Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde er nedsat af socialministeren 1. juli 2004. Rådets 12 medlemmer er udpeget af ministeren for en periode på 3 år i kraft af deres personlige engagement og kendskab til den frivillige sociale sektor. Rådet har til opgave at rådgive ministeren og Folketinget om udviklingstendenser og muligheder indenfor den frivillige sociale sektor. Rådet har en innovativ rolle men forholder sig også selvkritisk reflekterende over for den frivillige verden, og Rådet påtager sig således rollen som en aktør, der bidrager til at fremme debat om frivillighedens vilkår. Rådet vægter at arbejde strategisk i forhold til den velfærdspolitiske dagsorden. Visionen er en stærk frivillig social sektor, der skaber menneskelig trivsel og sammenhængskraft i samfundet. Det vil VI med de nye kommuner Læs mere om Rådet på vores hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig vores nyhedsbrev: www.frivilligraadet.dk - anbefalinger fra årsmødet til Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2005
Indholdsfortegnelse Workshops Forord... 3 Indledning... 4 Workshop 1. Hvordan sikres vores optik i et tættere kommunalt samarbejde?... 5 Workshop 2. Nye rammer for indflydelse og nærdemokrati... 6 Frivilligrådene i andre workshops... 7 Workshop 3. Kan organisationerne både være fortalere og leverandører?... 8 Dokumentation og måling i andre workshops... 9 Workshop 4. Organisationernes lokale organisering og øget engagement...10 Workshop 5. En selvbevidst organisationsverden hvad kræves af de økonomiske rammer?...11 Finansieringsdiskussionen i andre workshops...12 Workshop 6. Integration eller fortsat marginalisering...13 Workshop 7. Kommunalreformen og udsatte gruppers retssikkerhed hvordan skal vi agere?...14 Workshop 8. Social sundhedsfremme hvordan bliver vi inddraget?...15 Workshop 9. 115 kan vi få mere valuta for pengene?...17 Det videre arbejde...18 Oversigt over workshops...19 Workshop 1: Hvordan sikres vores optik i et tættere kommunalt samarbejde? Facilitator: Lars Rahbek, generalsekretær i KFUM s Sociale arbejde i Danmark Rådsmedlemmer: Jytte Mejnholt og Johs. Bertelsen Workshop 2: Nye rammer for indflydelse og nærdemokrati Facilitator: Bente Schindel, Kulturelle Samråd Rådsmedlem: Diana Mose Olsen Workshop 3: Kan organisationerne være både fortalere og leverandører? Facilitator: Stig Glent-Madsen, tidligere formand for Folkekirkens Nødhjælp Rådsmedlem: Eva Tufte Workshop 4: Organisationernes lokale organisering og øget engagement? Facilitator: Dorthe Bébe, næstformand i DUF Rådsmedlemmer: Ia Brix Ohmann og Mia Sørup Workshop 5: En selvbevidst organisationsverden hvad kræves af de økonomiske rammer? Facilitator: Arne Rolighed, direktør i Kræftens Bekæmpelse Rådsmedlem: Terkel Andersen Workshop 6: Integration eller fortsat marginalisring? Facilitator: Bente Bondebjerg, chefkonsulent i Dansk Flygtningehjælp Rådsmedlem: Malik Hussain Workshop 7: Kommunalreformen og udsatte gruppers retssikkerhed hvordan skal vi agere? Facilitator: Søren Juul, lektor v. RUC Rådsmedlemmer: Sytter Kristensen og Vibe Klarup Voetmann Workshop 8: Social sundhedsfremme hvordan bliver vi inddraget? Facilitator: Ole Christian Pedersen, formand for erhvervs- og sundhedsudvalget, Græsted-Gilleleje Rådsmedlem: Else Winther Andersen Workshop 9: 115 kan vi få mere valuta for pengene? Facilitator: Tobias Stax Børner, chefkonsulent i Rambøll Management Rådsmedlem: Sussi Maack Kolofon Det vil VI med de nye kommuner - anbefalinger fra årsmødet til Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Layout: Trine Schaldemose Roos & Lis Højrup Foto: Ditte Bjerregaard Grafik: Dorte Andersson Tryk: Vesterkopi Oplag: 1000 stk. Udgivet: 2005 Udgivet af: Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Nytorv 19, 3. sal, 1450 København K. tlf: 33935293 www.frivilligraadet.dk info@frivilligraadet.dk IDSBN: 87-991005-0-9 2 19
Det videre arbejde... Forord Den frivillige verden er mangfoldig, frodig og idérig! Det væld af anbefalinger, deltagerne på årsmødet kom med til Rådets fremtidige arbejde, er et synligt eksempel herpå. Rådet vil i sit arbejde nuancere de forskellige udsagn og anbefalinger og sammenfatte dem til samlede strategier indenfor de temaer, Rådet arbejder med. En del anbefalinger kan måske siges at have en defensiv klangbund, og Rådet vil i sit arbejde søge at vende dette til fremadrettede og konstruktive tiltag og aktiviteter. Dette er der allerede i publikationen taget hul på ved i en række bokse at modstille anbefalinger fra forskellige workshops med hinanden. En række anbefalinger kan allerede nu trækkes frem som noget, Rådet i den nærmeste fremtid vil kaste sig over. Rådet har i 2006 sat en række temaer i fokus, og som eksempel viser nedenstående boks, hvordan blot et par anbefalinger kan tænkes ind i dette arbejde. er for Rådets arbejde i 2006 og udvalgte anbefalinger fra årsmødet Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde afholdt d. 24. september 2005 sit første årsmøde for frivillige