt led i faget historie. Kildekritikken går i alt sin enkelthed ud på at finde ud af, hvad vi kan bruge kilden til i vores historiske undersøgelse. Holdundervisning, Det dansk-tyske forhold - Genforeningen - Mindretal (Genforeningen s. 6-27) Hvorfor ser Danmark geografisk ud, som det gør i dag?

4 - Nationalisme - 1. Verdenskrig - Konfliktløsninger Kende den kronologiske forløb af 1. verdenskrig. kunne beskrive fortidige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter Holdundervisning, Ekskursion - Genforenings og Grænsemuseet 1-2 Krise i 1930'erne - Kanslergadeforliget - Økonomiske krise - Socialdemokratiet - Demokrati og totalitære styreformer. - Socialreformen (Kanslergadeforliget s ) Historie 8, s Hvad har kanslergadeforliget med nutidens velfærdsstat at gøre? Kunne sammenligne krisestyringen i 30 erne med nutidens krisestyring. sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor. Projekt-arbejde EDB

5 formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil. 3-4 FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder - Menneskerettighedserklæringen fra Frihed og retfærdighed - Samfundsudvikling - Forenede Nationer - Internationalt samarbejde (FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder 1848 s ) Kende de væsentligste paragrafer i menneskerettighedserklærin gen. Hvad er FN? kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser Holdundervisning, konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og 8-9 Energikrisen Energi - Afhængighed - Samfundsforhold - Mellemøsten (Energikrisen 1973 s. 7-22) Forstå, hvilken betydning energikrisen fik for den vestlige verden og vores forhold til mellemøsten. sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor. Holdundervisning,

6 formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil Den kolde Krig - Murens fald - Kommunisme kontra kapitalisme - Menneskerettigheder - Tyskland som stormagt (Murens fald s ) Har en forståelse for verdenssamfundets magtfordeling efter 2. verdenskrig. Hvad er muren og hvilken politisk betydning er det symbol for. sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider Holdundervisning kunne beskrive fortidige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser

7 kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor. formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil Det europæiske samarbejde - Maastricht-traktaten EF/EU - Danmarks forhold til udlandet - nationalisme - selvbestemmelse. (Maastricht-traktaten 1992 s ) Kende Danmarks forhold til EU og forstå Danmarks nuværende situation i forhold til EU. Holdundervisning forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud.

8 formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil Terrorisme september Den kolde Krigs afslutning - USAs verdensdominans - Islamisme - al Queda - Civilisationskampe - Ytringsfrihed (11. september 2001 s ) Hvorfor er der politiske og religiøse modsætninger mellem den vestlige kultur og den muslimske verden? Holdundervisning forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud. formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil. For yderligere uddybelse, se linket om FællesMål II - Historie: I løbet af skoleåret, vil jeg primært arbejde ud fra grundbogen: og kildetekster til de forskellige emner.

9 Udover de mål der er indarbejdet i årsplan vil der kontinuerligt blive arbejdet med følgende sociale mål: Elevens skal arbejde med at lytte og kommunikere aktivt og konstruktivt Eleven skal acceptere forskellighed og udvise engagement i klassens trivsel Eleven udviser forståelse for andres situation Der arbejdes med at eleven udvikler sin forståelse, hvordan han påvirker andre Eleven overholder aftaler og tager medansvar for undervisningen Eleven tager sammen med forældrene hovedansvaret for, at man møder undervisningsparat, orienterer sig i ugeplanen, medbringer relevante bøger og materialer, har lavet lektier, er veludhvilet, har fået morgenmad og møder til tiden Tage ansvar for at konflikter løses på en fornuftig og konstruktiv måde I alle situationer anvender et passende sprog både overfor kammerater og ansatte på skolen Den daglige undervisning: Der vil jævnligt være lidt man skal læse hjemme, og det vil så være lektien der er base for undervisningssamtalen, besvarelse af spørgsmål, gruppearbejde mm. Vi vil i løbet af året kigge på aviser, og se uddrag af film/udsendelser. Som periode læsning vil vi bruge uddrag fra bogen Det Historiske Overblik, s ) Supplerende til grundbogen, vil jeg inddrage andre materialer, både lyd, fil, tekst og billedmateriale. Eleverne arbejder med materialet på forskellige vis. Nogle gange lytter eller læser vi andre gange skal eleverne være aktive og opsøgende i forhold til emnerne. Eleverne vil i deres hæfter nedskrive stikord til både notater og opsummering, for at fastholde og bevidstgøre egen læring. Evaluering: Undervisningen vil løbende blive evalueret. Hvert forløb vil begynde med en bevidstgørelse af hvad projektet vil indeholde, og hvert forløb vil blive afsluttet af et fast indslag, som jeg kalder Hvad har vi lært? - En kort opsummering af, hvad eleverne selv synes, at de har lært af arbejdet med emnet. Alle emner afsluttes med en form for afrunding. Det kan være mundtlig fremlæggelse, plancher, quiz, genfortælling, tegninger eller lignende. Tidslinjen, som vil være konstant redskab, vil blive brugt til at fastholde og visualisere elevernes nye viden i praksis.

10 Prøvefag: Prøvefag til udtræk, som Skolestyrelsen foretager. Der indgår følgende fag: skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk, mundtlig tysk/fransk, historie, samfundsfag og kristendomskundskab Prøven er mundtlig Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof, der dækker fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne organiseres i emner eller temaer med problemstillinger og omfatter tekst og andre udtryksformer. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin. Opgivelserne skal være på dansk. Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. Et prøveoplæg baserer sig på kilder med tilhørende spørgsmål formuleret af læreren. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne. Oplæggene skal være på dansk. Eleven får 40 minutters forberedelsestid, og prøvetiden er 20 minutter inkl. karakterfastsættelse. Eleven må i forberedelsestiden benytte opslagsværker og egne optegnelser samt tage notater til brug for eksaminationen. Der prøves i at - inddrage relevant viden om historie, kronologisk forståelse og - analysere, fortolke og anvende kilder. Der gives én karakter.