sociale organisationer. Det overordnede tema på årsmødet var relationen og samarbejdet mellem de nye kommuner og frivillige sociale organisationer. et blev drøftet i ni workshops samt i en efterfølgende paneldebat. Rådet har på baggrund af tilbagemeldinger fra årsmødet udarbejdet denne publikation for at sikre, at diskussioner og anbefalinger for årsmødet bringes videre fra årsmødet. De anbefalinger, der opstilles under de ni temaer, er således anbefalinger fra deltagerne i den pågældende workshop til Rådet. ne vil indgå i grundlaget for vores fremtidige arbejde i Rådet. ne har derfor også forskellig form og karakter. En del anbefalinger er i ligeså høj grad om ikke mere stilet til de frivillige sociale organisationer. Rådet sætter stor pris på den aktive debat og de mange tilbagemeldinger på årsmødet! Vi håber, at denne publikation også kan være til inspiration for arbejdet i frivillige sociale organisationer generelt. 1. Samarbejdsmuligheder med erhvervslivet Nye samarbejdsformer skal afprøves. 2. Kommunalreform Sundhedscentre skal være aktivitetscentre og samlingssteder, hvor sygdom og sundhed ses som en helhed. Der skal laves en kortlægning af de eksisterende frivilligråd som grundlag for det videre arbejde hermed. 3. Fremtidens finansiering af frivillige organisationers indsats Det er centralt at sikre en sammensat finansiering for at undgå afhængighed af én tilskudsgiver. Terkel Andersen Formand 4. Medborgerskab og frivilligt arbejde Rådet bør skabe dialog på tværs af organisationerne og synliggøre fælles platforme for en lokal drøftelse af retssikkerhedsbegrebet. 5. Integration Det er vigtigt at få et samarbejde i gang mellem etniske minoritetsforeninger og traditionelle frivillige sociale organisationer. Sammenlægningsudvalgene skal i 2006 lægge rammerne for de fremtidige økonomiske og politiske prioriteringer i de nye kommuner. Det er derfor vigtigt, at vi i den frivillige sociale verden allerede nu begynder at påvirke de beslutninger, der vedrører arbejdet i morgendagens kommuner. Rådet vil derfor i begyndelsen af 2006 tage kontakt til alle borgmestre og formænd for sammenlægningsudvalg for at sætte det lokale samarbejde på den kommunale dagsorden. Rådet vil på baggrund af årsmødets anbefalinger arbejde for at inspirere til en god og konstruktiv udvikling af samarbejdet mellem den frivillige sociale verden og de nye kommuner. For et tæt og konstruktiv samarbejde er til gavn for borgere, brugere og frivillige ja hele samfundet. Følg Rådets arbejde bl.a. på Rådets hjemmeside www.frivilligraadet.dk 18 3
Samarbejdet med de nye kommuner som tema på Rådets årsmøde Workshop 9. 115 - kan vi få mere valuta for pengene? 1. januar 2007 kommer danmarkskortet til at se anderledes ud ja det gjorde det såmænd så småt allerede efter kommunalvalget d. 15. november 2005. Antallet af kommuner indskrænkes til 98, amterne nedlægges og erstattes af fem regioner, og en række opgaver flyttes fra de nedlagte amter til de nye og større kommuner. Bl.a. flyttes en række institutioner for handicappede og de amtslige 115-midler til kommunerne. Dette kommer til at betyde ændringer ikke blot for kommunerne, der skal til at varetage en række nye opgaver ofte i større enheder, men også for de frivillige sociale organisationer, der i en række konkrete tilfælde skal til at arbejde sammen med en kommune i stedet for et amt. I andre sammenhænge skal den frivillige verden arbejde sammen med en kommune, der dækker et større geografisk område ja måske skal man nu kun arbejde sammen med én kommune i stedet for tre. Dette medfører ændringer i samarbejdet mellem den frivillige verden og kommunerne ændringer af både positiv og mere udfordrende karakter. 115-redegørelsen for 2003 og 2004 viser en stagnation i samarbejdet mellem kommuner og frivillige, og den viser samtidig, at kommunerne udbetaler mindre end 90 % af de midler, de gennem bloktilskud får til 115. Samarbejdsfladerne er blevet færre, og kommunerne udtaler i redegørelsen, at de vil afvente de praktiske effekter af kommunalreformen før, de tager stilling til det fremtidige samarbejde med den frivillige verden. 115-midlerne har et indbygget dilemma drift versus innovation. Får vi for meget aktivitet og for lidt social indsats for pengene? Foreningerne har stadig behov for driftsmidler til gamle aktiviteter, som fungerer godt og bør fortsætte. Men det er samtidig vigtigt at sikre, at midlerne også bliver brugt til udvikling. Et andet element er samspillet mellem 65 og 115-midlerne, der ikke alle steder er lige klart defineret. Der ligger en væsentlig opgave i at invitere nye aktører ind i 115-familien. F.eks. kender mange etniske minoritetsforeninger ikke de lokale spilleregler mellem frivillige sociale organisationer og kommunen, og her kan et øget netværk være et godt instrument. Hvordan får man ovenfra noget til at gro nedefra? Eller sagt med andre ord, hvordan sikrer vi udvikling af det lokale frivillige sociale arbejde? Også her er netværk et godt middel både netværk mellem frivillige sociale organisationer og mellem organisationer og kommunen. Der kan være tale om konkrete ændringer i samarbejdet med nye personer en ændring der vil kræve tilvænning både for frivillige organisationer og kommunen, da begge parter skal skabe et nyt netværk og lære nye samarbejdspartnere at kende. Og der kan være tale om ændringer af den politik, der ligger til grund for samarbejdet med frivillige sociale organisationer. For af tre mulige frivilligpolitikker, hvilken vælger man så? Den mest udbyggede eller mindste fællesnævner? Og ved de nye kommuner overhovedet, hvor de skal henvende sig, hvis de gerne vil samarbejde med frivillige sociale organisationer? Og hvor skal frivillige henvende sig i den nye organisering? Samarbejdet med de nye kommuner stod i fokus, da Rådet holdt årsmøde med titlen Hvad vil VI med de nye kommuner?. Og hvad vil vi så? Buddene var mange i drøftelserne i de forskellige workshops, der var arrangeret omkring ni forskellige temaer. Nogle anbefalinger er meget konkrete, andre har mere karakter af hensigtserklæringer. Men fælles for dem alle er, at de er udtryk for en aktiv frivilligsektor, der gerne vil sætte sit fingeraftryk på arbejdet i de nye kommuner. Effektmåling er et af de store nye temaer, og man kan stille krav til den frivillige verden. Men kommunen kan hverken stille mængdekrav eller kvalitetskrav til den enkelte frivillige. Hvis der indgås et mere formaliseret samarbejde, kan kommunen stille forskellige typer krav til organisationen, men man kan aldrig stille et mængdekrav, der relaterer sig til den frivillige deltagelse. Ved mindre frivillige initiativer, som ofte støttes af 115, kan man ikke på samme måde måle indsatsen. Her må kommunen støtte et frivilligt initiativ i tillid til, at det kommer borgere og lokalsamfund til gavn. Dette stiller sig dog anderledes, hvis der er tale om leverandør- eller udliciteringsopgaver, hvor det offentlige kan stille en række krav, men en direkte effektmåling af frivilligt socialt arbejde giver ikke mening. 1. Der skal fokus på at sikre en fordeling mellem drift og udvikling i tildeling af 115-midlerne. 2. Der skal laves klare skel mellem 65 og 115. 3. Netværk er et godt forum for udvikling af nye idéer. 4. Effektmålinger giver ofte ikke mening i frivilligt socialt arbejde. 5. Ved en art formaliseret samarbejde kan kommunen stille en række krav til en frivillig social organisation, men man kan aldrig stille mængdekrav, der relaterer sig til det frivillige arbejde. 4 17
Workshop 8. Social sundhedsfremme hvordan bliver vi inddraget? Workshop 1. Hvordan sikres vores optik i et tættere kommunalt samarbejde? Kommunerne får efter kommunalreformen en langt mere central rolle i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse end hidtil. Det bliver derfor muligt at skabe et større fokus på området. Der skal etableres sundhedscentre, hvor det ikke er afklaret, hvilken rolle frivillige sociale organisationer skal spille. Her lyder de centrale spørgsmål: Hvad er sundhed? Fokuseres der nok på helheden, forebyggelse og sundhedsfremme og den sociale dimension? Hvad kan frivilligt socialt arbejde bidrage med? Hvilken rolle skal frivillige have i forhold til professionelle? Sundhedscentrene er en ny platform for udvikling af et samarbejde, og derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan vi får indflydelse i sundhedscentrene. Sundhedscentre kan blive eksperimentarier for samarbejde, hvor sundhedsområdet og socialområdet lærer at spille sammen Det er vigtigt for frivillige sociale organisationer, at vi har en konkret samarbejdsflade med professionelle aktører, f.eks. de praktiserende læger, så samarbejdet kan prioriteres. Læger og andre professionelle tager sig af det kliniske område, men det sker for ofte, at de ikke er bevidste om, hvordan somatiske sygdomme eller ondt i livet skal håndteres. Her har frivillige sociale organisationer netop deres berettigelse, og vi kan med fordel bidrage til samarbejdet i et sundhedscenter. Sundhedscentre må ikke blive klinikker bemandet af læger, sygeplejersker og andre professionelle, så det kun er mennesker med en diagnose, der kommer. Derfor er det vigtigt at involvere det lokale foreningsliv, så den sociale dimension tænkes Der, hvor kommunerne har de største forventninger, er til, at de frivillige har de uformelle kontakter til brugerne, som har problemerne inde på kroppen, en kontakt kommunerne ikke kan have med, når vi taler sundhed. Sundhedscentre bør være aktivitetscentre, hvor der er mulighed for at se sygdom og sundhed som en helhed - f.eks. ved at frivillige holder rygestopkurser m.v. Visionen er, at sundhedsecentrene bliver samlingsted for frivillige, brugere og professionelle. Det er vigtigt, at sundhedscentrene er lokalt forankrede, hvis de skal anvendes som samlings- og aktivitetssteder. Særligt vigtigt er dette for at kunne inddrage frivillige, der ofte trives bedst i små enheder. Samtidig skal man være opmærksom på risikoen for, at professionalisere de frivillige organisationers samarbejde med sundhedscentrene, så man kun fremmer de store frivillige sociale organisationer. Et samarbejde kræver tillid. Professionelle behandlere skal opbygge tillid til de frivillige tilbud, så de i højere grad kan tage sig af deres eget område og overlade den sociale dimension til frivillige. Dette vil være med til at sikre en helhedsforståelse af sygdom og sundhed. 1. Sundhedscentre skal være aktivitetscentre og samlingssteder, hvor sygdom og sundhed ses som en helhed. 2. Sundhedscentrene skal være lokalt forankrede. 3. Sundhedscentre skal have fokus på det forebyggende arbejde og være platform for f.eks. selvhjælpsgrupper. 4. Frivillige sociale organisationer bør være centralt placerede i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. 5. Et sundhedscentre kan have en stifinder-rolle, og være vejviser samt koordinere aktiviteter, så der bliver sammenhæng mellem de forskellige tilbud og efterspørgslen. 6. Det er vigtigt, at frivillige og professionelle er placeret samme sted, så vi opbygger relationer. Velfærdssystemet, som vi hidtil har kendt det, er under forandring. Det kan give øget plads til frivillige sociale organisationer, men der er samtidig en fare for, at frivillige sociale organisationer vil blive opfattet som et instrument i opgaveløsningen. Der blev på denne baggrund indledningsvist opstillet to scenarier som følge af kommunalreformen. Første fremtidsscenarium var, at der bliver mindre plads til frivillige sociale organisationer. Økonomiske parametre kommer til at spille en større rolle, dokumentations- og beskrivelseskravene vokser, og der bliver mindre plads til omsorg. Det andet fremtidsscenarium var, at der bliver mere brug for de frivillige sociale organisationer. Antallet af socialt udsatte stiger, der ses et stigende misbrug, og integrationen er dårlig. r Som frivillige organisationer skal vi være mere insisterende på vores rolle. En politisk anerkendelse af den frivillige sektor er nødvendig, og derfor skal chartret for samspil mellem det frivillige Danmark/foreningsdanmark og det offentlige genoplives. Det er derudover vigtigt, at frivilligpolitikker i kommunerne operationaliseres i forvaltningerne. Her skal frivillige bl.a. spille på, Det kan være svært at få lov til at fortælle, hvad vi står for, og hvad vi egentlig kan at vi kan arbejde sammen med alle niveauer i hierarkiet. Derudover kan vi indgå alliancer med embedsværket for at få politikerne i tale. Vores værdigrundlag som frivillige sociale organisationer er centralt for arbejdet og kernen i det, der adskiller organisationerne fra offentlige institutioner. Værdigrundlaget er det, der skaber den frivillige organisations identitet og profil. Kan vi samarbejde med det offentlige på en ny måde f.eks. sælge ydelser til en kommune, så de ansatte kan komme i praktik i en frivillig organisation? Vil det fremme frivillige sociale organisationers optik? Kravene til dokumentation opleves som meget omfattende for organisationerne, og kravene bliver ikke mindre i forhold til fremtidens satspuljemidler. Her er det særligt vigtigt, at værdierne i frivilligt socialt arbejde bliver synlige, og at der sikres forståelse for, at der er en række aktiviteter, det ikke giver mening at måle. Vi skal være anstændighedens vogtere 1. Frivillige sociale organisationer i Danmark skal samles, og der skal skabes en fælles identitet. 2. Chartret for samspil mellem det frivillige Danmark/foreningsdanmark og det offentlige skal genoplives. 3. Der skal fokus på bedre uddannelse af det offentliges medarbejdere via f.eks. praktik i frivillige organisationer. 4. Nye samarbejdsformer med det offentlige skal afprøves. 5. Det skal sikres, at krav til dokumentation ikke bliver for administrativt tunge for organisationerne. 16 5
Workshop 2. Nye rammer for indflydelse og nærdemokrati Workshop 7. Kommunalreformen og udsatte gruppers retssikkerhed hvordan skal vi agere? Nærdemokratiet spænder helt fra den enkelte frivillige, der engagerer sig i sit lokalområde to timer om ugen, til den lokale frivillige organisation, der samarbejder med kommunen. Rammerne for dette ændres med de nye kommuner, og der er blandt mange en frygt for en stigende centralisering. Set fra den frivillige sociale verdens synsvinkel handler diskussionen om nærdemokrati i de nye større komuner om, hvordan frivillige sociale organisationer kan og bør deltage i et aktivt medborgerskab. Et andet element heri er, hvordan vi sikrer vores indflydelse. Her er det store spørgsmål centreret omkring etableringen af frivilligråd. r Frivilligt socialt arbejde er en stor del af nærdemokratiet, og frivillige sociale organisationer kan ses som udtryk for et aktivt medborgerskab. Organisationerne skal fortsætte det arbejde, de gør i dag, og blive ved med at stå fast på selvstændigheden. Det er dog vigtigt, at vi indgår i samarbejde på tværs af kultur- og socialområdet. Et paradoks er, at vi på den ene side skal samarbejde tæt med kommnerne, mens vi på den anden side skal passe på ikke at blive en del af systemet. Det er vigtigt at være fuldstændigt fritstillet i forhold til kommunerne. Lovens grundlag er, at borgeren skal inddrages i sin egen sag og anerkendes som et menneske, der kan bidrage positivt til en tilfredsstillende problemløsning for såvel borger som forvaltning. Men rammelove åbner op for en bred fortolkning, og lovens intention føres ifølge forskere alt for ofte Er retssikkerhed et ideal at man kan beregne sin retsstilling på forhånd? Retsregler fortolkes af en retsanvender, og det handler derfor om dømmekraften i de sociale forvaltninger. Her er det nødvendigt, at de frivillige organisationer støtter borgeren i mødet med den sociale institution ikke ud i praksis. Etiske og retslige normer fylder mindre i sagsbehandlingen end økonomi og planlægning. Borgeren føler sig derfor til tider krænket i mødet med systemet en krænkelse, der sætter dybere spor end den konkrete afgørelse. Med en mere involverende praksis i socialforvaltningerne, som passende kan igansættes med kommunalreformen, vil en krænkelse ikke opleves så stærkt, hvis en afgørelse går en imod. Og hermed vil retssikkerheden øges. Der siges meget om frivilligråd både positivt og negativt. Der kan argumenteres for, at der med kommunalreformen generelt og opsplitningen af de sociale forbrugerråd p.g.a. etableringen af handicapråd er en anledning til at se på, om der bør etableres tværgående råd eller frivilligråd i alle kommuner og skal dette i så fald ske formaliseret gennem lovgivning? På den positive side er, at frivilligråd er en fælles platform for frivillige sociale organisationer i en kommune til at få mere og fælles vægt bag budskaberne. Et samspil mellem ældre-, handicap-, integration-, udsatte- samt børn og ungeområderne er centralt for at sikre indflydelse. I frivilligrådet vil de forskellige foreninger og organisationer kunne skabe netværk, og samtidig vil rådet være et forum for dialog med kommunen og politikerne, hvilket vil øge områdets synlighed. På den negative side kan det siges, at der er en risiko for, at tingene centraliseres ikke blot i de nye kommuner, men også i et frivilligråd. Samtidig er der en fare for, at vi som samarbejdspartnere med kommunen bliver en del af systemet. Frivilligrådets repræsentativitet kan også give anledning til bekymring, hvis det ikke sammensættes bredt af både store og små organisationer. Frivilligråd vil skulle indgå i den lokale formelle og uformelle beslutningsstruktur og øvrige organisering omkring frivilligt socialt arbejde. Kompromisset kan være en lovgivning omkring et frivilligråd, der fastslår, at rådene skal nedsættes i kommunerne, men hvor man i øvrigt lader selve indholdet og formalia omkring rådet afgøre af lokale forhold. Hvordan kan vi forbedre samspillet mellem det offtentlige og borgeren? Hvordan sikres borgerens rettigheder og et etisk korrekt møde, hvor både anerkendelse af det enkelte menneske og en naturlig dømmekraft i det sociale arbejde er til stede? En del frivillige sociale organisationer bruger mange ressourcer på at formidle viden om og sikre overholdelse af rettigheder i sagsbehandlingen. Det er samtidig meget vanskeligt at hæve sig op over enkeltsagsniveauet, og frivillige sociale organisationer er ikke gode nok til at gøre en fælles indsats for at sætte retssikkerheden på dagsordenen. Frivillige sociale organisationer bør se mere kritisk på sig selv, så der ikke kun stilles krav til lovgivningen. Vi skal deltage aktivt med konkrete initiativer og forslag til at forbedre retssikkerheden. Krænkelsen går typisk på, at man ikke anerkendes som juridisk person. Retssikkerhed handler om, at man reelt får rettighederne i mødet med det sociale system, og der skal de frivillige råbe meget højt enten når man ikke får de rettigheder, man har krav på, eller når de forvaltes forkert 1. Vi skal som frivillige sociale organisationer fastholde selvstændigheden. 2. Det er vigtigt at indgå samarbejde på tværs af kultur- og socialområdet. 3. Et frivilligråd skal have to hovedfunktioner: netværksdanner mellem organisationerne samt dialogforum i relation til kommunen. 4. Et frivilligråd skal have hørings- og dialogret. 5. Der skal være mulighed for indflydelse og dialog til de, der ikke sidder i frivilligrådet. 6. Oprettelsen af frivilligråd skal lovfæstes, men indhold og rammer skal fastlægges lokalt. 1. Det er nødvendigt, at frivillige sociale organisationer tager opgaven på sig og skaber dialog om retssikkerhed på tværs af organisationerne. 2. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde bør sætte denne proces i gang og synliggøre fælles platforme for en lokal drøftelse af retssikkerhedsbegrebet. 3. Der bør enten etableres et netværk eller formelle råd, som samler de frivillige organisationer lokalt og kan danne ramme om dette arbejde. 4. Rådet bør fokusere på de værktøjer, der er nødvendige for, at der gennem frivillige sociale organisationer kan skabes en dialog mellem det offentlige og borgerne. 5. Der bør gøres en fælles bestræbelse på at udvikle nye samarbejdsformer om serviceleverancer. 6 15
Workshop 6. Integration eller fortsat marginalisering Frivilligrådene i andre workshops Vi skal have Undersøgelser viser, at etniske minoriteter udgør en stadig større andel af marginaliserede og udsatte grupper i Danmark. Det er centralt at sætte fokus på denne ek- i bussen dialogen i gang sklusion, samt at frivillige sociale organisationer tager et medansvar. Og netop frivillige sociale organisationer ligger inde med den nødvendige viden om den eksklusion, der sker. Der ligger samtidig en udfordring i at få etableret et samarbejde mellem traditionelle frivillige sociale organisationer og etniske minoritetsforeninger, samt i at få de traditionelle foreninger til at se etniske minoriteter som frivillige og deltagere frem for brugere og målgruppe. Frivilligråd er et centralt tema i nærdemokratidebatten. Det er blevet drøftet på tværs i en række workshops. Nedenfor gengives de anbefalinger vedr. frivilligråd, der er kommet fra de øvrige workshops. Der er sket nærdemokratiske forringelser de seneste år, f.eks. ved at integrationsrådene er gjort frivillige for kommunerne. Det er vigtigt at etablere et mødeforum, hvor nogen inviteres til at sidde sammen om et bord og skabe netværk og komme i dialog Der eksisterer en form for parallelsamfund, hvor etniske minoritetsforeninger gennemfører aktiviteter parallelt med aktiviteter i traditionelle frivillige sociale organisationer. Det er vigtigt, at vi her får etableret et samarbejde, også fordi samarbejdet giver mulighed for at sætte fokus på eksklusion. Frivilligt socialt arbejde kan være den løftestang, der får ekskluderede grupper til igen - at melde sig ind i samfundet. Alle foreninger bør spørge sig selv, hvad de har gjort for at kontakte etniske minoriteter og inddrage dem i foreningens arbejde Vi kan få gensidigt udbytte af at arbejde sammen, da traditionelle frivillige sociale foreninger f.eks. kan fortælle etniske minoritetsforeninger om støttemuligheder m.v. samtidig med, at de kan øge deres viden om og evne til at rekruttere og støtte etniske minoritetsgrupper gennem samarbejdet. Den eneste måde, hvorpå vi kan imødegå fordomme, er ved at besøge hinanden. Traditioner er f.eks. ikke en hindring, hvis vi gør det på den rigtige måde. Samtidig er det afgørende, at vi ikke fastlåser etniske minoriteter til at være brugere og målgrupper for frivilligt socialt arbejde, men at vi ser etniske minoriteter som deltagere og frivillige i det frivillige sociale arbejde. Endeligt er det vigtigt at fastholde, at vi stadig skal fortælle ikke bare etniske minoriteter men også f.eks. unge hvad det vil sige at være med i en forening. 1. Det er afgørende, at vi har fokus på etniske minoriteters ressourcer. 2. Uvidenhed skaber fordomme og er den største barriere derfor skal vi have dialogen i gang. 3. Det er vigtigt at få et samarbejde i gang imellem etniske minoritetsforeninger og traditionelle frivillige sociale organisationer. 4. Det er vigtigt at bruge rollemodeller også blandt etniske minoritetsforeninger. 5. Der skal fokus på afværgemekanismer i traditionelle frivillige sociale organisationer. 6. Det er vigtigt, at etniske minoriteter ikke låses fast til kun at udføre frivilligt arbejde, der ved rører integration. 7. Vi skal have fokus på nye organiseringsformer. 8. Vi skal invitere til samarbejde gennem kontaktpersoner vi skal ud i marken. 9. Vi skal synliggøre, hvad frivilligt socialt arbejde er og lægge vægt på det sociale. 10. Vi skal arbejde på lige fod. ne viser, at der alle steder opleves et stort behov for at etablere et tværgående samarbejdsfora. Dette skal sikre en dialog både mellem kommunen og frivillige sociale organisationer, og en dialog mellem frivillige sociale organisationer på tværs af områder. ne viser også, at det er vigtigt, at frivilligrådene etableres fleksibelt efter lokale forhold. Samtidig argumenteres der for, at selve kravet om et frivilligråd skal være lovfæstet. Workshop 1 Der bør laves en kortlægning af de eksisterende frivilligråd, og der bør igangsættes en lokal indsats for at etablere frivilligråd. Frivilligråd er en af måderne, hvorpå man kan sikre en tæt dialog mellem kommunen og de frivillige sociale organisationer. Der eksisterer allerede frivilligråd i en række kommuner, og startskuddet til at få etableret flere frivilligråd kan være at undersøge erfaringer og organiseringer af de frivilligråd, der eksisterer. Workshop 4 Et frivilligcenter/råd skal ikke være et Bilka, med samme logo på alle varer, men et Lyngby Storcenter med mange små butikker med hver deres logo. Workshop 6 Frivilligråd er helt centrale samarbejdsfora på tværs, og det er på baggrund af erfaringer fra integrationsrådene vigtigt, at de er lovpligtige, så mandat og rolle er defineret. Workshop 7 Der bør etableres lokale netværk eller formelle råd, der kan danne ramme om en fælles indsats bl.a. vedrørende håndhævelse af retssikkerheden. Workshop 9 En etablering af frivilligråd kræver en fleksibel struktur, der tager højde for lokale forhold. Tak for opsangen ikke i forhold til dem på bunden, for de finder selv ned til os, men i forhold til at rekruttere frivillige med etniske minoritetsbaggrund er vi for dårlige. Der er en masse ressourcer, vi ikke har set 14 7
Workshop 3. Kan organisationerne både være fortalere og leverandører? Finansieringsdiskussionen i andre workshops Frivillige sociale organisationer er på den ene side leverandører af sociale ydelser til en række udsatte grupper. Der var i alt 2535 selvejende institutioner i 2004. På den anden side har frivillige sociale organisationer også en stor rolle som fortalere for netop de grupper, der bruger institutionerne. Finansieringen af aktiviteter i den frivillige verden er et ofte debatteret emne. Hvordan sikrer man uafhængighed på den ene side og en grundfinansiering på den anden side? et blev på årsmødet drøftet i flere workshops, og anbefalingerne fra andre workshops fremgår nedenfor. Disse to roller mødes måske i konflikt når vi som frivillige sociale organisationer såvel indgår i samspil med det offentlige som udbydere og leverandører, og samtidig søger at varetage vores medlemsskares interesser overfor det offentlige som system. r Er frivillige sociale organisationer tro mod sig selv som leverandører, eller kan kun en bedre kvalitet retfærdiggøre, at vi er leverandører? Vi er som leverandører tvunget til at arbejde i kernen af vores formål og værdigrundlag. Men det udfordres samtidig af præmisserne for udlicitering. Men en måde at bevare spontaniteten på, er netop ved at fastholde kernekompetencerne og værdigrundlaget. Der er ikke besparelser i at inddrage frivillige, men der er udgifter, der stiger mindre Der er i anbefalingerne fokus på, at det er vigtigt, at vi ikke mister taleretten som fortalere ved en økonomisk afhængighed. Tips-Lotto midlerne er i fokus for at sikre en styrket og mere langsigtet finansiering. Helt centralt står dog skismet mellem midler til drift og midler til udvikling. Det er utroligt vigtigt, at de frivillige organisationer gives rammer, der gør, at de med integritet kan stå frem og være fortalere. Det er en væsentlig dimension i det sociale arbejde. Det er en rolle, der skal kunne udfyldes uden, at man føler sig intimideret Der er en indbygget konflikt imellem fortalerrollen og leverndørrollen. For er det ikke sådan, at dem, der betaler for musikken også bestemmer, hvad der skal spilles? Der er ingen fast opskrift på, hvordan dette dilemma løses, men det er vigtigt, at vi forholder os til denne indbyggede konflikt, og at vi i arbejdet tager udgangspunkt i, at frivillige sociale organisationer i Danmark er meget afhængige af det offentlige. Workshop 3 Diversificering af indtægterne kan overvejes for at mindske afhængigheden. Workshop 9 Der skal fokus på at sikre en fordeling mellem drift og udvikling i midlerne, og der skal laves et skel mellem 65 og 115. På den ene side er der et stigende pres for dokumentation også i de frivillige sociale organisationer mens vi på den anden side må erkende, at det er utroligt svært at måle effekten af frivilligt socialt arbejde. Måling og dokumentation kan dog også have en positiv betydning for organisationerne i forhold til synlighed og etablering af et styrket grundlag for fortalerrollen. 1. Frivillige sociale organisationer skal selv sætte klare grænser for, hvornår vi vil arbejde for det offentlige som leverandør i forhold til værdigrundlaget og opgaven. 2. Diversificering af indtægterne kan overvejes for at mindske frivillige sociale organisationers afhængighed af det offentlige. 3. Dokumentation kan bruges positivt til synliggørelse overfor myndigheder og borgere. 4. Dokumentation kan bruges til at styrke fortalerrollen. 5. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke kommer et for stort fokus på out-put frem for input. 6. Det er vigtigt, at frivillige sociale organisationer er med i en dialog omkring, hvad der skal måles, og hvordan det skal måles. 7. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være en negativ effekt på brugerne i forhold til f.eks. at skulle registreres som led i dokumentationen. 8 13
Workshop 5. En selvbevidst organisationsverden hvad kræves af de økonomiske rammer r af dokumentation og måling i andre workshops Hvori består det særlige ved den frivillige indsats, og hvad betyder det, at frivillige er på lønningslisten? Dette er et kernespørgsmål, når vi taler finansiering af frivillige organisationer. Finansiering kan have mange former, men hvordan sikrer vi, at der er plads til selvstændige initiativer, når man finansieres af offentlige midler? Tips-Lotto midlerne midlerne er den offentlige finansieringskilde, der giver mest autonomi. Men hvilke problemer er knyttet til de eksisterende rammer og vilkår, og hvad skal der til for atskabe autonomi og sikre en selvstændig og uafhængig rolle for frivillige sociale organisationer? Ethvert monopol skal sikre sine kritikere Der er nærliggende risiko i samarbejdet mellem frivillige sociale organisationer og det offentlige for, at midlet bliver målet for de frivillige organisationer. Bevillinger følges også typisk af mere og mere detaljerede krav, og kravene fungerer som et styringsredskab m.h.t. målbeskrivelser og afrapportering. En anden problemstilling er, at frivillige sociale organisationer føler sig pressede til at fokusere på de temaer, det offentlige prioriterer. Dermed er der en risiko for, at vi misterfokus på vores kerneområder og værdier. Tidsbegrænsede bevillinger er et tredje problem, da vi på en måde bliver daglejere. Dette øger risikoen for, at vi holder os tilbage i forhold til fortalerrollen, da vi er bange for at miste vores økonomiske grundlag. Der stilles stadig stigende krav til dokumentation og måling af frivilligt socialt arbejde. Dette tema blev derfor drøftet i en række andre workshops, og anbefalingerne herfra fremgår nedenfor. Dokumentation og måling af effekt er ikke en mulighed men et faktum. Dokumentationen kan på den ene side være med til at synliggøre styrkerne ved frivilligt socialt arbejde. Men dokumentationen kan også være med til at kvæle det engagement, der ligger til grund. Vi er ikke nødvendigvis fagligt bedre end kommunen, men vi kan nogle andre ting, f.eks. bede en bøn med de gamle, hvis vi er katolsk funderede. Hvis vi kun tænker i almen kvalitet, der skal opfyldes, og ikke i mangfoldighed og holdninger, har vi et problem ne giver udtryk for, at det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvor dokumentationen giver mening, og hvor den vil have negative effekter på frivilligt socialt arbejde og engagement. 1. Der er behov for en forbedring af de økonomiske rammer, og man kan i denne sammenhæng vende blikket mod Tips-Lotto midlerne. 2. Tips-Lotto midlerne bør bevilges efter DSI-modellen, hvor der kun stilles visse krav til foreningernes rapportering, mens der ikke stilles indholdsmæssige betingelser for bevillingen. 3. Det er centralt at sikre en sammensat finansiering for at undgå afhængighed af én tilskudsgiver. 4. Fortalerrollen bør sikres gennem grundfinansiering. 5. Der er behov for risikovillige udviklingsmidler, og der bør lægges vægt på udviklingsopgaver. 6. Der bør sondres mellem aktivitetstilskud og udviklingsmidler, og bevilling af udviklingsmidler bør følges op i forhold til afklaring af finansiering ved forankring. 7. Man bør overveje at satse langt stærkere på forskningsmæssigt baseret dokumentation for resultaterne og værdien af den frivillige sektors tilbud. 8. Den frivillige sektor bør have fokus på områder, hvor den frivillige sektor har særlige kompetencer i forhold til den offentlige eller private sektor. Workshop 1 Det skal sikres, at krav til dokumentation ikke bliver for administrativt tunge for organisationerne. Workshop 5 Man bør overveje at satse langt stærkere på forskningsmæssigt baseret dokumentation for resultaterne og værdien af den frivillige sektors tilbud. Workshop 9 Effektmålinger giver ofte ikke mening i frivilligt socialt arbejde. 12 9
Workshop 4. Organisationernes lokale organisering og øget engagement? Kommunalreformen ændrer strukturerne og vil betyde større distance til politikerne samtidig med, at en stor del af de frivillige sociale organisationers kontaktpersoner i kommunerne vil flytte. Det betyder, at det vil være nødvendigt at udarbejde nye politikker og strategier for den lokale indflydelse. Hvis frivillige sociale organisationer skal involvere sig mere på det lokale politiske niveau, bliver vi nødt til at se på, om de fornødne ressourcer, kompetencer og drivkraften er til stede blandt frivillige i foreningerne. Ikke alle frivillige har denne drivkraft mange har meldt sig som frivillige, fordi de brænder for én konkret aktivitet. Det kan være en overvejelse værd, om vi har brug for at finde nye typer af frivillige til at lave det politiske arbejde. Samtidig rammer dette ned i kernen af debatten om rigtige frivillige og professionelle frivillige. Det er vigtigt at vi gør os klart, at der er forskel på, hvor en opgave er bedst placeret. Nogle opgaver varetages bedst i et sekretariat, mens andre opgaver håndteres bedst i den lokale kontekst. Og denne definition er afgørende i forhold til den enkelte opgave for at sikre vedvarende lyst og engagement hos den enkelte frivillige. Samarbejde er en god ting, men der er områder, hvor foreningerne i virkeligheden er konkurrenter om midler. Det er derfor afgørende, at der, uanset hvilken samarbejdsform, man indgår i, er respekt omkring den enkelte frivillige sociale forenings mærkesager. Det handler om at finde de fælles sager, og f.eks. hjælpe hinanden i de foreninger, hvor det bliver en udfordring at skulle dække 98 kommuner frem for 15 amtskredse. 1. Overvej hvad der er den enkelte frivilliges motivation og drivkraft. Er det enkeltsagen eller helheden? 2. Overvej hvad vi skal samarbejde om, og hvem der skal initiere samarbejdet. 3. Overvej hvad opgaven med den lokale politiske påvirkning går ud på. 4. Hav fokus på, hvad fællesnævnerne er for de frivillige sociale organisationer lokalt. 10 11